POLITIK. 18. december 2003 UDVIDET TEMANUMMER OM EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIK. 18. december 2003 UDVIDET TEMANUMMER OM EU"

Transkript

1 RADIKAL 13/14 POLITIK 18. december 2003 UDVIDET TEMANUMMER OM EU

2 INDHOLD Det mener jeg 2 Mariannes klumme 3 Arbejdsmarkedet efter udvidelsen 4 Danmarks internationale parti 6 Retlige og indre anliggender 8 De nationale parlamenter 10 Tegneserie om euroen 11 Sikkerhedspolitik 12 Norden og Europa 14 Den norske løsning 16 Litauen i EU 17 Borgerrettigheder 19 Ligestilling 20 Tomas Bech Madsen anmelder 23 RUs side 24 Debat 25 Landet Rundt 26 Johannes Lebech anmelder 28 FORSIDE I skikkelse af en tyr bortfører Zeus den indtagende fønikiske kongedatter Europa til Kreta, hvor de siden forenes under en stedsegrøn platan. Freskomaleri fra Pompeji FOTO: Araldo de Luca/CORBIS REDAKTØR: Line Friberg Nielsen. ØVRIG REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Jan Ellebye, Ole Olsen og Søren Bald. ABONNEMENT: Kr. 100 (14 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Janus Bonde. ARKIVFOTO: Line Friberg Nielsen TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr redaktion: DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG DET MENER JEG Kontrakt eller kontakt? E fter valget i 1998 ændrede regeringen ved et forlig med de nuværende regeringspartier efterlønnen. Det blev regeringen Nyrup-Jelveds akilleshæl, fordi statsministeren så kraftigt havde lovet, at efterlønnen var fredet. I valgkampen i 2001 hamrede Anders Fogh løs på Nyrup med det store mantra: Troværdighed. Jens Otto Krags Man har et standpunkt... lå snublende nær. Der skulle laves en kontrakt med vælgerne. Regeringen ville kun gøre, hvad den havde lovet. Der kom f. eks. nedskæring af ulandshjælpen til fordel for hoftepatienterne. En overflytning helt uden sundhedsprioritering, men regeringschefen kunne messe løs, at det var kontrakten med befolkningen. Finansloven for 2004 startede i august med et forslag om 800 millioner kr. besparelser på dagpengene. Det endte i en sen nattetime med ca. 200 millioner kroner. Og så brød mediehelvedet løs med gentagelser af et TV-klip fra valgkampen, hvor Fogh lover, at der ikke røres ved dagpengene! Var der nogen, der sagde efterlønsskandale? Regeringen trak hurtigt besparelsen tilbage. Var vi sluttet her, havde denne leder handlet om noget andet! Men så kom statsministerens udmelding: Der bliver ikke rørt ved dagpengene på denne side af valget! Vi har nemlig en kontrakt med vælgerne! Med den model bliver valgkampe en afkrydsningsleg, hvor partierne lover, hvad de vil - og absolut ikke vil. Men hvad nu, hvis virkeligheden ændrer sig? Som f. eks. efter 11. september 2001? Talen om kontrakt ser ud som et løfte, men er et overgreb på virkeligheden, som risikerer at lægge gift for de valgte repræsentanters handlemuligheder. Hvad der sker efter et valg, ved ingen. Alle kan købe en kalender, men ingen kender dagen i morgen. Valgkampe foregår ikke efter købelovens regler. Et valg med hemmelig afstemning er ikke en kontrakt mellem navngivne personer. Et valg er en mulighed for at møde og vælge mellem kandidater med holdninger til vigtige samfundsanliggender. Der skal være kontakt mellem vælgere og valgte. Begrebet kontrakt er signalforvirring. Selvfølgelig skal politikerne ikke lyve. Selvfølgelig skal valgkampe have substans. Selvfølgelig skal man komme med løsningsforslag. Men Folketinget består af 179 medlemmer fordelt på 8 partier plus det løse. Ingen kan bestemme alt. Der skal samarbejdes. Det er folkestyrets inderste kerne. Det repræsentative demokratis problemer løses ikke med en tipskupon med 1, X, 2, hvor partierne spejderagtigt aflægger ed på alt. Statsministerens kontrakt-model er statsstyre med automat-pilot. Det skal se flot ud, men det er plat, for virkeligheden er altings herre. Må politikere da ikke love noget? Jo. At tage vælgerne alvorligt, forholde sig ansvarligt til en foranderlig virkelighed og ikke foregive at valget er en købsaftale. Politikerne skal være i kontakt med befolkningen, men 179 folketingsmedlemmer kan ikke indgå kontrakter med 4 millioner vælgere. Derfor beskytter grundlovens 56 også det frie mandat. Og enhver tale om kontrakter mellem folket og vælgerne er en risikabel udhuling af det repræsentative folkestyres kvaliteter. Men lovede Venstre ikke i EU-politikken at arbejde for at afskaffe det retlige forbehold? Hvorfor er den type kontrakt ikke ubrydelig? Det skal man vist være spindoktor for at give diagnosen på!

3 Helt og fuldt MARIANNES KLUMME Af Marianne Jelved 2004 bliver begivenhedsrigtigt for Europa. En drøm, en vision bliver til virkelighed. Det er slut med at dele Europa i øst og vest, i totalitære og i demokratiske lande. Det er måske den begivenhed, den store udvidelse af det europæiske samarbejde, der allerbedst viser meningen med EU. EU er en regional institution, der er ramme om et samarbejde mellem selvstændige stater. Målet for og meningen med samarbejdet er fred og sikkerhed i Europa og social stabilitet, der giver borgerne de bedste betingelser for at skabe deres fremtid med frihed og demokrati. EU er ikke målet i sig selv, det er midlet. Den kolde krigs ophør gav landene i det gamle Østeuropa muligheden for at få demokrati og markedsorienteret økonomi. Det førte til store omstillinger og reformer og nu til medlemskab af det europæiske samarbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at alene EU s eksistens og EU s fremstrakte hånd til de nye demokratier har været et meget vigtigt pejlemærke for deres demokratisering. I juni 1993 indbød EUs statsministre de nye demokratier til at være med i samarbejdet. Indbydelsen indeholdt de såkaldte Københavner-kriterier: når landene opfyldte kravene om demokrati, retssikkerhed, beskyttelse af minoriteter, markedsorienteret økonomi, så var de velkomne. Nu kommer de. Og hvorfor gør de egentlig det? Nationalstater med helt nyvunden frihed. Hvad skal de i en union med andre nationalstater, en kommission, et parlament, en domstol, en fælles mønt og nu en forfatningstraktat? Ubegribeligt! Eller er det? Nej, det er nemlig ikke ubegribeligt. Nationalstaten skal virke under skiftende vilkår for at kunne give dens borgere de bedste muligheder for sikkerhed, frihed og udvikling. Globaliseringen med al dens grænseoverskridende aktivitet er et vilkår. Virksomheder køber andre virksomheder og opererer på tværs af grænserne. Arbejdspladser flytter om på den anden side af jorden. Ny teknologi forandrer hurtigt hverdagen. Økonomierne er vævet sammen, og der er mange grænseoverskridende fælles interesser i en mere og mere åben verden. Det skaber naturligt nok usikkerhed for borgerne: Hvad sker der med min arbejdsplads, og hvordan bliver fremtiden for vores børn? Alene at modvirke virksomhedernes skattetænkning kræver samarbejde mellem staterne. At sikre sig mod social dumping, mod konkurrence på dårligt arbejdsmiljø, mod usunde fødevarer, mod dårligt miljø osv. kræver samarbejde om fælles regler. Ved at gå ind i et forpligtende samarbejde mellem nationalstaterne kan den enkelte nationalstat give dens borgere bedre muligheder. Samarbejdet styrker netop nationalstatens mulighed for at løfte statens opgave i forhold til borgerne. EU-samarbejdet giver os en ramme, hvor vi dels kan udvikle vores egen kultur og dels kan påvirke hele verden og være med til at regulere udviklingen til fordel for alle. Globaliseringen er gået hurtigt, og har været præget stærkt af de amerikanske frihedstraditioner på godt og ondt. Det er vigtigt at europæisk tankegang også kommer til at præge udviklingen. Selv om vi er fælles med USA om de demokratiske grundværdier, så er vi også forskellige fra USA s meget liberale samfundsmodel. Europa er meget mere orienteret mod en social markedsøkonomi og velfærdsstaten. Derfor er det vigtigt, at Europa blander sig i indretningen af den verdensorden, som vi alle er afhængig af. Europæerne ved med sig selv, at der er forskel på Frankrig og Danmark og Polen og Norge. Vi accepterer de kulturelle forskelle, ja, vi har glæde af den kulturelle mangfoldighed. Europa er et mangefarvet kludetæppe, hvor hvert land, hver brik, har sin eget mønster. Mange amerikanere har rødder i europæiske lande, og de har været med til at skabe det unge USA. Derfor er det amerikanske tæppe vævet af et meget spraglet garn, der er spundet af mange kulturers farver. Smukt på sin måde. Den amerikanske kultur er præget af landets historie og tilblivelse. På samme måde er den europæiske kultur præget af de europæiske folks historie med hinanden. Med den bagage og med fremtiden for øje har vi brug for at skabe regionale institutioner, hvor vi kan løse forskellige opgaver sammen. Ellers kommer den enkelte nationalstat til kort. Vi skal lære at samarbejde på demokratisk vis ved at udstrække det repræsentative demokrati til det regionale samarbejde. Det er svært, for vi skal finde veje, der forbinder det nationale demokrati og det regionale demokrati. Demokrati er den mindst ringe styreform. Det er ufuldstændigt, fordi det bygger på de fælles regler, vi selv skal blive enige om, og de skal holdes. De fælles regler er ikke bedre eller klogere end dem, der skaber reglerne. Og når de er forhandlet på plads, gælder de, til de er blevet ændret igen. Sådan er det i demokratiske forsamlinger. Det bedste værn mod magtmisbrug og magtfordrejninger i et demokrati er åbenhed og gennemsigtighed. Det bedste middel til indflydelse på egne vilkår er aktiv deltagelse. Det bedste våben er det gode eksempel og det gode argument. Det skaber troværdighed og respekt og gennemslagskraft. Det gælder i alle demokratiske forsamlinger. Det skal vi overbevise borgerne om, så flere og flere kan FOTO: NICOLAS LUND- LARSEN se værdien i, at Danmark er helt og fuldt med også i det europæiske samarbejde. Det Radikale Venstre er tilhænger af forpligtende internationalt samarbejde. Vi har store forestillinger om, hvordan de internationale institutioner kan styrkes, så verdens stater kan opbygge et internationalt retssamfund. Det er vejen til en mere fredelig verden med en større rimelighed og bedre udviklingsmuligheder for mennesker. Vi ved fra snart 100 års politisk virksomhed, generation efter generation, at den bedste af alle verdener ikke findes lige rundt om hjørnet. Mange interesser og hensyn skal afvejes mod hinanden, når nye skridt i en udvikling skal tages. Men vi ved også, at det nytter at have indflydelse, at være med hvor der træffes beslutninger. Vi ved, at det er et godt grundlag at stå på klare værdier og principper, når vi skal finde vej i tidens udfordringer. Den nye forfatningstraktat bliver ikke nøjagtig, som vi kunne have skrevet den, hvis vi selv skulle bestemme. Men den bygger på værdier og principper, som vi kan stå inde for, og den opfylder en lang række af vores forventninger og ideer til et udvidet EU, der skal kunne være en rimelig god ramme for at kunne løfte de udfordringer og opgaver, alle lande i Europa står overfor. De europæiske lande skal holde sammen om det europæiske samarbejde. Og Danmark skal og bør være helt og fuldt med på lige fod med de andre medlemslande. Der er brug for langt mere politisk samarbejde i verden, hvis vi skal give borgerne i Danmark og i verden en tro på, at det er politikerne, der skal og kan regulere de globale kræfter, så de bliver til glæde for vores fælles fremtid. 3

4 Polakkerne kommer... måske Interview med Anders Samuelsen, Skatte- og arbejdsmarkedsordfører samt EP-spidskandidat af Lotte Jack B illedet er blevet manet tydeligt frem: Polakker, baltere og ungarere vil vælte ind over grænsen, når ti nye lande optages i EU. De vil tage arbejdet fra os danskere, arbejde sort og uden om arbejdstidsregler, mindsteløn, arbejdsmiljølovgivning og alle de andre goder, vi i årtier har kæmpet for på det danske arbejdsmarked. Og så vil de oven i købet kræve at få ret til dansk kontanthjælp, børnepasningsorlov og sygedagpenge. Derfor er der ingen anden vej end at lukke grænserne hermetisk for masserne fra Østeuropa, synes konklusionen at være. Men måske går det ikke så galt endda. Og måske er der andre muligheder end den med at smække døren i og sætte hængelås på. Det mener i hvert fald en bred vifte af partier, som i sidste uge indgik en aftale om adgangen til det danske arbejdsmarked. Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og Kristendemokraterne og SF vil åbne for det danske arbejdsmarked for borgere fra de nye EU-lande, men samtidig sikre, at det kommer til at ske under ordentlige vilkår for de nye EU-borgere. Det Radikale Venstres skatteordfører Anders Samuelsen svarer her på spørgsmål om aftalen: Hvorfor er Det Radikale Venstre gået med i aftalen om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen den 1. maj Vi er gået med i aftalen, fordi den er velafbalanceret, og fordi regeringen har lyttet til vores indvendinger undervejs. Og så tror jeg, det er en aftale som både vil komme arbejdstagere fra de nye lande og det danske samfund til gode. Det var helt afgørende for os at holde fast i, at arbejdstagere fra de nye lande skulle have adgang fra dag et. Det krav lever aftalen op til. Arbejdskraftens fri bevægelighed er helt fundamental i EU. Den er afgørende for den økonomiske vækst, men også for et alsidigt og spændende Europa, hvor vi lærer af hinanden. Et Europa med plads til individuel udfoldelse og udvikling på tværs af grænser. Men hvorfor skal ansøgere fra de nye lande i en overgangsperiode opfylde særlige krav for at få arbejdstilladelse krav som ikke gælder for borgere fra de gamle lande? Det kan også virke underligt, og vi har da også i forhandlingerne været meget opmærksomme på problematikken om forskelsbehandling. Men hvis man ser på den konkrete aftale, så tror jeg faktisk de fleste vil mene, at der er tale om meget fornuftige tiltag. Tiltag som i høj grad beskytter arbejdstagere fra de nye medlemslande mod useriøse arbejdsgivere som roen på det danske arbejdsmarked. I bund og grund siger aftalen jo, at der skal være tale om reelle jobs på rimelige vilkår. Det er altså svært at være imod! De eneste der vil have gavn af underbetalte østarbejdere er ublu arbejdsgivere og så selvfølgelig Dansk Folkeparti, der vil benytte hver eneste afsløring til at promovere sig selv og skabe utryghed. FOTO: NIELS AHLMANN OLESEN/SCANPIX 4

5 Min største bekymring har faktisk ikke været de betingelser som aftalen stiller for at opnå arbejdstilladelse, men derimod om der ville blive opbygget et tungt og langsommeligt bureaukrati i Udlændingestyrelsen. Et bureaukrati der ville blive en bremseklods. Derfor var det et hovedkrav fra radikal side, at behandlingen skulle være hurtig og smidig. Vores forventning er, at det maksimalt må tage 4 uger at få en opholdstilladelse. Du nævner selv Dansk Folkeparti, og du har i medierne flere gange været ude og kritisere regeringen og specielt Dansk Folkeparti for at fremmane skrækscenarier om, at Danmark vil blive oversvømmet af billig arbejdskraft fra de nye lande, når udvidelsen træder i kraft den 1. maj Er det ikke reelle bekymringer? Nej, det mener jeg faktisk ikke det er. Jeg tror ikke på, at Danmark bliver oversvømmet. Finansministeriets eget bud på antallet af nytilkomne vurderer, at der vil komme cirka borgere fra de nye EU-lande om året. Er det et antal, der er et jerntæppe værd? De samme skrækhistorier om massiv indvandring blev fremført da Grækenland, Spanien og Portugal blev optaget i EU. Men det skete overhovedet ikke, og det skyldtes, at optagelsen i EU gjorde de sydeuropæiske lande rigere og dermed fjernede den umiddelbare årsag til udvandring. Det Radikale Venstres tilgang er jo samtidig en helt anden end Dansk Folkepartis. Hvis der er et problem i Europa, er det ikke for megen mobilitet, men for lidt! For eksempel er det tankevækkende, at 6 % af USA s befolkning årligt flytter fra en delstat til en anden. Mens kun 0,1 % af den samlede befolkning i EU årligt skifter officiel adresse mellem to EU-lande. Det er måske en af forklaringerne på, at væksten i EU halter efter væksten i USA. Og det kan meget vel vise sig om få år, at det, der bliver behov for, er en reklamekampagne i de nye EUlande for at arbejde i Danmark. Konsulent-firmaet PLS Rambøll har peget på, at kun omkring 40 polske ingeniører kan forventes at søge til Danmark om året, og at kendskabet til Danmark i Polen er meget begrænset sammenlignet med lande som USA, Tyskland og Sverige. Der har jo også været udtrykt bekymring om, hvorvidt udvidelsen vil sætte de danske sociale ydelser under pres. Hvordan forholder aftalen sig til denne problemstilling? Først og fremmest tror ingen af os, der har indgået aftalen, på at presset på de danske velfærdsydelser vil være særligt stort. Igen, ingen forventer, at øst-arbejderne kommer væltende ind over de danske grænser. Alligevel har vi taget højde for bekymringen ved at indføre nogle foranstaltninger, som kan fjerne risikoen for misbrug. Det sker især med kravet om, at de nye EU-borgere skal have en særlig opholds- og arbejdstilladelse, som kun udstedes, hvis man har et konkret tilbud om arbejde på fuld tid under ordentlige forhold. Målet med EU har jo aldrig været, at man skulle shoppe rundt i sociale ydelser, og med aftalen har vi fjernet denne risiko og forebygget negative historier i medierne. Hovedindhold i aftalen mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Radikale, Kristendemokraterne og SF (på nær punktet om børnepasningsorloven) om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af den 1. maj : Dørene åbnes for arbejdstagere fra de nye medlemslande på visse betingelser, herunder: Ansættelsen på overenskomstmæssige vilkår eller vilkår der er sædvanlige på det danske arbejdsmarked. Som udgangspunkt skal det være ansættelse på fuld tid. Borgere fra de nye EU-lande vil, på lige fod med andre EU-borgere, kunne komme til Danmark og søge job i op til 6 måneder. I den periode har de ikke ret til sociale ydelser. 2: Hertil kommer en række justeringer på det sociale område, bl.a.: Børnepasningsorloven lukkes for udlændinge. Alle danskere, som vil benytte orloven, skal senest 1. april 2004 meddele dette og de skal så afholde orloven inden lovens udløb i For at kunne tage sin familie med til Danmark skal man have en passende bolig, have forsørget familiemedlemmerne i hjemlandet og i Danmark være i stand til at forsørge familien. 5

6 Det Radikale Venstre Danmarks internationale parti Af Camilla Hersom E fterhånden tilføjes Danmarks Internationale Parti, hver gang man siger Det Radikale Venstre. Det er herligt og markerer et holdningsskift selvom der aldrig har været tvivl om det internationale engagement i partiet. Som bekendt blev den gruppe af udbrydere fra partiet Venstre, der var med til at stifte Det Radikale Venstre i 1905, kaldt for europæerne. Og selve kernen i radikalismen er at orientere sig udad mod fællesskabet, verden og videnskaben. Vi er ikke os selv nok. Men hvad er baggrunden for den bevægelse, der er sket mod en stadig stærkere understregning af den internationale profil? Det er nærliggende at se på udviklingen i partiets holdninger til det mest forpligtende samarbejde, vi indgår i: Det europæiske. Her fortæller de mange folkeafstemninger en interessant historie. Den korte version er, at der har været seks EU-relaterede folkeafstemninger. Her har Det Radikale Venstre anbefalet at stemme ja alle gange med undtagelse af folkeafstemningen i 1986 om Den Europæiske Fællesakt. Tager man udgangspunkt i Folketingets officielle valgaviser, har kerneholdningen til deltagelse udviklet sig: Fra en argumentation for at være tilstede, hvor beslutningerne træffes, kombineret med en forsikring om at et lille land ikke bliver tromlet, til en mere helhjertet opbakning til det europæiske samarbejde i sig selv. Fra pragmatik til begejstring. Der har aldrig været tvivl om opbakningen til den handelspolitiske del af samarbejdet (hvilket er et fællestræk ved alle ja-partiernes kampagner). Den afgørende ændring sker i forhold til det udenrigs/forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde, ligesom der også kan spores en udvikling i relation til opfattelsen af Europa-Parlamentet. Til gengæld er den ofte fremhævede påstand om, at ja-partierne kun har fremhævet de økonomiske fordele og underspillet det politiske element ikke korrekt i tilfældet Det Radikale Venstre. Ved tiltrædelsesafstemningen i 1972 argumenterede Hilmar Baunsgaard således under overskriften Ja også af politiske grunde både med økonomiske og politi-ske fordele. Imidlertid var folketingsgruppen på dette tidspunkt delt i spørgsmålet om forholdet til Europa, hvilket direkte anføres i slutningen af indlægget (4 ud af den 27 mand store folketingsgruppe anbefalede et nej). Det er typisk radikalt også at fremhæve mindretallets holdning. Jeg har ofte hørt Elisabeth Arnold sige, at partiets rummelighed var den direkte årsag til hendes indmeldelse, idet man i det radikale valgprogram forud for tiltrædelsesaftalen havde såvel en tilhænger som en modstander i studiet. I 1986 er det udenrigspolitiske samarbejde selve argumentet for at anbefale et nej. Det radikale indlæg indledes med følgende svada: Traktatfæstelse af det udenrigspolitiske samarbejde er en vigtig del af EFpakken. Denne del af pakken er Det Radikale Venstre imod. Da pakken er en helhed siger Det Radikale Venstre derfor nej til pakken, og det understreges at hverken bestemmelserne om det indre marked, miljøet eller Europa-Parlamentet har begrundet det danske nej, Det må siges at være klar tale men i bakspejlet måske også et udtryk for, at det bedste blev det godes fjende. Om Parlamentet er det i øvrigt beroligende fremhævet, at de øgede beføjelser betyder at Europa Parlamentet... fremover [skal] høres to gange i stedet for en. Det kan forsinke beslutninger, men det betyder ikke at parlamentet får magt til at vedtage noget. Parlamentet er fortsat rådgivende. Så meget for tiltroen til det direkte folkevalgte organ! Som ved tiltrædelsesafstemningen er der et mindretal, der går imod partilinien 2 ud af 10 folketingsmedlemmer anbefaler et ja. Mindretallet er i størst overensstemmelse 6

7 med vælgerne, for flertallet af Det Radikale Venstres vælgere stemte ja. Det største skift i partiets holdning sker mellem afstemningerne i 1986 og 1992, hvilket har en direkte sammenhæng med murens fald i Set fra et snævert dansk synspunkt markerer afslutningen på den kolde krig et voldsomt forsvars- og sikkerhedspolitisk skifte. Pludselig passer den radikale tænkning fuldstændig til de europæiske bestræbelser, idet et territorialt, traditionelt forsvar virker håbløst gammeldags og nytteløst, mens en sikkerhedspolitik baseret på fredsbevarende og fredsskabende initiativer fremstår anderledes perspektivrig. I den sammenhæng markerer nederlaget ved NATO-valget i 1988 også, at partiet er ved at drive den antimilitaristiske holdning for langt. I partiets argumentation op til Maastricht afstemningen i 1992 er det da også første gang, der ikke er en mindretalsudtalelse. Det fremhæves, at man helst havde set formuleringerne om en fælles forsvarspolitik udeladt men denne gang medfører det ikke en affærdigelse af hele traktaten. Argumentationen for at tiltræde traktaten centrerer sig om at samarbejdet er en fordel for de mindre lande, og at Det Radikale Venstre er et internationalt orienteret parti. I folketingets materiale fra 1993 ser man Marianne Jelved og Niels Helveg Petersen stående foran grundlovsmontren. I argumentationen giver de en sober og redelig forklaring på, hvilke områder Danmark står udenfor med forbeholdene. Det eneste der i dag skurrer i ørene er, at aftalen fortolkes som en ny og langsigtet EF-politik. I bagklogskabens klare lys har det jo vist sig at være en aftale, der hurtigt blev overhalet af udviklingen, men som det er meget svært at komme ud af igen. Der var dog næppe noget alternativ i 1993 som det ofte er blevet fremhævet, blev der taget forbehold på de områder, hvor det var muligt at tage et forbehold. Det understreger også de vanskeligheder Danmark vil stå i, hvis befolkningen stemmer nej til den nye forfatningstraktat. For hvad er det muligt at tage forbehold for i det udkast, vi kender på nuværende tidspunkt? Ved den sidste traktatafstemning om Amsterdam-traktaten i 1998 argumenterede EU-ordfører Elisabeth Arnold udfra tre hovedbegrundelser: at Danmark fortsat skal være med i EU, at traktaten baner vejen for udvidelsen, og endelig at Amsterdam-traktaten er en bedre traktat end Masstricht-Edinburgh-aftalen. Det er interessant til sammenligning at læse Venstres argumentation den er nemlig stort set identisk, og lister de selv samme tre punkter op som baggrund for at stemme ja. På det tidspunkt var Uffe Ellemann Jensen som bekendt formand for Venstre, og han var om nogen selve symbolet på EU-entusiasme i Danmark. Endelig anbefalede Det Radikale Venstre et klart ja ved folkeafstemningen om euroen i Med regeringens og socialdemokratiets udmeldinger på forbeholdet om det retlige samarbejde er det radikale venstre i dag det eneste parti, der går ind for et fuldgyldigt EU-medlemskab uden forbehold. Vi skal fortsætte ad denne vej og markere en opposition til den stigende lukkethed og intolerance, der præger regeringen og omegn. 7

8 Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed Af Jan Ellebye og Line Friberg Nielsen Å ret er Europa har to regeringskonferencer kørende om ØMU en og den kommende politi-ske union. Der er vild uenighed blandt medlemslandene om retningen for det europæiske projekt, og efter et halvt års forhandlinger, må man starte forfra igen. Oven i det er Kuwait blevet invaderet af Irak, hvilket udløser krise i Mellemøsten, Jugoslavien er gået i opløsning og i december ophører Sovjetunionen med at eksistere. Det var i denne stemning, at de første spæde skridt til et samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, grænsekontrol, asyl- og indvandring blev taget. Samlebetegnelsen for området i Maastricht-traktaten blev retlige og indre anliggender. Inddragelsen i traktaten bundede hovedsageligt i frygten for den grænseoverskridende kriminalitet, der havde friere spil efter beslutningen om at skabe fri bevægelse for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i det indre marked. Derudover var der efter murens fald sket en kraftig stigning i antallet af asylsøgere, der kom til EF-landene. For ikke at starte et kapløb mod bunden, hvor landene hver for sig søgte at sikre sig, at asylsøgere ikke søgte til deres territorium, ønskede flere lande et formaliseret samarbejde. Uenighed om omfanget af samarbejdet resulterede i første omgang i Maastricht-traktatens specielle konstruktion, hvor samarbejdet i søjle 3 var mellemfolkeligt, men med en mulighed for at flytte politik-områder fra den 3. til den overnationale søjle 1. Denne mulighed afviste den danske befolkning ved de to folkeafstemninger i 1992 og Derfor kom Danmark til at stå udenfor samarbejdet, da Amsterdam-traktaten gjorde asyl- og indvandringspolitikken, reguleringen af grænsekontrol og det civilretlige samarbejde overnationalt. Danmark fik en særlig aftale, der gør det muligt at forhandle med EU om deltagelse i de andres aftaler på et mellemfolkeligt grundlag. Indtil videre har det betydet, at Danmark har været nødt til at søge om parallelaftaler i seks tilfælde for at få lov til at deltage i samarbejdet om f.eks. gensidig anerkendelse af skilsmissedomme afsagt i hvert medlemsland, konkursbehandling for virksomheder med aktiver i flere lande og regler for, hvem der er ansvarlige for behandling af en asylansøgning. Ud af 6 mulige aftaler har Kommissionen FOTO: PAONE/SCANPIX 8

9 godtaget at forhandle med Danmark om 4. Regler for retten til familiesammenføring har den danske regering ikke ytret ønske om at deltage i. Udviklingen vil eskalere med den kommende forfatningstraktat, idet samarbejdet udbygges betydeligt i det foreløbige udkast. Under overskriften Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed foreslår udkastet til forfatningstraktaten at udbygge både det strafferetlige samarbejde, samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring, det civilretlige samarbejde samt et politisamarbejde. Hvert af områderne bliver overnationale, men der er forskelle i graden af samarbejde. Dele af politisamarbejdet vil forblive med enstemmighed, mens de fleste andre områders beslutningsproces vil blive med kvalificeret flertal. Betydningen for Danmark vil være stor. Vi vil ikke i fremtiden kunne være med i vedtagelser om det europæiske politisamarbejde eller i dele af samarbejdets antiterrorismeaktiviteter. Men det er specielt udbygningen af det strafferetlige samarbejde, der kan få store konsekvenser for Danmark, fordi vi i fremtiden på grund af forbeholdet muligvis vil få svært ved at deltage i de mere traditionelle områder, hvis der kommer en tværgående strafferetlig regulering. Det vil sige, at vedtagelser om miljø, forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed vil komme til at indeholde krav om strafferetlige minimumsstraffe. I den situation vil Danmark være med i diskussionen af vedtagelsen, men stå udenfor i forbindelse med afstemninger og de efterfølgende forpligtelser. Det er denne situation, der har skabt uenighed om Danmarks fremtidige tilknytning til EU. Det Radikale Venstre og regeringen er enige om at overføre forbeholdene til den nye forfatningstraktat i første omgang. Men så er der heller ikke enighed om mere. DRV vil have en folkeafstemning om ophævelse af det retlige forbehold. Regeringen vil blot ændre forbeholdet, så det siddende Folketing kan vælge hvilke områder Danmark skal deltage i, mens vi er forbeholdt resten. Dette betyder i praksis, at Danmark er uafhængig af den europæiske indvandringspolitik. Dermed kan vores nuværende stramme indvandringspolitik opretholdes - eller det der er værre endnu, uden at regeringen skal stå til ansvar overfor det europæiske fællesskab. Og fællesskabet vil i nogen grad blive tvunget til at overtage de belastninger vi ikke ønsker at finde fælles løsninger på. Det er denne mangel på solidaritet og perspektiv, Det Radikale Venstre har sat spørgsmålstegn ved, fordi det grundlæggende bryder med princippet ikke at skulle starte et kapløb mod bunden. De retlige og indre anliggender er i udkastet til EU s nye forfatningstraktat beskrevet i Kapitel IV, og har overskriften: Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette område dækker en række underemner, også kaldet afdelinger: almindelige bestemmelser, politikker for grænsekontrol, asyl og indvandring, samarbejde om civilretlige spørgsmål, retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde. Det er således et område der dækker en lang række i forvejen omfattende områder. Statsministeren udtalte den 26. februar 2003 at han er uenig i, at det skulle være en fordel at have forbeholdet, for sagen er jo den, at regler på dette område besluttes ved enstemmighed, og hvis Danmark derfor ikke havde sit forbehold, så sad Danmark med ved det bord, hvor disse beslutninger blev truffet, og vi kunne derfor påvirke, hvordan det fælles direktiv skulle se ud. Nu er det de andre, der beslutter, hvordan det skal se ud, og derefter kan vi så tage stilling til, om vi vil følge det eller ikke følge det. Den 27. februar 2003 udtalte Statsministeren at regeringen fortsat finder at udfordringer af grænseoverskridende karakter kræver et velfungerende internationalt samarbejde. Dette gælder også EU-samarbejdet om asyl og indvandring. Efter regeringens opfattelse bør dette afspejles i en ny traktat. Statsministeren tilføjede, at det derfor er regeringens opfattelse, at det ikke er i Danmarks interesse at være uden indflydelse på indholdet af de overordnede regler, der kommer til at gælde i EU i kraft af dette samarbejde. Det er dog samtidigt klart, at forbeholdet kun kan ophæves efter en folkeafstemning. På Europaudvalgsmødet den 31.oktober 2003 var der 30 punkter på dagsordenen til rådsmødet om de retlige- og indre anliggender. Det danske forbehold berørte 12 ud af de 30 punkter. 9

10 EU og de nationale parlamenter Af Elisabeth Arnold D e nationale parlamenter har en stor rolle at spille i bestræbelsen på at udbrede kendskabet til og forståelsen af det europæiske samarbejde i medlemslandenes befolkninger. Adskillige analyser viser, at det kniber med den brede folkelige opbakning i de fleste medlemslande, trods årelangt medlemskab. Samarbejdet opfattes som fjernt og uvedkommende. Sammenhængen mellem de nationale beslutninger og beslutninger truffet på europæisk plan mangler. Det er her, de nationale parlamenter kommer ind: Deres medlemmer er de politikere, vælgerne har stemt direkte på, og de har derfor et særligt ansvar for at kommunikere med borgerne, blandt andet om det europæiske samarbejde. Den politiske hverdag i EU og i det danske Folketing har forandret sig i løbet af de 30 år, Danmark har været medlem. Magtudredningen angav at 37 % af dansk lovgivning i dag er påvirket af EU, og selv om der er tale om både mindre og større tilpasninger, giver det et godt billede af, hvor vigtigt det er, at vi udvikler det hjemlige demokrati i takt med udviklingen af det europæiske. Da EU s medlemslande i 2001 mødtes i Laeken for at diskutere, hvordan den kommende udvidede Union skulle se ud, formulerede man fem spørgsmål, som skulle besvares af det kommende konvent. Et af de fem spørgsmål handlede om at bidrage positivt til legitimiteten i det europæiske projekt. Konventet der behandlede spørgsmålene fra Laeken-erklæringen havde en solid repræsentation af nationale parlamentarikere, hvilket har bidraget til at gøre udkastet til den kommende forfatningstraktat til et mere end brugbart dokument op til regeringskonferencen. Der var i konventet grundige debatter om, hvem der var garant for legitimiteten, og der var bred enighed om, at de nationale parlamenter spillede en vigtig rolle for den offentlige EU-debat i hvert enkelt medlemsland. Denne rolle skulle styrkes i den nye traktat. De nationale parlamenter har gennem EU s udvikling gradvist opbygget et uformelt samarbejde, der sikrer udveksling af erfaringer og opbygning af personlige netværk. Derved udvikler de nationale parlamentariske processer sig efterhånden, fordi de enkelte lande lærer af hinanden. Der er selvfølgelig forskellige parlamentariske traditioner i Europa, men vi kan sagtens lære af hinanden. I konventets udkast til den kommende forfatningstraktat får de nationale parlamenter en officiel rolle i håndhævelsen af nærhedsprincippet. Medlemslandenes parlamenter kan sende en indsigelse til Kommissionen, hvis man, mener at nærhedsprincippet ikke er overholdt. Hvis 1/3 af landenes parlamenter er enige heri, skal Kommissionen tage forslaget op til fornyet overvejelse. Derudover opfordres parlamenterne til at organisere deres hidtidige uformelle samarbejde gennem et sekretariat, der skal være på plads i starten af Den øgede inddragelse af de nationale parlamenter i EU-lovgivningen vil påvirke Folketingets behandling af EUstoffet. Europaudvalget har gennem de sidste 10 år løbende strammet op på forskellige procedurer, der skal sikre, at EU-lovgivningen bliver behandlet fair og grundigt. Det er hovedsageligt sket for at skabe et sikkert demokratisk grundlag for regerin-gens forhandlinger i EU-systemet. Men det kan gøres bedre, og navnlig er det vigtigt at få inddraget flere af Folketingets medlemmer i den lovgivende beslutningsproces i EU. Denne proces kan kun lade sig gøre, hvis vi for alvor holder op med at betragte EU-stoffet som udenrigspolitik og i stedet ser på det med indenrigspolitiske øjne. Vi skal inddrage de forskellige ordførere og fagudvalgene mere i arbejdet og give mulighed for en mere åben politisk diskussion. Vi skal ikke nødvendigvis begræde de forskelle mellem ja-partierne, der specielt kommer til udtryk i forholdet til det retlige forbehold. Der har i årevis været forskellige nej-holdninger til det europæiske samarbejde, mens det har været sværere at se forskel på de forskellige ja-holdninger. I takt med at det euro-pæiske samarbejde betyder mere for de politikområder vi før betragtede som indenrigspolitik, kommer forskellene på de forskellige partiers holdninger naturligt frem. Det er denne debat, der i fremtiden skal sikre en livlig politisk diskussion mellem de formentlig sjældnere folkeafstemninger. Det bliver også denne diskussion, der kan tænde gnisten til en egentlig europæisk offentlighed, hvor det ikke er landenes kampe mod hinanden, der er i centrum. Men derimod brydningerne mellem meninger, der går på tværs af både landegrænser og partier. 10

11

12 Fælleseuropæisk forhammer? Af Ole Olsen, EP-kandidat og Formand for DRV s Sikkerheds- og Forsvarspolitiske Arbejdsgruppe. E n af de få nyheder i arbejdet med en forfatningstraktat for EU er planer om at udbygge det sikkerhedspolitiske og det forsvarspolitiske samarbejde. Hvor traktaten ellers handler mest om at gøre det samme på en ny måde, er der her lagt op til et stærkt udvidet samarbejde. Det vil også betyde nye ord i det euro-pæiske afsnit af ordbogen. Den svære forkortelse FUSP (Fælles Udenrigs- og SikkerhedsPolitik) vil nu få en søster i form af FFSP (Fælles Forsvarsog SikkerhedsPolitik). Og hvor det ene politikområde slutter og det andet begynder, vil tiden vise. Frustrationer og ambitioner Der er et fælles ønske om et stærkere EU på den verdenspolitiske scene. Der er lagt op til, at unionen kan anvende militære midler såvel inden for som uden for unionens område. Logisk i betragtning af at tiden er løbet fra det traditionelle territorialforsvar. Bekymrende, hvis muligheden misbruges. Bag det fælles ønske om et stærkere EU ligger utvivlsomt forskellige hensigter. Alle ville gerne gøre noget godt for verden, nogle vil opstille et klart alternativ til USA s overlegenhed, og enkelte vil måske gerne udøve magt i den mindre sympatiske betydning. Endelig ses forsvarssamarbejdet også som integrerende altså som en del af unionens kit. Forspillet til Irak-krigen faldt sammen med skriveøvelserne i Konventet. Det satte sit præg på de forsvars- og sikkerhedspolitiske formuleringer, at to EU-medlemmer (Storbritannien og Danmark) gik aktivt med USA i Irakkrigen, 5-6 lande gav politisk opbakning, mens resten var mest imod. Især er der tvetydige formuleringer om relationen til Nato og dermed til USA. På den ene side skal EU have et stærkt fælles forsvar på den anden side berører det aldeles ikke de pligter Nato-landene har skrives der. Er et EU-forsvarssamarbejde et supplement eller et alternativ til Nato? Forvirret? ja, der er USA også. EU bliver ikke direkte formuleret som en forsvarsalliance, men det skrives, at medlemslandene skal være solidariske og skal hjælpe hinanden ved angreb så vi er tæt på. Om de mange uklarheder er frugtbare eller ufrugtbare, når der skal ske en udmøntning, vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Blot konstatere, at der unægteligt er rum for fortolkninger og skænderier. Forbedret militær kapacitet? Medlemslandene forpligter sig til gradvist at forbedre deres militære kapacitet, kan man læse i udkastet til forfatningstraktaten. En lidt underlig formulering i en tidsubegrænset traktat, især hvis man læser sætningen som en pligt til at sætte flere og flere penge af til forsvar. Andre tolker blot sætningen som en løs bemærkning om, at forsvarsbudgetterne skal bruges mindre ineffektivt. Det står også i udkastet, at der skal etableres et europæisk våben-agentur til forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis. Fornuftigt at de militære værktøjskasser kan fungere sammen, men initiativet er nok også tænkt som et løft til en våbenindustri, som teknologisk er bagud i forhold til USA. Måske også et oplæg til store investeringer i medlemslandene. Indtil videre er der dog ikke meget, der tyder på, at forsvarsbudgetter og - investeringer er på vej op, og især i Frankrig og Tyskland, som kæmper med underskud på de offentlige budgetter, står stigninger næppe lige for. Derimod er mange lande i gang med store omlægninger i forsvaret. I Tyskland er de væbnede styrker ved at blive halveret, og også i Danmark er opskriften færre men bedre soldater set i lyset af at hovedopgaven nok vil være indsatser i udlandet. Men det handler om, at planerne i EU tager sigte på at EU-landene i fællesskab kan indsætte soldater i opgaver uden for EU. Det kræver, at antallet af duelige bliver 2-3 gange så højt soldater skal som andre have pauser ind imellem. Og det handler også om at være så stærke, at offensive operationer kan gennemføres med meget få tab. Sympatisk nok opfattes soldater i dag ikke blot som kanonføde i metermål slet ikke når indsatsen er langt hjemmefra. Men det er dyrt, og der er også efterspørgsel efter offentlige penge til mange mange andre opgaver. Hvad er bedst for Danmarks fremtid? En milliard mere til forsvar eller en milliard mere til forskning? Jeg vælger det sidste. Hvilken sikkerhedspolitik? For mig er det store spørgsmål, hvilken sikkerhedspolitik der vil blive ført, når og hvis EU-planerne om at være stærke i fællesskab realiseres. Hvilken sikkerhedspolitisk doktrin bliver der mon tale om? En beroligelse i så henseende er, at der klart lægges op til, at det alene er FN, der har legitimitet og autoritet til at beslutte offensiv indgriben. Der er øjensynligt ikke er forestillinger om fælles tiltag uden om FN EU definerer klart sig selv som en del af verdenssamfundet og går klart ind for fx. Den Internationale Straffedomstol. Med lov skal land bygges synes at gælde bredt i Europa også når det gælder verdenssamfundet. Det er også en beroligelse, at EUlandene næppe vil kaste massive merbevillin-ger ind på det militære felt. EU-landene inklusive de 10 nye, har i dag tilsammen forsvarsbudgetter, som er under det halve af USA s. Det ikke logisk at kopiere USA s strategier, men 12

13 det sikrer ikke imod, at nogle forestiller sig EU som et mini-usa i sikkerhedspolitisk forstand. Hvor man tænker mere på forebyggende angreb end på fælles sikkerhed for alle. Jeg kan også godt være bekymret for, at et militært stærkt EU vil betyde større vægt på de militære midler i sikkerhedspolitikken mens der tænkes mindre på diplomatiske anstrengelser, på dialog mellem stater og befolkninger, på udvikling, på demokratisering, på tilskyndelse gennem EU enorme økonomiske styrke, på konfliktløsning i tide og hvad værktøjskassen ellers kan rumme. Uanset hvordan de forsvars- og sikkerhedspolitiske afsnit af traktaten ser ud, når forhandlingerne er slut, bør det være indholdet i den fælles politik som er i fokus. Det bliver opgaven at bidrage til, at politikken og indsatsen en resultatorienteret og ikke blot skærper konfrontationerne. Fred udspringer ikke af geværløb alene der skal meget mere til. Høring Udkast til program til Europa-Parlamentsvalget 2004 Det er besluttet at sende udkastet til program for Europa-Parlamentsvalget 2004 til høring blandt medlemmerne. Udkastet kan læses på eller rekvireres på sekretariatet på eller Der er høringsfrist indtil 29. februar Ændringsforslag skal henvise til linienummereringen i udkastet. Ved indsendelse af ændringsforslag vil der blive sendt en bekræftelse på modtagelsen. Forslag kan indsendes på eller til Det Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K. Efter fristens udløb vil EU-arbejdsgruppen behandle ændringsforslagene og fremlægge et endeligt programudkast til Hovedbestyrelsens godkendelse på mødet 27. marts Udkastets indledningsord: Det Radikale Venstre en dansk og international stemme i Europa-Parlamentet! Det europæiske samarbejde er og har altid været et dynamisk projekt. Udgangspunktet for samarbejdet har været ønsket om at bygge et Europa i fred og demokrati. Med optagelsen af de nye medlemslande i den Europæiske Union er Europas folk så tæt på målet som nogensinde. Indadtil er det vor tids udfordring at bygge videre på samarbejdet for på grundlag af menneskerettighederne at sikre den enkelte borgers velfærd og valgmuligheder. Udadtil er det udfordringen at bygge en fælles politik for EU, som bidrager til fred, demokrati og afvikling af store økonomiske skel i verdenssamfundet. EU gør en forskel i Europa. EU skal også gøre en forskel... Læse mere på eller rekvirer udkastet på sekretariatet. 13

14 Hvor er mine tre legioner? EU udvider med 10 lande og laver ny forfatning, mens nationalismen og populismen blomstrer mange steder i Europa. Hvor skal sammenhængskraften komme fra? Radikal Politik har talt med Uffe Østergaard, Jean Monnet professor i europæisk civilisation og integration. Interview: Peter Marstrand PM: En del skandinaver spørger: Hvad har Norden og Europa egentlig til fælles med hinanden? En djævlens advokat kan jo henvise, ikke til den historie, der samler Norden og Europa, men til den der skiller os: Fx slaget ved Teutoburgskoven i år 9, hvor Romerriget mister tre legioner, op mod mand, i kamp mod nordisk-germanske barbarer. Eller Wittenberg år 1517, hvor Luther opslår sine berømte teser, der stadfæster skellet mellem Nordeuropas og Sydeuropas livstro. UØ: Der findes en historisk grænse mellem Norden og de sydlige dele af Europa. Ingen tvivl om det. Ikke kun Rhinen; også Ejderen er en ældgammel og utvetydig markering. Og de fem nordiske lande er lige præcis de eneste lande i verden, hvor lutheranismen er i absolut flertal. Det gælder ikke en gang for Tyskland. Men det er ikke hele billedet. For det første er denne tilsyneladende grænse kun én af mange grænseskel i Europa. Der er nord-syd grænser ikke bare mellem Skandinavien og det øvrige Europa, men indenfor hvert europæisk land. I Tyskland mellem dem der siger Grüss Gott og Guten Tag, i Frankrig mellem dem der drikker eller ikke drikker Pastis, i Italien mellem det høje, industrialiserede nord og resten. For det andet var det, vi betegner som grænsen mellem Romerriget og Norden, den såkaldte limes, faktisk lige så meget en sti, en linie på tværs af hvilken der skete en meget aktiv samhandel. De nordiske og germanske barbarer tjente som romerske lejesoldater, brugte romersk mønt og solgte deres råvarer for romersk håndværk og luksusvarer. Hvad protestantismen angår, er nord-syd linien der også uden tvivl, men man skal fx passe på med at opfatte protestantismen som alt for folkelig og nordisk i moderne forstand. Protestantismen var et oppefra-og-ned projekt, importeret udefra og håndhævet af de skandinaviske landes meget militariserede kongemagt. Periferiens solidaritet. EU s seks oprindelige medlemslande dækker omtrent det område der i middelalderen og renæssancen udgjorde Europas politiske og økonomiske kerne. Mens den halvmåne der i dag består af Norden og de centraleuropæiske ansøgerlande den gang hørte til den absolutte periferi. Mange af sidstnævnte stater blev desuden oprettet og anerkendt af paven netop på samme tid som Danmark PM: Så meget for Norden. Men for de ti nye EU-lande, hvoraf otte kan regnes til Centraleller Østeuropa, er spørgsmålet snarere: Hvad har de egentlig til fælles med Vesteuropa? Flere af landene har en byzantinsk-ortodoks tradition, i modsætning til Vestens vestromersk-katolske, og den russiske indflydelse har vel på godt og ondt været tilsvarende stærk? UØ: Interessant nok er de Centraleuropæere, der har det bedst med Rusland, faktisk tjekkerne. Og så bulgarerne. For tjekkerne havde russerne den fordel at de var længere væk end de overvældende tyskere. Og for bulgarerne står russerne som det folk, der befriede dem fra tyrkerne. Men alle de andre involverede lande bryder sig uendelig lidt om russerne. Polen for eksempel, var indtil tsar Peter den Stores sejre en meget reel konkurrent til det russiske imperium. I øvrigt er Nordens historie langt mere integreret med Central- og Østeuropa end de fleste gør sig klart. Sverige og Polen var stærkt dynastisk forbundet i flere århundreder efter Gustav Vasa. Mange århundreder før dét havde de svenske vikinger oprettet det første russiske rige i Kiev. Og Danmark har til fælles med Polen, Böhmen (Tjekkiet), Ungarn og Kroatien at de alle er oprettet omkring år 14

15 1000, og fra vest, bevidst anerkendt af Paven i Rom. Endelig har hele Central- og Nordeuropa det til fælles, at de meget længe var en periferi, i forhold til den hårde politisk-økonomiske kerne i Nederlandene, Frankrig, dele af Tyskland og Italien. PM: Man kan måske ligefrem tale om en periferiens solidaritet, en halvmåne der går fra det gamle Byzans, og så helt op og ud over Østersøen til Nordsøen? UØ: Ja, faktisk er det vel det, jeg sidder og skaber her. PM: Lad os gå frem i tiden. Hvis man skal pege på en virkelig europæisk historisk sammenhængsfaktor, kunne man så ikke også fremhæve oplysningstiden, troen på fornuften og forstanden som samfundsforbedrende kraft en tro der vel er særlig relevant for radikale i vidensamfundet? UØ: Oplysningstiden er i dén grad en samlende kraft, men også her vil jeg understrege at der, ligesom der er mange slags grænser i Europa, også er forskellige former for oplysningstid. I Rusland og dele af Centraleuropa kommer oplysningen ikke meget længere end fra hoffet ud til godsejeren på sit storgods. I Skotland er den præget af stærk økonomisk liberalisme. I Norden og det er endnu et nordisk præg kommer oplysningens ideer i høj grad ud via præstegårdene, samlingsstederne for den lokale lærdom. PM: Igen virker det som om at nok er vi europæere, men vi finder altid en nordisk måde at være det på. FOTO: LINE FRIBERG NIELSEN UØ: Men det tilsvarende kan man tydeligvis sige om mange europæiske nationer. PM: Nu har vi talt om fortiden, om det historiske fællesskab. Men kan du slutte med at give bud på hvordan man kan styrke denne sammenhængskraft yderligere i dag? Tre udfordringer der springer i øjnene er: Den voksende nationalisme inden for Europas grænser, det europæiske forfatningsudspil og endelig en vedholdende uoverensstemmelse med USA ikke mindst om hvordan vi hver især forholder os til Mellemøsten. UØ: Overordnet skal vi arbejde os ud af det, som Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer betegnende har kaldt, das Monnet System. For EU-stamfaderen Jean Monnets model, der var et genialt pionerværk møntet på stille at omgå nationalstaternes egeninteresser, er selv blevet et problem, netop ved sin teknokratiske diskretion, der opleves som udemokratisk og elitær. Ganske vist er denne elite, vi altid hører om altså mennesker for hvem det er en levet hverdag at have deres samarbejdspartnere uden for landets grænser større end man tror. Jeg vil skyde på 20-25% af befolkningen. Men denne gruppe og dens interesser møder altså særlig ringe sympati i visse dele af den offentlige sektor, hos dem der er uden for arbejdsmarkedet og hos mange pensionister det såkaldte folket. Ironisk nok prøver den nye forfatning at overvinde en del af problemet ved netop at gøre det, der var Monnet-teknokratisk og lidt fordækt, mere synligt, at få det frem i teksterne og i det eksplicitte arbejde. Men det er ikke længere nok, hvis ikke vi gør mere for at overvinde den gensidige mistro mellem de to interessegrupper. Hvad USA angår har jeg lige i tidsskriftet Kritik (nr. 165, red.) skrevet om Europa som dér hvor der ikke er dødsstraf. Modsat netop USA. Det er en meget afslørende og afgørende forskel, og Europa og USA kan lige så vel være fundamentalt på vej væk fra hinanden som det modsatte. Men min røde tråd i dette interview har vel været, at Europa ikke kan reduceres til én definition eller én grænse som mellem Norden og det øvrige Europa eller mellem katolikker, ortodokse og muslimer. Og jo før vi lærer at acceptere den tilstand som en styrke, snarere end en pinlig svaghed, jo lettere kan det blive at sælge Europa til folket, til de europæiske borgere der endnu ikke oplever en sådan pluralitet som deres levede hverdag. FOTO: SCANPIX Et henrettelseskammer i det 21. århundrede. Hvad er Europa egentlig? Ifølge Uffe Østergaard er Europa måske først og fremmest det sted hvor sådanne, fungerende dødskamre ikke længere findes overhovedet. 15

16 Den norske løsningen en demokratisk katastrofe Af Monica Tjelmeland, tidligere formand for Norges Unge Venstre og Styrelsesmedlem i Europabevægelsen i Norge E ØS-avtalen var redningen for næringslivet da det norske folk forkastet forhandlingsresultatet i 1994 og for andre gang sa nei til norsk medlemskap i EU. Man var imidlertid ikke like sterkt opptatt av å sikre den folkevalgte kontrollen med avtalen, og med årene er tilstanden blitt kraftig forverret. Jeg vil gå så langt som å kalle den en demokratisk katastrofe. Fra topilarsystem til en pilar og en tannpirker EFTA ble etablert på 60-tallet som en alternativ samarbeidsorganisasjon i Europa og som en motvekt til EF. Ved fremforhandlingen av EØS-avtalen, tidlig på 90-tallet, var EU og EFTA likeverdige parter. Institusjonene i EFTA var derfor en reell parallell til EUinstitusjonene, og de felles EØSorganene var viktige fellesorganer. EFTA-landene var EUs viktigste handelspartnere, og avtalen hadde høy prioritet blant medlemslandene i EU. Denne balansen ble imidlertid forskjøvet allerede før avtalen trådde i kraft. Sverige, Finland og Østerrike forlot EFTA tilfordel for EU, mens Sveits takket nei til EØS-avtalen og baserer seg nå på individuelle avtaler med EU. EFTA består i dag av Norge, Island og Liechtenstein eller NILS som den nye rikmannsklubben i Europa også kalles. Mens EU har blitt en suksess med stadig flere medlemsland står EFTA ribbet tilbake. Norge holder alene liv i EFTA-systemet og sørger for 90% av finansieringene. Svekkelsen av EFTA har naturlig nok resultert i et redusert EØS-engasjement fra EUs side. Avtalen er ikke like viktig som før, og deltakelse i de fellesorganene blir nedprioritert. Med utvidelsen østover minner det opprinnelige topilar systemet i EØS nå mer om en pilar og en tannpirker. Faksdemokratiet medlemskap uten stemmerett EØS-avtalen er den mest omfattende avtalen Norge noensinne har inngått. Deltakelse i det indre marked innebærer innføring av felles regler på svært mange områder. I praksis innebærer norsk EØSmedlemskap det samme som medlemskap i EUs første søyle, det Europeiske Økonomiske Felleskap, EF. Vårt medlemskap er imidlertid et medlemskap uten stemmerett. Vi tvinges derfor til å overta lovgivning vi selv ikke har vært med på å vedta. EU-landene er direkte representert med egne nasjonale politikere i Ministerrådet, mens Norges representasjon som regel er begrenset til deltakelse i ulike undergrupper. Her møter imidlertid byråkrater og sakkyndige som mangler folkevalgt forankring. Vi bindes herved opp til beslutninger vi ikke har hatt politisk innflytelse over. Våre diplomater i Brussel må bruke uformelle kanaler, og fungerer på samme måte som lobbyistene for store firmaer. Europaparlamentet sikrer folkevalgt kontroll i EU, og gir EU-borgerne mulighet til å påvirke gjennom sine folkevalgte representanter. Norske borgere må imidlertid gå via stortingspolitikere på det nasjonale nivået, som selv har svært begrenset innflytelse. Behandlingen i EØS-organene er mer av formell enn reell karakter. Briefingorganer er nok en mer treffende betegnelse enn beslutningsorganer. Ny lovgivning blir utformet i EU og må godkjennes av EFTA-landene for at de skal bli en del av EØS-avtalen. I realiteten er det imidlertid umulig å si nei. Bruk av vetorett forutsetter at alle de tre EFTA-landene er villig til å risikere hele avtalen. Risikoen er for stor. Vetoretten har derfor aldri blitt brukt. Faksmaskinen brukes som bilde på 16

17 norsk Europapolitikk. Byråkratene i det norske utenriksdepartementet sitter ved faksmaskinen og venter på diretiver fra Brussel. Direktivene blir oversatt til norsk og oversendt Stortinget. Der blir de banket gjennom nesten uten debatt. Drømmen om annerledeslandet alternativer for Norge EØS-avtalen er i dag mer omfattende og forpliktende enn noen kunne tenkt seg da den ble inngått for ti år siden, og den manglende innflytelsen er en verkebyll for alle EØS-tilhengere. Avtalen oppleves derfor som problematisk av både tilhengere og motstandere av EU-medlemskap. Mens tilhengerne peker på EU-medlemskap, snakket motstanderne lenge om anderledeslandet. Norge skulle klare seg på egenhånd, og hadde ikke behov for noen form for tilknytning til resten av Europa. Denne selvbergingslinjen er nå forlatt av de fleste. Selv EU-motstanderne ser nå behovet for samarbeid med resten av Europa og peker på Sveits når de skal synligjøre alternativet for Norge. De samme demokratiske betenkeligheter vil imidleritid også gjøre seg gjeldene om vi skulle valgt en slik løsning. Sveits har som Norge overtatt en mengde lovgivning man ikke har vært med på å vedta. Deres avtaler ble fremforhandlet for å unngå at Sveits ble satt på sidelinjen da folket sa nei til EØS-avtalen, og gir ikke den samme mulighet til innflytelse som Norge til dels fortsatt har gjennom EFTA og EØSorganene. Et slikt alternativ vil derfor være et tilbakeskritt. For EU er dessuten både EØS-avtalen og særavtalene med Sveits en midlertidig løsning til fullt medlemskap blir en realitet. Forhandlingsviljen fra EUs side er ikke nødvendigvis den samme om man ønsker permanente avtaler. Dobbeltdemokratisk underskudd Dersom man erkjenner at EU lider av et demokratisk underskudd, blir diagnosen for Norges vedkommende enda verre. Norge er ikke engang del av den kritikkverdige beslutningsprosessen, og har ikke engang en reell vetorett. Vi er faktisk blant de flinkeste landene i Europa til å gjøre EU-direktivene til nasjonal lov. Veien via vårt nasjonale parlament er bare en formalitet. Likevel er den preget av hemmelighold og sakene lenge unndratt offentligheten. Norges diagnose blir da at vi lider under et dobbelt demokratisk underskudd. Vi har på mange områder fått de samme forpliktelsene som medlemslandene, men har ikke fått de korrosponderende rettighetene. Når beslutningene tas sitter vi på gangen. Statsminister Kjell Magne Bondevik har luftet ideen om en nærmere tilslutning til EU på utvalgte områder uten å man blir fullverdige medlemmer. Statsministeren fra nei-partiet Krf erkjenner, at EØS-avtalen ikke er god nok, men er nok for optimistisk på Norges vegne når han håper på en forbedret versjon i et stadig større og mer integrert EU. Svakhetene ved EØS-avtalen har tvunget frem en ny debatt om EUmedlemskap i Norge. Politikerne vegrer seg, ettersom dette spørsmålet skaper problemer for både den sittende borgerlige koalisjonen og den alternative sosialistiske regjeringskonstellasjonen. Meningsmålingene det siste halve året peker imidlertid i samme retning. Et flertall av det norske folk sier nå ja til norsk medlemskap i EU. Venstre har også som eneste nei-parti startet en intern EU-debatt som avsluttes på landsmøtet i Flere ønsker medbestemmelse. Vi er lei av å sitte på gangen. Vi vil være med der beslutningene tas. Et nyt Europa set fra Litauen Af Dr. Regimantas Ciupaila, Lithuanian Liberal and Centre Union (oversat af Line Friberg Nielsen) L itauen har 3.5 mio. indbyggere og er arealmæssigt ca. dobbelt så stort som Belgien. Når landet, som det også er tilfældet med de øvrige Baltiske stater Letland og Estland bliver en af de 10 nye medlemmer af EU, vil det have forventninger om bedre økonomiske og sociale forhold for befolkningen, forbedret miljø og højere sikkerhed. Tæt på 14 års arbejde for demokrati og markedsøkonomi, menneskerettigheder og civilsamfund giver grundlag for økonomisk vækst, hurtig udvikling og garanti for frihed. Væksten i BNP var 6.7% i 2002 og den vurderes at blive 7.7% i Men, som det også gælder for andre nye medlemslande, skal den generelle levestandard hæves for at møde det europæiske niveau. Eksempelvis er Litauens bruttonationalprodukt pr indbygger stadig kun på 30% af det europæiske gennemsnit. Den lange optagelsesproces har givet os tid til at skabe effektive og gennemsigtige administrative forhandlingsmekanismer. Befolkningen har tilpasset sig ideen om at være en formel og aktiv del af Europa. Meningsmålingerne, for slet ikke at tale om folkeafstemningen i maj, viser desuden befolkningens enorme tillid til den europæiske integration. Det er ved at blive klart, at et forandret Europa har brug for en ny form for ledelse og måde at gennemføre sine beslutninger på. Det er årsagen til, at mange politikere og almindelige borgere forstod ideen om Konventet og den ny EU-forfatning for med tiden kommer nye udfordringer. Forfatningstraktaten skubber os naturligvis i retning af øget føderalisering, hvilket ellers ikke var meningen hos grundlæggerne af den europæiske integrationsproces. Men det kan ikke benægtes, at der reelt er foregået en gradvis føderalisering, som nu er blevet nedskrevet gennem Giscard d Estaings pennespids. Litauens kamp for uafhængighed var lang og blodig, både under årtiers besættelse samt umiddelbart efter 17

18 genopbyggelsen af staten. Derfor er Litauen også forholdsvis tøvende, når der anes en udvikling i retningen af mindre suverænitet, hvilket de fleste lande vel er. Men beslutningen er truffet ved folkeafstemningen. og det litauiske Parlaments ratificering af optagelsestraktaten har skabt de lovmæssige rammer for integrationen. Litauen er indforstået med Konventionens hovedmålsætninger, beskrevet i Laaken i slutningen af 2001: At bringe unionens institutioner tættere på borgerne, at sikre effektivitet i en udvidet union samt at gøre unionen til en stabiliserende faktor i en internationaliseret verden. Litauen støtter denne udvikling, der medfører retfærdighed, effektivitet og nytte, gør reglerne mere simple og forståelige og styrker principperne om subsidiaritet og proportionalitet. Litauen deltog aktivt i diskussionerne i Konventet, men det endelige udkast til forfatningstraktaten blev ikke modtaget med absolut tilfredshed i Litauen. Inden Regeringskonferencen havde det Litauiske Parlament vedtaget en resolution der anbefaler, at regeringen i højere grad satser på kvalitet i resultaterne af konferencen frem for at forsøge at færdiggøre projektet inden slutningen af De emner, Litauen prioriterer højest, er at få lighed mellem andel af ja-stemmer som er nødvendigt for kvalificeret flertal opgjort såvel med hensyn til lande som befolkning, en kommissærpost til hvert medlemsland, at kristendom nævnes i præamblen samt de nationale parlamenters voksende rolle. Litauen er ikke enig i, at antallet af medlemmer i Parlamentet skal mindskes og finder etableringen et lovgivende råd i EU irrelevant. Rådsformandens magtbeføjelser bør beskrives helt nøjagtigt i traktaten. Litauen mener, der bør være rotation i formandskabet for Rådet, men foreslår at undersøge muligheden for at formandskabet kan varetages af en gruppe af lande. Generelt hører Litauen dog til blandt de moderate lande i relation til regeringskonferencen og har ikke ultimative krav. Velvidende at Litauen ikke får afgørende indflydelse på den fremtidige ramme for EU, så er vi optaget af forberedelserne til aktiv deltagelse i unionens beslutninger. Det drejer sig primært om forfatningsmæssige tiltag. Den litauiske forfatning tillader endnu ikke overførsel af parlamentets lovgivende magt til nogen anden instans. Vi har behov for at ændre vores forfatning således at vores regering og ministre kan deltage i afstemningerne i Ministerrådet. Derudover står vores nationale lovgivning stadig over den europæiske lovgivning i situationer, hvor disse måtte være i konflikt. Også her skal vores forfatning ændres. Ændring af national forfatning er sket i flertallet af de optagne medlemslande gennem tre årtiers udvidelser, og eksemplet følges i dag af mange af de nye medlemslande. Omstruktureringen af det administrative arbejde i alle statslige institutioner i Litauen er afgørende: At tilpasse sig gangen i de europæiske beslutningsprocesser, introducere netoder til at opfange hvilke sager der er på vej og løbende evaluere udviklingen i dem, etablere nationale instanser med ansvar for koordinering af europæiske anliggender, oplære embedsmænd til at arbejde i Bruxelles, i de relevante dele af Rådet, Kommissionen, Parlamentet, etc. Endnu mere presserende er de finanscielle aspekter af optagelsen. I løbet af forventer Litauen at modtage 792,1 mio. euro i økonomisk assistance fra EUs strukturfonde og 543,5 mio. euro fra Samhørighedsfonden. Det får afgørende betydning for Litauens økonomi, men samtidig skaber det en masse problemer der spænder fra effektivitet og gennemsigtighed til psykologiske faktorer. For det første vil mindst halvdelen af det beløb, Litauen får i økonomisk støtte, skulle bruges på at medfinansiere investeringerne. For det andet vurderes det, at Litauen på tre år skal betale omkring 500 mio. euro som bidrag til EUs budgetter, hvilket vil sige, at vi mangler omkring 1 milliard euro. Dette er et reelt problem for de lave budgetter i alle 3 Baltiske stater, hvor der lægges stor vægt på balance i budgetterne belært af erfaringer fra den nære fortid. Litauen omfordeler ikke mere end 31% af økonomien gennem offentlige udgifter mens det i Danmark er ca. 50 pct. Det gør opgaven vanskeligere. For det tredje vil kun omkring 20% af den økonomiske støtte fra EU gå til at styrke uddannelse, mens resten går til landbrug, infrastruktur, miljøforanstaltnin-ger etc. Med de store krav til medfinansiering fra Litauens side vil det betyde store problemer med at få det offentlige budget til at hænge sammen. Det kræver enten betydelige nedskæringer på en række områder eller optagelse af lån. 18

19 Vi har brug for borgerrettigheder Af Simon Emil Ammitzbøll, Europaparlamentskandidat Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ikke-forskelsbehandling. S ådan lyder teksten første afsnits Artikel 2 Unionens værdier i det seneste udkast til ny forfatningstraktat for EU, som det europæiske konvent er fremkommet med. Og smukt lyder det. Det er næsten, så de små hår i nakken rejser sig på en. For sådan et Europa må da være fantastisk at leve i. Det lyder som grundlaget for den ideelle retsstat. Borgerrettigheder, grundrettigheder og menneskerettigheder indskrives i den nye forfatningstraktat, og alle borgere i EU får dermed de samme grundlæggende rettigheder. Det skal forstås som et supplement til de nationale rettigheder, men det er tydeligt at se, at de er skrevet i en mere nutidig kontekst end eksempelvis den danske Grundlov, som i sin nuværende udgave som bekendt fejrede 50 års jubilæum den 5. juni i år. Sådanne rettigheder ser altid gode ud i traktater, forfatninger og andre højtravende papirer, og når forfatningstraktaten skal til folkeafstemning i Danmark enten i år eller i begyndelsen af 2005, vil vi igen og igen høre beskyldninger om, at charterets indskrivning i forfatningstraktaten blot er et udtryk for gode viljer og papirhumanisme. Dertil er bare at sige, at der er god erfaring med at begynde med at skrive rettigheder ned, så der er et juridisk dokument at henvise til. Uden sammenligning i øvrigt er Helsinkiaftalerne fra 1977 jo et glimrende eksempel på, at det ved hjælp af nedskrevne rettigheder lykkedes systemkritikere i de daværende østbloklande at underminere de systematiske krænkelser af basale menneske- og borgerrettigheder. Det kan da godt være, at mange vil tænke, at det næppe gør den store forskel for danske borgere. Men det er nu meget rart at få nedfældet regler om eksempelvis ligestilling. Ikke alene hvad angår køn, men også i forhold til religion, race, seksualitet mv. Og når det kommer til mange af de nye EU-medlemslande, er det jo beviseligt, at alene muligheden for et kommende EU-medlemskab har været medvirkende til at fremme demokrati og menneskerettigheder i det østeuropæiske område. Og det ser lige så langsomt ud til at have sin indvirkning på det tyrkiske samfund og dermed dette store middelhavslands mulighed for at blive en del af den euro-pæiske familie. Det har bl.a. ligget i Københavns-kriterierne, som de nye lande skulle opfylde for at blive optaget i EU, at menneske- og borgerrettigheder har top prioritet i EU, men nu går man altså skridtet videre. Det er flere år siden, at EU fik charteret, men nu bliver det altså traktatfæstet. Det er et tiltag, der bør vække glæde. Det at skrive grundlæggende rettigheder ind i forfatningstraktaten burde ses som den mest naturlige del af en sådan europæiske forfatning. Hvis en forfatning skal give mening, skal den netop være med til at give borgerne rettigheder - i dette tilfælde i forhold til EU. Der er jo netop tale om et initiativ, der styrker borgerne. Og det er egentligt ret tankevækkende, at når EUs fremtid diskuteres, så tales der altid om institutioner. Skal parlamentet styrkes (Ja, det skal!), skal kommissionen have mere magt, de små lande, de store lande, de nationale parlamenter. Der spørges i øst og vest, og altid med tanke på institutionerne. Derfor er charteret særligt spændende, som noget der kan være med til at styrke borgerne i forhold til institutionerne. Endelig skal vi ikke glemme, at charterets artikel 18 og 19 danner den overordnede principielle baggrundsramme for fælles asylpolitik. Det anerkendes her, at Geneve-konventionen er grundlaget for europæisk asylpolitik, og at asylansøgere ikke må sendes ud af EU til...en stat, hvor der er en alvorlig risiko for at blive idømt dødsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling. Smukt lyder det. Det er det også. Og det bliver ikke mindre relevant, når det udmøntes til konkret politik om fælles asylregler. Et område som Danmark på grund af vores forbehold om rets og indre anliggender ikke er med i. Et forhold som både VK og Socialdemokraterne har opgivet at gøre noget ved. De er tværtimod blevet enige om det nye og ændrede retsforhold, som netop har til formål at holde Danmark ude af den fælles asylpolitik. Så meget for borgerlig anstændighed og borgerrettigheder. Udover de mange smukke hensigtserklæringer medfører forfatningstraktaten også de mere formelle rettigheder, der blandt andet inkluderer, at Europaparlamentet fortsat skal være folkevalgt, og at alle lande - selv Malta og Luxembourg - vil være garanteret et minimum af antal mandater. Jeg har allerede et par gange hørt den fejlagtige påstand til debatter rundt om i landet, at forfatningstraktaten skulle medføre, at EU uden om medlemslandende skulle kunne ændre mandatsammensætningen i Europaparlamentet landene i mellem fra og med valget i 2009, men denne påstand har selvfølgelig intet på sig. Tværtimod understreges det i forslaget til forfatningstraktat, at en sådan beslutning fortsat skal foretages i enstemmighed. EU s forfatningstraktat vil styrke borgernes rettigheder i Europa, og det bør være en sag, som vi radikale skal slå på i en tid, hvor de åbne samfund er presset af kampen imod terrorisme og vores eget land er præget af en højreregering for hvem princippet om lighed for loven ikke altid vægtes lige højt. 19

20 Tanker om EU, ligestilling og den danske debat Af Lone Dybkjær, medlem af Europa- Parlamentet for Det Radikale Venstre H vis EU var en person, skulle hun takkes for alt det, hun har gjort for ligestillingen i Danmark. Men EU er os selv, så i stedet kan vi takke hinanden og de fædre der skrev begyndelsen, nemlig Rom-traktaten, der medtog ligestilling mellem kvinder og mænd. Sådan tror mange danskere ikke det er endnu et eksempel på vores fordomme om EU. I Danmark er feminisme, køn og ligestilling nærmest forbudte ord! Det er de ikke i Sverige, hvor statsminister Göran Persson og de øvrige politiske ledere ligefrem og uden blusel kalder sig feminister. Hvorfor er det sådan? Fordi vi i Danmark tror, at vi har ligestilling. Det har vi ikke, ligesom ligestilling ikke er noget, der hører til i en bestemt sfære eller gælder specielt sære outsidere. Det er faktisk ligesom med EU. EU er ikke udenrigspolitik. EU er en del af indenrigspolitikken. Det samme gælder for køn og ligestilling. Den siddende regering ser ud til at mene, at det, der er tilbage af de to køns forskellige positioner i samfundet, er noget, de selv har valgt helt frivilligt. Så dumme er kvinder altså ikke. De vælger ikke frivilligt 20% mindre i løn og pension. Ligestilling er stadig IKKE et frit valg. Heldigvis ser det ud til at flere og flere kvinder er ved at komme op af stolene. Flere flygter fra Fogh, og flere tager i pressen afstand fra ligestillingsminister Henriette Kjærs nedgørelse af folk der kæmper hårdt for ligestilling. (Et hylekor har hun kaldt os). Ligestillings- og kønsdebatten i Danmark lukkede sig om sig selv i løbet af 1970 erne og 1980 erne, fordi de fleste af de kvinder, der var på barrikaderne, valgte at være imod EU. Den danske form var aktionspræget, specielt i 1970 erne. Man satte sig udenfor systemet. I det valg lå også en afstandtagen til det etablerede, til politik på Christiansborg, til systemet EF osv. EF/EU blev til et enten-eller spørgsmål. Var man for ligestilling, var man pr definition imod EU, da Danmark blev medlem. Det hænger stadig ved og har medført, at vi end ikke diskuterer EU s ligestillingspolitik og EU s initiativer med hensyn til køn generelt. Den debat har været og er i nogen grad stadig blokeret i Danmark. Vi er stadig i en firkantet ja-nej diskussion. Det er også stadig sådan EUmodstanderne opererer. Kritik udefra er godt, men kritik kræver forslag for at ændre på noget. I Danmark har vi overset EU s fordele og dermed undladt at bruge dem offensivt og konstruktivt indtil videre. Det har også medvirket til, at ligestilling, køn og feminisme ikke er blevet en del af den almindelige offentlige debat. De fleste kvinder i Danmark kan drage fordel af EU, ligesom de på flere områder allerede gør det via noget af den lovgivning, der er indført i Danmark gennem EU. Det var på grund af den danske kvindebevægelse og EU, at vi fik ligeløn indført i lovgivningen i Danmark i EU har gennemført lovgivning mod alle former for diskrimination. For nylig er der gennemført et forslag, der definerer, hvad vi mener med sexchikane, og det er besluttet, at alle medlemsstater skal have enheder til at overvåge ligestilling. EU var den første aktør til at indføre mainstreaming af køn. Det vil sige, at et kønsperspektiv skal anlægges på alle politikker, ligesom der skal være en vurdering af konsekvenserne af alle politikker for begge køn. Europa-Kommissionen har netop fremlagt et nyt forslag til et direktiv, der skal stoppe diskrimination på baggrund af køn i adgangen til varer og tjenesteydelser. Det vil sige pensioner og forsikringer. I dag har de fleste pensionsselskaber forskellige beregningsgrundlag for kvinder og for mænd. Resultatet er, at kvinder generelt får mindre udbetalt i pension, fordi de forventes at leve længere. Ligeså betaler mænd mere for eksempelvis bilforsikringer, fordi de i gennemsnit har flere ulykker. Det skal laves om. Der er så mange andre faktorer der spiller en langt større rolle end køn i udmålingen af disse ting. Jeg mener at det er et banebrydende og godt initiativ af Kommissionen. Det møder selvfølgelig stor modstand i forsikringsindustrien. Men selvfølgelig er der også ulemper ved EU. Blandt andet går omstillingen til markedsøkonomi tydeligt hårdest ud over kvinderne i ansøgerlandene. Det skal tages meget alvorligt. Derfor er det vigtigt at være meget ligestillingsbevidst netop i forbindelse med udvidelsen. Der er grund til at tro, at andelen af kvinder i Europa-Parlamentet vil falde fra de nuværende 31%, hvis ikke der bliver lavet alvorlige forandringer i de nye medlemslandes partistrukturer og valgprocedurer. Det er et alvorligt problem, men det er jo ikke EU s skyld. Igen: EU er ikke en person, EU er hvad vi gør det til. Lad os nuancere debatten og diskutere værdierne og indholdet i EU s politikker. Det er helt afgørende for denne debat, at spørgsmål ikke bliver stillet i enten-eller termer. Kvinderne har ikke enten gavn eller ikke-gavn af EU! EU kan bruges til kvindernes fordel. EU kan bruges til at fremme 20

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid I 1999 blev Torben Lund valgt ind i Europaparlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat men i september offentliggjorde

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget

oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget oktober 2002 Det Udenrigspolitiske Nævn, Folketinget Det Udenrigspolitiske Nævns nedsættelse og sammensætning Det Udenrigspolitiske Nævn nedsættes i henhold til 19, stk. 3, i Danmarks Riges Grundlov. Nævnets

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes.

Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. Forslag til undervisningsforløb på baggrund af tesen: EU medfører, at det nationale demokrati svækkes. INTRODUKTION: Kære underviser. I foråret 2007 rejste to delegationer af højskoleskoleelever ud i Europa

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE (EØS), SCHWEIZ OG NORDEN Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) blev oprettet i 1994 med henblik på at udvide Den Europæiske Unions bestemmelser for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark.

Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Ansvar for Europa. Ansvar for Danmark. Tag ansvar Radikale Venstres valgprogram til Europa-Parlamentsvalget 2014 Ansvar for Europa, ansvar for Danmark Et stærkt EU er i Danmarks interesse, da vi deler

Læs mere