Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer"

Transkript

1 Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer september 2004 om de anvendte metoder samt optryk af spørgeskemaerne til undersøgelsen

2 Bilag 1. Undersøgelsens repræsentativitet og metoder 3 Dataindsamling 3 Repræsentativitet 3 Vægtning af data 4 Faktoranalyse 5 Bilag 2. De to anvendte spørgeskemaer. 13 Spørgeskemaet til de erhvervsaktive medlemmer 13 Spørgeskemaet til efterlønsmodtagerne 21

3 Bilag 1. Undersøgelsens repræsentativitet og metoder Dataindsamling Den praktiske gennemførelse af medlemsundersøgelsen er foretaget af konsulentfirmaet Epinion A/S. I forbindelse med undersøgelsen Seniorliv på arbejdsmarkedet udtrak FOA en bruttostikprøve på 500 efterlønsmodtagere og erhvervsaktive blandt FOA s medlemmer. De to grupper fik henholdsvis tilsendt et spørgeskema målrettet efterlønsmodtagere og et spørgeskema målrettet erhvervsaktive (se bilag 2). Spørgeskemaerne blev udsendt torsdag den 12. august, og medlemmerne blev bedt om at svare senest fredag den 20. august. Respondenterne havde muligheden for at besvare undersøgelsen enten postalt eller elektronisk via internettet. For at sikre så høj en deltagelsesprocent som muligt foretog Epinion s interviewere efter svarfristens udløb op til fem telefonopkald til de respondenter, der ikke havde fremsendt deres besvarelser. Her blev medlemmerne dels gjort opmærksomme på returneringsfristen, dels adspurgt, om de havde lyst til at deltage i undersøgelsen. Såfremt medlemmerne ikke havde lyst til at deltage i undersøgelsen, blev de udspurgt om baggrunden herfor. Hvis de fortsat ønskede at deltage i undersøgelsen, blev de bedt om at sende deres besvarelser senest fredag den 27. august. For at få et så stort datagrundlag som muligt, blev dataindsamlingen først afsluttet tirsdag den 31. august efter indtastningen af de sidst modtagne spørgeskemaer. Epinion fik ret få henvendelser om forståelsen af spørgeskemaerne. Dette tyder på, at medlemmerne ikke haft problemer med at udfylde spørgeskemaerne. Der er dog flere svarpersoner, som ikke har besvaret enkelte af spørgsmålene, og det peger i retning af, at disse spørgsmål har været vanskelige at forstå for de pågældende. Repræsentativitet Den valgte dataindsamlingsmetode gav som resultat, at af de udtrukne erhvervsaktive medlemmer og 353 af de 500 udtrukne FOA-medlemmer på efterløn deltog, jf. tabel 1 og 2 nedenfor. Det svarer til en deltagelsesprocent på 64,3 blandt de erhvervsaktive og en deltagelsesprocent på 70,6 blandt efterlønsmodtagerne. For undersøgelser som disse er det høje svarprocenter. Tabel 1. Deltagelsesprocent for de erhvervsaktive FOA-medlemmer Har deltaget Ja (Andel/Antal) Nej (Andel/Antal) Total (Andel/Antal) Erhvervsaktive 64,3 % / ,8 % / ,0 % / Anmærkning: Herudover blev spørgeskemaet returneret af 55 medlemmer, som oplyste, at de var efterlønsmodtagere eller pensionister. Der var således 66% af de erhvervsaktive i stikprøven, som deltog i undersøgelsen.

4 Tabel 2. Deltagelsesprocent for FOA-medlemmer, der er efterlønsmodtagere Har deltaget Ja (Andel/Antal) Nej (Andel/Antal) Total (Andel/Antal) Efterlønsmodtagere 70,6 % / ,4 % / ,0 % / 500 Epinion har foretaget en analyse af frafaldet i de to stikprøver, der blev dannet til undersøgelsen. Konklusionen af analyserne er for både de erhvervsaktive og efterlønsmodtagerne, at kombinationen af fraværet af et systematisk frafald og de høje deltagelsesprocenter giver et repræsentativt og validt grundlag for analyserne af data. Hvad angår de erhvervsaktive, som ikke har medvirket, er de typiske karakteristika, at de er deltidsansatte og kommer fra Køkken- og rengøringssektoren. Køn, alder og geografisk placering har således vist ikke at have den store betydning for respondentens deltagelsesfrekvens. Derimod har det været af betydning, om respondenten havde ret til at få efterløn, og om vedkommende indbetalte til efterlønsordningen. Medlemmer, der betalte efterlønsbidrag, har været mere tilbøjelige til at svare end de øvrige medlemmer. Blandt efterlønsmodtagerne var den overordnede tendens, at jo kortere tid det var siden, at respondenten var gået på efterløn, jo større var tilbøjeligheden til, at vedkommende ville svare. Derudover synes efterlønsmodtagerens sektortilhørsforhold og den geografiske placering også at have en mindre indflydelse på deltagelsesfrekvensen. Det gælder for både undersøgelsen blandt de erhvervsaktive og undersøgelsen blandt efterlønsmodtagerne, at svarprocenten har været højest for de medlemmer, som er eller har været knyttet til Pædagogisk Sektor. Herefter følger Social- og sundhedssektoren, Teknik- og servicesektoren og Køkken- og rengøringssektoren, idet svarprocenterne er lavest i sidstnævnte sektor. Vægtning af data Analyserne i denne rapport er primært udført på vægtede data. I dette afsnit beskrives, hvordan data er vægtet af Epinion A/S. Ofte vil der efter indsamlingen af data være forskelle i sammensætningen mellem nettostikprøven og populationen. Årsager til dette kan være mange, men det kan bl.a. hænge sammen med forskellig svartilbøjelighed eller bevidst oversampling af små, men vigtige grupper i populationen. I denne undersøgelse er visse sektorer oversamplede. Det skyldes et ønske om at kunne drage sikre konklusioner om alle sektorer. Samtidig blev der i de forestående afsnit konstateret, at svartilbøjeligheden er en smule forskellig mellem eksempelvis sektorerne. I denne undersøgelse er efterlønsmodtagernes besvarelser vægtet på alder og køn, mens de erhvervsaktives besvarelser er vægtet på sektor, alder og køn.

5 Hvis man laver en undersøgelse på sektorer, er det ikke noget problem, at der er lavet en oversampling af de små sektorer. Tværtimod opnår man det, man ville, nemlig at der er et tilpas stort antal respondenter fra hver sektor. Problemet opstår, hvis man vil drage konklusioner om FOA som et hele, da respondenterne fra de oversamplede små sektorer derved kommer til at veje uforholdsmæssigt meget i forhold til deres andel af populationen. Derfor anvendes vægte, som sikrer, at hver enkelt sektor (og køn og aldersgruppe) kun vejer i forhold til deres andel af populationen. I filen for de erhvervsaktive er der enkelte relativt store og små vægte. Dette er ikke i sig selv et problem, og det vil altid være at foretrække, at disse vægte anvendes, når der laves gennemsnit mv. for hele FOA undersøgelsen. Man skal dog være opmærksom på, at såfremt der drages statistik inferens dvs. det undersøges, om der er statistisk signifikante forskelle mellem grupper vil resultatet af disse test blive forskruede, såfremt vægten anvendes. Årsagen til dette er lidt simpelt sagt, at testen for en vægt med eksempelvis 3 kalkulerer med at have information fra 3 personer, hvor der er kun er information fra 1 person. Dette betyder, at i situationer, hvor der laves statistisk inferens mellem sektorer, bør vægten ikke anvendes. Faktoranalyse Epinion A/S har gennemført en faktoranalyse af spørgsmål 21 til de erhvervsaktive og det tilsvarende spørgsmål 17 til efterlønsmodtagere. Faktoranalyse er en hyppigt anvendt statistisk metode, som har til formål at reducere kompleksiteten i et datasæt. Dette gøres ved at undersøge, om der er spørgsmål (indikatorer i faktoranalysens terminologi), som er udtryk for den samme bagvedliggende dimension (faktor i faktoranalysens terminologi). Fordelen ved at foretage en faktoranalyse er, at man: 1. ved at undersøge, hvilke spørgsmål der hænger sammen, får en substantiel viden om, i hvilket omfang spørgsmålene for respondenten relaterer sig til den samme dimension. 2. ved at anvende en faktor eller et indeks, som er konstrueret på baggrund af faktoranalysen, måler en given dimension mere præcist, end det ville være tilfældet, såfremt man kun målte denne vha. et enkelt spørgsmål (indikator). Den matematiske udregning eller placering af faktoren sker ved en procedure, som minimerer den samlede afstand mellem de enkelte spørgsmål og faktoren (eller faktorerne). Det væsentligste output fra denne procedure er identifikationen af en eller flere faktorer, samt et mål (kaldet factor loadings) for sammenhængen mellem de enkelte spørgsmål og de konstruerede faktorer. Konstruktionen af faktoren sker som en iterativ proces mellem overvejelser om den substantielle sammenhæng og den matematiske korrelation.

6 Indeks for de erhvervsaktive De fire indeks er konstrueret på basis af spørgsmål 22, som indeholder et batteri af udsagn, som respondenten bedes tage stilling til. Introduktionsteksten lød: Neden for følger en række forskellige udsagn. Du bedes angive om du er enig eller uenig? De fire indeks, der blev konstrueret for de erhvervsaktive, er som følger: Arbejdspres indekset: Denne faktor omhandler det oplevede psykiske og fysiske arbejdspres, samt i et vist omfang stress reaktionen på dette. Indekset kan i høj grad ses som en samling af de faktorer, som fører til nedslidning. Indikatorer for arbejdspres faktoren jeg er ofte stresset på mit arbejde (h) jeg synes ofte, at arbejdslivet tager for meget tid fra mit familieliv (j) jeg føler mig ofte træt og nedslidt (k) arbejdspresset på min arbejdsplads er ofte meget stort (m) arbejdet er fysisk hårdt (n) Kategoriseringer på arbejdspres faktoren 1. de overbebyrdede 2. de pressede 3. de arbejdende 4. de afslappede Det sociale indeks: Dette indeks omhandler på hvilken måde respondenten ser på det sociale miljø på vedkommendes arbejdsplads, både i forhold til kollegerne, de overordnede og arbejdspladsen som helhed. Indikatorer for den sociale faktor Jeg har et godt forhold til mine kolleger (c) Jeg har et godt forhold til mine overordnede (e) Arbejdsmiljøet er alt i alt godt på min arbejdsplads (l) Kategoriseringer på den sociale faktor 1. Det fremragende sociale miljø 2. Det gode sociale miljø 3. Det nogenlunde sociale miljø 4. Det dårlige sociale miljø

7 Indeks for selvbestemmelse: Dette indeks omhandler i hvilket omfang efterlønneren har haft en stor grad af selvbestemmelse eller autonomi. Dette relaterer sig til begrebet empowerment, som netop drejer sig om muligheden for at påvirke egen arbejdssituation. Indikatorer for faktoren for selvbestemmelse Jeg har et stort ansvar på min arbejdsplads (b) Der er en høj grad af selvbestemmelse i mit job (f) Jeg har gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde (g) Kategoriseringer på faktor for selvbestemmelse 1. Stor selvbestemmelse 2. Nogen selvbestemmelse 3. Begrænset selvbestemmelse 4. Ingen selvbestemmelse Det økonomiske indeks: Dette indeks er et udtryk for den erhvervsaktives økonomiske overvejelser i forbindelse med sin plads på arbejdsmarkedet. Altså den økonomiske tryghed som den enkelte føler. Indikatorer for den økonomiske faktor Jeg er bekymret for, at jeg snart vil miste mit arbejde (p) Jeg er bekymret for, om jeg har råd til at holde op med at arbejde på det tidspunkt, jeg ønsker (q) Kategoriseringer på den økonomiske faktor 1. De økonomisk trængte 2. De økonomisk usikre 3. De økonomiske normale 4. De økonomisk ubekymrede Omstillingsparathed: Dette indeks viser respondentens åbenhed og villighed til at acceptere forandringer på arbejdspladsen og i vedkommendes arbejdssituation og rutiner. Dette er naturligvis en afgørende faktor, når man skal forklare ældre medarbejderes incitament til at udtræde af arbejdsmarkedet. Indikatorer for omstillingsparathedsfaktoren Der sker alt for mange forandringer og tingene går ofte alt for hurtigt på min arbejdsplads (d) Det kan være svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling (o)

8 Kategoriseringer for omstillingsparathedsfaktoren 1. de frygtsomme 2. de bekymrede 3. de ubekymrede 4. de forventningsfulde Indikatorer som ikke anvendes i indeksene En række af spørgsmålene er ikke medtaget i indeksene, enten fordi de helt eller delvis repræsenterer deres egen dimension eller er tvetydige i forhold de formulerede faktorer. Dette drejer sig om: Alt i alt er jeg meget tilfreds med mit arbejde (a) Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med min løn (i) Min arbejdsplads vil få meget svært ved at erstatte mig, når jeg engang holder op (r) Indeks for efterlønsmodtagerne For medlemmer på efterløn er der konstrueret en række indeks, som i et vist omfang er parallel som de aktive medlemmer. Der er dog visse forskelle, blandt andet på grund af forskelle i spørgsmålene. Faktoranalysen for efterlønnerne gav ikke helt så entydige resultater for efterlønnerne, som for de stadigt erhvervsaktive. Dette kan muligvis hænge sammen med, at de svarer på forhold som ligger noget tilbage i tiden, hvilket traditionelt set fører til mere støj i besvarelsen (som følge af erindringsfejl). Samtidigt spørges der til de sidste par år på arbejdspladsen, hvilket kunne indeholder flere beskæftigelser. De fire indeks er konstrueret på basis af spørgsmål 17, som indeholder et batteri af udsagn, som respondenten bedes tage stilling til. Introduktionsteksten lød: Neden for følger en række forskellige udsagn, som omhandler de sidste par år på din arbejdsplads. Du bedes angive om du er enig eller uenig. De fire indeks, der blev konstrueret for efterlønnerne er som følger: Indekset for selvbestemmelse: Dette indeks omhandler i hvilket omfang efterlønneren har haft en stor grad af selvbestemmelse eller autonomi. Dette relaterer sig til begrebet empowerment, som netop drejer sig om muligheden for at påvirke egen arbejdssituation. Indikatorer for selvbestemmelse faktoren Jeg havde et stort ansvar på min arbejdsplads (b) Der var en høj grad af selvbestemmelse i mit job (g) Jeg havde gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde (h) Det er i øvrigt interessant i denne sammenhæng i hvilket omfang spørgsmålet om forholdet til chefen, havde en stor grad af sammenhæng med denne faktor. Eller sagt anderledes: Det tyder på, at chefen i stort omfang bliver vurderet efter graden af selvbestemmelse.

9 Kategoriseringer på faktoren for selvbestemmelse 1. Stor selvbestemmelse 2. Nogen selvbestemmelse 3. Begrænset selvbestemmelse 4. Ingen selvbestemmelse Indeks for sociale relationer: Denne faktor omhandler det sociale miljø på arbejdspladsen. Mange undersøgelser har vist, at en af de vigtige funktioner af arbejdet for det moderne menneske er at tilfredsstille sociale behov. Indikatorer for den sociale faktor Jeg havde et godt forhold til mine kolleger (c) Jeg ser fortsat mange af mine tidligere kolleger (d) Arbejdsmiljøet var alt i alt godt på min arbejdsplads (m) Kategoriseringer på den sociale faktor 1. Det fremragende sociale miljø 2. Det gode sociale miljø 3. Det nogenlunde sociale miljø 4. Det dårlige sociale miljø Indeks for arbejdspres: Denne faktor omhandler det oplevede psykiske og fysiske arbejdspres, samt i et vist omfang stress reaktionen på dette. Indekset kan i høj grad ses som en samling af de faktorer, som fører til nedslidning. Indikatorer for arbejdspres faktoren Jeg var ofte stresset på mit arbejde (i) Jeg følte mig ofte træt og nedslidt (l) Arbejdspresset var ofte meget stort (n) Arbejdet var fysisk hårdt (o) Kategoriseringer på arbejdspres faktoren 1. De overbebyrdede 2. De pressede 3. De arbejdende 4. De afslappede

10 Indeks for omstillingsparathed: Dette indeks viser respondentens åbenhed og villighed til at acceptere forandringer på arbejdspladsen og i vedkommendes arbejdssituation og rutiner. Dette er naturligvis en afgørende faktor, når man skal forklare ældre medarbejderes incitament til at udtræde af arbejdsmarkedet. Indikatorer for omstillingsparathedsfaktoren Der skete alt for mange forandringer og tingene gik ofte alt for hurtigt på min sidste arbejdsplads (e) Det var ofte svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling (p) Kategoriseringer på omstillingsparathedsfaktoren 1. De frygtsomme 2. De bekymrede 3. De ubekymrede 4. De forventningsfulde Indikatorer som ikke anvendes i indeksene En række af spørgsmålene er ikke medtaget i indeksene, enten fordi de helt eller delvis repræsenterer deres egen dimension eller er tvetydige i forhold de formulerede faktorer. Dette drejer sig om: Alt i alt var jeg meget tilfreds med mit arbejde de sidste par år, før jeg trak mig tilbage (a) Alt i alt var jeg meget godt tilfreds med min løn (j) Jeg oplevede ofte, at arbejdslivet tog for meget tid fra mit familieliv (k) Jeg var bekymret for at miste mit arbejde (q) Appendiks A: den tekniske konstruktion af indeks: Ved hjælp af faktor analyse identificeres selvstændige dimensioner og hvilke indikatorer der loader på disse. Herefter konfirmeres faktorerne, ved at undersøge om factor loadings på de fundne faktorer tyder på, at der er tale om én dimension. Indikatorer, som her viser sig at have relativt lave faktor loadings, sorteres fra. Efter faktorer og deres indikatorer er identificeret, konstrueres der et simpelt akkumulativt indeks. Dette gøres på simpel vis vha. nedenstående metode: (spørgsmål 1 + spørgsmål 2 + spørgsmål 3) / 3 = nyt indeks I konstruktionen af disse indeks kræves det, at der er svar på hvert enkelt spørgsmål. Dette betyder med andre ord, at antallet af manglende værdier akkumuleres i et indeks, hvorfor der vil være flere manglende værdier på indeksene, end det er typisk for spørgsmålene separat.

11 Herefter omkodes dette indeks, således at svarene kommer til at ligge i kategorierne 1 til 4, som svarer til skaleringen i spørgeskemaet. Dette gøres ud fra følgende logik: 0 til 1,5 = 1 1,50001 til 2,5 = 2 2,50001 til 3,5 = til 4 = 4 Gruppering af de erhvervsaktive medlemmer efter, i hvor høj grad de kan påvirkes til at udskyde deres tilbagetrækning Der er foretaget en gruppering af de erhvervsaktive medlemmer ud fra spørgsmål 21. Kun medlemmer, som har svaret på hvert af spørgsmålene 21a-21o, er medtaget i analysen. Svarene er tildelt værdien 1-3 points, hvor svarmuligheden Ville helt sikkert få mig til at udskyde efterløn/pension har værdien 1. Det er herefter beregnet, hvor mange points det enkelte medlem har fået for sine svar på de nævnte spørgsmål. Minimum er 15 points, og maksimum er 45 points. Medlemmerne er på denne baggrund inddelt i de følgende fire kategorier: 1. De meget påvirkelige (15-22 points) 2. De ret påvirkelige (23-30 points) 3. De måske påvirkelige (31-38 points) 4. De upåvirkelige (39-45 points) Frekvenstabeller Frekvenstabeller er gengivet i teksten, hvor de er relevante. For at give et overblik over svarene på spørgsmålet om arbejdstilfredshed, som er benyttet i faktoranalysen (spørgsmål 17 til efterlønnerne, spørgsmål 22 til de erhvervsaktive), er frekvenstabeller over dette spørgsmål for henholdsvis erhvervsaktive og efterlønnere gengivet i bilag 4. Krydstabeller For undersøgelse af parvise sammenhænge mellem to variable benyttes tabeller. I forbindelse med disse foretages et såkaldt Chi 2 -test. Dette kan fortælle, om der er signifikant sammenhæng mellem to (eller flere) faktorer. Når fx 77 procent af de overbebyrdede forventer at trække sig tilbage før de bliver 62 år, og 56 procent af de pressede forventer at trække sig tilbage ved denne alder, er det så, fordi der er en reel forskel på de to grupper, eller ligger tallene så at sige så tæt på hinanden, at det ikke er rimeligt at tale om en forskel mellem overbebyrdede og pressede? Dette kan chi 2 -testet give svar på. Det skal bemærkes, at chi 2 -testet udelukkende kan besvare spørgsmålet: er der forskel på den ene variabels fordeling i den anden variabels kategorier? Er der forskel, betyder det, at er sammenhæng mellem række- og kolonne-variablene, fx en sammenhæng mellem arbejdspres og forventet tilbagetrækningsalder. Viser testet, at der ikke er forskel betyder det omvendt, at ikke er sammenhæng mellem faktorerne i rækker og kolonner. Testet viser imidlertid ikke

12 noget om sammenhængens retning og styrke. Dette vil her blive analyseret ved at se på de konkrete tal. I rapporten er testets p-værdi gengivet (under tabeller). Den fortæller om sandsynligheden for, at der ingen forskel er på fordelingen af kolonnevariablen i rækkevariablens kategorier. Det gængse er at arbejde med et såkaldt 95-procent konfidensinterval. Det gøres også her. Et sådant konfidensinterval betyder, at der antages at være signifikant sammenhæng mellem de to variable, hvis testet viser, at der er højst 5 procent sandsynlighed for at få de indsamlede data, hvis ikke er sammenhæng. Mere konkret betyder det, at der antages at være sammenhæng, hvis p-værdien er mindre end 0,050. Selve Chi 2 -værdien har ingen betydning og gengives derfor ikke. I enkelte tilfælde er resultaterne medtaget, selv om p-værdien er større end 0,050. I disse tilfælde er det anført i teksten, at testet ikke er signifikant og derfor skal tages med forbehold. Når vi alligevel har medtaget tabellerne, skyldes det at testet er følsomt overfor beregninger med få observationer (respondenter). Er der få respondenter fx fordi kun få personer er blevet bedt om at svare på et givent spørgsmål vil der derfor være stor sandsynlighed for at testet ikke er signifikant, selv om det ville have været det, hvis der have været flere observationer. Vi har vurderet, at det er rimeligt at beskrive disse observationer, men det er vigtigt at understrege, at i de tilfælde, hvor testet ikke har været signifikant, skal resultaterne tages med forbehold. Endelig er der en række sammenhænge undersøgt og fundet insignifikante også trods mange observationer. Hvor disse har syntes overraskende eller hvor det er en pointe, at der netop ikke er sammenhæng - har vi beskrevet dette.

13 Bilag 2. De to anvendte spørgeskemaer. Nedenfor følger de spørgeskemaer, der blev udsendt til henholdsvis erhvervsaktive medlemmer af FOA og 500 medlemmer, der er efterlønsmodtagere. Medlemmerne er ikke blevet spurgt om deres køn, alder, sektortilhørsforhold mv., disse baggrundsoplysninger er hentet fra medlemsregistret og koblet til medlemmernes svar. Spørgeskemaet til de erhvervsaktive medlemmer Spørgsmål 1. Hvad er din arbejdssituation? a. I ordinært arbejde, dvs. uden løntilskud eller andre særlige vilkår b. I fleksjob c. Arbejdsløs, herunder i jobtræning eller anden aktivering d. Efterlønsmodtager og pensionist - vi siger tak for din medvirken og beder dig returnere skemaet i vedlagte svarkuvert. Det er vigtigt, at du returnerer skemaet, selvom du kun har besvaret dette spørgsmål. e. Andet, noter: De næste spørgsmål besvares af alle i arbejde Spørgsmål 2. Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit om ugen? a. Mindre end 15 timer d. 37 timer b timer e. Mere end 37 timer c timer Spørgsmål 3. Har du et lederjob? Ja Nej Spørgsmål 4. Hvor mange år har du været ansat i dit nuværende job?) a. Mindre end 1 år d år b. 1-4 år e. 20 år eller mere c. 5-9 år Det næste spørgsmål besvares, hvis du ikke har været ansat det samme sted de sidste 5 år Spørgsmål 5. Har du på noget tidspunkt været arbejdsløs, inden for de sidste 5 år du arbejdede? Ja Hvis ja, hvor mange måneder sammenlagt, noter:) mdr. Nej De næste spørgsmål besvares af alle Spørgsmål 6. Har arbejdsløshed/ besværligheder med at få arbejde fået dig til at overveje, at gå på efterløn/ pension tidligere end du ellers ville have gjort? Ja Nej Ved ikke

14 Spørgsmål 7. Hvis du helt selv kunne bestemme, i hvilken alder ville du så foretrække at holde op med at arbejde der ses bort fra småjobs o. lign.?) a. Noter foretrukket alder: år b. Jeg vil arbejde så længe som muligt c. Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt Spørgsmål 8. Forventer du at kunne arbejde til den foretrukne tilbagetrækningsalder? Ja Nej Ved ikke De næste spørgsmål besvares kun, hvis du har svaret nej i spørgsmål 8 Spørgsmål 9. Hvornår forventer du at holde op med at arbejde der ses bort fra småjobs o. lign.? (SP9) a. Indtil jeg er, noter alder: år b. Ved ikke Spørgsmål 10. Hvad skyldes forskellen mellem det tidspunkt, hvor du ønsker at holde op med at arbejde og det tidspunkt, du forventer at holde op? Sæt evt. flere er a. Jeg kan ikke holde til at arbejde så længe/er nedslidt b. Mit helbred er for dårligt c. Min arbejdsplads ønsker, at jeg stopper tidligere end jeg har lyst til d. Jeg har ikke råd til at holde op e. Min arbejdsplads tilbyder mig ikke de vilkår, jeg kunne tænke mig for at fortsætte f. Andre årsager A, Noter hvilke vilkår: A, Noter årsager: De næste spørgsmål besvares af alle Spørgsmål 11. I hvilken alder vil du gerne begynde at trappe ned på arbejdet, dvs. gå ned i arbejdstid, få mindre belastende opgaver o. lign.? Sæt evt. flere er a. Noter ønsket alder: år b. Jeg ønsker ikke at trappe ned, før jeg holder helt op med at arbejde c. Er begyndt at trappe ned Ved hvilken alder begyndte du, noter: år d. Ved ikke Besvares kun, hvis du er begyndt at trappe ned på arbejdet Spørgsmål 12. Hvordan foregår nedtrapningen? Sæt evt. flere er a. Nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation og opretholdelse af hidtidige pensionsbidrag b. Nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation og opretholdelse af hidtidige pensionsbidrag c. Nedsat arbejdstid uden lønkompensation og opretholdelse af hidtidige pensionsbidrag d. Nedsat arbejdstid uden særlige betingelser e. Ændrede, mindre belastende arbejdsopgaver, men ikke nedsat arbejdstid (f.eks. færre børn i dagpleje o. lign.)

15 F. Andet, noter:

16 Besvares kun, hvis du ønsker at trappe ned Spørgsmål 13. Hvilke betingelser skal som minimum være opfyldt for at du eventuelt vil gå ned i arbejdstid, inden du trækker dig tilbage? (SP13) a. Ingen særlige betingelser b. Ingen lønkompensation, men opretholdelse af hidtidigt pensionsbidrag c. Delvis lønkompensation og opretholdelse af hidtidigt pensionsbidrag d. Fuld lønkompensation og opretholdelse af hidtidigt pensionsbidrag e. Ved ikke f. Andet, noter: Besvares af alle Spørgsmål 14. Vil du gerne have noget arbejde inden for dit fagområde, efter du er gået på efterløn eller pension? (sp14) a. Ja c. Nej, det regner jeg ikke med b. Måske, det ved jeg ikke endnu d. Nej, helt sikkert ikke Spørgsmål 15. Hvilke indtægtskilder regner du med bliver de vigtigste for dig, når du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet? Sæt evt. flere er a. Efterløn/ fleksydelse b. Folkepension c. Arbejdsmarkedspension d. Førtidspension e. Min ægtefælles/ samlevers indkomst f. Anden opsparing Fortsat fra forrige side g. Andet h. Ved ikke Besvares af alle i arbejde Spørgsmål 16. Er der en normal tilbagetrækningsalder på din arbejdsplads? (sp16) Ja, noter alder: år Nej Ved ikke Spørgsmål 17. Er der på din arbejdsplads mulighed for seniorordninger, f.eks. en aftale om at ældre medarbejdere kan få særlige vilkår i form af nedsat arbejdstid o. lign.? (sp17) a. Ja Fra hvilken alder er det muligt at få en seniorordning? Noter alder: år b. Nej c. Ved ikke

17 Spørgsmål 18. Du bedes for hvert af punkterne nedenfor angive, om din arbejdsgiver tilbyder dette eller ej Sæt ét i hver linie Ja Nej Ved ikke a. b. Seniorer kan få nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation og hidtidigt pensionsbidrag Seniorer kan få nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation og hidtidigt pensionsbidrag c. Seniorer kan få nedsat arbejdstid uden lønkompensation og hidtidigt pensionsbidrag d. Seniorer kan få mindre belastende arbejde (f.eks færre børn i dagpleje), men samme arbejdstid, før de er fyldt 60 år e. Min arbejdsplads tilbyder arbejde til de medarbejdere, der går på efterløn f. Min arbejdsplads har en seniorpolitik med klare nedskrevne retningslinier Besvares kun, hvis der er mulighed for seniorordninger på arbejdspladsen Spørgsmål 19. Er du omfattet af en seniorordning? Ja Nej Hvis ja i spørgsmål 19 Spørgsmål 20. Hvad omfatter seniorordningen? Noter:

18 Besvares af alle Spørgsmål 21. Neden for nævnes nogle ændringer/ forhold i arbejdslivet, som eventuelt kan få dig til at udskyde det tidspunkt, hvor du går på efterløn/ pension. Sæt ét i hver linie Ville helt sikkert få mig til at udskyde efterløn/pension Ville måske få mig til at udskyde efterløn/pension Ville ikke få mig til at udskyde efterløn/pension a. Mulighed for nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation b. Mulighed for nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation c. Mulighed for nedsat arbejdstid uden lønkompensation d. Bedre løn for det samme arbejde e. f. Nye, mere spændende og udviklende arbejdsopgaver Bedre udviklingsmuligheder på arbejdspladsen, herunder tilbud om efteruddannelse mv. g. Et arbejde frem for at være arbejdsløs h. i. j. Bedre mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter behov Bedre mulighed for at kombinere deltidsarbejde og efterløn Der blev sat større pris på de ældre ansatte blandt arbejdsgivere og kolleger k. Efterlønnen blev afskaffet l. Mindre belastende arbejdsopgaver (f.eks. færre børn i dagpleje o. lign.) m. n. Større økonomisk gevinst ved at udskyde efterlønnen Større økonomisk gevinst ved at udskyde folkepensionen o. Fradraget i efterlønnen for at arbejde blev sat ned p. Andet, noter:

19 Besvares af alle i arbejde Spørgsmål 22. Neden for følger en række forskellige udsagn. Du bedes angive om du er enig eller uenig? Sæt ét i hver linie Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke/ i tvivl a. Alt i alt er jeg meget tilfreds med mit arbejde b. Jeg har et stort ansvar på min arbejdsplads c. Jeg har et godt forhold til mine kolleger d. Der sker alt for mange forandringer og tingene går ofte alt for hurtigt på min arbejdsplads e. Jeg har et godt forhold til mine overordnede f. Der er en høj grad af selvbestemmelse i mit job g. Jeg har gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde h. Jeg er ofte stresset på mit arbejde i. Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med min løn j. Jeg synes ofte, at arbejdslivet tager for meget tid fra mit familieliv k. Jeg føler mig ofte træt og nedslidt l. Arbejdsmiljøet er alt i alt godt på min arbejdsplads m. Arbejdspresset på min arbejdsplads er ofte meget stort n. Arbejdet er fysisk hårdt o. Det kan være svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling p. Jeg er bekymret for, at jeg snart vil miste mit arbejde q. r. Jeg er bekymret for, om jeg har råd til at holde op med at arbejde på det tidspunkt, jeg ønsker (sp22q) Min arbejdsplads vil få meget svært ved at erstatte mig, når jeg engang holder op Besvares af alle

20 Spørgsmål 23. Er du? a. Gift/ samlevende Noter partners alder: år b. Enlig Spørgsmål 24. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit eget helbred? a. Meget godt d. Dårligt b. Godt e. Meget dårligt c. Nogenlunde Spørgsmål 25. Ja Har du noget tidspunkt i de sidste 2-3 år været sygemeldt i en sammenhængende periode på 8 uger eller mere? Nej Spørgsmål 26. Nedenfor er nævnt nogle områder, som kan have betydning for beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvilket af områderne anser du for allervigtigst for din beslutning om, hvornår du vil holde op med at arbejde? a. Min privatøkonomiske situation b. Mit helbred c. Min situation på arbejdsmarkedet (i arbejde eller arbejdsløs) d. Min tilfredshed med mit nuværende arbejde e. Mine ønsker om mere tid til min familie, mine fritidsinteresser o. lign. e. Min ægtefælles/samlevers planer om tilbagetrækning f. Andet, noter: Spørgsmål 27. Hvis du her til sidst skulle give FOA et godt råd om, hvad forbundet kan gøre for at få flere medlemmer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvad skulle det så være? Noter forslag:

21 Spørgeskemaet til efterlønsmodtagerne Spørgsmål 1. Modtager du efterløn? Ja Nej Hvis nej - vi siger tak for din medvirken og beder dig returnere skemaet i vedlagte svarkuvert. Det er vigtigt, at du returnerer skemaet, selvom du kun har besvaret dette spørgsmål. Spørgsmål 2. Hvor mange timer arbejdede du i gennemsnit om ugen, før du begyndte at modtage efterløn? a. Under 15 timer d. 37 timer b timer e. Mere end 37 timer c timer f. Husker ikke Spørgsmål 3. Hvor mange år var du ansat i dit sidste job, før du begyndte at modtage efterløn? a. Mindre end 1 år d år b. 1-4 år e. 20 år eller mere c. 5-9 år f. Husker ikke Det næste spørgsmål besvares kun, hvis du ikke har været ansat i det samme job de sidste 5 år Spørgsmål 4. Ja Nej Har du på noget tidspunkt været arbejdsløs inden for de sidste 5 år, du arbejdede? Hvis ja, hvor mange måneder sammenlagt? Noter: måneder Spørgsmål 5 besvares kun, hvis du har svaret ja til spørgsmål 4 Spørgsmål 5. Ja Spørgsmål 6. Ja Var du arbejdsløs umiddelbart før du begyndte at modtage efterløn? Nej Var det en del af dit normale arbejde at lede andre ansatte i deres arbejde? Nej Spørgsmål 7. Hvor gammel var du, da du begyndte at modtage efterløn? Noter alder: år

22 Spørgsmål 8. Hvis vi forestiller os, at efterlønsordningen ikke eksisterede, tror du så, du i dag ville? a. Være i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, fuld tid b. Være i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, deltid c. Modtage arbejdsløshedsdagpenge / være i aktiveringsordning d. Være i fleksjob e. Modtage kontanthjælp f. Modtage sygedagpenge g. Være førtidspensionist h. Andet Spørgsmål 9. Havde du på din sidste arbejdsplads en drøftelse med ledelsen om din fremtidige tilknytning til og ansættelsesforhold på arbejdspladsen, inden du begyndte at modtage efterløn? Ja Nej Husker ikke Spørgsmål 10. Var der på din sidste arbejdsplads mulighed for seniorordninger, f. eks. en aftale om at ældre medarbejdere kunne få særlige vilkår i form af nedsat arbejdstid o.lign.? Ja Nej Ved ikke Hvis du svarede ja i spørgsmål 10 Spørgsmål 11. Var du omfattet af en seniorordning, før du begyndte at modtage efterløn? Ja Nej Ved ikke Spørgsmål 12 skal kun besvares, hvis du var omfattet af en seniorordning Spørgsmål 12. Hvad omfattede seniorordningen? Noter:

23 Spørgsmål 13. Hvad var årsagerne til, at du begyndte at modtage efterløn/ forlod arbejdsmarkedet? Sæt ét i hver linie Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Ikke særlig vigtig årsag Ingen betydning Ved ikke a. Jeg fik en arbejdsskade b. Dårligt helbred c. For at undgå dårligt helbred/arbejdsskade d. Jeg følte mig presset af ledelsen til at gå af e. Jeg følte mig presset af kollegerne til at gå af f. Jeg kunne ikke klare jobbet mere g. Jeg var på en arbejdsplads, hvor jeg følte mig gammel h. Arbejdet var blevet for anstrengende for mig i. j. Jeg kunne ikke blive flyttet til mindre krævende arbejde Jeg kunne ikke få en tilfredsstillende seniorordning med arbejdspladsen k. Ønskede mere fritid/ tid til hobbies l. Ønskede mere tid til familie/venner m. Mistede lysten til at arbejde n. Ægtefælle/partner stoppede med at arbejde o. Jeg var arbejdsløs og regnede med, at jeg aldrig ville komme i arbejde igen p. Andet, noter: Spørgsmål 14. Oplevede du alt i alt overgangen til efterløn som et frivilligt valg? a. Ja, fuldstændig c. Nej, ikke rigtigt b. Ja, hovedsagelig d. Nej, overhovedet ikke

24 Spørgsmål 15. Har ændringerne i efterlønsordningen og reglerne for folkepension haft betydning for, hvornår du begyndte at modtage efterløn? Ja, stor betydning Ja, nogen betydning Nej Spørgsmål 16. Neden for nævnes nogle ændringer/ forhold i arbejdslivet, som eventuelt ville have kunnet få dig til at udskyde det tidspunkt, du begyndte at modtage efterløn. Sæt ét i hver linie Ville helt sikkert have fået mig til at udskyde efterlønnen Ville måske have fået mig til at udskyde efterlønnen Ville ikke have fået mig til at udskyde efterlønnen a. b. Mulighed for nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation Mulighed for nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation c. Mulighed for nedsat arbejdstid uden lønkompensation d. Bedre løn for det samme arbejde e. Nye, mere spændende og udviklende arbejdsopgaver f. Bedre udviklingsmuligheder på arbejdspladsen, herunder tilbud om efteruddannelse mv. g. Et arbejde frem for at være arbejdsløs h. i. Bedre mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter behov (sp16h) Bedre mulighed for at kombinere deltidsarbejde og efterløn j. Der blev sat større pris på de ældre ansatte blandt arbejdsgivere og kolleger. k. Efterlønnen blev afskaffet l. Mindre belastende arbejdsopgaver (f.eks. færre børn i dagpleje o. lign.) m. n. Større økonomisk gevinst ved at udskyde efterlønnen (sp16m) Større økonomisk gevinst ved at udskyde folkepensionen

25 Fortsat fra forrige side o. Andet, noter:

26 Følgende spørgsmål besvares hvis du var helt eller delvist i arbejde de par sidste år, før du kom på efterløn Spørgsmål 17. Neden for følger en række forskellige udsagn, som omhandler de sidste par år på din arbejdsplads. Du bedes angive om du er enig eller uenig? Sæt ét i hver linie Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke/i tvivl a. Alt i alt var jeg meget tilfreds med mit arbejde de sidste par år, før jeg trak mig tilbage. b. Jeg havde et stort ansvar på min arbejdsplads c. Jeg havde et godt forhold til mine kolleger d. Jeg ser fortsat mange af mine tidligere kolleger e. Der skete alt for mange forandringer og tingene gik ofte alt for hurtigt på min sidste arbejdsplads f. Jeg havde et godt forhold til min overordnede g. Der var en høj grad af selvbestemmelse i mit job h. Jeg havde gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde i. Jeg var ofte stresset på mit arbejde j. Alt i alt var jeg meget godt tilfreds med min løn k. Jeg oplevede ofte, at arbejdslivet tog for meget tid fra mit familieliv l. Jeg følte mig ofte træt og nedslidt m. Arbejdsmiljøet var alt i alt godt på min arbejdsplads n. Arbejdspresset var ofte meget stort o. Arbejdet var fysisk hårdt p. Det var ofte svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling q. Jeg var bekymret for at miste mit arbejde

27 Spørgsmål 18. Er du? a. Gift/ samlevende Noter partners alder: år b. Enlig Det næste spørgsmål besvares kun af gifte/samlevende Spørgsmål 19. Er din ægtefælle/samlever? a. Fortsat i fuldtidsarbejde b. Fortsat i deltidsarbejde c. Også på efterløn/overgangsydelse/førtidspension/anden pension Spørgsmål 20. Hvor mange timers lønnet arbejde inden for dit fagområde har du i gennemsnit om ugen ved siden af efterlønnen? a. Arbejder ikke inden for mit fagområde ved siden af efterlønnen d timer om ugen b. 0-4 timer om ugen e timer om ugen c. 5-9 timer om ugen f. Mere end 20 timer om ugen Spørgsmål 21. Hvor mange timer ønsker du at arbejde om ugen i gennemsnit der tænkes på lønnet arbejde inden for dit fagområde? a. Kunne ikke tænke mig at arbejde inden for mit fagområde d timer om ugen b. 0-4 timer om ugen e timer om ugen c. 5-9 timer om ugen f. Mere end 20 timer om ugen Spørgsmål 22. Er dit generelle velbefindende blevet bedre eller dårligere efter du er holdt op med at arbejde? a. Meget bedre d. Lidt dårligere b. Lidt bedre e. Meget dårligere c. Ingen ændring Spørgsmål 23. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit eget helbred? a. Meget godt d. Dårligt b. Godt e. Meget dårligt c. Nogenlunde Spørgsmål 24. Ja Var du noget tidspunkt sygemeldt i en sammenhængende periode på 8 uger eller mere i de sidste 2-3 år af dit sidste arbejde inden efterlønnen? Nej

28 Spørgsmål 25. Hvis du her til sidst skulle give FOA et godt råd om, hvad forbundet kan gøre for at få flere medlemmer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvad skulle det så være? Noter forslag:

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer

Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer Ve l f æ rd Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Rapporten henvender sig til beslutningstagere

Læs mere

Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer

Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer FOA Kampagne og Analyse 2010 Samlet resume Velfærdsaftalen har allerede en effekt: Efterlønnerne går senere på efterløn i 2010 end i 2004

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Notat om tilbagetrækning

Notat om tilbagetrækning 8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Skænderier og konflikter

Skænderier og konflikter 11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede. 31. januar 2017 Ulønnet overarbejde Næsten 4 ud af 10 medlemmer i FOA arbejder mere, end de får betaling for, mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit medlemspanel.

Læs mere

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 8. juli 2016 FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 af FOAs medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø generelt er godt. Hver tiende er til gengæld helt uenige. Det viser

Læs mere

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Forhold til ledelsen. 20. november 2017 20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 27. november 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Myter om efterløn holder ikke

Myter om efterløn holder ikke Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne

Læs mere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø

Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø FOA Kampagne og Analyse 28. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet spurgt om forskellige aspekter omkring deres arbejdsmiljø i to undersøgelser i 2012.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet

Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Årsager til jobskifte

Årsager til jobskifte 9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres 8. oktober 2014 Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres FOA har i perioden den 9. til den 19. maj foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne via forbundets elektroniske medlemspanel. 4.782 medlemmer

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 Generelt Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat på en

Læs mere

Ældre Sagen. Arbejdsmarkedet 12. juli 19. august 2013

Ældre Sagen. Arbejdsmarkedet 12. juli 19. august 2013 Ældre Sagen Arbejdsmarkedet 12. juli 19. august 2013 Metodebeskrivelse Metodebeskrivelse Baggrund & formål Undersøgelsen belyser holdninger til forhold på arbejdsmarkedet blandt henholdsvis erhvervsaktive

Læs mere

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien 14. marts 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med 2012,

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Det siger FOAs medlemmer om sladder FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 16. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid Undersøgelsen er gennemført fra d. 30. marts til den 11. april 2012 via en spørgeskemaundersøgelse i FOAs elektroniske

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013.

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013. FOA Kampagne og Analyse 16. august 2013 Det siger FOAs medlemmer om konflikter på arbejdspladsen FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Samarbejde med pårørende

Samarbejde med pårørende 23. juni 2017 Samarbejde med pårørende Ansatte i ældreplejen oplever generelt et godt samarbejde med de pårørende til de ældre. Ikke desto mindre oplever flere end hver tiende dog mindst en gang om ugen

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.

Læs mere

Procedurer for arbejde i glatføre

Procedurer for arbejde i glatføre 19. december 2017 Procedurer for arbejde i glatføre Kun 4 ud af 10 af FOAs medlemmer har en procedure på deres arbejdsplads for, hvad der skal ske, hvis føret bliver glat om vinteren. Dette gælder, selv

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

beskæftigelsesområdet

beskæftigelsesområdet Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde

Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA Kampagne og Analyse 2. marts 2012 Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA har i perioden 31. januar til 8. februar gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om mer-/overarbejde

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater

Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater FOA - Analysesektionen Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater 31. januar 2007 Regeringen afholder den 8. februar sit tredje temamøde om kvalitetsreformen. FOA er inviteret til mødet. Emnet,

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er

Læs mere

Chefer svigter sygemeldte

Chefer svigter sygemeldte Chefer Flertal efterlyser svigter brud med blokpolitik sygemeldte Hver tredje lønmodtager ramt af længevarende sygdom kritiserer virksomheden for at gøre et dårligt stykke arbejde, for at få dem tilbage

Læs mere

Psykiske lidelser på arbejdspladsen

Psykiske lidelser på arbejdspladsen 9. maj 2014 Psykiske lidelser på arbejdspladsen FOA har i perioden 21.-31. marts 2014 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om bl.a. holdningen til kolleger med alvorlige

Læs mere