Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer
|
|
- Thomas Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Supplerende bilag til rapporten Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer september 2004 om de anvendte metoder samt optryk af spørgeskemaerne til undersøgelsen
2 Bilag 1. Undersøgelsens repræsentativitet og metoder 3 Dataindsamling 3 Repræsentativitet 3 Vægtning af data 4 Faktoranalyse 5 Bilag 2. De to anvendte spørgeskemaer. 13 Spørgeskemaet til de erhvervsaktive medlemmer 13 Spørgeskemaet til efterlønsmodtagerne 21
3 Bilag 1. Undersøgelsens repræsentativitet og metoder Dataindsamling Den praktiske gennemførelse af medlemsundersøgelsen er foretaget af konsulentfirmaet Epinion A/S. I forbindelse med undersøgelsen Seniorliv på arbejdsmarkedet udtrak FOA en bruttostikprøve på 500 efterlønsmodtagere og erhvervsaktive blandt FOA s medlemmer. De to grupper fik henholdsvis tilsendt et spørgeskema målrettet efterlønsmodtagere og et spørgeskema målrettet erhvervsaktive (se bilag 2). Spørgeskemaerne blev udsendt torsdag den 12. august, og medlemmerne blev bedt om at svare senest fredag den 20. august. Respondenterne havde muligheden for at besvare undersøgelsen enten postalt eller elektronisk via internettet. For at sikre så høj en deltagelsesprocent som muligt foretog Epinion s interviewere efter svarfristens udløb op til fem telefonopkald til de respondenter, der ikke havde fremsendt deres besvarelser. Her blev medlemmerne dels gjort opmærksomme på returneringsfristen, dels adspurgt, om de havde lyst til at deltage i undersøgelsen. Såfremt medlemmerne ikke havde lyst til at deltage i undersøgelsen, blev de udspurgt om baggrunden herfor. Hvis de fortsat ønskede at deltage i undersøgelsen, blev de bedt om at sende deres besvarelser senest fredag den 27. august. For at få et så stort datagrundlag som muligt, blev dataindsamlingen først afsluttet tirsdag den 31. august efter indtastningen af de sidst modtagne spørgeskemaer. Epinion fik ret få henvendelser om forståelsen af spørgeskemaerne. Dette tyder på, at medlemmerne ikke haft problemer med at udfylde spørgeskemaerne. Der er dog flere svarpersoner, som ikke har besvaret enkelte af spørgsmålene, og det peger i retning af, at disse spørgsmål har været vanskelige at forstå for de pågældende. Repræsentativitet Den valgte dataindsamlingsmetode gav som resultat, at af de udtrukne erhvervsaktive medlemmer og 353 af de 500 udtrukne FOA-medlemmer på efterløn deltog, jf. tabel 1 og 2 nedenfor. Det svarer til en deltagelsesprocent på 64,3 blandt de erhvervsaktive og en deltagelsesprocent på 70,6 blandt efterlønsmodtagerne. For undersøgelser som disse er det høje svarprocenter. Tabel 1. Deltagelsesprocent for de erhvervsaktive FOA-medlemmer Har deltaget Ja (Andel/Antal) Nej (Andel/Antal) Total (Andel/Antal) Erhvervsaktive 64,3 % / ,8 % / ,0 % / Anmærkning: Herudover blev spørgeskemaet returneret af 55 medlemmer, som oplyste, at de var efterlønsmodtagere eller pensionister. Der var således 66% af de erhvervsaktive i stikprøven, som deltog i undersøgelsen.
4 Tabel 2. Deltagelsesprocent for FOA-medlemmer, der er efterlønsmodtagere Har deltaget Ja (Andel/Antal) Nej (Andel/Antal) Total (Andel/Antal) Efterlønsmodtagere 70,6 % / ,4 % / ,0 % / 500 Epinion har foretaget en analyse af frafaldet i de to stikprøver, der blev dannet til undersøgelsen. Konklusionen af analyserne er for både de erhvervsaktive og efterlønsmodtagerne, at kombinationen af fraværet af et systematisk frafald og de høje deltagelsesprocenter giver et repræsentativt og validt grundlag for analyserne af data. Hvad angår de erhvervsaktive, som ikke har medvirket, er de typiske karakteristika, at de er deltidsansatte og kommer fra Køkken- og rengøringssektoren. Køn, alder og geografisk placering har således vist ikke at have den store betydning for respondentens deltagelsesfrekvens. Derimod har det været af betydning, om respondenten havde ret til at få efterløn, og om vedkommende indbetalte til efterlønsordningen. Medlemmer, der betalte efterlønsbidrag, har været mere tilbøjelige til at svare end de øvrige medlemmer. Blandt efterlønsmodtagerne var den overordnede tendens, at jo kortere tid det var siden, at respondenten var gået på efterløn, jo større var tilbøjeligheden til, at vedkommende ville svare. Derudover synes efterlønsmodtagerens sektortilhørsforhold og den geografiske placering også at have en mindre indflydelse på deltagelsesfrekvensen. Det gælder for både undersøgelsen blandt de erhvervsaktive og undersøgelsen blandt efterlønsmodtagerne, at svarprocenten har været højest for de medlemmer, som er eller har været knyttet til Pædagogisk Sektor. Herefter følger Social- og sundhedssektoren, Teknik- og servicesektoren og Køkken- og rengøringssektoren, idet svarprocenterne er lavest i sidstnævnte sektor. Vægtning af data Analyserne i denne rapport er primært udført på vægtede data. I dette afsnit beskrives, hvordan data er vægtet af Epinion A/S. Ofte vil der efter indsamlingen af data være forskelle i sammensætningen mellem nettostikprøven og populationen. Årsager til dette kan være mange, men det kan bl.a. hænge sammen med forskellig svartilbøjelighed eller bevidst oversampling af små, men vigtige grupper i populationen. I denne undersøgelse er visse sektorer oversamplede. Det skyldes et ønske om at kunne drage sikre konklusioner om alle sektorer. Samtidig blev der i de forestående afsnit konstateret, at svartilbøjeligheden er en smule forskellig mellem eksempelvis sektorerne. I denne undersøgelse er efterlønsmodtagernes besvarelser vægtet på alder og køn, mens de erhvervsaktives besvarelser er vægtet på sektor, alder og køn.
5 Hvis man laver en undersøgelse på sektorer, er det ikke noget problem, at der er lavet en oversampling af de små sektorer. Tværtimod opnår man det, man ville, nemlig at der er et tilpas stort antal respondenter fra hver sektor. Problemet opstår, hvis man vil drage konklusioner om FOA som et hele, da respondenterne fra de oversamplede små sektorer derved kommer til at veje uforholdsmæssigt meget i forhold til deres andel af populationen. Derfor anvendes vægte, som sikrer, at hver enkelt sektor (og køn og aldersgruppe) kun vejer i forhold til deres andel af populationen. I filen for de erhvervsaktive er der enkelte relativt store og små vægte. Dette er ikke i sig selv et problem, og det vil altid være at foretrække, at disse vægte anvendes, når der laves gennemsnit mv. for hele FOA undersøgelsen. Man skal dog være opmærksom på, at såfremt der drages statistik inferens dvs. det undersøges, om der er statistisk signifikante forskelle mellem grupper vil resultatet af disse test blive forskruede, såfremt vægten anvendes. Årsagen til dette er lidt simpelt sagt, at testen for en vægt med eksempelvis 3 kalkulerer med at have information fra 3 personer, hvor der er kun er information fra 1 person. Dette betyder, at i situationer, hvor der laves statistisk inferens mellem sektorer, bør vægten ikke anvendes. Faktoranalyse Epinion A/S har gennemført en faktoranalyse af spørgsmål 21 til de erhvervsaktive og det tilsvarende spørgsmål 17 til efterlønsmodtagere. Faktoranalyse er en hyppigt anvendt statistisk metode, som har til formål at reducere kompleksiteten i et datasæt. Dette gøres ved at undersøge, om der er spørgsmål (indikatorer i faktoranalysens terminologi), som er udtryk for den samme bagvedliggende dimension (faktor i faktoranalysens terminologi). Fordelen ved at foretage en faktoranalyse er, at man: 1. ved at undersøge, hvilke spørgsmål der hænger sammen, får en substantiel viden om, i hvilket omfang spørgsmålene for respondenten relaterer sig til den samme dimension. 2. ved at anvende en faktor eller et indeks, som er konstrueret på baggrund af faktoranalysen, måler en given dimension mere præcist, end det ville være tilfældet, såfremt man kun målte denne vha. et enkelt spørgsmål (indikator). Den matematiske udregning eller placering af faktoren sker ved en procedure, som minimerer den samlede afstand mellem de enkelte spørgsmål og faktoren (eller faktorerne). Det væsentligste output fra denne procedure er identifikationen af en eller flere faktorer, samt et mål (kaldet factor loadings) for sammenhængen mellem de enkelte spørgsmål og de konstruerede faktorer. Konstruktionen af faktoren sker som en iterativ proces mellem overvejelser om den substantielle sammenhæng og den matematiske korrelation.
6 Indeks for de erhvervsaktive De fire indeks er konstrueret på basis af spørgsmål 22, som indeholder et batteri af udsagn, som respondenten bedes tage stilling til. Introduktionsteksten lød: Neden for følger en række forskellige udsagn. Du bedes angive om du er enig eller uenig? De fire indeks, der blev konstrueret for de erhvervsaktive, er som følger: Arbejdspres indekset: Denne faktor omhandler det oplevede psykiske og fysiske arbejdspres, samt i et vist omfang stress reaktionen på dette. Indekset kan i høj grad ses som en samling af de faktorer, som fører til nedslidning. Indikatorer for arbejdspres faktoren jeg er ofte stresset på mit arbejde (h) jeg synes ofte, at arbejdslivet tager for meget tid fra mit familieliv (j) jeg føler mig ofte træt og nedslidt (k) arbejdspresset på min arbejdsplads er ofte meget stort (m) arbejdet er fysisk hårdt (n) Kategoriseringer på arbejdspres faktoren 1. de overbebyrdede 2. de pressede 3. de arbejdende 4. de afslappede Det sociale indeks: Dette indeks omhandler på hvilken måde respondenten ser på det sociale miljø på vedkommendes arbejdsplads, både i forhold til kollegerne, de overordnede og arbejdspladsen som helhed. Indikatorer for den sociale faktor Jeg har et godt forhold til mine kolleger (c) Jeg har et godt forhold til mine overordnede (e) Arbejdsmiljøet er alt i alt godt på min arbejdsplads (l) Kategoriseringer på den sociale faktor 1. Det fremragende sociale miljø 2. Det gode sociale miljø 3. Det nogenlunde sociale miljø 4. Det dårlige sociale miljø
7 Indeks for selvbestemmelse: Dette indeks omhandler i hvilket omfang efterlønneren har haft en stor grad af selvbestemmelse eller autonomi. Dette relaterer sig til begrebet empowerment, som netop drejer sig om muligheden for at påvirke egen arbejdssituation. Indikatorer for faktoren for selvbestemmelse Jeg har et stort ansvar på min arbejdsplads (b) Der er en høj grad af selvbestemmelse i mit job (f) Jeg har gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde (g) Kategoriseringer på faktor for selvbestemmelse 1. Stor selvbestemmelse 2. Nogen selvbestemmelse 3. Begrænset selvbestemmelse 4. Ingen selvbestemmelse Det økonomiske indeks: Dette indeks er et udtryk for den erhvervsaktives økonomiske overvejelser i forbindelse med sin plads på arbejdsmarkedet. Altså den økonomiske tryghed som den enkelte føler. Indikatorer for den økonomiske faktor Jeg er bekymret for, at jeg snart vil miste mit arbejde (p) Jeg er bekymret for, om jeg har råd til at holde op med at arbejde på det tidspunkt, jeg ønsker (q) Kategoriseringer på den økonomiske faktor 1. De økonomisk trængte 2. De økonomisk usikre 3. De økonomiske normale 4. De økonomisk ubekymrede Omstillingsparathed: Dette indeks viser respondentens åbenhed og villighed til at acceptere forandringer på arbejdspladsen og i vedkommendes arbejdssituation og rutiner. Dette er naturligvis en afgørende faktor, når man skal forklare ældre medarbejderes incitament til at udtræde af arbejdsmarkedet. Indikatorer for omstillingsparathedsfaktoren Der sker alt for mange forandringer og tingene går ofte alt for hurtigt på min arbejdsplads (d) Det kan være svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling (o)
8 Kategoriseringer for omstillingsparathedsfaktoren 1. de frygtsomme 2. de bekymrede 3. de ubekymrede 4. de forventningsfulde Indikatorer som ikke anvendes i indeksene En række af spørgsmålene er ikke medtaget i indeksene, enten fordi de helt eller delvis repræsenterer deres egen dimension eller er tvetydige i forhold de formulerede faktorer. Dette drejer sig om: Alt i alt er jeg meget tilfreds med mit arbejde (a) Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med min løn (i) Min arbejdsplads vil få meget svært ved at erstatte mig, når jeg engang holder op (r) Indeks for efterlønsmodtagerne For medlemmer på efterløn er der konstrueret en række indeks, som i et vist omfang er parallel som de aktive medlemmer. Der er dog visse forskelle, blandt andet på grund af forskelle i spørgsmålene. Faktoranalysen for efterlønnerne gav ikke helt så entydige resultater for efterlønnerne, som for de stadigt erhvervsaktive. Dette kan muligvis hænge sammen med, at de svarer på forhold som ligger noget tilbage i tiden, hvilket traditionelt set fører til mere støj i besvarelsen (som følge af erindringsfejl). Samtidigt spørges der til de sidste par år på arbejdspladsen, hvilket kunne indeholder flere beskæftigelser. De fire indeks er konstrueret på basis af spørgsmål 17, som indeholder et batteri af udsagn, som respondenten bedes tage stilling til. Introduktionsteksten lød: Neden for følger en række forskellige udsagn, som omhandler de sidste par år på din arbejdsplads. Du bedes angive om du er enig eller uenig. De fire indeks, der blev konstrueret for efterlønnerne er som følger: Indekset for selvbestemmelse: Dette indeks omhandler i hvilket omfang efterlønneren har haft en stor grad af selvbestemmelse eller autonomi. Dette relaterer sig til begrebet empowerment, som netop drejer sig om muligheden for at påvirke egen arbejdssituation. Indikatorer for selvbestemmelse faktoren Jeg havde et stort ansvar på min arbejdsplads (b) Der var en høj grad af selvbestemmelse i mit job (g) Jeg havde gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde (h) Det er i øvrigt interessant i denne sammenhæng i hvilket omfang spørgsmålet om forholdet til chefen, havde en stor grad af sammenhæng med denne faktor. Eller sagt anderledes: Det tyder på, at chefen i stort omfang bliver vurderet efter graden af selvbestemmelse.
9 Kategoriseringer på faktoren for selvbestemmelse 1. Stor selvbestemmelse 2. Nogen selvbestemmelse 3. Begrænset selvbestemmelse 4. Ingen selvbestemmelse Indeks for sociale relationer: Denne faktor omhandler det sociale miljø på arbejdspladsen. Mange undersøgelser har vist, at en af de vigtige funktioner af arbejdet for det moderne menneske er at tilfredsstille sociale behov. Indikatorer for den sociale faktor Jeg havde et godt forhold til mine kolleger (c) Jeg ser fortsat mange af mine tidligere kolleger (d) Arbejdsmiljøet var alt i alt godt på min arbejdsplads (m) Kategoriseringer på den sociale faktor 1. Det fremragende sociale miljø 2. Det gode sociale miljø 3. Det nogenlunde sociale miljø 4. Det dårlige sociale miljø Indeks for arbejdspres: Denne faktor omhandler det oplevede psykiske og fysiske arbejdspres, samt i et vist omfang stress reaktionen på dette. Indekset kan i høj grad ses som en samling af de faktorer, som fører til nedslidning. Indikatorer for arbejdspres faktoren Jeg var ofte stresset på mit arbejde (i) Jeg følte mig ofte træt og nedslidt (l) Arbejdspresset var ofte meget stort (n) Arbejdet var fysisk hårdt (o) Kategoriseringer på arbejdspres faktoren 1. De overbebyrdede 2. De pressede 3. De arbejdende 4. De afslappede
10 Indeks for omstillingsparathed: Dette indeks viser respondentens åbenhed og villighed til at acceptere forandringer på arbejdspladsen og i vedkommendes arbejdssituation og rutiner. Dette er naturligvis en afgørende faktor, når man skal forklare ældre medarbejderes incitament til at udtræde af arbejdsmarkedet. Indikatorer for omstillingsparathedsfaktoren Der skete alt for mange forandringer og tingene gik ofte alt for hurtigt på min sidste arbejdsplads (e) Det var ofte svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling (p) Kategoriseringer på omstillingsparathedsfaktoren 1. De frygtsomme 2. De bekymrede 3. De ubekymrede 4. De forventningsfulde Indikatorer som ikke anvendes i indeksene En række af spørgsmålene er ikke medtaget i indeksene, enten fordi de helt eller delvis repræsenterer deres egen dimension eller er tvetydige i forhold de formulerede faktorer. Dette drejer sig om: Alt i alt var jeg meget tilfreds med mit arbejde de sidste par år, før jeg trak mig tilbage (a) Alt i alt var jeg meget godt tilfreds med min løn (j) Jeg oplevede ofte, at arbejdslivet tog for meget tid fra mit familieliv (k) Jeg var bekymret for at miste mit arbejde (q) Appendiks A: den tekniske konstruktion af indeks: Ved hjælp af faktor analyse identificeres selvstændige dimensioner og hvilke indikatorer der loader på disse. Herefter konfirmeres faktorerne, ved at undersøge om factor loadings på de fundne faktorer tyder på, at der er tale om én dimension. Indikatorer, som her viser sig at have relativt lave faktor loadings, sorteres fra. Efter faktorer og deres indikatorer er identificeret, konstrueres der et simpelt akkumulativt indeks. Dette gøres på simpel vis vha. nedenstående metode: (spørgsmål 1 + spørgsmål 2 + spørgsmål 3) / 3 = nyt indeks I konstruktionen af disse indeks kræves det, at der er svar på hvert enkelt spørgsmål. Dette betyder med andre ord, at antallet af manglende værdier akkumuleres i et indeks, hvorfor der vil være flere manglende værdier på indeksene, end det er typisk for spørgsmålene separat.
11 Herefter omkodes dette indeks, således at svarene kommer til at ligge i kategorierne 1 til 4, som svarer til skaleringen i spørgeskemaet. Dette gøres ud fra følgende logik: 0 til 1,5 = 1 1,50001 til 2,5 = 2 2,50001 til 3,5 = til 4 = 4 Gruppering af de erhvervsaktive medlemmer efter, i hvor høj grad de kan påvirkes til at udskyde deres tilbagetrækning Der er foretaget en gruppering af de erhvervsaktive medlemmer ud fra spørgsmål 21. Kun medlemmer, som har svaret på hvert af spørgsmålene 21a-21o, er medtaget i analysen. Svarene er tildelt værdien 1-3 points, hvor svarmuligheden Ville helt sikkert få mig til at udskyde efterløn/pension har værdien 1. Det er herefter beregnet, hvor mange points det enkelte medlem har fået for sine svar på de nævnte spørgsmål. Minimum er 15 points, og maksimum er 45 points. Medlemmerne er på denne baggrund inddelt i de følgende fire kategorier: 1. De meget påvirkelige (15-22 points) 2. De ret påvirkelige (23-30 points) 3. De måske påvirkelige (31-38 points) 4. De upåvirkelige (39-45 points) Frekvenstabeller Frekvenstabeller er gengivet i teksten, hvor de er relevante. For at give et overblik over svarene på spørgsmålet om arbejdstilfredshed, som er benyttet i faktoranalysen (spørgsmål 17 til efterlønnerne, spørgsmål 22 til de erhvervsaktive), er frekvenstabeller over dette spørgsmål for henholdsvis erhvervsaktive og efterlønnere gengivet i bilag 4. Krydstabeller For undersøgelse af parvise sammenhænge mellem to variable benyttes tabeller. I forbindelse med disse foretages et såkaldt Chi 2 -test. Dette kan fortælle, om der er signifikant sammenhæng mellem to (eller flere) faktorer. Når fx 77 procent af de overbebyrdede forventer at trække sig tilbage før de bliver 62 år, og 56 procent af de pressede forventer at trække sig tilbage ved denne alder, er det så, fordi der er en reel forskel på de to grupper, eller ligger tallene så at sige så tæt på hinanden, at det ikke er rimeligt at tale om en forskel mellem overbebyrdede og pressede? Dette kan chi 2 -testet give svar på. Det skal bemærkes, at chi 2 -testet udelukkende kan besvare spørgsmålet: er der forskel på den ene variabels fordeling i den anden variabels kategorier? Er der forskel, betyder det, at er sammenhæng mellem række- og kolonne-variablene, fx en sammenhæng mellem arbejdspres og forventet tilbagetrækningsalder. Viser testet, at der ikke er forskel betyder det omvendt, at ikke er sammenhæng mellem faktorerne i rækker og kolonner. Testet viser imidlertid ikke
12 noget om sammenhængens retning og styrke. Dette vil her blive analyseret ved at se på de konkrete tal. I rapporten er testets p-værdi gengivet (under tabeller). Den fortæller om sandsynligheden for, at der ingen forskel er på fordelingen af kolonnevariablen i rækkevariablens kategorier. Det gængse er at arbejde med et såkaldt 95-procent konfidensinterval. Det gøres også her. Et sådant konfidensinterval betyder, at der antages at være signifikant sammenhæng mellem de to variable, hvis testet viser, at der er højst 5 procent sandsynlighed for at få de indsamlede data, hvis ikke er sammenhæng. Mere konkret betyder det, at der antages at være sammenhæng, hvis p-værdien er mindre end 0,050. Selve Chi 2 -værdien har ingen betydning og gengives derfor ikke. I enkelte tilfælde er resultaterne medtaget, selv om p-værdien er større end 0,050. I disse tilfælde er det anført i teksten, at testet ikke er signifikant og derfor skal tages med forbehold. Når vi alligevel har medtaget tabellerne, skyldes det at testet er følsomt overfor beregninger med få observationer (respondenter). Er der få respondenter fx fordi kun få personer er blevet bedt om at svare på et givent spørgsmål vil der derfor være stor sandsynlighed for at testet ikke er signifikant, selv om det ville have været det, hvis der have været flere observationer. Vi har vurderet, at det er rimeligt at beskrive disse observationer, men det er vigtigt at understrege, at i de tilfælde, hvor testet ikke har været signifikant, skal resultaterne tages med forbehold. Endelig er der en række sammenhænge undersøgt og fundet insignifikante også trods mange observationer. Hvor disse har syntes overraskende eller hvor det er en pointe, at der netop ikke er sammenhæng - har vi beskrevet dette.
13 Bilag 2. De to anvendte spørgeskemaer. Nedenfor følger de spørgeskemaer, der blev udsendt til henholdsvis erhvervsaktive medlemmer af FOA og 500 medlemmer, der er efterlønsmodtagere. Medlemmerne er ikke blevet spurgt om deres køn, alder, sektortilhørsforhold mv., disse baggrundsoplysninger er hentet fra medlemsregistret og koblet til medlemmernes svar. Spørgeskemaet til de erhvervsaktive medlemmer Spørgsmål 1. Hvad er din arbejdssituation? a. I ordinært arbejde, dvs. uden løntilskud eller andre særlige vilkår b. I fleksjob c. Arbejdsløs, herunder i jobtræning eller anden aktivering d. Efterlønsmodtager og pensionist - vi siger tak for din medvirken og beder dig returnere skemaet i vedlagte svarkuvert. Det er vigtigt, at du returnerer skemaet, selvom du kun har besvaret dette spørgsmål. e. Andet, noter: De næste spørgsmål besvares af alle i arbejde Spørgsmål 2. Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit om ugen? a. Mindre end 15 timer d. 37 timer b timer e. Mere end 37 timer c timer Spørgsmål 3. Har du et lederjob? Ja Nej Spørgsmål 4. Hvor mange år har du været ansat i dit nuværende job?) a. Mindre end 1 år d år b. 1-4 år e. 20 år eller mere c. 5-9 år Det næste spørgsmål besvares, hvis du ikke har været ansat det samme sted de sidste 5 år Spørgsmål 5. Har du på noget tidspunkt været arbejdsløs, inden for de sidste 5 år du arbejdede? Ja Hvis ja, hvor mange måneder sammenlagt, noter:) mdr. Nej De næste spørgsmål besvares af alle Spørgsmål 6. Har arbejdsløshed/ besværligheder med at få arbejde fået dig til at overveje, at gå på efterløn/ pension tidligere end du ellers ville have gjort? Ja Nej Ved ikke
14 Spørgsmål 7. Hvis du helt selv kunne bestemme, i hvilken alder ville du så foretrække at holde op med at arbejde der ses bort fra småjobs o. lign.?) a. Noter foretrukket alder: år b. Jeg vil arbejde så længe som muligt c. Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt Spørgsmål 8. Forventer du at kunne arbejde til den foretrukne tilbagetrækningsalder? Ja Nej Ved ikke De næste spørgsmål besvares kun, hvis du har svaret nej i spørgsmål 8 Spørgsmål 9. Hvornår forventer du at holde op med at arbejde der ses bort fra småjobs o. lign.? (SP9) a. Indtil jeg er, noter alder: år b. Ved ikke Spørgsmål 10. Hvad skyldes forskellen mellem det tidspunkt, hvor du ønsker at holde op med at arbejde og det tidspunkt, du forventer at holde op? Sæt evt. flere er a. Jeg kan ikke holde til at arbejde så længe/er nedslidt b. Mit helbred er for dårligt c. Min arbejdsplads ønsker, at jeg stopper tidligere end jeg har lyst til d. Jeg har ikke råd til at holde op e. Min arbejdsplads tilbyder mig ikke de vilkår, jeg kunne tænke mig for at fortsætte f. Andre årsager A, Noter hvilke vilkår: A, Noter årsager: De næste spørgsmål besvares af alle Spørgsmål 11. I hvilken alder vil du gerne begynde at trappe ned på arbejdet, dvs. gå ned i arbejdstid, få mindre belastende opgaver o. lign.? Sæt evt. flere er a. Noter ønsket alder: år b. Jeg ønsker ikke at trappe ned, før jeg holder helt op med at arbejde c. Er begyndt at trappe ned Ved hvilken alder begyndte du, noter: år d. Ved ikke Besvares kun, hvis du er begyndt at trappe ned på arbejdet Spørgsmål 12. Hvordan foregår nedtrapningen? Sæt evt. flere er a. Nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation og opretholdelse af hidtidige pensionsbidrag b. Nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation og opretholdelse af hidtidige pensionsbidrag c. Nedsat arbejdstid uden lønkompensation og opretholdelse af hidtidige pensionsbidrag d. Nedsat arbejdstid uden særlige betingelser e. Ændrede, mindre belastende arbejdsopgaver, men ikke nedsat arbejdstid (f.eks. færre børn i dagpleje o. lign.)
15 F. Andet, noter:
16 Besvares kun, hvis du ønsker at trappe ned Spørgsmål 13. Hvilke betingelser skal som minimum være opfyldt for at du eventuelt vil gå ned i arbejdstid, inden du trækker dig tilbage? (SP13) a. Ingen særlige betingelser b. Ingen lønkompensation, men opretholdelse af hidtidigt pensionsbidrag c. Delvis lønkompensation og opretholdelse af hidtidigt pensionsbidrag d. Fuld lønkompensation og opretholdelse af hidtidigt pensionsbidrag e. Ved ikke f. Andet, noter: Besvares af alle Spørgsmål 14. Vil du gerne have noget arbejde inden for dit fagområde, efter du er gået på efterløn eller pension? (sp14) a. Ja c. Nej, det regner jeg ikke med b. Måske, det ved jeg ikke endnu d. Nej, helt sikkert ikke Spørgsmål 15. Hvilke indtægtskilder regner du med bliver de vigtigste for dig, når du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet? Sæt evt. flere er a. Efterløn/ fleksydelse b. Folkepension c. Arbejdsmarkedspension d. Førtidspension e. Min ægtefælles/ samlevers indkomst f. Anden opsparing Fortsat fra forrige side g. Andet h. Ved ikke Besvares af alle i arbejde Spørgsmål 16. Er der en normal tilbagetrækningsalder på din arbejdsplads? (sp16) Ja, noter alder: år Nej Ved ikke Spørgsmål 17. Er der på din arbejdsplads mulighed for seniorordninger, f.eks. en aftale om at ældre medarbejdere kan få særlige vilkår i form af nedsat arbejdstid o. lign.? (sp17) a. Ja Fra hvilken alder er det muligt at få en seniorordning? Noter alder: år b. Nej c. Ved ikke
17 Spørgsmål 18. Du bedes for hvert af punkterne nedenfor angive, om din arbejdsgiver tilbyder dette eller ej Sæt ét i hver linie Ja Nej Ved ikke a. b. Seniorer kan få nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation og hidtidigt pensionsbidrag Seniorer kan få nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation og hidtidigt pensionsbidrag c. Seniorer kan få nedsat arbejdstid uden lønkompensation og hidtidigt pensionsbidrag d. Seniorer kan få mindre belastende arbejde (f.eks færre børn i dagpleje), men samme arbejdstid, før de er fyldt 60 år e. Min arbejdsplads tilbyder arbejde til de medarbejdere, der går på efterløn f. Min arbejdsplads har en seniorpolitik med klare nedskrevne retningslinier Besvares kun, hvis der er mulighed for seniorordninger på arbejdspladsen Spørgsmål 19. Er du omfattet af en seniorordning? Ja Nej Hvis ja i spørgsmål 19 Spørgsmål 20. Hvad omfatter seniorordningen? Noter:
18 Besvares af alle Spørgsmål 21. Neden for nævnes nogle ændringer/ forhold i arbejdslivet, som eventuelt kan få dig til at udskyde det tidspunkt, hvor du går på efterløn/ pension. Sæt ét i hver linie Ville helt sikkert få mig til at udskyde efterløn/pension Ville måske få mig til at udskyde efterløn/pension Ville ikke få mig til at udskyde efterløn/pension a. Mulighed for nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation b. Mulighed for nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation c. Mulighed for nedsat arbejdstid uden lønkompensation d. Bedre løn for det samme arbejde e. f. Nye, mere spændende og udviklende arbejdsopgaver Bedre udviklingsmuligheder på arbejdspladsen, herunder tilbud om efteruddannelse mv. g. Et arbejde frem for at være arbejdsløs h. i. j. Bedre mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter behov Bedre mulighed for at kombinere deltidsarbejde og efterløn Der blev sat større pris på de ældre ansatte blandt arbejdsgivere og kolleger k. Efterlønnen blev afskaffet l. Mindre belastende arbejdsopgaver (f.eks. færre børn i dagpleje o. lign.) m. n. Større økonomisk gevinst ved at udskyde efterlønnen Større økonomisk gevinst ved at udskyde folkepensionen o. Fradraget i efterlønnen for at arbejde blev sat ned p. Andet, noter:
19 Besvares af alle i arbejde Spørgsmål 22. Neden for følger en række forskellige udsagn. Du bedes angive om du er enig eller uenig? Sæt ét i hver linie Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke/ i tvivl a. Alt i alt er jeg meget tilfreds med mit arbejde b. Jeg har et stort ansvar på min arbejdsplads c. Jeg har et godt forhold til mine kolleger d. Der sker alt for mange forandringer og tingene går ofte alt for hurtigt på min arbejdsplads e. Jeg har et godt forhold til mine overordnede f. Der er en høj grad af selvbestemmelse i mit job g. Jeg har gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde h. Jeg er ofte stresset på mit arbejde i. Alt i alt er jeg meget godt tilfreds med min løn j. Jeg synes ofte, at arbejdslivet tager for meget tid fra mit familieliv k. Jeg føler mig ofte træt og nedslidt l. Arbejdsmiljøet er alt i alt godt på min arbejdsplads m. Arbejdspresset på min arbejdsplads er ofte meget stort n. Arbejdet er fysisk hårdt o. Det kan være svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling p. Jeg er bekymret for, at jeg snart vil miste mit arbejde q. r. Jeg er bekymret for, om jeg har råd til at holde op med at arbejde på det tidspunkt, jeg ønsker (sp22q) Min arbejdsplads vil få meget svært ved at erstatte mig, når jeg engang holder op Besvares af alle
20 Spørgsmål 23. Er du? a. Gift/ samlevende Noter partners alder: år b. Enlig Spørgsmål 24. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit eget helbred? a. Meget godt d. Dårligt b. Godt e. Meget dårligt c. Nogenlunde Spørgsmål 25. Ja Har du noget tidspunkt i de sidste 2-3 år været sygemeldt i en sammenhængende periode på 8 uger eller mere? Nej Spørgsmål 26. Nedenfor er nævnt nogle områder, som kan have betydning for beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Hvilket af områderne anser du for allervigtigst for din beslutning om, hvornår du vil holde op med at arbejde? a. Min privatøkonomiske situation b. Mit helbred c. Min situation på arbejdsmarkedet (i arbejde eller arbejdsløs) d. Min tilfredshed med mit nuværende arbejde e. Mine ønsker om mere tid til min familie, mine fritidsinteresser o. lign. e. Min ægtefælles/samlevers planer om tilbagetrækning f. Andet, noter: Spørgsmål 27. Hvis du her til sidst skulle give FOA et godt råd om, hvad forbundet kan gøre for at få flere medlemmer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvad skulle det så være? Noter forslag:
21 Spørgeskemaet til efterlønsmodtagerne Spørgsmål 1. Modtager du efterløn? Ja Nej Hvis nej - vi siger tak for din medvirken og beder dig returnere skemaet i vedlagte svarkuvert. Det er vigtigt, at du returnerer skemaet, selvom du kun har besvaret dette spørgsmål. Spørgsmål 2. Hvor mange timer arbejdede du i gennemsnit om ugen, før du begyndte at modtage efterløn? a. Under 15 timer d. 37 timer b timer e. Mere end 37 timer c timer f. Husker ikke Spørgsmål 3. Hvor mange år var du ansat i dit sidste job, før du begyndte at modtage efterløn? a. Mindre end 1 år d år b. 1-4 år e. 20 år eller mere c. 5-9 år f. Husker ikke Det næste spørgsmål besvares kun, hvis du ikke har været ansat i det samme job de sidste 5 år Spørgsmål 4. Ja Nej Har du på noget tidspunkt været arbejdsløs inden for de sidste 5 år, du arbejdede? Hvis ja, hvor mange måneder sammenlagt? Noter: måneder Spørgsmål 5 besvares kun, hvis du har svaret ja til spørgsmål 4 Spørgsmål 5. Ja Spørgsmål 6. Ja Var du arbejdsløs umiddelbart før du begyndte at modtage efterløn? Nej Var det en del af dit normale arbejde at lede andre ansatte i deres arbejde? Nej Spørgsmål 7. Hvor gammel var du, da du begyndte at modtage efterløn? Noter alder: år
22 Spørgsmål 8. Hvis vi forestiller os, at efterlønsordningen ikke eksisterede, tror du så, du i dag ville? a. Være i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, fuld tid b. Være i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, deltid c. Modtage arbejdsløshedsdagpenge / være i aktiveringsordning d. Være i fleksjob e. Modtage kontanthjælp f. Modtage sygedagpenge g. Være førtidspensionist h. Andet Spørgsmål 9. Havde du på din sidste arbejdsplads en drøftelse med ledelsen om din fremtidige tilknytning til og ansættelsesforhold på arbejdspladsen, inden du begyndte at modtage efterløn? Ja Nej Husker ikke Spørgsmål 10. Var der på din sidste arbejdsplads mulighed for seniorordninger, f. eks. en aftale om at ældre medarbejdere kunne få særlige vilkår i form af nedsat arbejdstid o.lign.? Ja Nej Ved ikke Hvis du svarede ja i spørgsmål 10 Spørgsmål 11. Var du omfattet af en seniorordning, før du begyndte at modtage efterløn? Ja Nej Ved ikke Spørgsmål 12 skal kun besvares, hvis du var omfattet af en seniorordning Spørgsmål 12. Hvad omfattede seniorordningen? Noter:
23 Spørgsmål 13. Hvad var årsagerne til, at du begyndte at modtage efterløn/ forlod arbejdsmarkedet? Sæt ét i hver linie Meget vigtig årsag Ret vigtig årsag Ikke særlig vigtig årsag Ingen betydning Ved ikke a. Jeg fik en arbejdsskade b. Dårligt helbred c. For at undgå dårligt helbred/arbejdsskade d. Jeg følte mig presset af ledelsen til at gå af e. Jeg følte mig presset af kollegerne til at gå af f. Jeg kunne ikke klare jobbet mere g. Jeg var på en arbejdsplads, hvor jeg følte mig gammel h. Arbejdet var blevet for anstrengende for mig i. j. Jeg kunne ikke blive flyttet til mindre krævende arbejde Jeg kunne ikke få en tilfredsstillende seniorordning med arbejdspladsen k. Ønskede mere fritid/ tid til hobbies l. Ønskede mere tid til familie/venner m. Mistede lysten til at arbejde n. Ægtefælle/partner stoppede med at arbejde o. Jeg var arbejdsløs og regnede med, at jeg aldrig ville komme i arbejde igen p. Andet, noter: Spørgsmål 14. Oplevede du alt i alt overgangen til efterløn som et frivilligt valg? a. Ja, fuldstændig c. Nej, ikke rigtigt b. Ja, hovedsagelig d. Nej, overhovedet ikke
24 Spørgsmål 15. Har ændringerne i efterlønsordningen og reglerne for folkepension haft betydning for, hvornår du begyndte at modtage efterløn? Ja, stor betydning Ja, nogen betydning Nej Spørgsmål 16. Neden for nævnes nogle ændringer/ forhold i arbejdslivet, som eventuelt ville have kunnet få dig til at udskyde det tidspunkt, du begyndte at modtage efterløn. Sæt ét i hver linie Ville helt sikkert have fået mig til at udskyde efterlønnen Ville måske have fået mig til at udskyde efterlønnen Ville ikke have fået mig til at udskyde efterlønnen a. b. Mulighed for nedsat arbejdstid med fuld lønkompensation Mulighed for nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation c. Mulighed for nedsat arbejdstid uden lønkompensation d. Bedre løn for det samme arbejde e. Nye, mere spændende og udviklende arbejdsopgaver f. Bedre udviklingsmuligheder på arbejdspladsen, herunder tilbud om efteruddannelse mv. g. Et arbejde frem for at være arbejdsløs h. i. Bedre mulighed for at tilpasse arbejdstiden efter behov (sp16h) Bedre mulighed for at kombinere deltidsarbejde og efterløn j. Der blev sat større pris på de ældre ansatte blandt arbejdsgivere og kolleger. k. Efterlønnen blev afskaffet l. Mindre belastende arbejdsopgaver (f.eks. færre børn i dagpleje o. lign.) m. n. Større økonomisk gevinst ved at udskyde efterlønnen (sp16m) Større økonomisk gevinst ved at udskyde folkepensionen
25 Fortsat fra forrige side o. Andet, noter:
26 Følgende spørgsmål besvares hvis du var helt eller delvist i arbejde de par sidste år, før du kom på efterløn Spørgsmål 17. Neden for følger en række forskellige udsagn, som omhandler de sidste par år på din arbejdsplads. Du bedes angive om du er enig eller uenig? Sæt ét i hver linie Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke/i tvivl a. Alt i alt var jeg meget tilfreds med mit arbejde de sidste par år, før jeg trak mig tilbage. b. Jeg havde et stort ansvar på min arbejdsplads c. Jeg havde et godt forhold til mine kolleger d. Jeg ser fortsat mange af mine tidligere kolleger e. Der skete alt for mange forandringer og tingene gik ofte alt for hurtigt på min sidste arbejdsplads f. Jeg havde et godt forhold til min overordnede g. Der var en høj grad af selvbestemmelse i mit job h. Jeg havde gode muligheder for at udvikle mig på mit arbejde i. Jeg var ofte stresset på mit arbejde j. Alt i alt var jeg meget godt tilfreds med min løn k. Jeg oplevede ofte, at arbejdslivet tog for meget tid fra mit familieliv l. Jeg følte mig ofte træt og nedslidt m. Arbejdsmiljøet var alt i alt godt på min arbejdsplads n. Arbejdspresset var ofte meget stort o. Arbejdet var fysisk hårdt p. Det var ofte svært at imødekomme arbejdspladsens krav til omskoling og omstilling q. Jeg var bekymret for at miste mit arbejde
27 Spørgsmål 18. Er du? a. Gift/ samlevende Noter partners alder: år b. Enlig Det næste spørgsmål besvares kun af gifte/samlevende Spørgsmål 19. Er din ægtefælle/samlever? a. Fortsat i fuldtidsarbejde b. Fortsat i deltidsarbejde c. Også på efterløn/overgangsydelse/førtidspension/anden pension Spørgsmål 20. Hvor mange timers lønnet arbejde inden for dit fagområde har du i gennemsnit om ugen ved siden af efterlønnen? a. Arbejder ikke inden for mit fagområde ved siden af efterlønnen d timer om ugen b. 0-4 timer om ugen e timer om ugen c. 5-9 timer om ugen f. Mere end 20 timer om ugen Spørgsmål 21. Hvor mange timer ønsker du at arbejde om ugen i gennemsnit der tænkes på lønnet arbejde inden for dit fagområde? a. Kunne ikke tænke mig at arbejde inden for mit fagområde d timer om ugen b. 0-4 timer om ugen e timer om ugen c. 5-9 timer om ugen f. Mere end 20 timer om ugen Spørgsmål 22. Er dit generelle velbefindende blevet bedre eller dårligere efter du er holdt op med at arbejde? a. Meget bedre d. Lidt dårligere b. Lidt bedre e. Meget dårligere c. Ingen ændring Spørgsmål 23. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit eget helbred? a. Meget godt d. Dårligt b. Godt e. Meget dårligt c. Nogenlunde Spørgsmål 24. Ja Var du noget tidspunkt sygemeldt i en sammenhængende periode på 8 uger eller mere i de sidste 2-3 år af dit sidste arbejde inden efterlønnen? Nej
28 Spørgsmål 25. Hvis du her til sidst skulle give FOA et godt råd om, hvad forbundet kan gøre for at få flere medlemmer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet, hvad skulle det så være? Noter forslag:
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereFastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer
Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs efterlønsmedlemmer FOA Kampagne og Analyse 2010 Samlet resume Velfærdsaftalen har allerede en effekt: Efterlønnerne går senere på efterløn i 2010 end i 2004
Læs mereFastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer
Ve l f æ rd Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer Fastholdelse og tilbagetrækning blandt FOAs medlemmer er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Rapporten henvender sig til beslutningstagere
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mereWritten instructions to interviewers (Danish)
Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder
Læs mereNedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere
FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereManagement Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010
Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar
Læs mereArbejdstid. 2. januar 2018
2. januar 2018 Arbejdstid Knap halvdelen af FOAs medlemmer er deltidsansatte, og en større andel af kvinder er deltidsansatte sammenlignet med mænd. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereNotat om tilbagetrækning
8. oktober 2014 Notat om tilbagetrækning FOA har i perioden fra den 11. til den 21. august 2014 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om tilbagetrækning og sundhed på arbejdspladsen.
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereKvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse FOAs ledermedlemmer marts 2007 0 FOA-medlemsundersøgelse blandt samtlige medlemmer i Lederzonen Arbejdet som leder... 2 Kommunalreformen... 4 Ledernes baggrund... 7 Lederudvikling
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:
Læs mereSkænderier og konflikter
11. september 2017 Skænderier og konflikter Hvert fjerde medlem oplever skænderier eller konflikter på arbejdspladsen månedligt eller oftere. Undersøgelsen viser desuden, at skænderier og konflikter påvirker
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereSpørgeskema til KURSIST afklaringstilbud
Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til
Læs mereMobning. 30. november 2017
30. november 2017 Mobning Knap hvert fjerde FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning. Undersøgelsen viser desuden, at der er sammenhæng mellem mobning og vurderingen af arbejdsmiljøet,
Læs mereAnalyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet
Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk
Læs mereSeniorer på arbejdsmarkedet
Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at
Læs mereFOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt
8. juli 2016 FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 af FOAs medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø generelt er godt. Hver tiende er til gengæld helt uenige. Det viser
Læs mereForventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave
Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereForhold til ledelsen. 20. november 2017
20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om demokrati, indflydelse og service i FOA
Udsagn fra FOA s medlemmer om demokrati, indflydelse og service i FOA Januar 2005 Analysesektionen. 1 Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Medlemmernes ønske om indflydelse på FOAs arbejde
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereSpørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.
31. januar 2017 Ulønnet overarbejde Næsten 4 ud af 10 medlemmer i FOA arbejder mere, end de får betaling for, mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit medlemspanel.
Læs mereKvantitativ Undersøgelse
Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165
Læs mereForhold til kolleger. 24. maj 2018
24. maj 2018 Forhold til kolleger Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og flere end 2 ud af 3 oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger. Spørgsmålene blev
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereAPV 2011 Arbejdspladsvurdering
APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereÅrsager til jobskifte
27. november 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst
Læs mereArbejde i weekender og på helligdage
18. juni 2018 Arbejde i weekender og på helligdage 61 procent af FOAs medlemmer arbejder hver tredje weekend eller oftere. Blandt dem med weekendarbejde synes 7 ud af 10, at weekendarbejde går ud over
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereUdsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv
Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereÅrsager til jobskifte
9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereFaglig udvikling og uddannelse
24. maj 2018 Faglig udvikling og uddannelse Mere end hver tredje får ikke tilbudt den uddannelse og de kurser, de har brug for i deres arbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs mereArbejdsmiljøet generelt
20. november 2017 Arbejdsmiljøet generelt 3 ud af 4 FOA-medlemmer er helt eller delvist enige i, at deres arbejdsmiljø er godt, mens 1 ud af 4 er helt eller delvist uenige. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø
FOA Kampagne og Analyse 28. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om det fysiske arbejdsmiljø Medlemmerne er blevet spurgt om forskellige aspekter omkring deres arbejdsmiljø i to undersøgelser i 2012.
Læs mereHvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mere2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.
FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereVold og trusler i psykiatrien
27. november 2017 Vold og trusler i psykiatrien Hvert andet medlem i psykiatrien har oplevet fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er en markant større andel sammenlignet med
Læs mereJobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse
24. maj 2018 Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse Mere end 5 ud af 6 FOA-medlemmer er glade for at gå på arbejde hver dag. Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse, som FOA har foretaget. Undersøgelsen
Læs mereAPV 2014 Arbejdspladsvurdering
APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMyter om efterløn holder ikke
Myter om efterløn holder ikke Kun hver femte efterlønner angiver at være helt frisk, mens hver anden føler sig nedslidt. Halvdelen vil dog kunne passe et deltidsjob eller mere og et flertal af efterlønnerne
Læs mereNy organisering giver bedre service for borgerne
F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om arbejdstid
FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereJacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune
16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er
Læs mereAkutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund
Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...
Læs mereKonflikter med brugere/pårørende og arbejdspres
8. oktober 2014 Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres FOA har i perioden den 9. til den 19. maj foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne via forbundets elektroniske medlemspanel. 4.782 medlemmer
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereDet siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd
Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereÆldre Sagen. Arbejdsmarkedet 12. juli 19. august 2013
Ældre Sagen Arbejdsmarkedet 12. juli 19. august 2013 Metodebeskrivelse Metodebeskrivelse Baggrund & formål Undersøgelsen belyser holdninger til forhold på arbejdsmarkedet blandt henholdsvis erhvervsaktive
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereAPV 2013 Arbejdspladsvurdering
APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder
F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle
Læs mere7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling
6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres pension
FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske
Læs mereForebyggelseskultur på arbejdspladser
27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund
Læs mereAPV 2012 Arbejdspladsvurdering
APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs merebeskæftigelsesområdet
Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde
FOA Kampagne og Analyse 2. marts 2012 Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA har i perioden 31. januar til 8. februar gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om mer-/overarbejde
Læs mere