EUC Syd. Vækstmodellen

Transkript

1 EUC Syd

2 Et nyt evalueringsværktøj med succes! Grundforløbet på EUC Syds afdeling i Haderslev, bruger som et nyt evalueringsværktøj med succes! Hvad er en Vækstsamtale?? En Vækstsamtale er en del af, og det uddybende svar fik lærerne på grundforløbet, da de deltog i et kursusforløb, som Haderslev Kommune stod som arrangør af i efterår 2009 forår Kurset var fordelt over 4 kursusdage, med undervisning en gang ugentlig. På den måde fik de mulighed for at afprøve de ting de var blevet undervist i fra gang til gang, hjemme på egen skole. Det gav dem ligeledes mulighed for at erfaringsudveksle med de øvrige deltagere. En rigtig god måde at komme i gang på. Kurset var et tilbud til alle i Haderslev kommune, som arbejder med unge i folkeskolens overbygning og ungdomsuddannelserne. Underviser på kurset var forfatteren til, Marianne Grønbæk, som sammen med hendes mand Henrik Pors, har skrevet flere bøger om emnet. De har en hjemmeside hvor der kan findes flere oplysninger om deres arbejde med. Konceptet er baseret på den værdsættende tankegang, som kan anvendes til at skabe en positiv samtale mellem elever og forældre om de problemer der er, og samtidig sætte fokus på de fremtidige handlinger, som vil skabe en bedre trivsel for den enkelte elev. 2

3 tager primært udgangspunkt i følgende : et problem og et ønske om, at skabe forandringer et værdigrundlag hvor alle arbejder sammen om elevens trivsel med megen respekt for elevens, familiens, skolens og andre impliceredes ressourcer. En skitse af ses overfor, og som det fremgår af skitsen, så er der 5 hovedpunkter i samtaleprocessen : 1. Gået godt siden sidst eller hvad er NN god til. 2. Udfordringer 3. Muligheder 4. Aftaler 5. Det bedste i dag Det er ikke tilfældigt, at skitserne består af sole. Derved opnås en positiv signalværdi. 3

4 Hvorledes arbejder vi med? Når vi har et emne eller et tema, vi ønsker at tale med en elev om, indkalder vi elev, forældre og evt. kolleger som er berørt af emnet eller temaet til en Vækstsamtale. Vi starter med sol nr. 1. Det er meget vigtigt at starte med noget positivt, fordi vi ønsker at skabe en positiv samtale en Vækstsamtale. Det gør vi ved at vise interesse for det der dur, og det der virker for eleven. Vores mål med Vækstsamtalen er at fastholde eleven i klassen. Vi gør det rent praktisk ved at én af os tegner og skriver på tavlen, og er også den der stiller spørgsmålene til deltagerne i samtalen. Betingelserne for samtalen skal aftales. F.eks. at der kun må siges positive ting. Der skrives kun det eleven er enig i. Når det foregår på denne måde, er disse punkter kraftigt medvirkende til at skabe tillid og tryghed hos eleven og dennes ledsagere. Ofte har de ved tidligere samtaler været vænnet til, at det er problemerne der skal være fokus på, og de har derfor alle parader oppe, som ved en bedre boksekamp. En anden tager notater og tegner af efter tavlen. En vigtig proces, for som afslutning på Vækstsamtalen skal eleven have notaterne med hjem til videre bearbejdelse, og til at minde eleven om de udfordringer, muligheder og aftaler der er lavet på mødet. 4

5 Inden vi udleverer notaterne til eleven, tager vi en kopi til eget brug. Deltagerantallet ved Vækstsamtalerne varierer efter emne, muligheder og behov. Herefter tager vi fat i sol nr. 2. Stille og roligt spørger vi ind til hvilke udfordringer deltagerne i samtalen ser hver især. Her der det vigtigt at holde fokus på udfordringerne, og ikke problemerne. Problemer kan ofte løses med en eller to hurtige løsninger. I stedet søges der i Vækstsamtalen mod de konstruktive udfordringer, og derved skabes en mulighed for udvikling. Fortidens skyld og skam skubbes i baggrunden. I stedet kommer fremtidens tro og håb i fokus. Alle deltagere skal have mulighed for at byde ind med ønsker til solen. Det gælder både denne og de andre sole vi benytter. Det giver følelsen af at blive hørt og giver medejerskab for samtalen. Sol nr. 3 er mulighedernes sol. Her byder deltagerne ind med hvilke muligheder de ser, hvem mulighederne er gode for eller hvori mulighederne består. Afslutningsvis kan der spørges til hvad der er rart ved at se ved denne cirkel. 5

6 I sol nr. 4 er det aftalerne der skal i fokus. Ved at skæve til mulighedernes sol, kan der ofte findes punkter hvor der kan laves aftaler. Også her byder alle ind med, hvad de synes er vigtigt, men husk, at det er eleven der afgør hvad der skal skrives på tavlen. Aftalerne er en forpligtelse, der skal være medvirkende til at skabe en konstruktiv forandring. En forandring der er synlig og dermed kendt af alle deltagere. Sol nr. 5 Sol nr. 5 har vi ikke benyttet på samme måde som beskrevet i de øvrige eksempler. Vi har i stedet afsluttet Vækstsamtalen ved mundtligt at lave en opsummering af, hvad der har været talt om i de forannævnte sole, og rette fokus mod de aftaler der er lavet. Det er vigtigt at få lavet en aftale om det videre forløb. Det kan være tidspunktet for en opfølgende samtale eller en afsluttende samtale. Husk at tage kopier af solene, som er tegnet af kollegaen, og give eleven originalerne med hjem til videre bearbejdning og fordybelse. Vi har valgt at bruge Vækstsamtalerne som et supplerende værktøj til kontaktlærersamtalerne, som foregår lidt mere uformelt mellem kontaktlærer og elev. 6

7 Den første vækstsamtale Den første vækstsamtale. Allerede efter den første kursusdag kunne vi se gode muligheder for at anvende Vækstsamtalerne i vores arbejde med grundforløbseleverne. Vi var derfor naturligt interesserede i at få prøvet modellen af forholdsvist hurtigt. I klassen var en elev, som ved flere lejligheder havde udvist et stort temperament, og som efterfølgende havde vanskeligt ved at lande igen. Vi tilbød eleven og familien en Vækstsamtale, og tilbuddet blev mødt med stor interesse fra alle parter. Vi gav familien tilbuddet fordi vi oplevede mistrivsel, mangel på progression og en forstyrrende adfærd i klassen. Da vi var ganske nye i denne form for samtaler, tog vi imod et tilbud om at få en coach til at deltage. Kort fortalt så blev Vækstsamtalen en stor succes. Både eleven og familien fik øjnene op for flere kvaliteter, som de ikke umiddelbart havde troet mulige. Inden afslutningen af Ungdomsklassen fik eleven en praktikplads i en af byens virksomheder. Mulighederne. Vi har nu anvendt siden efteråret 2009, og erkendt at mulighederne i Vækstsamtalerne er mange. Vi er via det tidligere omtalte kursus blevet bekendt med, at skoler har taget op, som et gennemgående værktøj i hele skoleforløbet. Efter min opfattelse er det dog for ressourcekrævende til at erstatte de kendte kontaktlærersamtaler. Det er så også den eneste, men ikke uvæsentlige begrænsning jeg ser i modellen. Positiv modtagelse blandt elever og deres familier. Der har været en meget positiv modtagelse af blandt de elever vi har haft til Vækstsamtale. Vi har ved flere lejligheder oplevet at familiemedlemmer har siddet med vand i øjnene under samtalerne. Det har de forklaret med, at det var så utrolig positivt at opleve de mange ting deres unge mennesker faktisk kan. Tidligere er de gået fra skole/hjemsamtaler med bøjet hoved, og med efterfølgende store diskussioner i hjemmet. Her forlader de mødet med positive indgange til forandringer hos deres unge mennesker. Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, så har vi haft god succes med vore Vækstsamtaler. Yderligere oplysninger: Henvendelse til Jan Kleemann, afdelingschef EUC Syd. 7

8 Hilmar Finsens Gade Sønderborg Tel Udarbejdet af EUC Syd/mln