AARHUS UNIVERSITET. Ordinært møde i Administrationens samarbejdsudvalg Tirsdag den 24. marts 2015 REFERAT

Transkript

1 Ordinært møde i Administrationens samarbejdsudvalg Tirsdag den 24. marts 2015 REFERAT Til stede: Jane Kraglund, Louise Gade, Niels Damgaard Hansen, Helle Colding Seiersen, Gitte Bak Ditlefsen, Anders Kragh Moestrup, Claus Palle, Søren Dam, Anna Mette Morthorst, Kjeld M. Søndergaard, Uffe Henrik Engberg, Lykke Ankersen, Søren Harbo Jensen, Marie Louise Bro Pold og Lizzi Edlich (ref.) Afbud: Kristian Thorn og Leif Østergaard Mikkelsen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Opfølgning på referat af ASU-mødet den 16. januar Økonomi a. Orientering om foreløbige regnskabshovedtal 2014 (fortroligt) b. Fremtidige rammer for de administrative enheder c. Det kvalificerede ansættelsesstop 4. Status på organisering af Enhedsadministrationen 5. Sammensætning af ASU 6. Udviklingskontrakt for AU 7. Arbejdsmiljøstatistikker 8. Orientering om decentrale lønforhandlinger 9. Orientering om fordeling af midler fra Kompetencefonden 10. Stillingsopslag - 2 vicedirektørstillinger 11. Evaluering af AU s personalepolitik 12. Evaluering af SU-strukturen 13. Overenskomstfornyelse Eventuelt Dato: 20. april 2015 Ref: LIE Side 1 Ad pkt. 1 - Godkendelse af dagsorden Jane Kraglund oplyste, at Carsten Sestoft er udtrådt som suppleant, og Henrik Christensen er udtrådt som observatør af ASU. Dagsorden blev godkendt uden bemærkninger. AU HR Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø, Roskilde Aarhus Universitet Frederiksborgvej 399 Postboks Roskilde Tlf.: Fax: hr@au.dk

2 Side 2 Ad pkt. 2 - Opfølgning på referat af ASU-mødet den 16. januar 2015 På ASU-mødet den 16. januar 2015 bad medarbejderrepræsentanterne om mulighed for løbende at modtage information, når der på HR s sider på Medarbejderservice.dk (HR-portalen) ændres i afsnit vedrørende love og regler. Med henblik på at imødekomme dette ønske vil HR fremover lægge en nyhed ud på forsiden af HR-portalen, når der sker væsentlige ændringer i de tekster, der ligger på HR s sider på Medarbejderservice. I samme forbindelse er der i nyhedsmodulet på forsiden af HR-portalen nu oprettet en funktion, som giver mulighed for at abonnere på nyheder fra HR. Man opretter et abonnement ved at klikke på det orange RSSikon. Udvalget bad om, at der informeres om dette i Administrationens nyhedsbrev. Gitte Bak Ditlefsen spurgte, hvad der fremover vil blive gjort for at sikre hjemtagelse af al momsrefusion. Jane Kraglund lovede, at spørgsmålet vil blive undersøgt og svar sendt ud sammen med referatet. (Svar fra AU Økonomi og Bygninger: Ifm. FC III blev det nævnt, at der var en risiko for, at AU ville miste et tilgodehavende på moms. Det er dog lykkes at inddrive pengene, og der er således ikke mistet midler på den konto i 2014.) På forespørgsel af Gitte Bak Ditlefsen oplyste Jane Kraglund, at en oversigt over eksisterende tværgående, faglige fora vil blive udarbejdet, når de igangværende organisatoriske ændringer er på plads. Ad punkt 3a - Økonomi - Orientering om foreløbige regnskabshovedtal 2014 Dette punkt er fortroligt, indtil bestyrelsen har haft mulighed for at drøfte økonomimaterialet på mødet den 29. april Jane Kraglund orienterede om, at regnskabet for 2014 forventes at lande på minus 12 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 60 mio. kr. Resultatet forventes således at blive 48 mio. kr. bedre end budgetteret. Underskuddet svarer til 0,2 % af de samlede omkostninger på AU. Arts kommer ud af 2014 med et bedre resultat, BSS lander som forventet, mens ST og HE kommer ud med dårligere resultat end forventet. Der er væsentlige afvigelser på fællesområdet. Det skyldes, at universitetsledelsen har holdt tilbage på de strategiske midler, hvor der har været et mindre forbrug på 30 mio. kr., desuden har der været generel tilbageholdenhed ift. driftsmidler. Endelig påvirker nogle regnskabstekniske forhold resultatet, f.eks. renteindtægter, feriepengehensættelser m.m.

3 Resultatet har medført fokus på, om AU kan blive mere præcis i budgetteringen, samt optimering af selve budgetprocessen. I den forbindelse er der igangsat et arbejde med deltagelse af budgetmedarbejdere fra fællesadministrationen og administrationscentrene. Målet er hurtigere budgetprocesser mhp. at kunne udarbejde mere præcise prognoser på baggrund af nyere tal. Det tager tid at ændre sådanne processer, så mærkbare forbedringer kan formentlig ikke forventes i år. Side 3 Det positive regnskabsresultat rejser spørgsmål, om der blev sparet for meget i Den løbende dialog omkring budgettet tyder dog på, at det ikke er tilfældet. Vicedirektører og administrationschefer giver udtryk for, at budgettet for 2015 lige nu hælder til den negative side, men at de nok skal få det til at lykkes. Da der således - trods det positive resultat i ser ud til at være et balanceproblem i 2015, er der ikke skåret for meget. Niels Damgaard Hansen tilføjede, at en af grundende til det positive regnskabsresultat er, at der har været udvist tilbageholdenhed ift. driftsudgifter. Han bemærkede samtidig, at ST kun afviger 0,3 pct. fra bevillingen, hvilket han fandt tilfredsstillende i set i forhold til, at der på ST er over 5000 projekter. På forespørgsel af Gitte Bak Ditlefsen oplyste Jane Kraglund, at den planlagte besparelse på Enhedsadministrationen på 25 mio. i 2015 er lagt ind i rammen for Helle Colding Seiersen bemærkede, at konsekvenser af besparelserne ikke er synlige alle steder, da medarbejderne blot løber stærkere. Andre steder, eksempelvis på rengøringsområdet, er det mere synligt, idet nogle opgaver er flyttet over på andre medarbejdere. Hun påpegede, at det sidste næppe giver nogle besparelser. Jane Kraglund var enig i, at konsekvenserne måske ikke er synlige alle steder og tilføjede, at det er vigtigt, at de medarbejdere, som Enhedsadministrationen betjener, har forståelse for de prioriteringer der foretages, herunder at der er den rette balance i ressourceforbruget. Ad punkt 3b - Økonomi - Fremtidige rammer for de administrative enheder Jane Kraglund orienterede om, at der frem til 2019 skal ske en reduktion i de administrative budgetter på 2 pct. årligt. Der vil blive arbejdet på reduktioner af de fællesudgifter, som vedrører hele AU, og som er en del af budgettet for enhedsadministrationen (f.eks. it-licenser, konsulentydelser, elevpulje, infrastruktur, udgifter til revision mv.).

4 Derudover har Ledelseskredsen i Enhedsadministrationen (LEA) besluttet, at en række områder i den kommende tid vil blive underkastet en nærmere analyse mhp. effektivisering. Side 4 I det med dagsordenen udsendte bilag er angivet måltal for besparelserne. Det blev understreget, at tallene baseres på skøn, og at det ikke på forhånd er givet, at tallene er udtryk for hvilken besparelse man kan hente på alle de nævnte områder, men det er det, de kommende analyser skal afdække. I det udsendte bilag er der sammen med kommissoriet for den enkelte arbejdsgruppe listet navne på arbejdsgruppens medlemmer. Grupperne kan efter eget skøn supplere med kompetencer, de måtte mangle, ligesom der er mulighed for medarbejderinddragelse. Såfremt medarbejderrepræsentanterne i ASU har ønsker i den forbindelse, kan formanden for arbejdsgruppen kontaktes. Følgende områder er udtaget til nærmere analyse: Biblioteksområdet, hvor der skal udarbejdes centrale nøgletal på tværs af bibliotekerne. På baggrund heraf analyseres ressourceforbrug og udarbejdes forslag til mulige budgetreduktioner. Analysen vil danne grundlag for drøftelse af prioriteringer med dekanerne. Rejseafregning, hvor ressourceanvendelse på alle områder skal kortlægges. Desuden skal det undersøges, hvorledes man håndterer dette andre steder. Fokus er på, hvilke processer, der giver værdi for AU s kerneopgaver. Tidsallokering, hvor fokus er på bedre arbejdsgange og konsekvenser for budgettering/bogføring. Holdningen er, at det skal give værdi for opgaveudførelsen eller være nødvendigt som følge af eksterne krav. IT-projekter, hvor PID på eksisterende større projekter vil blive gennemgået, og der vil blive foretaget en konkret vurdering af ændringer i arbejdsgange og rationaliseringsmuligheder. Nogle af it-projekterne er inkluderet i analyse af uddannelsesområdet. Rengøring, hvor der vil blive foretaget en generel vurdering af området. Der skal bl.a. ses på, om der er det samme serviceniveau på hele AU samt rationaliseringsmuligheder. Der vil blive benyttet ekstern bistand til denne analyse. Heri ligger ikke en plan om udlicitering. Konsulentydelser, hvor der vil være fokus på i hvilken udstrækning eksterne konsulenter kan erstattes af eget personale.

5 Brugersupport på it, hvor indtrykket er, at it-området er tungt organiseret og ikke i tilstrækkelig grad fleksibelt. Analysen vil i første omgang omfatte ST og HE. Side 5 Uddannelsesområdet kører i et særskilt projekt. HR, hvor der er igangsat en arbejdsgruppe, som skal afklare samarbejdsflader mv. på ph.d.-området. Der er desuden igangsat en særskilt proces vedr. kompetenceudvikling på AU. Dette arbejde vil danne grundlag for en videre analyse af HR-området ift. til processer, digitalisering og snitflader Kommunikationsområdet, hvor alle ydelser og samarbejds- og snitflader vil blive analyseret, og ressourceforbruget afdækket. Bygningsmodel, hvor snitflader mellem administrationscentrene og Økonomi og Bygninger vil blive analyseret mhp. forenkling af den nuværende model. Gennemgang af fællesudgifter, hvor målet er at finde besparelser på eksempelvis itlicenser, elevpulje, konsulentydelser, infrastruktur mv. Desuden afdækkes, om finansieringsbehovet til nye projekter og opgaver kan reduceres i 2016 og frem. Kjeld M. Søndergaard beklagede, at biblioteksområdet igen er i søgelyset og påpegede, der på ST kun er 1 bibliotek. Han satte spørgsmålstegn ved, om de omorganiseringer, der har fundet sted, har givet reelle besparelser. Jane Kraglund sagde i den forbindelse, at analysen formentlig vil afdække, at besparelsesmulighederne ikke er lige store alle steder, men at arbejdet også giver mulighed for at dele erfaringer. Anna Mette Morthorst sagde, at det springer i øjnene, at bestemte områder er taget ud til analyse. Hun valgte at tolke det som at ledelsen ikke helt er klar over, hvilken service AU Library faktisk leverer til forskere og studerende og så positivt på muligheden for også at belyse udfordringer på området. Hun stillede sig tvivlende ift. om der er nogen gevinst at hente. Jane Kraglund svarede, at hun har ønsket, at der blev sat måltal på analyserne, fordi det indgår i en effektiviseringsproces. En del vil blive nået via analyserne, resten skal der være en dialog med dekanerne om. Søren Dam påpegede, at det kan indebære, at medarbejderne i Enhedsadministrationen skal yde lavere service, eller at opgaver bortfalder. I forlængelse af besparelsesprocessen i 2014 er der endnu ikke forsvundet opgaver i eksempelvis Uddannelse. Såfremt opgaver bortprioriteres, eller et lavere serviceniveau besluttes, er det vigtigt, at de ansatte på institutterne bliver klar over de ændrede vilkår. Hvis ikke det sker, vil medarbejderne i Enhedsadministrationen komme i krydspres.

6 Jane Kraglund sagde, at analyserne også skal afdække, om nogle rutiner kan løses mere effektivt, eventuelt ved brug af it. Det kan ikke afvises, at sparemålet ikke kan nås via effektiviseringer. I så fald er prioriteringer nødvendige, og det vil i så fald ske i dialog med dem, der mister service. Side 6 Gitte Bak Ditlefsen spurgte om, rejsebureauet CWT indgår i analyse af konsulentydelser. Hun opfordrede i sammen forbindelse til at have fokus på den værdi, der ligger i optjente bonuspoints. Jane Kraglund oplyste, at Universitetsledelsen har besluttet, at delegere beslutningskompetencen ud ift. rejsebestilling, således at medarbejderne kan vælge at benytte et rejsebureau eller selv bestille rejserne på nettet. Vælges brug af rejsebureau, skal CWT benyttes. Det er fortsat en forudsætning, at gældende retningslinjer og rejsepolitik følges. Ift. bonuspoints understregede Jane Kraglund, at disse tilhører AU og skal benyttes ifm. tjenesterejser. På forespørgsel af Helle Colding Seiersen sagde Jane Kraglund, at det er en klar forudsætning, at der skal ske medarbejderinddragelse i bred forstand ifm. det forestående analysearbejde og ikke kun på fakulteterne. Såfremt der mangler medarbejderrepræsentanter i nogle af arbejdsgrupperne, kan disse suppleres. Louise Gade fandt det væsentligt at hæfte sig ved, at den forestående proces er veltilrettelagt og langsigtet, samt at bilaget indeholder et afsnit om medarbejderinddragelse, hvilket adresserer de synspunkter medarbejderne fremkom med ift. til den proces, der kørte i Anna Mette Morthorst tog til efterretning, at der skal ske en besparelse, men hun opfordrede til, at Universitetsledelsen nøje overvejer, hvordan det italesættes, idet bilaget kunne opfattes som om administrationen ikke er effektiv i dag. Dette skal ses i sammenhæng med de organisatoriske ændringer og besparelser, som de administrative enheder har været i gennem - og knap nok er på plads med - samt tidligere drøftelser om, hvordan arbejdsglæden bevares. Jane Kraglund sagde, at de 2 pct. årlige besparelse er et vilkår, som ikke er unik for AU, men gælder for mange offentlige institutioner. Det var hendes erfaring, at samarbejdes der om den præmis og udvises interesse for at gøre tingene smartere i fællesskab, plejer det at lykkes. Hun tilføjede, at de faglige miljøer også er presset, men her rammer det på andre områder. Helle Colding Seiersen m.fl., foreslog, at der foretages nogle sproglige ændringer i bilaget, så det ikke utilsigtet rammer de administrative medarbejdere på deres faglighed. Det kunne eksempelvis nævnes, at de administrative medarbejdere også er med til at generere indtægter, samt at de 2 pct. besparelse er pålagt fra Finansministeriet.

7 Louise Gade tilføjede, at alle danske universiteter skal spare 2 pct. Med den model, som der her er lagt op til, får AU mulighed for at arbejde med det på et oplyst grundlag og hen over en længere periode, hvor der i respekt for medarbejdernes faglighed, nye digitale muligheder og erfaringer med hidtidige arbejdsprocesser bliver mulighed for at drøfte og analysere muligheder og løsninger. Hun mente ikke, at et effektiviseringskrav skulle opfattes som en kritik af medarbejdernes opgaveløsning. Side 7 Gitte Bak Ditlefsen sagde, at it-brugersupport bør prioriteres højt, da det modsatte kan medføre nedsat effektivitet og produktivitet for mange medarbejdere. Jane Kraglund var enig i, at umiddelbar respons på driftsproblemer er essentiel. Hun var endvidere af den opfattelse, at det skal prioriteres at have it- og av-udstyr, som fungerer. Uffe Engberg påpegede et modsætningsforhold mellem besparelser og frihed for fakulteter og institutter til at vælge individuelle administrative løsninger. Han spurgte, om ledelsen vil ændre holdning på dette område. Jane Kraglund fandt det ikke nødvendigvis modsætningsfyldt, idet det var hendes erfaring, at det kan være ret udgiftsdrivende for nogle enheder at lave tilpasninger for at komme til at passe ind i en fælles model. Hendes mål er at give stor frihedsgrad omkring lokale ting, men at f.eks. it-systemerne skal være fælles for hele AU. Claus Palle påpegede, at fælles it-systemer forudsætter forholdsvis høj grad af ensartede administrative procedurer. På eksempelvis studieområdet vil det være problematisk, hvis det ikke er tilfældet. Anna Mette Morthorst foreslog, at energiområdet tages med som et analyseområde, da det formentlig er et område, hvor der kan spares penge. Ad punkt 3c - Økonomi - Det kvalificerede ansættelsesstop Jane Kraglund lagde op til en overvejelse og videre drøftelse i ASU, om en forlængelse af det kvalificerede ansættelsesstop vil være fornuftigt. Hun påpegede i den forbindelse, at en forlængelse over længere tid vil nødvendiggøre midlertidige ansættelser nogle steder i administrationen. Søren Harbo m.fl. ønskede at basere drøftelsen på et mere oplyst grundlag. Det blev derfor aftalt, at punktet sættes på dagsordenen for næste ASU-møde, og at HR til brug herfor udarbejder en oversigt over tilgang i 2014 samt tilgang og afgang i 2015

8 Ad punkt 4 - Status på organisering af Enhedsadministrationen Side 8 Jane Kraglund sagde, at organiseringen er ved at være på plads de fleste steder. ST og Universitetsledelsens Stab er dog ikke helt på plads endnu. Bortset fra IT og Digitale medier er de endelige enhedsnavne vedtaget og meldt ud. Ift. IT og Digitale medier afventer beslutningen, at den nye vicedirektør tiltræder. Nogle af opgaverne i CEI om videnssamarbejde med erhvervslivet flyttes til Forskning og Eksterne Relationer, mens undervisningsaktiviteterne flyttes til fakulteterne mhp. at sikre en tæt kobling til fagmiljøerne. EVU, Karriere og Alumne aktiviteterne er også flyttet tættere på fagmiljøerne. Ad punkt 5 - Sammensætning af ASU Det blev besluttet, at det nye ASU skal være på plads pr. 1. juni. Helle Colding Seiersen sender navne på medarbejderrepræsentanterne til Lizzi Edlich i løbet af maj måned. Ad punkt 6 - Udviklingskontrakt for AU Der var ingen bemærkninger til dette punkt. Ad punkt 7 - Arbejdsmiljøstatistikker Jane Kraglund bemærkede til det udsendte materiale, at opgørelse af sygefravær må antages at passe bedre på administrationen end på de øvrige områder, hvorfor man bør vare varsom med at sammenligne. Niels Damgaard Hansen påpegede, at administrationen har en større andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår, som erfaringsmæssigt har et højere sygefravær. Det kan medvirke til at give et skævt billede af sygefraværet ved sammenligning. Han foreslog, at sygefravær ift. medarbejdere på særlige ordninger skilles ud i opgørelsen. Louise Gade sagde, at sygefraværsprofilen for 2014 i store træk afspejler, hvor afskedigelserne fandt sted. Der var enighed om, at udfordringer ift. sygefravær bør håndteres lokalt, at der bør være opmærksomhed ift. den stigning, oversigterne viser, men at det formentlig kan tilskrives afskedigelserne i 2014.

9 Side 9 Ad punkt 8 - Orientering om decentrale lønforhandlinger Louise Gade oplyste, at de decentrale lønforhandlinger kører efter planen. Ad punkt 9 - Orientering om fordeling af midler fra Kompetencefonden Jane Kraglund oplyste, at der var modtaget mange ansøgninger, men at der ikke foreligger en statistik på, hvem der har fået tilsagn. Kjeld M. Søndergaard sagde, at Kompetencefonden bliver vigtig i sammenhæng med effektiviseringen fremover. Han opfordrede derfor til, at de enkelte områder tænker kompetenceudvikling ind i planlægningen. Jane Kraglund var enig og sagde, at kompetenceudvikling ligger ledelsen på sinde. Hun oplyste i den forbindelse, at der arbejdes på at finde en fælles forståelse af kompetenceudvikling på tværs af AU. Søren Dam var glad for ledelsens opmærksomhed på dette område, idet en af konsekvenserne af besparelsesrunden i 2014 har været mange medarbejdere har fået afslag på ønsker om kompetenceudvikling. Han opfordrede derfor til, at universitetsledelsen sender besked til lederne om, at der skal findes penge til kompetenceudvikling. Jane Kraglund svarede, at medarbejderne naturligvis skal udvikles til at løse de opgaver, der ligger. Der arbejdes på at finde en fælles forståelse for området, men at kompetenceudvikling er mere end blot kurser. Helle Colding Seiersen bemærkede hertil, at det også kan være kompetenceudvikling ift. at flytte medarbejdere rundt i organisationen, men at det også koster noget. Jane Kraglund oplyste, at administrationens kompetenceudviklingspulje er blevet decentraliseret ud til de enkelte enheder. Det blev aftalt, at det bilag om fordeling af midler fra Kompetencefonden, som var sendt til HSU, sendes til ASU sammen med referatet. Ad punkt 10 - Stillingsopslag - 2 vicedirektørstillinger Jane Kraglund oplyste, at 2. samtalerunde på de to vicedirektørstillinger er i gang.

10 Der er kommet 55 ansøgninger til stillingen som vicedirektør for It og Digitale medier og 9 ansøgninger til stillingen som vicedirektør for Forskning og eksterne relationer. Side 10 De to stillinger ventes besat pr. 1. maj. Ad punkt 11 - Evaluering af AU s personalepolitik Louise Gade fortalte, at det udvalg, som HSU har nedsat, har samlet alle evalueringssvarene og kommer med nogle anbefalinger til HSU-mødet i august. Der lægges op til en mere stringent personalepolitik, som samtidig bliver ført up to date. Ad punkt 12 - Evaluering af SU-strukturen Jane Kraglund meddelte, at der er gennemført en bred evaluering i udvalgene. Det af HSU nedsatte udvalg er i gang med at bearbejde svarene. Ultimo marts/primo april gennemføres fokusgruppeinterviews, hvorefter dette udvalg også vil udarbejde en indstilling til HSU-mødet i august. Ad punkt 13 - Overenskomstfornyelse 2015 Søren Harbo efterlyste en forklaring på forskellen mellem den lokale lønudvikling på 0,7 pct., som fremgår af overenskomstresultatet og de 0,1 pct., som er besluttet på AU. Louise Gade forklarede, at det tidligere hed forventet lokallønsudvikling og nu hedder restsum, hvilket dækker over det skøn, som Finansministeriet har til den samlede lønudvikling i staten og ikke en forventning til den enkelte arbejdsplads. Skønnet dækker over andet og mere end den årlige lønforhandling, idet al lønudvikling er omfattet dvs. f.eks. også lønændringer i årets løb ved stillingsskift, rekrutteringer m.v. Mhp. at undgå misforståelser udarbejder HR et kort notat om dette, som vedlægges referatet. Såfremt der kommer supplerende forklaring fra Finansministeriet, eftersendes det. Anders Kragh Moestrup bemærkede forskellen mellem den kommunale og statslige overenskomst. Hvor den statslige overenskomst har afsat 0,7 % årligt til den lokale løndannelse, er den tilsvarende sats for den kommunale overenskomst kun 0,2 %. Til gengæld er der på den kommunale overenskomst afsat større beløb til de automatiske lønreguleringer. Han sagde, at det er vigtigt, at universiteterne udnytter de

11 afsatte midler til den lokale løndannelse, hvis man ønsker at holde trit med den kommunale lønudvikling. Side 11 Søren Harbo spurgte, om den ekstra indsats ift. psykisk APV, som ligger i overenskomstresultatet, afstedkommer yderligere aktivitet på dette område på AU. Louise Gade svarede, at den ekstra indsats dækker over etablering af et rejsehold, som kan bistå organisationer, som har svært at få arbejdet med psykisk APV på skinner. AU er langt fremme på dette område, så det får ikke umiddelbart nogen betydning her. Ad punkt 14 - Eventuelt Gitte Bak Ditlefsen påpegede, at det aktuelle lønansøgningsskema stadig ikke fungerer hensigtsmæssigt. Bemærkningerne blev taget til efterretning og indgår i det videre arbejde med at optimere processen. På forespørgsel af Søren Dam oplyste Jane Kraglund, at de 2 ekstra pladser, som FSU erne kan udvides med, besættes iht. reglerne i Samarbejdsaftalen. Der er således ikke tale om, at pladserne er forhåndsreserveret. Som ledelsesinformation er det tilkendegivet, at man gerne ser administrationscentrene tilgodeset. Søren Harbo foreslog, at nogle af informationspunkterne på dagsordenen bliver sendt ud som skriftlig information sammen med dagsordenen mhp. at give mere tid til drøftelsespunkterne.

12 Modtager(e): Bilag til opfølgning på ASU-mødet den 24. marts Notat OK 15 reststigningen på 0,7 % Ud over de aftalte generelle lønstigninger, der er aftalt ved OK 15 forventes en reststigning på skønsmæssigt 0,7 % pr. år i overenskomstperioden. Der er tale om et samlet skøn for staten som helhed, hvorfor man ikke i den skønsmæssige forventning om 0,7 % pr. år kan indlægge en forudsætning om, at der på hver enkelt statslig arbejdsplads skal udmøntes 0,7 % pr. år. På nogle statslige arbejdspladser vil den lokale lønudvikling i overenskomstperioden ligge over 0,7 % pr. år og på andre vil den ligge under. Lone Degn personalejuridisk konsulent Dato: 10. april 2015 Side 1/1 Indeholdt i skønnet om 0,7 % er både forventet udvikling i lokal løndannelse og omkostninger i forbindelse med forventede ændrede strukturer på arbejdsmarkedet, f.eks. flere medarbejdere med høj anciennitet og konvertering af stillingstyper til medarbejderkategorier med højere aflønning. Skønnet på 0,7 % er således ikke ensbetydende med, at der specifikt på hver enkelt institution på statens område afsættes denne ramme til lokal løndannelse. Personalejura Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej Aarhus N Tlf.: Fax: hr@au.dk