PARABLER. Illustrative eksempler på årsagen til fattigdom. samlet af Per Møller Andersen. grundskyld.dk 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARABLER. Illustrative eksempler på årsagen til fattigdom. samlet af Per Møller Andersen. grundskyld.dk 1"

Transkript

1 PARABLER Illustrative eksempler på årsagen til fattigdom samlet af Per Møller Andersen grundskyld.dk 1

2 2 Parabler Illustrative eksempler på årsagen til fattigdom * Samlet af Per Møller Andersen fra fag- og skønlitteratur

3 Indhold Tyren...4 Mad nok?...5 Slaveri og slaveri...6 Anden mands jord?...7 Barmhjertighed...9 Vort daglige brød...10 Tyveri og tyveri?...11 Uciviliseret...12 Betaling 2 gange?...13 Det Frie Marked...14 En by fik ny borgmester...15 Retfærdighed...16 Forstanden er slaveriets hjemsted...18 Et Drømmespil...21 Vinden i Cashmere...24 *** Det er ikke en skam at være fattig! Det er en skam ikke at vide, hvorfor man er fattig! *** 3

4 Tyren De tøjrede kræfter Tæt uden for det vindue, som jeg sidder ved og skriver, står der en stor tyr tøjret ved en ring i næsen. Idet den græsser, går den rundt og atter rundt, og derved snor den tøjret om tøjrpælen. Nu står den som en lænket fange og pines ved synet af det dejlige græs, som den ikke kan nå; den kan ikke engang slå med hovedet og jage de fluer væk, som samler sig på dens skuldre. Af og til prøver den at komme løs, men forgæves; så brøler den ynkeligt og hengiver sig derpå til sin skæbne. Denne tyr, selve sindbilledet på den vældige kraft, der står og lider nød med overflod lige for øjnene og hjælpeløst må lade sig udsuge af svagere skabninger, bare fordi den ikke er klog nok til at indse, hvorledes den kunne komme fri, synes mig at være et godt billede på de arbejdende menneskemasser. I alle lande ser man, at de mennesker, som ved deres slid og slæb skaber rigdomme, knuges af fattigdom og medens den fremadskridende civilisation stadig åbner videre udsyn og vækker nye ønsker, holdes arbejderne nede ved de dyriske fornødenheders lavmål. I bitter følelse af, at de lider uret, og at de er skabt til noget bedre end dette snævre liv, bryder også de af og til på og skriger op. Men så længe de ikke søger til ondets rod, så længe de ikke indser, hvorledes de er lænkede, og hvorledes de kan komme fri, så længe vil deres anstrengelser og deres skrig være lige så virkningsløse som tyrens. Ja, mere virkningsløse. Jeg går nu ud og driver tyren således tilbage, at den vikler tøjret af pælen; men hvem skal frigøre menneskene? Så længe de ikke bruger den forstand, der er givet dem, er der intet, der hjælper. Der er intet særligt forsyn for dem. Henry George: Beskyttelse eller Frihandel 4

5 Mad nok? I det gamle testamente får vi fortalt, at israelitterne var udhungrede efter at have rejst gennem ørkenen, og at Gud sendte manna ned fra himlen. Der var nok til dem alle, og de tog det og var lettede. * Det er den historie vi læser. Lad os tage historien én gang til, men med en lille ændring. Lad os antage, at ørkenen var privat ejendom, sådan som jorden er det i dag. Lad os antage at en af israelitterne ejede én kvadratkilometer, en anden ejede tyve, og en tredje ejede hundrede kvadratkilometer, og at størstedelen af israelitterne ikke ejede jord nok til at sætte deres fødder på. Hvad ville der så ske med denne manna? Hvad ville al denne manna gavne flertallet? * Ikke spor! Skønt Gud sendte manna nok til alle, ville mannaen være jordejernes ejendom. De ville måske have ansat nogle af de andre til at samle det sammen i stakke for sig, og så ville de have solgt det til deres sultne stammefrænder. Tænk over det! Denne erhvervelse og salg af manna kunne være fortsat indtil størstedelen af israelitterne havde givet alt, hvad de ejede, selv tøjet på kroppen. Hvad følger så? Så ville de ikke have haft noget at købe manna for, og resultatet ville have været, at de forblev sultne, selvom mannaen ville ligge i store stakke. Og jordejerne ville have beklaget sig over overproduktion af manna. Der ville have været en stor manna-høst og sultne mennesker lige præcis det samme fænomen, som vi ser i dag. Henry George: Fattigdom er en forbrydelse 5

6 Slaveri og slaveri Robinson Crusoe tog, som vi ved, Fredag til sin slave. Men lad os antage at Robinson i stedet for at tage Fredag som slave havde hilst ham som et menneske og en broder, havde læst FN's erklæring om menneskerettigheder for ham, og havde ladet ham vide at han var en fri og uafhængig borger, der havde ret til at stemme og til frit at søge erhverv men at han samtidig også havde ladet ham vide at denne ø var hans, Robinson Crusoes, private ejendom. Hvad ville forskellen have været? Da Fredag ikke kunne flyve op i luften eller svømme bort over havet, da han var nødsaget til at leve på øen, hvis han da skulle leve, ville han i det ene tilfælde have været lige så meget slave som i det andet. At Robinson ejede øen var ensbetydende med, at han ejede Fredag. * Personligt slaveri er i virkeligheden kun den rå og primitive form for ejendomsret til mennesker. Det opstår kun dér, hvor befolkningen er spredt. Når ikke særlige omstændigheder er til stede vedvarer det aldrig, hvor befolkningsvæksten giver jorden høj værdi. Thi da giver ejendomsret til jord den samme magt, som ejendomsret til mennesker giver, og i en mere bekvem form. * Når vi i historiens løb ser sejrherrerne gøre de besejrede til slaver er det altid, hvor befolkningen er spredt og hvor jorden er af ringe værdi, eller hvor de har i sinde at bortføre deres menneskebytte. I andre tilfælde tilegner sejrherrerne sig kun de overvundnes jord, hvorved de lige så virkningsfuldt tvinger dem til at arbejde for sig. Indførelsen af slaver i Italien begyndte ikke før de rige patricieres storgodser begyndte at affolke landet. Europæiske skibe førte negerslaver til Amerika, hvor jorden var billig og arbejdskraften dyr, og ikke til Europa, hvor jorden var dyr og arbejdskraften billig. Henry George: Samfundsspørgsmål 6

7 Anden mands jord? Tom Joad og hans familie er kommet til Californien.... De nye tilflyttere begærede kun to ting: jord og mad. Og for dem var de to ting eet og det samme. Det lå der, så man kunne se det og begære det: de gode marker, der skulle graves vand til, de gode grønne marker, jord, som man prøvende kunne smuldre i hånden, græs, man kunne lugte, havreaks at tygge på, indtil man mærkede den skarpe sødme i struben. En mand kunne se på en mager mark og for sit indre blik se, at hans egen krumme ryg og hans egne stærke arme kunne bringe kålen frem for dagen, det gyldne brødkorn, roerne og gulerødderne.... Og den mand forstod, at en mager mark er en synd og at den uudnyttede jord er en forbrydelse mod de magre børn. Og sådan en mand kørte hen ad vejene og mærkede fristelsen ved hver eneste mark og følte begæret efter at tage disse marker og få dem til at frembringe styrke for hans børn og en smule luksus for hans kone.... Om aftenen samledes mændene og passiarede sammen. De sad på hug og talte om den jord, de havde set. Der ligger tredive tusinde acres ude vestpå. Der ligger de. Gud, hvor kunne jeg få noget ud af det med den jord, blot fem af de acres.... I lejrene kunne man begynde at hviske: Der er arbejde i Shafter. Så blev vognene læsset om natten; de fyldte landevejene - et kapløb efter arbejde. Og langs vejene lå fristelserne - markerne, der kunne producere mad. "Det er der nogen, der ejer. Det er ikke vores." "Ja, men måske kunne vi få et lille stykke af det. Måske et lille stykke. Lige derhenne - blot en plet jord. Nu står der pigæbler. Å Gud, på den lille plet kunne jeg få kartofler nok til at ernære hele min familie med." "Det er ikke vores. Der er nødt til at stå pigæbler der!" Nu og da gjorde en mand et forsøg, sneg sig ind på jorden og ryddede et stykke, prøvede som en tyv at stjæle en smule rigdom ud af jorden. Der opstod hemmelige haver, skjult i ukrudtet. En pakke gule- 7

8 rodsfrø og en smule roer. Han satte kartofler og krøb ud om natten for hemmeligt at hakke i den stjålne jord. Man måtte lade ukrudtet stå rundt om pletten, så kunne ingen se, hvad man gjorde. Om aftenen gjorde man hemmeligt havearbejde og bar vand i en rusten kande. Og en dag tropper en politibetjent op: "Nå, hvad bilder De Dem ind, at De foretager Dem her?" "Jeg gør ingen fortræd." "Jeg har holdt øje med Dem. Det er ikke Deres jord. De er trængt ind på en anden mands ejendom." "Jorden er ikke pløjet og jeg gør ingen fortræd." "I fordømte karle, der bruger andre folks jord. Det varer vel ikke så længe, før I tror, I ejer den? Skrub nu af." Fra John Steinbeck: Vredens Druer. 8. oplag, Side 266 ff 8

9 Barmhjertighed Om virkningen af barmhjertighed og socialhjælp - hvis den bliver permanent Færre udgifter: For nogle år siden var der i London en afgift på en bro over Themsen og alle arbejdere, som boede syd for floden måtte dagligt betale en afgift på 1 penny for at tage frem og tilbage på arbejde. Synet af disse fattige mennesker, der på denne måde blev frataget en så stor del af deres indkomst, forargede den offentlige opinion. Propagandaen gik i gang, de kommunale myndigheder blev vækket, og for skatteborgernes regning blev broen frigjort og afgiften fjernet. Alle de mennesker, der brugte broen, sparede en sixpence om ugen, men inden længe viste det sig, at huslejerne syd for floden var steget 6 pence om ugen, eller det samme beløb som den broafgift, der blev afskaffet! Ekstra 'indtægt': En af mine venner fortalte mig forleden, at der af en af kirkerne i kvarteret Southwark blev givet ca. 350 om året til brød som velgørenhed. Som en følge af denne velgørenhed blev efterspørgslen på små huse og et-værelses lejligheder så stor, at lejen steg betydeligt i kvarteret! *** "Alt vender tilbage til jorden", og jordejeren er i stand til at tage en del af næsten alle fremskridt, uanset hvor store eller små disse fremskridt er. Fra tale i Underhuset 1909 af Winston Churchill ** Læs hele Winston Churchills tale på: Eller i pjecen: Ligeretten til jorden af Thomas Paine (Henry George Forlaget) 9

10 Vort daglige brød Jamen, tænk over det "Giv os i dag vort daglige brød." Jeg gjorde ophold i et hotel i sidste uge et kursted. Et hundrede eller flere gæster satte sig til bords sammen. Før de spiste noget som helst, rejste en mand sig og takkede Gud, bad Ham om at gøre os alle taknemmelige over Hans rige gaver. En sådan tak blev ved hvert måltid fremsat over de velfyldte borde. Hvad mener mennesker med det? Er det komediespil, eller hvad? * Hvis Adam, da han kom ud fra Edens Have, havde sat sig ned og var begyndt at bede, kunne han have bedt indtil nu uden at få noget at spise, medmindre han arbejdede for det. Alligevel er mad Guds rige gave. Han kommer ikke med kødet tilberedt eller grøntsagerne ordnede, ej heller deler Han tallerkener om eller lægger dug på. Hvad Han giver, er muligheden for at producere disse ting frembringe dem igennem arbejdsindsats. Hans befaling er det står skrevet i den Hellige Bog, det er indgraveret i enhver forekomst i naturen at vi igennem arbejdsindsats skal frembringe disse ting. Naturen giver ved arbejdsindsats og til intet andet. Hvad Gud giver, er de naturlige elementer, som er uundværlige for arbejdet. Han giver dem, ikke til én, ikke til nogle, ikke til én generation, men til alle. De er Hans gaver, Hans rige gaver til hele menneskeheden. Og hvad må vi alligevel se i hele den civiliserede verden? At ganske få mennesker har bemægtiget sig disse rige gaver, gør krav på dem som deres personlige ejendom, mens det store flertal ingen juridisk ret har til at anvende deres arbejdsevne på naturens gaver og nyde godt af Skaberens gavmildhed. Og deraf kommer det, at det i hele den civiliserede verden er den klasse, som besynderligt nok kaldes "arbejderklassen", der er den fattige klasse, og at mennesker, som ikke arbejder, som roser sig af aldrig at have udført et stykke ærligt arbejde og af at nedstamme fra fædre og bedstefædre, som aldrig udførte en times ærligt arbejde i deres liv, udfolder sig i en overflod af alle de ting, som arbejde frembringer. Fra Henry George: Komme Dit Rige 10

11 Tyveri og tyveri? Se, her er der en ørken. Her kommer en karavane igennem ørkenen. Her er en bande røvere. De siger: "Se! Der er en velbeslået karavane; lad os gå derhen og berøve den, dræbe mændene, hvis det er nødvendigt, tage deres varer, deres kameler og deres heste fra dem og drage bort." Men en af røverne siger: "Åh nej; det er farligt; desuden ville det være at stjæle! Lad os i stedet for gå hen, hvor der er en kilde, den eneste kilde, hvor karavanen kan få vand i denne ørken. Lad os bygge en mur rundt om den og sige, at det er vores, og når de kommer, så vil vi ikke lade dem få noget vand, før de har givet os alle de varer, de har." Det ville være mere nobelt, mere venligt og mere respektabelt; men ville det ikke alligevel også være tyveri? * Og er det ikke tyveri af samme skuffe, når nogen går forud for befolkningen og tager jord, som de overhovedet ikke har nogen brug for, og så, når folk kommer til verden og befolkningen vokser, ikke vil lade den voksende befolkning anvende jorden, før de har betalt en uhyrlig pris? Det er på den type tyveri, at vore førende familier er grundet. Gør det under det falske skin af moral, som findes iblandt os i dag, og folk vil prise din forudseenhed og din driftighed, og man vil sige, at du har tjent penge, fordi du er en højst usædvanlig mand, og at enhver kan tjene penge, hvis han blot vil arbejde og være virksom! Men er det ikke lige så klart en overtrædelse af budet: "Du må ikke stjæle," som at fiske pengene op af en mands lomme? Fra Henry George: Du må ikke stjæle. 11

12 Uciviliseret Edmund Vance Cook ( ) Oversat af Steffen-Peter Gliese 1. Engang var der en abe, der Ej brød sig om at klatre træ'r. Allig'vel så han dog sit snit Til at sige: "Dette træ er mit. De mindre aber tænker ej, Så nødder skal de samle mig. Jeg selv ta'r så den største sum For deres privilegium." 2. Han tog et blad, han tog en kvist Og skrev sit skøde ned bevidst. Det slutted' med en vældig flom: "Min ret ved alle aber om." Da aberne den næste dag Kom, stod han ved sit træ og sa': "Enhver, der samler nødder her, Skal gi' dem til mig en og hver. Så bli'r der noed til hver især, Mig tilhører nødden, skallen jer." 3. "Med hvad ret gør du, hvad du gør?" De troed' han var blevet skør. "Med denne", sa' han, "prøv og se, Det er et skøde på det træ, I en præcis juridisk stil, Bevidnet af en abe til. Så det er altså helt legalt, Og menn'sker gør det overalt I London, Tokyo, New York, Glengarry, Klamazoo og Cork. 4. Mit skøde er jo, hvad man bru'r, Et udtryk for en høj kultur." "Men," sa' en abe, "du ved vel, Du skabte ikke træet selv." Men aben svared' blot: "Du tror Vel ikke ejere laver jord, Alligevel så skal han ha' Som leje næsten alt, den ga'." 5. Forundrede de satte sig, Og prøved' at forstå, men nej! Efter lovens bogstav var Jo abens ret helt åbenbar. Men skønt de fatted' tanken let, Gav maven ikke ho'det ret. 6. Da sa' en abe, der var smart: "Vi er jo ikke samme art; Den abe skulle ta' sit skøde Til menn'sker, som det ej kan støde. Vi aber kender mere til At samle nødder, hvor vi vil, Og vi ved også, det er det rette, At dem, der samler, kan blive mætte. Så sig til ham der den kulturelle, At her kan menneskelov ej gælde." Så aber samler stadig ind, Fordi de har så dumme sind, De spiser også pr. natur, Der's nødder, uden spor kultur. Læs evt. originaltekst (engelsk) på 12

13 Betaling 2 gange? Jens Hansen, som efter at have været udenlands i mange år vendte tilbage for at bygge sig et hjem i sit gamle land, har fortalt om, hvilke overraskelser, der mødte ham. Han udvalgte sig en passende byggegrund og henvendte sig til ejeren for at få oplysning om købsprisen. Ejeren forlangte en stor sum, hvilket forbavsede Hansen og fik ham til at spørge: "Hvorfor så meget?" "Vel," svarede ejeren, "grunden ligger tæt ved to hovedveje, der er ikke langt til skole og offentlige transportmidler og der er udsigt til den offentlige park. Dette giver meget store fordele, og jeg kan nemt sælge denne grund." Hansen blev enig med sælgeren af grunden og begyndte at bygge sit hus. Da det var næsten færdigt, så han en fremmed person, der var ved at foretage nogle opmålinger, og han gik hen og spurgte, hvad det drejede sig om. Den fremmede svarede, at han kom fra byens kontor for ejendomsbeskatning. Hansen sagde: "Det kan godt være, men dette er mit hus. Hvad laver du her?" Vurderingsmanden blev lidt overrasket og forklarede, at han var ved at vurdere huset for ansættelse til ejendomsskat. Hansen krævede at få at vide, hvorfor han skulle betale ejendomsskat. "Hvorfor?" sagde vurderingsmanden, "for at betale for hovedvejene, skolen, den offentlige transport, parken og de andre fordele ved at bo i dette område." *** Enhver, der bruger sine øjne, vil bemærke, hvorledes det offentliges udgifter til forbedringer bliver kapitaliseret af jordejerne, som averterer med disse selvsamme forbedringer som årsag til, at de skal have en højere pris for deres jord. Hvis dette beløb blev inddraget af det offentlige som en løbende afgift, ville det ikke være nødvendigt at opkræve drøje skatter på arbejde og forbrug. Frit efter Leon Maclaren: Samfundets Natur 13

14 Det Frie Marked Hvorfor det frie marked svigter Et marked er frit, når der ikke er restriktioner på produktion og omsætning. 'Det frie marked' øger eller mindsker produktion og tilførsel af varer til markedet - helt upersonligt og temmelig nøjagtigt. De fleste lærer hurtigt hvordan det frie marked virker. Og det er også let at forstå: Området omkring Frederikssund blomstrer på grund af det nye S- tog. Der kommer mange mennesker til området, og de har selvfølgelig behov for 'dimser'. (Dimser kan være hvad som helst. Her kan det være tøj, mad, møbler osv.) Det store behov for dimser får priserne til at stige. Så for at følge med efterspørgselen, og for at få fordel af de høje priser, vil fabrikkerne i Frederikssund indføre to-holdsskift og producere flere dimser; der vil blive tilført dimser fra København og hvis efterspørgselen ikke er tilfredsstillet, vil der også komme dimser helt ovre fra Jylland. Efterhånden som behovet bliver tilfredsstillet, vil priserne falde, og importen fra København og Jylland stopper. -- Det frie marked virker hurtigt og effektivt og ingen planlægningsøkonom kan hamle op med det. Alle ved hvordan det frie marked fungerer; men for at være helt sikker tager vi det én gang til: Området omkring Frederikssund blomstrer på grund af det nye S- tog. Der kommer mange mennesker til området, og de vil selvfølgelig få behov for jord: til et hjem, til en forretning eller til et lager. De kan ikke gøre ret meget uden jord. Den store efterspørgsel får priserne på jord til at stige. Så for at følge med efterspørgselen, og få fordel af de høje priser, vil fabrikkerne i Frederiksund indføre to-holdsskift og producere mere jord; der vil blive tilført jord fra København og hvis efterspørgselen ikke er tilfredsstillet, vil der måske komme jord helt ovre fra Jylland - og på et tidspunkt vil priserne falde. Det er det frie marked. Stop, siger du? Ja, der findes ingen 'jord'fabrikker; jord kan ikke importeres andre steder fra. Du har ret. Det frie marked, som på effektiv måde regulerer priserne på dimser, kan ikke regulere prisen på jord. Derfor virker det frie marked ikke! 14

15 En by fik ny borgmester Der var engang en by, som for at skaffe de nødvendige indtægter beskattede alle frugttræer, alle huse med tag og alle sko med såler. For at undgå at betale disse skatter fældede indbyggerne deres frugttræer, fjernede tagene fra deres huse og sålerne på deres sko. De mange ansatte i skatteforvaltningen var ikke i stand til at forhindre dette, og alle levede i fattigdom uden tilstrækkelig mad, bolig og beklædning. *** Men en dag blev der valgt en ny borgmester og han overtalte bystyret til at fjerne alle skatter på frugttræer, tage og skosåler. I stedet for blev der lagt en afgift på den jord, hvor træerne kunne gro, og de grunde, som husene stod på. Da nu indbyggerne skulle betale denne afgift uanset om de havde frugttræer eller ej, plantede de så mange frugttræer, som de havde lyst til, og nu havde de ikke alene penge nok til at betale afgiften, de havde også nok til sig selv. Og da de skulle betale den samme afgift for grunden, uanset om de havde tag på huset eller ej, byggede de alle tag på deres huse. Og fordi der ikke længere var afgift på sko med såler, forsålede alle deres sko. Der blev straks stor efterspørgsel på arbejdskraft til at dyrke frugt, bygge huse og forsåle sko. Byen havde stor fremgang og kun de dovne levede i fattigdom. 15

16 Retfærdighed To forslåede og sønderrevne rejsende fra ørkenen henvendte sig til Cadien 1 i en østerlandsk by. Vi var 5 købmænd på vej hertil med varer. fortalte de. Efter en dagsrejse gjorde vi holdt og slog lejr. Efter os kom der en gruppe trætte mænd, som krævede adgang til vores lejr; da vi nægtede dem adgang, overfusede og truede de os, og da vi ikke svarede på deres trusler, brugte de magt. 3 af os blev dræbt, og vi undslap kun med nød og næppe. Vi beder om retfærdighed. Vi skal øve retfærdighed svarede Cadien. Hvis det, I siger, er sandt, skal de, som overfaldt jer, når I ikke havde gjort dem noget, dø. Hvis det ikke er sandt, hvad I siger, skal I bøde med jeres liv for falsk vidnesbyrd. Da købmændenes overfaldsmænd ankom, blev de straks ført frem for Cadien. Er købmændenes historie sand? spurgte han. Det er den, men Jeg vil ikke høre mere, råbte Cadien. I indrømmer, at I har truet mænd, som ikke havde tiltalt jer, og at I har overfaldet mænd, som ikke havde gjort jer noget. For dette fortjener I at dø. De prøvede fortsat at forklare sig, medens de blev ført bort. Hør på dem, Cadi sagde en gammel mand, for at du ikke skal øve uret. Men de har indrømmet, at købmændenes historie er sand! Ja, men deres historie er måske ikke hele sandheden. Cadien hørte så på dem, og de fortalte, at de, da de kom til købmændenes lejr, erfarede, at købmændene havde slået lejr omkring den eneste kilde i den del af ørkenen, og at de nægtede dem at komme ind for at drikke. Først forsøgte de med indvendinger, så med trusler, og så, hellere end at dø af tørst, angreb de købmændenes lejr, og i dette håndgemæng blev 3 af købmændene dræbt. Er dette også sandt? spurgte Cadien købmændene. Købmændene måtte indrømme, at det var sandt. 1 Dommer blandt Muslimer i en by eller landsby. 16

17 Så sagde Cadien, I fortalte mig sandheden, som, da det kun var en del af sandheden, i virkelighed var usandt. I var den angribende part, da I havde taget den eneste kilde, hvorfra disse mænd kunne få vand. Så den dødsdom, jeg har afsagt, er for jer. * Der var vand nok men ikke til alle, da købmændene havde privatiseret det. Tænk over det! 17

18 Forstanden er slaveriets hjemsted DER var engang et samfund med kun 2 mennesker. Den ene var arbejder. Der må være én, der arbejder. Denne mand gjorde hvad alle arbejdere må gøre - skaffede mad og klæder ved at anvende sin arbejdskraft på jorden og dens ressourcer. Det andet medlem af dette lille samfund var en meget adelig person, meget adelig og meget doven. Han arbejdede ikke, men alligevel bar han de fineste klæder og han spiste overdådigt hver dag. Så en dag kom der et tredje medlem til dette lille samfund. Denne tredje mand var præst. Den adelige person havde mere mad og flere klæder, end han kunne bruge, så han besluttede at give mad og klæder til præsten. Til gengæld skulle præsten sørge for åndelig trøst og vejledning i det lille samfund. Da der nu var en præst, ville den adelige person også have en kirke, så han beordrede arbejderen til at bygge den. Da de nu havde en præst og en kirke besluttede de at gå i kirke. Den adelige person sad på første række. Arbejderen sad oppe i pulpituret. Præsten talte over denne tekst: Du skal ikke bekymre dig over dit liv, over hvad du skal spise, eller hvad du skal drikke, ej heller for din krop, og hvordan du skal skaffe klæder. Dette var nemt for den adelige person. Han behøvede ikke at bekymre sig. Men hvordan med arbejderen i pulpituret? Antag at han havde skreget op under prædikenen: Jeg ville heller ikke behøve at bekymre mig, hvis den adelige person på første række ville producere sin egen mad og sine egne klæder, så jeg fik lov til at beholde, hvad jeg skaffer mig. Det ville have været en skandale. Hvis han havde gjort noget sådant ville den adelige person have skrevet en artikel i avisen den næste dag, hvor han fordømte denne anarkist. Og det absurde ville være, at arbejderen måtte levere hjernen til at forfatte artiklen, han måtte sætte artiklen og trykke den, og så måtte han gå ud på gaden og sælge avisen til sig selv. Men dette skete ikke. Der skete noget endnu mere underligt. Denne dag prædikede præsten sandhed: 18

19 Brødre, sagde han, denne tekst kan kun forstås i sammenhæng med en anden tekst: Men søg først hans retfærdighed; og alt dette skal gives jer. Så henvendte præsten sig direkte til den meget adelige person på første række og sagde: Den himmelske fader ønsker ikke at nogen af hans børn skal bekymre sig om mad og klæder. Manden i pulpituret bekymrer sig. Det er en hån at fortælle ham, at han ikke skal bekymre sig. Deres Nåde, det er fordi at De ikke producerer noget, men nyder frugten af hans arbejde. Søg først Guds retfærdighed. Lad retfærdigheden komme til dette lille samfund. Lad enhver arbejde og leve af frugten af sit eget arbejde. Så er der ingen, som behøver at bekymre sig! Den adelige person rejste sig fra sit sæde med opsamlet arrigskab. Idet han rystede af forbitrelse, skreg han: Se nu her, unge teolog, hvem mon betaler din løn? Jeg forlanger, at så længe jeg betaler din løn, holder du dig til bibelen og lader arbejderspørgsmålet ligge. Præsten var forbavset, men han var ikke det mindste kuet. Så snart han var kommet sig over sin forbavselse over det skete, sagde han: Det ser ud til at jeg har gjort en fejl. Da jeg kom til dette hus, troede jeg, at det var Guds hus. De ser ud til at mene, at det er Deres hus. Jeg antog, at jeg kom hertil for at prædike evangeliet, hele evangeliet, med hele dens styrke til at frelse, befri og velsigne mennesket. De siger, at De kun vil acceptere en del af evangeliet. De forlanger, at jeg fylder hver prædiken med halve sandheder, som ikke berører nogen af Deres privilegier, men som vil gøre arbejderen tilfreds med sin lod. Hvis dette er, hvad De forventer af mig, så lad mig blive fri for denne messedragt; tag Deres kirke. Jeg vil prædike evangeliet på gadehjørnet, om nødvendigt. Nej, denne arbejder og jeg er et flertal i dette samfund. Vi vil slutte os sammen. Med vores stemme vil vi erklære revolution. Vi vil genindføre Guds retfærdighed. Vi vil indføre retfærdige love. Vi vil holde op med at betale den jordleje, De nu opkræver. Vi vil betale vores skatter med den jordrente, De nu opkræver hos os. Vi vil opkræve den fulde jordrente; dette vil gøre jorden fri, og det vil sikre skattefrihed for industrien og sikre adgang til kapital på rimelige vilkår. Og så, min herre, hvis De ikke vil arbejde, må De sulte. 19

20 Dette vil betyde frihed for manden i pulpituret, men det vil betyde frihed for Dem også. Men De vil ikke have frihed til at berøve Deres broder; De vil ikke have frihed til at kræve betaling for hans fødselsret til jorden; De vil ikke Socialisme skreg den adelige person, Konfiskation! Røveri! Eneste skat! Ja, råbte præsten og kristendom. Men præsten var ikke færdig. Forventede De, at jeg fortsatte han, skulle prædike i Jesus navn, at Deres uhyrlige privilegier er ærlig ejendomsret? Forventede De, at jeg, i Hans navn, skulle forsvare dette slaveri, og fortrænge fra menneskers sjæl det mægtige håb, som blev født i Betlehem, håbet om retfærdighed og velvilje, håbet om paradis på jord? Hellere ville jeg gå ud på landevejen og prædike budskabet fra ham, som havde medfølelse med de store masser. Jeg vil prædike for dem, som vil bede med deres stemme. Jeg vil sige til dem: Kom, lad os indføre Guds retfærdighed. Lad os afskaffe alle de privilegium, indført ved lov, hvormed et menneske tilegner sig et andet menneskes arbejdsudbytte. Lad os skabe en ny folkelig mening og indføre retfærdighed, således at ingen af Guds børn behøver at bekymre sig for mad og klæder, og således at alle kan leve efter levereglerne i bjergprædikenen. Men denne præst havde en masse at lære. Han mistede sit job. Det bør siges, at det forventede han. Men der skete noget andet, som han ikke havde forventet. Han gik til arbejderen og forelagde ham sin plan for en kristen revolution. Men arbejderen nægtede at følge ham. Arbejderen i pulpituret fulgte manden på første række. Det var på denne måse at en præst opdagede at kampen ikke skulle føres mod egoismen hos manden på første række, men at den derimod skulle føres mod uvidenheden hos manden i pulpituret. Hvis denne mand havde forstået præstens prædiken, ville han have haft magt til at vinde sin frihed. Så præsten slog op i visdommens bog og tilføjede et ordsprog, taget direkte fra hans egen oplevelse: Forstanden er slaveriets hjemsted 20

21 Et Drømmespil I August Strindbergs Et drømmespil forekommer denne lille episode. ** Scenen forestiller en strand ved Middelhavet. I baggrunden villaer og casino med terrasser. I forgrunden store stenkulsbunker. Personerne er to kulbærere, datteren (c: Guden Indras datter, som er nedsteget på jorden) og advokaten. ** Datteren: Dette er paradiset! 1. Kulbærer: Det er helvede! 2. Kulbærer: 40o i skyggen! 1. Kulbærer: Skal vi gå i vandet? 2. Kulbærer: Så kommer politiet! Vi må ikke bade her! 1. Kulbærer: Må man ikke tage en frugt fra træet? 2. Kulbærer: Nej, så kommer politiet! 1. Kulbærer: Jamen jeg kan ikke arbejde i denne hede; jeg går fra det altsammen. 2. Kulbærer: Så kommer politiet og tager dig!... Pause. Og så får du forøvrigt ingen mad... 21

22 1. Kulbærer: Ingen mad! Vi, som arbejder mest, får mindst at spise; og de rige, som ikke bestiller noget, de får mest!... Skulle man ikke - uden at gå sandheden for nær - kunne påstå, at det er uretfærdigt? Hvad siger gudernes datter der?. Datteren: Er det sandt, at de arme ikke har lov til at bade i havet her? Advokaten: Ja; ikke engang med klæderne på! Blot de, som har i sinde at drukne sig, slipper for at betale. Men så får de nok knubs oppe på politistationen. Datteren: Kan de da ikke gå udenfor byen og bade, ud på landet? Advokaten: Der findes intet land, alt er indhegnet. Datteren: Ud i det frie, mener jeg! Advokaten: Der findes intet frit, alt er optaget! Datteren: Selve havet, det store, vide... Advokaten: Alt! Du må ikke gå ud med en båd og lægge til land, uden at det skrives op og tages betalt. Det er kønt! Datteren: Det er ikke paradiset! Advokaten: Nej, det skal jeg love for! 22

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om?

Yngste søn: Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Far: Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om? Den fortabte søn Dukketeater Af: Britta Søes Tekst: Luk 15,11-32 Tema: Gud, som den der er Far. Om tilgivelse at have gjort noget dumt og få tilgivelse. Om misundelse. Om at se alle de gaver, vi har fået

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere