Årsberetning. Fonde og legater. Høreforeningen

Transkript

1 Årsberetning Høreforeningen 2012 Fonde og legater Høreforeningen har bestyrelsesmedlemmer i følgende fonde og legater: Fællesfonden: Forretningsudvalget Bevilget i alt kr. i legater i 2012 Jens Peter Jørgensen og Hustru Ebba Jørgensens Mindelegat: Høreforeningens landsformand Høreforeningens næstformand Ole Matthesen Formand for Hørehæmmede Børns Forældreudvalg Morten Nielsen Bevilget i alt kr. i legater i 2012 Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat til Videnskabelig Forskning: Forretningsudvalget Høreforeningen formidler en legatportion til forskning Bevilget i alt kr. i legater i 2012 Menière- og Tinnitusfonden: Høreforeningens landsformand Sekretariatsleder Pia Mikkelsen Overlæge Søren Vesterhauge Bevilget 0 kr. i legater i 2012, da der ikke har været midler til udlodning Forskningsfondet til Studier vedr. Tunghørhed og Døvhed: Høreforeningens landsformand Fonden er ekstern Tlf mail@hoereforeningen.dk one2one.dk

2 Indhold Indledning Indledning 100 års jubilæum Det politiske arbejde Den frivillige indsats Samarbejde Forskning For medlemmer Kommunikation Høreforeningens Tolkeformidling Sekretariatet Økonomi Ekstern repræsentation Nyt handicapvenligt hus Fonde og legater har været et travlt, festligt og spændende år i Høreforeningen. Ikke mindst på grund af foreningens jubilæum, der blev fejret med rigtig mange gode, underholdende og informative arrangementer, som den slags sig hør og bør. I hundrede år har foreningen dannet rammen om det vigtige arbejde med at forbedre vilkårene for mennesker med nedsat hørelse. Ved grundlæggelsen i 2012 var navnet Tunghøres Vel. I løbet af årene har foreningen skiftet navn tre gange senest i 2006 til Høreforeningen. Selvom der er løbet meget vand i åen, og mange forbedringer er opnået, er høresagen her hundrede år efter stadig højaktuel. Der er stadig mange ting, der skal kæmpes for. Særligt et nyt lovforslag til ændring af høreapparatområdet var i centrum for foreningens politiske arbejde i Høreforeningen var med til at sætte nogle vigtige aftryk på loven, der blev vedtaget i december, men foreningen kæmper blandt andet stadig for at få indført en behandlingsgaranti på området. I månederne op til loven blev vedtaget, blev Høreforeningen udsat for et massivt pres fra private forhandlere og producenter, der ønskede foreningens opbakning til deres modstand mod loven. Høreforeningen afviste dog at bakke op om industriens interesser og fastholdt sit fokus på at forbedre forholdene for høreapparatbrugerne. at gøre klar til udflytningen til handicaporganisationernes domicil i Høje-Taastrup. I begyndelsen af december rykkede foreningen ind i de nye smukke lokaler øverst i det handicapvenlige hus, der er et strålende eksempel på den tilgængelighed, som Høreforeningen slår på tromme for. Her skal arbejdet med høresagen udspille sig de næste mange år. En stor tak skal lyde til alle de, der bakker op om foreningen. Tak til alle de tillidsvalgte og frivillige, der med stort engagement er med til at løfte høresagen. Også en stor tak til alle foreningens samarbejdspartnere og ikke mindst til de virksomheder og private personer, der har ydet økonomisk støtte. Høreforeningen Årsberetning 2012 Udgivet maj 2013 af: Høreforeningen, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup 2012 var også flytteår for foreningen. Sekretariatet på Kløverprisvej i Hvidovre stod i november nærmest på den anden ende for Landsformand: Tlf Grafisk design & tryk: one2one.dk Trykt i 250 eksemplarer Fotografer: Alex Tran, Ian Broo, Lars Aarø, Irene Scharbau, Tina Enghoff, Steen Evald, Jonatan Riber Andersen og Mette Lundgaard. 2 INDLEDNING 3

3 års jubilæum 2012 stod i jubilæets tegn med arrangementer landet over, hvor foreningens virke Roskilde og København i begyndelsen af sted i Aalborg, Silkeborg, Kolding, Nyborg, gennem hundrede år blev fejret på behørig september. vis. Som et af højdepunkterne står receptionen på Københavns Rådhus den 18. maj, foreningens tillidsfolk tankede de frivillige En faglig konference i november for Høre hvor ca. 400 medlemmer og tillidsfolk var op med ny viden, som de kan bruge i deres mødt frem. Der var trangt i den smukke virke fremover. Konferencen blev muliggjort festsal, men de gode taler, afsløringen af gennem en flot bevilling fra Oticonfonden. Per Arnoldis jubilæumsplakat, de lækre rådhuspandekager samt en musikalsk afslut ny tinnitusforskning samt festlig aftenun Demens og høretab, unge og musikskader, ning med koret Ørehængerne holdt humøret højt hele dagen. Et flot solskinsvejr var var blandt andet på programmet. derholdning af multikunstneren Erik Clausen prikken over i et. En lang række lokalafdelinger markerede i løbet af året jubilæet med jubilæumsarrangementer i form af foredrag, underholdning og spisning. Seks regionale jubilæumsshows med høremesse og musikalsk underholdning fandt Kon ferencen markerede samtidig afslutningen på et hektisk og festligt jubilæumsår, hvor en smuk jubilæumssang forfattet af en af foreningens aktive frivillige, Lisbeth Leicht Thomsen, samt et imponerende jubilæums skrift af medlemsbladets redaktør, Irene Scharbau, også så dagens lys. Det politiske arbejde Et nyt lovforslag på høreområdet står som det helt centrale omdrejningspunkt for Høreforeningens politiske arbejde i Høreomsorgen Høreapparatområdet samlet i regionerne Midt i 2012 kom endelig den længe ventede kulegravningsrapport, der har undersøgt forholdene på høreapparatområdet siden november Rapporten anbefalede markante ændringer på området, blandt andet en væsentlig nedsættelse af det offentlige tilskud til høreapparater købt hos en privat forhandler. En anden hjørnesten i rapporten var anbefalingen om, at bevilling og betaling for høreapparatbehandling flyttes fra kommunerne over i regionerne, så disse får det samlede ansvar for området. Efter offentliggørelsen af kulegravningsrapporten fremlagde sundhedsministeren et lovforslag til ændring af området, lovforslaget bygger på rapportens anbefalinger. Særligt nedsættelsen af tilskuddet til køb af høreapparater medførte voldsomme protester fra de private forhandlere og producenter, der arbejdede aktivt for at modvirke, at loven blev vedtaget. Høreforeningen ønskede ikke at deltage i denne protest, men har i stedet arbejdet for, at loven også kom til at indbefatte en behandlingsgaranti, for ad den vej at få løst problemerne med de lange ventetider i det offentlige system. Som led i dette arbejde iværksatte Høreforeningen i november en underskriftsindsamling for en behandlingsgaranti, som det fungerer med det udvidede frie sygehusvalg års jubilæum Det politiske arbejde 5

4 Underskriftsindsamlingen nåede på kort tid op på over underskrifter. Den 19. december blev loven vedtaget i Folke tinget. Høreforeningen glæder sig særligt over to ting. For det første, at regionerne nu får det samlede ansvar for høreapparatbehandling, så der kommer sammenhæng mellem behandling og betaling. Dette har foreningen arbejdet for i flere år. For det andet, at det lykkedes at få fjernet den såkaldte femårsregel: i lovforslaget indgik også det element, at der fremover skulle gå fem år, før en bruger har ret til nye apparater, mod de hidtidige fire år. Via politiske kontakter var Høreforeningen medvirkende til, at denne del af lovforslaget ikke blev til virkelighed. Tilbage står behovet for en behandlingsgaranti, som Høreforeningen fortsat arbejder for at få ind i lovgivningen. Udbud af høreapparater gennemført I 2012 blev udbuddet af høreapparater gennemført på trods af protester fra nogle leverandører. KL s udbudsform har skærpet konkurrencen mellem leverandørerne, hvilket har medført en meget stor besparelse. Høreforeningen holdning er og har hele tiden været, at udbuddet skal sikre, at den enkelte bruger får det bedst egnede apparat. I sager hvor det bedst egnede apparat ikke er at finde på udbudslisten, skal den audiologiske overlæge skaffe apparatet i almindeligt indkøb. Høreforeningen vil fortsætte med at stille krav om kvalitetssikring på området. Tilgængelighed Høreforeningen arbejder på mange fronter for øget tilgængelighed for mennesker med nedsat hørelse. Tekstning er naturligvis et centralt element, mens et andet fokuspunkt er at undgå unødvendig lyd baggrundsstøj i elektroniske medieprodukter som fx tv- og radioprogrammer. Tekstning af tv-udsendelser Høreforeningen arbejder fortsat for tekstning af alle tv-udsendelser, tekstning af webbaserede tv-programmer og ikke mindst for en højere kvalitet i tekstningen. Dette arbejde foregår blandt andet i DR s brugerråd, hvor foreningen er repræsenteret. Rådet der består af repræsentanter fra en række handicaporganisationer arbejder for at afhjælpe problemer med at høre, se, læse og forstå tv. Brugerrådet mødes tre gange årligt, og på møderne diskuteres blandt andet tegnsprogstolkning, synstolkning, baggrundsstøj i udsendelserne og den ordbog, der ligger bag det talegenkendelsesprogram, som DR benytter til tekstning af direkte udsendelser samt web-tv herunder navnlig tilgængeligheden til DR s hjemmeside. Med kravet om tekstning af flere og andre typer direkte udsendelser end nyhedsudsendelser er der behov for at få ikke mindre end nye ord ind i ordbogen. Dette har desværre vist sig at være en større teknisk udfordring end forventet, og DR måtte derfor i begyndelsen af 2013 melde ud, at det endnu ikke er muligt for dem at tekste alle direkte udsendelser. Tekstning af danske biograffilm Kun få danske biograffilm tekstes i dag, og de tekstede visninger udgør kun en lille del af det samlede antal visninger af den enkelte film. Typisk vises en dansk film med undertekster én gang dagligt i en kort periode i en række biografer. Høreforeningen arbejder for, at der i Danmark indføres en model som i Norge, hvor man har vedtaget ved lov, at kun biograffilm, der tekstes, kan få tildelt filmstøtte. De tekstede film skal vises ved alle forestillinger i alle biografer. Dette vil gøre danske biograffilm tilgængelige for mennesker med nedsat hørelse, så de får mulighed for at deltage i den del af kulturlivet på lige fod med normalthørende. Skrivetolkning Efter en stor indsats med at afgive tilbud på socialtolkning og uddannelsestolkning lykkedes det for Høreforeningens Tolkeformidling at blive leverandør til begge områder. Tolkeformidlingen blev godkendt til både socialtolkning og uddannelsestolkning i samtlige regioner. Projekt Fjernskrivetolkning satte også sit præg på Tolkeformidlingen, der lagde et stort arbejde i at finde brugere, lave vagtplaner for tolkene, og instruere brugerne i anvendelsen af det tekniske udstyr. Projektperioden udløb ultimo september Høreforeningen anbefalede en fortsættelse for at få mere tid til at implementere tiltaget hos brugergruppen og dermed få flere til at benytte sig af tilbuddet fremover, men Den Nationale Tolkemyndighed valgte desværre at lukke projektet ned. Høreforeningen har arbejdet for, at puljerne til socialtolkning fortsat er til rådighed, så tolkebrugerne også i 2012 fik adgang til øget social tolkning. Det betød blandt andet, at private begivenheder, som fx barnedåb, fødselsdage, og bryllupper ikke skulle dækkes af de 7 timer, som tolkebrugerne hvert år har til rådighed i timebanken. Forebyggelse Støjkasser Høreforeningen udlåner fortsat støjkasser med undervisningsmateriale til skoleklasser. Kasserne, der har til formål at forebygge støjskader hos unge, rummer blandt andet en artikelsamling med information om støj og hørelse. De øvrige emner er musikafspillere, støj i skolen og støjskader. Jubilæumsaktiviteter og sekretariatets flytning til Høje- Taastrup har medført perioder med pauser for udsendelse af støjkasser, og der blev således kun sendt 13 støjkasser ud i Musikafspillere Høreforeningen informerer løbende om risikoen for høreskader som følge af støj, herunder risikoen for høreskader ved brug af musikafspillere. I de allerførste dage af 2012 udtalte foreningen sig om dette emne i en række netaviser, i radioen og på tv. Anledningen var en undersøgelse af unges lyttevaner, der viser, at hver fjerde er i fare for at få en høreskade allerede ved årsalderen. Konsekvensen er blandt andet, at mange vil få svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, fordi de får problemer med at høre og skelne ord. Det er derfor fortsat vigtigt at gøre opmærksom på farerne ved at høre for høj musik, fx via musikafspillere. 6 Det politiske arbejde Det politiske arbejde 7

5 Den frivillige indsats Ingen frivillige, ingen Høreforening. En stor tak skal derfor lyde til den store gruppe af mennesker, der har valgt at gøre et stykke arbejde for foreningen. Det være sig som bestyrelsesmedlem i én af de lokale afdelinger, som udvalgsmedlem, eller som høreguide, ungeguide, informatør, bisidder, menière- og tinnituskontaktperson eller som TSK-kontaktperson. Listen er lang, men opgaverne er også mange. Fejringen af 100 års jubilæet har trukket yderligere veksler på foreningens frivillige, der har ydet en stor indsats i forbindelse med afholdelsen af de forskellige jubilæumsarrangementer. Udvalg Høreforeningens udvalg er eksperter på hver deres område og tilsammen favner de Høreforeningens forskellige brugergrupper og fokusområder. Udvalgene formidler relevant viden på deres område, yder en indsats i forbindelse med afholdelse af foreningens arrangementer og er hver især konsultativt organ for hovedbestyrelsen. Høreforeningens udvalg: Arbejdsmarkeds- og socialudvalget CI-udvalget Døvblevneudvalget Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget Hørehæmmede børns Forældreudvalg Høreudvalget Kursus- og uddannelsesudvalget Menièreudvalget Støj- og forebyggelsesudvalget Tinnitusudvalget Ungdomsudvalget Lokalafdelinger Der er fortsat en række hvilende afdelinger landet over. Ved slutningen af året var der således 19 lokalafdelinger uden en bestyrelse. Dette er en stigning i forhold til 2011, og ambitionen om en aktiv lokalafdeling i alle landets kommuner er desværre ikke blevet en realitet. Lokalafdelingernes fremtidige rolle er derfor væsentlig at sætte til debat. Samtidig yder de lokalafdelinger, der er aktive, en stor og vigtig indsats for at forbedre livet for mennesker med høretab. Der arbejdes lokalpolitisk med at påvirke beslutningstagerne til at træffe beslutninger til gavn for hørehæmmede. Der informeres om hørelse, den lokale høreomsorg og om Høreforeningen på fx sundhedsdage, der afholdes høremesser, og der arrangeres sammenkomster og foredrag med hørehensyn. De lokale afdelingers arbejde er med til at sætte fokus på høresagen og til at bryde den isolation, som hørehæmmede ellers kan risikere at havne i. Alle foreningens medlemmer kan, uanset hvor de er bosat, deltage i medlemsarrangementer i alle lokalafdelinger. Hovedbestyrelse og forretningsudvalg Hovedbestyrelsen består af 22 medlemmer, 4 fra hver region samt landsformanden og næstformanden. Hovedbestyrelsen, der er valgt på landsmødet, mødes tre gange årligt. Forretningsudvalget består af landsformanden, næstformanden samt fem yderligere personer, der vælges ud af hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget har ca. 10 årlige møder. Hovedbestyrelsen I slutningen af 2012 bestod Hovedbestyrelsen af følgende medlemmer: Landsformand Næstformand Ole Matthesen, formand for Høreforeningen Ringkøbing-Skjern Lokalafdeling Region Hovedstaden Helene Svendsen, Henri Nimb, Leif Sønderby, Niels Garboe, Region Midtjylland Dorthe Sørensen, Kim Ruberg, Sanne Lauridsen, Torben E. Larsen, Region Nordjylland Alis Nielsen, Flemming Avnby, Jens Peder Dalgaard, Viggo Christensen, Region Sjælland Henning Johansen, Ib Petersen, Preben Elstrøm, Svend Stennicke Larsen, formand Høreforeningen Bornholms Lokalafdeling bestyrelsesmedlem Høreforeningen Lyngby-Taarbæk Lokalafdeling formand Høreforeningen Brøndby Lokalafdeling næstformand Høreforeningen Helsingør Lokalafdeling formand Høreforeningen Randers Lokalafdeling næstformand Høreforeningen Horsens Lokalafdeling formand Høreforeningen Århus Lokalafdeling formand Høreforeningen, Silkeborg Lokalafdeling formand Høreforeningen Ålborg Lokalafdeling næstformand Høreforeningen Hjørring Lokalafdeling formand Høreforeningen Morsø Lokalafdeling formand Høreforeningen Vesthimmerland Lokalafdeling formand Høreforeningen Lolland Lokalafdeling bestyrelsesmedlem Høreforeningen Vordingborg Lokalafdeling formand Høreforeningen Stevns Lokalafdeling formand Høreforeningen Roskilde Lokalafdeling Region Syddanmark Boris Hemmingsen, Fritz Larsen, Hanne Nielsen, Kristian Hansen, næstformand Høreforeningen Svendborg Lokalafdeling formand Høreforeningen Vejle Lokalafdeling formand Høreforeningen Odense Lokalafdeling formand Høreforeningen Billund Lokalafdeling Forretningsudvalg, Ole Matthesen, Hanne Nielsen, Henning Johansen, Henri Nimb, Jens Peder Dalgaard, Leif Sønderby 8 Den frivillige indsats Den frivillige indsats 9

6 Samarbejde Høreforeningen har samarbejdspartnere både inden og uden for høreområdet. Foreningen har i en række sager samme interesse som Danske Døves Landsforbund (DDL) og Foreningen Danske DøvBlinde (FDDB). Dette har blandt andet i årets løb udmøntet sig i fælles høringssvar. Der er også et godt og tæt samarbejde med vores hovedorganisation Danske Handicaporganisationer (DH), hvor begge parter drager nytte af hinandens specialviden og yder gensidig sparring. DH repræsenterer i mange sammenhænge Høreforeningen og fremfører her foreningens synspunkter. Høreforeningen blev i 2012 involveret i et SFI-projekt, der skal undersøge livskvaliteten hos børn og voksne der er døve, døvblevne, eller svært hørehæmmede og eventuelt har fået CI. Foreningen deltager som samarbejdspartner og sidder derudover i projektets styregruppe. I august afstedkom et møde mellem Høreforeningen og Leverandørforeningen for Høreapparater tilblivelsen af to arbejds- Forskning Via Ingeborg og Emanuel Jensens Mindelegat til Videnskabelig Forskning støttede Høreforeningen i 2012 disse forskningsprojekter: en undersøgelse af den auditive funktion, histologiske forandringer og neurale markører hos nyfødte grise udsat for perinatal hypoksi. Formålet med denne undersøgelse er at se på de skader, der ligger til grupper med repræsentanter fra begge foreninger. Den ene gruppe skal arbejde med sager af fælles interesse. Den anden skal se på, hvordan Høreforeningen kan få flere medlemmer. På det nordiske plan er Høreforeningen medlem af Nordisk Høreskadedes Samarbejdskomité (NHS) samt Nordisk Audiologisk Selskab (NAS). I begge sammenhænge holdes årsmøder. NHS-årsmødet foregik på Island og inkluderede en temadag om tekstning. NAS-konferencen var i 2012 en børnekonference, BARNAS, med temaet Det voksende barn. Konferencen og årsmødet foregik i Örebro, Sverige. Høreforeningen er også medlem af den europæiske organisation for mennesker med høreproblemer, European Federation of Hard of Hearing People (EFHOH) samt den internationale, International Federation of Hard of Hearing People (IFHOH). IFHOH holder hvert fjerde år en verdenskonference, i 2012 fandt denne sted i Bergen. Her bidrog en medarbejder fra Høreforeningens sekretariat med et oplæg om foreningens netværksgrupper. grund for høretab hos børn udsat for nedsat ilttilførsel under fødslen. en undersøgelse af børn og unge med tinnitus og lydfølsomhed med fokus på, hvilke følgegener de har, samt hvordan det påvirker deres hverdag. et projekt om de molekylære og genetiske mekanismer ved støjinduceret høretab, der undersøger de langvarige virkninger ved udsættelse for støj. et etnografisk studie af Cochlear Implantat behandlingen i Danmark med fokus på de forhandlinger, der er til stede op til og undervejs i CI-behandlingen mellem For medlemmer Høreforeningen arbejder kontinuerligt på at fastholde eksisterende medlemmer samt at udbygge medlemsskaren. I den forbindelse fortsætter tilbuddet med gratis prøvemedlemskab. I 2012 var der 75 prøvemedlemskaber, og ud af disse blev kun 28 % udmeldt igen efter prøveperioden. 37 % har betalt kontingent første gang, de resterende 35 % har først forfald i Som medlem af Høreforeningen har man mulighed for drage nytte af en række forskellige tilbud kurser, netværksgrupper, vejledning, materialer, samt kontaktperson- og bisidderordninger. Tilbuddene er med til at styrke den enkeltes muligheder for at håndtere livet med høreproblemer. Kursusvirksomhed På grund af de mange aktiviteter i forbindelse med foreningens jubilæum blev der i 2012 droslet lidt ned på de almene medlemskurser. Der blev udbudt tre kurser: Ro og fordybelse, malekurset Indtryk og udtryk, samt et kursus i stresshåndtering. Alle tre kurser blev afholdt på Castberggård ved Vejle. I marts måned fandt to introkurser for nye frivillige sted. Kurserne har til formål at ruste nye frivillige til deres opgaver i Høreforeningen, og man kommer blandt andet patienter, læger og andet fagpersonale. et registerforskningsprojekt der har til formål at klarlægge de faktiske forhold for patienter med tinnitus i Danmark fra omkring Høreforeningens historie, det frivillige arbejde i foreningen samt Høreforeningens politiske indsatsområder. I oktober blev der afholdt et frivilligsemi Samarbejde / Forskning Forskning / For medlemmer

7 nar rettet mod foreningens bisiddere, menière- og tinnituskontaktpersoner, TSKkontaktpersoner, høreguider og ungeguider. På frivilligseminaret fik deltagerne udviklet og kvalificeret deres indsats via en række moduler, om fx rettigheder, akustikkens betydning, tinnitus og menière og tekniske hjælpemidler. Landsdækkende arrangementer Inspirationsdage er et tilbud til erhvervsaktive med høretab. Her får man inspiration til at tackle arbejdslivet og blive bedre til at klare de udfordringer høretabet kan medføre på arbejdspladsen. To inspirationsdage med emner som stress, karriereplanlægning og sund livsstil blev afholdt i juni måned. Det femte og foreløbig sidste træf for mennesker med Menières sygdom fandt sted i september. På træffet fik deltagerne viden om sygdommen, og hvilke muligheder der er for hjælp og støtte. Erfaringsudveksling var også et vigtigt element hos deltagerne, der kom hjem med ny inspiration til, hvordan de bedst muligt lever videre med deres menière. September var også måneden, hvor familier med hørehæmmede børn sprang ud i livet med høretab på årets landskursus. Weekenden var opdelt i tre spor, ét for forældre, ét for børn og ét for unge, der hver især gav deltagerne ny viden, store oplevelser og minder for livet. Høreforeningen fik i 2012 bevilget 1,2 millioner kr. til kursusprojektet Hør for livet for årige med enten medfødt eller erhvervet høretab. Formålet med projektet er at øge deltagernes livskvalitet via et forløb, der styrker kommunikation og interaktion med andre mennesker. Den enkelte deltager får større viden og forståelse af sin høresituation og lærer at udvikle virkningsfulde høretaktikker og forbedre sin kommunikation og interaktion med andre. Kursusforløbene varer hver især fem måneder, og projektet løber i fire år. Mest for unge Når man er mellem 18 og 35 år og har lyd- og høreproblemer, så er ét af årets absolutte højdepunkter Høreforeningens ungdomslejr. I 2012 indtog 30 unge Svendborg i fire dage i august. Aktiviteterne var mange, og den røde tråd var dette år en fotokonkurrence. Der blev også plads til sessioner om stress, parforhold, støttemuligheder og hjælpemidler. Viden, deltagerne kunne tage med sig hjem sammen med alle de gode sociale oplevelser, ungdomslejren også byder på. Høreforeningens teenagere har også et årligt arrangement kun for dem. 14:17 For us! hedder weekenden, der blev afholdt i samarbejde med Frijsenborg efterskole og DeCIbel i november. Igen i år var weekenden en kæmpe succes, hvor nye venskaber opstod. På teenageweekenden, får de unge mulighed for at udveksle erfaringer, og de vender styrket hjem til en hverdag, hvor de kun sjældent møder andre på deres egen alder med høreproblemer. Hvordan er det at være hørehæmmet studerende, og hvilke støttemuligheder og rettigheder har man egentlig? Det blev belyst på to uddannelsesaftener i Århus og København arrangeret af Høreforeningens ungdomsudvalg. Nyhedsbreve for teenagere og unge Via de to nyhedsbreve, Tenear til de 13-18årige og He@rmail til de 18-35årige, udsender Høreforeningen information om relevante arrangementer og om, hvordan man som ung takler et høretab, fx i skolen 12 For medlemmer For medlemmer 13

8 eller på uddannelsen. Alle uanset alder eller medlemskab af foreningen kan tilmelde sig nyhedsbrevene via hjemmesiden. HØRELSEN Medlemsbladet blev udsendt 11 gange i 2012, i alt i ca eksemplarer. 100-års jubilæet betød, at udgivelserne i foråret blev udvidet med en særlig, omfattende jubilæumsudgave på 90 sider, der blev støttet med et særligt tilskud fra Varelotteriet på kr. Det betød også, at udgivelsesdatoerne blev forskudt. Efter overgangen til kun at bruge Post Danmark har distributionen af bladet været uden problemer. HØRELSEN skulle i 2012 spare på samme niveau som i Det lykkedes desværre ikke at overholde budgettet, da det flotte jubilæumsnummer trak annoncer væk fra de andre udgivelser i løbet af året. I 2012 mistede bladet 25 % af annonceindtægterne i forhold til I de sidste måneder af 2012, var der derudover optræk til den annonce-boykot af bladet, som høreapparatproducenterne gennemførte i januar 2013 pga. af utilfredshed med Høreforeningens politiske linje. Netværksgrupper Høreforeningens netværksgrupper skaber en ramme for, at medlemmer kan mødes og drøfte de udfordringer de møder i deres hverdag. Netværksgrupperne er også en mulighed for hyggeligt samvær med ligestillede. I december 2012 søgte foreningens netværkskoordinator, Joan Klindt Høy, nye udfordringer. Derfor blev arbejdet med at danne nye netværksgrupper midlertidigt sat i bero. Høreforeningen er ved at skabe en ny struktur for arbejdet med netværksgrupperne, hvor opgaverne i en vis udstrækning kommer til at ligge hos en række frivillige regionale netværksguider, der vil blive uddannet af foreningen. Oplysning, støtte og vejledning Høreforeningen har en række frivilliggrupper, der alle yder en vigtig indsats på hver deres område: Høreguiderne holder oplæg på arbejdspladser, uddannelsessteder og foreninger om hørelse og høreproblemer. Ungeguiderne fortæller om, hvordan det er at være ung med høreproblemer. En ungeguide er i 20 erne og har høreapparat eller Cochlear Implant. Bisidderne tager med til møder med fx offentlige myndigheder, banken eller sundhedsvæsenet. En bisidder er en støtte, der hjælper med at skabe klarhed over situationen, både før og efter mødet. M&T-kontaktpersonerne er en gruppe frivillige, der lider af menière eller tinnitus, og derfor har personlig indsigt heri. Via telefon eller hjælper de med oplysning og støtte, og de fungerer endvidere som vejvisere til de relevante personer i sundhedsvæsenet. TSK-kontaktpersonerne leder de øvegrupper for døvblevne og svært hørehæmmede, der træner TSK (Tegn-Støttet-Kommunikation). Derudover yder Høreforeningens vejledningsfunktion hjælp via telefon eller . Denne vejledning tager primært sigte på at hjælpe mennesker med nedsat hørelse videre i systemet. Derudover søger kommuner og studerende i stigende grad viden hos Høreforeningen i form af information om fakta og muligheder og for de studerendes vedkommende idéer til opgaver. Kommunikation Hjemmesiden Udover den løbende opdatering og vedligeholdelse af hjemmesiden, er der tilføjet mere info om tinnitus og lydfølsomhed. Derudover er der kommet en ny side om, hvordan man dæmper støjen i hjemmet. Disse tiltag har været mulige pga. tekstbidrag fra dels en frivillig skribent samt Støjog forebyggelsesudvalget. Trafikken på hjemmesiden steg markant i 2012 med et gennemsnit på unikke (forskellige) besøgende pr. måned, mod i Facebook Høreforeningens Tolkeformidling 2012 blev et travlt år for Høreforeningens Tolkeformidling med i alt knap tolketimer. Til sammenligning lå tallet i 2011 på godt Projekt Fjernskrivetolkning var derudover åbent 40 timer ugentligt, indtil det blev afsluttet ved udgangen af september. Som en konsekvens af personalereduktionen i 2011 blev opgaverne med regnskabsføring i 2012 varetaget af de to tolkeformidlere. Sammenholdt med den kraftige stigning i antallet af skrivetolketimer medførte dette et anseligt merarbejde og en akut tilførsel af ressourcer blev nødvendig i form af fem ekstra timer ugentligt. Høreforeningens engagement på facebook er stigende. Ultimo 2012 var der omkring 870 medlemmer af Høreforeningens gruppe, og nye kommer løbende til. Gruppen, der er åben for alle, bruges aktivt af medlemmerne til erfaringsudveksling og vidensdeling. Sekretariatet anvender facebookgruppen som et strategisk kommunikationsværktøj, der på en hurtig og effektiv måde, når den del af vores målgruppe, der færdes på de sociale medier. Høreforeningen har for nylig oprettet facebooksiden Ung med hørenedsættelse, hvor unge med høretab kan dele erfaringer og få information om relevante tiltag og arrangementer. Derudover findes der en række andre facebookgrupper, blandt andet har en del lokalafdelinger valgt at oprette egne grupper. Pressearbejde Der blev i 2012 udsendt fire pressemeddelelser. Derudover blev en række af foreningens henvendelser til Folketingets ordførere og udvalg sendt i kopi til udvalgte journalister. Tolkeformidlingens regnskab 2012 Indtægter Udgifter i alt For medlemmer kommunikation / Tolkeformidling 15

9 Sekretariatet Økonomi Sekretariatet bestod i 2012 af: Landsformand Sekretariatsleder Pia Mikkelsen Ledelsessekretær Birgit Rasmussen Regnskabsansvarlig Jane Hochheim Webredaktør Mette Lundgaard Jubilæums- og kursuskonsulent Malene Brandt Medlemsansvarlig Dorte Hansen Netværkskoordinator og ungekonsulent Joan Klindt Høy (indtil 1. december 2012) Omregnet svarer timeantallet til 7,4 fuldtidsmedarbejdere. Høreforeningens Tolkeformidling: Tolkeformidler Ulla Monrad Tolkeformidler Lisbet Helgogaard Omregnet svarer timeantallet til 1,7 fuldtidsmedarbejdere. Sekretariatet bar i 2012 præg af personalereduktionen i efteråret 2011, og det blev nødvendigt at nytænke arbejdsopgaverne og ressourcefordelingen. Opgaverne i forbindelse med foreningens jubilæum gjorde ikke denne udfordring mindre, jubilæet berørte alle medarbejdere, der leverede en stor indsats i løbet af året, og alt i alt medførte dette en del merarbejde. Sekretariatet fik i løbet af året desuden hjælp fra tre ulønnede praktikanter samt en frivillig audiologopædstuderende. Sidstnævnte løste opgaver i forbindelse med dannelse af netværksgrupper. Høreforeningens økonomiske nøgletal for 2012 Indtægter Kontingent inkl. gaver til lokalafdelinger Tips & Lottomidler Arv modtaget i Gaver Annonceindtægter + portostøtte Refusioner Renter Øvrige indtægter inkl. momsrefusion Overførte hensættelser i alt Udgifter Kontingent og gaver til lokalafdelinger Hørelsen Kursusaktivitet Administration Personaleomkostninger inkl. honorarer Landsmøde Mødeudgifter politisk arbejde Skoletjeneste/støjkasser Informationsmaterialer I alt Resultat Grant Thornton Hør Bedre I/S Høre- og Øre, Næse- og Halsklinikken Ida Institute J.K. Office DK Phonak Danmark A/S PhonicEar A/S Red Planet Invest Speciallæge Klinikken Centralen Stenløse Hørecenter Troldtekt A/S Widex DK A/S Fonde og puljer KEBO MED A/S, kr. til Meniéretræf 2012 Søg job Evner i fokus kr. til Inspirationsdage for erhvervsaktiv Grosserer Osvald Christensens Mindefond kr. Grosserer H.P. Strengberg og hustrus Legat kr. Tak for støtte Varelotteriet, kr. Høreforeningen takker for den økonomiske støtte, der er modtaget i Støtten er med til at muliggøre det arbejde, foreningen udfører. Varelotteriet, kr. til jubilæumusblad Oticonfonden, kr. til jubilæumskonference Virksomhedsmedlemmer Advanced Bionics Nordic AudioNova Klampenborg Auditiva ApS Calundan Høreteknik Din Hørespecialist ApS Doro AB Døves højskole og kursuscenter Castberggård Foreningen til Fremskaffelse af Boliger Ældre og Enlige Fonden for Bedre Hørelse kr. til jubilæumskoret Veluxfonden, kr. til jubilæumskoret Arv I 2012 blev Høreforeningen betænkt i to arvesager med et samlet beløb på kr. Yderligere to arvesager blev igangsat med et forventet beløb på knap kr. 16 Sekretariatet Økonomi 17

10 Ekstern repræsentation Nyt handicapvenligt hus Høreforeningen var i 2012 repræsenteret i følgende organisationer og sammenhænge: Bestyrelsen for Castberggårds Feriecenter: Ole Matthesen Brugerpanel vedr. Cityringen (Metroen rundt om København): Carsten Hussing Brugerrådet for Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri: Castberggårds repræsentantskab: Ole Matthesen, (suppleant) Bestyrelsen for CFD (tidligere Center for Døve): Følgegruppe for projekt Bevar Dit Arbejde (Castberggård): Merete Birk Nielsen Følgegruppe for Teknisk Audiologisk Laboratorium (TAL): Pengeinstitutternes Handicap-kontaktudvalg: Carsten Hussing, Sanne Lauridsen (suppleant) Tolkerådet:, Ole Matthesen (suppleant) Projekt Tegnkom: Følgegruppe: Pia Mikkelsen Fjernskrivetolkning: Lonneke Nørrung Delprojekt, Tegn med lyd: Peter Lundh Efter 17 år på Kløverprisvej i Hvidovre, flyttede Høreforeningen i december 2012 ind i Handicaporganisationernes nye kontorhus i Høje-Taastrup sammen med 23 andre organisationer. Handicaporganisationernes Hus er intet mindre end verdens mest tilgængelige kontorbygning, og her kan alle mennesker færdes uanset handicap. Det er lykkes at skabe en indbydende og smuk bygning uden at gå på kompromis med tilgængeligheden. Huset er på i alt m2 fordelt på 4 etager, og der er i alt 310 arbejdspladser. Bygningen af huset er gennemført med betydelig støtte fra en række fonde. Den 12. december kl. 12 blev huset officielt åbnet af HKH Dronning Margrethe. Læs mere på Center for Høretab (tidligere Fredericiaskolen) bestyrelsen: Jens Præstegård European Federation of Hard of Hearing (EFHOH): Danske Handicaporganisationers (DHs) repræsentantskab:, Ole Matthesen (suppleant) International Federation of Hard of Hearing (IFHOH): DR s Brugerråd vedr. tilgængelighed: Ole Matthesen, Carsten Hussing Nordisk Audiologisk Selskab (NAS): DSBs Handicappanel: Carsten Hussing Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund: Malene Brandt, (suppleant) Nordisk Høreskadedes Samarbejdskomité (NHS):, Pia Mikkelsen, Ole Matthesen (suppleant) 18 Ekstern repræsentation Nyt handicapvenligt hus 19