Notat. Modtager: Kommunalbestyrelsen

Transkript

1 Notat Modtager: Kommunalbestyrelsen Kommentarer fra afdelingerne til Helge Bo Jensens, Enhedslisten, bemærkninger til handleplanen i forbindelse På baggrund af beslutning på kommunalbestyrelsesmøde den 13. december 2016 fremlagdes et forslag til handleplan for de borgere, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, der er økonomisk ramt af indførelsen af kontanthjælpsloftet og/eller 225 timers kravet. Handleplanen er udformet ved at de forskellige afdelinger, der har ansvaret for de forskellige emner i handleplanen, har bidraget. Dato: 13. marts 2017 Sags nr.: P Sagsbehandler: AYE På beskæftigelsesudvalgsmødet den 13. februar 2017 vedtog udvalget at videresende Helge Bo Jensens, Enhedslisten, ændringsforslag til den videre behandling af handleplanen. Herunder kommenteres ændringsforslag af de relevante afdelinger, som har ansvaret for de berørte områder. Ad 1. Vedr. etableringen af småjobs 1.1 Spørgsmål: Vil der være noget til hinder for at kommunalbestyrelsen afsætter en pulje til etablering af nye småjobs i kommunalt regi? Svar: Der er som udgangspunkt ikke noget til hindre for, at Kommunalbestyrelsen afsætter midler til en særlig indsats, som forfølger en af Albertslund Kommunes interesser, og som fx betyder, at der skal slås nye stillinger op, hvoraf nogle er småjobs. Men kommunalfuldmagten er til hinder for, at man øremærker disse stillinger til borgere fra Albertslund Kommune, da der af kommunalfuldmagten følger et forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. I et samarbejde med Jobcentret kan man imidlertid hjælpe til, at de relevante ledige borgere i Albertslund Kommune bliver opmærksomme på jobopslaget og søger stillingerne. 1.2 Ændrer pkt. 2 i handleplanen, således at den kommer til at lyde: - kommunens arbejdspladser orienteres om muligheden for at få støtte til etablering af nye småjobs og for at rekruttere ledige til småjobs gennem jobcentret. Svar: Jobcentret hjælper gerne med at rekruttere ledige borger til småjobs opslået af de kommunale institutioner. Kommunale institutioner kan som alle andre virksomheder henvende sig til Jobcentret, når de ønsker hjælp til at besætte BY, KULTUR, MILJØ & BE- SKÆFTIGELSE Analyse- & Udviklingscentret Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 Analyse- & Udviklingscentret 2620 Albertslund erhverv@albertslund.dk T

2 et job. Herefter vil Jobcentrets jobformidler søge efter CV er som matcher de efterspurgte kompetencer. Såfremt de rette kompetencer ikke findes blandt de ledige i Albertslund, kan jobordren sendes videre til andre jobcentre, således at virksomheden får opfyldt sit behov. Jobcentret vil lave et informationsmateriale til kommunens institutioner om hjælp til rekruttering. Ad 3. Kommunikation mellem afdelinger 3.1 Spørgsmål: Hvad gør jobcenteret, hvis en borger oplyser, at der kun er 1000 kr. tilbage efter betaling af faste udgifter? Svar: Jobcentret yder altid individuel rådgivning til borgerne. Hvis en borger oplyser om lavt rådighedsbeløb, kan rådgiveren vejlede om flere muligheder afhængigt af den konkrete situation. Rådgiveren vil vejlede om muligheden for at søge enkeltydelser, om muligheden for at få hjælp hos frivillige organisationer f.eks. Opstandelseskirken, eller henvise til økonomisk vejledning i Jobcentret (som omtalt i handleplanen). Derudover kan rådgiveren ud fra en konkret vurdering f.eks. tilkøbe en mentor, som kan hjælpe med budget, opskrive til billigere boliger/bytte bolig mv. Dette er dog kun for borgere som vurderes ikke at kunne være i stand til at klare disse opgaver selv. Hvis rådgiveren bliver bekymret, og der er børn i familien, vil rådgiveren underrette Familieafdelingen om bekymringen. 3.2 Hvad menes med at man ikke kan kompensere ift. virkningen af fx 225-timers kravet. Skal den nye situation ikke vurderes? Svar: Social & Familie foretager altid en konkret individuel vurdering, når en borger søger om enkeltydelse, og der tages således altid udgangspunkt i borgerens aktuelle situation. De lovgivningsmæssige rammer samt Ankestyrelsens praksis udnyttes fuldt ud til at sikre, at borgerne får den hjælp de er berettigede til. En grundlæggende betingelse for at bevilge enkeltydelse er, at der er sket en ændring i borgerens forhold (en social begivenhed), f.eks. at borgeren helt eller delvist afskæres fra sit forsørgelsesgrundlag, eller at der sker en udefrakommende ændring, der stiller særlige økonomiske krav, som borgeren ikke kunne forudse, f.eks. at man pludselig bliver enlig forsørger. Når der i pkt. 3.2 står, at der ikke kan kompenseres i forhold til virkningen af kontanthjælpsloftet og 225- timers reglen, så betyder det, at det faktum, at borgeren hver måned får en mindre udbetaling, ikke er udtryk for, at der er sket en social begivenhed. Det er lovgivers hensigt, at denne borgergruppe skal have en mindre udbetaling, og det vil således være i modstrid med lovgivers intention, hvis det skulle betragtes som en social begivenhed. Borgeren skal i udgangspunktet indrette sin tilværelse efter sin indkomst, og der er ikke lovgivningsmæssigt mulighed for løbende at kompensere for en indtægtsnedgang. Der kan udelukkende ydes støtte til rimeligt begrundede enkeltudgifter. Udgangspunktet i lovgivningen er også, at der ikke kan ydes økonomisk støtte til faste forudsigelige udgifter, som f.eks. husleje, el, vand og mad. I særlige tilfælde, hvor det er af afgørende betydning for borgeren og dennes families livsførelse, kan der ydes enkeltydelse til faste forudsigelige udgifter. Det er bl.a. denne undtagelsesbestemmelse der benyttes, når det prioriteres at sikre, at børnefamilier ikke sættes ud af deres bolig som følge af huslejerestancer. Det vurderes altid, om der er perspektiv i at hjælpe familien, herunder om familien kan klare sig selv fremadrettet. Side 2 af 6

3 3.3 Udvalget bør bede om en konkret redegørelse om vilkårene for en/flere af de familier, der har mistet den ene indtægt. Svar: Såfremt Beskæftigelsesudvalget ønsker en gennemgang af konkrete sager, så vil det være muligt på et kommende møde. 3.4 Der tilføjes et pkt. 2: Det er udvalgets indstilling, at de lovgivningsmæssige rammer omkring enkeltydelser skal benyttes fuldt ud til at sikre, at borgere på kontanthjælp i kommunen, der på grund af kontanthjælpsloftet, 225-timers kravet eller af anden grund er bragt i en svær økonomisk situation, gives den størst mulige støtte og hjælp til at komme igennem denne situation. Svar: Social & Familie imødekommer naturligvis de politiske beslutninger. 3.5 Der tilføjes et pkt. 3: Udvalget ønsker en regelmæssig orientering om udviklingen på dette område. Svar: Social & Familie vil fremadrettet afrapportere kvartalsvis til Beskæftigelsesudvalget. Næste opfølgning sker i maj, herefter i juni, september og december Ad 4. Samarbejde med boligselskaberne 4.1 Punktet ændres til: Forvaltningen vil indlede dialog med boligselskaberne om 1) anvisningsmuligheden for flere mindre og billigere boliger evt. ved at ændre anvisningskriterierne i boligselskaberne og i den kommunale anvisning, så borgere der får forringet deres indkomst væsentligt, får bedre mulighed for at flytte til billigere boliger i afdelingen eller andre steder i kommunen, 2) samt om mulighederne for yderligere samarbejde om hjælp til de borgere, der har eller får problemer med huslejen som følge af kontanthjælpsloftet. Udvalget orienteres løbende om forløbet af disse drøftelser. Svar: Boligselskaberne anviser boliger efter en venteliste. Nogle boligselskaber har også en fleksibel udlejning, hvor der er fastsat udvalgte kriterier for tildeling af bolig f.eks. personer med arbejde, personer over 50 år, sociale/helbreds betinget, unge eller skilsmisse. I forhold til disse kriterier har Borger & Arbejdsmarked mulighed for at gå i dialog med relevante boligselskaber. Angående den kommunale boliganvisning er disse kriterier besluttet i kommunal bestyrelsen. Såfremt disse skal ændres kan det besluttes i Kommunalbestyrelsen. Vedr. hjælp til borgere som er økonomisk ramt af kontanthjælpsloftet og har problemer med at betale deres husleje tilbydes aktuelt flere hjælpemuligheder. Nogle boligselskaber har rådgivere ansat til at hjælpe borgerne, hvis de ønsker at tage imod hjælpen, f.eks. ved at lave afdragsordninger. Den økonomiske rådgivning i Jobcentret og Borger - & Ydelsescentret kan ligeledes hjælpe med at lægge budget, for en periode at få administreret sin økonomi eller andet relevant. Det skal dog bemærkes, at såfremt ydelsen ikke rækker til at betale huslejen, er administration af økonomien ikke muligt. Borger & Arbejdsmarked vil gerne gå i dialog med boligselskaberne om der er mulighed for at forbedre samarbejdet på dette område. Side 3 af 6

4 Ad. 5. Gældsrådgivning. 5.1 Der tilføjes et nyt pkt. 1: Der udarbejdes et forslag til kommunal gældsrådgivning med udgangspunkt i ordningen i København. Svar: Der er lavet særskilt notat til sagen om dette Ad 6. Skolemad 6.1 Konklusionen ændres til: Udvalget beder forvaltningen udarbejde et konkret forslag til, hvordan en ordning med tilskud til skolemad (hvor der som i København sikres gratis eller billig mad til børn fra de fattigste familier) kan se ud på skolerne i Albertslund, herunder de økonomiske omkostninger for kommunen. Svar: I Albertslund Kommune tilbydes der skolemad på Herstedlund Skole, Herstedøster Skole og Egelundskolen. Der er ikke skolemad på Brøndagerskolen, Albertslund Ungecenter og Egelundskolen. På de skoler, hvor der tilbydes skolemad, er modellerne og priserne forskellige. Det er også forskelligt, hvilke tilskud der gives fra kommunen til skolemadsordningen. På Herstedvester Skole er skolemadsordningen kun til en del af skolens elever. Det er ca. 10% af eleverne, der dagligt køber skolemad på de skoler, der tilbyder skolemad. Herstedlund Skole og Herstedvester Skole har ikke ressourcer og kapacitet til at øge udbuddet af skolemad markant. Betalingen af skolemad foregår kontant eller via mobile pay. Skolemad i Københavns Kommune Københavns kommune giver tilskud til skolemad til de familier med lav indkomst. Kommunen har lavet en tilskudsmodel som minder om daginstitutionernes fripladsordning. I Københavns Kommune er der et ensartet skolemadskoncept, forældrene betaler mellem kr. for skolemad og forældrene betaler via en skolemadskonto. I Københavns Kommune kan forældrene søge om tilskud til skolemaden, så de skal betale 0 kr. 5 kr. eller 10 kr. afhængig af husstandsindkomst og antallet af personer i hjemmet. Dette administreres centralt fra. Forældrene kan ansøge om tilskud og ordningen administreres centralt igennem det elektroniske betalingssystem. I Københavns Kommune bestiller og betaler forældrene som udgangspunkt skolemad elektronisk. Dette giver forvaltningen en mulighed for at give familier direkte tilskud uden at eleverne er involveret. En kommune kan ifølge loven yde et generelt tilskud til skolemad. Der kan ikke ydes tilskud baseret på individuelle forhold. Hvis der gives et tilskud til specifikke elever/elevgrupper/familier kommer kommunen i konflikt med anden lovgivning. Københavns kommune har derfor søgt og fået bevilliget dispensation af Undervisningsministeriet til, at give enkeltindivider/familier støtte til skolemad baseret på familiens størrelse og årsindkomst. Tilskuddet gives på baggrund af det antal personer, der er i hjemmet og den årlige husstandsindkomst ud fra sidst afsluttede kalenderår. Indkomstgrænserne er baseret på OECD's fattigdomsgrænse. Side 4 af 6

5 Tilskud betales fra den overordnede skolemadsbevilling (på 46. mio.), og ca. 7-8 mio. bruges på tilskud. De skoler der selv producerer mad, kompenseres for den manglende elevbetaling. Muligheder for tilskud til skolemad i Albertslund Kommune Som udgangspunkt må en kommune ikke selv udtænke en ny tilskudsordning, da tilskudsordninger normalt er lovbestemt. Men Albertslund Kommune kan lave en konkret tilskudsfordelingsmodel, eksempelvis på samme måde som Københavns Kommune og søge dispensation hos Undervisningsministeriet. En tilskudsordning til skolemad i Albertslund Kommune kan i teorien opbygges som den man har i Københavns Kommune. Således at forældre afhængig af indkomst og antal hjemmeboende i familien kan få tilskud, så de skal betale mellem 0 kr. og 10 kr. for skolemad. Afhængig af hvor mange børn der vil være omfattet af ordningen og hvor mange af de elever, som reelt vil benytte skolemadsordningen kan det koste op til kr. F.eks. hvis 10% af elever dagligt får op til 20 kr. i tilskud til et måltid hver dag i 200 skoledage på henholdsvis Herstedlund Skole, Herstedvester skole og Herstedøster Skole. Hvis denne gruppe af elever benytter kantinen 20% af tiden vil tilskuddet være op til kr. Der er behov for mere tid samt køb af særudtræk fra Danmarks Statistik, hvis det skal beregnes mere præcist hvor mange elever, der kan være berettiget til tilskud i de forskellige kategorier. Det vil være en udfordring at administrere en tilskudsmodel til særlige elever. Det skyldes, at vi ikke har et fælles betalingssystem, hvor tilskuddet kan administreres uden involvering fra skole og elev. Det skyldes, at skolerne har forskellige modeller, hvor der i dag betales enten kontant eller via mobile pay. Det vil derfor være den enkelte elev, der ved køb af skolemad skal gemme kvitteringer for køb af skolemad, således at tilskuddet efterfølgende kan refunderes fra afdelingen Skoler & Uddannelse. Ad. 7. Kommunal støtte til frivillige organisationer: 7.1 Derudover bedes forvaltningen som minimum at kommentere og bearbejde de eksempler, der nævnes i vedtagelsen fra KB. Svar: By, Kultur & Fritid oplyser, at forvaltningen tildeler lokaler til foreninger i Albertslund. Der er meget begrænset ledige lokaler og faciliteter pt. og derfor venteliste for allerede eksisterende og godkendte foreninger. Ved konkrete henvendelser afdækker forvaltningen alle muligheder for facilitetsbehov samt undersøger om eventuelle aktiviteter kan afholdes og sameksistere i lokaler som allerede anvendes af frivillige og foreninger. Der findes køkkenfaciliteter på en lang række kommunale institutioner eks. skoler samt i nogle af byens foreningshuse og fælleshuse i boligområderne. An- Side 5 af 6

6 vendelsen af køkkenfaciliteter i kommunale bygninger vil kunne anvises efter nærmere aftale med forvaltningen. Side 6 af 6