HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM?

Transkript

1 HVEM BRUGER HASH OG ANDRE RUSMIDLER - OG HVORNÅR ER DET ET PROBLEM? GLADSAXE KOMMUNE CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING BIRGITTE THYLSTRUP NOVEMBER 2017

2 LIDT OM OPLÆG Hvem bruger og hvor meget Hvorfor starter man Hvad kan konsekvenser være Video med Søren, som godt kan lide at ryge, og oplever gode og mindre gode konsekvenser

3 MERE REGEL END UNDTAGELSE Fx cannabis det mest benyttede rusmiddel - kun alkohol, nikotin, koffein mere udbredt Europa 74 ud af 80 millioner prøvet (EMCDDA, 2015) Variationer årige; 42% i Tjekkiet, 4% i Albanien, gennemsnit 17% DK: 13% af årige prøvet at ryge hash - 5 % indenfor sidste måned (Sundhedsstyrelsen)

4 LIDT FLERE TAL (ca. 1,4%) danskere mellem 15 og 65 ryger hash hver dag (0,3-0,5%) har et jævnligt forbrug af centralstimulerende stoffer (0,5%) er afhængige af opioider I alt (1,9-2,4%) der har udviklet et misbrug (0,45-0,5%) unge mellem år har udviklet et misbrug af hash/andre illegale stoffer (Mads Uffe Pedersen, CRF)

5 MANGE BEHANDLINGSSØGENDE RYGER Andel af behandlingssøgende som ryger mere end 20 dage om måneden

6 HVORFOR STARTER MAN? Nysgerrighed og håb om en god oplevelse, socialt samvær Socialisering, peer pressure, manglende trivsel, manglende alternativer

7 Men altså, det var de omgivelser, jeg havde dengang ( ) Der var det lige før du var unormal, hvis du ikke røg hash. Altså, der fik vi lov til at sidde hjemme på min vens værelse, der, hvor hans mor, hun røg også hash, hun solgte fucking hash. Der fik vi lov til at sidde på værelset dér og ryge hash, fordi hun skulle i hvert fald ikke fange os nede på gaden og sidde nede bag skolen og ryge hash (Siad, 23 år)

8 Når der ikke er en faderrolle til at tage fat i én og minde én om, at det dér du gør, der er forkert. Kan du følge mig? Når man får at vide, for eksempel, af en regering som selv går ud og gør dårlige ting, at man ikke skal være dårlig, at man skal være god, kan du følge mig? Så har man svært ved at relatere til det. Men hvis det er ens forældre ( ) (Nuni, 24 år)

9 TRE CENTRALE BEGREBER Normalisering: Alle de andre gør det /flertalsmisforståelser Vi tror, at andre fester mere, går mere i byen, dyrker mere sex, drikker mere og ryger flere cigaretter, end de faktisk gør Påvirker vores handlinger (hvis vi vil accepteres i en gruppe, er vi tilbøjelige til at kopiere adfærd) Glorificering: Man bliver mere kreativ af at ryge pot Gøre noget bedre, smukkere osv. end det i virkeligheden er Neutralisering: Det er mindre skadeligt end alkohol

10 FEM FORMER FOR NEUTRALISERING a) Afvise skadevirkninger: Det er ikke rygning, der giver lungekræft, det er bilos. b) Normalisere adfærden og fremhæve de få heldige eksempler : Alle de andre i klassen sidder da også på Facebook i timerne. c) Angribe dem, der mener, at adfærden er problematisk: Hvad med dig selv, du kører da også nogle gange for stærkt. d) Sammenligne adfærden med noget, der er værre eller lige så slemt: Jeg gamer nok lidt for meget, men jeg kommer altid op om morgenen. e) Bruge humor som forsvar: Det kan godt være, at det var lidt ondt, men fuck, hvor var det sjovt.

11 UNDERSØGELSE Undersøgelse med 925 ikke-rygere, 43,6 % drenge 6 måneder: 12,3 % opstartet - 12 måneder: 15,7 % opstartet Normalisering: Alle de andre gør det /flertalsmisforståelser * opstart 6 og 12 måneder efter Glorificering: Man bliver mere kreativ af at ryge pot * opstart 6 og 12 måneder efter Neutralisering: Det er mindre skadeligt end alkohol * opstart 12 måneder efter

12 VIDEO MED SØREN Søren fortæller i filmen, at han synes det er okay at ryge hash PAS-projektet, Søren Holm Finansieret af Sundhedsstyrelsen Legat-tager: Forum 100%

13 SNAK MED SIDEMAND I 5 MINUTTER Hvad lagde I mærke til? Hvilke argumenter bruger han for at forklare sin rygning? (normalisering, neutralisering, glorificering?) Kan I genkende noget fra de unge, I har kontakt med? Normalisering: Alle de andre gør det Neutralisering: Det er mindre skadeligt end alkohol Glorificering: Man bliver mere kreativ af at ryge pot

14 NOGLE NEUTRALISERENDE ARGUMENTER 1. Det er en plante/naturprodukt 2. Hvis man tror på gud/universet, så er der nok en grund til, at hash er der 3. Mennesker har brug hash/cannabis til tøj 4. Mennesker har brug hash/cannabis som medicin 5. Mennesker har røget hash/cannabis for hyggens skyld i hundredvis af år 6. Det er mere skadeligt at drikke alkohol 7. Det er okay at ryge, hvis man har styr på det/ikke bliver afhængig 8. Det er afslappende/man kobler af

15 SØREN 4 MÅNEDER EFTER Hvad har ændret sig i hans fortælling? Hvordan bruger han nu normalisering, neutralisering, glorificering i hans snak? Kan I også genkende noget fra de unge, I har kontakt med i denne video? Normalisering: Alle de andre gør det Neutralisering: Det er mindre skadeligt end alkohol Glorificering: Man bliver mere kreativ af at ryge pot

16 KRITERIER 2-3: mild 4-5: moderat 6-11: alvorlig 1. Brugt i større mængder end planlagt 2. Vil stoppe/skære ned men lykkes ikke 3. Bruger meget tid på at få, bruge, komme sig 4. Cravings og lyst 5. Klarer ikke sædvanlige aktiviteter 6. Fortsat brug på trods af relationelle problemer 7. Opgiver vigtige aktivteter (arbejde, fritid) 8. Fortsat brug på trods af risiko og skader 9. Fortsat brug på trods af fysiske og psykiske problemer 10. Øget tolerans 11. Abstinenssymptomer

17 De gode sider Øget følsomhed for stimulering (farver mere klare, musik mere levende) Social inklusion Slappe af, dæmpe uro og angst Medicinsk cannabis afhjælper kramper ved MS; reducerer kvalme ved kemoterapi, øger appetit hos mennesker med HIV/AIDS

18 Hvornår er det et problem Sociale, personlige, psykiske problemer Kognitiv udvikling, særligt i ungdomsår, hvor hjernen stadig udvikler sig (hukommelse, læring, modning mv.) Hyppig rygning over tid øger risiko Psykoser: Fra 18 år: 1,6 X øget risiko ved 25. år Fra 15 år: 4,5 X øget risiko* Ses ift. genetisk risiko og tendens til paranoia Vigtig hvad der ryges Tetrahydrocannabinol (THC) Psykoaktivt Cannabidiol (CBD) - Modvirker euroforisk ruseffekt, skader på hukommelse og paranoia

19 FOR NOGLE FORVÆRRES KRIMINALITET Det starter måske bare, det starter måske mildt i det her miljø der, hvor man stjæler en masse knallerter og har det sjovt og ja, hvad man nu ikke lavede, ikk af kriminalitet, småkriminalitet ( ) Og jo ældre man blev, jo mere, kan man sige, hardcore blev det. Og især når der dukker sådan nogle konflikter op i mellemgrupperinger [bandegrupperinger], så er det nogle helt andre ting der, ja, der går ind og Jamen, det er ligesom når du er i konflikt, det vi kalder krig med en anden gruppering, jamen så er der lige pludselig en hel anden livsstil du bliver nødt til at forholde dig til (Hassan, 28 år)

20 NOGLE ER MERE AMBIVALENTE Hvis jeg ikke havde røget, hvor var jeg så endt henne? Selvfølgelig så havde jeg nok haft flere penge på mig ( ) Men hvem siger ikke, jeg havde siddet i fængsel, på grund af at en eller anden idiot i trafikken havde gjort mig hidsig, og jeg går ud og knalder ham én, så bliver jeg dømt for vold. Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg kender mig selv godt til, at jeg bliver hurtigt hidsig (Erkan, 28 år)

21 PAUSE

22 SAMTALEN OM FORANDRING Morten Hesse og Birgitte Thylstrup Gladsaxe Kommune Center for Rusmiddelforskning

23 DENNE DEL Lidt om tilgang til samtalen Lidt om folder Vi prøver selv Vi hører fra behandlersiden

24 HISTORIEN BAG MOTIVERENDE SAMTALER Forsøg med behandling af alkoholproblemer Konfrontation forudsagde stigende forbrug God indlevelse forudsagde faldende forbrug

25 HVERDAGSEKSEMPLER: NÅR KOMMUNIKATION SKABER MODSTAND MOD FORANDRING Når man fortæller en god ven, at han/hun har en dårlig kæreste Når man fortæller en god ven, at han/hun opdrager sine børn uhensigtsmæssigt Når man fortæller et familiemedlem, at han/hun har fordomme mod indvandrere, psykisk syge eller stofmisbrugere

26 OPSUMMERING Modstand forøges af følgende faktorer Argumenter (du kan da godt se, ) Pres (nu skal du altså) Fornemmelse af at den anden ikke lytter Modstand mindskes af At den anden lytter og forstår At man bliver mere bevidst om, at det er et valg man træffer

27 MOTIVERENDE SAMTALER En holdning til samtalen ikke en metode God til at arbejde med motivation og engagement Bruges af sundhedsplejersker, læger, studievejledere, i misbrugsbehandling (Miller og Rollnick, 1995)

28 TO HOVEDFORMÅL Undgå At skabe afstand til behandleren og systemet At skabe modstand mod forandring Retfærdiggøre forbrug af stoffer eller alkohol Forsøge At skabe en følelse af selvkontrol At skabe en bevidsthed om stofferne og alkoholens mere uheldige sider At fastholde den unges egne værdier i fokus Problemet er svært ellers var den unge der ikke. En ærlig samtale konkluderer, at problemet er svært!

29 VORES FOLDER SOM ILLUSTRATION Et forsøg på at lade os inspirere af motiverende samtaler til at kommunikere om et rusmiddel

30 OPMÆRKSOMHEDEN (TAK TIL LAYOUTER KIM LYKKE)

31 SPØRGSMÅL FREM FOR LØFTEDE PEGEFINGRE Ryger du regelmæssigt hash eller pot, men har tænkt på at stoppe? Hvis du går i de overvejelser, så har du sikkert dine grunde til det Måske er det for dyrt? Måske håber du på, at du vil få mere energi og blive mere frisk i løbet af dagen? Måske synes du ikke, det længere passer til den person, du er? Måske påvirker det dine tanker eller følelser på en måde, som du ikke bryder dig om længere? Under alle omstændigheder er det godt at være forberedt. Denne folder handler om de problemer, som man typisk går igennem, når man stopper med at ryge hash

32 TILGANGEN Fastholder fokus på cannabis Fortæller ikke den unge, hvad han eller hun skal gøre Advarer ikke om negative konsekvenser ved at ryge Fastholder, at den unge har en grad af kontrol Informerer om det, vi ved noget om (afhængighed og abstinenser)

33 HVAD VI IKKE KAN ANBEFALE I DENNE TYPE SAMTALER At advare om negative konsekvenser ( Du ender med at have spildt din ungdom på at ryge hash ) At forsøge at lukke handlen ( Så du kan godt se, at det ikke går mere, så er du vel med på at gå i behandling ; Så hvad vil du gøre for at blive stoffri? ) Undgå diskussioner ( Jo, man kan blive psykisk syg af hash ; Nej man kan ej )

34 HVORDAN MAN VED, AT MAN ER PÅ RETTE SPOR Dårligt tegn: Godt tegn: Det kan ikke blive ved med at gå! Du ender med at miste din bolig og din familie, og hvad med din kæreste, og du har ikke råd til det, og du kan også blive psykisk syg, og blive kriminel! Det her kan ikke blive ved med at gå! Jeg kan ikke holde ud at leve sådan her!

35 HVAD VI KAN ANBEFALE Refleksioner at gentage eller opsummere det, den unge siger At opstille fordele og udfordringer i forbindelse med forandring Spørgsmål om bekymring ( Er der noget, der bekymrer dig ved hash? ) At lytte mere end man taler (være nysgerrig på den unge, vide hvad man ved og søge oplysninger om det, udfordre egne kæpheste )

36 ROLLESPIL Fordele og ulemper ved at holde op med at ryge hash tag udgangspunkt i en ung, som du rent faktisk kender Brug kun tre minutter, og skift så

37 HVIS DER ER PARATHED Snakke om næste skridt Måske forberede ift. hvad der kan ske, når man ændrer rygemønster Snakke om behov for behandling

38

39

40

41 SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER?

42 TAK FOR I DAG

43