ÅRSBERETNING Oktober 2010

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2009 Oktober 2010 Retspsykiatrisk Klinik foretog i 2009 mentalundersøgelser af sigtede fra Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi samt de tidligere politikredse Lyngby og Gentofte under Nordsjællands Politi. Klinikkens optageområde har således været uændret. Klinikkens personalenormering, lokaleforhold, samarbejdsrelationer mv. har ligeledes været uændrede men klinikkens sagsantal er steget kraftigt fra 215 i 2008 til 261 i 2009, dvs. en stigning på godt 20 %. Stigningen skyldes udelukkende mentalobservationssager, idet klinikken i 2009 ikke har fået henvist asylansøgere, der søger om humanitær opholdstilladelse i Danmark med den begrundelse, at de har været udsat for tortur i deres hjemland, til undersøgelse. En så kraftig forøgelse af sagsmængden uden tilførsel af yderligere ressourcer har medført, at klinikken i mange tilfælde ikke kan udarbejde mentalerklæringerne inden for seks uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er nu godt 8 uger. Årsberetningen indeholder endvidere en beskrivelse af klinikkens andre aktiviteter, herunder en række undervisnings- og forskningsopgaver. Disse aktiviteter understøttes af klinikkens bibliotek. Som det fremgår, er flere tidligere iværksatte forskningsprojekter nu afsluttet med flere videnskabelige publikationer. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. PERSONALEFORHOLD UNDERSØGELSER KVALITETSSIKRING LOKALEFORHOLD AMBULATORIET FORSKNING PUBLIKATIONER BIBLIOTEKET UNDERVISNING ANDET TABEL 1 SAGER BEHANDLET VED RETSPSYKIATRISK KLINIK TABEL 2 HENVISENDE MYNDIGHED TABEL 3 KRIMINALITET TABEL 4 DIAGNOSER TABEL 5 MISBRUGSDIAGNOSER TABEL 6 ALDERSFORDELING TABEL 7 ETNISK BAGGRUND TABEL 8 ANTAL UNDERSØGTE FORDELT EFTER HVILKEN PARAGRAF I STRAFFELOVEN, DE FANDTES OMFATTET AF TABEL 9 ANBEFALET FORANSTALTNING TABEL 10 SIGTEDE EFTER STRAFFELOVENS 119, DIAGNOSTISK FORDELING FIG. 1 SIGTEDE EFTER STRAFFELOVENS 119, GRUPPERET EFTER FORURETTEDES ERHVERV.. 25 ASYLSAGER

3 1. Personaleforhold Overlæger Peter Gottlieb ophørte 31. august. Der er endnu ikke ansat en ny overlæge. Peter Gottlieb er stadig tilknyttet klinikken i forbindelse med forskning. Læger ansat i 2009 Gitte Elisabeth Meldgaard Ahle blev ansat 15. februar - 12 timer ugentlig. Annette Taastrøm og Anne Lise Olsen blev begge ansat 1. april - otte timer ugentlig. Ursula Ødum Brinck-Claussen blev ansat 1. august otte timer ugentlig. Johan Øhlenschlæger blev ansat 1. oktober. Henrik Nørbak blev ansat som vikar 1. oktober til 31. december, indtil ny overlæge er ansat. Ændringer Niels Patrick Gosden fik 1. februar bevilget nedsat arbejdstid fra 12 til fire timer ugentlig. Ulla Almegaard og Thomas Philip Fahmy fik 1. august bevilget nedsat arbejdstid fra 12 til otte timer ugentlig. Camilla Bock vendte tilbage 1. maj efter endt orlov. Læger ophørt ved klinikken Niels Patrick Gosden ophørte ved klinikken 31. marts. Katinka Bülow Moltke ophørte ved klinikken 31. marts. Nicole Conrad sluttede vikariat 30. april. Annette Taastrøm ophørte ved klinikken 31. juli. Socialrådgivere: Forblev uændret. Bibliotekar: Forblev uændret. Kontorpersonale: Anja Riis Jensen blev ansat 15. februar som overassistent. Sikkerheds- og servicemedarbejder: Forblev uændret. Tilknyttede psykologer: Forblev uændret. 3

4 Udnævnelse Charlotte Oehlenschlæger blev udnævnt til kontorfuldmægtig med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober Forskning mv. Cand. psych. Gitte Lundin Christiansen har haft barselsorlov, men planlægger at fortsætte sin undersøgelse af visse psykologiske testninger. Jubilæum Sektionsleder Birte Ljungmann havde 40 års jubilæum 6. oktober. Klinikkens personale bestod pr. 31. december 2009 af: Overlæger: Led. overlæge Peter Kramp samt overlæge Ulla Noring. Læger: Thomas P. Fahmy, Ulla Almegaard, Thomas Kirkegaard, Gitte Elisabeth Meldgaard Ahle, Anne Lise Olsen, Camilla Bock, Ursula Ødum Brinck-Claussen, Johan Øhlenschlæger og vikar Henrik Nørbak. Socialrådgivere: Led. socialrådgiver Anne-Marie Boeck, socialrådgiverne Brian Kjær Rødtness og Ulla Agersbæk. Kontorpersonale: Sektionsleder Birte Ljungmann, kontorfuldmægtig Birgit Schnegell, Lene Røder og Charlotte Oehlenschlæger, overassistent Mona Eriksen, Gitte Christensen, Jesper Juul Hjarsen og Anja Riis Jensen samt assistent Anette Olsen. Bibliotekar: Trine Lacoppidan Kæstel. Sikkerheds- og servicemedarbejder: Jesper Lee Jerkel. Psykologer tilknyttet klinikken i 2009: Cand. psych. Nina Welner, Otto Christensen og Mette Møller. 4

5 2. Undersøgelser Retspsykiatrisk Klinik modtog i mentalobservationssager inklusive 10 sager vedrørende benådning. Klinikken modtog ingen asylsager. De 261 modtagne sager er det største antal, klinikken har modtaget i løbet af et år, i hvert fald siden 1970 erne. Klinikken er normeret til at behandle små 20 sager om måneden, og som det fremgår af bilag 1, tabel 1, modtog klinikken i 2009 i de fleste måneder mere end 20 sager, i en måned 30 sager. Den store sagsmængde medfører, at klinikken ikke kan udarbejde mentalerklæringerne inden for seks uger. Når en sag er modtaget, fremsendes en skrivelse til anklagemyndigheden og observandens forsvarer, hvor det bekræftes, at sagen er modtaget. Denne skrivelse indeholder nu en bemærkning om, at sagsmængden er så stor, at seks-ugers fristen ikke kan overholdes. Det fremgår videre af bilag 1, at 49 sager måtte tilbagesendes, idet observanden enten ikke gav fremmøde eller nægtede at medvirke. Størstedelen af de sager, der tilbagesendes uden erklæring, vedrører sigtede på fri fod. I lighed med tidligere år forsøger klinikken, evt. i samarbejde med en observands forsvarer, at motivere observanden til at give fremmøde, ikke mindst i de sager, hvor sagens akter giver mistanke om, at den pågældende er psykisk syg. Det hænder, at en observand under forløbet af undersøgelsen nægter at deltage i de resterende samtaler/undersøgelser. I disse situationer foretager klinikken er konkret vurdering af, hvorvidt det skønnes fagligt forsvarligt at afgive en erklæring på det foreliggende grundlag, om end en sådan erklæring ikke vil kunne udarbejdes efter klinikkens sædvanlige retningslinjer. Det skal videre bemærkes, at de sager, der tilbagesendes uden erklæring, har kostet klinikken temmelig meget men altså spildt arbejde. Enhver indgået sag skal journaliseres, det kontrolleres, hvorvidt de fremsendte akter er sufficiente, en sagsbehandler gennemgår sagen og foretager et uddrag af akterne til brug ved undersøgelsen, ligesom der tages fotokopi af relevante dokumenter. Dette arbejde kan meget vel tage en til to dage for en sagsbehandler, evt. længere tid i meget store sager. Som det ligeledes fremgår af bilag 1 var i alt 21 observander, dvs. knap 10 % af samtlige undersøgte, indlagt på psykiatriske afdelinger i det storkøbenhavnske område under forløbet af mentalundersøgelsen. Dette tal er det højeste nogensinde. Der er en stigende tendens til, at domstolene, når der afsiges kendelse om surrogatanbringelse på en psykiatrisk afdeling, samtidig afsiger kendelse om mentalundersøgelse ved klinikken. Klinikken har især tidligere jævnligt forespurgt de psykiatriske afdelinger, om disse ville kunne udarbejde mentalerklæringen, idet afdelingen i kraft af indlæggelsen havde tæt kendskab til observanden. De psykiatriske afdelinger har imidlertid stort set afvist at foretage 5

6 undersøgelsen især med henvisning til, at afdelingen ikke har ressourcer til at foretage en mentalundersøgelse. Det fremgår af bilag 1, tabel 2, at kun godt 10 % af de modtagne sager er modtaget fra myndigheder uden for klinikkens optageområde. Dette antal er lavere, end det har været i de senere år, og årsagen er især, at klinikken i stigende grad må afslå at gennemføre mentalundersøgelser uden for klinikkens optageområde på grund af den stigende sagsmængde. Klinikken har en aftale med de øvrige centre, der foretager mentalundersøgelser (Middelfart, Risskov, Ålborg), om at den institution, der ligger nærmest en observands faktiske opholdssted, foretager mentalundersøgelsen: skal en person, der har begået kriminalitet i Nordjylland, men som bor i København, mentalundersøges, foretages undersøgelsen af Retspsykiatrisk Klinik. Ordningen har især betydning for helt unge, der er anbragt på en af landets lukkede ungdomsinstitutioner, idet disse unge ofte må anbringes der, hvor der er plads, og ikke i nærheden af deres bopæl. Netop hvad angår helt unge fremgår af tabel 6, at klinikken i 2009 modtog i alt 20 sager vedrørende årige, igen det højeste antal i mange år. Mange er sigtet for grov, personfarlig kriminalitet, og flere har vist sig at være sindssyge på trods af, at skizofreni typisk debuterer efter 17 års alderen. Denne sygdom kan dog debutere tidligere og kan så også være associeret til alvorlig, personfarlig kriminalitet. Af samme tabel fremgår, at sigtede henvist til mentalundersøgelse er ældre end andre kriminelle, omkring halvdelen er i alderen fra 30 til 49 år. Denne aldersfordeling har været uændret de seneste år, ligesom andelen af kvinder, omkring 15 %, har været uændret de senere år. Bilag 1, tabel 4 viser de stillede psykiatriske diagnoser, tabel 5 viser hvor mange, der som bidiagnose har fået stillet en misbrugsdiagnose, og endelig viser tabel 8, hvor mange af de undersøgte, der er fundet omfattet af straffelovens forskellige bestemmelser vedrørende psykisk syge og psykisk afvigende kriminelle. Som tilfældet har været de senere år, er den hyppigst forekommende diagnose skizofreni med i alt 65 sager. Medregnes hele skizofrenispektret (F20-F29) er antallet 83. Klinikken har stillet diagnosen mental retardering i syv tilfælde, hvilket svarer til niveauet de senere år. Som det fremgår, er i øvrigt stort set alle diagnostiske grupper repræsenteret. Antallet af misbrugere er stort set svarende til antallet i 2008, men da antallet af sager er steget, er andelen af misbrugere lidt mindre end i de senere år. Ses på misbrugsmønstret synes antallet af blandingsmisbrugere at være stigende, mens antallet af observander, der alene misbruger alkohol, er faldende. 6

7 Klinikken undersøger et psykiatrisk set tungt belastet klientel, idet cirka halvdelen af de undersøgte fandtes omfattet af straffelovens 16, langt hovedparten af 16 stk. 1, 1. punktum (tabel 8). Den anden halvdel fandtes omfattet af straffelovens 69, og i kun fem sager fandt klinikken ikke grundlag for at stille en psykiatrisk diagnose. Bilag 1, tabel 3 viser den påsigtede kriminalitet. Som det fremgår, er klientellet også kriminalitetsmæssigt tungt belastet, idet 35 observander var sigtet for manddrab eller forsøg herpå, 28 for grov vold og 25 for vold. Hertil kommer 38 sager vedrørende vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste. Den stigende sagsmængde viser sig blandt andet i form af et øget antal sager vedrørende legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter samt brandstiftelse, mens antallet af sager vedrørende vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste er uændret fra Overordnet er kriminalitetsmønstret imidlertid det samme, som det har været de senere år, med cirka 80 % sager vedrørende personfarlig kriminalitet (vold inklusive manddrab, brandstiftelse, sædelighedskriminalitet og røveri) og 20 % vedrørende berigelseskriminalitet samt hærværk, narkotikakriminalitet og overtrædelse af særlovgivningen. Sager vedrørende en sigtelse for overtrædelse af straffelovens 119 er belyst i bilag 1, tabel 10 og fig. 1. Som det ses, er hovedparten af de sigtede (15) diagnosticeret med en lidelse i det skizofreniforme spektrum, to blev diagnosticeret med en bipolar affektiv sindslidelse (maniodepressiv psykose) og to var mentalt retarderede. Blandt de forurettede udgjorde social- og sundhedspersonale den største enkeltgruppe fulgt af polititjenestemænd og herefter nogle få fra andre erhvervsgrupper. Dette er en lille ændring i forhold til de tidligere år, hvor polititjenestemænd hyppigere har været udsat for vold (eller trusler) end social- og sundhedspersonale. Set over en længere periode i 2000-tallet er polititjenestemænd fortsat langt den største gruppe forurettede. Det på alle måder belastede klientel afspejler sig ligeledes i de foranstaltninger, klinikken har anbefalet. I 115 sager anbefalede klinikken en foranstaltningsdom. Hertil kommer foranstaltninger over for mentalt retarderede, unge mv. Klinikken kunne i 59 sager ikke anbefale nogen form for særforanstaltning. (Bilag 1, tabel 9). Af samme tabel fremgår, at klinikken i syv sager anbefalede anvendelse af dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, i to sager anbefalede dom til anbringelse i institution for mentalt retarderede og i fire sager anbefalede forvaring i alt tretten sager, hvor klinikken har anbefalet meget indgribende foranstaltninger, hvilket naturligvis relaterer sig til det undertiden kriminelt meget belastede klientel, klinikken undersøger. 7

8 Antallet af undersøgte med anden etnisk baggrund end dansk (bilag 1, tabel 7) adskiller sig ikke væsentligt fra antallet de senere år, men fordelingen af oprindelseslande svinger, hvilket må opfattes som tilfældige variationer. 3. Kvalitetssikring Klinikkens interne kvalitetskontrol ( intern audit ) er fortsat uændret i For en nærmere beskrivelse heraf og for klinikkens arbejde med kvalitetssikring mere generelt henvises til årsberetningen for 2007, side 9f. Klinikken har udarbejdet en instruks for blandt andet udarbejdelse af mentalerklæringer, og denne instruks revideres løbende, blandt andet på grundlag af erfaringer fra den interne audit. 4. Lokaleforhold Klinikkens lokaleforhold har været uændrede i Klinikken har som tidligere haft et problemfrit samarbejde med Blegdamsvejens Fængsel, blandt andet i form af, at klinikken ved uro kan aktivere en alarm, der hidkalder personale fra fængslet. Der har ikke i årets løb været situationer, hvor det har været nødvendigt at aktivere alarmen, men et par falske alarmer har vist, at fængslets personale endog særdeles hurtigt kommer til stede, når alarmen aktiveres. 5. Ambulatoriet Retspsykiatrisk Kliniks ambulatorium behandler personer, der er betinget dømte eller prøveløsladte med vilkår om psykiatrisk behandling, eller som er dømt til at undergive sig en foranstaltning i henhold til straffelovens 68, 2. pkt. Behandlingen varetages efter aftale med de umiddelbart ansvarlige, dvs. kriminalforsorgen og evt. en psykiatrisk afdeling. Klientellet udgøres overvejende af ikke-psykotiske patienter, der har behov for en mere intensiv psykiatrisk behandling og hjælp til sociale problemer, end distriktspsykiatrien eller kriminalforsorgen normalt kan tilbyde. Ved visitationen tages hensyn til, at klinikkens muligheder for at tilbyde misbrugsbehandling er begrænset, og at klinikken er afskåret fra et tæt samarbejde med psykiatriske sengeafsnit. Behandlingen varetages af klinikkens overlæger og socialrådgivere. Hver patient er tilknyttet såvel en overlæge som en socialrådgiver. 8

9 De fleste af patienterne er kendt i klinikken fra mentalundersøgelsen. Derudover modtages patienter, der er henvist fra kriminalforsorgen og psykiatriske afdelinger. Udover samtaler og rådgivning behandles efter behov med psykofarmaka, som patienterne får udleveret. 6. Forskning Dataindsamlingen i 16 undersøgelsen, dvs. en undersøgelse af samtlige mentalobservander fundet omfattet af straffelovens 16, blev afsluttet med udgangen af Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med retspsykiatrisk afdeling E, Aalborg Psykiatriske Sygehus. Det meget store materiale, cirka 900 personer, er i årets løb blevet bearbejdet, og de første publikationer i form af foredrag ved videnskabelige møder er præsenteret. Undersøgelsen forventes at give anledning til flere videnskabelige artikler. Ledende overlæge Peter Kramp deltager i et internationalt retspsykiatrisk forskningsprojekt, The SWAN Project. Overlæge Peter Gottlieb fratrådte som tidligere anført sin stilling som overlæge ved klinikken 1. september 2009, men han har sammen med overlæge, Ph.d., Alex Kørner og kriminolog, cand. polit. Liv Os Stølan fortsat undersøgelsen af personer omfattet af straffelovens 69. Ledende overlæge Peter Kramp har i samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksat en undersøgelse af samarbejdsrelationerne mellem Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) og psykiatrien. En række forskningsprojekter er blevet afsluttet og har resulteret i videnskabelige publikationer m.v. således som det fremgår af nedenstående publikationsoversigt. Klinikkens overlæger har endvidere deltaget i danske, nordiske og internationale møder og kongresser og har her præsenteret resultater fra den forskning, der løbende finder sted ved klinikken. 9

10 7. Publikationer Munkner, R., Haastrup, S., Jørgensen, T., Kramp, P. Registered criminality and sanctioning of schizophrenia patients. Nordic Journal of Psychiatry 2009: 63; Kramp, P.: Denmark. I: Salize, H. J. & Dressing, H. Mentally disordered persons in European prison systems - Needs, programmes and outcome (EUPRIS). Research project, Final report. Lengerich, Pabst Science Publishers, Kramp, P., Gabrielsen, G.: The organization of the psychiatric service and criminality committed by the mentally ill. European Psychiatry 2009: 24; Lindqvist, P., Taylor, P.M., Dunn, E., Ogloff, J.R.P., Skipworth, J., Kramp, P. Kaliski, S., Yoshikawa, K., Gagné, P., Thomson, L. Offenders with mental disorder on five continents: A comparison of approaches to treatment and demographic factors relevant to measurement of outcome. International Journal of Forensic Mental Health 2009: 8; Stadil, F., Ottesen, B, Kramp, P. et al. Retslægerådet Afsnit om retspsykiatriske sager forfattet af Peter Kramp. København, Retslægerådet, ISBN: Munkner, R., Haastrup, S., Jørgensen, T., Kramp, P. The association between psychopathology of first-episode psychosis patients within the schizophrenic spectrum and previous offending. Nordic Journal of Psychiatry 2009: 63; Gabrielsen, G., Kramp, P. Forensic psychiatric patients among immigrants in Denmark - Diagnoses and criminality. Nordic Journal of Psychiatry 2009:63; Biblioteket Retspsykiatrisk Kliniks bibliotek er først og fremmest referencebibliotek for klinikkens forskningsaktive medarbejdere. Selv om biblioteket primært er en intern servicefunktion, er der mulighed for, at også eksterne lånere med interesse for retspsykiatri kan benytte biblioteket. Biblioteket har i 2009 deltaget i det interurbane lånesamarbejde, idet bibliotekets materialer har været tilgængelige i det fælles danske bibliotekssystem. Der er blevet ekspederet ca

11 eksterne udlån og 75 indlån og et ikke nøjere opgjort antal interne udlån og artikelbestillinger. Bibliotekaren er webmaster på klinikkens hjemmeside, som henvender sig til personer, der skal mentalobserveres, til journalister, offentligheden og fagpersoner inden for retspsykiatrien. Hjemmesiden holdes opdateret med aktuel information om arrangementer, udgivelser m.m. 9. Undervisning Klinikkens undervisning har i 2009 været uændret sammenlignet med de foregående år. Overlægerne Peter Gottlieb og Ulla Noring tilrettelægger det obligatoriske kursus i retspsykiatri for vordende speciallæger i voksenpsykiatri, hvor de ligeledes underviser. Endvidere underviser de ved et tilsvarende kursus for vordende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Ledende overlæge Peter Kramp, har som formand for Retspsykiatrisk Interessegruppe, Dansk Psykiatrisk Selskab, deltaget i tilrettelæggelsen af en ekspertuddannelse i retspsykiatri, hvor han også har undervist. Klinikkens overlæger har endvidere holdt foredrag og undervist i en række forskellige sammenhænge, hvor emnet har været retspsykiatri. Klinikken medvirkede ved at organisere og afvikle Det 8. Nordiske Retspsykiatriske Symposium, som blev afholdt i Helsingør august Symposiet havde samlet cirka 165 deltagere fra de nordiske lande. 10. Andet Ledende overlæge Peter Kramp er næstformand i Retslægerådet og medlem af Justitsministeriets forskningspolitiske udvalg. Han er endvidere medlem af bestyrelsen for Dansk Kriminalistforening/Dansk Kriminologisk Selskab samt formand for Retspsykiatrisk Interessegruppe under Dansk Psykiatrisk Selskab. Han er medlem af redaktionskomiteen og retspsykiatrisk fagredaktør for Nordic journal of Forensic Medicine. Peter Kramp er endelig medlem af en europæisk gruppe af retspsykiatere, The Ghent Group, vedrørende Education, training and certification in Forensic Psychiatry. Overlæge Ulla Noring er medlem af det visitationsudvalg på Sjælland, der afgiver indstilling om, hvorvidt en person, der er sigtet for visse former for sædelighedskriminalitet, skønnes egnet til at indgå i ordningen vedrørende behandling af visse sædelighedskriminelle. 11

12 Overlæge Peter Gottlieb har været medlem af Retslægerådet. Retspsykiatrisk Klinik har fortsat jævnligt besøg af retspsykiatere, forskere og andre fra en række europæiske lande, som ønsker en orientering om dansk retspsykiatri. Klinikken har endvidere et tæt samarbejde med en række af landets retspsykiatriske afdelinger samt hvad angår forskning statistikgruppen, Handelshøjskolen i København. 11. Afslutning Peter Gottlieb fratrådte sin stilling som overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik 1. september Han har været en dygtig og kompetent klinisk retspsykiater samt en initiativrig forsker, som sammen med andre har publiceret væsentlige arbejder, og han har lagt et stort arbejde i klinikkens løbende kvalitetsvurdering (intern audit) og den løbende revision af klinikkens interne instruks. Sidst, men ikke mindst, har Peter Gottlieb været en god kollega og samarbejdspartner, som vil blive savnet af alle. Klinikken modtog i 2009 det største antal sager i de sidste i hvert fald ca. 40 år. Sagsantallet steg fra 2008 til 2009 med ca. 20 % til i alt 261 modtagne sager. På trods af den kraftigt stigende sagsmængde har det ikke været muligt at få tildelt yderligere ressourcer, hvilket har medført en forlængelse af klinikkens gennemsnitlige sagsbehandlingstid til nu godt otte uger. Klinikken har et system, der tillader nøje overvågning af varigheden af hvert enkelt sagsbehandlingsskridt, men det har ikke været muligt at finde områder, som kunne rationaliseres eller effektiviseres. Klinikkens oplever jævnligt, at observander udebliver fra planlagte undersøgelser, således at sagen må tilbagesendes uden erklæring. Dette medfører spild af ressourcer, men det har ikke været muligt at finde metoder til at undgå disse udeblivelser. Klinikkens øvrige aktiviteter, herunder forskning, har ligget på samme niveau som de foudgående år. En række videnskabelige projekter er afsluttet og har resulteret i flere artikler, der således som det er klinikkens målsætning er publiceret i videnskabelige tidsskrifter med peer review. Peter Kramp led. overlæge 12

13 BILAG 1 TABELLER TABEL 1 SAGER BEHANDLET VED RETSPSYKIATRISK KLINIK TABEL 2 HENVISENDE MYNDIGHED TABEL 3 KRIMINALITET TABEL 4 DIAGNOSER TABEL 5 MISBRUGSDIAGNOSER TABEL 6 ALDERSFORDELING TABEL 7 ETNISK BAGGRUND TABEL 8 ANTAL UNDERSØGTE FORDELT EFTER HVILKEN PARAGRAF I STRAFFELOVEN, DE FANDTES OMFATTET AF TABEL 9 ANBEFALET FORANSTALTNING TABEL 10 SIGTEDE EFTER STRAFFELOVENS 119, DIAGNOSTISK FORDELING FIG. 1 SIGTEDE EFTER STRAFFELOVENS 119, GRUPPERET EFTER FORURETTEDES ERHVERV.. 25 ASYLSAGER

14 Tabel 1 SAGER BEHANDLET VED RETSPSYKIATRISK KLINIK 2009 BILAG 1 Arrestanter Ambulante I alt Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt I alt indgået i 2009: 261 sager Disse 261 mentalundersøgelsessager fordeler sig således: Retslige observationer med afgivelse af erklæring Erklæring ej afgivet I alt varetægtsfængslede og 33 ambulante mentalobservander har nægtet at medvirke ved en mentalobservation eller er blot udeblevet (fire af disse to gange), hvorfor sagen er tilbagesendt uden afgivelse af erklæring. Af de 261 har 11 været henvist i anledning af benådningsansøgning, heraf er en enkelt sag tilbagesendt uden afgivelse af erklæring. 250 personer har været henvist til mentalobservation, heraf har 126 været varetægtsfængslede, og 124 har været på fri fod. 14

15 BILAG 1 Blandt de 14 observander, som var sigtet for sædelighedskriminalitet, bortset fra voldtægt og forsøg herpå, var 8 henvist til undersøgelse med henblik på vurdering af egnethed til at indgå i ordningen vedrørende sexologisk/psykiatrisk behandling af personer, der har begået visse seksualforbrydelser, som alternativ til frihedsstraf. 34 af de 261 observander var på undersøgelsestidspunktet surrogatanbragte. 13 var anbragt på institutionerne Bakkegården, Egely, Stevnsfortet, Sølager og Sønderbro. 21 var indlagt på psykiatriske afdelinger, henholdsvis på Psykiatrisk Center Amager, Psykiatrisk Center Bispebjerg, Psykiatrisk Center Frederiksberg, Psykiatrisk Center Gentofte, Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Psykiatrisk Center Hvidovre, Rigshospitalet, Psykiatrihospitalet Oringe, Psykiatrisk Sygehus Viborg og Sct. Hans Hospital. 5 af de 34 ovennævnte sager er tilbagesendt uden erklæring. I 30 af de 261 sager blev der ved samtalerne anvendt tolkebistand. 7 af de 30 sager, hvor der har været anvendt tolkebistand, er tilbagesendt uden erklæring. Da flere sager er blevet genfremsendt, nogle flere gange, efter at være blevet returneret fra klinikken, fordi observanden er udeblevet, omfatter de i alt 261 sager kun 250 personer, 211 mænd og 39 kvinder. 15

16 BILAG 1 Tabel 2 HENVISENDE MYNDIGHED De 260 sager er modtaget fra følgende myndigheder: Inden for Retspsykiatrisk Kliniks optageområde Københavns Politi, Advokatur Amager Københavns Politi, Advokatur Bellahøj Københavns Politi, Advokatur City: Københavns Politi, Advokatur Personfarlig kriminalitet: Københavns Politi, Advokatur Økonomisk kriminalitet:... 2 Københavns Politi, Advokatur Organiseret kriminalitet: Københavns Politi, Advokatur for Særlovskriminalitet:... 4 Københavns Vestegns Politi: Direktoratet for Kriminalforsorgen: Statsadvokaten for København og Bornholm.:... 4 Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn:... 3 Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet:... 1 I alt Uden for Retspsykiatrisk Kliniks optageområde Bornholms Politi:... 1 Fyns Politi:... 1 Midt- og Vestsjællands Politi:... 5 Nordsjællands Politi*: Midt- og Vestjyllands Politi:... 2 Syd- og Sønderjyllands Politi:... 1 Sydøstjyllands Politi:... 4 Østjyllands Politi... 2 Statsadvokaten for Midt-, Vest- og Sydøstjylland:... 1 I alt *Retspsykiatrisk Klinik foretager fortsat mentalundersøgelser af sigtede fra de tidligere politikredse Lyngby og Gladsaxe Samlet antal sager:

17 BILAG 1 Tabel 3 KRIMINALITET Kriminalitet (hovedsigtelse) Antal Manddrab 16 Forsøg på manddrab 19 Legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med grov skade 5 Legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter 22 Vold 25 Vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste 38 Anden personfarlig kriminalitet 2 Trusler 5 Kvalificeret brandstiftelse 6 Forsætlig brandstiftelse 11 Forsætlig brandstiftelse, forsøg 1 Voldtægt 6 Voldtægt, forsøg 1 Sædelighedskriminalitet i øvrigt 14 Narkotikakriminalitet 10 Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer 2 Forsøg på røveri 2 Røveri 26 Tyveri 9 Bedrageri 7 Hærværk 1 Overtrædelse af straffeloven, øvrige 13 Overtrædelse af straffeloven, øvrige, forsøg 1 Overtrædelse af særlovgivningen, øvrige 6 Benådningsandragende 11 Andet 2 I alt

18 BILAG 1 Tabel 4 DIAGNOSER Hoveddiagnose F02.8 Demens ved andre specificerede sygdomme, klassificeret andetsteds 1 F03 Demens, uspecificeret 1 F06.2 Organisk paranoid eller skizofreniform sindslidelse 2 F06.7 Organisk kognitiv forstyrrelse af lettere grad 1 F06.8 Anden organisk psykisk lidelse* 2 F06.9 Organisk psykisk lidelse, uspecificeret 1 F07.0 Organisk personlighedsforstyrrelse 1 F07.2 Posttraumatisk hjernesyndrom 1 F07.9 Organisk personligheds- eller adfærdsforstyrrelse, uspecificeret 1 F10.2 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol, afhængighedssyndrom 2 F10.9 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol, psykisk eller adfærdsmæssig lidelse 1 eller forstyrrelse fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer, uspecificeret F12.2 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af cannabinoider, afhængighedssyndrom 1 F19.1 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af multiple eller af andre psykoaktive stoffer, 2 skadeligt brug F19.2 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af multiple eller af andre psykoaktive stoffer, afhængighedssyndrom 3 F19.22 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af multiple eller af andre psykoaktive stoffer, 2 afhængighedssyndrom, i vedligeholdelses- eller substitutionsbehandling F19.24 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af multiple eller af andre psykoaktive stoffer, 1 afhængighedssyndrom, aktivt brugende stoffet F19.9 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af multiple eller af andre psykoaktive stoffer, 1 psykisk eller adfærdsmæssig lidelse eller forstyrrelse fremkaldt af alkohol eller andre psykoaktive stoffer, uspecificeret F20 Skizofreni 47 F20.1 Skizofreni, hebefren skizofreni 1 F20.2 Skizofreni, kataton skizofreni 1 F20.3 Skizofreni, udifferentieret (blandet) skizofreni 1 F20.9 Skizofreni, uspecificeret 15 F21 Skizotypisk sindslidelse 5 F22.0 Paranoide psykoser (kroniske, vedvarende), enkel paranoia 2 F22.8 Paranoide psykoser (kroniske, vedvarende), andre 1 F22.9 Paranoide psykoser (kroniske, vedvarende), paranoid psykose, uspecificeret 8 F23.9 Akutte og forbigående psykoser, akut psykose, uspecificeret 1 F25.0 Skizo-affektive psykoser, akut psykose, manisk type 1 F31 Bipolar affektiv sindslidelse 1 F31.2 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t. mani med psykotiske symptomer 2 F31.3 Bipolar affektiv sindslidelse, p.t. depression af lettere eller moderat grad 1 F31.9 Bipolar affektiv sindslidelse, uspecificeret 3 F32.9 Depressiv enkeltepisode, uspecificeret 1 F42.9 Obsessiv-kompulsiv tilstand, uspecificeret 1 F43.0 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner, akut belastnings-(stress-)reaktion 2 Antal 18

19 Hoveddiagnose F43.1 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner, posttraumatisk belastnings-(stress-)reaktion 5 F43.20 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner, depressiv reaktion, kortvarig 1 F43.21 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner, depressiv reaktion, længerevarende 1 F43.23 Reaktioner på svær belastning, tilpasningsreaktioner, tilpasningsreaktion omfattende andre affekter 1 F60.0 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, paranoid personlighedsstruktur 1 F60.1 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, skizoid personlighedsstruktur 2 F60.2 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, dyssocial personlighedsstruktur 17 F60.3 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, emotionelt ustabil personlighedsstruktur 4 F60.30 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, emotionelt ustabil personlighedsstruktur, impulsiv 1 type F60.31 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, emotionelt ustabil personlighedsstruktur, 1 borderline type F60.4 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, histrionisk personlighedsstruktur 2 F60.8 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, anden specifik forstyrrelse af 3 personlighedsstrukturen F60.9 Forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret 32 F61.0 Forstyrret personlighedsstruktur, blandet og anden type, blandet type 1 F62 Non-organisk personlighedsændring 1 F62.0 Non-organisk personlighedsændring, personlighedsændring efter katastrofeoplevelser 1 F65.4 Seksuelle afvigelser (perversioner, parafilier), pædofili 1 F70 Mental retardering af lettere grad, påvirkning af adfærden, uspecificeret 5 F71.9 Mental retardering af middel grad, påvirkning af adfærden, uspecificeret 2 F84.5 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser, Aspergers syndrom 1 F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret 1 F90.0 Hyperkinetiske forstyrrelser, forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed 2 F90.1 Hyperkinetiske forstyrrelser, hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse 1 F90.9 Hyperkinetiske forstyrrelser, hyperkinetisk forstyrrelse, uspecificeret 2 F99 Psykisk lidelse eller forstyrrelse, ikke på anden måde specificeret 1 Q98.0 Klinefelters syndrom 1 Z04.6 Undersøgelse og observation af andre årsager, Psykiatrisk undersøgelse og observation begæret af myndigheder 3 Samlet antal afgivne mentalerklæringer 212 *En observand er diagnosticeret med den sjældne organiske hjernelidelse kongenit bilateralt perisylvant syndrom Antal 19

20 BILAG 1 Tabel 5 MISBRUGSDIAGNOSER Misbrugsdiagnose Antal F10.xx Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol 21 F11.xx Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af opioider 4 F12.xx Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af cannabinoider 19 F13.xx Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af sedativa eller 1 hypnotika F14.xx Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af kokain 4 F15.xx F19.xx Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af andre centralstimulerende stoffer Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af multiple eller af andre psykoaktive stoffer I alt

21 BILAG 1 Tabel 6 ALDERSFORDELING Mænd Kvinder I alt år år år år år år år år I alt Tabel 7 ETNISK BAGGRUND Af de 261 sager, der indgik i 2009, omhandlede de 115 (44 %) observander med en anden etnisk baggrund end dansk og grønlandsk. Heraf blev der afgivet erklæring i 68 sager vedrørende 60 mænd og 8 kvinder. Disse sager fordeler sig således: Mænd Kvinder I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Vesteuropa/Nordamerika Østeuropa Mellemøsten Tyrkiet Asien Nordafrika Afrika, resten Latinamerika I alt af disse observander, heraf 29 mænd og 6 kvinder, blev ved undersøgelsen fundet sindssyge og dermed omfattet af straffelovens 16, stk. 1, 1. pkt. En mand var fundet lettere mentalt retarderet og dermed omfattet af straffelovens 16, stk fandtes omfattet af straffelovens

22 BILAG 1 Tabel 8 ANTAL UNDERSØGTE FORDELT EFTER HVILKEN PARAGRAF I STRAFFELOVEN, DE FANDTES OMFATTET AF Paragraf i straffeloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1034, 29.oktober 2009 Antal 16, stk. 1, 1. pkt. Sindssyg Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller 89 tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke 16, stk. 1, 1. pkt. Ligestillet Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller 4 tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke 16, stk. 1, 2. pkt. Mentalt retarderet i højere grad Tilsvarende gælder personer, der var mentalt 2 retarderede i højere grad 16, stk. 1, 3. pkt. - Patologisk rus eller tilsvarende Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse 1 af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor 16, stk. 1, jf. 73 ( ikke sindssyg på gerningstidspunktet, men på undersøgelsestidspunktet ) 2 16, stk. 2 - Lettere mentalt retarderet - "ligestillet" Personer, der på gerningstiden var mentalt 5 retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering 69 Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld 94 udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjentligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i 68, 2. pkt. Benådningsandragende 10 Hverken 16 eller 69 5 I alt

23 BILAG 1 Tabel 9 ANBEFALET FORANSTALTNING Klinikkens anbefalede foranstaltning Antal Dom til anbringelse, psykiatrisk afdeling 7 Dom til psykiatrisk behandling, tilsyn af kriminalforsorgen 37 Dom til ambulant psykiatrisk behandling, tilsyn af kriminalforsorgen, indlæggelse efter beslutning af 63 kriminalforsorgen og overlægen Dom til ambulant psykiatrisk behandling, indlæggelse efter overlægens beslutning 4 Dom til anbringelse, psykiatrisk afdeling, indtil straffen kan fuldbyrdes 3 Dom til psykiatrisk behandling, tilsyn af kriminalforsorgen, indtil straffen kan fuldbyrdes 1 Dom til anbringelse (mentalt retarderet) 2 Dom til tilsyn med mulighed for anbringelse (mentalt retarderet) 3 Dom til tilsyn (mentalt retarderet) 1 Dom til ungdomssanktion (straffelovens 74a) 6 Dom til at undergive sig bestemmelser i lov om social service (tidl. bistandsloven) 2 Dom til tilsyn af kriminalforsorgen (som særforanstaltning) 2 Forvaring 4 S-Sag, forelægges Visitationsudvalget 6 Ingen særforanstaltning 59 Andet 2 Benådning anbefales 9 Benådning anbefales ikke 1 I alt

24 BILAG 1 Tabel 10 SIGTEDE EFTER STRAFFELOVENS 119, DIAGNOSTISK FORDELING Retspsykiatrisk Klinik modtog i sager, hvor observanden var sigtet efter straffelovens 119, dvs. vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste. Af disse sager var to fremsendt to gange, hvorfor antallet af sigtede personer efter denne paragraf er 36. Den diagnostiske fordeling af de sigtede i 119-sager fremgår af nedenstående tabel. Ni af de henviste udeblev fra mentalobservation, hvorfor der ikke blev udarbejdet erklæring. De øvrige 27 fik ved undersøgelsen stillet følgende diagnoser: F06.2 Organisk paranoid eller skizofreniform sindslidelse 2 F10.2 Psykiske lidelser eller forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol, 1 afhængighedssyndrom F20 Skizofreni 2 F20.0 Skizofreni, paranoid skizofreni 5 F20.3 Skizofreni, udifferentieret (blandet) skizofreni 1 F20.9 Skizofreni, skizofreni, uspecificeret 3 F21 Skizotypisk sindslidelse 1 F22 Paranoide psykoser 1 F31.2 Bipolar affektiv sindslidelse, bipolar affektiv sindslidelse, p.t. mani med 1 psykotiske symptomer F31.9 Bipolar affektiv sindslidelse, bipolar affektiv sindslidelse, uspecificeret 1 F60.2 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, dyssocial 3 personlighedsstruktur F60.4 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen, histrionisk 1 personlighedsstruktur F60.9 Forstyrrelser af personlighedsstrukturen, uspecificeret 1 F70.9 Mental retardering af lettere grad 1 F71.9 Mental retardering af middel grad 2 F90.0 Hyperkinetiske forstyrrelser, uspecificeret 1 I alt 27 24

25 BILAG 1 Fig. 1 SIGTEDE EFTER STRAFFELOVENS 119, GRUPPERET EFTER FORURETTEDES ERHVERV Social- og sundhedspersonale; 12 Fængselspersonale; 2 Pædagogisk personale; 5 Politibetjente; 8 Social- og sundhedspersonale Pædagogisk personale Politibetjente Fængselspersonale Togpersonale Togpersonale; Opgørelsen er foretaget på baggrund af 30 sager, idet 3 af de 27 sager, hvor observanden var sigtet efter straffelovens 119, havde flere end en sigtelse. ASYLSAGER Retspsykiatrisk Klinik har i 2009 ikke modtaget asylsager med anmodning om at foretage psykiatrisk undersøgelse. 25