Pasningsvejledning Natalmus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pasningsvejledning Natalmus"

Transkript

1 Pasningsvejledning Natalmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Hunnerne hos natalmus har det største antal dievorter (op til 12 par) blandt alle gnavere. I privat hold findes arten Mastomys natalensis. Foto: Kenneth Worm 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet levealder 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur 6 Stimulering og behov for motion 7 Fodring 8 Sociale behov 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel 11 Øvrige informationer cm (uden hale), g; hanner størst 1-3 år gammel Typisk nataktiv, men kan også være aktiv om dagen Bur/terrarium min. 90 x 50 cm med rigeligt klatre- og gravemuligheder samt skjul Kræver gnavemateriale Klatrer og graver godt; kan også svømme Kan med rette træning blive tam Æder primært frø, frugt og hvirvelløse dyr Lever naturligt i sociale grupper; skal altid holdes flere sammen Drægtig i ca. 3-3,5 uger og føder typisk 6-12 unger Bemærk: Uegnet som kæledyr til mindre børn 1 Dyreart Mastomys natalensis (synonym: Praomys natalensis) Natalmus (Natal multimammate mouse/rat, natal mastomys, common African rat, African softfurred rat) Natalmusen er en gnaver (Rodentia) tilhørende familien Muridae (Ægte mus), som er den mest artsrige familie blandt alle pattedyr med mere end 700 arter af mus, rotter, ørkenrotter, pigmus m.fl. Slægten Mastomys omfatter 8 arter (der er dog ikke enighed om klassificeringen), som alle er naturligt udbredt i Afrika. Af dem findes formodentlig kun M. natalensis i privat hold i Danmark. 2 Fuldvoksen størrelse Natalmus ligner udadtil lidt den almindelige brune rotte, men er dog ikke tæt beslægtet hermed. Natalmus er mindre end den brune rotte, men større end den almindelige husmus. Kropslængden er ca cm plus halen i knap tilsvarende Udbredelse og levesteder Natalmus forekommer i stort set hele Afrika syd for Saharaørkenen og er formentlig én af de mest almindelige gnaverarter i Afrika. De lever i stort set alle slags miljøer og er meget tilpasningsdygtige. I landbrugsområder og landsbyer kan den være et alvorligt skadedyr, der spiser afgrøder og forurener mad. Læs mere i afsnit 11. Dyrenes Beskyttelse Side 1 af 5

2 længde. Vægten ligger på omkring g. Hanner er typisk lidt større end hunner. Kønnene kendes let fra hinanden ved hunnernes tydelige dievorter og kønsmodne hanners testikler under haleroden. Natalmus engelske populærnavn ( multimammate gældende for alle arter i slægten) skyldes hunnens mange tydelige dievorter på bugen, der kan tælle fra 8-12 par, hvilket er det største antal blandt alle gnavere. Pelsen er relativt lang, blød og i sin naturlige form grå-brun i farven og lysere på undersiden. Der findes dog i fangenskab mange fremavlede varianter med forskellige populærnavne varierende i farven og med eller uden aftegninger. Halen syner nøgen, men er beklædt med små fine hår. Ørerne er relativt store, afrundede og opretstående. 3 Forventet levealder Den typiske levealder for natalmus i fangenskab er 2-3 år, evt. lidt mere. Hanner bliver oftest ældst. Natalmus ses dog ofte at rammes af kræft, hvilket betyder, at mange individer kun bliver omkring 1 år. Natalmus findes i mange forskellige fremavlede former med varierende farve og evt. aftegninger. Foto: Vladimír Motycka, Kenneth Worm 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Natalmus er i naturen typisk nataktive, men de kan i fangenskab ses at være aktive både dag og nat. Natalmus har deres reder i mørke hulrum, sprækker eller lignende, eller de graver deres eget gangsystem, hvor de kan skjule sig og bygge rede. Natalmus lever i sociale grupper og skal altid holdes mindst to sammen, men helst i harmoniske grupper, hvis pladsen er tilstrækkelig. Natalmus kan holdes i et bur eller et terrarium med låg af trådnet. Størrelsen for 2-4 individer skal være mindst 90 x 50 cm og 40 cm i højden, men meget gerne større. Ved flere individer øges arealet som udgangspunkt med ca % per ekstra individ, evt. mere efter behov for at gruppen forbliver harmonisk. Træ er generelt et dårligt burmateriale, da det let suger urin og natalmusene eventuelt kan gnave sig ud. Fordelen ved et terrarium er blandt andet, at der kan anlægges et tykt bundlag, som natalmusene kan grave og rode i, uden at bundmaterialet sviner uden for anlægget (som det vil ske i f.eks. et tremmebur). Derfor anbefales som udgangspunkt et terrarium til disse dyr. Bemærk også, at tremmebure er uegnede ved unger, da de let vil kunne undslippe. Da natalmus klatrer godt, skal anlægget udnyttes godt i højden med rigelige klatrefaciliteter. Inventaret skal bestå af et netværk af grene i forskellige tykkelser (f.eks. fra bøg, birk, æble- eller pæretræ), rør, klipper/sten og andet, der giver klatremuligheder og skjul. En eller flere redekasser (f.eks. i træ) skal altid være tilgængelige sammen med rigeligt redemateriale i form af støvfrit hø, halm og/eller neutrale papirstrimler. Forskelligt slags legetøj til gnavere kan også være en del af inventaret. Bundlaget skal bestå af f.eks. sand/jord, spåner, hampestrøelse, bøgeflis eller andre ikke-støvende produkter (ikke savsmuld og granspåner). Mest optimalt er, hvis bundlaget er så dybt og i en type, at natalmusene kan grave gange i det, men som minimum skal der i anlægget altid være gravemuligheder (f.eks. i en kasse). Anlægget skal placeres over gulvet uden for træk, røg og direkte sol, og med en naturlig belysning i en naturlig døgnrytme (f.eks. dagslys). Synlige ekskrementer og foderrester fjernes, og frisk drikkevand gives dagligt. Afhængigt af type skal bundmaterialet skiftes ca. 1-2 gange ugentligt (evt. sjældnere i større anlæg), og inventaret aftørres ugentligt, så hygiejnen altid er god. Sæt dog lidt af redematerialet tilbage efter grundig rengøring, så nogle duftstoffer bevares, og Menneske & dyr Natalmus opdrættes mange steder som foderdyr til slanger og andre krybdyr, og de bruges også som forsøgsdyr. Brugen af arten som familiedyr er først opstået relativt nyligt. De natalmus, der findes i privat hold i dag, tilhører samme art og stiller derfor nøjagtig samme krav til hold, aktiviteter og stimuli for at trives i fangenskab - uanset brug. Lugtfrie dyr? Natalmus siges ofte at være lugtfrie, men ingen lugtgener forudsætter jævnlig rengøring af deres anlæg. Hvor ofte anlægget skal rengøres, afhænger af anlæggets størrelse og antal dyr, man har gående. Generelt gælder det, at jo større anlæg med relativt få dyr, des sjældnere rengøring er nødvendigt. Dyrenes Beskyttelse Side 2 af 5

3 stress hos dyrene på de måde mindskes. 5 Særlige pasningsbehov, herunder krav til temperatur Natalmus holdes som udgangspunkt bedst indendørs ved stuetemperatur. Ved brug af terrarier som anlæg skal det altid have et låg af f.eks. trådnet, og det skal stå i et rum med god udluftning, så en tilstrækkelig ventilering af anlægget sikres. Gnavemateriale som usprøjtede grene skal altid være tilgængeligt for at sikre naturligt tandslid. 6 Stimulering og behov for motion Natalmus er meget adrætte dyr og gode til at klatre, og rigeligt klatrefaciliteter er derfor vigtigt. Derudover svømmer natalmus relativt godt. Er bundsubstratet blødt nok, er natalmus også i stand til at grave underjordiske gangsystemer. Natalmus kan eventuelt stimuleres til at grave deres egne huler i jorden ved med vand at fugtiggøre sandjorden i en stor bakke eller i bundlaget. Forskellige fødeemner kan gemmes rundt omkring i anlægget, både oppe og nede, så natalmusene stimuleres ved at lede efter dem. Løbehjul (med fast bund, ikke tremmer) kan installeres som supplement til (aldrig som erstatning for) et ellers rummeligt og stimulerende anlæg. Natalmus kan med den rette træning blive tamme og f.eks. lære at hoppe op i hånden. Træning kan være en stimulerende aktivitet for dyrene og endvidere være en fordel for begge parter f.eks. i forbindelse med håndtering. At gøre natalmus helt tamme kræver dog tålmodig og konsistent træning, og hos nogle individer kan det være svært. Natalmus må ikke løftes i selve halen, og kun hvis absolut nødvendigt kan der nænsomt og kortvarigt løftes helt inde ved haleroden, mens der støttes under kroppen. Løftes de i halen kan de panikke, evt. bide i forsvar og dreje rundt om sig selv, hvorved halen kan risikere at brække af. Bemærk, at natalmus meget let kan klemme sig ind gennem selv små revner og sprækker, så har man tamme individer løbende uden for anlægget, skal området sikres for huller, sprækker og lignende, og de skal være under konstant opsyn. 7 Fodring Natalmus kan med tålmodig og konsistent træning blive tamme. Løft aldrig natalmus i halen, da denne kan risikere at knække af. Foto: Batwrangler Aggressive natalmus Selvom natalmus normalt er fredelige dyr, kan nogle individer (specielt hanner) være mere aggressive og finde på at bide. Det er dog meget afhængigt af avlen, hvorvidt individer har tendens til at blive aggressive. Det anbefales derfor at forhøre sig om historikken i adfærden hos avlsstammen, før man anskaffer sig natalmus, som man gerne vil kunne gøre tamme og håndtere. Natalmus er altædende og æder dermed både vegetabilsk og animalsk føde. Føden består i naturen primært af diverse frø og frugt, suppleret med insekter og andre hvirvelløse dyr. I områder, hvor de lever tæt på mennesker, består natalmusens føde i høj grad af husaffald, opbevaret mad og diverse afgrøder. Som basisfoder gives en god universal-gnaverblanding suppleret dagligt med lidt vasket frugt og grønt (f.eks. æble, pære, banan, gulerod, diverse kål, broccoli mv.), evt. tørt brød, samt lidt hvirvelløse dyr (f.eks. melorme). Vitamintilskud kan gives i pulverform strøet over foderet. Frisk drikkevand skal altid være tilgængeligt. 8 Sociale behov Dyrenes Beskyttelse Side 3 af 5

4 I naturen lever natalmus typisk i familiegrupper, hvor flere familier sagtens kan ses at leve sammen og således danne en koloni. I naturen varierer det, hvorvidt kolonifæller er aggressive over for fremmede individer eller hurtigt accepterer nye individer ind i flokken. Grundet natalmus naturligt store sociale behov skal de altid holdes flere sammen, aldrig alene. De trives bedst i grupper, men yngler samtidig meget let, hvorfor man skal holde kønnene adskilt, hvis man ikke ønsker unger. Både grupper af hanner eller hunner kan trives sammen, men hunnerne er typisk mindst problematiske at holde i grupper, og konflikter opstår sjældent, hvis pladsen er tilstrækkelig. En gruppe vil i fangenskab også ofte relativt let acceptere et nyt individ ind i flokken, selvom man dog altid skal være opmærksom på eventuelle konflikter ved sammensætning. 9 Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation Natalmus yngler meget hurtigt og effektivt, når omgivelserne er gunstige. De kan yngle året rundt med to eller flere kuld årligt, men højsæsonen for yngel er typisk fra slutningen af og til efter regnsæsonen, hvor der er rigelig og lettilgængelig føde. Brunst hos hunnen forekommer ca. hver dag. Også i fangenskab yngler natalmus meget let og flittigt, så ved hold af han og hun sammen er der næsten garanti for unger. Sammensætning af et par til kontrolleret parringsforsøg sker bedst ved at sætte hunnen ind i hannens anlæg eller på neutralt område. En del af parringsritualet er, at hannen jager hunnen rundt, før de parrer sig, og hertil kræves tilstrækkelig plads og skjul, så hunnen altid har mulighed for at undslippe hannen. Hunnen kan blive drægtig igen umiddelbart efter en fødsel, hvorfor hun her skal adskilles fra eventuelle hanner, så hun ikke overbelastes. Hunnen kan finde på at æde sine unger, hvis hun er stresset eller eventuelt uerfaren (f.eks. ved de første kuld). En passende redekasse er derfor meget vigtig for at sikre hende og ungerne fred og ro. Er der mange individer i flokken, kan hun eventuelt før fødslen flyttes for sig selv, så omgivelserne er mere rolige. Drægtighedsperioden er ca dage, og kuldstørrelsen er normalt ca unger, men helt op til 22 unger er set. De mange dievorter, som hunnen har, kan udover at gøre hunnen i stand til at die et stort kuld muligvis også skyldes, at natalmus-hunner i naturen deler reder og dier hinandens unger. Natalmus er sociale dyr, der altid skal holdes flere sammen, gerne i grupper, såfremt pladsen er tilstrækkelig. Hunner kan få helt op til 22 unger i ét kuld (dog typisk 6-12 unger), og i naturen ses de at die hinandens unger. Foto: Vladimír Motycka Uegnet til mindre børn Natalmus kan gøres tamme, men det kræver oftest en del tålmodighed og jævnlig, konsistent træning. Derfor er de uegnede som kæledyr til mindre børn. De nyfødte unger er blinde, lyserøde og kun sparsomt pelsklædte, og de vejer knap ca. 2 g. Øjnene åbnes efter ca. 2 uger, hvor de også begynder at indtage lidt fast føde ved siden af modermælken. Fravænningen sker i 3-4-ugers-alderen. Bemærk, at en moder med små unger kan blive mere aggressiv over for såvel mennesker som artsfæller, og hun og ungerne bør få helt ro og fred, indtil ungerne i ca. 4-ugers-alderen er selvstændige og kan fjernes fra moderen. Kønsmodenhed optræder i ca. 2-3-måneders-alderen, hvor ungerne senest skal fjernes fra deres forældre og skilles i køn for således at undgå, at de parrer sig med hinanden. Avl mellem nærtbeslægtede individer skal altid undgås, da det resulterer i indavl, der kan have negative sundheds- og adfærdsmæssige konsekvenser for afkommet. Selvom kønsmodenhed kan optræde allerede som et par måneder gamle, bør de endvidere først yngle første gang, når de er fuldtudviklede og har opnået en tilnærmelsesvis fuldvoksen størrelse. 10 Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel Ved tegn på sygdom, f.eks. diarré, skal dyrlægen hurtigt opsøges, da natalmus hurtigt kan blive dehydrerede og dø som følge heraf. Dyrenes Beskyttelse Side 4 af 5

5 Powered by TCPDF ( Forskellige typer kræft er meget normalt hos specielt ældre (men ses også hos yngre) natalmus, bl.a. i mave-tarm-systemet. Nogle kræftformer formodes at være arvelige, mens andre typer muligvis primært forårsages af miljømæssige faktorer (f.eks. pådragelse af en virus). Den høje forekomst af kræft skyldes formodentligt, at mange natalmus, som i dag bruges som familiedyr, oprindeligt stammer fra individer brugt som forsøgsdyr, hvor man bevidst har fremavlet visse træk, heriblandt tendensen for kræft, for således at kunne studere tilstandene. Natalmus kan også have speciel tendens (i forhold til andre gnavere) til at rammes af slidgigt. Nogle fremavlede varianter kan lide af arvelige sygdomme eller defekter, som nedsætter deres trivsel. Det anbefales altid kun at anskaffe sig og avle på natalmus, som er sunde og raske. 11 Øvrige informationer Udbredelse og levesteder Natalmus menes oprindeligt at stamme fra savanne-miljøet i det sydlige Afrika, men arten er i dag udbredt i hele Afrika syd for Sahara-ørkenen med undtagelse af Afrikas sydvestligste del. Den er formentlig én af de mest almindelige gnaver-arter i Afrika. De lever i stort set alle slags miljøer fra skov, savanne, græs/busksteppe til landbrugsområder, haver og landsbyer. De forekommer dog ikke i byer, formentligt fordi de her udkonkurreres af den introducerede og mere aggressive sorte rotte (Rattus rattus). Arten er, udover meget hyppigt forekommende, tilpasningsdygtig og lever også helt tæt på mennesker (i nogle områder kun tæt på mennesker), hvorfor den på ingen måde er truet (IUCN: Least concern). Flere informationer For kontakt til praktikere forhør dig hos Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr ( Natalmus spreder sygdomme Natalmus i naturen fungerer som vært for Lassa virussen, som ved smitte (fra husholdningsartikler eller mad inficeret via natalmus urin og ekskrementer) forårsager den potentielt dødelige Lassafeber hos primater, inklusive mennesker. Symptomerne på Lassafeber minder meget om dem for malaria og ebola. Lassa virussen forekommer kun naturligt i Vestafrika, hvor den er vidt udbredt, men via turisme og smitte mellem mennesker (f.eks. ved hospitalsophold) er der også set tilfælde af sygdommen andre steder i verden. Der findes ingen vaccine eller behandling, og virussen vil ved smitte blive i kroppen, blandt andet i sæd. Symptomerne kan dog behandles. Vilde natalmus har desuden været med til at sprede pest rundt i Afrika ved at fungere som vært for inficerede lopper, som blev indført med den sorte rotte (Rattus rattus) til det sydlige Afrika omkring år Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske Pattedyr. Beskrivelserne er dermed et udtryk for, hvordan vi mener, arten bør holdes, således at dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldes. Der tages forbehold for, at arten kan holdes på andre velfærdsmæssigt forsvarlige måder end dem beskrevet. Ligeledes tages forbehold for, at ny viden om artens biologi og erfaringer med dens hold kan foreligge efter udarbejdelsen af denne vejledning. 1. version. December 2013 Dyrenes Beskyttelse Side 5 af 5

Pasningsvejledning Pigmus

Pasningsvejledning Pigmus Pasningsvejledning Pigmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tyrkisk pigmus (Acomys cilicicus), som her på billedet, er muligvis en underart af egyptisk pigmus, men den har på nuværende tidspunkt artstatus.

Læs mere

Pasningsvejledning Kinesisk hamster

Pasningsvejledning Kinesisk hamster Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske

Læs mere

Pasningsvejledning Husmus

Pasningsvejledning Husmus Pasningsvejledning Husmus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Husmus (Mus musculus) findes i mange forskellige fremavlede varianter. De bruges både som familiedyr, forsøgsdyr og foderdyr, men uanset

Læs mere

Pasningsvejledning Zebramus

Pasningsvejledning Zebramus Pasningsvejledning Zebramus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene I privat hold i Danmark findes tilsyneladende to arter af zebramus, hvoraf Lemniscomys striatus (billedet) formentlig er mest almindelig.

Læs mere

Pasningsvejledning Degu

Pasningsvejledning Degu Pasningsvejledning Degu Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Deguen (Octodon degus) er den eneste art i familien Octodontidae, der holdes privat i Danmark. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenspringmus

Pasningsvejledning Ørkenspringmus Pasningsvejledning Ørkenspringmus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lille ørkenspringmus (Jaculus jaculus), som her på billedet, er den mest almindelige af de to ørkenspringmusarter, der holdes privat

Læs mere

Pasningsvejledning Buskhalemus

Pasningsvejledning Buskhalemus Pasningsvejledning Buskhalemus Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Buskhalemus (Sekeetamys calurus) tilhører gruppen af ørkenrotter, som alle er tilpasset et tørt klima. Kun denne art findes i slægten Sekeetamys.

Læs mere

Pasningsvejledning Tenreks

Pasningsvejledning Tenreks Pasningsvejledning Tenreks Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Tenreks kaldes på dansk også børstesvin og er unikke for Madagaskar. Tenreks ligner pindsvin men er ikke nærtbeslægtede med dem. Billedet

Læs mere

Pasningsvejledning Hamsterrotter

Pasningsvejledning Hamsterrotter Pasningsvejledning Hamsterrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Gambiansk kæmperotte (Cricetomys gambianus) er den hamsterrotte-art, der hyppigst forekommer i privat hold i Danmark. Hamsterrotter

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover

Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Pasningsvejledning Afrikansk dværgsyvsover Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Syvsovere er formentlig en af de ældste grupper af gnavere, der findes i dag. Navnet syvsover kommer af, at arterne fra tempereret

Læs mere

Pasningsvejledning Fedthalemus

Pasningsvejledning Fedthalemus Pasningsvejledning Fedthalemus Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Fedthalemus (Pachyuromys duprasi) tilhører gruppen af ørkenrotter, der alle er tilpasset et tørt, varmt miljø. Foto: Vladimír Motycka

Læs mere

Pasningsvejledning Rotte

Pasningsvejledning Rotte Pasningsvejledning Rotte Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Den brune rotte (Rattus norvegicus), som i sin tamme form kaldes tamrotte, er nok ét af de mest succesrige pattedyr i verden og findes

Læs mere

Pasningsvejledning Ørkenrotter

Pasningsvejledning Ørkenrotter Pasningsvejledning Ørkenrotter Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Almindelig ørkenrotte (Meriones unguiculatus) er den mest almindelige af ørkenrotterne i privat hold. Foto: Vladimír Motycka 1 Dyreart

Læs mere

Pasningsvejledning Korthalet opossum

Pasningsvejledning Korthalet opossum Pasningsvejledning Korthalet opossum Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Korthalet opossum (Monodelphis domestica) tilhører de amerikanske pungdyr. Usædvanligt for pungdyr generelt har hunnen ingen pung

Læs mere

Pasningsvejledning Børstesvin

Pasningsvejledning Børstesvin Pasningsvejledning Børstesvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Børstesvinet (Tenrec ecaudatus) er en af de største arter af insektædere. Foto: Joachim S. Müller 1 Dyreart 2 Fuldvoksen størrelse 3 Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Lemminger

Pasningsvejledning Lemminger Pasningsvejledning Lemminger Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Lemminger er tæt beslægtede med blandt andet markmus og mosegris. Steppelemming (Lagurus lagurus), som her på billedet, er den lemming-art,

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin

Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Pasningsvejledning Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Familien Erinaceidae, som afrikansk hvidbuget dværgpindsvin tilhører, består af godt 20 arter af piggede og hårede

Læs mere

Pasningsvejledning Guldhamster

Pasningsvejledning Guldhamster Pasningsvejledning Guldhamster Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Guldhamstere (Mesocricetus auratus) i fangenskab stammer formentlig alle fra meget få vilde individer fanget i Syrien i 1930 erne.

Læs mere

Pasningsvejledning Dværghamstere

Pasningsvejledning Dværghamstere Pasningsvejledning Dværghamstere Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyrene Vinterhvid dværghamster (Phodopus sungorus) er én af de tre ægte dværghamster-arter, der holdes i fangenskab. Foto: Vladimír

Læs mere

Pasningsvejledning Genette

Pasningsvejledning Genette Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1

Læs mere

Pasningsvejledning Chinchilla

Pasningsvejledning Chinchilla Pasningsvejledning Chinchilla Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Langhalet chinchilla (Chinchilla lanigera) er én af to eksisterende chinchilla-arter i naturen. Denne art er dog den eneste, der holdes

Læs mere

Pasningsvejledning Jordegern

Pasningsvejledning Jordegern Pasningsvejledning Jordegern Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyrene Af de 25 nulevende arter af jordegern i naturen findes kun sibirisk jordegern (Tamias sibiricus), som her på billedet, og canadisk jordegern

Læs mere

Pasningsvejledning Kænguruer

Pasningsvejledning Kænguruer Pasningsvejledning Kænguruer Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Brunhalset kænguru (Macropus rufogriseus) er én af tre kænguruarter, der kan findes i privat hold i Danmark. Foto: Paddy Ryan 1

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Pasningsvejledning Næsebjørn

Pasningsvejledning Næsebjørn Pasningsvejledning Næsebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Der findes 4 nulevende arter af næsebjørne, hvor Nasua nasua er den eneste, der findes i privat hold i Danmark. Foto: David Schenfeld

Læs mere

Pasningsvejledning Kanin

Pasningsvejledning Kanin Pasningsvejledning Kanin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret De kaniner, der holdes som familiedyr, stammer fra den europæiske vilde kanin (Oryctolagus cuniculus). Kaniner er blevet holdt og avlet

Læs mere

Pasningsvejledning Manguster

Pasningsvejledning Manguster Pasningsvejledning Manguster Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Dværgmangust (Helogale parvula) er Afrikas mindste rovdyr. Foto: OZinOH 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Dyreart Fuldvoksen størrelse Forventet

Læs mere

Pasningsvejledning Pragtegern

Pasningsvejledning Pragtegern Pasningsvejledning Pragtegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Nogle pragtegern er meget flotte i farverne, og Prevosts pragtegern (Callosciurus prevostii) siges at være et af de mest farverige

Læs mere

Pasningsvejledning Marsvin

Pasningsvejledning Marsvin Pasningsvejledning Marsvin Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Det domesticerede marsvin er blevet holdt af mennesker i flere tusinde år og anses som en selvstændig art, der ikke naturligt forekommer

Læs mere

Pasningsvejledning Surikat

Pasningsvejledning Surikat Pasningsvejledning Surikat Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Tidligere kaldte man surikater for desmerdyr, men i dag placeres de og mangustere i deres egen familie og kaldes for mungodyr. Surikaten

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern

Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Pasningsvejledning Sisler og klippeegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Trettenstribet sisel (Spermophilus tridecemlineatus) er den mindste af sislerne og kendes ved de karakteristiske rygstriber.

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Pasningsvejledning Vaskebjørn

Pasningsvejledning Vaskebjørn Pasningsvejledning Vaskebjørn Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Vaskebjørnen (Procyon lotor) kan blive den største af alle halvbjørnene. Denne art er den bedst kendte, i såvel fangenskab som i

Læs mere

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern

Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Pasningsvejledning Korthovedet flyvepungegern Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Korthovedet flyvepungegern (Petaurus breviceps) omfatter 5-7 underarter med forskellige udbredelsesområder i Australien,

Læs mere

Pasningsvejledning Springtamarin

Pasningsvejledning Springtamarin Pasningsvejledning Springtamarin Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Springtamarinen (Callimico goeldii) tilhører silkeaberne, som også omfatter marmosetter, tamariner og løveaber. Af alle primater

Læs mere

Pasningsvejledning Præriehund

Pasningsvejledning Præriehund Pasningsvejledning Præriehund Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Sorthalet præriehund (Cynomys ludovicianus) tilhører egernfamilien. Af de fem nulevende arter af præriehunde er sorthalet præriehund

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et fedthalemus-opdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.

Unger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle. Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog

Læs mere

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe

Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Pasningsvejledning Dværgsilkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Dværgsilkeaben (Cebuella pygmaea) hører til Nye Verdens aber, der alle er trælevende og lever i Sydamerika. Af primaterne er

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

2 Fuldvoksen størrelse. 3 Forventet levealder. 4 Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur Pasningsvejledning Hvidøret og sortøret silkeabe Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Hvidøret silkeabe (Callithrix jacchus) er en af de primatarter, der hyppigst ses i privat hold. Af alle primater

Læs mere

Pasningsvejledning Løveaber

Pasningsvejledning Løveaber Pasningsvejledning Løveaber Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Gylden løveabe (Leontopithecus rosalia) er en af de to arter af løveaber, der findes i privat hold i Danmark. Kun silkeaber er lovlige

Læs mere

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus

Mus i formidlingen i Guldager Naturskole. Ægte Mus Mus i formidlingen i Guldager Naturskole Ægte Mus Halsbåndmus (Sylvaemus flavicollis) er et af de medlemmer af de ægte mus, som ofte kikker indenfor. Fra november og frem kan man risikere at få besøg af

Læs mere

Pasningsvejledning Ilder

Pasningsvejledning Ilder Pasningsvejledning Ilder Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Ilderen har været holdt af mennesker i ca. 2500 år, dog først inden for de seneste år som familiedyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse 1 Dyreart 2 Fuldvoksen

Læs mere

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone

Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone Pasningsvejledning for art Blåpandet amazone og Gulvinget Blåpandet amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona aestiva aestiva. Dansk navn: Blåpandet amazone Videnskabeligt navn: Amazona aestiva xanthopteryx

Læs mere

Pasningsvejledning Tamariner

Pasningsvejledning Tamariner Pasningsvejledning Tamariner Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyrene Paryktamarinen (Saguinus oedipus) er kritisk udryddelsestruet. Den samlede bestand af arten i naturen anslås at være blot omkring

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm.

Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone. 1. Dyreart. 2. Fuldvoksen størrelse: Gulkindet amazone ca. 35 cm. Ecuador ca. 33 cm. Pasningsvejledning for art Gulkindet amazone og Ecuador amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Dansk navn: Videnskabeligt navn: Dansk navn: Amazona autumnalis autumnalis. Gulkindet amazone Amazona autumnalis

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone

Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone. 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Pasningsvejledning for art Cuba amazone og Tucuman amazone 1. Dyreart Videnskabeligt navn, Amazona leucocephala leucocephala Dansk navn: Cuba amazone Videnskabeligt navn: Amazona Tucumana Dansk navn: Tucuman

Læs mere

Pasningsvejledning for silkeaber

Pasningsvejledning for silkeaber Pasningsvejledning for silkeaber Formålet med denne pasningsvejledning er at sikre at, silkeaber holdes korrekt og at udbrede kendskabet til silkeabehold så flere får glæde ved at holde disse fantastiske

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Pasningsvejledning Kat

Pasningsvejledning Kat Pasningsvejledning Kat Sværhedsgrad: Lidt krævende Kort om dyret Tamkatten stammer oprindeligt fra den afrikanske vildkat og har været holdt af mennesker i mange tusinde år. Tamkatten har dog grundlæggende

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Pelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage

Pelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem

Læs mere

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet

Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITY Minks brug af halm gennem året Jens Malmkvist Aarhus Universitet Mink skal have permanent adgang til halm Bekendtgørelse 1553 20 Minks miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse.

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg?

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium

Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Pasningsvejledning Afrikanske karpelaks - til det beplantede stueakvarium Om karpelaks Karpelaks-ordenen (Characiformes) omfatter 14-18 familier med over 2000 arter af diverse karpelaks, tetraer, piratfisk,

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger.

Avl med kaniner. Forberedelse Der er flere overvejelser man bør gøre sig inden der planlægges unger. Avl med kaniner. Her er avlsprocessen beskrevet fra forberedelsen af et kuld til ungerne bliver 8 uger. Det er skrevet på en måde, så det giver svar på langt de fleste spørgsmål, som jeg hidtil har fået

Læs mere

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER

Astrid Falk. Terrariet. - en grundbog ATELIER Astrid Falk Terrariet - en grundbog ATELIER Forord Kornsnoge er populære beboere i terrariet og opdrættes forholdsvis ofte. Billedet viser en unge, som kun er et par måneder gammel. Ide senere år er antallet

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Kategori 2 Selskabshunde

Kategori 2 Selskabshunde Pasningsvejledning hund Kategori 2 Selskabshunde ID-nummer i Dansk Hunderegister (udfyldes af sælger) Det er lovpligtigt, at hvalpen er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden den er fyldt

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID

VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID VELKOMMEN TIL LVK MØDE LIDT OM FODERSTRATEGI OG HVALPETID LIGE NU Vejehold? Fokus på hannernes huld og humør! Fokus på styring af tævernes vægttab Vores lille dropbox-program EKSEMPEL - HANKURVE EKSEMPEL

Læs mere

Ild Fly. Æder alt. Graver. Unger. Vinger. Skade. Sne. Græs. Kæledyr. Før du læser bogen. Hvad kan man læse om i bogen? Farv det rigtige.

Ild Fly. Æder alt. Graver. Unger. Vinger. Skade. Sne. Græs. Kæledyr. Før du læser bogen. Hvad kan man læse om i bogen? Farv det rigtige. Opgaver TL OTTE ør du læser bogen A G Tegn eller skriv, hvad du ved om rotter: Hvad kan man læse om i bogen? arv det rigtige. ld ly Graver Æder alt Vinger Kæledyr Sne Unger Græs Skade Opgaver TL otte ør

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye Lessons spurvepapegøje! Enten har du allerede en Lessons og ved formodentlig alt om pasning, eller også er dette din første, og du skal lige have styr på det hele.. Hvis dette er din

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere