og inventar, mens forrentningen udgør 4% på jorden og 6% på de øvrige aktiver. For mere specifikke oplysninger henvises til Studielandbrug.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og inventar, mens forrentningen udgør 4% på jorden og 6% på de øvrige aktiver. For mere specifikke oplysninger henvises til Studielandbrug."

Transkript

1 Kvægbedriftens produktion og indtjening. Udredning og analyse af nøgletal for kvægbrug baseret på materiale fra Studielandbrug. Troels Kristensen, Egon Noe & Lisbeth Mogensen 1. Indledning Kvægbedriftens produktivitet er i fokus som et afgørende element i at sikre en indtjening på højde med andre erhverv. Kvægbedriften genererer mange data, som typisk udnyttes i forskellige sammenhænge som driftsøkonomi, foderkontrol og markplanlægning. Med den nuværende udvikling i retning af større mere virksomhedsprægede bedrifter er der behov for en øget fokus på den strategiske udvikling, herunder enkle metoder til løbende kontrol. Bedrifterne har forskellige forventninger til, hvad der skal opnås, herudover har bedrifterne forskellige måder at nå et givet mål, eller forskellige strategier og driftsledelsesstile. Samtidigt bliver styringen stadig mere nuanceret, idet bedriften skal udvikles ud fra en række hensyn afledt af driftsledelsen egne mål og forventninger, men også regler og forventninger fra det omgivende samfund. Betydningen af de enkelte nøgletal for de overordnede resultater på den enkelte bedrift kan være vanskelig at gennemskue. De forskellige mål og forventninger er ikke muligt at rumme i et eller nogle få nøgletal. Det antages at der er behov for at arbejde med en række nøgletal, men de bør afhængig af den enkelte bedrift tillægges forskellige vægte, i forhold til de driftsmæssige beslutninger. Det anses desuden for væsentligt at der sker en kobling af nøgletal fra forskellige områder på bedrifter og nøgletal med forskellig fokus, for at kunne få et tilstrækkeligt nuanceret billede af bedriftens position. I det følgende er der argumenteret for og defineret nøgletal indenfor produktion, økonomi, arbejde og resourceforbrug. Nøgletallene er alle tænkt anvendt i den strategiske styring af bedriften, og dermed som grundlag for at sikre en stabil, målrettet udvikling. Det er intentionen at disse oplysninger skal kunne give landmanden og hans rådgivere et overblik over bedriften stærke og svage sider, som grundlag for en evt. uddybende analyse. Målet er desuden at bidrage til, at den enkelte bedrift kan måle sin effektivitet i forhold til tidligere år og ved sammenligning med kollegaer på et grundlag der er i overensstemmelse med bedriftens overordnede strategi. Formålet med denne rapport er at dokumentere niveauet for nøgletallene på et solidt datamateriale, således at der kan opstilles realistiske mål at relatere de udvalgte nøgletal til det overordnede økonomiske resultat på bedrifterne, i et forsøg på at udlede den generelle driftsøkonomiske betydning heraf 2. Materiale og metoder Materiale Data er indsamlet i perioden 1998 til 2003 på Studielandbrug, opdelt i kalenderår. Grundlaget er de registreringer og bearbejdning heraf til årsregnskaber som er udført primært af de lokale konsulenter og medarbejdere ved Studielandbrug og i mindre omfang de deltagende landmænd. Alle oplysninger fremgår af de udarbejdede årlige gårdrapporter fra Studielandbrug ( enten direkte eller via en sammenstilling af forskellige resultatmål. Der er anvendt de traditionelle regnskab metoder til opgørelse af resultaterne, herunder en opdeling i driftsgrene baseret på interne priser. Der regnet med en intern pris på grovfoder på 0,90 kr/fe ved konventionel produktion og 1,20 kr/fe ved økologisk produktion, mens den internt anvendte husdyrgødningen ikke er sat til værdi. Bedriftens aktiver er vurderet ved opstarten som studielandbrug, og der er regnet med en afskrivning på 4-5% for bygninger og 12-15% for maskiner 1

2 og inventar, mens forrentningen udgør 4% på jorden og 6% på de øvrige aktiver. For mere specifikke oplysninger henvises til Studielandbrug. Der er forud for anvendelse i denne rapport foretaget yderlig check af data, herunder genberegning af næringsstofomsætningen ud fra principperne beskrevet af Nielsen (2003). De herved beregnede næringsstof overskud kan for enkelte bedrifter være væsentligt forskellige fra de oplysninger der fremgår af gårdrapporterne. Det skyldes primært forhold omkring lagerforskydninger og beregning af kvælstoffiksering. Der var på en del bedrifter en uforklarlig sammenhæng mellem lønomkostninger og de opgivne antal arbejdstimer, hvorfor arbejdstimer fra lønnet arbejdskraft blev genregnet ud fra lønomkostninger ved en antaget timeløn på 125 kr. På enkelte bedrifter blev de opgivne egen arbejdstimer justeret, ud fra oplysningerne i de tilgrænsende år. Som udgangspunkt indgik alle malkekvægsbrug som deltog som Studielandbrug i den pågældende periode og som havde en fuldstændig beskrivelse af produktion og økonomi. Bedrifter under omlægning fra konventionel til økologisk drift samt bedrifter med under 60% af dækningsbidraget (DB) fra kvæg incl. grovfoder er udeladt af analysen. Det endelige materiale omfatter 131 observationer fordelt på 26 gårde. Der er således i gennemsnit 4,1 år pr. brug, med en variation fra to til seks år. Ved analysen af materialet er de enkelte observationer indenfor gård betragtet som uafhængige, på tilsvarende vis som de øvrige observationer. Materialet repræsenterer forskellige driftsformer (økologi og konventionel), staldtyper (binde-, dybstrøelses- og sengebåsestald) og racer (Jersey, RDM og SDM). Observationerne er fordelt på 52 økologisk og 79 konventionelt drevne, og med 108 fra besætninger af tung race og 23 fra jersey. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse er 108 årskøer med et areal på 127 ha, som det fremgår af tabel 1, hvor det ligeledes ses at landbrugsaktiverne er vurderet til 14,2 mill. kr. Der således tale om bedrifter som er større end gennemsnit af kvægbrug i Danmark, men bedrifterne er ikke udvalgt efter kriterier som kan forventes at afspejle en markant anderledes strategi eller produktion end der kan forventes generelt i dansk kvægbrug i de nærmeste år. Tabel 1. Beskrivelse af bedrifternes produktionsgrundlag, gennemsnit og opdelt efter besætningsrace eller produktionsform. Alle Race Produktionsmetode Tunge Jersey Konventionel Økologi Antal Landbrugsareal, ha Besætning, antal årskøer Mælkekvote, ton EKM Landbrugsaktiver, mill kr. 14,2 15,3 9,1 13,2 15,6 Arbejdskraft, timer Udledning af nøgletal Der er taget udgangspunkt i en systemisk, hierarkisk opfattelse af bedriftens produktion og omsætning, idet det antages at for den enkelte bedrift er maksimering (indtil et vist niveau) af driftsoverskuddet det overordnende mål for den samlede udnyttelse af de tilgængelige ressourcer, mens forrentningsevne, kapacitetsomkostninger i procent af DB, og DB i procent af landbrugsaktiverne er væsentlige delmål. 2

3 Nøgletallene for effektiviten, skal kunne anvendes til at finde årsagen til variationer i de opnåede mål og delmål. De skal derfor udtrykke evnen til at omsætte indsatte ressourcer til produktion. Enten direkte som f.eks. kg produceret mælk pr omsat FE eller indirekte som mælkeprisen. Det er antaget at nøgletallene skal anvendes på specialiserede kvægbedrifter, som har over 60% (målt i DB) af produktionen indenfor mælkeproduktion. Nøgletallene skal repræsenterer såvel ekstern ressource effektivitet, som den interne effektivitet. Endelig skal datagrundlaget for tallene være tilgængelige fra de registreringer der typisk foretages på kommercielle kvægbrug og være veldefinerede, således at de på tværs af bedrifter er konsistente. Ud over mål, delmål og effektivitetsmål er der medtaget nogle oplysninger om produktionsgrundlager som samlet areal og mælkekvote (reelt mælkeleverance pga. manglende oplysninger om kvoten), samt nogle få typiske produktionsmål der fokuserer på stald, mark, samt bedriftens økonomi og miljø. Definition og begrundelse for de anvendte nøgletal I figur 1 er givet en samlet oversigt over de anvendte nøgletal, opdelt i mål, produktionsgrundlag, produktionsmål og effektivitetsmål, med en kort definition. Driftsoverskuddet udtrykker det overordnede mål for hele bedriften, baseret på såvel langsigtede beslutninger og handlinger, der her udtrykkes via produktionsgrundlaget, som resultatet af mere kortsigtede, operative handlinger, hvis effektivitet her udtrykkes via nøgletal for produktion og effektivitet. Der er lavet en opdeling i de to typer for at understrege at den primære hensigt er at se på hvorledes forskelle i bedriftens effektivitet kan påvirke de overordnede mål. Figur 1. Definition af de anvendte variable Benævnelse Definition Enhed Mål og delmål Driftsoverskud Driftsoverskuddet (DO) ved standard forrentning. Er kr anvendt pr bedrift, pr ejer og pr kg 1000 EKM Forrentningsevne Restbeløb, efter kr. pr ejer (2000 timer) i % af % aktiver DB i % af aktiver DB fra hele bedriften i % af aktiver % Kapacitetsomkostninger i % af Kapacitetsomkostninger fra hele bedriften i % af DB % DB Produktionsgrundlag Besætning, antal årskøer Foderdage hos køerne/365 stk Landbrugsareal, Ha Samlet dyrket landbrugsareal (eget og lejet) ha Arbejdskraft Årlige timer fra ejer og aflønnet arbejdskraft timer Race Tunge eller Jersey Driftsform Økologi eller konventionel Mælkekvote Årlig leverance i energi korrigeret mælk (EKM) ton Landbrugsaktiver Værdien af aktiver vurderet af Studielandbrug mill, kr Produktionsmål Årsydelse EKM pr årsko til kontrolforening Kg EKM Grovfoderudbytte Netto udbytte pr ha i grovfoderafgrøderne Fe pr ha N-overskud Bedriftens overskud af N pr ha Kg N pr ha Dækningsbidrag Bedriftens dækningsbidrag (DB) mill, kr 3

4 Figur 1 fortsat Effektivitetsmål - bedriften DB pr arbejdstime DB i forhold til antal arbejdstimer på bedriften Mælkeproduktion Mælkeproduktionen i forhold til landbrugsaktiver Kg EKM pr 1000 kr aktiver Energiforbrug Bedriftens udgifterne til energi pr kg EKM leveret - stalden DB pr MPE DB i stalden (køer og opdræt) udtrykt pr årsko ved intern pris grovfoder (øko 1,20; konv. 0,90 kr/fe). Kr pr MPE DB stald og grovfoder DB fra stald (køer og opdræt) og grovfoder udtrykt pr Kr pr DB pr fe kg EKM leveret DB i stalden (køer og opdræt) pr FE optaget i hele besætningen ved intern pris grovfoder (øko 1,20; konv. 0,90 kr/fe). EKM Kr pr fe Arbejdseffektivitet stald Mælkeleverance i kg EKM pr arbejdstime i stalden Kg EKM pr time Mælkepris Afregningspris i kr pr kg EKM leveret Kr pr kg EKM Indtægt stalden Mælke- og kød indtægt i kr pr FE optaget i hele Kr pr fe besætningen Foderpris Prisen for indkøbt foder, incl mineral Kr pr fe Omkostninger foderkøb Besætningens omkostninger til foderindkøb Kr pr MPE Omkostninger - dyrlæge Besætningens udgifter til dyrlæge Kr pr MPE Andel grovfoder i rationen Andel af FE i køernes rationen fra grovfoder % Mælkeydelse pr omsat fe Teoretisk selvforsyning Mælkeleverancen i kg EKM pr FE optaget hele besætningen Besætningens foderforbrug i procent af bedriftens markudbytte Kg EKM pr fe % - marken Grovfoder pris Grovfoderareal Styk- og kapacitetsomkostninger fratrukket evt. tilskud i forhold til nettoudbyttet Bedriftens areal med grovfoder i forhold til antal årskøer Kr pr fe Ha pr årsko Mål og delmål Som nævnt antages maksimering af driftsoverskuddet at være det overordnede mål for aktiviteterne på bedriften. Det er nødvendigt at udtrykke overskuddet i forhold til arbejdsindsatsen, da der er en stor spredning i antallet af årsværk bag overskuddet. Der er regnet med at en ejer svarer til 2000 arbejdstimer årligt. I et langsigtet perspektiv er det desuden rimeligt at se på evnen til at genererer et overskud i forhold til den mest begrænsende faktor på bedriften, hvorfor overskuddet desuden er udregnet i forhold til mælkeleverancen. Her kunne også være valgt et miljø perspektiv, således at DO var udtrykt i forhold til ejendommens kvælstofkvote, eller areal til udbringning af husdyrgødning. Hvor driftsoverskuddet fremkommer efter en standard forretning, beregnes forrentningsevnen ud fra restbeløbet efter at der er antaget en aflønning til ejeren. Her er regnet med 150 kr pr time, svarende til årligt. Balancen mellem den løbende indtjening og de mere langsigtede forpligtigelser er 4

5 udtrykt ved dækningsbidraget i forhold til værdien af landbrugsaktiverne, mens kapacitetsomkostninger i forhold til DB udtrykker forhold mellem indtjening og faste omkostninger på kortere sigt. Produktionsgrundlag Jord, bygninger, besætning og mælkekvote er langsigtede investeringer som danner grundlaget for produktionen, mens arbejdskraften på kortere sigt kan tilpasses behovet. Produktionsmål Der er valgt fire traditionelle nøgletal, hvoraf de to, ydelsen pr årsko og udbyttet pr ha grovfoder,, udtrykker produktionsniveauet i henholdsvis stald og mark. Miljøvinklen er medtaget ved N overskuddet pr ha, beregnet som simpel balance mellem input og output fra bedriften, incl. et estimat for kvælstoffikseringen. Effektivitetsmål På bedriftsniveau er beregnet arbejdseffektiviteten, DB pr arbejdstime, som et mål for bedriftens evne til at omsætte arbejde til indtjening. Det antages at langt den overvejende del af bedriftens investeringer er foretages med sigte på at øge mælkeproduktionen, hvorfor mælkeleverancen er beregnet i forhold til værdien af landbrugsaktiverne. Endelig er der medtaget et nøgletal for bedriftens forbrug af fossil energi via udgiften til energi, igen relateret til mælkeproduktionen. Der er medtaget 12 nøgletal for effektiviteten i stalden, ud fra en antagelse om at det er i stalden at de driftsøkonomiske mest betydende beslutninger og handlinger foretages. Økonomien er opgjort som DB pr årsko incl. opdræt (MPE), mens det samlede DB fra stalden er udtrykt i forhold til indsatsen af FE. Dette nøgletal udtrykker således en kombination af den biologisk effektivitet og effekten af den fordeling der er i foderforbruget mellem de enkelte driftsgrene, køer, opdræt og tyre. På tilsvarende vis er beregnet hvor stor indtjening der er opnået pr omsat FE. Endelige er DB fra såvel stald som grovfoder udtrykt i forhold til kvoten. Den rene biologiske effektivitet er udtrykt i nøgletallet mælkeydelse pr FE, hvor det er valgt at medtage alle de FE der er omsat i stalden udtrykt i forhold til ydelse. Selv om mælkeproducenten kun i begrænset omfang har indflydelse på mælkeprisen er det antaget at være et betydende nøgletal. På udgiftssiden er beregnet omkostninger til henholdsvis dyrlæge og foderindkøb, samt prisen pr FE for det indkøbte foder. Arbejdseffektiviteten i stalden er udtrykt ved mælkeleverancen pr arbejdstime i stalden. Foderforsyningen er beskrevet ved andelen af grovfoder i køernes foderration og bedriftens teoretiske selvforsyning med FE. På marksiden er beregnet prisen for grovfoderet og arealet beslaglagt med grovfoder pr MPE. Analysemetode Beskrivende statistik Først er der, for alle variable, beregnet det simple gennemsnit, mens lavt niveau er udtrykt ved 10 pct. fraktilen og højt niveau er udtrykt ved 90 pct. fraktilen. Fraktiler er valgt i stedet for spredning, da enkelte af variablene ikke er normalfordelt. Sammenhæng mellem mål, produktionsmål og effektivitetsmål De udledte variabel er typisk korrelerede, hvilket betyder at der kan være vanskeligt at fastsætte sammenhænge, som er gældende når værdien af en eller flere af de uafhængige variable der indgår i varians analysen ændres. Da et af de overordnede formål med analysen var at se på sammenhænge mellem mål, delmål og en række effektivitet udtryk var det nødvendigt at forsøge at bryde denne korrelation. 5

6 Ved en faktoranalyse koncentreres variationen indeholdt i de oprindelige nøgletal i færre nye nøgletal, her benævnt faktorer. Hver faktor er et billede af en given type af variation. Den generelle anvendelse af faktorerne er derfor at få et skarpere billede af, den variation som ses i de oprindelige nøgletal. Desuden vil de ved faktoranalysen udledte faktorer være indbyrdes ukorrelerede og derfor opfylde betingelsen for at indgå samtidigt i en variansanalyse. Ved faktoranalysen tildeles hver observation en score faktor scores som for hver faktor udtrykker i hvilket omfang den pågældende bedrift bidrager til den udledte faktor. Disse værdier er anvendt i en efterfølgende variansanalysen PROC GLM for at se på sammenhæng til mål og delmål på bedrifterne. Analysen viser dels i hvor stort omfang de opstillede faktorer billeder har indflydelse på de opnåede resultater, samlet via analysens forklaringsgrad, r 2 værdien, dels via estimaterne for de enkelte faktorer, de individuelle bidrag til de undersøgte afhængig variable fra enkelte faktorer der indgår i analysen. Ved en tolkning er det et problem at faktorerne ikke har direkte målbare værdier på bedriften. Alle faktorer har pr definition (matematisk), et gennemsnit på nul og en spredning på 1, hvorfor den procentiske størrelse af hvert estimat i variansanalysen, udtrykker betydningen af den pågældende faktor for det overordnede økonomiske resultat. De udledte sammenhænge kan derfor bruges til at vurdere hvor det bedst kan betale sig at øge indsatsen for at forbedre nøgletallene. 3. Resultater Beskrivende For de udledte mål og delmål er det beregnede gennemsnit og niveauer for henholdsvis 10 og 90 procents fraktilerne vist i tabel 2, mens de opnåede resultater for produktions- og effektivitetsmålende er vist i tabel 3. Disse tal kan anvendes til en første vurdering af opnåede resultater på andre bedrifter samt ved målopsætning. Da der er tale om simple gennemsnit skal de selvfølgelig tolkes med forsigtighed, og specielt skal man være opmærksom på at der kan være en betydelig indbyrdes afhængighed mellem nøgletallene, således at nogle logiske vil ændres i negativ retning når andre forbedres. Driftsoverskuddet udtrykt pr ejer er i gennemsnit kr., men på de 13 bedrifter med lavest overskud er der et lille underskud og modsat et overskud på over kr. på de 13 bedrifter med højest driftsoverskud. Tabel 2. Opnåede mål og delmål, gennemsnit, laveste (10% fraktil), højeste niveau (90 % fraktil), n=131. Gennemsnit Fraktiler 10% 90% Driftsoverskud - bedriften, kr pr. ejer, kr pr kg EKM, kr Forrentningsevne, % 2,15-0,89 5,48 DB i % af aktiver, % 15,6 12,1 19,2 Kapacitetsomkostninger i % af DB 37,1 26,8 46,0 6

7 Tabel 3. Opnåede produktions- og effektivitetsresultater, gennemsnit, laveste (10% fraktil) og højeste niveau (90 % fraktil), n=131. Gennemsnit Fraktiler 10% 90% Produktionsmål Årsydelse kg EKM/årsko DB, mio. kr. 2,134 Grovfoder udbytte, netto FE/ha N-overskud, kg N/ha Effektivitetsmål Andel grovfoder i rationen, % Mælkeydelse pr. omsat FE, kg EKM 1,05 0,96 1,17 Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,54 2,30 2,82 Arbejdseffektivitet stald, kg EKM/time Teoretisk selvforsyning, % af FE omsat Grovfoderareal, ha/årsko 0,78 0,30 1,14 Grovfoder pris, kr./fe 0,35 0,16 0,57 Indtægt stalden, kr./fe omsat 2,87 2,55 3,27 Omkostning dyrlæge, kr./årsko Omkostning foderkøb, kr./årsko Foderpris, kr./fe indkøbt 1,52 1,11 2,02 DB pr MPE, kr./mpe DB pr fe, kr./fe omsat 1,40 1,13 1,69 DB stald og grovfoder, kr./ekm 2,06 1,69 2,60 DB pr arbejdstime, kr./time Energiforbrug, kr./kg EKM (kvote) 0,09 0,05 0,14 Mælkeproduktion, kg EKM pr 1000 kr aktiv 59 Sammenhæng Korrelationer mellem mål, delmål og produktionsmålene vist i tabel 4, understreger at der ikke er en simpel sammenhæng. Ingen af de tre produktionsmål, ydelse pr ko, grovfoderudbytte eller N overskud, er signifikant korreleret til DO. Ud af de 17 effektivitetsmål i tabel 3 var der kun 7 som enkeltvis er signifikant korreleret til DO, men da der i halvdelen af tilfældene var en signifikant indbyrdes korrelation mellem de 17 effektivitetsmål, er de signifikante korrelationer og tilhørende estimater behæftet med stor usikkerhed. Der var derfor behov for at gå videre med faktoranalysen for af få et mere sikkert estimat for sammenhæng mellem effektivitet og mål. Tabel 4. Korrelationer (P-værdier over 0,17 er signifikante på 5% niveau. Nr. Variabel Do bedriften 0,60 0,53-0,46 0,38 0,10 0,10-0,04 2 Forrentningsevne 0,17-0,12 0,61 0,21 0,21-0,26 3 DB pct. af aktiver -0,08-0,06 0,02 0,05 0,25 4 Kap. pct. af DB 0,26 0,10 0,02-0,17 5 DB 0,37 0,25-0,39 6 Årsydelse 0,37 0,22 7 Grovfoderudbytte 0,15 8 N-overskud 7

8 I tabel 5 er resultaterne af faktoranalysen vist. Variationen i de 21 nøgletal fra i tabel 3 er sammenkoblet til seks faktorer, idet en eigenvalue på 1 er anvendt til af bestemme antallet af betydende faktorer (Sharma, 1996). Den anvendte faktor rotation, varimax, betyder at de variable der indgår med høje loadingsværdier i en faktor har en høj indbyrdes korrelation og at korrelationen mellem de enkelte faktorer er søgt minimeret. Som det ses nederst i tabel 4 bidrager de tre første faktorer hver med over 20 procent til den del af variationen som forklares af de seks faktorer tilsammen, mens de sidste tre faktorer samlet bidrager med 32 procent. I faktoranalysen er det imidlertid ikke kun i hvilket omfang en variation kan forklares der er interessant, mindst lige så vigtigt at faktorerne adskiller typen af variation. Ses der derfor på f.eks. foderindkøbet pr MPE er det tydeligt ud fra loadingsværdierne i tabel 5 at netop denne type af variation er isoleret i faktor 5, med en loadingsværdi på 0,86, mens værdier i alle de øvrige faktorer ligger under 0,20. På tilsvarende vis gælder at de to variable der udtrykker arbejdseffektiviteten, DB pr time og mælke pr time, har høje loadingsværdier i faktor 6 og lave eller middelhøje værdier i de øvrige faktorer. Tabel 5. Factor loadings x 100 efter varimax rotaion. Værdier over 50 er fremhævet med fed skrift, som udtryk for at de underliggende variable har afgørende indflydelse på den pågældende faktor. Faktor nummer Variable Produktionsgrundlag Besætning, antal årskøer Landbrugsareal, ha Arbejdskraft, timer Mælkekvote, ton EKM Landbrugsaktiver, mill, kr Produktionsmål Årsydelse, kg EKM/årsko DB, mill kr Grovfoder udbytte, netto FE/ha N-overskud, kg N/ha Effektivitetsmål Andel grovfoder i rationen, % Mælkeydelse pr. omsat FE, kg EKM Mælkepris, kr. pr. kg EKM Arbejdseffektivitet stald, kg EKM/time Teoretisk selvforsyning, % af FE omsat Grovfoder, ha/årsko Grovfoder pris, kr./fe Indtægt stalden, kr./fe omsat Omkostning dyrlæge, kr./årsko Omkostning foderkøb, kr./årsko Foderpris, kr./fe indkøbt DB stald, kr./årsko DB stald, kr./time DB stald, kr./fe omsat DB stald og grovfoder, kr./ekm Energiforbrug, kr./kg EKM (kvote) Mælkeproduktion, kg EKM pr 1000 kr aktiv Andel af forklaret variation, % Hvad udtrykker de udledte faktorer?. Baseret på loadingsværdierne for de underliggende variable i tabel 5 er de enkelte faktorer søgt forklaret og navngivet. I parentes efter navnet er anført de variable med højeste numeriske loadingsværdier indenfor den pågældende faktor. 8

9 Faktor 1: Bedriftsstørrelse (ha, arbejdskraft, kvote, årskøer, landbrugsaktiver, DB og arbejdseffektivitet i stalden) Det er tydeligt at alle de variable som udtrykker noget om bedriftens størrelse og omsætning indgår med høje loadingsværdier (over 50). Faktor 2: Mængde af grovfoder (Grovfoder ha pr ko, grovfoder andel i rationen, indkøbt foder kr pr fe, grovfoderudbytte, DB pr kg EKM incl. grovfoder) Grovfoderarealet pr årsko og andel i foderrationen, hvilket også afspejler sig i at det foder der købes er relativt dyrt. Sammenholdt med den negative loading for grovfoderudbyttet og positiv for mælkeprisen tyder på at denne faktor er domineret af økologisk produktion. Faktor 3: Alsidig bedrifter (Mælkepris, grovfoderpris, N-overskud, EKM pr aktiv, selvforsyning, energi pr EKM) De negative loadingsværdier viser at det er bedrifter med lavt N overskud, hvilket indikerer at der produceres andet end mælk på de bedrifter der bidrager væsentligt. Det alsidige understreges af at der er relativt lav mælkeproduktion når produktionen udtrykkes i forhold til landbrugsaktiverne. Faktor 4: Staldeffektivitet (DB pr FE, indtægt pr FE, EKM pr FE, DB pr MPE) Denne faktor er karakteriseret ved variable der direkte og indirekte udtrykker den biologisk og økonomisk effektivitet i stalden. Bemærk af DB for stald og grovfoder ikke har nogen speciel vægt, hvilken understreger at det primært er variationen i stalden der er betydende for variationen i denne faktor. Faktor 5: Arbejdseffektivitet (EKM pr staldtime, DB pr time) De to nøgletal der udtrykker arbejdseffektiviteten indgår med høje loadingsværdier, mens alle andre variable har lave loadingsværdier. Faktor 6: Indkøb af foder (Foderindkøb pr MPE) Bedrifter med en stor omkostning til indkøb af foder bidrager positivt til denne faktor. Mælkeydelsen og dyrlægeudgiften pr årsko indgår ikke med betydende loadings i de udledte faktorer, men indgår dog med nogen vægt (loading 0.3 til 0.5) i flere af faktorerne. Deres betydning for forklaringen af variationen understøttes af relativt høje cummunality estimater (>0.6, ikke vist). Variablerne er derfor fastholdt som en del af grundlaget for udledning faktorerne. Analyse af variation i DO Den relative betydning af de seks faktors indflydelse på variationen i henholdsvis driftsoverskuddet (pr bedrift, ejer eller kg EKM), forrentningsevne, DB i procent af aktiverne og kapacitetsomkostningerne i pct. af DB er vist i figur 2 og 3, baseret på en variansanalyse, hvor de seks faktor scores udledt for de enkelte observationer indgik som uafhængig variable. Forklaringsgraden af disse modeller var omkring 30 til 40%, undtagen for forrentningsevne, hvor modellen kunne forklare 74% af den samlede variation mellem bedrifterne. Effektivitetsniveauet i stalden (faktor 4), er af afgørende betydning for driftsoverskuddet uanset enheden, mens størrelsen af bedriften (faktor 1) desuden har en positiv indflydelse når det er bedriftens samlede DO der analyseres. Overskuddet pr ejer påvirkes positivt af arbejdseffektivitet (faktor 5) og overskuddet pr kg EKM påvirkes negativt af omfanget af indkøbt foder pr MPE. 9

10 DO-bedrift størrelse grovfoder alsidighed Stald effektivítet Arbejdseffektivitet Foderkøb pr MPE DO-ejer størrelse grovfoder alsidighed Stald effektivítet Arbejdseffektivitet Foderkøb pr MPE DO-EKM størrelse grovfoder alsidighed Stald effektivítet Arbejdseffektivitet Foderkøb pr MPE 36 Figur 2. Den relative betydning af bedriften placering indenfor seks forskellige områder for variationen i driftsoverskuddet (pr bedrift, pr ejer (2500 timer) eller pr kg mælk leveret). Værdier fremhævet med fed, kursiv er signifikante (p<0.05). 10

11 Forrentningsevne størrelse 34 grovfoder alsidighed 7 Stald effektivítet 9 Arbejdseffektivitet Foderkøb pr MPE 23 DB pct aktiver størrelse grovfoder alsidighed -24 Stald effektivítet Arbejdseffektivitet 40 Foderkøb pr MPE Kap. Pct. DB størrelse grovfoder alsidighed Stald effektivítet Arbejdseffektivitet Foderkøb pr MPE Figur 3. Den relative betydning af bedriften placering indenfor seks forskellige områder for variationen i henholdsvis forrentningsevnen, DB i procent af aktiverne og kapacitetsomkostningerne i procent af DB. Værdier fremhævet med fed, kursiv er signifikante (p<0.05). 11

12 Arbejdseffektiviteten (faktor 6) påvirker markant forrentningsevne, men også bedriftens størrelse og staldeffektiviteten har stor indflydelse. Den helt afgørende faktor for et højt DB i forhold til aktiverne på bedriften er effektiviteten i stalden, der forklarer 40% af den variation modellen kan forklare. Endelig ses det at tre forhold indflydelse på omfanget af kapacitetsomkostninger i procent af DB. En høj arbejdseffektivitet øger kapacitetsomkostningerne, mens omfanget af indkøbt foder pr MPE og bedriftens størrelse nedsætter de relative kapacitetsomkostninger. 4. Diskussion Metoden De gennemførte beregninger og analyser illustrerer den kompleksitet der er mellem produktions gennemførelse og de opnåede driftsøkonomiske resultater. Et givet resultat kan opnås ved at kombinerer produktionsfaktorerne på mange måder og ved forskellige effektiviteter. Analyserne viser klart at det er muligt at forklare en del af variationen såvel ud fra enkelte nøgletal som fra de udledte faktorer. Faktorernes svaghed er dels i hvilket omfang de er tolket (navngivet) korrekt dels at de på nye data ikke umiddelbart kan udledes. Derfor kan det være vanskeligt på det foreliggende grundlag at lave en analyse af hvilke områder på en ny bedrift der specielt skal arbejdes med for at forbedre økonomien. Det vil dog være muligt via en sammenligning til de nøgletal der er mest betydende indenfor hver faktor at indkredse indenfor hvilke områder bedriften afviger mest fra niveauet i denne undersøgelse og derfra iværksætte forbedringer. Er f.eks. forrentningsevne lav vil det være oplagt at starte analysen med at sammenligne de opnåede resultat indenfor arbejdseffektivitet (kg mælk pr time og DB pr time) og staldeffektivitet (DB pr FE, indtægt pr FE og EKM pr FE) med niveauet i tabel 3, mens de størrelses relaterede nøgletal i en mere kortsigtet analyse ikke umiddelbart bør inddrages. På denne måde er det muligt at målrette analysen mod de områder hvor der forventes den største effekt af at forbedre resultatet på bedriftens forrentningsevne. Hvordan forbedringen skal fortages, via opstilling af handlingsplaner osv. ligger ud over formålet med denne rapport. Det vil ofte kræve en yderlig analyse af bedriftens produktion. Men det må forventes at den mere målrettede indgang som beskrevet ovenfor vil lede til bedre, mere præcise og effektive bud på hvad der skal til for at forbedre det udvalgte mål. Resultaterne i denne analyse er udledt på et relativt begrænset data materiale, 131 observationer, og et materiale hvor der ikke er foretaget nogen opdeling efter f.eks. driftsform, race eller lign. objektive klassificerings grundlag. Det må umiddelbart betegnes som en svaghed, men trods de ganske betydelige forskelle i f.eks. DO mellem økologi og konventionel produktion der fremgår af tabel 2, så var der ikke nogen signifikant effekt af at inddrage systemet i variansanalysen sammen med faktorscores. Det viser at de udledte faktorer har inddraget variationen mellem de to systemer. Men det er klart at de opnåedelige, realistiske resultater vil være afhængig af produktionssystemet, se evt. tabel A1 for niveauet afhængig af produktionssystem for de nøgletal der er anvendt i denne undersøgelse. Supplerende analyser baseret på en opdeling af materialet efter system eller ved en standardisering af alle nøgletalsværdier indenfor de to systemer, viste at der kun skete små ændringer i udfaldet af faktoranalysen. Hvilket yderlig bekræfter at på det foreliggende materiale og ved den anvendte metode har det været muligt at udlede et generelt billede af variationen i de udvalgte nøgletal. Resultaterne Materialet i undersøgelsen er fra perioden 1998 til 2003, hvorfor der ikke kan laves en direkte sammenligning med niveauet generelt i dansk kvægbrug, men med udgangspunkt i opgørelser fra 2001 (Vestergaard, et al., 2002) er de undersøgte bedrifter større, 108 årskøer mod 77 årskøer som landsgennemsnit og belægningen var lidt lavere, 0,85 årskøer pr ha mod 1,00 ko pr ha i landsgennemsnit. Den lavere belægning kan forklares ud fra den højere andel af økologiske bedrifter i materialet, 40% mod 13% i materialet anvendt af Vestergaard et al. (2002). 12

13 Bedrifterne har et DB der er kr og et DO der er kr højere end i opgørelsen af Vestergaard et al. (2002), hvilket kun i begrænset omfang kan forklares ud fra de størrelsesmæssige forskelle i de to opgørelser. Det må derfor antages at bedrifterne i denne undersøgelse har en højere indtjeningsevne end som gennemsnit af kvægbedrifterne i den tilsvarende periode. Spredningen mellem bedrifterne i de to opgørelser er nogenlunde ens, med en forskel på omkring kr i DO mellem de 10 procent med laveste og den tilsvarende andel med højeste indtjening. Ses på forskellen mellem konventionelle og økologiske brug viser opgørelsen af Vestergaard et al. (2002) væsentlig mindre forskel i DO end i denne undersøgelse. Der er ikke andre undersøgelser der på tilsvarende måde har søgt at knytte den produktionsmæssige effektivitet til de opnåede driftsøkonomiske mål. Det er klart ud fra forklaringsgraden af varians analyserne at kun omkring 1/3 af variationen kan forklares via den variation der er i faktorerne mellem bedrifterne. Der er således på ingen måde nået en samlet forklaring af årsagerne til variationen, hvilket også vil være urealistisk, kompleksiteten taget i betragtning. Derfor skal resultaterne mere ses, som en alternativ måde til at få indsigt i kompleksiteten og inspiration til at arbejde med analyse af produktionsmæssige og driftsøkonomiske forhold på kvægbedriften. Tages der afsæt i de udledte faktorer, som billeder/beskrivelser, giver det en fornemmelse af, hvad der skal arbejdes med i konkrete tilfælde. Ud fra en sådan opfattelse synes analysen at give et meningsfuldt billede af, hvad der er betydende for variationen i de 6 analyserede mål. Driftsoverskuddet pr ejer er således langt mindre afhængig af størrelsen end overskuddet pr bedrift og effekten af størrelse bliver direkte negativ når overskuddet beregnes i forhold til mælkeleverancen. Uanset enheden hvormed driftsoverskuddet betragtes udgør staldeffektiviteten omkring 1/3 af den variation der kan forklares. Det stemmer fint med andre undersøgelser der viser at den biologiske effektivitet har en stor betydning, og således er fundamentet for en høj indtjening uanset den overordnede strategi, udtrykt ved bedriftens størrelse eller ydelsesniveauet for den enkelte ko. Det er bemærkelsesværdigt at netop dette nøgletal, årsydelsen, ikke indgår med høje loadings i nogen af de udledte faktorer, men med middelhøje numeriske værdier i tre af faktorerne. Det må tolkes som at ydelsen som selvstændigt mål ikke er afgørende for niveauet af indtjening. Arbejdseffektiviteten har stærk positiv effekt på såvel DO pr ejer som forrentningsevnen, hvilket ikke er overraskende da disse to resultatmål er delvist afhængige af hinanden. De mest betydende nøgletal for arbejdseffektiviteten er mælkeydelse pr staldtime og det indtjente DB pr staldtime. Det viser at det i nogle bedrifter er muligt at få en ganske høj arbejdseffektivitet i stalden uden at der hertil er knyttet ekstra omkostninger til løn og øvrige kapacitetsomkostninger. De mest effektive bedrifter producere således 2,2 gange så meget mælk pr arbejdstime som de mindst effektive. Det fremgår af figur 2 og 3 at alle faktorer bidrager signifikant til forklaring af variationen i mindst et af de undersøgte resultatetmål. Derfor skal der ses på den underliggende variation i de mest betydende effektivitet nøgletal indenfor alle seks faktorer. Ud fra loadingsværdier i tabel 5, ses det at enkelte af nøgletallene kan udelades, ud fra den intension at der skal være mindst et nøgletal med en loadingsværdi på over 60 indenfor hver faktor. På basis at dette princip er der i Appendix to vist et forslag til effektivitets regnskab hvor antallet af nøgletal er reduceret til et minimun uden at væsentlig information forsvinder. I forhold til tabel 5 indgår mælkepris, grovfoderprisen, udgiften til dyrlæge og udgiften til energi ikke i forslaget til regnskabet, da disse nøgletal har loadingsværdier under

14 Appendix Tabel A1. Opnåede produktions- og effektivitetsresultater opdelt efter driftsform Driftsform Konventionel Økologi Produktionsmål Årsydelse kg EKM/årsko DB, mio. kr Grovfoder udbytte, netto FE/ha N-overskud, kg N/ha Effektivitetsmål Andel grovfoder i rationen, % Mælkeydelse pr. omsat FE, kg EKM 1,07 1,01 Mælkepris, kr. pr. kg EKM 2,39 2,75 Arbejdseffektivitet stald, kg EKM/time Teoretisk selvforsyning, % af FE omsat Grovfoder, ha/årsko 0,60 1,05 Grovfoder pris, kr./fe 0,41 0,28 Indtægt stalden, kr./fe omsat 2,76 3,04 Omkostning dyrlæge, kr./årsko Omkostning foderkøb, kr./årsko Foderpris, kr./fe indkøbt 1,27 1,89 DB stald, kr./mpe DB stald, kr./time DB stald, kr./fe omsat 1,41 1,39 DB stald og grovfoder, kr./ekm 1,81 2,44 Energiforbrug, kr./kg EKM (kvote) 0,08 0,11 Mælkeproduktion, kg EKM pr 1000 kr aktiv

15 I figuren er vist er forslag til effektivitets regnskab. I regnskabet er medtaget de nøgletal for mål, produktionsgrundlag, produktionsmål og effektivitet som i analyse har bidraget med betydende information. Det er formålet med regnskabet at kunne tage temperaturen på bedriften. En mere uddybende analyse skal efterfølgende baseres på andre opgørelser, som f.eks. årsregnskabet og andre tekniske opgørelser udarbejdet på basis af bedriftens registreringer. Effektive kvægbedrifter Bedrift: Navn: Landmand Hansen Sammenligning år 2004 BEDRIFTSNIVEAU Bedriften Tunge racer, konventionel Produktionsgrundlag enhed år 2004 år 2003 gns min. max. Areal ha Køer årsdyr Mælkekvote ton Arbejdskraft årsværk Mål Driftsoverskud kr pr. ejer kr pr kg mælk kr/kg Forrentningsevne % DB pct.af aktiver % Kap. % af DB Produktion DB mill Ydelse, kg EKM kg/ko Udbytte grovfoder fe/ha N overskud kg/ha Effektivitet EKM pr fe kg/fe Mælkeleverance pr time kg/time Mælkeleverance pr aktiv 1000 kg/kr Teoretisk selvforsyning fe % Grovfoderareal ha/mpe Grovfoder andel i ration % af fe Foderkøb pr MPE Foderpris indkøb kr/mpe kr/fe Indtægt pr fe kr/fe DB pr fe kr/fe DB pr MPE kr/mpe DB pr EKM incl. grovfoder kr/ekm DB pr time kr/time

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent

Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

for smågriseproducenterne

for smågriseproducenterne Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.

som er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi. Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Regnskabsresultater 2017

Regnskabsresultater 2017 Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen

KVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen KVÆG-spor Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen Mælkeprisen, standard mælk 2017 385 365 345 325 305 285 265 245 225 276 341 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. 377 263

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Kroner frem for kilo

Kroner frem for kilo Kroner frem for kilo SAGRO Kvæg Økonomikonference 2018 Mælkeprisen, standard mælk 2017 375 325 341 377 275 276 263 225 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. Øko Resultater Konventionel

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Kvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord

Kvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord Kvægøkonomi Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord Dagsorden Året i tal Dækningsbidrag/ydelse Nøgletal Ledelse Arbejdsløn/Tidsforbrug Avl i marken Benchmarking 2 Året i hovedtal - konventionelle

Læs mere

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Grovfoderseminar 2005

Grovfoderseminar 2005 Grovfoderseminar 25 Grovfodersystemer efter EU-reformen Erik Bendix Jensen Landscentret, Driftsøkonomi Disposition Grovfodersystemer efter EU-reformen Økonomisk fordel ved at have køer på græs Kapacitetsomkostninger

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Sådan styrker du din bundlinje

Sådan styrker du din bundlinje Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat

Læs mere

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD

TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Økonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen

Økonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen Økonomisk styring med kvalitet Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen Det handler det om Fremstillingspris for grisen og mælken Kapacitetsprojekt hvordan udnytter vi rammerne bedst

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

KvægNøglemøde. 17. april 2018

KvægNøglemøde. 17. april 2018 KvægNøglemøde 17. april 2018 Program Velkomst v/ Niels Borello Lausen, afdelingschef Forretningsudvikling og Kvæg Kvægnøgleresultater 2017 v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Årets regnskabsresultater

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden

Tirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden Tirsdag d. 6. feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer, giv tid, og bi på herrens stund, -hans skønhedsrige kommer. Tekst: B. S. Ingemann, 1831

Læs mere

Kvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD

Kvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Kvægøkonomi Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Dagsorden Hovedtal kvægøkonomi Mere mælk Forskelle mellem top og bund Gemte penge Nøgletal Moderniseringsstøtte Mælkepris Benchmarking Hovedtal

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

LandboFyn. Finansiering styr på gælden! Det sætter banken fokus på, når vi skal finansiere nye produktionsanlæg

LandboFyn. Finansiering styr på gælden! Det sætter banken fokus på, når vi skal finansiere nye produktionsanlæg Finansiering styr på gælden! Det sætter banken fokus på, når vi skal finansiere nye produktionsanlæg Dansk Kvægs Kongres Herning den 1. marts 2005 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef - LandboFyn

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015

Velkommen til Kvægnøglemøde. 28. april 2015 Velkommen til Kvægnøglemøde 28. april 2015 Program 19.30 Velkomst v/ Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent, teamchef 19.40 Præsentation og analyse af kvægnøgleresultater v/ Rik Kool, kvægkonsulent, Centrovice

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND Chefkonsulent Susanne Clausen SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Danske mælkeproducenter sammenlignet med EU-kolleger Mælkepris Omkostninger

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere