Præsentation af institutionen Fakta oplysninger... 4

Transkript

1 Indhold Præsentation af institutionen... 3 Fakta oplysninger... 4 Principper fastlagt af bestyrelsen... 5 Pædagogiske principper og principper for de pædagogiske aktiviteter... 5 Principper for anvendelsen af budgetrammen... 5 Principper for samarbejdet med andre institutioner, skoler mv Principper for personalets sammensætning... 7 Normer for indvendig vedligeholdelse... 7 Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed... 7 Principper for forældresamarbejde og for forældrenes deltagelse i dagligdagen... 9 MÅLSÆTNING FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG SAMVÆR I BØRNEHAVEN GØNGEHESTEN GENERELLE MÅL SÆRLIGE MÅL FOR DE FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER LÆREPLANER DE KULTURELLE DIMENSIONER DEN KROPSLIGE DIMENSION DEN SOCIALE DIMENSION DEN PERSONLIGE DIMENSION DEN SPROGLIGE DIMENSION NATUREN SOM DIMENSION DAGENS FORLØB UGENS FORLØB I løbet af en uge (SKAL): I løbet af ugen har børnene mulighed for på eget initiativ at deltage i (KAN): ÅRETS FORLØB PÆDAGOGISKE PRINCIPPER Et inkluderende miljø og Børn med særlige behov Overgange SAMARBEJDSFORMER Forældre Legepladspolitik Mad og måltidspolitikken... 56

2 Evaluering af 2010 og Børnenes sociale kompetencer : Skov og udeliv : Kultur : BMV Indsatsområder for Gøngehesten de kommende 2 år. : Økonomi Personaleomsætning Gøngehesten har en personale normering som er sammensat som følger : Sygefravær Belægning Bestyrelsens årsberetning Godkendelse... 61

3 Virksomhedsplan for Gøngehesten for 2011 Præsentation af institutionen Børnehaven Gøngehesten åbnede den 1. juni Børnehaven blev etableret på initiativ af en gruppe forældre ud fra et ønske om at skabe en lille lokal børnehave for børn i alderen 2 år og op til skolealderen. Børnehaven har plads til ca. 30 børn og har til huse i en villa beliggende i landlige omgivelser med mark og Rude skov på den anden side af vejen. Børnehaven har en dejlig stor have med gamle frugttræer, en stor bålplads, samt et udendørs værksted opvarmet med brændeovn. Børnehaven er kendetegnet ved at være indrettet hyggeligt og hjemligt, og ikke som en institution i traditionel forstand. Børnehaven blev etableret som en puljeordning, men fra 1. januar 2008 er børnehaven overgået til at være en privat institution. Børnehaven modtaget et tilskud pr. barn fra barnets bopælskommune. Hertil kommer en forældrebetaling, som børnehaven opkræver forældrene direkte. På børnehavens hjemmeside kan man finde flere oplysninger.

4 Fakta oplysninger Da Gøngehesten er en privat børnehave, er bestyrelsen ansvarlig for den overordnede drift af børnehaven. Børnehaven er derfor afhængig af, at der til en hver tid sidder en bestyrelse i børnehaven, som er villig til at drive og tage ansvar for virksomheden Gøngehesten. Bestyrelsen har ansat en daglig leder, som under ansvar overfor bestyrelsen varetager den daglige ledelse med ansvar for det pædagogiske arbejde, samt den daglige drift. Børnehaven Gøngehesten Gøngehusvej Hørsholm Tlf Daglig leder Anne Gerdes leder@goengehesten.dk Bestyrelsen: Birgitte Christiansen, birgitte@christiansens.info, formand Jacob Bech, jb@saxe-bech.dk, næstformand Kristine Hermann-Gebuhr, kristinehermanngebuhr@gmail.com Kenneth Birkholm, kenneth.birkholm@faqtum.com, formand støtteforening Lena Bøttger Pirchert, lenabp@get2net.dk Ann Bernstorff Lange, bernstorfflange@hotmail.com Pr. 1. januar 2012 var der indskrevet 32 børn i Gøngehesten. Børnegruppen er inddelt i 4 fuglegrupper efter årgange. Der er pr. 1. januar 11 ugler (årgang 2006), 9 spætter (årgang 2007), 9 mejser (årgang 2008) og 3 spurve (årgang 2009).

5 Principper fastlagt af bestyrelsen Pædagogiske principper og principper for de pædagogiske aktiviteter Børnehaven Gøngehesten blev etableret i 1999 af en forældregruppe med ønsket om at skabe en lille børnehave i lokalområdet. I samarbejde med en fantastisk personalegruppe har den forældrevalgte bestyrelse gennem årene fået skabt Verdens Bedste Børnehave. De grundlæggende principper bygger på: - At rammerne skal danne en hjemlig og hyggelig atmosfære - At inddrage skoven og haven, så natur og udeliv indgår som en vigtig del af de pædagogiske aktiviteter - At musik og rytmik skal indgå som en del af de pædagogiske aktiviteter - At hverdagen i børnehaven skal være en passende kombination af planlagte aktiviteter og fri leg - At de planlagte pædagogiske aktiviteter varierer mellem faste aktiviteter (så som daglig samling, ugentlig turdag), daglige aktiviteter af varierende type (alt efter lyst, idé, vejr eller andet) og længere varende projekter hvor der arbejdes med et tema - At der skal være tid til spontane indfald så planlægningen må ikke stå i vejen for gode idéer - At årets gang inddrager årstider og højtider, men at Gøngehesten også selv skaber egne traditioner - At der arbejdes målrettet for at skabe en god omgangsform, både verbalt og socialt (* se nedenfor) - At de pædagogiske aktiviteter tilrettelægges, så de er alderssvarende, men at der også gives rammer for at børnegruppen kan lege eller have aktiviteter på tværs af alder. - Det er ikke bestyrelsens opfattelse, at personalet i børnehaven skal overtage ansvaret for børnenes opdragelse. Jf. ovenfor (*) så kan børnehaven gennem det pædagogiske arbejde medvirke til at børnene lærer god opførsel, her tænkes på at sige godmorgen og farvel, at tale pænt til hinanden og mellem børn og voksne, at tage hensyn til hinanden og hjælpe hinanden, at lære gode vaner omkring spisesituationen, at rydde op efter sig. Normer og rutiner for dette bør indarbejdes i det pædagogiske arbejde. Principper for anvendelsen af budgetrammen Børnehaven Gøngehesten er en privat institution. Bestyrelsen for børnehaven har det overordnede ansvar for driften af børnehaven, herunder at børnehaven drives økonomisk ansvarligt. Børnehavens daglige leder er under ansvar overfor bestyrelsen ansvarlig for den daglige økonomiske drift af børnehaven. Hovedprincippet er, at sikre ligevægt mellem udgifter og indtægter og dermed balance i budgettet. Det skal sikres, at der til enhver tid er de nødvendige hensættelser til udbetaling af feriepenge mm. Børnehaven har gennem de år den har eksisteret været drevet økonomisk forsvarligt, og bestyrelsen har kunnet sikre en fornuftig egenkapital. Denne egenkapital henstår til brug i tilfælde af uforudsete økonomiske udgifter, som vi ikke på anden vis kan finde dækning til.

6 Bestyrelsen forsøger med de midler, vi har til rådighed i budgettet, at prioritere så vi kan levere den bedste kvalitet for pengene. Børnehaven har 2 indtægtskilder; et kommunalt tilskud pr. indskrevet barn fra den kommune hvor barnet har bopælsadresse samt en forældrebetaling. Ultimo året oplyses taksterne for det kommunale tilskud for det efterfølgende år. Vi har ingen indflydelse på størrelsen af de kommunale takster. På basis af disse opstiller bestyrelsen et budget for det kommende år og beregner vores forældrebetalingstakst, således at vi sikrer de nødvendige indtægter for at opretholde det tilbud, vi ønsker at levere. På udgiftssiden er lønudgifterne den afgørende faktor. Dels udgør lønudgifterne over ¾ af vores samlede udgifter, og dels er det en faktor, som er svær at regulere på med kort varsel. Vi har tilsluttet os overenskomst for private institutioner, og lønudgifterne reguleres således i henhold til overenskomsten. Udgifter til regnskabsføring og revision udregnes ifølge vores aftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem, som står for vores regnskabsføring, som en procentdel af den samlede lønsum. Af andre udgiftsposter kan nævnes udgifter til ejendommen herunder husleje samt vand og varme. I forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde er der i lighed med andre institutioner hensat et rammebeløb til bl.a. fødevarer, inventar og beskæftigelsesmaterialer. Efter afsluttet regnskabsår beslutter bestyrelsen, hvad et evt. overskud skal anvendes til. Beslutningen træffes i samarbejde med den daglige ledelse ud fra hvilke behov og ønsker der måtte være omkring anskaffelser eller vedligeholdelsesarbejde. Alternativt at beløbet hensættes til opsparing til senere anskaffelser. Ved et evt. ophør af børnehaven, skal en evt. formue anvendes til, at der i første omgang bruges kr ,- til istandsættelse af ejendommen efter nærmere aftale med ejeren af ejendommen. Evt. yderligere formue skal anvendes til et formål, som besluttes af bestyrelsen. Principper for samarbejdet med andre institutioner, skoler mv. Bestyrelsens princip er, at der skal arbejdes målrettet og med konkrete tiltag for at sikre et godt samarbejde med andre institutioner, skoler mv. Ansvaret for at sikre det daglige samarbejde med relevante skoler og dagplejemødre er uddelegeret til børnehavens daglige leder. Børnehaven Gøngehesten optager børn fra 2 år. Børnehaven har et godt samarbejde med områdets private dagplejemødre. Børnehaven er med sin beliggenhed placeret i Høsterkøb Skoles skoledistrikt. Størstedelen af de børn, som går i Gøngehesten, starter på Høsterkøb Skole. Børnehaven har et tæt og godt samarbejde med Høsterkøb Skole for at være med til at give børnene en god overgang fra børnehave til skole.

7 Gøngehesten samarbejder naturligvis også med andre skoler, i det omfang vi har børn i Gøngehesten, som søger optagelse på disse. Da Gøngehesten er en privat institution er vi ikke en del af det kommunale netværk. Den daglige ledelse deltager på møder og til arrangementer, når de bliver inviteret. Herudover deltager bestyrelsen og den daglige ledelse i det årlige dialog møde med kommunen, hvor de private institutioner inviteres til at få en orientering og en dialog med kommunen om aktuelle emner. Et tiltag som vi fra børnehavens side synes er yderst positivt. Principper for personalets sammensætning Bestyrelsens princip er, at vi med de midler vi har til rådighed, har en personalesammentætning som rummer både faglige og menneskelige kvaliteter. Bestyrelsen vægter personalets trivsel og et godt arbejdsmiljø. En personalegruppe, hvor der er plads til forskelligheder og hvor styrken er de enkelte medarbejders forskellige kompetencer. En personalegruppe som arbejder godt sammen, og hvor = 5. Hvis muligt ser bestyrelsen gerne, at vi har både kvindelige og mandlige medarbejdere. Den rette medarbejder i Gøngehesten, er den der er med til at bevare den helt særlige Gøngehest kultur. I Gøngehesten har vi pt. 101 ugentlige pædagog timer samt 108 medhjælpertimer (heraf har vi en medhjælper på deltid som er under uddannelse til pædagog) til 32 børn i alderen 2-6 år. Dette giver godt 6,5 timer pr. barn pr. uge heraf godt 3 pædagog timer pr. barn pr. uge. Bestyrelsens princip er, at vi ud fra de midler vi har til rådighed, sikrer, at vi prioriterer personalenormeringen meget højt, både hvad angår kvantitet og kvalitet. I Gøngehesten har vi pt. en rigtig god normering, hvilket er med til at give den nærhed og tryghed, som Gøngehesten er kendt for. Normer for indvendig vedligeholdelse Som det fremgår af bestyrelsesformandens årsberetning for 2011, fik vi i 2011 foretaget en række større vedligeholdelsesarbejder indendørs. Bestyrelsen vil i løbet af 2012 udarbejde en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Dialogen mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed Bestyrelsen arbejder for at der er en god og åben dialog mellem forældrebestyrelsen og forældregruppen som helhed. De sidste 3 år har vi afholdt et informationsmøde for nye forældre, hvor personalet og bestyrelsen i samarbejde fortæller nye forældre om hvad vi kan tilbyde samt hvilke forventninger vi har til det kommende samarbejde. Det har været en stor succes.

8 Da vi i Gøngehesten har en kultur, hvor der er en rar og åben dialog mellem alle både mellem forældre og personale, mellem forældre og bestyrelsen, og mellem forældrene indbyrdes, så sker det yderst sjældent, at et emne er havnet på bestyrelsens dagsorden. Når konflikter opstår, når vi møder udfordringer, så løser vi dem med det samme. Når forældre har idéer og ønsker, så tager personalet det op med det samme, og giver forældrene en tilbagemelding. Forældre er altid velkomne til at blive om morgenen og få en kop te eller kaffe ligeledes når de henter om eftermiddagen. Det er med til at forældrene lærer hinanden at kende, og til at skabe en åben dialog mellem forældre og mellem forældre og personale. Bestyrelsen har som princip, at vi ikke vil have parkeringspladssladder! Og det tager vi alvorligt. Det er ikke Gøngehest ånd, og vi opfordrer altid til at forældre snakker enten med personalet, hvis det drejer sig børnehavens hverdag, eller med bestyrelsen hvis det er et punkt, man ønsker drøftet af bestyrelsen. Bestyrelsen har som princip, at vi ikke kan behandle anonyme henvendelser. Det er ikke konstruktivt, hvis bestyrelsen på et bestyrelsesmøde skal snakke med den daglige ledelse og sige, at nogen snakker om, nogen føler eller lignende. Vi tager alle henvendelser seriøst og vil gerne hjælpe, men det kræver åben dialog med de involverede parter, og sager behandles fortroligt idet bestyrelsen har tavshedspligt. Efter hvert bestyrelsesmøde hænger der et referat af møde på tavlen i entreen, således at forældregruppen er orienteret om bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen indkalder til forældremøde 2 gange årligt, forår og efterår. Mødet om foråret er samtidig årlig generalforsamling med valg til bestyrelsen. Herudover skriver bestyrelsen nyhedsbreve efter behov, som regel i starten af det nye år og om sommeren. Bestyrelsen har vedtaget et princip om, at når bestyrelsen modtager en henvendelse fra forældre med et ønske om at et punkt tages op på først kommende bestyrelsesmøde, så skal de pågældende forældre være søde at aflevere en kort skriftlig beskrivelse af emnet, som ønskes taget op, med den begrundelse, at så kan der ikke rejses tvivl om, hvorvidt emnet er korrekt forelagt samtlige bestyrelsesmedlemmer.

9 Principper for forældresamarbejde og for forældrenes deltagelse i dagligdagen Bestyrelsens princip er, at der skal arbejdes konstruktivt og med konkrete tiltag for at sikre et godt og tæt forældresamarbejde. Da Gøngehesten er en privat børnehave er der pr. definition en høj grad af forældreindflydelse. Dette gælder først og fremmest på bestyrelsesniveau, hvor Gøngehesten er afhængig af, at der til en hver tid sidder en bestyrelse i børnehaven, som er villig til at drive og tage ansvar for virksomheden Gøngehesten. Det er en vigtig faktor i Gøngehesten, at vi har engagerede forældre, som gerne deltager i vores arrangementer. Forældre er altid velkomne. Udover at deltage i de af børnehaven planlagte arrangementer, så har alle forældre i Gøngehesten et ansvar for at deltage i en række forældre opgaver. 2 gange om året bliver der gjort hovedrent i børnehaven af forældrene. Forældre til ugler og spætter gør rent om efteråret forældre til mejser og spurve gør rent om foråret. Dette arrangement er uden børn, og der møder én forældre op pr. barn. Én fra bestyrelsen styrer rengøringsdagen, og vil sørge for at indkalde og planlægge. Er man forhindret i at deltage, så får man en tjans, som man udfører en anden dag. Alternativt kan man vælge at betale kr ,- til børnehavens støtteforening. 2 gange om året er der fælles havedag. Dette arrangement er med børn og er nogle rigtig hyggelige timer. Det kræves, at man deltager mindst én gang om året og meget gerne i begge. Jo flere der deltager, jo flere ting får vi ordnet til glæde for alle. Er man forhindret i at deltage, så kan man få en tjans, som man udfører en anden dag. Er man forhindret begge gange, så koster det kr ,- til børnehavens støtteforening. Hver weekend er der et forældrepar som har fejetjansen. Dette indebærer, at man kommer ca. 2 timer og enten fejer, river blade, skovler sne eller en anden opgave i haven, som man bliver bedt om. Én fra bestyrelsen sørger for, at der bliver lavet en liste over fejeweekenderne samt giver besked til de pågældende forældre, hvad der skal gøres. Da vi er ca. 30 børn i børnehaven og der er 52 weekender, så bliver det til 1-2 gange om året. Man er meget velkommen til at bytte indbyrdes, hvis man har fået en weekend, som passer dårligt. Men opgaven kan udføres fra torsdag til søndag, så det burde være muligt at passe det ind. Hvis man ikke kan bytte sin weekend, og ikke har mulighed for at komme, så må man vælge at betale kr. 500,- til børnehavens støtteforening.

10 MÅLSÆTNING FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE OG SAMVÆR I BØRNEHAVEN GØNGEHESTEN GENERELLE MÅL Kvaliteten i samværet mellem børn og voksne har høj prioritet i børnehaven. Dette betyder bl.a., at de ansatte har deres opmærksomhed rettet imod, hvordan børnene har det, og hvilke generelle og aktuelle behov de har. Det kan være hjælp til at finde nye kammerater, nye udfordringer eller brug for ro til fordybelse i lege. Alle børn har brug for tryghed, nærhed og opbakning fra de voksne. Disse behov danner baggrund for tilrettelæggelsen af dagligdagen. Gøngehesten er et udviklende og inspirerende sted, hvor børn, forældre og personale kan lide at være og, hvor børnene glæder sig til at komme. Gøngehesten danner ramme for læringsprocesser, hvis emnevalg og forløb udspringer af en dialog, et samspil mellem børn og voksne. Vi søger nye udfordringer, lærer af hinanden og tager udgangspunkt i børnenes interesser, ønsker og behov. Vi giver børnene nogle af de oplevelser og aktiviteter, som vi selv er gode til og glade for. Vi lader børnene være medstemmende i udviklingen af forløbende. Legen er en af de mest udviklingsfremmende aktiviteter for børn i børnehavealderen og har derfor høj prioritet i børnehavens hverdag. Vores hus opfodrer til leg på tværs af grupperne og vores store have opfordrer både til vilde fælleslege men også til leg, hvor der er tid til ro og fordybelse. Forældre og personale er forbilleder og inspirationskilder for børnene, så hvis vi udstråler f.eks. glæde, harmoni og overblik, smitter det af på børnene. Ligeledes, hvis vi er stressede. Vores mål er at skabe balance i aktiviteterne og aktivitetsniveauet, så det er muligt at have tid til god kontakt og nærvær med de enkelte børn. Vi formidler traditioner for eksempel på de årlige højtider og fester, som er en del af den danske kultur. Vi præsenterer børnene for kulturtilbud f. eks film, teater og udstillinger/museer, som er relevante for børnene på deres individuelle alderstrin. Vi arbejder med etik (normer og samværsformer) med udgangspunkt i at udvikle børnenes respekt for sig selv og andre. Det kan være, hvordan man taler til hinanden, eller hvordan man skal begå sig, når man kører i tog. Formålet er, at børnene udvikler situationsfornemmelse og kendskab til de normer, der gælder i samfundet i øvrigt. Det gør vi bl.a. via naturoplevelser, hvor børnene lærer at værne og bruge naturen på en positiv måde. Vi arbejder med børnenes fantasi og kreativitet dels i det daglige samvær men også i mere konkrete aktiviteter som f. eks teater, cirkus og eventyrfortælling. Vi arbejder med at give børnene kropslige og sansmæssige aktiviteter, der bevidstgør og udvikler egen formåen. Endelig arbejder vi med musik, sang og fingersanglege for at styrke børnenes rytmesans, sangglæde og selvoplevelse og også bare for at have det sjovt sammen.

11 SÆRLIGE MÅL FOR DE FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER Børnene i Gøngehesten er opdelt i 4 grupper: Spurve, Mejser, Spætter og Ugler. Børnehaven er ikke stue opdelt, dvs. at børnene bruger hele huset. Grupperne bliver brugt i frokost sammenhæng, til fødselsdage og på ture. Flytning fra gruppe til gruppe sker umiddelbart inden sommerferien. Vi oplever, at børnene har stor glæde af at kunne lege på tværs af gruppe og alder, og samtidig er det af stor værdi, at man kan trække sig med en gruppe, hvor børnene er alderssvarende, og lave en aktivitet. De generelle mål er gældende for alle børn, sådan at børnene, igennem de år de går i børnehaven, møder tilbud ifølge målene. Vores grundlæggende mål er at tilrettelægge arbejdet, så det tager udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Motivationen er afgørende for, om barnet får noget ud af at deltage, men i nogle tilfælde er det nødvendigt at bestemme for barnet af hensyn til dets udvikling. Personalets opgave er at se bagom barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad barnet har brug for. SPURVEGRUPPEN I forhold til de mindste børn vil vi tage udgangspunkt i følgende: Børnene har behov for omsorg, faste rytmer og gentagelser i dagligdagen. De har brug for overskuelige ture, kendskab til nærmiljø og tæt voksenkontakt. Selvom de mindste børn har behov for overskuelighed og genkendelighed, har de også brug for udfordringer og krav f. eks nye aktiviteter, behov for at blive selvhjulpne med tøj, deres mad, dække bord m.m. Børnene skal stimuleres til at kunne reagere på deres egne fundamentale behov f. eks det at være sulten, tørstig, eller at skulle på toilettet Majshøst med spurve gruppen

12 MEJSEGRUPPEN Denne gruppe har brug for tilbud om aktiviteter og lege, som har deres interesse. Der skal være tid til fysisk udfoldelse inde såvel som på legepladsen og på ture ud af huset. Der skal være mulighed for grov motorisk konstruktions leg og tilbud om kreative aktiviteter. SPÆTTEGRUPPEN Såvel som mejsegruppen har spættegruppen også brug for tilbud og aktiviteter, som har deres interesse. Der skal være plads til rolle-lege og tid til fordybelse. De skal tilbydes længerevarende projekter som f.eks cirkus eller teater. Der skal være tilbud om kreative aktiviteter som maling, ler, perler osv. Spættegruppen skal have mulighed for længerevarende ture ud af huset. UGLEGRUPPEN De store børn skal have udfordringer intellektuelt og motorisk. Dialogen har en stor betydning f. eks den daglige samtale. Børnene skal have ansvarsopgaver og møde respekt for selvstændighed, tilbud om og hjælp til at organisere regellege under vejledning fra voksne. Inspiration udefra og medbestemmelse af ture og aktiviteter. De skal have mulighed for at undersøge verden, lære nyt samt selvstændigt samvær med kammerater. De skal have tilbud, som styrker deres selvstændighed og dermed deres skoleparathed. Mejser på tømmerflåde. Spætte fødselsdag. Ugle fisketur

13 LÆREPLANER Læring skal ses som dimensioner i hverdagslivet og ikke som et adskilt fagområder. Det vil sige, at den hverdag, som børn og voksne har med hinanden, rummer elementer af natur, kultur, sprog, krop, socialt samvær og personlig udvikling. Det er alt sammen hele tiden og vævet ind i hinanden. Vi har dog valgt i det følgende på baggrund af loven at fokusere på en enkelt dimension ad gangen og arbejdet med at undersøge vor egen praksis for at få øje på læring, fastholde læringssituationer, tænke over dem og udvikle dem. DE KULTURELLE DIMENSIONER Arbejde med kultur kommer typisk til udtryk i form af leg med og projekter om musik, dans, maling, skulpturer, højt læsning, eventyr fortællinger, drama samt ud af huset besøg til forskellige kultur tilbud. Kultur er identitetsskabende. Børn får en forståelse af egen og andres kultur. Dvs. at børn udvikler en forståelse for mig i verden. Kultur er bl.a. med til at udvikle barnets kreativitet, fantasi, refleksion og æstetik. Det kulturelle og det sociale fællesskab er tæt forbundet med hinanden. Dvs. at kultur må forstås som noget meget dagligdags præget, der handler om at skabe rammer for det gode liv via en fælleskultur i mindre grupper. Den pædagogiske opgave bør derfor som helhed bestræbe sig på at skabe grobund for det gode liv ved at tilrettelægge sociale fællesskaber orienteret mod ligeværd og respekt. Indianerprojektet

14 KONKRETE KULTURELLE TILBUD I GØNGEHESTEN I Gøngehesten ligger vi vægt på at arbejde med højtider og traditioner. Traditioner er med til at skabe en institutions kultur, og højtider er med til at skabe en forståelse for den kultur, man lever i. I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for, at de kan udvikle og bruge deres kreativitet og fantasi. Dette gør vi bl.a. ved at stille materialer frit til rådighed for børnene, fortælle fantasi historier, og tager ud af huset for at opsøge forskellige kulturelle tilbud. Vi er lydhøre over for børnenes egne initiativer, hvilket ind imellem indebærer, at vi må foretage ændringer for at tilpasse aktiviteterne mere til børnenes interesser. På den måde er der plads til, at børnene erobrer aktiviteterne og gør dem til deres egne (børnekultur). Redeudspring Vi går den lange sommerdag Imellem sten og strå, Og mærkeligt og mageløst Er alt vi træffer på. Der gynger græs. Der sejler sol. Der tordner bølgetrav. Vi vandre i et grænseland Af himmel, jord og hav. Fra sommervandring med et barn af Piet Hein.

15 SKEMA TIL DEN KULTURELLE DIMENSION HVAD: Lære om egen og andres kulturer Være med til at skabe institutionens kultur Arbejde med forskellige kulturelle udtryksformer og værdier inden for børne- og voksen kultur HVORFOR: Det er identitetsskabende at have kendskab til egne og andres kulturer. Det er udviklende for børns selvværd og selvtillid at kunne udtrykke sig kreativt AKTIVITETER: I institutionen: - tegne - male - klippe - klistre - perle - synge - danse - sanglege - højtlæsning - rim og remser - traditioner og højtider - bygge med klodser - udklædning - samling - temaer om andres kulturer - teater På legepladsen: - børnenes egne lege - voksen igangsatte lege - temaer - sanglege - forskellige former for spil - bål Tur i nærområdet: - skovture - kirke besøg - hjemme besøg Længere væk Ture: - byture - teater - museer - strand - naturskolen

16 Vi skal give mulighed for at de: 2-3 år (spurve) - præsentere dem for forskellige alderssvarende materialer - de udvikler deres fantasi og kreativitet - lære danske børnesange - lære at lege med ord - introducere dem for den danske kultur via højtider og traditioner - introducere dem for andre kulturer end den danske - introducere dem for aldersvarende kulturelle tilbud 3-4 år (mejser) - præsentere dem for forskellige alderssvarende materialer - de udvikler deres fantasi og kreativitet - lære forskellige børnesange - eksperimentere med ord - introducere dem for den danske kultur via højtider og traditioner - introducere dem for andre kulturer end den danske - kan lege både pige og drenge lege. - introducere dem til alderssvarende kulturelle tilbud 4-5 år (spætter) - præsentere dem for forskellige alderssvarende materialer - de udvikler deres fantasi og kreativitet - lære forskellige børnesange - forståelse for egen og andres kulturer - introducere dem for alderssvarende kulturelle tilbud 5-6 år (ugler) - præsentere dem for alderssvarende materialer - de udvikler deres fantasi og kreativitet - udvikle ligeværd og respekt for egne og andres kulturer - introducere dem for alderssvarende kulturelle tilbud Evaluering og dokumentation: Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag og op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi giver dem. Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer. Hvad gør vi, hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud: Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad der ligger til grund for denne. Vi vil finde ud af, hvor barnet har sine interesser og bakke op om disse. Andet materiale: Guld guiden (Familie- og Forbrugsministeriet)

17 DEN KROPSLIGE DIMENSION Krop og bevægelse vedrører børns motoriske og bevægelsesmæssige færdigheder. Kroppen er børnenes adgangs billet til læring. Gennem en kropslig og sanselig måde tilegner børn sig læring og at få kendskab til både verden og sig selv. Når krop og bevægelse betragtes som en mulig tilgang til egen personlighed og identitet skal børnene: - Opleve sig selv som mestre på det kropslige og motoriske plan - Opleve at få positiv respons på deres handle- og væremåde og derigennem styrke deres selvopfattelse - Styrkes i deres personlige og kropslige autonomi og værdi - Tilegne sig viden om og indsigt i kroppens funktioner og dens betydning for sundhed og et rigt liv Børn udtrykker sig gennem deres krop, og derfor er det med til at styrke deres identitet og deres sociale kompetencer, at de får mulighed for at bruge deres krop. De 2-3-årige er eksperimenterende med deres kroppe. De er nysgerrige og vil gerne imitere større børn. De er meget sanselige og konkrete i deres tilgang til tingene. Deres balance og afstandsbedømmelse kan stadig være noget usikker. De har svært ved at koordinere flere ting ad gangen. De besidder et stort gå på mod og vil gerne alting selv. De 3-4-årige har fået bedre kendskab til deres kroppe. De kan nu udtrykke sig både verbalt og kropsligt. De øver sig i at aflæse andres kropssprog. Deres balance og afstandsbedømmelse er nu kommet på plads. De kan f.eks. løbe og hoppe, hvor de slipper underlaget. Deres finmotorik er nu betydeligt mere udviklet end hos de 2-3-årige, hvilket betyder at de bl.a. kan klippe og arbejde med mindre perler. De 4-5-årige har styr på egen formåen. De kan bl.a. løbe, hoppe, klatre og hinke. De bruger ikke så meget energi på at holde styr på deres krop og kan derfor flere ting på en gang. Motorisk kan de f. eks hamre, snitte og save. De 5-6-årige er så sikre på deres kroppe, at de gerne vil udfordres rent kropsligt. For dem er det ikke længere nok bare at løbe og hoppe. De skal også udfordres på deres intellekt, i forhold til hvordan tingene kan løses rent kropsligt f.eks. ved at svinge sig i et reb over en grøft. De kan nu forstå sammenhængen mellem en verbal instruktion og udførelse af denne.

18 KONKRETE KROPSLIGE TILBUD I GØNGEHESTEN I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for at bruge deres krop. Dels ved at vi skaber rum og mulighed for, at børnene kan bruge deres krop, både inde og ude. Som voksne tilskynder vi børnene til at bruge deres krop enten ved at bidrage med ting, de har behov for, eller ved aktivt deltagelse og igangsættelse af kropslig aktivitet. Vi giver børnene mulighed for at undersøge deres omgivelser og eksperimenterer med kroppens og omgivelsernes muligheder. Det gør vi ved til stadighed at have en omskiftelig legeplads, der giver mulighed for kropslige udfordringer og sanseindtryk. Børnene har adgang til både vand, ild og jord. De har mulighed for at klatre, løbe, cykle, gynge og rulle ned af bakker. Vi giver dem mulighed for at øve sig ved at gentage en handling igen og igen, til et nyt mestringsniveau er opnået. I Gøngehesten ser vi skoven som en særlig velegnet plads til børns kropslige og sanselige læring. Børnene retter sig med opmærksomhed mod det, skoven tilbyder. De eksperimenterer og øver sig, de udforsker deres eget mod og opbygger deres selvtillid. Skovbunden er uforudsigelig, den er bakket, der er huller og brombærranker, man kan falde i. Der er klatretræer og grene, man kan holde balancen på eller vippe på. Der er skrænter, man kan løbe ned af. Der er meget plads, og legen kan uhindret flytte sig fra sted til sted. Som voksne er vi bevidste omkring, at vi optræder som rollemodeller for børnene. Vi er som voksne meget omsorgsfulde og uddeler gerne mange knus og kram. Samtidig lærer vi børnene, at det er vigtigt at kunne mærke sin egen krop hvad kan jeg lide, hvad kan jeg ikke lide og at kunne sige til og fra i forhold til det. Jeg bruger min krop Børnene undersøger deres omgivelser

19 SKEMA TIL KROPSLIGE DIMENSION HVAD: Børn skal have forskellige muligheder for at bruge deres krop HVORFOR: Fordi barnet er sin krop Barnet sanser og lærer gennem sin krop Barnet bruger sin krop til at kommunikere og udtrykke sig med Forebygger livsstilssygdomme Udvikling af en sund kropskultur AKTIVITETER: I institutionen: Grov motoriske aktiviteter: - hoppe i trampolin - trille bold - danse - sangleg - samling - fælles leg - slås - berøring (knus og kram) Fin motoriske aktiviteter: - spise med kniv og gaffel - lave perleplade - ælte dej - tegne - male På legepladsen: Grov motoriske aktiviteter: - sjippe - klatre i træer - bold spil - løb - hoppe - fælles lege - cykle - gynge - rutsche - balance lege - tegne - male - pudse vinduer - slås - kælke - berøring (knus og kram)

20 Fin motoriske aktiviteter: - plukke blomster - snitte - hugge - save Tur i nærområdet: Grov motoriske aktiviteter: - klatre i træer - løbe - balancere - hoppe - kravle - hinke - svømme - soppe - trille - kælke - berøring (knus og kram) Fin motoriske aktiviteter - plukke blomster - snitte - hugge - save Længere væk Ture Grov motoriske aktiviteter: - klatre i træer - løbe - balancere - hoppe - kravle - hinke - svømme - soppe - trille - kælke - berøring (knus og kram)

21 Vi skal give mulighed for at de: 2-3 år (spurve) - eksperimentere med deres krop - fælles lege - ugentlig tur i skoven - skovuger - øve sig i at klæde sig af 3-4 år (mejser) - øve sig i og få hjælp til at tage tøj af og på 4-5 år (spætter) - vejledning i at tage tøj af og på 5-6 år (ugler) - fået sit snittediplom - fået sit cykeldiplom - lært at sjippe - kunne tænde et stearinlys - tørre sig selv når men har været på toilettet - klæde sig selv af og på - skrælle hundredevis af gulerødder - klatre højt op i et træ - have balanceret over en å - rulle ned af en stejl bakke - slå en koldbøtte Evaluering og dokumentation: Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag og op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi giver dem Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer Hvad gør vi hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud: Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad barnet har brug for. Særlig pædagogisk opmærksomhed. Eventuel henvisning til PPR Andet materiale:

22 DEN SOCIALE DIMENSION Sociale kompetencer er gode at have for at opnå adgang til fællesskaber og blive integreret i disse fællesskaber. Man kan skelne mellem de fællesskaber, som børn er en del af, mens de er børn, og de fællesskaber, som de skal være en del af som voksne. Pædagogik retter sig mod begge mål: et godt liv i barndommen og børnenes fremtidige liv som voksne. At have en social kompetence indebærer, at man skal kunne forstå andres tanker og følelser og dermed deres bevæggrunde for at gøre, som de gør. Allerede i 4-års alderen kan børn sætte sig ind i andres tanker og følelser. De 2-3-årige er styret af deres egne følelser og behov. De leger stadig til dels parallellege. Gennem legen øver de sig i at indgå i sociale relationer. De øver sig i at vente på tur og tilsidesætte egne behov. De øver sig i at forstå regler og normer i de miljøer, de færdes i. De øver sig i at tolke lege signaler. De lærer at læse andres kropssprog og på en hensigtsmæssig måde at give udtryk for egne følelser og behov. De 3-4-årige kan begynde at indgå i rollelege. Børnene socialiserer hinanden gennem rollelege. De lærer hinanden, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. Hvis man ikke godkender reglerne i legen, kan man ikke være med i fællesskabet omkring legen. De 4-5-årige har nu forstået og accepteret de sociale spilleregler. De kan sætte sig i andres sted og har en større forståelse for andres følelser. De 4-5-årige er meget omsorgsfulde i forhold til andre og drager gerne paralleller til egne lignende følelsesmæssige erfaringer. De 5-6-årige er meget optaget af gruppefællesskabet, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er retfærdigt, og hvad der ikke er. De 5-6-årige har svært ved at nuancere. F.eks. at det, der er ok i én sammenhæng, ikke nødvendigvis er det i en anden sammenhæng. De besidder et overskud og er gode til at vise omsorg for yngre børn. Det sociale rækker sig nu også mod større sammenhæng, et kan f.eks. være kammerater uden for børnehaven. Det er godt at have en at lege med.

23 KONKRETE SOCIALE TILBUD I GØNGEHESTEN I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for at indgå i sociale relationer med andre børn og voksne. Vi har bevidst valgt, at børnene kan lege på kryds af alder og køn ved ikke at opdele børnehaven i stuer. Dette giver dem mulighed for at indgå i relationer, de selv vælger. Vi lægger vægt på at give børnene en masse fælles sociale oplevelser, som her igennem giver dem fællesskab og oplevelser, som videre kan indgå i deres leg. Som voksne er vi opmærksomme på vigtigheden i, at alle børn skal have mindst en god relation til et andet barn og til en voksen. Gode venner

24 SKEMA TIL DEN SOCIALE DIMENSION HVAD: Børn skal kunne indgå i relation sammen med andre mennesker: - ved at kunne lytte til andre og tyde deres kropssprog - ved at lære at udskyde egne behov - ved at respektere andres forskelligheder - ved at sætte sig i andres sted - ved at være omsorgsfulde overfor hinanden HVORFOR: Det er i samspil med andre at vi udvikler os selv som mennesker AKTIVITETER: I institutionen: - samling - fri leg /ligeværd - kreative aktiviteter - dialog - fælleslege - traditioner - spille spil - højtlæsning - madlavning - frugt På legepladsen: - samling - fri leg /ligeværd - kreative aktiviteter - dialog - fælleslege - traditioner - spille spil - højtlæsning - madlavning - frugt - snitte, save og bål - pasning og leg med dyr Ture i nærområdet: - skov - sø - mark - hjemme-besøg - skolebesøg - kirkebesøg - fælleslege

25 Længere væk Ture: - biblioteks-besøg - byture - teater - museer - transport i tog, bus og bil - strand - naturskolen

26 Vi skal give mulighed for at de: 2-3 år (spurve) - lære at vente - lære at dele - lære at tænke på andre - lære at lege sammen - lære at være søde overfor hinanden..ved at vise dem hvordan 3-4 år (mejser) - lære at vente - lære at dele - lære at tænke på andre - lære at lege sammen - lære at være søde overfor hinanden ved at vise dem hvordan, og at de prøver selv 4-5 år (spætter) - lære at vente - lære at dele - lære at tænke på andre - lære at lege sammen - lære at være søde overfor hinanden øver og prøver selv 5-6 år (ugler) - få og være en god kammerat - skal dele - skal vente på tur - skal lytte til hinanden - skal udsætte eget behov - prutte og fjolle sammen - skal være omsorgsfulde overfor hinanden Evaluering og dokumentation: Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag og op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi giver dem Der fotograferes jævnligt, skrives ugebrev og dagbog på computer Hvad gør vi hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud: Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad barnet har brug for. Særlig pædagogisk opmærksomhed. Eventuel henvisning til PPR Andet materiale: Guld guiden (Familie- og Forbrugsministeriet), Skæld ud (Erik Sigsgaard), På vej i en anerkendende retning (Berit Bae)

27 DEN PERSONLIGE DIMENSION De personlige og de sociale kompetencer er tæt forbundet, man kan sige, det er to sider af samme sag. Hvilket vil sige, at man skal have visse personlige kompetencer for at kunne indgå i socialt samvær med andre. For at udvikle børns personlige kompetencer er det vigtigt at styrke dem i deres selvværd og selvtillid. Børn, der hviler i sig selv, kan bedre skabe plads til andre, det giver dem overskud og en følelse af at jeg er ok, og du er ok. Det er i samspil med andre, at man udvikler sig som menneske.

28 Hvad gør vi i Gøngehesten for at udvikle børns personlige kompetencer? I Gøngehesten er vi meget opmærksomme på, at hvert enkelt barn er unikt. Vi ved, at hvert barn kommer som en lille personlighed, som rummer en masse forunderlige ting. I Gøngehesten skal børnene mærke, at de altid bliver set og hørt, at de voksne er glade for dem og gerne vil dem. Børn spejler sig i andre børn og i voksne. Derfor er vi beviste om, at både børn og voksne er gode rollemodeller for hinanden. Som voksne er vi beviste om, at når et barn f.eks. slår et andet barn, er det barnets handling og ikke dets personlighed, vi regulerer, f.eks.: Jeg kan godt lide dig, men jeg vil ikke have, at du slår. For at børn kan udvikle sig, skal de føle sig trygge i de miljøer, de færdes i. I børnehaven lægger vi vægt på at være omsorgsfulde og tydelige voksne. Det giver tryghed for børn at vide, at vi passer på dem og at det, der bliver sagt, det står vi ved som voksne. På ture og på hjemmebesøg lærer børnene om deres nærmiljø, og om hvem er jeg i forhold til andre og deres familier. Vi arbejder på at styrke børnenes selvstændighed, da det udvikler børns selvværd og selvtillid at kunne selv. Det er dejligt ikke at være afhængig af en voksen hele tiden. Ved at styrke børnenes selvstændighed lærer vi dem at stole på deres egne impulser og giver dem mulighed for at handle på dem, f.eks. jeg skal tisse, jeg fryser, jeg har våde strømper, hvad kan jeg gøre ved det? Det er, når man mærker, at man er elsket, at man er allermest lykkelig! Fra Indianerugen Der flettes indianerhår

29 SKEMA TIL DEN PERSONLIGE DIMENSION HVAD: Børn skal udvikle selvværd, selvtillid, selvbestemmelse og selvhjulpenhed HVORFOR: For at kunne indgå i relationer med andre mennesker, og for at kunne mestre eget liv AKTIVITETER: I institutionen: - de ting, børnene må bruge i institutionen, er placeret i børnehøjde - børnene inddrages i hverdagens gøremål Børnene vælger selv: - hvor de vil sidde - hvem de vil lege med - hvad de vil lave - hvem vil de vinke med - morgen-samling - leg - teater På legepladsen: Børnene vælger selv: - hvor de vil lege - med hvem de vil lege - hvad de vil lege med - hvad de vil lege Tur i nærområdet: - hjemme-besøg - skoven - kirken Længere væk Ture: - museer - teater - transport i bus og tog

30 Vi skal give mulighed for at de: 2-3 år (spurve) - spiser i små grupper - fast tilknytning til en voksen - føler sig trygge i egen gruppe - lærer børnehavens rytme at kende - kommer på små udflugter - bliver set og hørt - er til samling - der er en voksen, der løser børnenes konflikter - mulighed for at indgå i sociale relationer 3-4 år (mejser) - selv dækker bord - er med til at lave mad - bliver set og hørt - deltager i samling - får voksenhjælp til konfliktløsning - får mulighed for at indgå i sociale relationer 4-5 år (spætter) - deltager aktivt i samling - blive set og hørt - ved vejledning at løse deres egne konflikter - får mulighed for at indgå i sociale relationer 5-6 år (ugler) - deltager aktivt i samling - blive set og hørt - selv løser deres konflikter - får mulighed for at indgå i sociale relationer Evaluering og dokumentation: Ved løbende gennemgang af børnene på personalemøder og op til barnets fødselsdag og op til konsultationerne evalueres, om det enkelte barn benytter sig af de tilbud vi giver dem Hvad gør vi hvis et barn ikke benytter sig af vores tilbud: Det er personalets opgave at se bag om barnets eventuelle afvisning og vurdere, hvad der ligger til grund for denne. Vi vil finde ud af, hvor barnet har sine interesser og bakke op om disse. Andet materiale: Guld guiden (Familie- og Forbrugsministeriet)

31 DEN SPROGLIGE DIMENSION Sprog er vigtigt, fordi det er et medlemskort til socialt samvær. Sproget skal hjælpe barnet til at fortælle noget, opnå noget, påvirke nogen, udtrykke følelser og tanker, få og opretholde kontakt. Gennem sproget lærer vi de sociale sammenhænge. Når vi lærer sprog, skal vi både kende: - sprogets form og indhold (betydning, bøjning, sammensætning) - hvad sproget skal bruges til - hvordan sproget bruges Højtlæsning i naturen Højtlæsning af postkort til samling For de 2-3-årige er gøre sproget det vigtigste. Dagligdags gøremål som at dække bord, spise, gå tur, skifte bleer, tag tøj på osv. ledsages af sprog i direkte overensstemmelse mellem sprog og handling og barnet efterligner. Her og nu oplevelser ledsages af sprog. Dialogen med den voksne er altafgørende. For de 3-4-årige er samspillet med andre børn stadig vigtigere, og sprogets virkemidler og forskellige roller afprøves. De 4-6-åriges fortælle-kompetence øges. De kan nu i højere grad fortælle uafhængigt af situationen og uden dialog støtte. Eventyrfortælling, drama, højtlæsning, historiefortælling, rollelege og computerspil er med til at understøtte den voksende fortællekompetence KONKRETE SPROGTILBUD I GØNGEHESTEN I Gøngehesten tænker vi sprogudvikling ind i de daglige aktiviteter, og både kvalitet og kvantitet vigtigt. Børn tilegner sig sprog: I samspil med andre Børnene i Gøngehesten stifter bekendtskab med sproget i samspil med andre ved at: - deltage aktivt i samtaler f.eks. i konfliktsituationer, som både kan være barn/barn situationer og voksen/barn situationer. Herigennem lærer barnet at sætte ord på følelser og handlinger - deltage i samling. Børnene øver sig i at formulere sig i en større gruppe og lytte til hinanden. - lege. Når børnene leger, udvikler de sproget ved at afprøve roller i rollelege, pjattesnak og ved at opdigte historier, som udleves gennem legen - stå i mesterlære. De mindre børn lærer af de større. De lytter og afprøver ord, de hører de større børn og voksne bruge

32 Leg ved bålpladsen Vi lærer af hinanden I samspil med omgivelserne I indretningen af børnehaven tænker vi på at præsentere børn for sprog ved at lægge op til samtale gennem billeder og tegninger. Gennem den daglige dialog præsenteres det talte sprog, og gennem højtlæsning og simpel brug af skriftsprog introduceres børnene til vigtigheden og betydningen af det skrevne. At stifte bekendtskab med skriftsproget på et tidligt tidspunkt, er med til at styrke en senere tilegnelse af skriftsproget. Derfor skriver vi voksne navn og evt. en lille historie på børnenes tegninger. Forældrene skriver på besked tavlen (ind imellem også børnene) og børnene ved betydningen og vigtigheden af det skrevne. Børnene og børnehaven skriver kort og breve, som læses højt. Børnehaven er indrettet med: Plakater med skrift, fotos med undertekster, hylder med bøger, navneskilte på børnenes skuffer, tavler hvor de voksne skriver og en børnetavle til legeskrivning og tegning. Navn og billede på børnenes skuffer, garderobe plads, tegninger. Vi udvider børnenes begrebsverden gennem ture i naturen og ved museums besøg. Vi udvikler børnenes sproglige fantasi ved sang, højtlæsning og teaterbesøg. Vi stimulerer børnenes nysgerrighed for videre sproglig læring ved før skole aktiviteter samt besøg på skolen og skaber interesse for sprogets afkroge gennem børnehavens traditioner ved fødselsdage, højtider og besøg i kirken.

33 Kirkebesøg Besøg på naturskolen Fødselsdag I dialog med voksne om dagligdags gøremål. Børnene deltager i de dagligdags gøremål f.eks.: - af og påklædning - bleskift - borddækning - oprydning - madlavning - ture ud af huset I Gøngehesten giver vi børnene mulighed for gennem de dagligdags gøremål at forstå vigtigheden af, at de kan opnå noget ved at sige noget. De kan få kontakt og opmærksomhed, få hjælp til at få noget at spise og drikke, til at få noget gjort som f.eks. at få hjælp med af og påklædning eller få fat i noget, de ikke selv kan nå. I de daglig gøremål taler vi med børnene om hverdagsagtige ting og situationer: Nu skal du have ren ble på, vi skal spise, du skal sove, vi skal ud m.m. Vi viser børnene ting og nævner navnet på tingen. Vi lytter og reagerer på det, børnene siger, så de oplever, at talesproget virker. Vi svarer på spørgsmål og stiller spørgsmål. Vi lader barnet røre, lugte, smage, se og lytte til de ting, der omgiver det Gennem gentagelser og fornyelser Børnene i Gøngehesten stifter bekendtskab med ritualer i sproget gennem gentagelser, der knytter sig til bestemte sociale sammenhænge. Gennem disse ritualer vækkes en følelse af samhørighed, som styrker følelsen af at høre til: - ankomst og afhentning - spisning - højtlæsning/historie fortælling - lege den samme leg igen og igen - spille det samme spil igen og igen - fødselsdage - samling

34 Når vi arbejder med børnene i små grupper (spurve, mejser, spætter og ugler), er de alders- og udviklingsopdelt for at stimulere børnene ud fra deres eget niveau. Gennem fordybelse og nærvær prøver vi at støtte det enkelte barn på dets eget præmisser. Det kunne være f.eks. ved spisning, male aktiviteter, bagning, madlavning, bleskift, putte tid, ture ud af huset, rytmik forløb, højtlæsning og historiefortælling. Her udvides barnets ordforråd og evner til at udtrykke sig. Spille spil Spille spil Læse eventyr Gennem planlagte sprogstimulerende aktiviteter Når planlagte sprogstimulerende aktiviteter foregår i mindre grupper, kan det være med enkelte børn, i fuglegruppen eller med frivillig deltagelse. Vi benytter os af sprogposer som udgangspunkt for forskellige lege til træning og øvelse i bestemte ting, fortælletræning, begrebsdannelse, lyd træning, sprogforståelse mm. Sprogposerne indeholder ting med forskellige lyde, begyndelsesbogstaver, ting til forskellige emner eller overbegreber (dyr, møbler, mennesker, frugt, osv.), eventyrting, ting til rim og remser, modsætninger mm. Når vi i børnehaven har børnene i en større gruppe sammen som f.eks. ved morgensamling (alle eller mere end en gruppe), er børnene i mester lærer. Dvs. at de små lærer af de store. De øver sig i at være en del af gruppen, øver sig i fælles opmærksomhed, øver sig i at turde sige noget i en stor forsamling, øver sig i at lytte til andre, øver sig i at modtage en kollektiv besked, øver sig i at række hånden op og vente på tur, tilegner sig nye ord og begreber. Gennem leg med andre. Når barnet leger, afprøver det sproget i et ligeværdigt samspil med andre. De afprøver forskellige roller og som om verdener. Børnene vil gennem leg med de andre børn og voksne i Gøngehesten på en sjov og spændene måde udvikle, afprøve og forøge deres ordforråd samt ord forbrug, idet de hver især har forskellige indgangsvinkler og baggrund for udviklingen af sprogets mange facetter. De børn som endnu ikke har taget talesproget i brug, men befinder sig i tankesproget, vil pr. automatik tage de nye ord og vendinger med i deres videre udvikling, da legen ofte består af mange gentagelser. F.eks. i rolleleg, som er en yndet leg gennem børnehavealderen skal vi lege, at så var du moderen, og jeg var lillesøsteren, og så sagde du osv.

35 Gennem sprogvurdering Vi tilbyder alle 2,10 årige 3,4 årige en sprogvurdeing. Det er frivilligt for forældrene om de vil have at deres barn skal deltage, indtil videre har alle forældre taget imod tilbuddet. Forældrene udfylder et forældreskema der afleveres til en personale. Herefter tester 2 personaler ( som har været på kursus i sprogvurdering ) barnet. Den ene personale tester barnet, den anden observere og skriver ned. Personalet evaluere på testen og forældrene bliver informeret om sprog testens udfald og hvilke tiltag børnehaven har tænkt sig at tage hvis det er nødvendigt at handle på test resultatet. Kryds og bolle spil i skoven Leg og sang i stuen