Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv
|
|
- Stig Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed den 23. november, 2017
2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 2. Social mobilitet i Danmark. 3. Generelle udfordringer i dag.
3 Hovedpointer:
4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.
5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i tidlige indsatser.
6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i tidlige indsatser. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig.
7 1.a) Hvorfor tidlige indsatser?
8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?
9 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet
10 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere
11 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle
12 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder
13 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder
14 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden
15 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt
16 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)
17 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Lønforskel på laveste og højeste niveau er ca. 50% Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)
18 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Løn og kognitive færdigheder Men det er kognitive også! Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)
19 Hvorfor tidlige indsatser? Sammenhæng mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al. 2011
20 Hvorfor tidlige indsatser? Sammenhæng mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Lignende ses for sammenhængene mellem helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.
21 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness?
22 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon
23 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al. 2014
24 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al Dvs. at lære at fordybe sig, og at lære at lære
25 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.
26 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser
27 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser
28 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt
29 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt Det handler ikke om dagtilbud i sig selv - Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får
30 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.
31 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning.
32 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - Tal med dit barn, Udfordre dit barn, Læs med dit barn
33 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - Tal med dit barn, Udfordre dit barn, Læs med dit barn, nu fylder dit barn 5, så nu bør I arbejde med...
34 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære.
35 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse
36 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring.
37 Hvorfor tidlige indsatser? Læring er ikke at stjæle barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning.
38 Hvorfor tidlige indsatser? Læring er ikke at stjæle barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning. Planlægning, koordinering og opfølgning Konkrete mål og tiltag Evidensbaserede indsatser Sammenhæng med familien
39 Hvorfor tidlige indsatser? Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene.
40 Hvorfor tidlige indsatser? Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene. Og her er der mulighed for forbedring.
41 1.b) Ulighed i evner gennem barndommen
42 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)
43 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016
44 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016
45 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning
46 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
47 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.
48 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet
49 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
50 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse
51 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital
52 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
53 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
54 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken
55 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Økonomisk problem: Uudnyttede ressourcer Demokratisk problem: Nogle starter livet med færre muligheder end andre.
56 2) Social mobilitet i Danmark
57 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet.
58 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet. Økonomisk problem Demokratisk problem
59 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet. Økonomisk problem Demokratisk problem
60 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet. Økonomisk problem Demokratisk problem En måde at undersøge hvorvidt der er lige muligheder i et samfund er at undersøge social mobilitet
61 Indkomst mobilitet:
62 Indkomst mobilitet: The Great Gatsby Curve Kilde: Corak (flere), Setzler (2015).
63 Indkomst mobilitet: The Great Gatsby Curve Lav mobilitet Høj mobilitet Kilde: Corak (flere), Setzler (2015).
64 Hvorfor er der forskelle på landes indkomstmobilitet? En mulighed er forskelle i børn og unges muligheder for at udvikle færdigheder og derved uddannelsesmobilitet En anden er forskelle i sammenhængen mellem færdigheder / uddannelse og indkomst Fx via forskelle i lønulighed eller omfordeling af indkomst.
65 High School Completion Source: US: Belley and Lochner (2007)
66 High School Completion Minimum 12 års uddannelse Source: US: Belley and Lochner (2007) Danmark: Egne beregninger
67 Figure : The Gatsby Curve, Uddannelse
68 Figure : The Gatsby Curve, Uddannelse Source: Hertz et al. (2007), Setzler (2015).
69 Figure : The Gatsby Curve, Uddannelse Source: Hertz et al. (2007), Setzler (2015). Indkomst kan omfordeles - evner og færdigheder kan kun læres.
70 Uddannelses mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA, påbegyndelse af videregående uddannelse Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet IGE difference U.S.-Denmark, College ahendance 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 No control variables Skills at age 15 Skills, family characteris>cs Skills, family chracteris>cs, school characteris>cs Wage earnings Net wealth Kilde: Landersø og Heckman (2017).
71 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).
72 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).
73 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).
74 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).
75 The Great Gatsby Curve
76 The Great Gatsby Curve Uddannelsesmobilitet IGE difference U.S.-Denmark, College ahendance 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 No control variables Skills at age 15 Skills, family characteris>cs Skills, family chracteris>cs, school characteris>cs Wage earnings Net wealth
77 The Great Gatsby Curve Indkomstmobilitet
78 3) Generelle udfordringer i dag
79 (V)i har fri og lige adgang til uddannelse. Hvor unges muligheder for at tage en uddannelse i mange andre lande ikke rækker længere end forældrenes økonomi, så rækker de i Danmark lige så langt som den enkeltes evner og lyst. Karen Elleman, (daværende) Social- og indenrigsminister, Berlingske Tidende, 29. juni 2016
80 (V)i har fri og lige adgang til uddannelse. Hvor unges muligheder for at tage en uddannelse i mange andre lande ikke rækker længere end forældrenes økonomi, så rækker de i Danmark lige så langt som den enkeltes evner og lyst. Karen Elleman, (daværende) Social- og indenrigsminister, Berlingske Tidende, 29. juni 2016 Det rammer hovedet på sømmet: lige så langt som den enkeltes evner og lyst. Men er evner og lyst lige?
81 1. Formelle muligheder
82 1. Formelle muligheder 2. Evner og færdigheder
83 Figure : Vurderede socio-emotionelle problemer som 7 og 12 årig; på tværs af forældres indkomst 7 årig 12 årig Kilde: Landersø og Heckman (2017)
84 Figure : Andel der består en ungdomsuddannelse og påbegynder en videregående uddannelse; på tværs af skolekammeraters husholdningsindkomst Kilde: Landersø og Heckman (2017)
85 Figure : Andel der består en ungdomsuddannelse og påbegynder en videregående uddannelse; på tværs af skolekammeraters husholdningsindkomst Seggregering: Udfordringerne er ikke lige fordelt mellem skoler Kilde: Landersø og Heckman (2017)
86 Men det er de heller ikke mellem dagtilbud:
87 Men det er de heller ikke mellem dagtilbud: Figure : Gennemsnitlig fødselsvægt i vuggestue og forældres indkomst Kilde: Landersø og Heckman (2017)
88 1. Formelle muligheder 2. Evner og færdigheder
89 1. Formelle muligheder 2. Evner og færdigheder 3. Lyst og motivation
90 } 2. Evner og færdigheder Reelle muligheder 1. Formelle muligheder 3. Lyst og motivation
91 } 2. Evner og færdigheder Reelle muligheder 1. Formelle muligheder 3. Lyst og motivation Det er vigtigt at tænke over hvilke barrierer der er begrænsende
92 } 3. Lyst og motivation Reelle muligheder 2. Evner og færdigheder 1. Formelle muligheder Det er vigtigt at tænke over hvilke barrierer der er begrænsende
93 Andel børn der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse Kilde: Landersø og Heckman (2017)
94 Figure : Alle overførsler modtaget fra 18-25, delt op på kilde, årgangene Source: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik
95 Effekten af adgang til børnehave på senere uddannelse i Norge Kilde: Havnes og Mogstad (2011)
96 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne...
97 Hvad mangler? Figure : Andel i dagtilbud, opdelt på fars uddannelse (a) Dagtilbudsbrug (b) Dagtilbudsbrug 4 årige, USA 4 årige, Danmark Kilde: Landersø og Heckman (2017)
98 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne...
99 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne
100 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik
101 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?
102 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?
103 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe?
104 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe? Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, er på lange stræk tilfreds med undersøgelsens konklusion: På ventrefløjen ønsker man at hæve hele bunden. Vi formår faktisk at bryde social arv lige så godt som the land of opportunities, men vi gør det uden at skabe fattigdom i bunden Berlingske Tidende, 29. juni 2016
105 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe? Organisation: Planlægning, koordinering og opfølgning Konkrete mål og tiltag Evidensbaserede indsatser Sammenhæng med familien
106 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe? Organisation: Planlægning, koordinering og opfølgning Konkrete mål og tiltag Evidensbaserede indsatser Sammenhæng med familien Læring: Soft-skills er ikke kun lig bløde værdier - det at lære at lære er helt centralt Faglig læring er også nødvendig
107 Hvad mangler? Lige muligheder i livet opnås først, når der er lige muligheder gennem hele barndommen
108 Referencer Almlund, M., Duckworth, A. L., Heckman, J. J., Kautz, T. (2011): Personality Psychology and Economics, Handbook of the Economics of Education, Elsevier. Belley, P. and L. Lochner (2007): The Changing Role of Family Income and Ability in Determining Educational Achievement, Journal of Human Capital 1(1) Cunha, F., J. J. Heckman, L. Lochner, D. V. Masterov (2006): Interpreting the Evidence on Life Cycle Skill Formation, Handbook of the Economics of Education, Elsevier Cunha, F., J. J. Heckman, S. M. Schennach (2010): Estimating the Technology of Cognitive and Noncognitive Skill Formation, Econometrica 78(3) Havnes, T. og M. Mogstad (2011): No Child Left Behind: Subsidized Child Care and Children s Long-Run Outcomes, American Economic Journal: Economic Policy, 3 Heckman, J. J. (2006): Skill formation and the economics of investing in disadvantaged children, Science 312(5782). Heckman, J. J., J. Stixrud, og S. Urzua (2006): The Effects of Cognitive and Noncognitive Abilities on Labor Market Outcomes and Social Behavior, Journal of Labor Economics 24(3) Kautz, T., J. J. Heckman, R. Diris, B. Ter Weel, L. Borghans (2014): Fostering and Measuring Skills: Improving Cognitive and Non-Cognitive Skills to Promote Lifetime Success, NBER Working Papers 2074 Landersø, R. (2017): Den sociale arv har konsekvenser hele livet, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Kort Nyt Landersø, R. og J. J. Heckman (2017): The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the U.S., The Scandinavian Journal of Economics 119(1) Landersø, R. og J. J. Heckman (2017): Web Appendix til The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the U.S.
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereHvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018 1. Hvorfor
Læs mereHvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereAnalyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1
Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereBørnehavens betydning for børns udvikling
Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereAnalyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen
Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereEn tidlig sproglig indsats er betydningsfuld
Gør tanke til handling VIA University College En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld Torkil Østerbye, VIA University College Dagens menu Helikopterperspektiv på udvalgt forskning www.clipartfest.com
Læs mereSocial arv Udfordringer og mekanismer
Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereUdnyt ressourcerne bedre
TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereAt vokse op i Danmark
TrygFonden s Centre for Child Research ODENSE JANUAR 2014 At vokse op i Danmark MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at
Læs mereMogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse
Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus Erfaring kan ikke erstatte uddannelse Viborg 30. August 2019 Hvordan kan man hæve kvaliteten? DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereTrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet
TrygFonden s Centre for Child Research Gardemoen 2. oktober 2018 READ-prosjektet NOLES, 2. oktober 2019 Simon Calmar Andersen Professor, centerleder En serie samarbejdsprojekter Kuffertprojektet READ 1.0
Læs mereHVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereSammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk
Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele
Læs mereAnalyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder. 10. april Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll
Analyse. april 2 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll Den nye gymnasiereform vil fra 219 skærpe adgangskravene til gymnasiale
Læs mereAntallet af fattige børn er fordoblet siden 2002
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereStrategi for Tidlig indsats. Familier der lykkes
Strategi for Tidlig indsats Familier der lykkes En tidlig indsats for livet Alle familier i Gladsaxe Kommune skal have muligheden for at leve et godt og trygt liv. Der findes dog familier, som har særlige
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereSkolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereFattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser
Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Nyt dansk forskningsstudie slår fast, at en opvækst i fattigdom har konsekvenser for, hvordan børn senere klarer sig i voksenlivet. Hvis man har oplevet
Læs mereKUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet
KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende
Læs mereFærre undslipper fattigdomsfælden
Færre undslipper fattigdomsfælden I 2001 slap 15,9% af danskerne ud af fattigdom, mens tallet i 2009 kun var 13,4 %. Det er et fald på 19.890 mennesker, som i 2001 ville være sluppet ud af fattigdom, men
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereBrud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget
SEPTEMBER 219 NYT FRA RFF Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget S kilsmisser har flere negative konsekvenser for familien, som bliver delt efter
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereINDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?
Konferencen 0-6 årige Børns Institutions- og Hverdagsliv,. Workshop. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tirsdag d. 9. juni 2015, Kl 13.00-13.50. Bente Jensen, professor MSO INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDAGOGIK
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereHvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide
Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning
Læs mereEvaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFaglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv
Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Karl Fritjof Krassel CSER afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet 9. februar 2016 Introduktion 95-procent-målsætningen har været
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereEffekter af Daginstitutionstilbud
Effekter af Daginstitutionstilbud Nabanita Datta Gupta Institut for Økonomi Aarhus Universitet Marianne Simonsen Institut for Økonomi Aarhus Universitet September 2013 Forord Formålet med indeværende rapport
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs merePUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse
PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE
Læs mereBLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere
BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier
Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober - 2016 Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. E-mail: hhs@sfi.dk 2 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs meree-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark
Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereLEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016
LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College
Gør tanke til handling VIA University College READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College 1 Plan for oplæg Introduktion til projekt READ: baggrund og målsætninger
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans
Læs mereOversigt. Det starter i dagtilbud. 1. Snapshot af Danmark vs. verden 2. Hvorfor tidlig indsats? 3. Hvad gør vi? Snapshot af Danmark vs.
Væksthus TrygFondens for Børneforskningscenter læring KL s Silkeborg børn 8. og september unge topmøde 2015 19-20/1/16 Det starter i dagtilbud ANDERS HØJEN og MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereForældretilfredshed 2012
Forældretilfredshed 2012 Antal svar: 34, svarprocent: 81% LÆSEVEJLEDNING TIL SIDER MED FREKVENSOVERSIGT Tema / Fokus Spørgsmål fra det givne tema Benchmark / sammenligning med alle institutioner i undersøgelsen
Læs mereVærdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås
Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereAnalyse. En lysere fremtid for unge ghettobeboere? 1. marts 2018
Analyse. marts En lysere fremtid for unge ghettobeboere? Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Kristian Binderup Jørgensen og Katrine Bonde Analysen præsenterer udviklingen i beboernes karakteristika
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereModersmålsbaseret undervisning-
Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose
10.40 Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose INDFØRELSE AF LÆREPLANER HAR VÆRET EN SUCCES Læreplanerne har synliggjort og styrket det pædagogiske arbejde. Men den lovbestemte
Læs mereBetydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder
Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus
Læs mereEU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012
EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereAt betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd?
At betale for første klasse men flyve på monkey Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd? DEN RØDE TRÅD 1.Førsteklassesbillet til monkey class 2. En giftig cocktail 3. Stærk videnskultur
Læs mereNordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010
Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereNotat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud
Dato: 03.08.2017 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereAnders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"
Anders Holm og Mads Jæger "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?" Mere moderat spørgsmål Virker skoler? Virker hvordan? Læring Test resultater Det kontrafaktiske spørgsmål hvordan ville eleverne
Læs mereHvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?
Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Maiken Pontoppidan, forsker 2 God barndom Venner Rask Uddannelse Job Bolig
Læs mereAnalyser af situationen i yderområderne
Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der
Læs mereBørnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION
ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.
Læs mereHvad er effekten af uddannelse?
Hvad er effekten af uddannelse? Denne rapport opsummerer, hvad vi ved om konsekvenserne af et menneskes uddannelse på en række variable. Det er velkendt og veldokumenteret, at veluddannede mennesker er
Læs mere