Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv"

Transkript

1 Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed den 23. november, 2017

2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 2. Social mobilitet i Danmark. 3. Generelle udfordringer i dag.

3 Hovedpointer:

4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.

5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i tidlige indsatser.

6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet i tidlige indsatser. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig.

7 1.a) Hvorfor tidlige indsatser?

8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

9 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet

10 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere

11 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle

12 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

13 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

14 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

15 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt

16 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

17 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Lønforskel på laveste og højeste niveau er ca. 50% Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

18 Hvorfor tidlige indsatser? Løn og ikke-kognitive færdigheder Ikke-kognitive færdigheder er vigtige Løn og kognitive færdigheder Men det er kognitive også! Kilde: Heckman, Stixtud og Urzua (2009)

19 Hvorfor tidlige indsatser? Sammenhæng mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al. 2011

20 Hvorfor tidlige indsatser? Sammenhæng mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al Lignende ses for sammenhængene mellem helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.

21 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness?

22 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon

23 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al. 2014

24 Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i conscientiousness? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Kilde: Gads Psykologi Leksikon Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Kilde: Oversat fra Kautz et al Dvs. at lære at fordybe sig, og at lære at lære

25 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

26 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser

27 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser

28 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt

29 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt Det handler ikke om dagtilbud i sig selv - Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får

30 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.

31 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning.

32 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - Tal med dit barn, Udfordre dit barn, Læs med dit barn

33 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. På den ene side er det kun nogle forældre, der har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; dvs. roden til ulighed. Men på den anden side ville alle gøre det, hvis de kunne; dvs. en mulig løsning. Videregiv viden til forældre - Tal med dit barn, Udfordre dit barn, Læs med dit barn, nu fylder dit barn 5, så nu bør I arbejde med...

34 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære.

35 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse

36 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Det handler både om nysgerrighed, eksperimenteren, selvværd og kreativitet. Men specielt om vedholdenhed og fordybelse Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring.

37 Hvorfor tidlige indsatser? Læring er ikke at stjæle barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning.

38 Hvorfor tidlige indsatser? Læring er ikke at stjæle barndommen. Men som alle andre udfordrende opgaver kræver det planlægning. Planlægning, koordinering og opfølgning Konkrete mål og tiltag Evidensbaserede indsatser Sammenhæng med familien

39 Hvorfor tidlige indsatser? Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene.

40 Hvorfor tidlige indsatser? Ressourcer er ikke uvæsentlige; men det vigtige er kvaliteten af tilbuddene. Og her er der mulighed for forbedring.

41 1.b) Ulighed i evner gennem barndommen

42 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

43 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

44 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

45 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

46 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

47 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

48 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet

49 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

50 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

51 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital

52 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

53 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

54 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

55 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken Økonomisk problem: Uudnyttede ressourcer Demokratisk problem: Nogle starter livet med færre muligheder end andre.

56 2) Social mobilitet i Danmark

57 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet.

58 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet. Økonomisk problem Demokratisk problem

59 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet. Økonomisk problem Demokratisk problem

60 Et grundlæggende princip er, at vi som samfund bør fremme equality of opportunity; dvs. forsøge at give alle lige muligheder i livet. Økonomisk problem Demokratisk problem En måde at undersøge hvorvidt der er lige muligheder i et samfund er at undersøge social mobilitet

61 Indkomst mobilitet:

62 Indkomst mobilitet: The Great Gatsby Curve Kilde: Corak (flere), Setzler (2015).

63 Indkomst mobilitet: The Great Gatsby Curve Lav mobilitet Høj mobilitet Kilde: Corak (flere), Setzler (2015).

64 Hvorfor er der forskelle på landes indkomstmobilitet? En mulighed er forskelle i børn og unges muligheder for at udvikle færdigheder og derved uddannelsesmobilitet En anden er forskelle i sammenhængen mellem færdigheder / uddannelse og indkomst Fx via forskelle i lønulighed eller omfordeling af indkomst.

65 High School Completion Source: US: Belley and Lochner (2007)

66 High School Completion Minimum 12 års uddannelse Source: US: Belley and Lochner (2007) Danmark: Egne beregninger

67 Figure : The Gatsby Curve, Uddannelse

68 Figure : The Gatsby Curve, Uddannelse Source: Hertz et al. (2007), Setzler (2015).

69 Figure : The Gatsby Curve, Uddannelse Source: Hertz et al. (2007), Setzler (2015). Indkomst kan omfordeles - evner og færdigheder kan kun læres.

70 Uddannelses mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA, påbegyndelse af videregående uddannelse Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet IGE difference U.S.-Denmark, College ahendance 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 No control variables Skills at age 15 Skills, family characteris>cs Skills, family chracteris>cs, school characteris>cs Wage earnings Net wealth Kilde: Landersø og Heckman (2017).

71 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).

72 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).

73 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).

74 Indkomst mobilitet: Forskel mellem Danmark og USA Større mobilitet i Danmark Samme mobilitet Kilde: Landersø og Heckman (2017).

75 The Great Gatsby Curve

76 The Great Gatsby Curve Uddannelsesmobilitet IGE difference U.S.-Denmark, College ahendance 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10 No control variables Skills at age 15 Skills, family characteris>cs Skills, family chracteris>cs, school characteris>cs Wage earnings Net wealth

77 The Great Gatsby Curve Indkomstmobilitet

78 3) Generelle udfordringer i dag

79 (V)i har fri og lige adgang til uddannelse. Hvor unges muligheder for at tage en uddannelse i mange andre lande ikke rækker længere end forældrenes økonomi, så rækker de i Danmark lige så langt som den enkeltes evner og lyst. Karen Elleman, (daværende) Social- og indenrigsminister, Berlingske Tidende, 29. juni 2016

80 (V)i har fri og lige adgang til uddannelse. Hvor unges muligheder for at tage en uddannelse i mange andre lande ikke rækker længere end forældrenes økonomi, så rækker de i Danmark lige så langt som den enkeltes evner og lyst. Karen Elleman, (daværende) Social- og indenrigsminister, Berlingske Tidende, 29. juni 2016 Det rammer hovedet på sømmet: lige så langt som den enkeltes evner og lyst. Men er evner og lyst lige?

81 1. Formelle muligheder

82 1. Formelle muligheder 2. Evner og færdigheder

83 Figure : Vurderede socio-emotionelle problemer som 7 og 12 årig; på tværs af forældres indkomst 7 årig 12 årig Kilde: Landersø og Heckman (2017)

84 Figure : Andel der består en ungdomsuddannelse og påbegynder en videregående uddannelse; på tværs af skolekammeraters husholdningsindkomst Kilde: Landersø og Heckman (2017)

85 Figure : Andel der består en ungdomsuddannelse og påbegynder en videregående uddannelse; på tværs af skolekammeraters husholdningsindkomst Seggregering: Udfordringerne er ikke lige fordelt mellem skoler Kilde: Landersø og Heckman (2017)

86 Men det er de heller ikke mellem dagtilbud:

87 Men det er de heller ikke mellem dagtilbud: Figure : Gennemsnitlig fødselsvægt i vuggestue og forældres indkomst Kilde: Landersø og Heckman (2017)

88 1. Formelle muligheder 2. Evner og færdigheder

89 1. Formelle muligheder 2. Evner og færdigheder 3. Lyst og motivation

90 } 2. Evner og færdigheder Reelle muligheder 1. Formelle muligheder 3. Lyst og motivation

91 } 2. Evner og færdigheder Reelle muligheder 1. Formelle muligheder 3. Lyst og motivation Det er vigtigt at tænke over hvilke barrierer der er begrænsende

92 } 3. Lyst og motivation Reelle muligheder 2. Evner og færdigheder 1. Formelle muligheder Det er vigtigt at tænke over hvilke barrierer der er begrænsende

93 Andel børn der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse Kilde: Landersø og Heckman (2017)

94 Figure : Alle overførsler modtaget fra 18-25, delt op på kilde, årgangene Source: Egne beregninger pba. data fra Danmarks Statistik

95 Effekten af adgang til børnehave på senere uddannelse i Norge Kilde: Havnes og Mogstad (2011)

96 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne...

97 Hvad mangler? Figure : Andel i dagtilbud, opdelt på fars uddannelse (a) Dagtilbudsbrug (b) Dagtilbudsbrug 4 årige, USA 4 årige, Danmark Kilde: Landersø og Heckman (2017)

98 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne...

99 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne

100 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik

101 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?

102 Hvad mangler? Vi har i Danmark en unik mulighed for at fremme social mobilitet Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

103 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe?

104 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe? Socialdemokraternes socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, er på lange stræk tilfreds med undersøgelsens konklusion: På ventrefløjen ønsker man at hæve hele bunden. Vi formår faktisk at bryde social arv lige så godt som the land of opportunities, men vi gør det uden at skabe fattigdom i bunden Berlingske Tidende, 29. juni 2016

105 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe? Organisation: Planlægning, koordinering og opfølgning Konkrete mål og tiltag Evidensbaserede indsatser Sammenhæng med familien

106 Hvad mangler? Hvad vil vi gerne ændre, og hvem vil vi gerne hjælpe? Organisation: Planlægning, koordinering og opfølgning Konkrete mål og tiltag Evidensbaserede indsatser Sammenhæng med familien Læring: Soft-skills er ikke kun lig bløde værdier - det at lære at lære er helt centralt Faglig læring er også nødvendig

107 Hvad mangler? Lige muligheder i livet opnås først, når der er lige muligheder gennem hele barndommen

108 Referencer Almlund, M., Duckworth, A. L., Heckman, J. J., Kautz, T. (2011): Personality Psychology and Economics, Handbook of the Economics of Education, Elsevier. Belley, P. and L. Lochner (2007): The Changing Role of Family Income and Ability in Determining Educational Achievement, Journal of Human Capital 1(1) Cunha, F., J. J. Heckman, L. Lochner, D. V. Masterov (2006): Interpreting the Evidence on Life Cycle Skill Formation, Handbook of the Economics of Education, Elsevier Cunha, F., J. J. Heckman, S. M. Schennach (2010): Estimating the Technology of Cognitive and Noncognitive Skill Formation, Econometrica 78(3) Havnes, T. og M. Mogstad (2011): No Child Left Behind: Subsidized Child Care and Children s Long-Run Outcomes, American Economic Journal: Economic Policy, 3 Heckman, J. J. (2006): Skill formation and the economics of investing in disadvantaged children, Science 312(5782). Heckman, J. J., J. Stixrud, og S. Urzua (2006): The Effects of Cognitive and Noncognitive Abilities on Labor Market Outcomes and Social Behavior, Journal of Labor Economics 24(3) Kautz, T., J. J. Heckman, R. Diris, B. Ter Weel, L. Borghans (2014): Fostering and Measuring Skills: Improving Cognitive and Non-Cognitive Skills to Promote Lifetime Success, NBER Working Papers 2074 Landersø, R. (2017): Den sociale arv har konsekvenser hele livet, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Kort Nyt Landersø, R. og J. J. Heckman (2017): The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the U.S., The Scandinavian Journal of Economics 119(1) Landersø, R. og J. J. Heckman (2017): Web Appendix til The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the U.S.

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres

Læs mere

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I

Læs mere

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen

Læs mere

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018 1. Hvorfor

Læs mere

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er

Læs mere

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Tidlig indsats i et livsperspektiv Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører

Læs mere

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1

Analyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1 Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling - en forskningsoversigt Alva Albæk Nielsen Mogens Nygaard Christoffersen Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) www.sfi.dk Er sproget arv eller miljø?

Læs mere

Mobilitet på tværs af generationer

Mobilitet på tværs af generationer Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere

En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld

En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld Gør tanke til handling VIA University College En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld Torkil Østerbye, VIA University College Dagens menu Helikopterperspektiv på udvalgt forskning www.clipartfest.com

Læs mere

Social arv Udfordringer og mekanismer

Social arv Udfordringer og mekanismer Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,

Læs mere

FOA vil gerne hjælpe dig

FOA vil gerne hjælpe dig PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker

Læs mere

Udnyt ressourcerne bedre

Udnyt ressourcerne bedre TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Læs mere

At vokse op i Danmark

At vokse op i Danmark TrygFonden s Centre for Child Research ODENSE JANUAR 2014 At vokse op i Danmark MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at

Læs mere

Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse

Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus. Erfaring kan ikke erstatte uddannelse Mogens Nygaard Christoffersen, seniorforsker emeritus Erfaring kan ikke erstatte uddannelse Viborg 30. August 2019 Hvordan kan man hæve kvaliteten? DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING 02-09-2019

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet TrygFonden s Centre for Child Research Gardemoen 2. oktober 2018 READ-prosjektet NOLES, 2. oktober 2019 Simon Calmar Andersen Professor, centerleder En serie samarbejdsprojekter Kuffertprojektet READ 1.0

Læs mere

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder. 10. april Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder. 10. april Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll Analyse. april 2 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser rammer unge fra ghettoområder Af Jossi Steen-Knudsen og Bjørn Tølbøll Den nye gymnasiereform vil fra 219 skærpe adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002 Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Strategi for Tidlig indsats. Familier der lykkes

Strategi for Tidlig indsats. Familier der lykkes Strategi for Tidlig indsats Familier der lykkes En tidlig indsats for livet Alle familier i Gladsaxe Kommune skal have muligheden for at leve et godt og trygt liv. Der findes dog familier, som har særlige

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser

Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Nyt dansk forskningsstudie slår fast, at en opvækst i fattigdom har konsekvenser for, hvordan børn senere klarer sig i voksenlivet. Hvis man har oplevet

Læs mere

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet

KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende

Læs mere

Færre undslipper fattigdomsfælden

Færre undslipper fattigdomsfælden Færre undslipper fattigdomsfælden I 2001 slap 15,9% af danskerne ud af fattigdom, mens tallet i 2009 kun var 13,4 %. Det er et fald på 19.890 mennesker, som i 2001 ville være sluppet ud af fattigdom, men

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Drøftelse af chanceulighed

Drøftelse af chanceulighed Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.

Læs mere

Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget

Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget SEPTEMBER 219 NYT FRA RFF Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget S kilsmisser har flere negative konsekvenser for familien, som bliver delt efter

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN? Konferencen 0-6 årige Børns Institutions- og Hverdagsliv,. Workshop. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tirsdag d. 9. juni 2015, Kl 13.00-13.50. Bente Jensen, professor MSO INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDAGOGIK

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide

Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser...og hvad vil vi gerne vide Miriam Wüst SFI Konference i Skolesundhed.dk 16.3.2017 Miriam Wüst, SFI 16.3.2017 1 / 18 Agenda Motivation (Økonomisk) Forskning

Læs mere

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune

Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens Kommune Økonomi og Administration Sagsbehandler: Marianne Møller Sørensen Louise Bové Villadsen Sagsnr. 17.01.04-P05-1-16 Dato:4.10.2016 Evaluering af muligheder og potentialer ved små og store skoler i Horsens

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Fra vision til virkelighed

Fra vision til virkelighed Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes

Læs mere

En minister og en forsker kom forbi.

En minister og en forsker kom forbi. En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv

Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Faglige og personlige kompetencers betydning for uddannelse og erhverv Karl Fritjof Krassel CSER afslutningskonference DPU, Aarhus Universitet 9. februar 2016 Introduktion 95-procent-målsætningen har været

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU

The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University

Læs mere

Effekter af Daginstitutionstilbud

Effekter af Daginstitutionstilbud Effekter af Daginstitutionstilbud Nabanita Datta Gupta Institut for Økonomi Aarhus Universitet Marianne Simonsen Institut for Økonomi Aarhus Universitet September 2013 Forord Formålet med indeværende rapport

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE

Læs mere

BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere

BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere BLIV ERHVERVSMENTOR og tag del i et stærkt netværk af erhvervsledere GØR EN FORSKEL UNGE PÅ KANTEN IND I FÆLLESSKABET Der er få ting i livet, der er mere tilfredsstillende end følelsen af at vokse fagligt

Læs mere

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier

Børn i lavindkomstfamilier Børn i lavindkomstfamilier 3. oktober - 2016 Ved Hans Henrik Sievertsen, SFI. E-mail: hhs@sfi.dk 2 I dag 1 Hvad vi gerne vil vide og hvorfor? 2 Rapportens resultater 3 Hvad betyder resultaterne? 4 Det

Læs mere

Førskolebarnets sproglige udvikling

Førskolebarnets sproglige udvikling TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018 Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016 LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College Gør tanke til handling VIA University College READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College 1 Plan for oplæg Introduktion til projekt READ: baggrund og målsætninger

Læs mere

Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Styrk dit barns karakterdannelse Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans

Læs mere

Oversigt. Det starter i dagtilbud. 1. Snapshot af Danmark vs. verden 2. Hvorfor tidlig indsats? 3. Hvad gør vi? Snapshot af Danmark vs.

Oversigt. Det starter i dagtilbud. 1. Snapshot af Danmark vs. verden 2. Hvorfor tidlig indsats? 3. Hvad gør vi? Snapshot af Danmark vs. Væksthus TrygFondens for Børneforskningscenter læring KL s Silkeborg børn 8. og september unge topmøde 2015 19-20/1/16 Det starter i dagtilbud ANDERS HØJEN og MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Læs mere

Forældretilfredshed 2012

Forældretilfredshed 2012 Forældretilfredshed 2012 Antal svar: 34, svarprocent: 81% LÆSEVEJLEDNING TIL SIDER MED FREKVENSOVERSIGT Tema / Fokus Spørgsmål fra det givne tema Benchmark / sammenligning med alle institutioner i undersøgelsen

Læs mere

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Analyse. En lysere fremtid for unge ghettobeboere? 1. marts 2018

Analyse. En lysere fremtid for unge ghettobeboere? 1. marts 2018 Analyse. marts En lysere fremtid for unge ghettobeboere? Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Kristian Binderup Jørgensen og Katrine Bonde Analysen præsenterer udviklingen i beboernes karakteristika

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning-

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose

AARHUS UNIVERSITET Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose 10.40 Refleksioner og handlinger i en tid med nye læreplaner Charlotte Ringsmose INDFØRELSE AF LÆREPLANER HAR VÆRET EN SUCCES Læreplanerne har synliggjort og styrket det pædagogiske arbejde. Men den lovbestemte

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012

EU s politiske processer på EUD området. Søren Nielsen. Forsker-Praktiker Netværket. 19 September 2012 EU s politiske processer på EUD området Søren Nielsen Forsker-Praktiker Netværket 19 September 2012 Struktur for oplæg Konteksten EU den politiske proces EU policy rammerne Education and training 2020

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

At betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd?

At betale for første klasse men flyve på monkey. Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd? At betale for første klasse men flyve på monkey Kan en mere solid videnskultur redde den danske velfærd? DEN RØDE TRÅD 1.Førsteklassesbillet til monkey class 2. En giftig cocktail 3. Stærk videnskultur

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.

Læs mere

Notat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud

Notat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud Dato: 03.08.2017 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Anders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"

Anders Holm og Mads Jæger. Kan det betale sig for samfundet at have skoler? Anders Holm og Mads Jæger "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?" Mere moderat spørgsmål Virker skoler? Virker hvordan? Læring Test resultater Det kontrafaktiske spørgsmål hvordan ville eleverne

Læs mere

Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper?

Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Hvad er effekten af tidlige universelle og målrettede forældreindsatser hos at risk - forældregrupper og andre forældregrupper? Maiken Pontoppidan, forsker 2 God barndom Venner Rask Uddannelse Job Bolig

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Hvad er effekten af uddannelse?

Hvad er effekten af uddannelse? Hvad er effekten af uddannelse? Denne rapport opsummerer, hvad vi ved om konsekvenserne af et menneskes uddannelse på en række variable. Det er velkendt og veldokumenteret, at veluddannede mennesker er

Læs mere