Vejledning til historierne

Transkript

1 Vejledning til historierne Zoologisk Have Faglige begreber: tælle, alle, sidste, hvor mange til, hvor mange af eleverne der har været i Zoologisk Have, hvilke dyr man kan se osv. På den måde er eleverne helt med på, hvor historien foregår, og de kan danne sig nogle billeder inde i hovedet. Historien læses nu igen. Når de første to linjer er læst, er det en god idé at stoppe op og snakke om, hvad de skal gøre. Det er oplagt at lade en eller flere af eleverne vise, hvordan man tæller på fingrene. Når eleverne til sidst finder svaret på, hvor mange dyr de så, er det vigtigt at spørge dem, hvordan de fandt svaret. Kan de huske, hvilke dyr de så og hvor mange af hver? Det er oplagt at tegne dyrene og evt. skrive antallet på tavlen. Svar: 3 slanger + 4 elefanter + 1 tiger + 1 panter + 1 tyr = 10 Opgaven handler om antalsbestemmelse ved at tælle. Musene Faglige begreber: anden, tredje, flere, mere, hvor mange, i alt Efter at have læst historien første gang kan der snakkes om, at den handler om et par mus, der rejste til Skotland og fik nogle børn. Ved eleverne, hvor Skotland ligger? Når historien læses igen, kan eleverne med fordel opfordres til at tælle på fingrene. Når eleverne til sidst finder svaret på, hvor mange mus der var, er det vigtigt at spørge dem, hvordan de fandt svaret. Hvilke mus kender de navnene på? Det er oplagt at tegne musene og evt. skrive deres navne på tavlen. Herefter er det en mulighed at udfordre eleverne ved at spørge, Hvad nu, hvis der i stedet for 2 var 5 mere? Hvor mange mus var der så i alt? osv. Svar: 1 (mus) + 1 (musens mand) + 1 (Bjørn) + 1 (Amin) + 1 (Abdikarin) + 2 (de to mere) = 7 Opgaven handler om antalsbestemmelse ved at tælle. Det kan være en hjælp for eleverne at farve ens mus og på den måde skabe overblik i forhold til optællingen. Bordfodbold Faglige begreber: mangler, (nå op på), hvor mange, tælle idé at snakke om, hvor mange der kender bordfodbold. Få en af eleverne til at forklare hvad det er, hvis nogle ikke kender det. Snak med eleverne om, hvor mange mål man kan få (der er som regel plads til 10 mål for hver spiller). Historien læses igen, og eleverne svarer. Det er en god ide at spørge flere elever og vente med at sige, om det er det rigtige eller forkerte svar. Når det rigtige svar er sagt nogle gange, kan en af eleverne evt. tegne en tegning, der passer til, på tavlen, eller alle eleverne kan gøre det på papir. Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis Søren manglede 7 mål for at nå op på 10? osv. Svar: Søren mangler 9 mål for at nå op på 10. Søren må altså have 1 mål = 1 Opgaven handler om at tegne op til 10. Der kan evt. knyttes talsymboler til rækkerne af bolde og på den måde synliggøre tier-vennerne. Pigerne scorer mål Faglige begreber: lige, tilsammen, (tæt på) idé at snakke om, hvordan det kan gå, når to hold møder hinanden i en fodboldkamp. En kamp kan vindes, man kan tabe, og der kan spilles lige (uafgjort). Det er vigtigt, at alle eleverne ved, hvad det betyder at stå lige. Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis det i stedet var drengene, der scorede, så pigerne og drengene tilsammen havde 12 mål? osv. Svar: De to hold står lige 4-4, så de har 8 mål tilsammen. Pigerne scorer nu, så de tilsammen har 10 mål. Pigerne scorer altså 10 8 = 2 mål, dvs. at de har scoret = 6 mål i alt. Opgaven handler om at tegne op til 10. Der kan evt. knyttes regnetegn og talsymboler til og på den måde synliggøre tier-vennerne. Skoleinspektøren Faglige begreber: til, om alle eleverne ved, hvem inspektøren på deres skole er, hvad hedder deres skoleinspektør, hvor er skoleinspektørens kontor osv. Historien læses igen, og eleverne svarer. Det er en god ide at spørge flere elever og vente med at sige, om det er det rigtige eller forkerte svar. Svar: = 10 Opgaven handler om at lave regnestykker, der giver klasse Faglige begreber: (tager), (stjæler), hele, (væk), tilbage

2 idé at snakke om, hvad det betyder, hvis der en dag kommer et par tyve ind i klassen for at stjæle nogle af eleverne (så bliver der færre elever i klassen). Hvis der i klassen er et andet antal elever end 22, er det oplagt at ændre dette antal (det skal bare ende på tyve for at rime). Få evt. eleverne til at tælle, hvor mange de (normalt) er i klassen. Historien læses igen, og eleverne svarer. Der kan spørges til, hvad de to børn, der bliver stjålet, hedder. Måske kan en af eleverne vise, hvordan svaret kan tegnes på tavlen. Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis tyvene en dag stjal 6 børn? osv. Svar: 22 2 (Abdalla og Simon) = 20 Opgaven handler om subtraktion med tier-venner. Edderkoppen Faglige begreber: meter, højt til, hvem historien handler om: en edderkop, en loppe og en dreng. Inden historien læses igen, er det vigtigt at snakke om, hvad en meter er. Måske ved eleverne det, men det er altid en god ide at konkretisere 1 meter ved at tage meter-linealen frem og også gerne andre ting, der er en meter. Der kan også snakkes om, hvor høje eleverne tror de er. Er de mon over en meter høje? Historien læses igen. Inden eleverne svarer kan det være en god ide at snakke om, hvor højt oppe edderkoppespindet hang, og hvor højt drengen kunne nå med kosten. Hvis I har en kost i klassen, kan I måle, hvor højt en af eleverne kan nå med den lad eleverne gætte først. Svar: Spindelvævet hang 4 meter oppe. Drengen kunne nå 3 meter op. Han måtte altså hoppe 4 3 = 1 meter. Opgaven handler om talrækken fra De sultne nisser Faglige begreber: lige meget, store, små, vejes, gram, halvvejs, dele lige til, hvad det betyder at dele. Det er forholdsvis let at dele et antal, men hvordan kan man dele en skål grød? Det er oplagt at tale om vægt, og om hvad ting vejer (gram, kilo). Hvornår bruger man en vægt? Hvem har en vægt derhjemme? Har I en vægt i køkkenet? Hvad bruger I den til? Kan I veje jer på en køkkenvægt? Kan I bruge badevægten i køkkenet? Hvorfor ikke? Historien læses igen. Inden eleverne svarer, kan det være en god ide at snakke om, hvor mange nisser der skal dele, og hvordan de fandt ud af det (10 nisseøjne = 5 nisser). Spørg til, hvor mange gram grøden vejer i alt. Når grøden skal deles, er det oplagt, at tegne de 5 nisser og en stor skål grød på tavlen. Hvordan kan grøden deles? Det er også en god ide at lade eleverne få en fornemmelse af, hvor meget 1000 g og 200 g er. Brug fx ris, mel, gryn... Svar: 10 nisseøjne = 5 nisser g grød : 5 nisser = 200 g grød til hver. Opgaven handler om talrækken fra Læreren Faglige begreber: de første, hvor mange, tilbage idé at snakke om, hvad det betyder, hvis der er en lærer, der spiser nogle børn (så bliver der færre elever i klassen). Hvis der i klassen er et andet antal elever end 23, er det oplagt at ændre dette antal (det skal bare ende på tyve for at rime). Få evt. eleverne til at tælle, hvor mange de (normalt) er i klassen. Lærerens navn kan også udskiftes. Historien læses igen, og eleverne svarer. Få eleverne til at forklare, hvordan de fandt ud af det, hvad de tænkte inde i hovedet. Nogle vil måske svare, at de tænkte (de tog væk), andre vil måske svare, at de talte fra 20 op til 23 (de fyldte op). Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis læreren spiser 16 børn? osv. Svar: = 3 Opgaven handler om talrækken fra Kongens slot Faglige begreber: færre, tilbage, (stjålet), mere, i alt, lidt flere, hvor mange til, hvem historien handler om: prinsessen, prinsen, kongen, dronningen, nogle børn og en ørn. Historien læses igen. Inden eleverne svarer, er det en god ide også at snakke om, hvor mange der bor på slottet i starten af historien, efter at kongen dør, efter at prinsen og prinsessen bliver gift, efter de har fået børn, når ørnen har været der osv. Når klassen har fundet svaret på, hvor mange børn der er i alt, læses de to sidste linjer. Svar: 8 børn 1 (stjålet af ørnen) + 2 (fødes senere) = 9 Opgaven handler om addition, idet to terningers øjental skal lægges sammen. Tal på tur Faglige begreber: mangler, vokse, hvor mange idé at snakke om, hvad det vil sige at veksle. Der kan også snakkes om, hvad man kan bruge en bank til, måske har nogle af eleverne deres egen bankbog. Historien læses igen, og eleverne svarer. Det er en god ide at spørge flere elever og vente med at sige, om det er det rigtige eller forkerte svar. Når det rigtige svar er sagt nogle gange, kan en af eleverne evt. tegne en

3 tegning, der passer til, på tavlen. Det er også en mulighed at lave flere opgaver med veksling til tiere på tavlen. Tegn fx nogle 5-, 2- og 1-kroner og spørg, hvor mange tiere disse kan veksles til. Eleverne kan også lave opgaver til hinanden. For mange elever kan det være en støtte at have skolepenge til rådighed. Svar: = 21. Der kan veksles til 2 tiere og 1 ener. Opgaven handler om at kende talsymbolerne fra 0-9. Mange kopper te Faglige begreber: hvor mange Det falder naturligt at læse denne lille regnehistorie efter vinterferien. Efter at have læst historien første gang er det oplagt at snakke om, hvor mange dage klassen har haft fri (fra lørdag til efterfølgende søndag, dvs. 9 dage). Historien læses igen, og eleverne svarer. Få eleverne til at forklare, hvordan de fandt ud af det, hvad de tænkte inde i hovedet. Kan man skrive et regnestykke, der passer til? Nogle vil måske skrive osv. 9 gange og så 2 fordi, der var en dag, hvor der ikke blev drukket te. Andre vil måske nøjes med at addere 2, 8 gange, og andre igen vil tænke multiplikation (8 2). Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis der blev drukket 3 kopper te hver dag? osv. Svar: = 16 Opgaven handler om addition, idet flere terningers øjental skal lægges sammen. Skolebussen Faglige begreber: dobbelt så mange, hvor mange idé at snakke om, hvad dobbelt så mange betyder. Hvad er det modsatte af det dobbelte? Historien læses igen, og eleverne svarer. Få eleverne til at forklare, hvordan de fandt ud af det, hvad de tænkte inde i hovedet. Svar: Der kommer 2 børn ind i bussen, hvorefter de er dobbelt så mange som før. Der må altså have været 2 i forvejen og nu i alt = 4. Opgaven handler om at farve det halve og tegne flere, så der er dobbelt så mange som før. Bondemand Bent Faglige begreber: mange, runde, i alt, halvdelen, hvor mange, (gået tabt) idé at snakke om, hvad halvdelen betyder. Hvad er det modsatte af halvdelen? Historien læses igen, og eleverne svarer. Det er en god ide at spørge flere elever og vente med at sige, om det er det rigtige eller forkerte svar. Når det rigtige svar er sagt nogle gange, kan en af eleverne evt. tegne en tegning, der passer til, på tavlen. Kan der skrives et regnestykke, der passer til? Svar: Der bliver affyret 16 skud, og halvdelen rammer plet. Fra bondemanden er der gået 16 : 2 = 8 dyr tabt. Opgaven handler om at farve det halve og tegne flere, så der er dobbelt så mange som før. Helles mavetarme Faglige begreber: (lange), (endnu længere), meter, to gange det dobbelte, længden til, hvem og hvad historien handler om: Helle og hendes lange arme. Det er vigtigt at snakke om, hvad to gange det dobbelte betyder. Der er også andre svære ord i historien, som måske skal forklares, fx forøger og tarme. Historien læses igen. Det er en god ide at konkretisere, hvor meget 1 meter er ved at tage meter-linealen frem hvor langt er så 2 meter? (Og senere, når svaret er fundet: Hvor langt er 8 meter? ). Snak med eleverne om, hvordan svaret kan findes. En tegning er en stor støtte for eleverne til denne historie, da det er svære oplysninger at holde styr på. Svar: Helles arme er 2 meter lange. 2 gange det dobbelte af hendes arme giver længden af hendes tarme. Hendes tarme er 2 (2 2) = 8 meter. Opgaven handler om, at eleverne måler forskellige længder på deres krop. Daniels hamster Faglige begreber: voksede, gram, større end til, hvem den handler om: Daniel, hans mor og hans hamster, Speedy. Det er oplagt at tale om vægt, og om hvad ting vejer (jf. De sultne nisser ). Historien læses igen, og eleverne svarer. Få eleverne til at forklare, hvordan de fandt ud af det, hvad de tænkte inde i hovedet. Kan man skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis Speedy tog 10 g på om dagen? Hvor mange dage vil Speedy være om at tage 1000 g på? osv. Svar: Speedy tager 8 g på om dagen. Efter 100 dage har den taget g = 800 g på. Opgaven handler om at finde vej gennem en labyrint. Drømmen Faglige begreber: Cirkel, halvvejen (=halvdelen), time, kvarter, hvor lang tid idé at snakke om, hvad en time og et kvarter (= 15 min.) er. Historien læses igen. Eleverne kan hver

4 især, eller der kan i fællesskab på tavlen tegnes en rund skov og en pige, der er kommet halvvejs rundt. Herefter tegnes pigen, når hun er nået hele vejen rundt om skoven, og der snakkes om, hvor lang tid det må have taget hende at løbe den sidste halvdel. Hvor lang tid har hun så løbet i alt? Eleverne kan tænke både i addition (1 t. og 15 min. + 1 t. og 15 min.) og multiplikation ( 2 1 t. og 15 min.). Svar: 2 t. og 30 min. Opgaven handler om at finde vej gennem en labyrint. Fødselsdagsgaverne Faglige begreber: i alt, hvor mange Efter at have læst historien første gang kan der spørges til, hvad historien handler om: gæster, der kommer med gaver til en fødselsdag. Historien læses igen, og der snakkes om, hvor mange gæster der kom til fødselsdagen, hvor mange gaver fik fødselaren. Eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvor mange gaver kom hver gæst med, hvis der var 28 gaver i alt? osv. Der kan også snakkes om, hvordan det er, når eleverne selv holder fødselsdag. Svar: 7 gæster kom med i alt 21 gaver. Hver gæst kom med 21 : 7 = 3 gaver (forudsat, at de hver kom med lige mange). Opgaven handler om at finde ud af, hvilken gave hver af de tre gæster kommer med. Hver gæst skal følge den rigtige vej gennem labyrinten den vej, hvor summen er deres tal. Min orkidé Faglige begreber: kanter, flere, hvor mange, tilsammen Efter at have læst historien første gang er det en god idé at snakke om, hvad en orkidé er. Er der nogle af eleverne, der har en orkidé derhjemme? Hvilke farver kan en orkide have? osv. Der er også andre svære udtryk i historien, som måske skal forklares, fx at 4 blomster er sprunget ud, og at de springer ud med 5 blade. Ved alle eleverne, hvad en kugleramme er? Historien læses igen, eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis 6 blomster springer ud? 7 blomster? Hvad nu, hvis der er 50 blomsterblade, hvor mange blomster er så sprunget ud? osv. Svar: Der er sprunget 4 blomster ud med hver 5 blade. Blomsterne har tilsammen 4 5 = 20 blomsterblade. Opgaven handler om at tegne blade på knopperne og bestemme antallet. Nissernes dal Faglige begreber: - til, hvem historien handler om, hvor historien foregår, hvorfor nissefar blev gal, og om han fandt nogle af gaverne igen. Historien læses igen, eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Svar: Nissefar havde 100 gaver, men nu er der kun 34 tilbage. Tyven stjal = 66 gaver. Opgaven handler om antalsbestemmelse, idet eleverne skal tegne (gemme) 34 gaver. For nogle elever kan det være en hjælp, hvis de tænker i at gemme 10 gaver ad gangen (fx 4 et sted og 6 et andet sted). Fiskene Faglige begreber: halvdelen, tilbage, hvor mange Der er mange oplysninger at holde styr på i denne historie, så efter at have læst den første gang er det oplagt at snakke om, hvilke dyr historien handler om: 100 fisk, en spækhuggerhval, en sildehaj og dens ven Kaj. Historien læses igen. Opgaven nederst på siden knytter sig her direkte til historien, idet eleverne skal tegne, hvor fiskene blev af. Arbejdet med at finde svaret på historien kan derfor knyttes direkte sammen med arbejdet med opgaven, ved at eleverne tegner fiskene, imens oplysningerne i historien læses. Men det er også en mulighed, når historien er læst anden gang, at lade eleverne svare og forklare, hvordan de tænkte. Måske tegner klassen en fælles tegning på tavlen og skriver et regnestykke, der passer til. Herefter tegner hver elev, hvor fiskene blev af. Svar: (begraves i sandet) 7 (slugt af en spækhuggerhval) 1 (der bed på en krog) = 42. Heraf var 2 tilbage, mens resten 42 2 = 40 endte i Kajhajens mavesæk. Opgaven handler om antalsbestemmelse, idet eleverne skal tegne, hvor fiskene blev af. Kan du veksle? Faglige begreber: veksle, (vandt), hvor mange, tiere, enere til, hvem og hvad historien handler om: en pige (Nina), som kan veksle penge. Snak om, hvad det vil sige at veksle, og hvad en tier og en ener er. Det er oplagt at bruge skolepenge eller tegne penge på tavlen. Historien læses igen, og der snakkes om, hvor mange penge Nina havde, og hvor mange penge hun vandt. Eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der

5 passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres, ved at der laves flere veksle-opgaver. Svar: Nina havde i alt = 16 enkroner. Dem kunne hun veksle til 1 tier og 6 enere. Opgaven handler om at veksle et antal enkroner til tiere (og enere). Nogle elever kan med fordel hjælpes til at holde styr på optællingen ved at sætte ring om mængder af 10. Til fest med tal Faglige begreber: tiere, enere, femmer, sammen blev til til, hvem der var til fest, hvad de lavede til festen, hvad der skete, da de dansede, og hvor længe de dansede. Måske er der behov for at forklare nogle af ordene, fx danne par. Historien læses igen, eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved, at spørge: Hvad nu, hvis der kom tre tiere og tre enere? En tyver, to tiere og fem enere? osv. Svar: (to tiere) (to enere) + 5 (en femmer) = 27 Opgaven handler om at tegne mønter i pungene, så det passer til det antal, der står. Der er lagt op til, at eleverne kan bruge 1-, 2-, 5-, og 10-kroner. Men læreren kan evt. vælge, at nogle elever kun skal bruge fx 1- og 10-kroner, mens andre måske også kan bruge 20 ere og 50 ere. Sparekoppen Faglige begreber: tyver, en uge til, hvad en sparekop mon er, hvad drengen hedder, hvor mange penge han får hver dag osv. Historien læses igen, eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis Kim fik 10 kroner hver dag? 25 kroner hver dag? osv. Det er også en mulighed at spørge til elevernes egne erfaringer med penge: Hvor mange har en sparegris derhjemme? Er der nogle, som får lommepenge? Hvad laver de derhjemme for lommepengene? Sparer de op? Hvor mange penge har de nu? Hvor mange får penge med til at gå i kantinen og købe mad? osv. Svar: Kim får 20 kroner hver dag mandag til fredag, dvs. 5 dage. På en uge ville han kunne spare 5 20 = 100 kroner op. Opgaven handler om at tælle penge. Der er både 1-, 2-, 5- og 10-kroner i sparekopperne. Nogle elever kan med fordel hjælpes til at holde styr på optællingen ved at sætte ring om mængder af 10 kroner. Skolefesten Faglige begreber: tjente, i alt, cirka, hvor mange De tal, som nævnes i historien (485, 600, 115, 200), kan være svære for eleverne at arbejde med de kan derfor ændres og tilpasses klassen. Efter at have læst historien første gang er det vigtigt at snakke om de ord og udtryk, der kan være svære for eleverne at forstå. Hvad betyder det at bestå købmandstesten og at ekspedere? Hvad mon fiduser og meloner i virkeligheden er? Hvilke tal hører vi i historien? Hvad betyder disse tal? Historien læses igen, og svaret findes evt. i fællesskab ved tegning på tavlen. Afhængig af klassen kan der hjælpes ved at spørge til, om kunderne kan have handlet for 1 krone hver, 2 kroner hver osv. Svar: 600 kroner : 200 kunder = 3 kroner/kunde Opgaven handler om at købe for et bestemt beløb. Eleverne skal tegne, hvad de kan købe for hhv. 10 og 15 kroner. Kalle og Palle Faglige begreber: lige gamle, tilsammen, et år ældre, hvor gammel, et år yngre Efter at have læst historien første gang er det vigtigt at snakke om de ord og udtryk, der kan være svære for eleverne at forstå: lige gamle, ældre, yngre og kuglerammen. Ældre og yngre kan fx knyttes til større og mindre søskende. Historien læses igen, og der snakkes om, hvor gamle drengene er tilsammen, hvem der er ældst og hvor meget ældre, hvem der er yngst og hvor meget yngre. Eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Svar: Drengene er tilsammen 15 år. Da Kalle er 1 år ældre end Palle, må Kalle være 8 år og Palle 7 år. Opgaven handler om at finde ud af, hvor gammel det sidste barn i gruppen er, når børnene i hver gruppe er 15 år tilsammen. Der kan tænkes subtraktion (minus) ved at trække fra eller fylde op. I kø i kantinen Faglige begreber: anden sidst, lige fordelt, hvor mange Der er mange oplysninger at holde styr på i denne historie, så efter at have læst den første gang er det oplagt at snakke om, hvor mange børn der stod i kø, hvor Line stod, hvor mange der stod foran Line, hvor mange der stod bagved Line. Det er en god ide at tegne køen på tavlen eller lade syv elever stille op i kø. Hvem står på Lines plads? Historien læses igen, og eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis der var 15 brød? Hvad nu, hvis der var brød nok til at alle i køen kunne få 2 hver hvor mange brød var der så i alt? osv. Svar: Der var 7 børn i køen, og Line stod anden sidst. Dvs. at der var 5 børn foran Line. Der var 10 brød, så de 5 børn fik hver 10 : 5 = 2 brød.

6 Opgaven handler om at købe for et bestemt beløb. Eleverne skal tegne, hvad de kan købe for 20 kroner på to forskellige måder. Dyrene Faglige begreber: (et år) under, alle sammen, hvor mange Der er mange oplysninger at holde styr på i denne historie, så efter at have læst den første gang er det oplagt at snakke om, hvem den handler om, hvor gamle de er, og hvad det var, den gode kammerat (fåret) havde fundet ud af ved at tælle på kuglerammen. Historien læses igen, eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Svar: Koen er 2 år, tigeren et år under 4, dvs. 3 år og Ken 5 år. Den gode kammerat, fåret, finder ud af, at de alle fire tilsammen er 20 år. Fåret må så være = 10 år. Opgaven handler om, på hvilke måder drengen og de tre dyr tilsammen kan være 20 år. Hvor gamle kan de hver især være? Basar Vest Faglige begreber: handle, kroner, samme pris, tier, hvor mange Efter at have læst historien første gang er det vigtigt at snakke om de ord og udtryk, der kan være svære for eleverne at forstå: Basar Vest (et grønt marked i Århus), basaren, samme pris, de sidste penge. Historien læses igen, men inden eleverne svarer, er det en god ide at snakke om: hvor mange penge der var at handle for, hvad der kunne købes, hvad tingene kostede, og hvad der blev købt. Eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Eleverne kan udfordres ved at spørge: Hvor mange tomater og bananer blev der købt tilsammen? Hvad nu, hvis man kunne få 4 tomater for en tier? osv. For mange elever kan det være en støtte at have skolepenge til rådighed. Svar: Der er 40 kr. at handle for. Der bliver brugt 10 kr. på tomater, dvs. at der er 30 kr. tilbage. Da prisen er 10 kr. for 5 bananer, kan der købes: 30 : 10 5 = 15 bananer. Opgaven handler om subtraktion. Eleverne skal finde ud af, hvor mange penge der er tilbage i pungen. Iskiosken Faglige begreber: halvtredser, ens, koster Det falder naturligt at læse denne regnehistorie før sommerferien. Efter at have læst historien første gang er det oplagt at snakke om, hvornår på året historien foregår, hvor familien skal hen, hvor mange de er i familien, hvor mange penge børnene får med, og hvad forældrene mener, når de siger: sørg nu for det passer. Historien læses igen, eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Eleverne kan udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis de var 2 mere i familien? Hvis de fik 100 kroner til is? osv. Svar: De er 5 i familien og får 50 kroner til at købe ens is for. Isene må koste: 50 : 5 = 10 kroner hver. Opgaven handler om deling, idet eleverne skal finde ud af, hvilken is hver familie har råd til, når alle i familien skal have samme is. Tallet Faglige begreber: ettal først, (størst) Historien er oplagt til en snak om uret og klokken eller som del af et forløb om klokken. Selve spørgsmålet i historien er lidt tricky, men skærper elevernes opmærksomhed for tallene og deres placering ift. hinanden. Historien læses et par gange uden yderligere kommentarer, og eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Der kan herefter snakkes om, hvad 0 betyder. Hvordan kan 0 forklares? Svar: 0. På uret står der et ettal først, det gør der i 10, og lige efter kommer 11 og 12. Opgaven handler om klokken. Eleverne skal skrive tal og tegne visere på urene. Stafet i skoven Faglige begreber: minutter, omgang, lige mange, hvor mange Efter at have læst historien første gang er det vigtigt at snakke om de ord og udtryk, der kan være svære for eleverne at forstå: Hvad vil det sige at løbe stafet? Har I prøvet det i idræt? Hvad betyder det at løbe en omgang? Hvad betyder motion? Historien læses igen, og inden eleverne svarer, snakkes der om, hvor lang tid det tog børnene i historien at løbe en omgang, og hvor lang tid de løb i alt. Eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvor mange omgange kunne de nå at løbe på 20 minutter, på 40 minutter? Hvor mange omgange havde de løbet, hvis de havde løbet i 16 minutter, i 24 minutter? osv. Svar: Én omgang tog 4 minutter, og de løb i 12 minutter. De løb hver: 12 : 4 = 3 omgange. Opgaven handler om at vise, hvor meget et antal minutter er ved at farve på urene. Der kan farvelægges på flere måder.

7 En anderledes uge Faglige begreber: timer, per dag, samlet Historien er oplagt at læse efter en uge, hvor elevernes skema har været anderledes end normalt, fx en temauge, tværsuge eller emneuge. I historien har de haft 4 timer hver dag, men dette tal kan ændres, så det passer med jeres klasse. Historien er tænkt til at blive læst i afsnit. Efter første afsnit (10 linjer) snakkes om, hvad man får at vide, og om hvor mange dage der er i en uge. Historien læses igen, og eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan der skrives et regnestykke, som passer til? Herefter læses det næste afsnit. Eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Det er spændende at høre, om eleverne tæller én time ad gangen, tæller timerne for hver dag og lægger dem sammen, finder de to dage, der tilsammen giver 10 timer, eller Det sidste afsnit læses, og eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de skrive et regnestykke, der passer til? Svar: Hvis ikke 4 timer ændres, vil svaret efter første afsnit være: 5 4 = 20 timer. Efter de to næste afsnit, er svaret afhængig af klassens skema. Opgaven handler om at finde ud af, hvor lang tid der er gået. Perler på snor Faglige begreber: lige mange, hvor mange Efter at have læst historien første gang kan der evt. snakkes om, hvor mange perler der var, og hvor mange farver pigen brugte. Ordet snerler er nok nyt for eleverne. Historien læses igen, og eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis der var 5 farver? 12 perler? osv. Svar: Der bruges lige mange af 3 forskellige farver og 15 perler i alt. 15 : 3 = 5 af hver farve. Opgaven handler om at farve forskellige mønstre. Det er vigtigt, at eleverne ved, at et mønster handler om at noget gentager sig der er et system. Det kan være en ide at opsætte rammer for antallet af farver. Korthuset Faglige begreber: hvor mange, trekanter idé at snakke om, hvor mange der kender til det at bygge korthuse. Få en af eleverne til at forklare eller evt. vise, hvad det er, hvis nogle ikke kender det. Måske skal hele klassen have lov til at prøve? Inden historien læses igen, er det nødvendigt at tegne det korthus, som historien handler om. Det er et korthus af 15 kort i tre etager, som tegnet øverst på siden. Måske skal det også lige gøres klart, hvad det er, der skal svares på. Historien læses igen, og eleverne forklarer og viser på korthuset på tavlen, hvordan de tænkte. Måske har eleverne forskellige svar? Efter at det rigtige svar er fundet, kan eleverne udfordres, ved at der tegnes andre korthuse og spørges til, hvor mange trekanter de kan finde. Svar: 13 trekanter. 1 stor trekant (hele huset), 3 mellemstore trekanter (disse overlapper hinanden) og 9 små trekanter. Opgaven handler om at kende forskel på de geometriske figurer trekant, firkant og cirkel. Bagefter skal eleverne finde antallet af hver figur. Geometri Faglige begreber: geometri, mønster, figurer, trekanter, firkant, nuller ide at tale om handlingen, og hvad det er, de skal finde ud af. Hvad mon der menes med trekantede huller? Historien læses igen, og eleverne klipper trekanterne nederst på siden ud. Det kan være en fordel at kopiere denne side i kraftigt papir. Eleverne arbejder nu med at lave mønstre med de 6 trekanter. Først skal alle prøve at finde en løsning til selve historien, måske er der brug for at læse den igen. Herefter kan eleverne opfordres til at lave andre mønstre og figurer. Deres løsninger tegnes og farves. Løsningen kan også findes i fællesskab med trekanter på OHP. Svar: Drømmekagen Faglige begreber: deler, tilsammen, hvor mange Efter at have læst historien første gang snakkes der om, hvad historien handler om. Hvad betyder det at dele? Historien læses igen, og eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Efter at have fundet svaret kan eleverne udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis faren spiser med? Hvad nu, hvis hverken faren eller moren spiser med? Hvad nu, hvis der skal være 5 stykker til hver, hvordan skal kagen så deles? osv.

8 Svar: Der er 3, der skal dele 9 stykker kage. 9 : 3 = 3 stykker kage til hver. Opgaven handler om at dele. Eleverne skal farve kagestykkerne, så der bliver lige mange stykker til hver. De flyvende køer Faglige begreber: dobbelte, hvor mange Der er mange oplysninger at holde styr på i denne historie, så efter at have læst den første gang er det vigtigt at snakke om, hvad det dobbelte af 2 betyder, hvor mange køer der kom flyvende, og hvor mange vers de sang hver. De første tre linjer læses igen, og der snakkes om, hvad det vil sige at vise med fingrene. Eleverne viser nu alle med fingrene. Hele historien læses igen, og eleverne svarer og forklarer, hvordan de tænkte. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Eleverne kan udfordres ved at spørge: Hvad nu, hvis der var det dobbelte af 3 køer? Hvad nu, hvis de sang 3 vers hver? Hvad nu, hvis der var 16 vers i sangen, hvor mange vers sang så hver ko? Hvad nu, hvis halvdelen af køerne sang 2 vers hver og den anden halvdel sang 1 vers hver? osv. Svar: Der er det dobbelte af 2 køer, dvs. 2 2 = 4 køer. Køerne synger hver 2 vers, så der er 4 2 = 8 vers i sangen. Opgaven handler om at dele. Eleverne skal farve kløverne, så køerne får lige mange hver. Chokoladekagen Faglige begreber: deles Efter at have læst historien første gang er det vigtigt at snakke om, hvad det betyder at dele. Det er en god ide at tegne en firkantet kage på tavlen og bede en af eleverne om at dele den i fire stykker. Hvordan gøres det? Kan det gøres på andre måder? Lad evt. andre elever dele lignende kager. Det er interessant at se, om eleverne tegner to linjer, der deler kagen i fire, eller om de skærer et stykke ad gangen! Snak med eleverne om, hvordan det er smartest at dele, og lav evt. nogle flere eksempler på tavlen. Historien læses igen. Da den er skrevet til en klasse med 23 elever og 1 lærer, skal kagen deles i 24 stykker (4 6). Når pedellen senere kigger forbi, bliver der behov for 25 stykker (5 5). Det kan være en fordel at holde fast i de tal, da de er nemme at dele med, men det er måske mere interessant for eleverne, hvis det er deres klasse, det handler om. Hvis elevtallet i klassen ikke er nemt at dele med, kan de evt. dele kagen, så der bliver noget til overs. Der kan tegnes fælles på tavlen, eller eleverne kan hver især prøve at tegne og dele kagen på et stykke papir. Svar: Afhænger af, hvor mange elever der er i klassen. Opgaven handler om at dele kager i lige store stykker. Eleverne kan evt. bruge lineal, eller der kan tegnes på øjemål. Skolemælk Faglige begreber: kvart, liter til, hvem historien handler om: en pige, der drikker mælk i skolen hver dag. Inden historien læses igen, er det vigtigt at snakke om, hvad en kvart liter er. Det er en god ide at konkretisere med tomme (mælke)kartoner. Hvad er en liter? Hvad er en halv liter? En kvart er det samme som en fjerdedel, dvs. når noget deles i fire lige store dele, kaldes hver del en kvart. Måske kan eleverne huske, at de også har hørt ordet ifm. klokken: Kvart over/ kvart i. Se på kartonerne, og snak om, hvordan man skriver en kvart, 1 4. Historien læses igen, og eleverne svarer og forklarer. Kan de tegne en tegning eller skrive et regnestykke, der passer til? Det er oplagt også at snakke om, hvor mange kvarte der går på en halv, hvor mange halve der går på en hel, osv Svar: 5 kvarte. 4 = 1 + Opgaven handler om at dele i kvarte. Det er en ide, at 1 eleverne skriver 4 i hver kvarte. Eleverne kan evt. selv tegne flere ting, som de deler i kvarte.