Bilag. Speciale ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Transkript

1 Bilag Speciale ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Anvendte støtte- og behandlingsmetoder i psykiatrien vurderet i forhold til brugernes rettigheder og behov samt foreliggende evidensbaserede viden Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview 2006 Udarbejdet af: Carsten Rix, Stud.scient.san Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse Aarhus Universitet

2 Indholdsfortegnelse Bilag Radenitzkys 7 principper:... 6 Bilag Tilladelse fra datatilsynet... 7 Bilag Deltagere i undersøgelsen Bilag Interviewguide, klienter ved distriktspsykiatrierne Bilag Interviewguide, ansatte ved Lokal/distriktspsykiatrierne Bilag Telefoninterviewguide til pårørendeinterview Bilag Flowdiagram for udarbejdelsen af interviewguides Bilag Udleveringsliste over metoder Bilag Flowdiagram for dataanalyse Bilag Analyse af interview af pårørende til sindslidende Bilag Analyser af interview med ansatte Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

3 Interview Interview Interview Interview Interview Bilag Analyse af klientinterview Bilag Kvantificerbare variabler Ansatte Kvantificerbare variabler klienter Bilag Temaopdelte citater Resume af interview med ansatte Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Interview Bilag Søgestrategi Bilag Deskriptive analyser Køn De ansattes stilling Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

4 Sammenlagte variabler for ansattes stillinger Alders fordeling År siden uddannelse Tid i Job År i psykiatrien Antal klienter Uddannelse Sammenlagte variabler af uddannelse Tid anvendt til møder Møde frekvens (Møder med brugeren) Omkodet møde frekvens Fast rytme eller aftaler ved behov Omkodet Fast_rytme Count Count Percent Percent Percent Hvem er den opsøgende Omkodet opsøgende Count Count Percent Percent Percent Tid til opgaver Omkodet tid til opgaver Count Count Percent Percent Percent Pårørende kontakt Procentvis andel af brugere hvor den ansatte har en pårørendekontakt Hvem formidlede pårørendekontakten? Omkodet formidling af kontakt Count Count Percent Percent Percent Andel af den ansattes brugere der har fået lavet en behandlingsplaner/handleplaner Hvor tit bliver planen fulgt op? Tavshedspligten Omkodet tavshedspligt Møder omkring brugeren Count Count Percent Percent Percent Omkodet møder_omkring_brugeren Hvilke brugere tages op i teamet? Omkodet hvilke_brugere_tages_op Timer pr uge sammen med brugeren (A_A_tid) Timer pr uge der anvendes på møder Tilfredshed med den monofaglige indsats Omkodet monofaglig tilfredshed Tilfredshed med det tværfaglige samarbejde Omkodet tilfredshed med det tværfaglige samarbejde De ansattes forestilling om hvad klienterne synes om lokalpsykiatrien Omkodet patient tilfredshed Hvad synes de ansatte om ambulant tvang? Omkodet ambulant tvang Betydningen af en god relation til brugeren Den vigtigste metode i støtten/behandlingen af skizofrene patienter Den anden vigtigste metode i behandlingen af skizofrene patienter Den vigtigste metode i støtten/behandlingen af depressive patienter Den anden vigtigste metode i behandlingen af depressive patienter Den vigtigste metode i støtten/behandlingen af maniske patienter Den anden vigtigste metode i behandlingen af maniske patienter Den vigtigste metode i støtten/behandlingen af maniske patienter Den anden vigtigste metode i behandlingen af maniske patienter Den vigtigste metode i behandlingen af misbrugende og psykisk syge patienter Den anden vigtigste metode i behandlingen af misbrugende og psykisk syge Metoder som fremhæves som værende specielt gode Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

5 Deskriptiv analyse klienter Sex Sted Alder Aldersfordeling Psykiater Psykiater formal Psykiater Formidling Psykolog Psykolog Formidling Distriktssygeplejerske Hvor ofte Formål Bostøtte Hvor ofte ses bostøtten Formål med bostøtten Hvem formidlede bostøtten Hvad har bostøtten betydet Handleplan Information om rettigheder Indflydelse på støtte/beh Vurdering af psykiater Vurdering af psykolog Vurdering af sygeplejersker Vurdering af læger Vurdering af bostøtter Medicin? Har du fået støtte til at tage medicin? Hvad synes du ambulant tvang i den ny psykiatrilov? Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

6 Bilag 1 Radenitzkys 7 principper: 1. Cirkulær proces; Analysen foregår cirkulært og der veksler mellem enkeltdele og helheden, for at skabe et tydeligt resultat. 2. Sammenhæng; I analyseprocessen identificeres den bedst sammenhængende forståelse af hvert tema. 3. Afprøvningen; Sker ved at gennemlæse resume af alle interview, herigennem verificeres konklusionerne. Derudover verificeres konklusionernes validitet ved at anvende andre undersøgelser som reference. 4. Tekstens autonomi; Interviewpersonernes udtalelser tages for pålydende og den cirkulære proces kredser om konsistensen i temaerne. Der arbejdes derfor mindre med tekstens autonomi og det enkelte individs fortolkning. 5. Forskerens viden; Med baggrund i min uddannelse som ergoterapeut, studie i sundhedsvidenskab og arbejdet ved lokalpsykiatrien, har jeg en bred viden, der forhåbentligt kvalificere mig til, at forstå interviewpersonernes terminologi og arbejdsmetoder på en kvalificeret måde. 6. Forforståelsen 1 ; Som ergoterapeut og ansat i lokalpsykiatrien arbejdes der ud fra analysespørgsmål, der er udviklet med denne forforståelses. Forforståelsen bliver gennemskuelig ved en detaljeret beskrivelser af analysen, herved bliver det tydeligt hvilken tankegang, der ligger til grund for konklusionerne. 7. Ny forståelse; Konklusionerne danner en ny fortolkning af virkeligheden, disse kan danne baggrund for og give inspiration til yderligere forskning og udvikling af det psykiatriske arbejde (1-3). 1 Forforståelse: Forskerens forståelse og viden der danner baggrund for valg af temaer, tolkning og analyse. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

7 Bilag 2 Tilladelse fra datatilsynet Carsten Rix Norsgade Århus C Sendt til: cari@sundhed.au.dk 8. september 2005 Vedrørende anmeldelse af: Anvendte støtte- og behandlingsmetoder i psykiatrien vurderet i forhold til brugernes rettigheder og behov samt foreliggende evidensbaserede viden Datatilsynet Borgergade 28, København KDatatilsynet Borgergade 28, København K CVR-nr Sagsbehandler Maria Joost Direkte Ovennævnte projekt er den 5. september 2005 anmeldt til Datatilsynet efter persondatalovens1 48, stk. 1. Der er samtidigt søgt om Datatilsynets tilladelse. Det fremgår af anmeldelsen, at De er dataansvarlig for projektets oplysninger. Behandlingen af oplysningerne ønskes påbegyndt 1. september 2005 og forventes at ophøre 1. juli Oplysningerne vil blive behandlet på følgende adresse: Norsgade 16, 8000 Århus C. TILLADELSE Datatilsynet meddeler hermed tilladelse til projektets gennemførelse, jf. persondataloven, 50, stk. 1, nr. 1. Datatilsynet fastsætter i den forbindelse nedenstående vilkår: Generelle vilkår Tilladelsen gælder indtil: 1. juli 2006 Ved tilladelsens udløb skal De særligt være opmærksom på følgende: Hvis De ikke inden denne dato har fået tilladelsen forlænget, går Datatilsynet ud fra, at projektet er afsluttet, og at personoplysningerne er slettet, anonymiseret, tilintetgjort eller overført til arkiv, jf. nedenstående vilkår vedrørende projektets afslutning. Anmeldelsen af Deres projekt fjernes derfor fra fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets hjemmeside. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

8 Datatilsynet gør samtidig opmærksom på, at al behandling (herunder også opbevaring) af personoplysninger efter tilladelsens udløb er en overtrædelse af persondataloven, jf Ergoterapeut, stud. cand. scient. san. Carsten Rix er ansvarlig for overholdelsen af de fastsatte vilkår. 2. Oplysningerne må kun anvendes til brug for projektets gennemførelse. 3. Behandling af personoplysninger må kun foretages af den dataansvarlige eller på foranledning af den dataansvarlige og på dennes ansvar. 4. Enhver, der foretager behandling af projektets oplysninger, skal være bekendt med de fastsatte vilkår. 5. De fastsatte vilkår skal tillige iagttages ved behandling, der foretages af databehandler. 6. Lokaler, der benyttes til opbevaring og behandling af projektets oplysninger, skal være indrettet med henblik på at forhindre uvedkommende adgang. 7. Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at oplysningerne ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger, som er behandlet i strid med loven eller disse vilkår, skal berigtiges eller slettes. 8. Oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til projektets gennemførelse. 9. En eventuel offentliggørelse af undersøgelsens resultater må ikke ske på en sådan måde, at det er muligt at identificere enkeltpersoner. 10. Eventuelle vilkår, der fastsættes efter anden lovgivning, forudsættes overholdt. Elektroniske oplysninger 11. Identifikationsoplysninger skal krypteres eller erstattes af et kodenummer el. lign. Alternativt kan alle oplysninger lagres krypteret. Krypteringsnøgle, kodenøgle m.v. skal opbevares forsvarligt og adskilt fra personoplysningerne. 12. Adgangen til projektdata må kun finde sted ved benyttelse af et fortroligt password. Password skal udskiftes mindst én gang om året, og når forholdene tilsiger det. 13. Ved overførsel af personhenførbare oplysninger via Internet eller andet eksternt netværk skal der træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab. Oplysningerne skal som minimum være forsvarligt krypteret under hele transmissionen. Ved anvendelse af interne net skal det sikres, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

9 14. Udtagelige lagringsmedier, sikkerhedskopier af data m.v. skal opbevares forsvarligt aflåst og således, at uvedkommende ikke kan få adgang til oplysningerne. Manuelle oplysninger 15. Manuelt projektmateriale, udskrifter, fejl- og kontrollister, m.v., der direkte eller indirekte kan henføres til bestemte personer, skal opbevares forsvarligt aflåst og på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan gøre sig bekendt med indholdet. Oplysningspligt over for den registrerede 16. Hvis der skal indsamles oplysninger hos den registrerede (ved interview, spørgeskema, klinisk eller paraklinisk undersøgelse, behandling, observation m.v.) skal der uddeles/fremsendes nærmere information om projektet. Den registrerede skal heri oplyses om den dataansvarliges navn, formålet med projektet, at det er frivilligt at deltage, og at et samtykke til deltagelse til enhver tid kan trækkes tilbage. Hvis oplysningerne skal videregives til brug i anden videnskabelig eller statistisk sammenhæng, skal der også oplyses om formålet med videregivelsen samt modtagerens identitet. 17. Den registrerede bør endvidere oplyses om, at projektet er anmeldt til Datatilsynet efter persondataloven, samt at Datatilsynet har fastsat nærmere vilkår for projektet til beskyttelse af den registreredes privatliv. Indsigtsret 18. Den registrerede har ikke krav på indsigt i de oplysninger, der behandles om den pågældende. Videregivelse 19. Videregivelse af personhenførbare oplysninger til tredjepart må kun ske til brug i andet statistisk eller videnskabeligt øjemed. 20. Videregivelse må kun ske efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet. Datatilsynet kan stille nærmere vilkår for videregivelsen samt for modtagerens behandling af oplysningerne. Ændringer i projektet 21. Væsentlige ændringer i projektet skal anmeldes til Datatilsynet (som ændring af eksisterende anmeldelse). Ændringer af mindre væsentlig betydning kan meddeles Datatilsynet. 22. Ændring af tidspunktet for projektets afslutning skal altid anmeldes. Ved projektets afslutning 23. Senest ved projektets afslutning skal oplysningerne slettes, anonymiseres eller tilintetgøres, således at det efterfølgende ikke er muligt at identificere enkeltpersoner, der indgår i undersøgelsen. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

10 24. Alternativt kan oplysningerne overføres til videre opbevaring i Statens Arkiver (herunder Dansk Dataarkiv) efter arkivlovens regler. 25. Sletning af oplysninger fra elektroniske medier skal ske på en sådan måde, at oplysningerne ikke kan genetableres. Ovenstående vilkår er gældende indtil videre. Datatilsynet forbeholder sig senere at tage vilkårene op til revision, hvis der skulle vise sig behov for det. Anmeldelsen offentliggøres snarest i fortegnelsen over anmeldte behandlinger på Datatilsynets hjemmeside Persondataloven kan læses/hentes på Datatilsynets hjemmeside under punktet "Lovgivning". Med venlig hilsen Maria Joost Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

11 Bilag 3 Deltagere i undersøgelsen Lokalpsykiatri Nord Amt: 1 Distriktssygeplejersker, 1 Afdelingslæge Kommune; 1 Hjemmevejleder, 2 Bostøtter Klienter; Ingen Lokalpsykiatri Vest Amt: Ingen Kommune; 2 Bostøtter 1 Klienter Lokalpsykiatri Syd Amt: 1 Distriktssygeplejersker, 1 Afdelingslæge Kommune; 3 Bostøtter Klienter; Ingen Lokalpsykiatri Centrum Amt: 2 Distriktssygeplejersker, 1 Psykolog Kommune; 1 Bostøtter 1 Klienter Randers Lokalpsykiatri Amt: 2 Distriktssygeplejersker, 1 Psykiater Kommune; 5 Bostøtter 6 Klienter Distriktspsykiatrien i Lyongade Amt: 2 Distriktssygeplejersker, 1 Overlægelæge, 1 Socialrådgiver 4 Klienter Distriktspsykiatri Kirkegårdsvej Amt: 1 Distriktssygeplejersker, 1 Afdelingslæge, 1 Distriktsergoterapeut Socialcenter Sundby nord (kommune) Kommune, 2 Hjemmevejleder, 1 SKP Samlet Ansatte 32 interview 9 Distriktssygeplejersker 15 Bostøtter/Hjemmevejledere/SKP 5 Læger/afdelingslæger/Overlæger/Psykiatere 3 Psykologer/Distriktsergoterapeuter/Socialrådgivere Brugere 12 interview Pårørende 9 interview Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

12 Bilag 4 Interviewguide, klienter ved distriktspsykiatrierne - Hvem er jeg! Bostøtte/ergoterapeut, læser sundhedsvidenskab. Evt. mere! - Interviewet bliver optaget på bånd. - Der garanteres fuld anonymitet. Dette interview handler om hvilken behandling og støtte du modtager fra psykiatri xxx. Hvilken støtte modtager du? - Ser du en: - Psykiater? (Hvor ofte, omhandlende?) Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem formidlede kontakten? - Psykolog? (Hvor ofte, formål?) Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem formidlede kontakten? - Distriktssygeplejerske? (Hvor ofte, samtaleemner?) Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem formidlede kontakten? - Bostøtte/Hjemmevejleder? (Gange pr. måned, timer, hvad laver i, formål?) Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem formidlede kontakten? - Hvad forventer du af din bostøtte? - Hvad har det betydet for dig at du har bostøtte? - Har du fået lavet en handleplan og delhandleplaner? Hvornår? Af hvem? - Hvad er det vigtigste/bedste, du får ud af den støtte du modtager fra Lokal/distriktspsykiatrien? - Er du blevet informeret om dine rettigheder? Af hvem? - Føler du, at du har indflydelse på omfanget og arten, af den støtte/behandling du modtager ved Lokal/distriktspsykiatrien? Behov for støtte: - Hvilken støtte har du mest behov for? (Hvad er det vigtigste.) - Har du konkrete forslag til forbedringer af den støtte du får? Vurdering - Kan du give mig en samlet vurdering, af den støtte du har modtaget fra Lokal/distriktspsykiatrierne? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er yderst tilfreds, hvorledes vurdere du den støtte du modtager fra: - Psykiateren - Psykologen - Sygeplejersken - Lægen - Bostøtten Pårørende - Har du en pårørende, som jeg må ringe til, for at høre lidt omkring samarbejdet mellem psykiatrien og den pårørende? Og om vedkomne er tilfreds med dette? Tlf. nr? Medicin - Får du medicin? - Har du altid fulgt lægens anvisninger omkring medicinen? - Har du fået støtte af nogen til at få taget medicinen? Hjalp det? - Ny psykiatrilov; Synes du at det er i orden hvis man begynder at hente de meget syge der ikke kan finde ud af at tage deres medicin ud til tvangsmedicinering? Afslutning - Gentagelse af anonymiteten. Tak for hjælpen! Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

13 Bilag 5 Interviewguide, ansatte ved Lokal/distriktspsykiatrierne - Hvem er jeg! Speciale i sundhedsvidenskab. (Tidligere ergoterapeut og Bostøtte!) - Interviewet bliver optaget på bånd. - Der garanteres fuld anonymitet. Dette interview handler om, hvordan du arbejder med dine klienter! Personlige oplysninger Arbejdssted, alder og køn? Hvad er din basisuddannelse? Hvor lang tid siden? Hvad er din stilling? Hvor lang tid har du arbejdet i psykiatrien? Tid i nuværende stilling? Arbejdsmetoder! Nu vil jeg gerne spørge lidt ind til, hvilke metoder du anvender i dit møde med klienterne! Hvilke arbejdsmetoder/metoder anvender du oftest i dit daglige arbejde? (5 minutter) Hvilke specifikke strategier/metoder du anvender i forhold til: Der udleveres en seddel med en række metoder: Psykoedukation, kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi, tegneterapi, støttende samtaler, psykoterapi, exposure in vivo, hjælp til rengøring, hjælp til indkøb, bus træning, klinisk vurdering. Nævn de 2 metoder du oftest vil anvende til brugeren med: - Skizofreni? - Affektive lidelser? Maniske? Depressive? - Personlighedsforstyrrede? Borderline? - Misbrug? - Andre? Hvor ofte ser du dine klienter/brugere? - Fast rytme? - Hvem er den opsøgende? - Føler du, at du har tid nok til at løse dine opgaver? Kontakt med pårørende til dine klienter: - Hvor mange pårørende har du en regelmæssig kontakt til? - Hvem har taget initiativet til denne kontakt? (dig, klienten eller den pårørende.) - Har du/i en fast procedure for kontakt til pårørende? Hvordan opfylder i servicelovens 111 eller laver i behandlingsplaner? Samarbejde og afgrænsning - Foreligger der samarbejdsaftaler mellem de forskellige offentlige myndigheder i og udenfor Distrikts/lokalpsykiatrien? Hvilke? (Psykiater, sagsbehandler mm.) - Er der uskrevne regler, for hvordan man samarbejder f.eks. hvordan man håndtere problematiske situationer omkring en bruger? Hvordan? Hvem? - Arbejder i tværfagligt? (Miniteams/kærnegrupper) - Hvor lang tid anvender du på tværfagligt samarbejde pr uge? - Hvor ofte bruger du fagligt sparring omkring metodevalg. Tilfredshed med indsatsen Er Distrikts/lokalpsykiatriernes ydelser tilfredsstillende: - Set ud fra et monofagligt perspektiv? - Set ud fra et tværfagligt perspektiv? (samarbejdsmæssigt) - Set fra klienternes synsvinkel? (Din vurdering!) Ny psykiatrilov; synes du at det er en god ide at hente folk i eget hjem ud til tvangsmedicinering? Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

14 Tak for hjælpen! Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

15 Bilag 6 Telefoninterviewguide til pårørendeinterview Indledning - Jeg har fået dit tlf. nr. af: 1. Hvem er jeg! Tiddligere bostøtte/ergoterapeut, ved at skrive speciale i sundhedsvidenskab! 2. Må jeg have lov at stille et par spørgsmål vedrørende pårørendesamarbejde mellem dig og Lokal/distriktspsykiatrierne? 3. Da jeg ringer til en del bliver jeg nødt til at optage interviewet på bånd. Der garanteres fuld anonymitet i dette interview. Dette telefoninterview handler om pårørendesamarbejdet mellem dig og lokalpsykiatrien. Relation Hvorledes er din relation til den pårørende? (familie, barn, far, mor ægtefælle?) Samarbejde med lokalpsykiatrien - Er der eller har der været et samarbejde mellem dig og Lokal/distriktspsykiatrien? - Evt: Ønsker du et samarbejde med lokalpsykiatrien omkring din pårørende? - Hvordan kom dette samarbejde i stand? - Hvor ofte er du i kontakt med Lokal/distriktspsykiatrien? - Har du et tlf.nr. og ved du hvem du skal have fat i, hvis du får behov for at kontakte lokalpsykiatrien? - På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er yderst tilfreds, hvorledes vurdere du så at samarbejdet fungerer mellem dig og lokalpsykiatrien? Rollen som pårørende - Hvad er det sværeste ved at være pårørende? - Hvad kunne lokalpsykiatrien gøre for at gøre det det lettere at være pårørende til en psykisk syg? Focus - Hvad tror du det eller de vigtigste elementer er, for at din pårørende kommer sig? Gentagelse af anonymitet. Tak for hjælpen! Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

16 Bilag 7 Flowdiagram for udarbejdelsen af interviewguides. Udarbejdelse af interviewguide efter egen forforståelse indenfor området. - Ergoterapeut Erfaring fra: - Randers Lokalpsykiatri - Århus Lokalpsykiatri Vejledning Erik Nissen Jan Mainz Bearbejdning Litteratursøgning Love omkring - Handleplaner - Retssikkerhed - Psykiatriloven Viden om demografiske data. Evidens for terapeutiske metoder. Recoveristudier. Pårørendeundersøgelser. Referanceprogrammer Kliniske retningslinier Interviewguides Ansatte Brugere Pårørende Test og justering Test på medstuderende Test ved vejleder Færdige interviewguides Ansatte Brugere Pårørende Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

17 Bilag 8 Udleveringsliste over metoder Psykoedukation kognitiv terapi Arbejde med handleplaner Bus træning kognitiv adfærdsterapi Tegneterapi Støttende samtaler Klinisk vurdering Psykoterapi Exposure in vivo Narrativ terapi Livshistoriefortælling Hjælp til rengøring Hjælp til indkøb Hjælp til at komme ud Assertionstræning Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

18 Bilag 9 Flowdiagram for dataanalyse. Kvalitativ analyse Dekontekstualisering Og opdeling i temaer Tema 1 Tema x Rekontekstualisering af kvalitative data i: Tema 1 Tema x Semistrukturerede og båndede interview udføre i lokalpsykiatrierne. Temaopdelt i: 1. Spørgsmål x.spørgsmål Transskribering af de båndede interview! Frasortering af: 1. Gentagels er 2. Udenoms snak 3 Ek l Litteratursøgning Pubmed Psyknet Cochren MM. Metodetriangulering & Præsentation af resultat Kodebog Variabler udledt af interviewguide og gradueret efter spredningen på svarene. Empirisk analyse Kodning af data efter kodebog NCSS Statiske analyser og grafiske fremstillinger. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

19 Bilag 10 Analyse af interview af pårørende til sindslidende. Spørgsmål Nr Citat Sammentælling Sammenskrivning Relation Hvorledes er din relation til den pårørende? (familie, barn, far, mor ægtefælle?) Samarbejde med lokalpsykiatrien Er der eller har der været 1 et samarbejde mellem dig 2 og 3 Lokal/distriktspsykiatrien 4? Evt: Ønsker du et samarbejde med lokalpsykiatrien omkring din pårørende? Hvordan kom dette samarbejde i stand? Hvor ofte er du i kontakt med Lokal/distriktspsykiatrien? Har du et tlf.nr. og ved du hvem du skal have fat i, hvis du får behov for at kontakte lokalpsykiatrien? Mor Far Mor Mor Mor Ven Mor X kæreste Far - Nej, har været til forsamtale. - Ja, hun blev syg som 15 årig. Løbende. - Ja, men ikke så meget nu. - Det har været for lidt. - Ja - Nej, jeg står på sidelinien. - Ja, han har en storebror der er skizofren. - Ja, det er meget lidt. En samtale med læge. Pårørende gruppe sørgede for af patient. Jeg har haft lidt kontakt når distriktssygeplejersken har været her for at besøge hende. - Jeg har fået nogle brochurer og fået af vide at der var et kursus af min pårørende. Jeg var efterfølgende været på kursus. Har været til et møde (informationsmøde). - ja, men jeg bor langt væk. - Vi har ønsket det. - Ja, men vi må jo ikke snakke med nogen uden at hans ved det. Det er et problem! - Jeg får ikke rigtigt noget af vide, hun kan godt blive indlagt uden at jeg ved noget. Jeg ved ikke hvor hun er. - Ja i høj grad - På et tidspunkt havde jeg. - Ja, fordi jeg har kun oplysninger fra hende (patienten). - Jeg fik stort set mit behov dækket. Jeg har selv prøvet og de mente ikke at det skulle holdes lige nu. - i forbindelse skolen. - Det er sket løbende. Efter ophold på KBC. Min søn etablederede kontakten mellem Lokalpsykiatrien og os. - Jeg har ringet til bostøtten, ellers har jeg ikke været noget. - I forbindelse med indlæggelsen. Han ville godt have os med - De har skrevet til mig - Det var fra hospitalet. - Jeg tog initiativet. - kun forsamtalen på hospitalet. - Vi har kærnegruppemøder hver ½ år. - Næsten ikke nu. I starten og ved problemer har bedt om en samtale og har fået det. - Jeg snakker kun med hende når hun har været indlagt. (indlagt = 2 gange pr uge, jeg ringer) - efter behov ca. hver 6 uger. Mest bostøtten. - det har jeg ikke mere. - ingen kontakt. - Kun når jeg har kontaktet dem. 1 gang pr år. - Nej jeg har ingen. Han er 24 og de må ikke udtale sig hvis han ikke giver lov, jeg løber ind i en mur! - Vi tager os selv af det. Vi har valgt at selv sørge for støttten. - Ja, det har vi. - Jeg har fået nummer på bostøtten af bostøtten så 5 Mødre 2 Fædre 1 Tidligere kæreste 1 Ven 3 Samarbejder med Lokalpsykiatrien. 5 Har kun været til forsamtale og/eller synes at samarbejdet har været for sparsomt. 1 ønsker kun at stå på sidelinien. 8 Har ønsket mere samarbejde. 1 (ven) var tilfreds med omfanget. 1 stk. Blev inviteret af Lokalpsykiatrien. 2 stk. Patienten formidlede kontakten. 2 stk. Pårørende tog initiativet. 3 stk. Blev kontaktet af hospital, skole eller institution 1 hver halve år. 1 ca. en gang om året. 1 hver 6 uge. 3 Har kun haft en forsamtale. Resten har pt. Ingen kontakt med Lokalpsykiatrien. 5 Har et telefon nr. der kan ringes til hvis de har behov. 2 fik nummer til bostøtten. 1 fik nr. af patienten. 4 Har ikke et telefon nr. og ved ikke hvem de skal Dekontekstualisering Sammenregning Over halvdelen føler ikke at de har haft et tilstrækkeligt samarbejde med Lokalpsykiatrierne Næsten alle ønsker et øget samarbejde med Lokalpsykiatrierne. Specielt med henblik på øget information. Kun en af de pårørende blevet kontaktet af lokalpsykiatrien. Ved de resterende interview var det forskelligt hvem der tog initiativet. (Den pårørende, patienten eller anden institution.) Af de 9 interviewpersoner har 3 pårørende kontakt til psykiatrien hvor den ene deltager løbende i møder og den anden selv ringer ca. en gang pr år. 3 pårørende har kun været til 1 forsamtale og har ikke yderligere kontakt med Lokalpsykiatrien. Resten har ikke og har ikke haft med Lokalpsykiatrien. Lidt over halvdelen ved hvem de kan kontakte og har et telefon nr. på en person i Lokalpsykiatrien hvis der skulle være spørgsmål eller hvis der skulle opstå et problem. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

20 På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er yderst tilfreds, hvorledes vurdere du så at samarbejdet fungerer mellem dig og lokalpsykiatrien? jeg kan ringe hvis jeg vil snakke. - Vi kan ringe til bostøtten. - nej, jeg har selv taget mig af problemerne. - Nej - Ja jeg har nogle telefon nr. liggende. - ja det har jeg fået af hende xxxx. - 1 (utilfreds) - Fungere fint (8). Utilfredse med hospitalet og bistandskontoret(1) - Der mangler noget især for nye! 5 - De svarer når jeg ringer, men der kommer ikke noget tilbage det er svært, de er ikke opsøgende. 5 - Der er blevet gjort for lidt, jeg har selv måtte ringe. 7-3 ringe til i Lokalpsykiatrien. Gennemsnit 5 3 var meget utilfredse. (1,1, 3) 3 var ikke tilfredse (5,5,5) 2 var nogenlunde tilfredse (7,8) 1 var tilfreds (10) Resten vidste ikke hvem de skulle kontakte i Lokalpsykiatrien. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget utilfreds og 10 er yderst tilfreds, vurderede de pårørende samarbejdet til at være 5 i gennemsnit. 3 var meget utilfredse. 3 var ikke tilfredse 2 var nogenlunde tilfredse 1 var tilfreds Rollen som pårørende Hvad er det sværeste ved at være pårørende? Hvad kunne lokalpsykiatrien gøre for at gøre det det lettere at være pårørende til en psykisk syg? Fokus Hvad tror du det eller det vigtigste elementer er, for at din pårørende kommer sig? Angst for hvordan det går med ham i fremtiden og hvor er han henne. Uvisheden om hvordan det går. - Det er svært at se hvordan det offentlige behandler vores datter og den usikkerhed der har været omkring det. Usikkerheden for ens barns fremtid. - Det er svært at man ikke kan snakke om den pårørende uden de ved det. Afmagt og skyldfølelse. Pårørendegruppe på psykiatrisk hospital var dårlig. Der kunne godt ske lidt på bostederne. - Det er at man aldrig ved hvornår de bliver syge og man tænker. - Det er afmagten, han er voksen og bestemmer selv uden at vi kan gøre noget. For meget frihed! - Det er at måtte sige fra i forhold til personen og sætte grænser. Når patienterne har det dårligt er der ikke nogle steder de kan gå hen. - Er meget bekymret over hvordan det skal gå når vi ikke er her mere. - Usikkerheden om sygdommen. - Usikkerhed når der opstår kriser i hans forløb og man føler at man står alene, hvad kan han finde på? hvor slemt har han det? - De kunne inddrage mig lidt mere, det føler jeg ikke at de gør. At de gør mere for at overtale ham til at I må inddrage mig. - De skal leve op til målsætningen om at inddrage de pårørende på en seriøs måde. - Socialrådgiveren skal være på patienternes side og ikke på systemets side. - Bistandskontoret, hensynet til kommunens økonomi er vigtigere end borgerne. Hun vil gerne have en uddannelse og derfor vil de tage pensionen fra hende. Man skal selv orientere sig om loven. - Involver dem noget mere, bede dem komme til nogle møder. - Jeg vil gerne kontaktes når hun bliver indlagt. - Vi har så god en kontakt til bostøtten at vi kan snakke frit om disse ting. Jeg kunne godt kunne tænke mig at han havde bedre sygdomsindsigt. - Bedre udbygget akut tjeneste. Der mangler et nr. som klienterne kan ringe til hvis de har det dårligt. - Indkalde dem til nogle flere møder, snakke med dem om hvad der er galt, fortælle noget mere om medicinen. - De kunne have en akuttelefon hvor man kan få en snak om hvad man skal gøre. - At der bliver mere ro omkring hans liv. - Det vigtigste element er menneskelig omsorg. Det andet er at de får deres medicin. - At klienten bliver bevidst om sin sygdom og symptomerne. Også det at han med om det. Mere psykologer. - Jeg kunne godt tænke mig at der blev forlangt 4 Angst og usikkerhed om den pårørendes fremtid. 5 Utilfredshed med information. (Tavshedspligten) 4 Føler afmagt 5 Vil gerne inddrages mere. 1 Socialrådgiverne skal være på patientens og ikke på systemets side. 2 Bedre akutte tjeneste. Menneskelig omsorg og samtale. Sygdomsindsigt. Flere psykologer. Medicin. Større krav til aktivitet (arbejde). De pårørende føler afmagt og er utilfredse fordi de ikke bliver informeret tilstrækkeligt om hvad der sker og de er bekymrede for deres pårørendes fremtid. De fleste mener at Lokalpsykiatrierne skal være bedre til at kontakte og inddrage de pårørende. 2 synes at de kunne lave en akut tjeneste hvor patienter og pårørende kan få fat i Lokalpsykiatrien. Patienten skal have mere sygdomsindsigt. Menneskelig omsorg er vigtig for patienterne og det er også vigtigt at de har en at snakke med om problemerne. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

21 noget af hende for hun har jo ikke noget at lave. - Han selverkendelse om sygdom. Han fik et sundt netværk uden misbrug. - Det er at han skal holde sig i gang i det omfang det er muligt. At der er nogle der holder øje med ham og hvad han laver. - At han kan snakke om det med nogen. - Det er at de holder kontrol med hende omkring sygdommen. - Det vigtigste er at han kan komme til psykolog eller psykiater. Sundt netværk. Ingen misbrug. Opsyn. Nogle har behov for at snakke med en psykolog. Der skal stilles krav til patienterne om at de skal være i aktivitet evt. arbejde. Et godt netværk uden misbrug og opsyn med patientens tilstand er også vigtigt for at patienterne kommer sig. Tavshedspligt: IP 3 - Ja, men vi må jo ikke snakke med nogen uden at han ved det. Det er et problem! IP 4 - Jeg får ikke rigtigt noget af vide, hun kan godt blive indlagt uden at jeg ved noget. Jeg ved ikke hvor hun er. IP 7 - Ja, fordi jeg kun har oplysninger fra hende (patienten). (Ønske om samarbejde) IP 1 - Han er 24 og de må ikke udtale sig hvis han ikke giver lov, jeg løber ind i en mur! IP 3 - Det er svært at man ikke kan snakke om den pårørende uden de ved det. Pårørendegruppe på psykiatrisk hospital var dårlig. IP 4 - Det er svært at man aldrig ved hvornår de bliver syge. IP 5 - Det er afmagten, han er voksen og bestemmer selv uden at vi kan gøre noget. For meget IP 4 - Jeg vil gerne kontaktes når hun bliver indlagt. frihed! De pårørendes forslag til hvad der kunne være godt/er bedst for patienterne: IP 6 - Bedre udbygget akut tjeneste. Der mangler et nr. som klienterne kan ringe til hvis de har det dårligt. IP 2 - Det vigtigste element er menneskelig omsorg. Det andet er at de får deres medicin. IP 3 - At klienten bliver bevidst om sin sygdom og symptomerne. IP 4 - Jeg kunne godt tænke mig at der blev forlangt noget af hende for hun har jo ikke noget at lave. IP 5 Han fik et sundt netværk uden misbrug. IP 7 - At han kan snakke om det med nogen. IP 8 - Det er at de holder kontrol med hende omkring sygdommen. Andet: IP 6 - Når patienterne har det dårligt er der ikke nogle steder de kan gå hen. IP 9 - Usikkerhed når der opstår kriser i hans forløb og man føler at man står alene, hvad kan han finde på? IP 5 - Vi har så god en kontakt til bostøtten at vi kan snakke frit om disse ting. Jeg kunne godt kunne tænke mig at han havde bedre sygdomsindsigt. IP 2 - Det er svært at se hvordan det offentlige behandler vores datter. IP 1 - De kunne inddrage mig lidt mere, det føler jeg ikke at de gør. At de gør mere for at overtale ham til at I må inddrage mig. IP 2 - De skal leve op til målsætningen om at inddrage de pårørende på en seriøs måde. IP 2 - Man skal selv orientere sig om loven. IP 3 - Vi har så god en kontakt til bostøtten at vi kan snakke frit om disse ting. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

22 Bilag 11 Analyser af interview med ansatte Interview 1 Spørgsmål N Citat Resume Beskrivende kode r Oftest anvendte arbejdsmetoder 1.0 Hvilke arbejdsmetode r/metoder anvender du oftest i dit daglige arbejde? 1 -Nu er der stor forskel på om det er en jeg kender godt eller om det er en jeg skal lærer at kende. Men hvis det er en jeg kender godt, så er kontakten jo etableret den kan jo have været af kortere eller længere tid. -Som overordnet er min indgangsvinkel at jeg træder ind i brugerens hjem, derfor er det brugeren der bestemmer. Min arbejdsplads er i brugerens hjem. -Dermed ikke sagt at jeg ikke også har nogle holdninger om/ønsker til hvad der skal foregå, men det er brugeren der bestemmer. -Jeg er altid meget opmærksom på at banke på/ringe på før jeg går ind. Jeg går ikke ind før jeg får lov og hvis brugeren spørger om jeg vil sætte mig plejer vi altid/er det dog altid godt at tale om hvordan det er gået siden sidst og hvordan vedkomne har det. -Så det næste kan være, hvis vi ikke har en aftale fra sidste gang, så spørger jeg nogle gange hvis brugeren ikke selv siger det om, hvad han eller hun synes der skal ske under det her møde. Med brugere jeg har kendt længe der foregår det mere uformældt. Men det er det der er det overordnede! -Nogle af brugerene er meget isoleret og kommer næsten aldrig ud. Der prioriterer jeg bare det at de er i stand til at opretholde kontakten. Det er et vigtigt mål i sig selv! -Meget støttende samtale, det er der adskillige brugere der gerne vil have og så også lettere rengøring og oprydning. Hvis jeg gør det for dem er det fordi de er akut meget dårlige -Arbejder anderledes med klienterne i starten. -Jeg arbejder i brugerens hjem og der bestemmer brugeren. -Jeg har også nogle holdninger til hvad der kan foregå. -Jeg ringer på inden jeg går ind. -Jeg hører om hvordan klienten har det og hvordan det er gået siden sidst. -Vi laver det vi aftalte sidst eller hvad brugeren har lyst til. -Nogle brugere kommer ikke ud. -Kontakten er et mål i sig selv. -Det er meget støttende samtaler, men hvis de er meget syge kan jeg også gøre rent og rydde op for dem. Det er vigtigt at have et tillidsfuldt forhold til brugeren. Møder brugeren i hjemmet med respekt og laver det som brugeren har lyst til. Det er min opgave at give brugerene socialt samvær. Gør hvad brugeren har behov for, også rengøring. Tager ud i folks hjem og hjælper med praktiske ting og snakker om hvad der er svært. Nævn de 2 metoder du oftest vil anvende til brugeren med: 2.0 Skizofrene 1 -Det kan være nogle praktiske ting, men jeg går ikke ind og laver terapi det er helt sikkert. Fordi det er der andre der gør f.eks. en del af brugerne er tilknytte distriktspsykiatrisk center det er dem der har behandlingspligten. -Det er jo meget oppe i tiden og selvfølgelig tænker jeg også på det, en del af mit arbejde er nætværksarbejde. Jeg taler meget med brugeren om hvordan de skal omgås (Social færdighedstræning) andre eller familie og så er vi ovre i noget kognitivt. -Også en vis form for psykoedukation. Det kan jeg jo godt sige kan du huske sidste gang du stod i en lignende situation. -Støttende samtaler og en mellemting mellem KT og psykoedukation. Streg under støttende samtaler. Jeg laver ikke terapi. Jeg laver praktiske ting og støttende samtaler. Lidt psykoedukation blandet med noget KT. Snakker om sociale relationer. -Praktiske opgaver. -Støttende samtaler. -Mener at det er andres opgave at lave terapi, men modsiger sig selv. 2.1 Affektive lidelser -De fleste jeg oplever der er depressive er en bivirkning til deres skizofreni. Depersion som hoveddiagnose tror jeg ikke jeg har haft. Men jeg anvender helt klart støttende samtaler, jeg vil aldrig lave terapi med en som er depressiv. Og praktisk hjælp og det er vigtigt at lytte meget. -Støttende samtaler og praktisk hjælp. Aldrig terapi. Bruger samme metoder og tager også her afstand fra terapi. 2.2 Personlighedsforstyrrelse borderline 1 -Vi har ikke særligt mange af dem. Jeg mener at yngre kvinder er bedst til at håndtere dem. Unge kvinder har ofte nogle problematikker så de bedre kan tale med om dem. Jeg har haft et forløb og det gik godt. -Støttende samtaler og netværksarbejde også lidt hjælp til praktiske opgaver. Det var mest opvask. -Yngre kvinder er bedst til disse diagnosegrupper. Samme metoder, men synes at unge kvinder er bedre til at håndtere denne diagnosegruppe fordi de kender problemerne fra sig selv. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

23 2.3 Misbrugere Støttende samtaler Støttende samtaler Har ingen specielle metoder, Støttende samtaler 2.4 Andre -Jeg har interesseret mig meget for psykoanalyse, hvilket jeg også bruger i mine tolkninger, men det er ikke mit at arbejde at lave psykoterapi med brugerne. Så det er et bevidst fravalg! -Jo mere tillid jo mere vil de fortælle og jo mere de fortæller gør også at jeg kan lide dem -Bruger den psykoanalytiske vurdering. Men ikke til psykoterapi. -Jo mere de fortæller om sig selv jo bedre kan jeg lide dem. Vedkender sig ikke helt at anvende psykoterapeutiske metoder. Har en personlig og måske også en privat relation til klienterne. Besøgs frekvens 3.0 Hvor mange brugere har du? 3.1 Hvor ofte ser du dine klienter/bruger e? 3.2 Fast rytme? - Langt de fleste ser jeg en gang om ugen. - De fleste har en fast aftalt tid - De fleste brugere kan godt lide forudsigelighed Fast tid pga. forudsigelighed. Forudsigelighed 3.3 Hvem er den opsøgende? - De kan altid ringe herover, de kan godt være opsøgende. - Hvis en bruger har i en periode brug for flere besøg får de også flere besøg. De kan være opsøgende men det er oftest mig. De får efter behov. De får besøg efter behov 3.4 Føler du, at du har tid nok til at løse dine opgaver? - Ja, i det store hele synes jeg egentligt. Pårørendesamarbejde 4.0 Har du kontakt med pårørende til dine klienter? -Nej -Jeg gøre heller ikke meget for at have det, det skal være et klart ønske fra brugeren og brugeren skal have en begrundelse fordi de få gange jeg har haft det er den pårørende kommet til at fylde meget på bekostning af brugeren. Brugeren skal ønske og en begrundelse for et samarbejde med pårørende. Kode2 Vil ikke bruge tid på pårørende 4.1Hvor mange pårørende har du en regelmæssig kontakt til? 0% 4.2 Hvem har taget initiativet til denne kontakt? (dig, klienten eller den pårørende.) 4.3 Har du/i en fast procedure for kontakt til pårørende? Handleplaner 5.0 Hvordan opfylder i servicelovens Ja det gør vi. - hver halve år, når jeg har etableret kontakten med en ny bruger så laver jeg en handleplan hvis brugeren hvis brugeren vil have det. Der adskillige brugere der ikke vil have det. - lidt over halvdelen har handleplaner. - Så ser vi på den hver halve år. Vi skal lave handleplaner. Jeg har handleplaner på halvdelen af mine brugere. ½ årlig opfølgning. Laver kun handleplaner hvis brugeren har lyst til det. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

24 Samarbejde og afgrænsning 6.0 Foreligger der samarbejdsafta ler? Hvilke? Hvordan? Hvem? -voksenteam holder er formelt møde med distriktspsykiatrien hver 3. måned. Hvis der skal tales om enkelt personer så er det forberedt og brugeren ved det. -Der kan også foregå uformelle kontakter, det sker ikke særligt tit, men for de fleste brugere har jeg en aftale om at jeg godt må snakke med deres kontaktperson på distriktspsykiatrien. -Som hovedregel fortæller jeg brugeren hvis jeg har taget kontakt, det kan også være at en bruger ikke giver lov hvor jeg gør det alligevel. Det kan tælles på en hånd! Noget jeg nødigt vil gøre, fordi jeg er bange for at brugeren vil miste tillid til mig. Jeg sætter brugerens velfærd højere, det er på grænsen til omsorgssvigt hvis jeg ikke gør det. -Møde mellem amt og kommune hver 3. mdr. -Sjældne uformelle kontakter, efter aftale med brugeren. -Nogle gange kontakter jeg andre selvom brugeren ikke vil have det. Jeg sætter brugerens velfærd højere, Kan bryde loven om tavshedspligt hvis jeg mener at det gavner brugeren. 6.1 Er der uskrevne regler, for problematiske situationer omkring en bruger? 6.2 Arbejder i tværfagligt? (Miniteams eller lignende.) Jeg har været med til at få en bruger indlagt en enkelt gang selvom det ikke er mit job. -nej, det er gjort hvis en bruger er psykotisk, så kan vi holde et adhog-møde, men det er ikke struktureret. Nej, men det kan laves ad hog. 6.3 Hvor lang tid anvender du på tværfagligt samarbejde pr uge? Ca. 1/5 del er møder og samarbejde 7,5 6.4 Hvor ofte bruger du fagligt sparring omkring metodevalg? - det gør jeg tit. Vi taler om brugerene. - det gør vi i vores udgående gruppe, vi tager dem op der er problematiske. Det er kun problematiske klienter der bliver taget op. Er Distrikts/lokalpsykiatriernes ydelser tilfredsstillende? 7.1 Set ud fra et monofagligt perspektiv? - Ja, det må jeg sige. Ja 7.2 Set ud fra et tværfagligt perspektiv? (samarbejdsm æssigt) 7.3 Set fra klienternes synsvinkel? (Din vurdering!) - Ja det synes jeg egentligt det er. Selvfølgeligt kan vi blive bedre! - De dårligste bør i større udstrækning få tilbudt solistboligere. - De brokker sig over medicinen, jeg opfordre dem til at sige til dem der ordinere medicinen at de ikke vil have den i stedet for bare ikke at tage den. Det kunne blive bedre Er ikke helt tilfreds med det tværfaglige samarbejdeflere solistboliger! De er utilfredse med medicinen Ny psykiatrilov 8.0 Synes du at det er en god ide at hente folk til tvangsmedicin ering? -for dem som ikke tager deres medicin og de bliver meget dårlige før de bliver indlagt, der er det en god ide. (historie) Når de får det bedre mener de heller ikke selv at de skal helt derud. Det er en god lov som brugerne også vil være tilfredse med. Er for indførelsen af ny psykiatrilov og ser ingen problemer. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

25 Interview 2 Spørgsmål Nr Citat Resume Beskrivende kode Oftest anvendte arbejdsmetoder 1.0 Hvilke arbejdsmetoder/metoder anvender du oftest i dit daglige arbejde? 2 - det er meget individuelt, først bruger jeg lang tid til at skabe noget tillid og lære hinanden at kende og jeg fortæller også lidt om mig selv. - Dernæst så er det afhængigt hvad borgeren behov er. - det er at skabe tillid, for hvis den ikke er på plads så tror jeg det er ret svært at komme videre med borgeren. Nævn de 2 metoder du oftest vil anvende til brugeren med: 2.0 Skizofrene 2 - Støttende samtaler, lytter, fokus på noget andet Affektive lidelser Depressive - Nu er jeg jo ikke uddannet til at lave KT, så tror jeg man skal passe lidt på. Men jo, størstedelen af dem jeg kommer ved det er jo samtaler og dem der har depressioner har jo et kæmpe behov for at snakke om hvordan de har det og spørger om råd og vejledning og hvor jeg bare kan sige hvad jeg tænker om det. Maniske 2.2 Personlighedsforstyrrelse borderline 2.3 Misbrugere - ja, generalt så er det at lytte, det er svært at sætte ord på. Når folk er glade for at man kommer så må det jo være rigtigt. Men hvad jeg lige gør med misbrugere det ved jeg ikke. - Jeg prøver at støtte dem hvad de nu vil uanset hvad de vil. (fortæller) -Individuel behandling. -Fortæller om sig selv for at skabe tillid og lære hinanden at kende. -Derefter tages udgangspunkt i borgerens behov. Støttende samtaler Kode 7, 19 Støttende samtaler Kode 7, 19, 2 2 Kode 0000 Ved ikke Ønsker at brugeren også skal kende den ansatte og fortæller derfor om sig selv og sit eget liv. Tager derefter udgangspunkt i hvad brugeren har behov for. Har svært ved at sætte ord på metoder, men er tilfreds med at gøre brugeren glad for besøget. 2.4 Andre Besøgs frekvens 3.0 Hvor mange brugere har du? 3.1 Hvor ofte ser du dine klienter/brugere? - 12 klienter - Gennemsnitligt mindst en gang om ugen. 3.2 Fast rytme? - For nogen ja for andre nej. - Nogen har det bedst med at vide hvad de skal og andre kan ikke lave aftaler. 3.3 Hvem er den opsøgende? - Det er jeg. Men det kan være begge veje. 3.4 Føler du, at du har tid nok til at løse dine opgaver? - I perioder ramler det hele og så har man jo ikke tid nok, men generelt ja. - I forhold til de borgere jeg har så ja. - Der har været andre perioder hvor der ikke har været tid nok, for tit når det ramler så ramler det over hele linien ikke. Der har været travle perioder men har generelt tid nok til brugeren. Har tid nok til brugerne men ikke altid nok til møder. Føler sig skrøbelig i forhold til periodemæssige belastninger. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

26 Pårørendesamarbejde 4.0 Har du kontakt med pårørende til dine klienter? 4.1Hvor mange pårørende har du en regelmæssig kontakt til? - Nej - Jo, en fordi vedkomne bor hos et familiemedlem. Har ikke kontakt men ser en fordi han er samlever 4.2 Hvem har taget initiativet til denne kontakt? (dig, klienten eller den pårørende.) 4.3 Har du/i en fast procedure for kontakt til pårørende? Handleplaner 5.0 Hvordan opfylder i servicelovens den er bare kommet når jeg har været og besøge borgeren. - Jeg har set ham 2-3 gange over et år. - ikke i forhold til dem jeg har. - nej slet ikke og jeg gør det heller ikke, fordi mange af jeg har kontakt med har knas med de pårørende. - jeg er jo SKP hvilket er anderledes end hjemmevejleder, fordi hjemmevejlederne skal lave handleplaner, jeg skal kun tilbyde det, men jeg behøver ikke nødvendigvis at udføre dem. - Hvis de ikke ønsker behøver det behøver de det heller ikke, der er ofte så mange andre ting der fylder så handleplaner er en by i rusland. - Folk med svære depresioner kan slet ikke overskue det, men de bliver tilbudt det. Jeg prøver at beskrive det som at hvis de har nogle ønsker vi skal arbejde frem mod så gør vi det. Ingen har taget initiativ, Ingen procedure for pårørendekontakt og ønsker det heller ikke da disse ofte er konfliktfyldte. SKP skal ikke lave handleplaner, men kan tilbyde det. Mange ønsker det ikke, men jeg prøver at beskrive det som hvis de har nogle mål som vi kan arbejde med. Ønsker ikke at arbejde med brugerens pårørende da brugere ofte har konflikter med disse (gør sig selv til brugerens primære netværk) (Uetisk!) Mener ikke at loven om handleplaner gælder SKP og laver dem ikke. Prøver dog at arbejde efter mål. Samarbejde og afgrænsning 6.0 Foreligger der samarbejdsaftaler? Hvilke? Hvordan? Hvem? 6.1 Er der uskrevne regler, for problematiske situationer omkring en bruger? 6.2 Arbejder i tværfagligt? (Miniteams eller lignende.) - de borgere jeg har de kommer ikke på distriktspsykiatrien, det er de for dårlige til. - Jeg har i forhold til nogle af ambulatorierne, hvor der er nogle borgere der kommer og henter metadon. - Der har vi nogle uskrevne aftaler om at vi ringer hvis vi ikke har set vedkomne i lang tid. - hvis folk er meget psykotiske prøver vi at overtale folk til at tage ud på psykiatrisk skadestue. - Hvis jeg har nogle borgere jeg ikke føler mig kompetent til så mødes vi og jeg får dem Men ellers får jeg fat i en kollega til at komme med, eller ringer til lægen for at han skal komme ud for at vurdere hvordan det står til. - Vi har også psykiatriske udrykningstjeneste som vi kan ringe til. - Jeg kan ringe til lægevagten. - Det har vi her med distrikpsykiatrien og opsøgende psykoseteam har vi et samarbejde. - derover. - Vi har møder hver 2-3 månde. Mine brugere er ikke brugere af lokalpsykiatrien men kommer på ambulatorier. Vi ringer til hinanden hvis vi ikke har set en bruger i lang tid. Får en kollega med ud til brugerne. Ringer til læge, prøver at få vedkomne indlagt. Eller kontakter det opsøgende psykoesteam Vi mødes med lokalpsykiatrien hver 2-3 måned. Vi har samarbejde med det opsøgende psykoseteam Bruger kolleger og læge og prøver at få den psykotiske indlagt. Kan opsøge det opsøgende psykoseteam og har mulighed for at benytte udrykningstjenesten. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse