Indholdsfortegnelse. Præstø Kommune et godt sted at bo og arbejde. side 2. Kommuneplan side 4

Transkript

1 KOMMUNEPLAN Hovedstruktur. Indholdsfortegnelse. Præstø Kommune et godt sted at bo og arbejde. side 2 Kommuneplan side 4 Forudsætninger: Økonomi og planlægning. side 6 Centerstruktur og bymønster i Præstø Kommune. side 8 Kvalitet i byudviklingen. side 10 En attraktiv bosætningskommune. side 13 Præstø Kommune det regionale perspektiv. side 17 Erhverv og turisme. side 19 Handelsliv i by og på land. side 24 En kommune for folk i alle aldre. side 26 Kulturliv for børn og voksne. side 29 Trafik og miljø. side 32 Agenda 21, natur og miljø. side 34 Det åbne land. side 37 1

2 KOMMUNEPLAN Præstø Kommune - et godt sted at bo og arbejde. I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan er der taget stilling til, hvilken kurs Præstø Kommune vil styre udviklingen efter, ind i det nye årtusinde. Kommuneplanen redegør for Præstø Kommunes målsætninger inden for en lang række aktivitets- og serviceområder. Byrådets målsætninger for Kommuneplan At kommuneplanen aktivt kan medvirke til, at skabe forudsætninger for en fortsat attraktiv kommune, som et godt sted at bo og arbejde. At kommuneplanen gennem en koordineret og aktiv bolig- og erhvervspolitik kan medvirke til at sikre en stabil befolkningsudvikling i kommunen, samt et stabilt økonomisk grundlag for kommunens aktiviteter. At kommuneplanen gennem miljø-, sundheds-, ældre-, kultur-, og fritidspolitikken m.v. kan medvirke til, at sikre gode levevilkår for kommunens indbyggere. At kommuneplanen ved valg af målsætninger og løsninger tager udgangspunkt i de lokale ressourcer, befolknings- og erhvervsmæssigt, geografisk m.v., og at de er funderet på et helhedssyn og et bæredygtigt grundlag. Præstø Byråd ønsker at arbejde strategisk og målrettet for at realisere ovennævnte målsætninger. Præstø Byråd har vedtaget følgende overordnede målsætning for kommunens fremtidige udvikling: Præstø Kommune skal være det bedste sted at bo i Sydsjælland for aktive mennesker det skal ske ved hjælp af: Et godt miljø (smukt og rent) Service (privat og offentlig) Netværk (foreninger, infrastruktur og transportmuligheder) På den ene side er der tale om en målsætning, der kan fortolkes meget bredt. På den anden side indeholder målsætningen nogle ord, der fortæller hvilken vej vi skal (et godt sted for mennesker og erhvervsliv, et bæredygtigt miljø, høj service og gode netværk). I forbindelse med Kommuneplan har Byrådet udpeget to hovedtemaer: Bosætning i by og på land. Erhvervsudvikling. Herudover er der udpeget en række undertemaer, som i større eller mindre ud- 2

3 strækning skal ses i sammenhæng med de to hovedtemaer. KOMMUNEPLAN Det er Præstø Byråds målsætning, at de to hovedtemaer bosætning og erhvervsudvikling, i samspil med indsatser inden for temaområderne sundhed, ældreområdet, kultur, skoler, trafik, miljø m.v., kan skabe grundlag for en fortsat attraktiv kommune. Det er Byrådets målsætning, at yde en høj grad af service over for såvel borgere som erhvervslivet. Det indbefatter bl.a., at der er adgang til goder, herunder skoler, børnepasning, ældrepleje og institutioner, attraktive kultur- og fritidstilbud, natur og miljø, trafiksikre beboelsesområder m.v. Kort sagt at skabe grundlag for en kommune, hvor det er godt at bo og arbejde. 3

4 KOMMUNEPLAN Kommuneplan Hvad er en kommuneplan. En kommuneplan er den sammenfattende plan for kommunens udvikling. Planen dækker perioden fra , og udstikker de overordnede retningslinier for kommunens udvikling på en lang række områder. Samtidig fastlægger kommuneplanen de mere detaljerede retningslinier for lokalplanlægningen i de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen indeholder en sammenfatning af den langsigtede fysiske og økonomiske planlægning for kommunen. Kommuneplanen er et styringsinstrument for gennemførelse af kommunens overordnede målsætninger. I kommuneplanen kan man læse hvilke målsætninger Byrådet har for de kommunale servicetilbud og kommunalt støttede initiativer, herunder hvilke midler og strategier kommunen kan anvende m.h.p. at realisere målsætningerne. Kommuneplanen består af tre hovedafsnit: Hovedstruktur. Rammer for lokalplanlægningen. Forudsætninger. Hovedstruktur. I hovedstrukturen fastlægges de overordnede målsætninger og retningslinier for den fysiske udbygning af kommunen. Her beskrives de fremtidige planer inden for temaområder såsom: boliger, erhverv, natur, miljø, institutioner, kultur, turisme, trafik, ældreområdet, skoleområdet m.v. Formålet med hovedstrukturen er, at give et overblik over den samlede kommunale planlægning, herunder synliggøre sammenhængen mellem aktiviteter og indsatser inden for de enkelte temaområder. Rammer for lokalplanlægningen. I afsnittet om rammer for lokalplanlægningen inddeles kommunen i mindre lokalområder og det beskrives mere detaljeret, hvilke planlægningsmuligheder der er for de enkelte områder af kommunen i planperioden. Afsnittet danner grundlag for fremtidige lokalplaner, og kan anvendes i forbindelse med behandling af byggesager m.v. Rammerne er beskrevet i den separate rammedel for Kommuneplan Forudsætninger. I forudsætningsdelen beskrives de økonomiske og andre forudsætninger der vil være for kommuneplanens gennemførelse. I kommuneplanens hovedstruktur er forudsætningsdelen beskrevet kortfattet. Der skal i øvrigt henvises til Præstø Kommunes planberetning fra februar 2000, hvor forudsætningerne for planlægningen og den hidtidige planlægning er beskrevet mere detaljeret. 4

5 KOMMUNEPLAN Lovbestemmelser. Kommuneplanen er udarbejdet i henhold til Lov om planlægning Lov nr. 388 af 6. juni 1991, Jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni I planloven fastsættes det, at kommunen har pligt til at tilvejebringe en kommuneplan. I loven fastsættes endvidere reglerne for tilvejebringelse af kommuneplanen. I henhold til Planloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Der er indsat nye bestemmelser i loven om revisionen af kommuneplaner. Den hidtidige pligt til at revidere kommuneplanen hvert 4. år er erstattet af en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til mindst en gang hvert fjerde år at beslutte, om kommuneplanen skal revideres helt eller delvis, eller om planen kan vedtages for en ny 4 års periode. Afgørelsen om revisionsbehovet besluttes i en strategi, der skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, og kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen i kommunen. Strategien skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. Kommuneplanen skal være i overensstemmelse med den øvrige overordnede planlægning. Det vil først og fremmest sige landsplanlægningen, herunder statens udmelding til regionplanrevisionen 2001, landsplandirektiver og bekendtgørelser fra Miljø- og Energiministeriet, samt regionplanlægningen m.v. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem på den ene side lands- og regionplanlægningen, og på den anden side lokalplanlægningen. I kommuneplanen henvises til den overordnede planlægning de steder, hvor den har betydning for planlægningen i Præstø Kommune. Planprocedure. I forbindelse med revision af Kommuneplan , har Præstø Kommune gennemført en forudgående offentlighedsfase. I perioden fra 20. juli 1999 til 30. september 1999 har borgere, erhvervslivet, lokalråd m.v. haft mulighed for at fremkomme med synspunkter, idéer og forslag til indholdet af kommuneplanforslaget. Forslaget til Kommuneplan har været ude i offentlig høring fra februar 2000 til april Byrådet har behandlet de mange forslag, kommentarer, indsigelser m.v. og vedtaget Kommuneplan den 14. juni Kommuneplan (hovedstrukturen) er lagt ud på Internettet på følgende adresse: Kommuneplanen kan endvidere ses i Servicebutikken, Østerbro 2, 4720 Præstø, samt på Præstø Bibliotek og Bårse Bogdepot. 5

6 KOMMUNEPLAN Forudsætninger: Økonomi og planlægning. Planberetning. I forbindelse med revision af Kommuneplan har Byrådet udarbejdet en planberetning om den hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i planen, samt en vurdering af udviklingen i Præstø Kommune. Beretningen har været ude i offentlig høring i 8 uger, fra medio juli 1999 til den 30. september Den er endeligt vedtaget af Præstø Byråd den 9. februar Planlægning og økonomi. Af afgørende betydning for kommuneplanens gennemførelse er, at den er i overensstemmelse med kommunens økonomiske formåen. Derfor har Byrådet besluttet, at der skal være sammenhæng mellem den økonomiske planlægning, hvilket først og fremmest finder sted ved at kommuneplanens målsætninger løbende koordineres med de flerårige investeringsplaner i budgettet. Alene ved denne sammenkobling mellem økonomi og planlægning kan det sikres, at Kommuneplan kan realiseres. Nedenfor er skitseret langtidsbudgetteringen for de kommende fire år. Salg af jord og ejendomme Helhedsorienteret byfornyelse - bymidten Statsrefusion Busstation Abildhøjskolen-Diamanten Abildhøjskolen-om/tilbygn. klasselokaler Daginstitutioner 370 Ældreområdet Inflation af investeringer Kilde: Præstø Kommune - Budget Langtidsbudgettering (tal i tusinder). Befolkningstal. På baggrund af tal fra Danmarks Statistik, forventer Præstø Kommune et jævnt stigende befolkningstal, og efterfølgende stigende skatteindtægter. Antallet af børn 6

7 KOMMUNEPLAN og ældre vil ifølge befolkningsprognosen ligeledes være stigende, hvilket igen kan betyde øget behov for investeringer på institutionsområdet, for både børn, unge og ældre. Befolkningsfremskrivning - Præstø Kommune. År/alder år - I alt Befolkningsfremskrivning Præstø Kommune. Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningspyramide Kilde: Danmarks Statistik. 7

8 KOMMUNEPLAN Centerstruktur og bymønster i Præstø Kommune. Der lægges i planperioden op til at styrke Præstø Kommunes position, som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune. Denne udvikling vil finde sted under hensyntagen til kommunens geografi, historie, økonomi, og befolkningens ønsker og behov m.v. Centerstruktur og bymønster. Kommunens centerstruktur består af et kommunecenter og tre lokalcentre. Præstø by er fastlagt som kommunecenter, mens Bårse, Allerslev og Jungshoved er fastlagt som lokalcentre 1. Bårse lokalcenter Præstø kommunecenter Jungshoved lokalcenter Allerslev lokalcenter Kommunecentret Præstø. Præstø er den største by i kommunen målt i antal indbyggere, antal butikker og udbud af service funktioner m.v. Præstø by kan i mange henseender betragtes som drivkraften for udviklingen i kommunen. Opgradering af bymiljøet omkring den centrale handelsgade, Adelgade, samt igangværende og mulige byudviklingsprojekter ved bymidten og Kystområde Nord, kan medvirke til at fastholde og styrke byens position i kommunen og i Storstrømsregionen. Kommunedækkende servicefaciliteter og evt. anden offentlig og privat service, der kræver et stort opland, forsøges i vid udstrækning placeret i Præstø. 1 Kommunecentre skal i den regionale centerstruktur fungere som overordnede centre for offentlig og privat service m.v. Kommunecentre skal som hovedregel indeholde servicefunktioner såsom: skole med overbygning; anden hyppigt benyttet offentlig service; vigtigste liberale erhverv; dækkende dagligvarehandel; vigtigste udvalgsvarehandel. Kommunerne skal som led i kommuneplanlægningen udpege det lokale centermønster. Lokalcentrene skal i den regionale struktur fungere som nærcentre i mindre lokalområder og indeholde funktioner, der dækker befolkningens daglige behov. Lokalcentrene skal som hovedregel indeholde skole (1.-6/7). årgang), dagligvarehandel, en vis offentlig servce, visse private funktioner (Regionplan , Storstrøms Amt 1997). 8

9 KOMMUNEPLAN Lokalcentrene Bårse, Allerslev og Jungshoved. De tre lokalcentre spiller hver deres rolle i centerstrukturen. De tre centre fungerer på mange måder som selvstændige bysamfund med en høj grad af egen identitet. Der findes forskellige former for offentlige og private service funktioner i de tre lokalcentre, og alle har udviklet aktive lokalråd. Formålet med lokalrådene er bl.a. at sikre en god kommunikation mellem lokalsamfundene og Byrådet. Landsbyerne. Der findes mange større og mindre landsbyer i kommunen. Blandt de største landsbyer er Skibinge, som har et aktivt lokalråd, samt landsbyerne Ugledige, Lundegård, Ammendrup, Stavreby m.fl. Målsætning Det er Byrådets målsætning, at Præstø fastholdes som kommunecenter, mens Bårse, Allerslev og Jungshoved forsøges fastholdt som lokalcentre. Det er Byrådets målsætning, at større offentlige/private institutioner placeres i kommunecentret. Det er Byrådets målsætning, at de største erhvervsområder udlægges i Præstø by og Bårse. Det er Byrådets målsætning, at der åbnes mulighed for begrænset erhvervsudbygning i Allerslev og Jungshoved, dvs. med mulighed for en mindre udvidelse af eksisterende virksomheder, eller etablering af virksomheder til lokalområdernes daglige forsyning. 9

10 KOMMUNEPLAN Kvalitet i byudviklingen. Igennem de senere år er der igangsat en række projekter, der skal skabe grundlag for en attraktiv bymidte i Præstø. Et af de afsluttede projekter er renoveringen af den centrale handelsgade, Adelgade. Målet har været at skabe et attraktivt bymiljø, for derigennem at fastholde detailhandlen i Præstø, samt at løse en række trafikale problemstillinger. En attraktiv bymidte. Adelgade fremstår i dag som en attraktiv sivegade, hvor belægning og inventar er tilrettelagt på de bløde trafikanters præmisser. I planperioden er det etablering af et nyt torv (Svend Gønges Torv) ved bymidten, herunder med mulighed for indretning af kultur- og informationslokaler m.v. i tilknytning til den ny torvedannelse, som vil nyde særlig opmærksomhed. I relation hertil, åbnes der i planperioden mulighed for byudvikling på kystområdet nord for bymidten og Svend Gønges Torv. Byrådet vedtog i 1999 et handlingsprogram for helhedsorienteret byfornyelse for Præstø bymidte. Programmet indeholder to etaper. Første etape af programmet omfatter flere elementer, herunder løsning af trafikale og æstetiske problemstillinger omkring Svend Gønges Torv. Et andet element er etablering af en attraktiv torvedannelse foran Grønvolds Pakhus, hvor der skal være mulighed for ophold og sociale aktiviteter m.v. Det helhedsorienteret byfornyelsesprogram åbner ligeledes op for nye kulturelle og sociale aktiviteter i tilknytning til Svend Gønges Torv. Anden etape af byfornyelsesprogrammet, omfatter løsningen af trafikale og æstetiske problemstillinger på arealer der i dag anvendes til rutebilstation, parkeringsområde m.v. Her går de planlægningsmæssige overvejelser ligeledes på at etablere et langstrakt opholdsareal ( rambla ) mellem den gamle stationsbygning og Grønvolds Pakhus. 10

11 KOMMUNEPLAN Grønvolds Pakhus og Svend Gønges Torv anno sommeren Borgerdeltagelse. I forbindelse med førnævnte byfornyelsesprogram er der nedsat en følgegruppe, hvor repræsentanter fra Præstø Handelsstandsforening, Præstø Turistforening, Seniorrådet, Invalideorganisationerne, Præstø Bevaringsforening, m.fl., har mulighed for at præge udformningen af omdannelsen af Svend Gønges Torv. Etaperne for byfornyelsesprogrammet fremlægges endvidere på borgermøder m.v. Det helhedsorienteret byfornyelsesprogram kan ses som et led i en lang række projekterer i bymidten, som skal skabe grundlag for et attraktivt og velfungerende bolig- og centerområde. Målsætning Det er Byrådets målsætning, at skabe et velfungerende, visuelt og kulturelt velfungerende torv i Præstø by, til gavn for handelslivet, kommunens borgere, erhvervsliv, turister m.fl. Kystområde Nord. I tæt sammenhæng med planlægningsinitiativerne ved bymidten, vil der i planperioden blive åbnet mulighed for byudvikling på Kystområde Nord. En del af havnearealerne i Præstø har skiftet funktion i forbindelse med udflytning af aktiviteter (nedlæggelse af jernbanen i 1961, udflytning af KFK) fra arealerne. Det har skabt nye anvendelsesmuligheder. Området omkring den gamle stationsbygning og selve bygningen rummer mange spændende muligheder for anvendelse. Kystområde Nord har en unik beliggenhed. Mod nord grænser området op til Præstø Fjord. Øst for området ligger en attraktiv lystbådehavn. Endvidere ligger kystområdet centralt i forhold til bymidten, og i forhold til offentlige og private servicefunktioner. 11

12 KOMMUNEPLAN Kystområde Nord og den gamle stationsbygning. I en geografisk henseende er bymidten og Kystområde Nord tæt forbundne. I en funktionel og visuel sammenhæng er de to områder derimod adskilte. Den fremtidige planlægning skal derfor medvirke til at sikre en bedre integration mellem de to områder. Det være sig funktionelt, trafikalt, æstetisk m.v. Som følge af, at fremtidig arealanvendelse i bymidten har betydning for Kystområdet og omvendt, vil planlægningen af disse områder blive set i en sammenhæng. I planperioden skal der tages stilling til den fremtidige arealanvendelse på Kystområde Nord, herunder også stationsbygningens fremtid. Området er udlagt til centerformål, som åbner mulighed for en bred vifte af anvendelsesmuligheder, herunder liberale erhverv, butikker, offentlige formål, offentlige friarealer, boliger m.v. I kommuneplanen er der ikke taget detaljeret stilling til, hvilke funktioner der evt. skal placeres på Kystområde Nord. Det vil ske på baggrund af offentlig høring og udarbejdelse af en lokalplan for området. Målsætninger Byrådet vil arbejde aktivt for skabelsen af en attraktiv bymidte og et velfungerende kystområde, der tilsammen kan blive en drivkraft for en positiv udvikling i hele kommunen. Det er Byrådets målsætning, at der på Kystområde Nord skal sikres et varieret arkitektonisk udtryk og en bebyggelsesplan, der er tilpasset resten af bymidten, og at der sikres offentlig adgang til kysten og at der udlægges offentlige friarealer. 12

13 KOMMUNEPLAN En attraktiv bosætningskommune. Præstø Kommune har en overordnet målsætning om, at blive det bedste sted at bo i Sydsjælland, og allerede i dag kan kommunen byde på spændende og forskelligartede bosætningsmuligheder. I Præstø by findes attraktive ejendomme tæt ved Præstø Fjord og midt i det gamle købstadsmiljø. De tre større landsbyer Bårse, Allerslev og Jungshoved, har på hver deres måde ligeledes en række spændende bosætningsområder. Herudover er der mulighed for at bosætte sig i mere landlige og naturskønne omgivelser i en lang række af kommunens øvrige landsbyer. Den geografiske nærhed til Næstved og Vordingborg, og godt en times kørsel til København betyder, at der er gode muligheder for at komme til og fra Præstø Kommune. I planperioden arbejdes der fortsat målrettet på at udvikle og forbedre bosætningsmulighederne i Præstø Kommune. Bosætning i by. Der er igangsat en række planlægningstiltag i Præstø by i de senere år. Af konkrete tiltag kan nævnes gennemførelse af traditionelle byfornyelsesaktiviteter, renovering af Adelgade, vedtagelse af trafikhandlingsplanen, vedtagelse af handlingsprogrammet for helhedsorienteret byfornyelse for Præstø bymidte. Præstø Kommune rummer store bygningsmæssige og landskabelige bevaringsværdier, som er beskrevet i "Kommuneatlas for Præstø". I 1990 blev der udarbejdet en Skilte- og Facadevejledning i samarbejde mellem Præstø Kommune, Præstø Handelsstandsforening og Bevaringsforeningen. Vejledningen skal medvirke til at højne kvaliteten i skilte- og facadeudformninger i Præstø bymidte. Skilte- og Facadeudvalget 2 har nu fungeret i mere end 10 år, og i denne periode er der sket en mærkbar højnelse i kvaliteten m.h.t. facaderenovering og butiksskiltningen i bybilledet. Skilte- og Facadevejledningen som danner baggrund for Skilte- og Facadeudvalgets arbejde, påtænkes revideret i Der skal værnes om kommunens rekreative værdier i by og på land. Stisystemer og grønne strøg skal prioriteres højt, og skal så vidt muligt indarbejdes i planlægningen for boligområderne. Grønne områder hvor borgere m.fl. ønsker at opholde sig, er vigtige elementer for et attraktivt bosætningsområde. Af nye konkrete initiativer kan nævnes, at kommuneplanen åbner mulighed for etablering af sti/parkanlæg på den østlige del af Engen ved Tubæk Å. Boligudbygning. Præstø Byråd forventer, at der i planperioden vil være behov for at bygge ca. 20 boliger pr. år i gennemsnit. I Præstø by forventes boligudbygningen fortrinsvis at finde sted ved Kystområdet, 2 Medlemmerne af Skilte- og Facadeudvalget er: Præstø Kommune, Præstø Handelsstandsforening og Bevaringsforeningen. 13

14 KOMMUNEPLAN inden for bymidteområdet, ved Abildhøjområdet, ved Christinelundsvej og Rødegård. Endvidere forventes en begrænset boligudbygning at finde sted i Bårse, Allerslev, Jungshoved, Skibinge, Ugledige og Lundegård, samt i en række landsbyer hvor kommunen har overtaget zonekompetencen. Der åbnes med kommuneplanen mulighed for udbygning af ca. 220 nye boliger frem til år De fordeles med ca. 120 i Præstø by (Kystområdet ca. 50, Abildhøj ca. 20, Rødegård ca. 20, Bymidten ca. 10, Christinelund ca. 20). Endvidere åbnes mulighed for et begrænset antal boliger nordvest for Fjordgården (tidligere Sydsjællands Tømmerhandel). Der åbnes mulighed for ca. 20 boliger i Bårse, ca. 9 boliger i Allerslev og Ammendrup, ca. 10 i Jungshoved, ca. 10 i Skibinge, ca. 12 i Ugledige, ca. 12 i Lundegård. Der må i landsbyerne Stavreby, Rødeled, Bønsvig, Roneklint, Stenstrup, Øen Smidstrup, Rekkende, Tjørnehoved, Endegårde, Dyrlev, Faksinge og Hastrup hvor zonekompetencen overgår til Byrådet jf. 35 i Lov om planlægning i alt opføres omkring 30 boliger i planperioden, efter forudgående lokalplanlægning. Bymidten: Der er igangsat et program for helhedsorienteret byfornyelse for bymidteområdet, bl.a. med det formål at styrke Præstø bymidte og havn som kommunens centrum, og profilere området kulturelt, erhvervs-, bolig-, og turistmæssigt. Der åbnes i kommuneplanen mulighed for opførelse af et begrænset antal boliger i Grønvolds Pakhus og i bymidteområdet generelt (boliger, bibliotek m.v.). Kystområde Nord: Kystområde Nord ved Præstø Fjord er et særdeles attraktivt område. Kystområdet som helhed har en høj herlighedsværdi. Området har en god beliggenhed tæt på indkøbsmuligheder, offentlig transport, samt privat og offentlig service m.v. Der åbnes i kommuneplanen mulighed for et varieret indhold af funktioner i området, herunder offentlige formål, offentligt tilgængeligt friareal, boliger m.v. Abildhøj: En del af Abildhøjområdet vest for Abildhøjgård udlægges i kommuneplanen til boligområde. Området har en god beliggenhed i forhold til skole og fritidsmuligheder, og der er under 1 km. afstand til Præstø bymidte. Fra Abildhøj er der udsigt over Præstø by og fjord, og mod syd er der udsigt over landsbyen Skibinge og åbne marker. Området omkring Fjordgården: Kommuneplanen åbner bl.a. mulighed for at etablere ældreboliger, bofællesskaber for olde-kolle, seniorboliger og boliger i det hele taget. Christinelund: Der åbnes med kommuneplanen mulighed for etablering af et begrænset antal boliger. Området ligger i et naturskønt område tæt ved skov og fjord, samtidigt med at Christinelund har en central beliggenhed i forhold til Præstø by, skole, fritidsaktiviteter m.v. Rødegård: Der vil være mulighed for opførelse af enkelte boligejendomme ved Rødegård. Boligområdet har en god beliggenhed tæt på skole og fritidsaktiviteter, og Præstø by. 14

15 KOMMUNEPLAN Boligområder i Bårse: I den østlige del af Bårse (B 16) åbnes mulighed for boligbyggeri, samt mindre håndværksprægede erhverv. Der er endvidere udlagt et centralt beliggende areal til boligformål i Bårse (B 17), et område som ligger tæt på institutioner og indkøbsmuligheder, men som ligeledes grænser op mod åbne marker. Præstø Byråd vil i rækkefølge prioritere boligudbygningen i følgende områder: Kystområde Nord, bymidteområdet/svend Gønges Torv, Abildhøjområdet, Christinelund. Bosætning på land. En stor del af kommunens areal udgøres af det åbne land. Her findes de væsentlige naturressourcer i form af landbrugsjord, skove, enge, vandløb m.v. Beboelsesformerne på landet er domineret af gårde, enkelte godser og nedlagte landbrug, husmandssteder og mere traditionelt parcelhusbyggeri. Landsbyerne kan betragtes som et alternativ til at bo i de lidt større byer i kommunen. I landsbyerne er der mulighed for at bo tæt på naturen og på større parceller, hvilket bl.a. giver mulighed for husdyrhold, dyrkning af egne grøntsager m.v. Nye tilflyttere kan understøtte livet og udviklingen af landsbyerne, og bidrage til det sociale fællesskab. Bosætning på landet kan dog i visse tilfælde betyde, at der er længere transporttid til service og indkøbsmuligheder, og at afhængigheden af personbil kan være større, end ved bosætning i byerne. I den nuværende planlægning er landområderne defineret som landbrugets erhvervsområder og som rekreative områder. Storstrøms Amt har zonekompetencen i landområderne, og administrerer dermed i praksis udviklingen i landområderne. I den foregående planperiode har Præstø Kommune overtaget zonekompetencen for en række af kommunens landsbyer. På baggrund af lokalplanlægning får kommunen mulighed for at give tilladelser til begrænset boligbyggeri i en række af disse landsbyer. Præstø Kommune har overtaget zonekompetencen i Allerslev og Ammendrup, Jungshoved, Skibinge, Ugledige og Lundegård. Der er udarbejdet lokalplaner eller igangsat lokalplanlægning for disse landsbyer. Kommunen har herudover overtaget zonekompetencen i Stavreby, Rødeled, Bønsvig, Roneklint, Stenstrup, Øen Smidstrup, Rekkende, Tjørnehoved, Endegårde, Dyrlev, Faksinge og Hastrup. (Afgræsningen af landsbyerne findes i kommuneplanens rammedel). Præstø Byråd vil i første omgang prioritere udarbejdelse af lokalplaner for landsbyerne: Stavreby, Rødeled, Dyrlev, Øen Smidstrup, Stenstrup og Endegårde. Som hovedprincip udarbejdes lokalplanerne for landsbyerne på grundlag af en bevarende lokalplanlægning, som bl.a. kan sikre de bevaringsværdige landsbymiljøer og bygninger m.v. 15

16 KOMMUNEPLAN Målsætning Byrådet vil arbejde aktivt og målrettet for en styrkelse af Præstø Kommunes potentialer som bosætningskommune, ved at sikre gode bymiljøer og et højt serviceniveau m.v. Byrådet vil arbejde for at markedsføre Præstø Kommune som en attraktiv bosætningskommune. Byrådet vil i den kommende planperiode arbejde for at bevare landsbymiljøets særlige karakteristika, samtidigt med at der åbnes mulighed for begrænset boligudbygning i landsbyerne. Det er Byrådets målsætning, at lokalplanlægningen i landsbyerne kan medvirke til at fastlægge de fremtidige udviklingsmuligheder for landsbyerne, samt medvirke til at fastholde landsbykarakteren. 16

17 KOMMUNEPLAN Præstø Kommune det regionale perspektiv. Det er en ordentlig mundfuld, at skulle udvikle sig som provinskommune i skyggen af den dynamiske metropol København, som er beliggende kun 90 kilometer væk. Det kræver optimisme, opfindsomhed og gåpåmod, at konkurrere med et Hovedstadsområde i kraftig forandring, og udvikling hen imod en Øresundsregion med mange erhvervs- og kulturtilbud. Sagt med det samme: At få del i det forventede økonomiske opsving, som især i fremtiden vil flyde fra Øresundsregionens naturlige kraftcentre på begge sider af den faste forbindelse mellem Danmark og Skåne, kræver flere ressourcer, end Præstø Kommune umiddelbart råder over. Samarbejde gør stærk!!! Samarbejde med andre kommuner er bydende nødvendigt. I Storstrømsregionen har vi værdier, som Københavnsområdet ikke råder over i nær så høj grad: En storslået ren natur, unikke fritidsmuligheder og billige ejendomspriser for nu bare at nævne nogle få ting. Præstø Kommune er derfor aktiv i et stadigt stærkere erhvervssamarbejde i Sydsjælland, som vi kalder Region Sydsjælland & Møn 3. Igennem dette samarbejde er det lykkedes at skabe grundlag for attraktive virksomhedsnetværk, erhvervsrettede projekter og en fælles identitet, der tilsammen danner hjørnestenen i en vækststrategi ved navn : Vækst indefra. Vækst indefra. Navnet Vækst indefra er ikke tilfældigt valgt: Præstø Kommune og Storstrømsregionen som helhed får ikke noget foræret udefra - måske snarere tværtimod: Lukningen af Flyvestation Avnø for et par år siden, og i 1999,- Garderhusarkasernen i Næstved, betyder tab af adskilligt hundrede arbejdspladser, i og lige udenfor vores region. Yderligere kan kommunerne konstatere, at virksomhederne ikke er lige opmærksomme på de kvaliteter man kan tilbyde i regionen. Derfor tager Vækst indefra strategien udgangspunkt i det vi har,- vores virksomheder, og de relativt store potentialer, der ligger i mange af dem. At denne strategi langt hen ad vejen er lykkedes, kan man aflæse ud af den faldende ledighed, og væksten af arbejdspladser lokalt. Vejen til vækst. Præstø Kommunes visioner for økonomisk vækst rækker imidlertid videre end blot til succes for erhvervslivet. Præstø Kommune arbejder på at få markedsført alle spændende aktiviteter i vores kommune, og søger gerne samarbejde med andre kommuner i og udenfor regionen, der har samme interessefelter. Det kan være fælleskommunale samarbejder indenfor så forskellige emner som fælles indkøb, fælles personalerekruttering, fælles uddannelse, fælles sygedagpenge håndtering, 3 Et samarbejde der omfatter: Præstø Kommune, Fladså Kommune, Langebæk Kommune og Møn Kommune. 17

18 KOMMUNEPLAN fælles skatteafdeling, miljøforvaltning, tandpleje, kultur m.v. Ved at forfølge de rationaler, der ligger i et samarbejde med andre kommuner, kan Præstø Kommune på sigt frigøre de midler der skal til for at tiltrække mennesker og virksomheder til kommunen. Målsætninger Præstø Byråds målsætninger indenfor arbejdsmarkedsområdet for Præstø Kommune er at skabe: Et godt erhvervsmiljø. Højere kvalitet for de mennesker, der vælger at bosætte sig i Præstø Kommune. 18

19 KOMMUNEPLAN Erhverv og turisme. Præstø Kommune vil arbejde aktivt med henblik på at skabe gode vilkår for eksisterende virksomheder, samt for at tiltrække nye. På turismeområdet vil kommunen arbejde aktivt for at udnytte de potentialer man er i besiddelse af, i form af naturskønne omgivelser og gode oplevelsesmuligheder i by og på land. Virksomhederne udfordringer og muligheder. I forhold til resten af Danmark har Sydsjælland flere små og færre store virksomheder. Storstrømsregionen har også flere af de såkaldte primærerhverv - d.v.s. landbrug, fiskeri og fødevareproduktion - end landsgennemsnittet. Området har også flere virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen end landet som helhed. Regionens store virksomheder finder man især indenfor industrien - f.eks. Panther-Plast i Vordingborg, høreapparat-virksomheden GN ReSound A/S i Præstø og småkage-virksomheden The International Bakery Kelsens på Møn. Generelt går udviklingen i retning af, at aktiviteter og arbejdspladser bliver færre indenfor landbrug, fiskeri og fødevareproduktion, mens industri, fremstillingsvirksomhed og ikke mindst servicebranchen vokser. Da Præstø Kommune står rimeligt stærkt indenfor væksterhvervene, er der al mulig god grund til at se lyst på fremtiden. Dette må imidlertid ikke gå hen og blive en sovepude. Præstø Kommune vil arbejde aktivt for en tilgang af nye virksomheder og dermed nye arbejdspladser. Derfor er vi aktive i et nyt projekt, der hedder Nabo til en Storby. Meningen med dette projekt er at lave et omfattende analysearbejde, hvor mulighederne i forhold til Øresundsregionen skal beskrives, og udmøntes i en konkret udviklingsstrategi. I Nabo til en storby projektet kortlægges blandt andet hvad der skal til for at trække nye virksomheder til, set i lyset af de krav vækstvirksomhederne i en kommende Øresundsregion, fremover vil stille til deres underleverandører. Her tænkes på infrastruktur, arbejdskraft, teknologi m.v. Endvidere kortlægges hvilke muligheder der er for at blive et endnu mere attraktivt bosætningsområde i Sydsjælland. Et af de seneste strategiske tiltag m.h.p. at styrke Storstrømsregionen og dermed også Præstø Kommunes udviklingsmuligheder i en kommende Øresundsregion, er Storstrøms Amts optagelse i Öresundskomiteen 4. Mulighederne for at bevare og udbygge vore eksisterende erhvervsvirksomheder og interessere nye for at flytte til kommunen, er blevet bedre efter at motorvejsstrækningen mod København blev færdig, og den tidsmæssige afstand til Hovedstaden er reduceret. Det bekræftes blandt andet af Kommunedatas og Carlsbergs 4 Öresundskomiteen er en politisk platform for det grænseregionale samarbejde i Øresundsregionen. Målsætningen er at medvirke til en stærk udvikling i regionen, både økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. Øresundsregionen består af hele Skåne, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm. 19

20 KOMMUNEPLAN valg af lokaliteter i henholdsvis Fladså og Vordingborg. Samtidig er vurderingen, at mange af Storstrømregionens virksomheder,- og dermed også virksomheder i Præstø Kommune, har et godt udgangspunkt for at vokse sig større. Erhvervsområderne. En overordnet strategi for de fremtidige arealudlæg til erhverv i Præstø Kommune, indgår som et vigtig element i kommuneplanen. Forskellige erhvervstyper vælger beliggenhed ud fra forskellige kriterier. Den generelle udvikling er den, at liberale erhverv i stigende omfang ønsker at lokalisere sig i de bynære områder, for derved at ligge tæt på andre serviceerhverv og offentlige institutioner m.v. For traditionelle virksomheder er det ikke mindst nærheden til eksisterende medarbejderes bopæl der er en vigtig rammebetingelse. Der har i den hidtidige planlægning for Præstø Kommune været iværksat forskellige tiltag m.h.p. at tiltrække liberale erhverv til Præstø by. I denne sammenhæng kan nævnes bestræbelserne på at skabe en attraktiv bymidte, og mulighederne for at udnytte arealerne på havneområdet. De mere traditionelle virksomheder, herunder fremstillingsindustri søges placeret uden for de centrale byområder. Virksomheder der giver anledning til mere betydelig forurening i form af støj og møg, bør ikke mindst ud fra miljømæssige betragtninger, placeres i forhold til den enkelte virksomheds produktion og varetransport, og på en sådan måde, at miljøkonflikter mellem boligområder og erhvervsområder kan forebygges. Denne planfilosofi blev allerede indarbejdet i den tidligere kommuneplan, og vil blive forsøgt opretholdt i planperioden. Præstø Kommune vil arbejde for at placere de mere forurenende og arealkrævende virksomheder udenfor Præstø by. Bårse fremstår i denne sammenhæng som en god lokaliseringsmulighed, ikke mindst for de lidt større erhvervsvirksomheder. I Bårse er der mulighed for at placere den mere tunge industri. Bårse har flere attraktive erhvervsarealer tæt på motorvejsstrækningen mod København. Der er ligeledes gode muligheder for at placere håndværk og småindustri i Bårse. E 7 E 8 20

21 KOMMUNEPLAN To erhvervsområder i Bårse (E7 & E8), beliggende tæt på god infrastruktur (E 47 motorvejen). I kommuneplanen udlægges et nyt erhvervsområde (E8) ved Jungshovedvej udenfor Præstø by, et område med mulighed for etablering af erhvervsformål, liberale erhverv og udstillingserhverv. Endvidere er der udlagt et mindre erhvervsområde (E7) ved Rødegård i Præstø. Præstø Byråd vil i rækkefølge prioritere erhvervsudbygningen i følgende erhvervsområder: Udlagte erhvervsarealer i byzone i Bårse og Præstø, herefter erhvervsareal (E8 Præstø) beliggende i landzone udenfor Præstø by. Erhvervsudviklingen i område E8 Præstø kan således først finde sted, når erhvervsarealerne i Bårse og Præstø er solgt og bebygget. I Jungshoved og Allerslev er der mulighed for etablering af mindre erhvervsvirksomheder til lokalområdernes forsyning. Turisme. Præstø Kommune råder over udstrakte naturskønne områder. Naturen, Købstadsmiljøet, og måske også nærheden til København, er grundlæggende årsager til at både turister, nye bosættere og virksomheder hidtil har søgt til Præstø, og der er næppe tvivl om, at de rekreative områder også fremover vil være en primær årsag til at bosætte sig, såvel som at holde ferie i Præstø Kommune. Præstø Kommune har en natur, en kultur og en historie, som giver et godt grundlag for at satse mere på oplevelses- og kulturturisme. Hensynet til Præstø Kommunes miljø kræver imidlertid, at turisternes adfærd og turistvirksomhedernes aktiviteter afpasses i forhold til målsætningen om øget bosætning. Turismen bør med andre ord tage hensyn til de fastboende - og de fastboende til turismen. Det handler således om, at afstemme turismeudviklingen lokalt i forhold til erhvervsliv og borgere, således at denne udvikling både på kort og længere sigt opleves som bæredygtig. 21

22 KOMMUNEPLAN Udsigt fra Torvet ned mod havnen. Præstø Kommune ønsker at satse på den bløde turisme, f.eks. cykel og vandreturisme samt sejlsportsturisme, der tager udgangspunkt i de lokale ressourcer. Præstø Kommune som en attraktiv turistdestination forsøges styrket ved f.eks. bevaringspolitik, trafik- og miljøplanlægning, planlægning i det åbne land. Smukke omgivelser ved Præstø Fjord. Det åbne land i Præstø Kommune udgør en væsentlig ressource ud fra et rekreativt og turismemæssigt synspunkt, hvilket efter Byrådets opfattelse bør bevares. Der er udlagt to større sommerhusområder i den østlige del af kommunen. Endvidere er der en campingplads i Præstø by, og der åbnes mulighed for etablering af en campingplads ved Bårse grusgrav. En stor del af Præstø Kommunes turismepolitik er i dag varetaget af Netværk Bøgekysten. Dette netværk er en del af Region Sydsjælland & Møn, hvor man har formået at samle turistvirksomheder og kommuner både i og udenfor regionen. Netværk Bøgekysten varetager i dag stort set hele regionens turistpolitik. Netværk Bøgekysten gennemfører en række projekter indenfor oplevelses- og kulturturisme. Projekterne er udviklet, så de i videst mulig omfang støtter de enkelte kommuners strategier og mål - ikke mindst målsætningen for bosætningspolitikken. Markedsføring på turismeområdet. Sydsjælland og Møn markedsføres gennem den fælles Sjællandskampagne. Kampagnen byder bl.a. på kataloget "Det Grønne Sjælland. Desuden bliver regionens aktiviteter markedsført gennem Danmarks Turistråds kataloger. Man deltager ligeledes i TV-kampagner, f.eks. på TV2 s regionale stationer. 22

23 KOMMUNEPLAN Andre projekter. Børneparadis - miniferie for hele familien: Projektet blev sat i gang i 1998 med udgangspunkt i, at børnefamilien er den målgruppe, vi helst vil tiltrække - både, når det drejer sig om bosætning og om turisme. Kursus- og konferencenetværk: 10 kursushoteller har gennem to år samarbejdet om at udvikle fælles produkter og markedsføre dem gennem direct mail og work shops. Golfturisme: Golfbaner og overnatningssteder fortsætter samarbejdet om at tiltrække især svenske golfspillere. Samarbejdet går blandt andet ud på at udvikle et fælles "golfkort", som gælder til både overnatning og golf. Cykelturisme: Netværket har længe arbejdet på at udvikle regionen som feriemål for cyklister. Områdets planlagte cykelruter laves færdige. I samarbejde med Destination Sydsjælland udvikler netværket 2-10 dages pakkeferier, som indeholder overnatning, transport med DSB, turistattraktioner og eventuel leje af cykler. Campingturisme: En halv snes af regionens campingpladser har etableret sig i et netværk, der bl.a. samarbejder om et "campingpas", der giver gæsterne fordele ved at besøge flere campingpladser i regionen. Samtidig markedsfører campingpladserne sig i fælles brochurer og kampagner. Feriehus netværk: Samarbejdet mellem turistbureauerne om fælles udlejning af feriehuse udvides. Bureauerne udvikler bl.a. fælles feriehuskatalog, fælles kampagner, Internet-booking. Præstø Turistforening er aktive på flere af ovennævnte aktiviteter. Specielt fokus har man rettet på cykelturisme og sommerhusudlejning i Præstø Kommune, og udviklingen af disse produkter vil fortsætte i de kommende år. Målsætninger Byrådet vil arbejde aktivt for: At øge antallet af arbejdspladser. At mindske antallet af ledige. At tiltrække flere yngre og erhvervs aktive skatteborgere. Gode tilbud til de turister, der vælger at holde ferie i Præstø Kommune. At øge omsætningen for turismen, herunder at det åbne land bevares som en rekreativ og turismemæssig ressource i kommunen. 23

24 KOMMUNEPLAN Handelsliv i by og på land. Detailhandelspolitikken tager udgangspunkt i at Præstø først og fremmest er en bosætningskommune, hvor det er essentielt, - ikke alene at fastholde den lokale handel, men også at udvikle og underbygge denne. Detailhandlen er et vigtigt element i Præstø Kommunes bosætningsstrategi. Det skal være nemt at handle i Præstø, og borgerne skal kunne finde et vareudbud der dækker de krav der måtte være til dagligvarer og udvalgsvarer. Med renovering af Adelgade er der taget et første skridt mod at forbedre detailhandelsmiljøet i Præstø Kommune. I 1997 blev der udfærdiget en analyse af forbrug og indkøbsmønstre der dokumenterede, at Præstø Kommune på dagligvareområdet står stærkt. I øjeblikket er Præstø Kommune inde i positiv udvikling hvor ellers tomme butikslokaler nu bliver lejet ud til butiksformål. Denne udvikling hænger sammen med, at flere og flere borgere er begyndt at handle inden for kommunen. Et nedslidt bybillede er nu udskiftet med smukt nyt Købstadsmiljø, der med respekt for Det Gamle Præstø, fremstår som et udtryk for et Byråds vilje og evne til at gøre noget ved tingene. At det har virket, kan man iagttage på tilgangen af forretninger, herunder med en ny Imerco, og en stor Radio/Fjernsynsforretning. Forretningerne i Adelgade, Per Thyges Torv og på Svend Gønges Torv har i samarbejde med Skilte- og Facadeudvalget gjort en god indsats med henblik på at renovere facader og medvirke til en butiksskiltning, som medvirker til at bevare og højne Købstadsmiljøets kvaliteter. Per Thyges Torv Adelgade I landsbyerne Bårse, Allerslev og Jungshoved er der flere små nærbutikker, herunder med salg af dagligvarer m.v. Byrådet vil arbejde for at fastholde og udbygge den lokale handel. Det skal bl.a. ske gennem en aktiv påvirkning af amtets detailhandelspolitik, samt gennem en aktiv bosætningspolitik i lokalcentrene og landområderne i det hele taget. 24

25 KOMMUNEPLAN En lokalbutik i landsbyen Ugledige. Nye retningslinier. En ændring af planloven har betydet nye forudsætninger for udviklingen af detailhandlen. Planloven har pålagt amterne at udstikke de overordnede retningslinier for detailhandelsplanlægningen. Storstrøms Amt har i foråret 2000 udsendt forslag til regionplantillæg på detailhandelsområdet. Regionplantillægget forventes vedtaget inden udgangen af Målsætning Byrådet vil arbejde aktivt for: Styrkelse af handelslivets vilkår i kommunen. Når regionplantillægget vedr. detailhandel er endeligt vedtaget, vil Byrådet vurdere om der er behov for udarbejdelse af et tillæg til Kommuneplan

26 KOMMUNEPLAN En kommune for folk i alle aldre. Byrådet ønsker, at borgerne i så stort omfang som muligt, er aktive og bliver inddraget i en dialog om udviklingen af kommunen. Byrådet arbejder aktivt sammen med lokalråd, ildsjæle og foreninger for at udvikle netværk, som skaber sammenhæng, liv og mening for kommunens borgere. Præstø By og lokalområderne er vitale enheder i kommunen. Lokalrådene i Bårse, Allerslev, Skibinge og Jungshoved, forældrebestyrelserne i daginstitutioner og skoler, Seniorråd, Sundhedsråd m.v. er steder, som binder det lokale demokrati sammen. Sammenhæng og netværk. Sammenhængskraften i kommunen er i høj grad afhængig af, hvordan de svageste i samfundet har det. Derfor lægges der særlig vægt på at udvikle netværk og forebyggende arbejder for de børn, som i kortere eller længere perioder har det svært, og for de handicappede og de ældre, som trænger til hjælp. Byrådet har bl.a. igangsat et projekt med indbygget forandring af kulturen hos de ansatte både inden for børn og unge, og inden for demente. Projektet skal gøre de ansatte mere indlevende og handlingsparate, når børn eller ældre er i de kritiske situationer. Præstø Kommune er netop så stor, at der findes en bred vifte af tilbud for folk i alle aldre, og samtidig er den netop så lille, at den enkelte borger gør en forskel. Hvis man selv ønsker at være aktiv og påvirke udviklingsretningen, er der mange muligheder herfor. Byrådet har afsat midler til aktiviteter som retter sig mod de målgrupper, som den sociale sektor beskæftiger sig med, dvs. børn, ældre, personer med et handicap, marginaliserede eller vanskeligt stillede grupper, herunder personer der får kontanthjælp, sygedagpenge eller førtidspension. Disse midler bliver uddelt efter retningslinier bestemt af Kultur- og Socialudvalget, men efter dialog med de netværk, som deltager i dialogen med Udvalget. En god start. Byrådet tager udgangspunkt i, at familien er det sted, hvor barnet starter med at opbygge sine ressourcer som er nødvendige for at indgå i sociale sammenhænge med andre mennesker. Det er her det lærer sig en kultur med bestemte værdier og at det har et gruppetilhørsforhold, et ståsted og værdifulde færdigheder. Sundhedsplejersken, tandplejen, børnepasningen og skolen er alle medspillere i denne proces. Byrådet har igangsat projektet Grib Ansvaret, som er et projekt for alle ansatte der arbejder med børn og unge. Deres hovedopgave er at sikre, at de svageste børn får det tilbud som gør dem i stand til, at deltage aktivt i et socialt og lærende liv. 26

27 KOMMUNEPLAN Jordmoderen har konsultation i samme hus som sundhedsplejersken, og sundhedsplejersken har tæt kontakt til dagplejen, daginstitutionerne, skolerne, børn og unge rådgivningen og familiecenteret, gennem den fælles Koordinationsgruppe for børn og unge. Gennem hele opvæksten er det tværfaglige samarbejde og den tætte kontakt med forældre, en væsentlig del for en god barndom. Præstø Kommune har en vifte af netværk for børnefamilier gennem de etablerede kommunale tilbud, og gennem private initiativer såsom skovbørnehaven i Kragevig og 4-H gårdens udvidede fritidstilbud for børn og unge. Dagtilbudene har hver deres indsatsområder, som tager udgangspunkt i de fysiske muligheder og børnenes sammensætning og alder. Der er bl.a. etableret et stort børneområde bygget op omkring institutionerne Kernehuset, Abildhøjgården og Æblehaven, der alle har mange forskellige faciliteter for børn og unge. Et godt voksen liv: Forebyggelses paraplyen. Det er afgørende vigtigt, at borgerne i Præstø Kommune oplever helhed og meningsfuldhed. Byrådet har dette udgangspunkt i ældrepolitikken, når det har arbejdet med disse indsatsområder: 1. Bolig og pleje for de tungeste og svageste. 2. En bred vifte af aktivitets - og kulturtilbud. 3. Udbygning af netværk. 4. Aktiviteter for demente. 5. Information til pensionisterne. 6. Kvalitetsmål for hjemmehjælpernes funktioner for at kunne prioritere. 7. Seniorrådets og ældreorganisationernes medspil i udvikling. 8. Præstøbussen / Kørsel af ældre og handicappede. 9. Allerslev Ældrecenters fremtid. 10. Samarbejdsopgaver Storstrøms Amt og Præstø. 11. Forebyggende lægebesøg for de 75-årige og herefter hvert femte år. Præstø Kommune har ca. 150 ældre- og pensionistboliger. I fortsættelse af omlægning af Allerslev Ældrecenter til Daghjem for demente ønsker Byrådet, at der i planperioden bliver vedtaget en samlet plan for udviklingen af Ældreområdet (Voksen & Handicapområdet). Byrådet vil arbejde for en struktur på voksenhandicapområdet/ældreområdet, som prioriterer kulturelle- og sociale aktiviteter i de fire lokalområder i samarbejde med de frivillige netværk og lokalrådene. Byrådet vil i planperioden tage skridt til at udarbejde en 10-årsplan på ældreområdet. Byrådet har etableret Værestedet for sindslidende i samarbejde med Storstrøms Amt. Placeringen i nærhed af offentlig transport og byens service faciliteter gør det til et både populært og velegnet sted, som også på bestemte tidspunkter benyttes i frivilligt netværksarbejde for afvænning af alkoholikere, samt i tilknytning til Bo- og Naboskaber. 27

28 KOMMUNEPLAN Allerslev ældrecenter Aggerhus-centret i Bårse Målsætninger Byrådet vil fortsat arbejde aktivt på at fremme samarbejdet mellem det frivillige netværk og Præstø Kommune. Det er Byrådets målsætning, at forældre i Præstø Kommune kan få et dagtilbud til deres barn, der er alders-svarende og når de har behov for det. Byrådet vil fortsat arbejde aktivt på, at skabe gode boligforhold for de ældre og give dem muligheder for at være deltagere i et aktivt liv. Der udarbejdes en 10-års plan for ældreområdet, som indeholder nuværende døgntilbud i Bårse og Præstø, samtidigt med at man tilstræber dagtilbud i lokalområderne. 28

29 KOMMUNEPLAN Kulturliv for børn og voksne. Præstø Byråd ønsker udvikling af et righoldigt kulturliv for børn og voksne. Det kan ikke ske gennem tildeling af midler alene, men beror også på et tæt samspil mellem aktive familier og borgere, politikerne og de ansatte i kommunen. Kultur i Præstø Kommune. De kulturskabende institutioner er først og fremmest skoler, daginstitutioner, kirker m.v., lige såvel som der inden for Folkeoplysningsområdet er mange foreninger. Endvidere findes der flere sportsforeninger i Præstø og ude i lokalområderne. Biblioteket i Præstø er ligeledes et vigtigt element i kommunens kulturliv. I planperioden åbnes mulighed for at flytte biblioteket til en mere central beliggenhed ved Præstø Bymidte. Der er mange og forskelligartede kulturelle tilbud i Præstø Kommune. Det gælder alt lige fra musikskole og private orkestre, til en aktiv teaterscene, Bio Bernhard og en lang række museer (Sydsjællands Museum, Røde Led, Nysø-samlingen, Brandværnshistorisk Museum, Varmecentralen m.v.). Folkeskolens udvikling. Præstø Byråd prioriterer skolepolitikken højt. Skolens daglige virke bygger på et samarbejde mellem den enkelte elev, lærere og pædagoger, hvor forældrene indgår konstruktivt og ligeværdigt med de professionelle, således at forældrene tager et reelt medansvar for at udnytte de muligheder, skolen giver. Det daglige arbejde hviler på tillid, engagement, ansvar og konsekvens. Det skal give den enkelte elev tilknytning til betydende personer for eleven og derigennem medvirke til vellykkede undervisningsforløb, som igen øger elevens selvværd og giver fortsat større forståelse, færdighed og meningsfuldhed. Herved øges mulighederne for at udvikle det kompetente barn, som senere får mulighed for udvikling til den kompetente unge og voksne. Skolen skal gennem undervisning på et højt professionelt niveau tage udgangspunkt i elevens evner og anlæg, og tilrettelægge undervisningen rettet mod en fremtid, hvor ændrede forventninger og uventede vilkår vil være det samfund eleven skal fungere i. De vigtigste forudsætninger for at opfylde målsætningen i forhold til skolen, er dels det gode samspil mellem de ansatte og familierne med en kompetent undervisning, og dels de fysiske forhold, herunder bygningerne. Skolestrukturen udgør Abildhøjskolen i Præstø klasse; med en afdeling på Bårse Skole, og Klosternakkeskolen i Præstø 0-7. klasse. 10. klasse er i placeret i selvstændigt miljø i samarbejde med andre 29