hverandre, saksbehandlere i departement har tatt telefoner til kolleger i andre nordiske land, lærere har møtt hverandre på tvers av grensene.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hverandre, saksbehandlere i departement har tatt telefoner til kolleger i andre nordiske land, lærere har møtt hverandre på tvers av grensene."

Transkript

1 31. årgang - nr Det nordiske samarbeidet i lys av EU-samarbeidet og omvendt Første del av en innledning holdt på Nordisk Folkeriksdag, Lillehammer, 2. august 2003 Av Dag Seierstad Kjennetegn ved det nordiske samarbeidet Mange knytter diskusjonen av nordisk samarbeid til det som skjer i Nordisk Råd og Nordisk ministerråd. Men det LÆS I BLADET Det nordiske samrabeidet i lys av EU-samarbeidet - og omvendt Av Dag Seierstad... side 1 Glimt fra Folkemødet i Lillehammer... side 4 Kan Norden bruges til noget? Af Jesper Morville... side 6 EU og virkninger for folkestyret Af Trine Skei Grande... side 8 Medborgaren som försvann Av Gunilla Winberg... side 10 EU på vej mod supermagt Af Ditte Staun... side 12 Tillykke til Mogens Rump Af Bent Brier... side 13 Efter Lillehammer: Pressemeddelelse og hilsen Forslag til Årsmødet... side 15 er bare en liten del av det nordiske samarbeidet. Det viktigste kjennetegnet ved det nordiske samarbeidet er at det har utvikla seg skritt for skritt felt for felt. Og den viktigste metoden har vært det en kan kalle gjensidig læring. En har møttes over grensene og spurt: hvordan har dere løst dette problemet? Hvordan har dere møtt denne utfordringen? Ministre har møtt hverandre, saksbehandlere i departement har tatt telefoner til kolleger i andre nordiske land, lærere har møtt hverandre på tvers av grensene. Fagforbund og andre interesseorganisasjoner har lært av sine partnere i andre nordiske land, journalister har snust opp nyheter, lovendringer og erfaringer gjort i andre nordiske land.ingen har trukket opp noe mål for hva denne formen for erfaringsutveksling skal føre til. Det fins ingen vedtak som fastlegger hva denne formen for samarbeid skal føre fram til. Det fins ingen traktater som binder nordiske land til å bruke bestemte midler eller til å arbeide for bestemte mål. Erfaringene avgjør hva en velger å gjøre egne erfaringer med egne tiltak og andre erfaringer med andre typer tiltak.noen ganger har vi i Norge kopiert svenske løsninger alt for blindt og firkanta. Men vi har stått fritt til å forkaste dem når vi ser at de ikke fungerer slik vi ville.har dette vært en dårlig modell? Har denne formen for samarbeid hatt liten betydning for hvordan våre samfunn utvikler seg? Hvis en sammenlikner hvordan lovverk og offentlig sektor har Dette særnummer af Frit Norden, rummer flere af indlæggene fra Nordisk Folkemøde/Folkerigsdag i Lillehammer, der fandt sted i dagene 30.juli til 2.august. Indledere fra Finland, Sverige, Danmark og værtslandet Norge beskæftigede sig fra mange vinkler med spørgsmål som demokrati, kultur, sundhed og fred. Det var spændende dage - hvor der også blev drøftet former for nærmere samarbejde mellem Frit Norden og foreningerne af Folkerigsdagens Venner i Norge og Sverige; drøftelser, der kan fortsættes ved Frit Nordens årsmøde i september. Se side 15 og 16. utvikla seg i de nordiske land etter andre verdenskrig, vil en se store likheter. Der hvor vi avviker fra hverandre, kan det forklares med ulike historiske tradisjoner og ulik næringsstruktur. Samarbeidsmodellen har vært utrolig effektiv hvis en måler effektivitet ut fra hvor likt resultatet er blitt på tvers av grensene i Norden. Mange har latterliggjort det nordiske samarbeidet. Mange har f..eks. kalt Nordisk Råd for et supperåd, et råd der det bare prates og ikke handles. Men Nordisk Råd skal ikke handle, hvis en med å handle mener å handle på vegne av medlemsstatene. Nordisk Råd har aldri hatt myndighet til å fatte vedtak som binder regjeringer og parlament i det enkelte land. Rådet har vedtatt anbefalinger, har satt i gang felles utredningsarbeid

2 2 og felles prøveprosjekt. Aldri noe mer. Og sjølsagt har det fra tid til annen vært mye prat unødvendig prat, pompøst prat, kort sagt politikerprat i ordets dårlige betydning. Men Nordisk Råd er bare den synlige toppen på et enormt og stort sett usynlig nordisk kontaktarbeid mellom ministre, saksbehandlere, interesseorganisasjoner, ordførere, lærere,vennskapskommuner, kulturarbeidere, idrettslag, elever. Vi kontakter hverandre på tvers av de nordiske grensene fordi vi har nytte av det, fordi vi har glede av det, og av og til for å slå i bordet til hverandre eller erte hverandre slik det er mellom søsken. EU-samarbeidet Også innad i EU skjer det erfaringsutveksling av det slaget vi finner i Norden. Men viktige deler av EUsamarbeidet ser helt annerledes ut. Det er fastlagt i traktater og i felles lover. Det binder statene til å arbeide Frit NORDEN Redaktion: Leif Kajberg (ansvarshavende) Klirevænget Bagsværd Tlf Bent Brier Jesper Morville Jakob Buhl Redaktionspanel: Ib Christensen Kurt Francis Madsen Poul Erik Søe Abonnement: Dkr. 90,- Tryk: Toptryk, Gråsten Dag Seierstad er utredningsleder i Nei til EU i Norge og forfatter til et utal af informationsfyldte bøger om EU-spørgsmål for mål som er fastsatt på forhånd, mål som ikke hvert land på egen hånd kan justere underveis hvis erfaringene tilsier det. Ofte bindes statene til å ta i bruk bestemte midler for å nå målene, mens andre midler forbys. Den enkelte stat kan ikke på egen hånd endre slikt sjøl om erfaringene trekker i en slik retning. Konkret eksempel: Den nordiske passunionen sammenlikna med passfriheten til EU gjennom Schengen. La oss bruke et konkret eksempel som illustrasjon innføringen av passfrihet i Norden på 1950-tallet og i Schengen på 1990-tallet. Passfriheten i Schengen innebar at Norge på linje med alle Schengenland - må bøye seg for alle vedtak EU fatter om yttergrensekontroll, innreiseregler, asyl- og flyktningpolitikk, politisamarbeid og rettssamarbeid. må ta på oss å føre yttergrensekontroll på vegne av EU mot resten av verden, og ta på oss kostnadene ved en slik kontroll. må gi opp den reelle handlefriheten i asyl- og flyktningpolitikken. måtte innføre visumplikt i forhold til alle våre hovedsamarbeidsland i Øst- og Sør-Afrika og mer enn 20 andre land i den tredje verden. blir bundet til et politisamarbeid som vi ikke har oversikt over eller innflytelse over, og som erstatter åpen kontroll ved grensene med skjult kontroll innad i hvert enkelt land. bidrar til å utvikle et internasjonalisert politi utenfor rekkevidde av enhver reell demokratisk kontroll. bidrar til EUs unionsutvikling på et viktig område - og bindes av den samme unionsutviklingen i neste omgang. I tillegg er Schengen-avtalen en dynamisk avtale på samme måten som EØS-avtalen. EU endrer stadig sitt eget rettsgrunnlag på alle områder gjennom å vedta nye direktiv og forordninger. Det skjer også på det saksfeltet som Schengen-konvensjonen omfatter. Sjølve Schengen-avtalen er på drøye 100 sider, men det følges av et regelverk på flere tusen sider. Mye av regelverket er skjult for offentlig innsyn. I sterk motsetning til dette: Regelverket for den nordiske passunionen fikk plass på ett A4-ark - og innebar ingen av de konsekvensene som Schengen fører med seg. Ikke bare idyll Det er likevel feil å tro at det nordiske samarbeidet er bare idyll i betydningen at det ikke fører oss på villspor. Det nordiske samarbeidet er naturligvis ingen garanti for at det fører oss i riktig retning eller at det alltid gir gode og fornuftige resultater.sagt mest mulig sammenfattende:fram til 1980/85 bidro det nordiske samar-

3 3 beidet til at vi bygde samfunn med i all hovedsak gode, solidariske velferdsordninger.etter 1980/85 har vi i de nordiske land lært av hverandre hvordan vi kan rive ned de samme velferdsordningene.men det ligger ingen tvang i det nordiske samarbeidet. I alle våre land står vi i prinsippet fritt til å legge om kursen. Vi er ikke del av noen utvikling der vi er bundet til andre nordiske land gjennom traktatforpliktelser vi ikke kan bryte ut av. Grunnleggende konsekvenser av EU-samarbeidet (men ikke av det nordiske samarbeidet) 1. EU øker avstanden mellom dem som styrer og dem som blir styrt. Det er ingen ting ved det nordiske samarbeidet som har slike konsekvenser. Avstanden mellom dem som styrer og dem som blir styrt har økt i alle nordiske land av grunner som ikke har noe med det nordiske samarbeidet å gjøre. Men EU og EØS forsterker slike tendenser kraftig. 2. I EU vil fagforeninger og andre grasrotorganisasjoner møte sterkere motkrefter og ha lengre vei fram til dem som tar avgjørelsene. Det er ingen ting ved det nordiske samarbeidet tilsier noe slikt. Tvert imot fins det eksempler på det motsatte. En fagforening som oppdager at i et nordisk naboland er det innført en lov som løser et viktig problem, vil enklere og mer målretta kunne ta kontakt med egne myndigheter enn om et norsk lovarbeid skulle starte fra null. 3. EU (og EØS) flytter makt ikke bare fra København til Brussel, fra Stockholm til Brussel, men flytter også makt inne i det danske og Schengen-avtalen er på drøye 100 sider, men det følges av et regelverk på flere tusen sider. Mye av regelverket er skjult for offentlig innsyn. Regelverket for den nordiske passunionen fikk plass på ett A4-ark! svenske samfunnet, fra utkant til sentrum, fra grasrot til elite. Det er de sentralt plasserte elitene som har lettest for å nå fram til og i Brussel. En slik virkning er bare i minimal grad til stede i det nordiske samarbeidet. 4. EU støper alt i samme form. De løsningene som passer flertallet i EU, skal passe alle steder. EU-systemet er derfor noe langt mer enn et samarbeid om problem som det må samarbeides om. EU ensretter samfunnsutviklingen i Europa ved å kreve at de samme reglene skal gjelde over-alt uten hensyn til om de passer like godt overalt. Noe slikt er overhode ikke tilfellet med det nordiske samar-beidet. 5. Det indre markedet bygger på en traktatfestet vekstøkonomi, der hardest mulig konkurranse mellom mest mulig likestilte bedrifter og firma skal gi raskest mulig økonomisk vekst. Denne vekstøkonomien øker miljøproblemene, samtidig som mange nasjonale miljøtiltak må vike dersom de virker konkurransevridende og hindrer vareflyten over grensene.det nordiske samarbeidet har ingen slik traktatfesting av en bestemt økonomisk politikk. De nordiske økonomiene har samme økologiske slagside som ellers i Vest-Europa, men det skyldes politiske valg og ikke arten av det nordiske samarbeidet. 6. I de aller fleste internasjonale dragkamper har EU vært pådriver for en globalisering som tømmer nasjonale og lokale samfunn for herredømme over egen utvikling. Alle nordiske land har også vært pådrivere for den globaliseringen som skjer innen rammen av WTO, IMF og Verdensbanken. Danmark, Sverige og Finland er i dag bundet til å følge EU-flertallet i alle slike sammenhenger. Det nordiske samarbeidet innebar ingen slike forpliktelser. 7. Utafor EU har Norge en tale- og forslagsrett i verdenssamfunnet som Danmark, Sverige og Finland mista da de ble medlem av EU. Tale- og forslagsretten utad er blitt borte på alle områder der EU har overtatt beslutningsmyndighet fra medlemsstatene. Der forhandler EUkommisjonen på vegne av medlemsstatene ved alle internasjonale forhandlinger. I en del internasjonale miljøsammenhenger har de siste norske regjeringene brukt tale- og forslagsretten utafor EU på eksemplarisk vis.denne tale- og forslagsretten ved internasjonale konferanser er en uvurderlig del av handlefriheten utafor EU. Det gjør den politiske kampen i Norge til et meningsfullt prosjekt for langt flere mennesker enn om regjeringene våre kanskje, kanskje ikke skulle føre fram ei tilsvarende linje djupt inne i EUs uoversiktlige irrganger.det var ingen ting ved det nordiske samarbeidet som berørte tale- og forslagsretten ellers i verdenssamfunnet. Ofte fant nordiske regjeringer det praktisk og naturlig å opptre som en fast gruppering i internasjonale sammenhenger, men det var ut fra en sjølstendig vurdering fra hver enkelt regjering.

4 4 Jesper Morville (DK), Ulla Kløtzer (F), Gunilla Winberg (S) og Torbjørn Dahl (N) ved konferencens åbning Åpning På vegne av oss arrangører, vil jeg få ønske alle hjertelig velkommen! og med dette erklærer jeg Nordisk Folkeriksdag 2003 for åpnet. - En «motkulturell» konferanse der vi vil drøfte EU s utvikling mot en stormakt, en stat og en føderasjon, og Norden som alternativ. Det er 12 år siden vi sist arrangerte Nordisk Folkeriksdag i Norge og i Sogndal. Vi klarte da å holde Norge utenfor ved folkeavstemmingen i Finland og Sverige gikk dessverre inn, mens Danmark ble medlem allerede i Vi har en visjon og visjonen er et tettere nordisk samarbeid utenfor EU. Mange mener dette er utopi, men vi skal huske på at motstanden til EU fremdeles er stor både i Sverige og Danmark, og det første eksempelet på dette får vi sannsynligvis i september når Sverige skal stemme for felles valuta eller sin egen krone. Vi sier nei til EU, fordi vi sier ja til noe bedre. Vi tror på et tettere nordisk samarbeide. Hvor tett et norden - håper jeg konferansen kan si noe om. Ønsker vi en nordisk union - en stat, ønsker vi å videreføre et EFTA - samarbeid mellom selsvstendige nasjoner eller ønsker vi noe annet? Trenger vi overnasjonalitet eller skal hver nasjon drive sin egen politikk? Dette blir en spennende konferanse. Ulike sider av EU skal drøftes og folkestyrets vilkår blir sentralt. Hva er nordisk folkestyre og på hvilken måte og på hvilke områder er det truet? Takk til alle som har gjort denne konferansen mulig. Takk til Lillehammer Nei til EU, Venneforeningene i Sverige og Norge og Frit Norden i Danmark. Takk for økonomisk støtte fra Oppland Nei til EU og UD. Takk også til foredragsholderne og paneldebatantene som skal innlede uten honorarer. Takk til funksjonærene og en ekstra takk til Dag Seierstad som på mange måter har kvalitetsikret denne konferansen. Folkeriksdagen er en autonom (selvbestemmende) forsamling og vi gjør hva vi vil med dagene. På Vega og i Sogndal vedtok vi grundige omfangsrike dokumenter og uttalelser. Det er ikke lagt opp til noe slik her, men for sikkerhets skyld vil vi nedsette en redaksjonskomite som kan se på mulighetene for at vi kan vedta noe av interesse. Denne gangen er Folkeriksdagen lagt opp som en konferanse med innlegg, spørsmål og debatt. Kanskje blir det også drøftinger i grupper, men det avgjør forsamlingen. Folkeriksdagen er hva denne forsamlingen gjør den til. Vi prøver bare å legge til rette. Lykke til! Torbjørn Dahl Der arbejdes også i pauserne.

5 5 Glimt fra Nordisk Folkerigsdag folkemøde, 30. juli 2. august 2003 Høgskolen len i Lillehammer,, Norge EU på vei mot en stormakt. Nordisk folkestyre i fare? KONFERENCENS PROGRAM: ONSDAG DEN 30. JULI Den nye EU-grundlov Karina Rohr Sørensen (DK) Virkninger for folkestyre Trine Skei Grande (N) Økonomisk politikk og ØMU Hans Lindqvist (S) TORSDAG DEN 31. JULI EU på vej mod supermagt Ditte Staun (DK) Norden og sikkerhetspolitikk Gunnar Garbo (N) Makten over maten Åke Karlson (S) FREDAG DEN 1. AUGUST Vi vil ud af EU... NU! Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen Kan Norden bruges til noget? Jesper Morville (DK) og Luise Pihl (DK) Samarbeid med Baltikum Ulla Kløtzer (F) Medborgaren som försvann Gunilla Winberg (S) LØRDAG DEN 2. AUGUST Ikke mere pause! - Mødeledere haraltid travlt. Mellomstatlig samarbeid Dag Seierstad (N)

6 6 Kan Norden bruges til noget? Kampen for de nordiske værdier er en kulturkamp snarere end en kamp om detaljer i samfundsopbygningen Af Jesper Morville Den danske regering har erklæret klassekampen for død og ideologier for noget bras, fordi den helhjertet tilslutter sig opfattelsen af, at der er ikke noget alternativ til den evigt ekspanderende markedsøkonomis styre.men nu taler den til gengæld om kamp om værdier. Det er ikke nok at gennemføre privatiseringer: at lade Arriva køre tog og ISS drive plejehjem. Folk skal ikke alene bøje sig for kapitalens magt og dens økonomiske logik. De skal for alvor mene, at enhver tro på noget fælles er stivnet og gammeldags, og at fremtiden er frihed for enhver til at buldre så hurtigt og hensynsløst ud ad motorvejen som man kan, og overhale så mange andre undervejs som muligt. De nordiske lande har gennem det seneste århundrede udviklet samfund, der på mange områder bygger på den såkaldt gammeldags fællesskabstænkning. Det er de selvfølgelig ikke ene om at have. Men de fik skabt samfund, der også set med omverdenens øjne udgør en enhed, og et system, der er klart genkendeligt og unikt i forhold til andre lignende landes. At se EU og globaliseringen som en modsætning til, og trussel imod, nogle grundlæggende træk i denne nordiske model er ikke et skræmmebillede, paranoide unionsmodstandere har fundet på. Nogle unge liberale løver i Danmark fra regeringspartiet Venstre har netop udsendt et manifest i ti punkter, hvor det kræves at regeringen går endnu videre, end den indtil nu har gjort, med at forvandle det, de kalder socialstaten til en minimalstat : skatterne skal sænkes, overførselsindkomsterne må ikke øges og folk skal lære at tage mere ansvar for sig selv. Dette opråb bakkes op af flere samfundsdebattører og at idéerne ikke udelukkende er fostret i Venstres partilokaler bliver klart, bl.a. når professor David Gress i Berlingske Tidende den 24.juli skriver at: Teserne er ikke radikale. Deres forfattere har såmænd kun husket tre ting, der er afgørende for landets fremtid i et integreret Europa og en globaliseret verden. For det første, at frihed er bedre end formynderi, og at det kun er ved at opfostre selvstændige, ansvarlige borgere, at samfundet kan overleve som andet end en føjelig hob af almissemodtagere udsat for magthavernes forgodtbefindende. Man må medgive, at Gress tydeliggør forskellen på vores traditionelle syn på samfundet og det syn, en fremtid i et integreret Europa vil kræve. Andre systemtro meningsdannere, i hvert fald i Danmark, har på anden vis i snart mange år gjort en dyd af at nedgøre det nordiske og sætte spørgsmålstegn ved det som påvist ikke mindst af Knud P. Pedersen i hans bog og appel Brug Norden. Det nordiske har aldrig været en realitet, hævdes det igen og igen i medierne; kun en drøm eller en konstruktion fra roman-tikkens glansperiode i 1800-tallet. Til belysning af det nordiske og af, hvad det kan bruges til, kan man starte med at se på, hvad det er, de systemtro er så utrygge ved. Idémæssig baggrund: Ved åbningen den 26.februar 2002 af det EU-Konvent, der netop har barslet med sit forslag til en ny grundlov for EU, udtalte formanden, den tidligere franske præsident Valery Giscard d Estaing, at Vi må ikke glemme, at Jesper Morville er formand for Frit Norden og ansat i Folkebevægelsen mod EU vort kontinent siden den græsk-latinske oldtid og indtil oplysningstiden har ydet tre grundlæggende bidrag til menneskeheden: fornuft, humanisme og frihed! Al respekt for både antikken og for de mange efterfølgende århundreder. Men konventsformanden vrøvler. De næsten 2000 år, han taler om, var indtil oplysningstiden kun i yderst ringe grad præget af fornuft og humanisme og slet ikke af frihed. Oplysningstiden selv styredes også håndfast af enevældige monarker. Men den gjorde op med megen gammel overtro og mange standsprivilegier, der havde overlevet sig selv, og banede derved vej for den frihedstrang, der første gang stak hovedet frem under Den franske Revolution. Men de store folkelige frihedsbevægelser i 1800-tallet hentede ikke blot deres næring herfra, men nok så meget fra den romantik, der slog igennem i 1700-tallets sidste år. Forskellen mellem oplysningsfilosofien og romantikken er først og fremmest, at oplysningsfilosofien opererer med nogle universelle og abstrakte frihedsrettigheder for det enkelte menneske (den amerikanske og den franske menneskerettighedserklæring); den romantiske tankegang opererede med fællesskaber: hvis befolkningerne skulle frigøres og de forældede enevoldsregimer afløses af demokrati, krævede det folkelige fællesskaber, på grundlag af fælles sprog og kultur, som bærere af magten over samfundet. Forskellen blev klar under Napoleonskrigene: De franske hære kom med deres revolutionære love og universelle menneskerettigheder, som de troede, at alle de erobrede ville opfatte som en befrielse. Og de blev mødt af folk, først og fremmest i Tyskland, for hvem den

7 7 nyvakte frihedstrang især betød et ønske om at indrette sig på egne vilkår ikke blot efter nogle abstrakte universelle idéer. Der er intet i vejen med universelle, individuelle menneskerettigheder. Men det er der heller ikke med folks ret til at indrette sig forskelligt; deres ret til selvbestemmelse. Ideelt set supplerer de to tanker hinanden. Og de er begge fælles europæiske. Men de har optrådt i mange former og blandinger og med varierende styrke og effekt i forskellige dele af Europa. Andre faktorer, politiske, militære og økonomiske, har også gennem de sidste 250 år spillet ind og gjort, at den politiske kultur på mange måder varierer kraftigt fra land til land i Europa. Forskellige veje og vilkår Frankrig blev med vold og magt en samlet og centraliseret stat under en række enevældige konger. Den følgende periode, oplysningstiden, var landets absolutte storhedstid, politisk og kulturelt. Det kunne være en årsag til, at Giscard d Estaing anser oplysningstiden for kulminationen af europæisk kultur som sådan, og ikke ønsker at tale om de efterfølgende perioder. Men den efterfølgende periode, romantikken, og dens tanker om folkelige fællesskaber og disses ret til selvbestemmelse, var som nævnt en nødvendig kilde til de demokratiske gennembrud på næsten hele kontinentet i midten af 1800-tallet. Disse ideer kunne også udarte sig til nationalisme af den aggressive slags, og som så meget folkeligt skabte de uro og ballade. Derfor foretrækker Giscard at ignorere dem. Tyskere og italienere levede i splittede småstater og blev inspirerede af de nationale strømninger til at kræve store samlede enhedsstater. I de nordiske lande derimod dukkede de nationale vækkelser op i en situation, hvor to store eksisterende stater, Danmark- Norge (med Island og Grønland) og Sverige-Finland, blev til mange mindre: I efterdønningerne af Napoleonskrigene blev Finland og Sverige skilt fra hinanden, og det samme gjorde Norge og Danmark. Det er to fundamentalt forskellige situationer i hhv. Norden og Centralog Sydeuropa, og det medførte vidt forskellige anvendelser af de frigørende muligheder i romantikkens tankegods. Det var med til at udvikle forskelle i de politiske kulturer. Det er jo en kendt historie, at i de nordiske lande måtte man koncentrere sig om at anvende de formindskede menneskelige og naturlige ressourcer bedre ved hjælp af folkehøjskoler, reform af landbrug og landbrugsproduktion o.s.v.. De, der hævder, at denne opfattelse af den nordiske udvikling er romantik og nationalisme overser, at reformerne rummede ligeså meget oplysning som de rummede nationalfølelse. Og det lykkedes, i Danmark især takket være Grundtvig, både at oplyse og skabe bevidste nationale fællesskaber i takt med at folkestyret udvikledes. Kritikerne overser også, hvad der egentlig ligger i romantikkens tanker. Som afslutning på denne lidt filosofiske indledning vil jeg citere den engelske historiker E.P.Thompson, en af lederne af den engelske anti-atomvåbenkampagne CND, der konstaterer, at i den romantiske tradition findes der betydeligt stærkere stof til at yde kapitalismens common-sense modstand, end man normalt tillægger den. (New Left Review 99, 1976) Med andre ord: der er også værdier, man ikke kan gøre op i penge, som betyder noget for mennesker og samfund; kulturelle værdier i bred forstand. Her er vi nok ved en af sagens kerner, og en af forklaringerne på, at de varmeste EU- og globaliseringstilhængere med deres kapitalistiske common - sense har så travlt med at nedgøre alt vores romantiske nonsens. Effekt af EU Konsekvensen af et demokratisyn, der negligerer alle forestillinger om fællesskaber og fælles handlinger, og centraliserer beslutningerne langt fra almindelige mennesker, er at folk hen ad vejen mister interessen for samfundets anliggender og holder op med at blande sig. Et eksempel, der nok fortæller lidt om konsekvenserne af de forskellige demokratiopfattelser, er at i Danmark er ca. 82% af arbejderne organiserede; i Frankrig er det ca. 8,4%. At vi i de nordiske lande har tradition for at løse faglige spørgsmål gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter selv, mens man bl.a. i Frankrig har tradition for at løse sådanne spørgsmål gennem lovgivning ovenfra, kan være med til at forklare den højere organiseringsprocent i Danmark. Men EU-modellen med lovgivning (Giscard d Estaings højt priste oplyst enevælde?) frem for forhandlinger mellem de berørte parter vinder mere og mere indpas i Danmark, jo flere afgørende samfundsmæssige områder, EU får magt til at blande sig i. Og antallet af organiserede arbejdere og af medlemmer af politiske partier og foreninger falder. Det er en selvforstærkende proces. Når man tænker på, hvor hårdt store grupper i samfundet har måttet kæmpe for at fravriste magthaverne indrømmelser og få skabt et anstændigt samfund, og hvor afgørende en fælles optræden har været, bliver man forarget over den arrogance, de moderne EU- og globaliseringsfanatikere som David Gress udviser, når der fables om almissemodtagere udsat for magthavernes forgodtbefindende. Det er lige præcis, hvad de folkelige bevægelser i de nordiske lande aldrig har været. Opgaver for Norden EU s økonomiske og monetære union, ØMUen, er en traktatfæstelse af den egoistiske model, i modsætning til fællesskabsmodellen. Beskæftigelseshensyn vejer ikke tungt i den økonomiske politik, ØMU-landene er forpligtede til at føre. En umiddelbar opgave for det nordiske er derfor at gøre alt menneskeligt muligt for at udfaldet af den svenske folkeafstemning om deltagelse i ØMUen bliver et stort NEJ. Det må understreges, at ØMUen ikke blot handler om økonomisk politik, endsige om vekselgebyrer. ØMUafstemningen handler om samfundskultur, og om bevarelse af nogle grundlæggende træk i en samfundsopfattelse, der i generationer har fungeret godt i de nordiske lande. Ved at få konsolideret en euro-fri zone omfattende både Norge, Island, Sverige og Danmark (og Storbritannien) får man slået sprækker i EU s monolitiske struktur og tænkning. Det vil i det mindste give nogle muligheder for videreudvikling (eller genoplivning) af en nordisk model som et hårdt tiltrængt modspil til kapitalismens common sense. Det er en kulturkamp, som alle demokratibevægelser og globaliseringskritiske bevægelser er naturlige allierede i, men som de nordiske bevægelser på dette Folkemøde bør have som deres primære opgave.

8 8 EU og virkninger for folkestyret Af Trine Skei Grande, Stortingsrepræsentant, parlamentarisk leder i partiet Venstre Jeg vil ikke komme med nogle spådomme, men snakke om folkestyret som princip, om hvad der truer folkestyret i dag og om, hvad der er særligt ved den nordiske folkestyretradition. Og jeg vil indlede med et digt af Andre Bjerke på rigsmål, siden det nu er et fælles nordisk møde. (Digtet står aftrykt her til højre.) Hvis du slår ordet demokrati op i et leksikon står der folkestyre, og der står flertalsmagt. (Leksikonet sagde også, som en kuriositet, at demokratiet blev opfundet i Hellas, men at Hellas ikke var et ægte demokrati, siden slaver ikke havde stemmeret. Man fik ikke et ordentligt demokrati før i 1700-tallet. Vi andre siger at det ikke blev ordentligt før for 100 år siden, da kvinder fik stemmeret.) Forudsætningerne for folkestyre kan deles i to: 1: kundskabsrige og engagerede borgere. Det må samfundet arbejde for hele tiden. Demokrati vindes ikke en gang for alle. Man må kæmpe for det hele tiden. 2: borgerrettighederne: Lighed for loven, ytrings- og trykkefrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og offentlighed og åbenhed. Også alle disse rettigheder trues dagligt. I forhold til temaet om EU og folkestyret må man spørge: hvilke af disse principper er der lagt vægt på i EU s konvent og nye grundlov? For mig har en hovedindvending imod EU altid været, at det er et projekt for eliten. Det er fascinerende, når mange nationer sitter ved ét bord og skal blive enige. Den fascination gælder jo også, når vi sætter os sammen i de nordiske lande. Men når der ikke ligger noget folkeligt engagement bag, kan en sådan fascination ikke alene være drivkraft. For det kommer også an på, hvilken type deltagelse, fascinationen er baseret på. Churchill understregede, at demokrati ikke betyder at flertallet har magten men at mindretallet har noget at sige. I Norge i dag har vi en stærk bølge af populisme, der tilbyder enkle løsninger på problemerne; løsninger, der kan præsenteres på TV på 25 sekunder. Populismen fører os til at se på rettighedsdemokratiet. Rettighedsdemokratiet Rettigheder lyder så kønt. Men problemet er, at rettighedsdemokrati kan undergrave folkestyret hvis vi sidder på Stortinget og laver love og bare sikrer, at alle folk bliver udstyret med et personnummer ved fødslen og Kjerringa mot strømmen I denne tid da frihet aktes lite, Kan det for nordmenn være godt å vite At vi har fostret her på hjemlig mark En frihetshelgen, større enn Jeanne d Arc. Hun var av dem, hvis nese det er ben i, For hun var født prinsipielt uenig. Hun har fordi hun var så vrang og vrien Fått evig liv i folkepoesien. Og sjelden var en dame som fikk plass i Et eventyr så eventyrlig trassig! Hun lot seg ikke engang overmanne Da hun ble holdt med hodet under vannet. Da var det bare stemmen vannet kvalte. For hun stak hånden opp. Og hånden talte! To fingre dannet klippende en saks. Så drev hun opp mot strømmen som en laks. Og over fossen lå hun samme aften I suveren protest mot tyngdekraften! Hun holdt på sitt. Hun var den bedre del Av det vi kaller Norges folkesjel. Hun er vår adel. Hun er frihetsdrømmen Hvis norske navn er: Kjerringa mot strømmen. Hun er av dem jeg gjerne skulle kenne. Det beste i oss er i slekt med henne. går ud i livet med en advokat. Jeg mødte en gammel dame, der havde fået stillet en medicinsk diagnose og kom til Hjælpemiddelcentralen. Der var ufatteligt mange hjælpemidler, og hun fortalte, at hun kunne fylde hele sin entré med apparater og hjælpemidler. Men så tilføjede hun: Men der er ingen, der gør det, jeg har mest lyst til at få hjælp til: at få pudset mine vinduer!. Vi ser, at rettigheds-samfundet ødelægger mulighederne for, at man lokalt sætter sig rundt om et bord og diskuterer: hvad er den bedste løsning for os? Hvis man laver et rettighedsdemokrati set fra Berlusconis synsvinkel, er det sikkert og vist at det ikke passer den gamle dame i Oslo fordi vi ikke klarer at finde gode lokale løsninger. For mig er det et kæmpe problem i Norge. Og det at få et overnationalt rettighedss-ystem giver skræmmende perspektiver.

9 9 Politikerens rolle matematik eller politik? I et folkestyre er politikerens rolle vældig vigtig og den undergår vældige ændringer. Det virker af og til som om politikerne først og fremmest skal underholde os; som om det ikke er så vigtigt at svare ordentligt, men er vigtigere at svare morsomt. Det at stå frem som leder forsvinder ud af politikerrollen. Der er stadigt flere politikere i Norge, der synes at det bliver dummere og dummere at diskutere norsk EU-medlemskab fordi det er for vanskeligt for en politiker at tale om. Det bliver sværere at se konsekvenser og virkninger af de vedtagelser, der gøres. Et par eksempler: I Norge påvirkes renten af den politik, en regering til enhver tid fører. En regering kan væltes, hvis den ikke får renten under kontrol. Men hvis nu renten fastsættes i en centralbank i Tyskland? Hvad så med de virkninger, folk kan påvirke og de konsekvenser, man mærker i sin hverdag? I Norge har vi en sygehusreform, der gør sygehusene til en slags koncern, som man bare kan drive og som politiker ikke behøver vide noget om. For det drejer sig om matematik, ikke om politik. Vi får stadig større afstand mellem det, politikeren virkelig har magt over, og det, befolkningen synes en Hva var det som foregikk På de voksnes fest? Fra stuen nedenunder Steg der latter opp Som bobler fra et havdyp, Steg og brast Mot ditt vannspeil av lysvåken taushet. Fra dypet dernede Klinket og sang det, Surret det gåtefullt Likesom fra kvernen Som maler på havsens bunn! Din fangetid er endt. Du er selv kommet ned i stuen, Nu vet du hva som skjer På de voksnes fest. Nu vet du at havets hemmelige verden Ikke er vunnet, men tapt. Det var ikke de der nede som levet I det du hørte fra dypet dengang. I deg var festen, konkylien og havfruen, I deg var kvernen Som maler på havsens bunn!. politiker burde have magt over. Derved svækkes folkestyret og magten bliver mere og mere centraliseret. Det rendyrkede alternativ til folkestyret, det effektive diktatur, er dog ikke at foretrække. Så vi må hellere godtage, at folkestyret er ganske ineffektivt og at det en gang imellem skaber forskelle mellem folk fordi folk ønsker og opfører sig forskelligt. Nordens rolle Jeg var til en konference i Polen om EU s udvidelse, hvor en EU-minister fra et af ansøgerlandene sagde, at Norden havde haft en langt større indflydelse, end man ville tro og at den indflydelse havde ført til større åbenhed. Er Norden da speciel i måden at organisere folkestyret på? I Norden har vi haft en familiestruktur, der er helt anderledes end den, vi finder i både Øst- og Sydeuropa. Vi har et indtryk af, at vi før i tiden også havde større familier her. Men det er lidt forkert. Norske, svenske, finske og danske familier har mindet meget om Emils familie i Lönneberg. Sådan har det været siden middelalderen. Der har været mor, far og børn og nogle tjenestefolk, der var der for at tjene penge nok til at købe deres egen gård, når de gifter sig. Og så er der gamle Maria, en kone, der ikke kan klare sig selv længere, men som alle tager et ansvar for. Det har påvirket vores måde at leve og organisere livet på. Vi har aldrig haft de store familier. Det kan gerne være, at tre generationer har boet på samme gård. Men bedsteforældrene har haft egen indgang. Når vi har haft små familier kernefamilier siden middelalderen her i Norden, har det ført til, at vores sociale sikkerhed er blevet opbygget på en egen måde. Vi har haft nogle rundt om os, som vi har været nødt til at invitere til barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men hvis din gård brændte, har de været forpligtede til at hjælpe dig med at bygge den op igen. Og i hvert fald i Trøndelag er du tvunget til at invitere dem til fest til gengæld. Det har været den nordiske forsikringsordning som har påvirket hele vores organisationsstruktur. Mens man i England ser mange frivillige organisationer baseret på veldædighed, har frivillige organisationer i Norden været baseret på selvorganisering. Det har igen ført til, at vores demokrati er bygget op på en anden måde. Vi har f.eks. et system med høringer, hvor organisationer og interesserede parter bliver hørt, som er helt anderledes end den sydeuropæiske lobbystruktur. Den svenske journalist Emily von Sydow har skrevet en bog, Da Luther kom til Bruxelles, om Sveriges første år i EU, der på en morsom måde beskriver dette kultursammenstød. Og det er fordi familiestruktur, organisationsstruktur og måden at organisere folkestyret på har været anderledes her. Derfor har de tre nordiske EU-lande haft åbenhed at bidrage med i det system. Men man må stadig forny folkestyret ved at bygge strukturer, der passer til nye udfordringer. Globaliseringen Globaliseringen er en udfordring. Så tænker man på internet og mobiltelefon og SMS eller på folkeforflytninger. Men også tidligere i historien har der været folkevandringer. Min påstand er, at globaliseringen kan symboliseres med én eneste ting: I dag kan man for 2 kroner fragte 1 kg. laks jorden rundt. For mig som socialliberal er spørgsmålet, hvad det betyder for demokratiet. Når man kan flytte varer så billigt, hvor lav bliver arbejdskraftens værdi så? Hvordan sikrer man arbejdernes menneskerettigheder, hvordan kan domstole sikre mod organiseret kriminalitet? Hvordan kan man få dette internationale regime til at styre borgernes retsværn og bygge på demokrati? Skal man begynde med de spørgsmål og med retssystemet, eller med (harmonisering af) stikkontakter? Hvilke ting skal man tage fat på, når man skal opbygge en international dagsorden for det, der virkelig er globaliseringens udfordring? EU, som vi opfatter det i dag, tager sig ikke meget af disse aspekter. Som afsluttende kommentar til nogle folks fascination af at bare sidde med ved det store bord, hvor f.eks. EUlande når til enighed, uanset hvad de beslutter, vil jeg igen citere Andre Bjerke og hans digt De voksnes fest, aftrykt her på siden.

10 10 Medborgaren som försvann Av Gunilla Winberg Medlem af Miljöpartiet de Gröna, leder i svensk Framtiden i våre hender og viceskoleinspektør på Piläng skolen Vad är en medborgare? Person som i rättsligt avseende tillhör en viss stat d.v.s. har lagligt skydd av den och lagliga skyldigheter mot den. (Nationalencyklopedins ordbok 1996). Medborgerliga rättigheter Medborgerliga rättigheter: sammanfattande benämning på vissa allmänna rättigheter som en person åtnjuter som medborgare i en stat. Till medborgarliga rättigheter räknas främst de s.k. frihetsrättigheterna (tanke-, religions, yttrande och tryckfrihet, rätt att ej utan rannsakan och dom berövas liv och frihet, men också delaktighet i sociala välfärdsanordningar, valbarhet, rösträtt osv. Hur blev vi medborgare? Utvecklingen från undersåtar till medborgare i Norden Länge, länga, i många hundra år var vi undersåtar. De som styrde och ställde över oss var kungar, adelsmän och kyrkans folk i olika konstellationer. De flesta av oss var bönder, hantverkare eller tjänstehjon av olika slag. Vi var inte fria, andra bestämde över oss. Så kom industrialismen i mitten av 1800-tallet och sög upp de övertalliga på landsbygden. Fabriker startades. Så småningom bildades fackföreningar så med krav på bättre villkor för arbetarna. Även nykterhetsrörelsen och frikyrkorörelsen hade var och en på sitt sätt stor betydelse för att öka människors tilltro till sin egen förmåga. I Danmark banade den av Grundtvig på 1840-talet startede folkhögskolrörelsen vägen för röststrättsreformen genom att betona alla människors lika värde och därmed rätt till medbestämmande i politiska frågor. Kvinnlig rösträtt Norge var först i Norden med att ge män allmän rösträtt 1898 och kvinnor 1913 medan man i Finland gav både män och kvinnor allmän rösträtt 1906 (vilket var först i världen för kvinnor). I Sverige fick den manliga befolkning allmän rösträtt För kvinnornas del dröjde det till Det var turbulenta tider. Motståndet från det bestående samhället var stort. Som en kuriositet kan berättas att Rösträttskraven i Sverige bl.a. framfördes på Folkriksdagar, anordnade vid två tillfällen, 1893 och 1896, av socialdemokrater och liberaler. Ombuden utsågs på grundval af allmän rösträtt för män och kvinnor. Benämningen angav församlingens vilja att företräda den verkliga folkviljan. Utvecklingen från medborgare till konsument Så utövade vi vår makt via folkvalda parlamentariker eller hade i varje fall ett visst inflyhtande under cirka hundra år. Vi var också aktiva i kommunerna som förtroendevalda, i olika föreningar och byalag. Många av oss som är samlade här i dag [på Nordisk Folkeriksdag 2003, red.] är det fortfarande. Men många, alltför många människor åtminstone i Sverige har reducerats till konsumenter, inte så att deres rättigheter som medborgare tagits ifrån dem utan att de mer eller mindre frivilligt dragit sig tillbaka till tv-såpornas underbara värld, iklädda moderiktiga kläder, ätande snacks och med huset fullt av onödiga prylar. Hur blev det så? En föregångare på det här området var den amerikanske författaren Henryd David Theoreau ( ) som redan i mitten av artonhundra-talet anså att vi ägnar oss åt överkonsumtion och lever i obalans med naturen. Själv bodde han minimalistiskt (med et modernt ord!) under några år i skogen Walden med 17 saker omkring sig medan vännerna i staden behövde flera tusen. Hans erfarenheter finns skildrade i litterär form (i: Walden 1854, sv. Översättning: Skogsliv vid Walden 1947). Varför har vi så gott som givit upp våra roller som aktiva medborgare? Här föjer några möjliga skäl: Många äldre har sitt på det torra och anser sig gjort sin indsats i fack, kommuner och organisationer. De medelålders, som inte är arbetslösa, sliter ut sig i pressande arbejdsmiljöer. Sjukskrivningarna har ökat lavinartat och i Sverige har kostnaderna stigit drastiskt. De engagerar sig mycket lite i samhället. När deras arbetsdag är slut sjunker de ner i tv-sofforna och drömmer sich bort i soparnas (norska/danska/finska?) underbara värld % av svenskarna använder antidepressiva medel. De yngre utsätts för en enorm kommerciel indoktrinering och är ofta inriktade på att vara konsumenter och/eller engagera sig i enstaka politiska frågor. Det finns de som menar att bredare aktiviteter som Social Forum i Porto Alegre och på andra platser som tar upp systemfel i våra västerländska samhällssystem, ofta i opposition till den rådande samhälls-

11 11 ordningen lockar fler och fler unga. Det er oerhört glädjande om så är fallet. Få vill ändra systemet inne från i kraft av att vara medborgare i sitt land. De som är inne i systemet vill i allmännhet inte förandra det. De som finns utanför vill inte in, de vill påverka med utomparlamentariska metoder, inte nödvendigtvis som medbor- gare i sitt land utan som aktivister. (I Sverige har odet medborgare lite grann förlorat sin sprängkraft, man representerar systemet). Kommercialismen reducerar människan till en passiv konsument av varor, av tv och radio. Det pressande arbetslivet suger musten ur människor, som i stället för att vända sitt missnöje och sin vanmakt utåt mot en ofta omänsklig arbetsmiljö, vänder den inåt mot sig själva och blir sjuka. Ett samhällsproblem privatiseras. Hur bildar vi motkraften till kommersialismens förkrympta människoideal? Genom att skapa frimodiga, harmoniska människor. Hur skapar vi frimodiga harmoniska människor? Genom att ändra skolundervisningen till at bli mer holistisk, mer gränsoverskridande, mer inriktad på att vid sidan av traditionella undervisning också utveckla de konstnärliga anlagen hos varje barn. / Waldorfpedagogiken, inspirerad av antroposoferna, är et gott exempel på ett sådant synsätt. I Norge fanns 26 Waldorfskolor 1999, i Sverige 36. Genom att försöka återfinna det näre samband som tidigare funnits mellan konst, vetenskap och religion, men som gått förlorad särskilt i de s.k. högutvecklade västländerna mycket gennom Newtons och Galileis mekanistiska världsbild. Genom at stimulera vusna människor till att bli fria, skapande och lekande. Hur gör man det? Förutom genom ett annat utbildingssystem, genom att verka för ett samhället som inte bare kretsar kring grå teori utan också kring livets gröna träd (Goethe). Ett samhälla, som uppmuntrar människor att blicka in i sin egen inre katedral, uppleva livets puls och glädja sig åt att kaos är granne med gud, som uppskattar dualismen hos kropp själ, ande materia, lus-mörker, liv död, naturvetenskap humaniora, teknik människa, teori praktik, kvinnligt manligt. Hur gör man? Man skapar mer tid för människor att rå övers sina egna liv t.e.x. genom att: Tillåta anställda att ta sig ett friår mitt i livet, som i Danmark och i vissa svenska kommuner. Betala alla en minimilön, en medborgarlön som ger en bastrygghet till alla (jmf. den norska boken Arbeid mindre, lev mer! av Christian Vennerød). Genom at skapa möjlighet till socialt umgänge t.e.x. i form av berättarcaféer, där det aktiva skapande deltagandet står i centrum (t.e.x. Liv i Sverige, se Genom att uppmuntra människor till landsbygdsboende eller andra naturliga kontakter med landsbygden som kan stimulera till et helhetstänkandet och en insikt om att levande ingår i samme ekologiska väv. Apropå västvärldens överkonsumtion av ändliga resourser, säger den kände amerikanske psykoanalytikern, Erich Fromm i boken Att ha eller att vara (1994): För första gången i mänsklighetens historia, beror mänsklighetens fysiska overlevnad på en radikal förändring hos människohjärtat (s. 24). Slutsatser Personligen tror jag att vi i den rika delen av världen är inne i en väldigt farlig situation, där många av oss av orsaker, som jag tidigare nämt kommit att identifierea oss mer med vad vi har och äger, än med hurdana vi är som personer. Det sägs att de flesta människor har ett behov av att visa upp att man är någon, att man har lyckats. Man gör det utifrån de värderingar som är rådande i det samhälle man lever i. I afrikanska kulturer (som är de jag känner bäst bortom Europa) är det ofta sådana egenskaper som generositet, klokhet och god berättarförmåga, som premieras. I andre traditionella kulturer hyllas liknande ickematerialistiska värderingar. Min uppmaning till Er kära lyssnare (även om ni i allmänhet inte tillhör riskgrupperna) är: Låt oss kasta av oss de förkrympta människoideal, som förtrampar våra själar och reducerar oss till kroppar. Låt oss resa oss och återta vår rolle som aktiva medborgare i våra samhällen. Det kommer inte att ske utan strid. De kommersiella krafterna vässar sina klor och riktar nu in sig på barnen för att få dem till lydiga märkesslavar redan från födseln. 1 När våra ekologiska system så uppenbart är på väg att trasas sönder och världens styrs av människor med kortsiktiga vinstinressen, är det då inte vår skyldighet som medborgara att gripa in? Vi är många som vill förpassa de gamla tankarna om evig tillväxt och lyxkonsumtion till historiens sopptipp. Vi tänker inte begränsa oss till at vara trivsamme och lydiga konsumenter utan följa vårt hjärtas röst, som Helga Henschen så målande beskrev i sin bok Helgas flygblad : Alltför länge var jag lydig, alltför länge lyssnade jag på dem kloka huvudtalarna, dom präktiga pratarna, dom säkra byxbakarna, som satt där de satt på stadiga stolsben. Nu har jag börjat skuta ärter genom vassrör och papperstussar med hemmagjord slangbella I morgon tänker jag ta en stoppnål och sticka i den fetaste skinkan Äntligan är jag glad och olydig som ett barn på sitt första sommarlov Äntligen sparkar jag av mig skorna och skyttar barfota i gräset Äntligen börjar min upptäcktsfärd på obanade stigar Nu lyder jag bare En: rösten som talar i mitt hjärt 1 Alissa Quart: Branded. The Buying and Selling of Teenagers. Random House, 2003.

12 12 Ditte Staun, stud.scient.pol., talskvinde, EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen mod EU EU på vej mod supermagt Af Ditte Staun Situationen er nu sådan, at EUlandene ingen suverænitet har på det handelspolitiske område. Den Europæiske Union handler som en handelspolitisk blok. Eksemplerne her på er mange. Jeg vil her nævne to: 1. Fiskeriaftalerne med især de vestafrikanske stater betyder at spanske, portugisiske og irske trawlere støvsuger havene for fisk med katastrofale følger for lokalbefolkningen. EU har også lavet en aftale med Marokko om at fiske i et farvand, som er omfattet af en territorial strid. Dermed vælger EU side med Marokko i en sag, hvor FN henstiller til, at man forholder sig neutral. 2. Eksportstøtte af landbrugsvarer og EU s antidumping told holder ulandene nede i fattigdom. En protektionistisk politik, som er blevet (gen) bekræftet ved forårets landbrugsaftaler. Den styrkelse institutionelt af FUSP med EU-udenrigsminister og mulighed for såkaldt forstærket samarbejde og endog flertalsafgørelser, der ligger i forslaget til EU-forfatning, skal ses i lyset ønsket om at understøtte handelspolitikken med militær magt. Den Europæiske Union vil kunne forsvare sine økonomiske interesser med en globaltrækkende magt. Nu vil nogen måske hævde ikke i denne forsamling ganske vist at dette ikke alene er en misforståelse af sagens rette sammenhæng, men også et skræmmebillede. EU vil fred. EU vil demokrati. EU vil menneskerettigheder. EU vil frihed. Her skal man være bevidst om, at alle superstater anvender en passende retorik til at legitimere sine stormagtsambitioner. Bush, Blair og Fogh forsvarede således Irak-krigen med netop ønsket om demokrati. Menneskerettigheder og frihed. Man ville befri irakerne for Saddam Hussein og befri den vestlige verden for truslen fra en gal mand med masseødelæggelsesvåben i baghaven. Reelt var det og er stadig olieinteresser og bredere: Interesser i Mellemøsten, der var drivkraften bag krigen. Det har alle undtagen skødehunden Fogh følt sig tvungen til at næsten i hvert fald indrømme. Tilhængerne af en EUropæisk supermagt anvender den samme type argumentation som de krigsførende lande i forbindelse med Irak-krigen: I en søgen for opbakning til stormagtsambitionen påstås med nogen succes, desværre at en fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og for så vidt også et fælles forsvar, alene skal bruges til at sikre freden. EU-hæren skal anvendes til fredsbevarende opgaver som de i Makedonien og Congo. Meget sympatiske operationer, som styrker Unionens image som humanistisk supermagt. Men granske man bare lidt nærmere. Kradser man bare lidt i den finpolerede overflade, finder man stærke indikatorer på, at fremtiden kommer til at byde på andet og mere. Unionen vil åbne op for muligheden for at udøve en helt anden type magt end den humanistiske. Tre eksempler: 1. Poul Nielson, EU s Udviklingskommissær, udtalte i begyndelsen af denne måned, at EU s udviklingshjælp i fremtiden også skal bruges til afrikanske udrykningsstyrker. Altså til oprustning. 2. EU-kommissionen udsendte i marts i år et kommuniké om udbygningen af våbenproduktionen til sikring af Unionens politikker og økonomiske interesser.. Ikke nødvendigvis til sikring af freden 3. Javier Solana s strategiske papir præsenteret for stats- og regeringscheferne i Tsaloniki, åbner op for egentlige EU-interventioner uden FNmandat. De meget stilfærdige operationer i Makedonien og Congo skal bruges til at vise, at Unionen har en anden dagsorden end den amerikanske dagsorden. Men blot et spadestik dybere end retorikken finder vi de mere skræmmende stormagts-ambitioner. Disse operationer er ufarlige i dén forstand, at man ikke træder andre stormagter over tærerne. Anderledes ser det ud, når vi vender blikket mod områder og situationer, hvor interessekonflikterne er udtalte. Tre eksempler: 1. EU er tavs omkring Tjetjenien og Tibet. 2. EU var via Tyskland meget klodset i forbindelse med konflikterne på Balkan. Ved at godkende Kroatien før spørgsmålet om mindretalsrettigheder var klaret, var brandene på Balkan uundgåelige. 3. Og endelige: Irak. Tilhængerne bruger krigen til at plædere for en såkaldt effektivt FUSP. Det er rigtigt at USA s enegang er fatalt. Men troen på at verden bliver et bedre sted, blot vi får mere Unionsmagt er simpelthen naiv! Ser vi bare på tallene, tegner der sig jo faktisk et flertal for krigen i EU s medlemskreds: Storbritannien, Portugal, Spanien, Italien, Holland og her er det så, det bliver rigtig pinligt Danmark. Alle disse lande stod og står stadig last og brast med USA. De kommende EU-lande sympatisere for manges

13 13 vedkommende også med den amerikanske besættelse af Irak udenom det internationale system. I en situation med én egentlig fælles udenrigspolitik, ville EU så være gået med i krigen som én blok. Skulle flertallet have tvunget lande som Tyskland, Frankrig og det traditionelt neutrale land Finland til at gå i krig imod deres vilje? I situationer som den der opstod omkring Irak, vil en enhedspolitik være umulig. EU s fancy udenrigsminister ville stå på sidelinien og se på imens landene splittes. Men situationer som denne opstår relativt sjældent forhåbentlig også i fremtiden. Derimod vil en egentlig FUSP kunne blive skræmmende effektiv i langt de fleste tilfælde. I og med at Unionen bygger sine stormagtsambitioner på det samme evigt gyldige grundlag som fx USA, vil EUlandene hænge sammen som ærtehalm, når det gælder at tryne de små i WTO og i FN-regi. Akkurat som det sker i dag. Nu blot med unionshær til at sætte rå magt bag ordene hvis det skulle være EU vil ikke komme til at stå op mod USA For det første, fordi interesserne sjældent vil divergere. For det andet, fordi en konfrontationskurs vil være økonomisk såvel som sikkerhedspolitisk direkte uklog. Vejen frem er at satse på neutrale organisationer først og fremmest FN. I stedet for at satse kortsigtet på effektivitet, handlekraft, er det centralt at satse på diversitet og ikke mindst at inddrage de berørte parter i beslutninger vedrørende deres sikkerhed. Beslutninger vedrørende bomber, uniformer og kampvogne skal ikke tages af hverken den ene eller den anden stormagt. Beslutninger vedrørende den globale sikkerhed skal tages i et ligeværdigt FN med folkeretten og selvbestemmelsesretten i højsæde. Fordi magtkoncentrationer har det med at tage magten fra os. En hædersmand af sjælden karat Den 26. juli fyldte landinspektør Mogens Rump, Sønderborg, 80 år. Han arbejdede i flere år i Grønland og derefter indtil sin pensionering som landinspektør i Sønderjylland. Årene i Grønland betød meget for ham, og det glædede ham, at Grønland i 1979 ved en selvstændig afstemning meldte sig ud af EF (EU), som det i 1972 blev tvunget ind i ved den fælles afstemning med Danmark. Rump var allerede i 1971 med til at grundlægge Arbejdsgruppen mod EF i Sønderborg, Sundeved og Als, som senere, da Folkebevægelsen mod EF stiftedes i april 1972, tilsluttede sig denne. Han sad i en periode i Folkebevægelsens forretningsudvalg, og hans engagement i nordisk kultur og samarbejde ledte ham naturligt til at være aktiv i foreningen Frit Norden, hvis styrelse han i en årrække var medlem af. Moges Rump er stadig et skattet medlem af Folkebevægelsen og Frit Norden, men han har siden midten af 1980erne koncentreret sine kræfter om at forsvare den naive opfattelse, at Danmarks grundlov ikke er en harmonika, der kan trykkes og trækkes til at spille den melodi, som opfylder de til enhver tid styrende kræfters behov! Rump førte fra 1986 til 1992 korrespondence med samtlige medlemmer af Folketinget i et forsøg på at få en reel debat om EF-traktaterne og Danmarks grundlov. Der kom reelle svar, men størstedelen var svævende og undvigende. Meget af denne korrespondance og supplerende stof er offentliggjort i Rumps bog: En grundlov uden betydning. Han indskrænkede sig ikke hertil, men førte en utrættelig kamp for at få en domstolsprøvelse af, om Danmark kunne fortsætte med at afgive suverænitet til EU uden en ændring af grundloven efter dennes 88. Det lykkedes ikke i første omgang, men andre tog sagen op efter Maastrichttraktatens vedtagelse i Rump koncentrerede nu kræfterne om arbejdet mod Danmarks tilslutning til Schengenaftalen og var i 1997 medstifter af foreningen Grundlovsværn, som han er formand for. Det lykkedes ikke Grundlovsværn at få en domstolsprøvelse af Schengentiltrædelsen, men det vil ikke standse Rump i arbejdet for ret og frihed. Den forestående kamp om den nye forfatningstraktat viser da også at der mere end nogensinde er behov for et Grundlovsværn. En ting er sikkert: Rump, den blide, beskedne og urokkelige hædersmand vil være på plads. Bent Brier

14 14 Efter konferencen i Lillehammer... Pressemeddelelse udsendt 05 august 2003 Nordisk Folkeriksdag 2003 ble holdt 30/7-2/ på Høgskolen i Lillehammer. Rundt 90 personer besøkte konferansen en eller flere dager. Konferansens tittel: EU på vei mot en stormakt. Nordisk folkestyre i fare. Følgende uttalelse ble vedtatt: Nordisk Folkeriksdag, samlet på Lillehammer 30.juli 2. august 2003, ser med bekymring på forslaget til grunnlov for EU. Blir forslaget vedtatt, vil EU grunnlovfeste at all nasjonal lovgivning må vike for enhver EU-lov. Samtidig vil det skje en kraftig sentra-lisering av beslutningsmyndighet innad i EU. Store land får økt makt på bekostning av små, og vetoretten skal stort sett begrenses til utenrikspolitikk og skattepolitikk. For små EU-land blir vetoretten illusorisk også på disse områdene. Grunnlovsforslaget fastslår at medlemsstatene forpliktes til å fremme EUs interesser i verdenspolitikken om nødvendig med militære midler. EU gis status som juridisk person og kan dermed inngå internasjonale avtaler på vegne av medlemsstatene uten at avtalene trenger å bli ratifisert i den enkelte stat. Forslaget til EU-grunnlov atskiller seg fra nasjonale forfatninger ved at det på viktige områder også fastlegger innholdet i politikken som kan føres. På alle markeder skal konkurranse være grunnprinsippet for den økonomiske utviklingen. Slik foreslås det at EU skal grunnlovfeste en ekstrem markedsøkonomisk libera- lisme. Forslaget til grunnlov for EU endrer forholdet mellom EU og medlemsstatene så grunnleggende, at det burde kreve en grundig demokratisk behandling i alle EU-land. EUs egne undersøkelser viser at et stort flertall av EUs egne velgere ikke en gang vet at det skal vedtas en grunnlov for EU. Den eneste garantien for at forslaget får en tilfredsstillende behandling, er at det må legges ut til folkeavstemning i alle EU-land. Nordisk Folkeriksdag vil oppfordre regjeringene og parlamentene i Danmark, Finland og Sverige til å la velgerne ta standpunkt til grunnlovsforslaget gjennom folkeavstemninger. Debatten om forslaget til EU-grunnlov aktualiserer spørsmålet om å utvikle alternativ til medlemskap. Nordisk Folkeriksdag vil arbeide for at et tettere nordisk samarbeid blir en viktig del av slike alternativ. Medlemskap i EMU den økonomi-ske og monetære union med felles valuta vil vanskeliggjøre reali-sering av nordiske alternativ. De nordiske land, i første omgang Sverige, må ved den forestående folkeavstemningen derfor avvise medlemskap i EMU. Folkeriksdagen vil til slutt påpeke den asosiale nedbyggingen av velferdsstaten, som også finner sted i Norden som følge av EU-tilknytningen. Denne katastrofale utviklingen er kommet lengst i Finland, som er det eneste nordiske land som har innført Euro. Vedtatt i plenum lørdag 2. august 2003 En hilsen til Folkerigsdagens deltagere fra Mari Haaland leder af Folkerigsdagens Venner i Norge Kjære alle deltakere på Folkeriksdag i Lillehammer, Takk for sist, takk for at dere var med! Og ikke bare fysisk til stede, men engasjerte, og med kloke og viktige innlegg/bemerkninger. Den store gruppen fra Frit Norden ga trygghet og styrke til hele Folkeriksdagen. Det var godt å se de blide og våkne danske ansiktene hver morgen, de utgjorde jo ryggraden i min lille studiesirkel! Det gode fremmøtet fra nabolandene gjør at jeg ser mer håpefullt på en utvidelse av Frit Norden til en mer all-nordisk forening. Lillehammer 2003 synes jeg nå, i etterkant, var nordisk samhørighet på sitt beste. Og andre tidligere Folkeriksdager har også hatt den samme sterke undertonen av samhørighet og forståelse. Vi trives sammen! Vi er passe (sv. lagom) like og passe ulike Jeg håper og tror at Folkeriksdagenes skjebne er litt tryggere etter NFR 2003, - at fenomenet er liv laga (et norsk uttrykk for eksistensberettigelse -!) Må ikke glemme å spesielt berømme og takke de to unge fra Folkebevegelsen, Ditte Staun og Karina R. Sørensen. De gjorde inntrykk med sin faglige tyngde, engasjement og ærlighet. Jeg har lykkeligvis fått med meg de fleste av Folkeriksdagene i disse 13 årene. Og leter etter uttrykk for det som særpreger NFR Og det må være dette: Alle kulturinnslagene. Det var jo bare 3 dager, sett komprimert.

15 15 Nordiske Noter: Men så skjedde det, at de fleste innlegg fra talerstolen eller tilhørerbenken ble fulgt av et herlig treffende dikt, halt beleilig ut fra innerlommen. Vi har nok mye av en felles kulturforståelse. Vi vet at dikterne våre allerede har sagt det sanne og riktige. Bussen til Aulestad var fylt av sang Torodd F. har så rett, når han sier at vi må snakke til hjertene, ikke bare til intellektet. Derfor en varm takk til Roland, med (fokelivs)bilder og gitar, til Kaya K. med sitt Bjørnson-foredrag, og til alle med et dikt i lommen og en røst til en sang. Nå har vi fått en romslig porsjon av faglig påfyll i forskjellige EUspørsmål, og det er ekstra verdifullt at kunnskapen ble så godt formidlet. Dag Seierstads tilstedeværelse og foredrag var et topp-punkt, syns jeg. Men likevel, når vi sitter der i hver våre land, med høststormene rundt trær og busker, og hverdagene med sine krav, ja da vil i hvert fall jeg finne størst glede i minner om stemningsfulle viser og diktperler, om Hilmars fele-gnikk, om et sprudlende sosialt samvær, - og de mange hjertelige klemmene. (norsk klem = sv. kram og da. knus -) Det kultur-baserte nordiske fellesskapet fikk en fin vitamininnsprøytning på Lillehammer, tror Mari Haaland. Exit nordisk enighedskultur? Den danske samarbejdsminister Flemming Hansen tager i et Synspunkt i Fyens Stiftstidende 25. august til genmæle mod artikler i avisen, hvor Danmark blev kritiseret for ikke at prioritere det nordiske samarbejde særligt højt. Den danske minister bruger ikke direkte udtrykket uenighed gør stærk, men han mener det er sundt med en udvikling væk fra en nordisk enighedskultur. I EU forventer man ikke, at den danske regering på alle punkter skal være enig med de andre lande: Man kan vel altid blive enige, hvis blot ambitionsniveauet er tilstrækkeligt lavt, og det er vel næppe det vi skal stræbe efter.. Enighedskulturen udfordres ved, at ambitionerne de seneste år, særligt efter Sveriges og Finlands indtræden i EU, gradvist er blevet hævet i det nordiske samarbejde. Det er kun godt, men det indebærer at risikoen for uenighed stiger, siger ministeren. Fyens Stiftstidende Kilde: Norden i Veckan. Redaktionel kommentar fra Frit Norden: Det er grove løjer! Regeringen anfægter nu den konsensuspolitik som, historisk set, har været med til at skabe fred i Norden. En udvikling væk fra nordisk enhedskultur. Hvad er det for et ærinde ministeren er ude i? At det er godt at vi i Europa tvinger hinanden til alt muligt med den indbyggede risiko for fjendskab, nationalisme og nye krige på sigt... Jakob Buhl Forslag til Frit Nordens årsmøde Efter sommerens samarbejde om konferencen i Lillehammer stilles følgende forslag til drøftelse og eventuel efterfølgende vedtagelse på foreningens årsmøde lørdag den 20. Sept. 2003: Enhver forening i Norden, der arbejder med samme formål som FRIT NORDEN - Danmark, jævnfør Vedtægter for foreningen FRIT NORDEN 1. Foreningens navn er FRIT NORDEN. 2. Foreningen er tværpolitisk og har som formål: - at udbygge forståelse af det nordiske frihedssyn og den folkelige solidaritet i Norden på folkestyrets grundlag - at tage og støtte initiativer, der sigter mod øget samvirke i Norden og i den øvrige verden - med ethvert lovligt middel at modvirke alle bestræbelser, der kan skade det eksisterende og fremtidige samarbejde i Norden. kan efter nærmere aftale med FRIT NORDENs styrelse i Danmark anvende 1 vores navn: FRIT NORDEN - (land) 2 logo med svane og globus 3 bladet FRIT NORDEN FRIT NORDEN opfordrer således Folkerigsdagens Venner i Norge og Sverige til at oprette selvstændige afdelinger af FRIT NORDEN (FRIT NORDEN - Norge og FRIT NORDEN - Sverige). Vi ser frem til et styrket nordisk samarbejde.

16 FRIT NORDEN s ÅRSMØDE Lørdag den 20. september 2003 i Valby Medborgerhus Valgårdsvej 4, 2500 Valby Dagsorden i henhold til vedtægterne. I årsmødets program er desuden indlagt oplæg og diskussion med fokus på temaerne: Frank Dahlgaard, journalist, cand. polit fhv. medlem af Folketinget Valby Medborgerhus ligger i hjørnet af Toftegårds Plads, hvor en lang række busser holder og et par minutters gang fra Valby station. Pris: kr. 125 Tilmelding senest d. 18. sept. til Hanne Kock, eller mobil: Brug Norden! Muligheder og perspektiver i nordisk samarbejde samt Den nye EU-forfatning og Danmark Niels Eriksen adjunkt cand.mag. EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen. PROGRAM Kl Ankomst, mulighed for at købe frokost mv. i medborgerhuset Kl Årsmøde indledes Beretninger, valg m.m. Kl Kaffe/te Kl Årsmødet fortsætter Kl Oplæg og debat Indleder: Frank Dahlgaard Kl Spisepause Varm ret mv. kan købes i medborgerhuset Kl Oplæg og debat Indleder: Niels Eriksen Kl Afslutning, frit samvær, mulighed for at købe kaffe/te FRIT NORDENS STYRELSE Jesper Morville, Formand Birtha Bigum, Næstformand Leif Kajberg Redaktør og landssekretær Bent Brier, Jakob Buhl Torbjørn Dahl Sigurd Halleraker Hanne Kock Else Lerstrup Suppleanter Ellen Koch og Esther Lange Birgit Lerstrup, Kasserer STØT FRIT NORDEN i arbejdet for dansk folkestyre og et frit internationalt samarbejde med udgangspunkt i nordisk menneskesyn og fællesskab. Foreningen er tværpolitisk og uafhængig af andre organisationer. Bliv medlem eller abonnent. Nærmere oplysninger hos landssekretær Leif Kajberg Klirevænget 31, 2880 Bagsværd tlf Eller Bent Brier Græsted Vænge Græsted tlf Eller besøg vores hjemmeside:

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

n Forsvar for folkestyret og velfærden

n Forsvar for folkestyret og velfærden n Forsvar for folkestyret og velfærden Vi lever i dag i et samfund, hvor vi værdsætter begreber som demokrati, selvbestemmelse og velfærd. Det er værdier, som vi har arvet fra tidligere generationers indsats

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort.

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende stempling af klippekort. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0206 Klageren: XX på vegne YY 0590 Oslo, Norge. Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører:

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere