hverandre, saksbehandlere i departement har tatt telefoner til kolleger i andre nordiske land, lærere har møtt hverandre på tvers av grensene.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "hverandre, saksbehandlere i departement har tatt telefoner til kolleger i andre nordiske land, lærere har møtt hverandre på tvers av grensene."

Transkript

1 31. årgang - nr Det nordiske samarbeidet i lys av EU-samarbeidet og omvendt Første del av en innledning holdt på Nordisk Folkeriksdag, Lillehammer, 2. august 2003 Av Dag Seierstad Kjennetegn ved det nordiske samarbeidet Mange knytter diskusjonen av nordisk samarbeid til det som skjer i Nordisk Råd og Nordisk ministerråd. Men det LÆS I BLADET Det nordiske samrabeidet i lys av EU-samarbeidet - og omvendt Av Dag Seierstad... side 1 Glimt fra Folkemødet i Lillehammer... side 4 Kan Norden bruges til noget? Af Jesper Morville... side 6 EU og virkninger for folkestyret Af Trine Skei Grande... side 8 Medborgaren som försvann Av Gunilla Winberg... side 10 EU på vej mod supermagt Af Ditte Staun... side 12 Tillykke til Mogens Rump Af Bent Brier... side 13 Efter Lillehammer: Pressemeddelelse og hilsen Forslag til Årsmødet... side 15 er bare en liten del av det nordiske samarbeidet. Det viktigste kjennetegnet ved det nordiske samarbeidet er at det har utvikla seg skritt for skritt felt for felt. Og den viktigste metoden har vært det en kan kalle gjensidig læring. En har møttes over grensene og spurt: hvordan har dere løst dette problemet? Hvordan har dere møtt denne utfordringen? Ministre har møtt hverandre, saksbehandlere i departement har tatt telefoner til kolleger i andre nordiske land, lærere har møtt hverandre på tvers av grensene. Fagforbund og andre interesseorganisasjoner har lært av sine partnere i andre nordiske land, journalister har snust opp nyheter, lovendringer og erfaringer gjort i andre nordiske land.ingen har trukket opp noe mål for hva denne formen for erfaringsutveksling skal føre til. Det fins ingen vedtak som fastlegger hva denne formen for samarbeid skal føre fram til. Det fins ingen traktater som binder nordiske land til å bruke bestemte midler eller til å arbeide for bestemte mål. Erfaringene avgjør hva en velger å gjøre egne erfaringer med egne tiltak og andre erfaringer med andre typer tiltak.noen ganger har vi i Norge kopiert svenske løsninger alt for blindt og firkanta. Men vi har stått fritt til å forkaste dem når vi ser at de ikke fungerer slik vi ville.har dette vært en dårlig modell? Har denne formen for samarbeid hatt liten betydning for hvordan våre samfunn utvikler seg? Hvis en sammenlikner hvordan lovverk og offentlig sektor har Dette særnummer af Frit Norden, rummer flere af indlæggene fra Nordisk Folkemøde/Folkerigsdag i Lillehammer, der fandt sted i dagene 30.juli til 2.august. Indledere fra Finland, Sverige, Danmark og værtslandet Norge beskæftigede sig fra mange vinkler med spørgsmål som demokrati, kultur, sundhed og fred. Det var spændende dage - hvor der også blev drøftet former for nærmere samarbejde mellem Frit Norden og foreningerne af Folkerigsdagens Venner i Norge og Sverige; drøftelser, der kan fortsættes ved Frit Nordens årsmøde i september. Se side 15 og 16. utvikla seg i de nordiske land etter andre verdenskrig, vil en se store likheter. Der hvor vi avviker fra hverandre, kan det forklares med ulike historiske tradisjoner og ulik næringsstruktur. Samarbeidsmodellen har vært utrolig effektiv hvis en måler effektivitet ut fra hvor likt resultatet er blitt på tvers av grensene i Norden. Mange har latterliggjort det nordiske samarbeidet. Mange har f..eks. kalt Nordisk Råd for et supperåd, et råd der det bare prates og ikke handles. Men Nordisk Råd skal ikke handle, hvis en med å handle mener å handle på vegne av medlemsstatene. Nordisk Råd har aldri hatt myndighet til å fatte vedtak som binder regjeringer og parlament i det enkelte land. Rådet har vedtatt anbefalinger, har satt i gang felles utredningsarbeid

2 2 og felles prøveprosjekt. Aldri noe mer. Og sjølsagt har det fra tid til annen vært mye prat unødvendig prat, pompøst prat, kort sagt politikerprat i ordets dårlige betydning. Men Nordisk Råd er bare den synlige toppen på et enormt og stort sett usynlig nordisk kontaktarbeid mellom ministre, saksbehandlere, interesseorganisasjoner, ordførere, lærere,vennskapskommuner, kulturarbeidere, idrettslag, elever. Vi kontakter hverandre på tvers av de nordiske grensene fordi vi har nytte av det, fordi vi har glede av det, og av og til for å slå i bordet til hverandre eller erte hverandre slik det er mellom søsken. EU-samarbeidet Også innad i EU skjer det erfaringsutveksling av det slaget vi finner i Norden. Men viktige deler av EUsamarbeidet ser helt annerledes ut. Det er fastlagt i traktater og i felles lover. Det binder statene til å arbeide Frit NORDEN Redaktion: Leif Kajberg (ansvarshavende) Klirevænget Bagsværd Tlf Bent Brier Jesper Morville Jakob Buhl Redaktionspanel: Ib Christensen Kurt Francis Madsen Poul Erik Søe Abonnement: Dkr. 90,- Tryk: Toptryk, Gråsten Dag Seierstad er utredningsleder i Nei til EU i Norge og forfatter til et utal af informationsfyldte bøger om EU-spørgsmål for mål som er fastsatt på forhånd, mål som ikke hvert land på egen hånd kan justere underveis hvis erfaringene tilsier det. Ofte bindes statene til å ta i bruk bestemte midler for å nå målene, mens andre midler forbys. Den enkelte stat kan ikke på egen hånd endre slikt sjøl om erfaringene trekker i en slik retning. Konkret eksempel: Den nordiske passunionen sammenlikna med passfriheten til EU gjennom Schengen. La oss bruke et konkret eksempel som illustrasjon innføringen av passfrihet i Norden på 1950-tallet og i Schengen på 1990-tallet. Passfriheten i Schengen innebar at Norge på linje med alle Schengenland - må bøye seg for alle vedtak EU fatter om yttergrensekontroll, innreiseregler, asyl- og flyktningpolitikk, politisamarbeid og rettssamarbeid. må ta på oss å føre yttergrensekontroll på vegne av EU mot resten av verden, og ta på oss kostnadene ved en slik kontroll. må gi opp den reelle handlefriheten i asyl- og flyktningpolitikken. måtte innføre visumplikt i forhold til alle våre hovedsamarbeidsland i Øst- og Sør-Afrika og mer enn 20 andre land i den tredje verden. blir bundet til et politisamarbeid som vi ikke har oversikt over eller innflytelse over, og som erstatter åpen kontroll ved grensene med skjult kontroll innad i hvert enkelt land. bidrar til å utvikle et internasjonalisert politi utenfor rekkevidde av enhver reell demokratisk kontroll. bidrar til EUs unionsutvikling på et viktig område - og bindes av den samme unionsutviklingen i neste omgang. I tillegg er Schengen-avtalen en dynamisk avtale på samme måten som EØS-avtalen. EU endrer stadig sitt eget rettsgrunnlag på alle områder gjennom å vedta nye direktiv og forordninger. Det skjer også på det saksfeltet som Schengen-konvensjonen omfatter. Sjølve Schengen-avtalen er på drøye 100 sider, men det følges av et regelverk på flere tusen sider. Mye av regelverket er skjult for offentlig innsyn. I sterk motsetning til dette: Regelverket for den nordiske passunionen fikk plass på ett A4-ark - og innebar ingen av de konsekvensene som Schengen fører med seg. Ikke bare idyll Det er likevel feil å tro at det nordiske samarbeidet er bare idyll i betydningen at det ikke fører oss på villspor. Det nordiske samarbeidet er naturligvis ingen garanti for at det fører oss i riktig retning eller at det alltid gir gode og fornuftige resultater.sagt mest mulig sammenfattende:fram til 1980/85 bidro det nordiske samar-

3 3 beidet til at vi bygde samfunn med i all hovedsak gode, solidariske velferdsordninger.etter 1980/85 har vi i de nordiske land lært av hverandre hvordan vi kan rive ned de samme velferdsordningene.men det ligger ingen tvang i det nordiske samarbeidet. I alle våre land står vi i prinsippet fritt til å legge om kursen. Vi er ikke del av noen utvikling der vi er bundet til andre nordiske land gjennom traktatforpliktelser vi ikke kan bryte ut av. Grunnleggende konsekvenser av EU-samarbeidet (men ikke av det nordiske samarbeidet) 1. EU øker avstanden mellom dem som styrer og dem som blir styrt. Det er ingen ting ved det nordiske samarbeidet som har slike konsekvenser. Avstanden mellom dem som styrer og dem som blir styrt har økt i alle nordiske land av grunner som ikke har noe med det nordiske samarbeidet å gjøre. Men EU og EØS forsterker slike tendenser kraftig. 2. I EU vil fagforeninger og andre grasrotorganisasjoner møte sterkere motkrefter og ha lengre vei fram til dem som tar avgjørelsene. Det er ingen ting ved det nordiske samarbeidet tilsier noe slikt. Tvert imot fins det eksempler på det motsatte. En fagforening som oppdager at i et nordisk naboland er det innført en lov som løser et viktig problem, vil enklere og mer målretta kunne ta kontakt med egne myndigheter enn om et norsk lovarbeid skulle starte fra null. 3. EU (og EØS) flytter makt ikke bare fra København til Brussel, fra Stockholm til Brussel, men flytter også makt inne i det danske og Schengen-avtalen er på drøye 100 sider, men det følges av et regelverk på flere tusen sider. Mye av regelverket er skjult for offentlig innsyn. Regelverket for den nordiske passunionen fikk plass på ett A4-ark! svenske samfunnet, fra utkant til sentrum, fra grasrot til elite. Det er de sentralt plasserte elitene som har lettest for å nå fram til og i Brussel. En slik virkning er bare i minimal grad til stede i det nordiske samarbeidet. 4. EU støper alt i samme form. De løsningene som passer flertallet i EU, skal passe alle steder. EU-systemet er derfor noe langt mer enn et samarbeid om problem som det må samarbeides om. EU ensretter samfunnsutviklingen i Europa ved å kreve at de samme reglene skal gjelde over-alt uten hensyn til om de passer like godt overalt. Noe slikt er overhode ikke tilfellet med det nordiske samar-beidet. 5. Det indre markedet bygger på en traktatfestet vekstøkonomi, der hardest mulig konkurranse mellom mest mulig likestilte bedrifter og firma skal gi raskest mulig økonomisk vekst. Denne vekstøkonomien øker miljøproblemene, samtidig som mange nasjonale miljøtiltak må vike dersom de virker konkurransevridende og hindrer vareflyten over grensene.det nordiske samarbeidet har ingen slik traktatfesting av en bestemt økonomisk politikk. De nordiske økonomiene har samme økologiske slagside som ellers i Vest-Europa, men det skyldes politiske valg og ikke arten av det nordiske samarbeidet. 6. I de aller fleste internasjonale dragkamper har EU vært pådriver for en globalisering som tømmer nasjonale og lokale samfunn for herredømme over egen utvikling. Alle nordiske land har også vært pådrivere for den globaliseringen som skjer innen rammen av WTO, IMF og Verdensbanken. Danmark, Sverige og Finland er i dag bundet til å følge EU-flertallet i alle slike sammenhenger. Det nordiske samarbeidet innebar ingen slike forpliktelser. 7. Utafor EU har Norge en tale- og forslagsrett i verdenssamfunnet som Danmark, Sverige og Finland mista da de ble medlem av EU. Tale- og forslagsretten utad er blitt borte på alle områder der EU har overtatt beslutningsmyndighet fra medlemsstatene. Der forhandler EUkommisjonen på vegne av medlemsstatene ved alle internasjonale forhandlinger. I en del internasjonale miljøsammenhenger har de siste norske regjeringene brukt tale- og forslagsretten utafor EU på eksemplarisk vis.denne tale- og forslagsretten ved internasjonale konferanser er en uvurderlig del av handlefriheten utafor EU. Det gjør den politiske kampen i Norge til et meningsfullt prosjekt for langt flere mennesker enn om regjeringene våre kanskje, kanskje ikke skulle føre fram ei tilsvarende linje djupt inne i EUs uoversiktlige irrganger.det var ingen ting ved det nordiske samarbeidet som berørte tale- og forslagsretten ellers i verdenssamfunnet. Ofte fant nordiske regjeringer det praktisk og naturlig å opptre som en fast gruppering i internasjonale sammenhenger, men det var ut fra en sjølstendig vurdering fra hver enkelt regjering.

4 4 Jesper Morville (DK), Ulla Kløtzer (F), Gunilla Winberg (S) og Torbjørn Dahl (N) ved konferencens åbning Åpning På vegne av oss arrangører, vil jeg få ønske alle hjertelig velkommen! og med dette erklærer jeg Nordisk Folkeriksdag 2003 for åpnet. - En «motkulturell» konferanse der vi vil drøfte EU s utvikling mot en stormakt, en stat og en føderasjon, og Norden som alternativ. Det er 12 år siden vi sist arrangerte Nordisk Folkeriksdag i Norge og i Sogndal. Vi klarte da å holde Norge utenfor ved folkeavstemmingen i Finland og Sverige gikk dessverre inn, mens Danmark ble medlem allerede i Vi har en visjon og visjonen er et tettere nordisk samarbeid utenfor EU. Mange mener dette er utopi, men vi skal huske på at motstanden til EU fremdeles er stor både i Sverige og Danmark, og det første eksempelet på dette får vi sannsynligvis i september når Sverige skal stemme for felles valuta eller sin egen krone. Vi sier nei til EU, fordi vi sier ja til noe bedre. Vi tror på et tettere nordisk samarbeide. Hvor tett et norden - håper jeg konferansen kan si noe om. Ønsker vi en nordisk union - en stat, ønsker vi å videreføre et EFTA - samarbeid mellom selsvstendige nasjoner eller ønsker vi noe annet? Trenger vi overnasjonalitet eller skal hver nasjon drive sin egen politikk? Dette blir en spennende konferanse. Ulike sider av EU skal drøftes og folkestyrets vilkår blir sentralt. Hva er nordisk folkestyre og på hvilken måte og på hvilke områder er det truet? Takk til alle som har gjort denne konferansen mulig. Takk til Lillehammer Nei til EU, Venneforeningene i Sverige og Norge og Frit Norden i Danmark. Takk for økonomisk støtte fra Oppland Nei til EU og UD. Takk også til foredragsholderne og paneldebatantene som skal innlede uten honorarer. Takk til funksjonærene og en ekstra takk til Dag Seierstad som på mange måter har kvalitetsikret denne konferansen. Folkeriksdagen er en autonom (selvbestemmende) forsamling og vi gjør hva vi vil med dagene. På Vega og i Sogndal vedtok vi grundige omfangsrike dokumenter og uttalelser. Det er ikke lagt opp til noe slik her, men for sikkerhets skyld vil vi nedsette en redaksjonskomite som kan se på mulighetene for at vi kan vedta noe av interesse. Denne gangen er Folkeriksdagen lagt opp som en konferanse med innlegg, spørsmål og debatt. Kanskje blir det også drøftinger i grupper, men det avgjør forsamlingen. Folkeriksdagen er hva denne forsamlingen gjør den til. Vi prøver bare å legge til rette. Lykke til! Torbjørn Dahl Der arbejdes også i pauserne.

5 5 Glimt fra Nordisk Folkerigsdag folkemøde, 30. juli 2. august 2003 Høgskolen len i Lillehammer,, Norge EU på vei mot en stormakt. Nordisk folkestyre i fare? KONFERENCENS PROGRAM: ONSDAG DEN 30. JULI Den nye EU-grundlov Karina Rohr Sørensen (DK) Virkninger for folkestyre Trine Skei Grande (N) Økonomisk politikk og ØMU Hans Lindqvist (S) TORSDAG DEN 31. JULI EU på vej mod supermagt Ditte Staun (DK) Norden og sikkerhetspolitikk Gunnar Garbo (N) Makten over maten Åke Karlson (S) FREDAG DEN 1. AUGUST Vi vil ud af EU... NU! Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen Kan Norden bruges til noget? Jesper Morville (DK) og Luise Pihl (DK) Samarbeid med Baltikum Ulla Kløtzer (F) Medborgaren som försvann Gunilla Winberg (S) LØRDAG DEN 2. AUGUST Ikke mere pause! - Mødeledere haraltid travlt. Mellomstatlig samarbeid Dag Seierstad (N)

6 6 Kan Norden bruges til noget? Kampen for de nordiske værdier er en kulturkamp snarere end en kamp om detaljer i samfundsopbygningen Af Jesper Morville Den danske regering har erklæret klassekampen for død og ideologier for noget bras, fordi den helhjertet tilslutter sig opfattelsen af, at der er ikke noget alternativ til den evigt ekspanderende markedsøkonomis styre.men nu taler den til gengæld om kamp om værdier. Det er ikke nok at gennemføre privatiseringer: at lade Arriva køre tog og ISS drive plejehjem. Folk skal ikke alene bøje sig for kapitalens magt og dens økonomiske logik. De skal for alvor mene, at enhver tro på noget fælles er stivnet og gammeldags, og at fremtiden er frihed for enhver til at buldre så hurtigt og hensynsløst ud ad motorvejen som man kan, og overhale så mange andre undervejs som muligt. De nordiske lande har gennem det seneste århundrede udviklet samfund, der på mange områder bygger på den såkaldt gammeldags fællesskabstænkning. Det er de selvfølgelig ikke ene om at have. Men de fik skabt samfund, der også set med omverdenens øjne udgør en enhed, og et system, der er klart genkendeligt og unikt i forhold til andre lignende landes. At se EU og globaliseringen som en modsætning til, og trussel imod, nogle grundlæggende træk i denne nordiske model er ikke et skræmmebillede, paranoide unionsmodstandere har fundet på. Nogle unge liberale løver i Danmark fra regeringspartiet Venstre har netop udsendt et manifest i ti punkter, hvor det kræves at regeringen går endnu videre, end den indtil nu har gjort, med at forvandle det, de kalder socialstaten til en minimalstat : skatterne skal sænkes, overførselsindkomsterne må ikke øges og folk skal lære at tage mere ansvar for sig selv. Dette opråb bakkes op af flere samfundsdebattører og at idéerne ikke udelukkende er fostret i Venstres partilokaler bliver klart, bl.a. når professor David Gress i Berlingske Tidende den 24.juli skriver at: Teserne er ikke radikale. Deres forfattere har såmænd kun husket tre ting, der er afgørende for landets fremtid i et integreret Europa og en globaliseret verden. For det første, at frihed er bedre end formynderi, og at det kun er ved at opfostre selvstændige, ansvarlige borgere, at samfundet kan overleve som andet end en føjelig hob af almissemodtagere udsat for magthavernes forgodtbefindende. Man må medgive, at Gress tydeliggør forskellen på vores traditionelle syn på samfundet og det syn, en fremtid i et integreret Europa vil kræve. Andre systemtro meningsdannere, i hvert fald i Danmark, har på anden vis i snart mange år gjort en dyd af at nedgøre det nordiske og sætte spørgsmålstegn ved det som påvist ikke mindst af Knud P. Pedersen i hans bog og appel Brug Norden. Det nordiske har aldrig været en realitet, hævdes det igen og igen i medierne; kun en drøm eller en konstruktion fra roman-tikkens glansperiode i 1800-tallet. Til belysning af det nordiske og af, hvad det kan bruges til, kan man starte med at se på, hvad det er, de systemtro er så utrygge ved. Idémæssig baggrund: Ved åbningen den 26.februar 2002 af det EU-Konvent, der netop har barslet med sit forslag til en ny grundlov for EU, udtalte formanden, den tidligere franske præsident Valery Giscard d Estaing, at Vi må ikke glemme, at Jesper Morville er formand for Frit Norden og ansat i Folkebevægelsen mod EU vort kontinent siden den græsk-latinske oldtid og indtil oplysningstiden har ydet tre grundlæggende bidrag til menneskeheden: fornuft, humanisme og frihed! Al respekt for både antikken og for de mange efterfølgende århundreder. Men konventsformanden vrøvler. De næsten 2000 år, han taler om, var indtil oplysningstiden kun i yderst ringe grad præget af fornuft og humanisme og slet ikke af frihed. Oplysningstiden selv styredes også håndfast af enevældige monarker. Men den gjorde op med megen gammel overtro og mange standsprivilegier, der havde overlevet sig selv, og banede derved vej for den frihedstrang, der første gang stak hovedet frem under Den franske Revolution. Men de store folkelige frihedsbevægelser i 1800-tallet hentede ikke blot deres næring herfra, men nok så meget fra den romantik, der slog igennem i 1700-tallets sidste år. Forskellen mellem oplysningsfilosofien og romantikken er først og fremmest, at oplysningsfilosofien opererer med nogle universelle og abstrakte frihedsrettigheder for det enkelte menneske (den amerikanske og den franske menneskerettighedserklæring); den romantiske tankegang opererede med fællesskaber: hvis befolkningerne skulle frigøres og de forældede enevoldsregimer afløses af demokrati, krævede det folkelige fællesskaber, på grundlag af fælles sprog og kultur, som bærere af magten over samfundet. Forskellen blev klar under Napoleonskrigene: De franske hære kom med deres revolutionære love og universelle menneskerettigheder, som de troede, at alle de erobrede ville opfatte som en befrielse. Og de blev mødt af folk, først og fremmest i Tyskland, for hvem den

7 7 nyvakte frihedstrang især betød et ønske om at indrette sig på egne vilkår ikke blot efter nogle abstrakte universelle idéer. Der er intet i vejen med universelle, individuelle menneskerettigheder. Men det er der heller ikke med folks ret til at indrette sig forskelligt; deres ret til selvbestemmelse. Ideelt set supplerer de to tanker hinanden. Og de er begge fælles europæiske. Men de har optrådt i mange former og blandinger og med varierende styrke og effekt i forskellige dele af Europa. Andre faktorer, politiske, militære og økonomiske, har også gennem de sidste 250 år spillet ind og gjort, at den politiske kultur på mange måder varierer kraftigt fra land til land i Europa. Forskellige veje og vilkår Frankrig blev med vold og magt en samlet og centraliseret stat under en række enevældige konger. Den følgende periode, oplysningstiden, var landets absolutte storhedstid, politisk og kulturelt. Det kunne være en årsag til, at Giscard d Estaing anser oplysningstiden for kulminationen af europæisk kultur som sådan, og ikke ønsker at tale om de efterfølgende perioder. Men den efterfølgende periode, romantikken, og dens tanker om folkelige fællesskaber og disses ret til selvbestemmelse, var som nævnt en nødvendig kilde til de demokratiske gennembrud på næsten hele kontinentet i midten af 1800-tallet. Disse ideer kunne også udarte sig til nationalisme af den aggressive slags, og som så meget folkeligt skabte de uro og ballade. Derfor foretrækker Giscard at ignorere dem. Tyskere og italienere levede i splittede småstater og blev inspirerede af de nationale strømninger til at kræve store samlede enhedsstater. I de nordiske lande derimod dukkede de nationale vækkelser op i en situation, hvor to store eksisterende stater, Danmark- Norge (med Island og Grønland) og Sverige-Finland, blev til mange mindre: I efterdønningerne af Napoleonskrigene blev Finland og Sverige skilt fra hinanden, og det samme gjorde Norge og Danmark. Det er to fundamentalt forskellige situationer i hhv. Norden og Centralog Sydeuropa, og det medførte vidt forskellige anvendelser af de frigørende muligheder i romantikkens tankegods. Det var med til at udvikle forskelle i de politiske kulturer. Det er jo en kendt historie, at i de nordiske lande måtte man koncentrere sig om at anvende de formindskede menneskelige og naturlige ressourcer bedre ved hjælp af folkehøjskoler, reform af landbrug og landbrugsproduktion o.s.v.. De, der hævder, at denne opfattelse af den nordiske udvikling er romantik og nationalisme overser, at reformerne rummede ligeså meget oplysning som de rummede nationalfølelse. Og det lykkedes, i Danmark især takket være Grundtvig, både at oplyse og skabe bevidste nationale fællesskaber i takt med at folkestyret udvikledes. Kritikerne overser også, hvad der egentlig ligger i romantikkens tanker. Som afslutning på denne lidt filosofiske indledning vil jeg citere den engelske historiker E.P.Thompson, en af lederne af den engelske anti-atomvåbenkampagne CND, der konstaterer, at i den romantiske tradition findes der betydeligt stærkere stof til at yde kapitalismens common-sense modstand, end man normalt tillægger den. (New Left Review 99, 1976) Med andre ord: der er også værdier, man ikke kan gøre op i penge, som betyder noget for mennesker og samfund; kulturelle værdier i bred forstand. Her er vi nok ved en af sagens kerner, og en af forklaringerne på, at de varmeste EU- og globaliseringstilhængere med deres kapitalistiske common - sense har så travlt med at nedgøre alt vores romantiske nonsens. Effekt af EU Konsekvensen af et demokratisyn, der negligerer alle forestillinger om fællesskaber og fælles handlinger, og centraliserer beslutningerne langt fra almindelige mennesker, er at folk hen ad vejen mister interessen for samfundets anliggender og holder op med at blande sig. Et eksempel, der nok fortæller lidt om konsekvenserne af de forskellige demokratiopfattelser, er at i Danmark er ca. 82% af arbejderne organiserede; i Frankrig er det ca. 8,4%. At vi i de nordiske lande har tradition for at løse faglige spørgsmål gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter selv, mens man bl.a. i Frankrig har tradition for at løse sådanne spørgsmål gennem lovgivning ovenfra, kan være med til at forklare den højere organiseringsprocent i Danmark. Men EU-modellen med lovgivning (Giscard d Estaings højt priste oplyst enevælde?) frem for forhandlinger mellem de berørte parter vinder mere og mere indpas i Danmark, jo flere afgørende samfundsmæssige områder, EU får magt til at blande sig i. Og antallet af organiserede arbejdere og af medlemmer af politiske partier og foreninger falder. Det er en selvforstærkende proces. Når man tænker på, hvor hårdt store grupper i samfundet har måttet kæmpe for at fravriste magthaverne indrømmelser og få skabt et anstændigt samfund, og hvor afgørende en fælles optræden har været, bliver man forarget over den arrogance, de moderne EU- og globaliseringsfanatikere som David Gress udviser, når der fables om almissemodtagere udsat for magthavernes forgodtbefindende. Det er lige præcis, hvad de folkelige bevægelser i de nordiske lande aldrig har været. Opgaver for Norden EU s økonomiske og monetære union, ØMUen, er en traktatfæstelse af den egoistiske model, i modsætning til fællesskabsmodellen. Beskæftigelseshensyn vejer ikke tungt i den økonomiske politik, ØMU-landene er forpligtede til at føre. En umiddelbar opgave for det nordiske er derfor at gøre alt menneskeligt muligt for at udfaldet af den svenske folkeafstemning om deltagelse i ØMUen bliver et stort NEJ. Det må understreges, at ØMUen ikke blot handler om økonomisk politik, endsige om vekselgebyrer. ØMUafstemningen handler om samfundskultur, og om bevarelse af nogle grundlæggende træk i en samfundsopfattelse, der i generationer har fungeret godt i de nordiske lande. Ved at få konsolideret en euro-fri zone omfattende både Norge, Island, Sverige og Danmark (og Storbritannien) får man slået sprækker i EU s monolitiske struktur og tænkning. Det vil i det mindste give nogle muligheder for videreudvikling (eller genoplivning) af en nordisk model som et hårdt tiltrængt modspil til kapitalismens common sense. Det er en kulturkamp, som alle demokratibevægelser og globaliseringskritiske bevægelser er naturlige allierede i, men som de nordiske bevægelser på dette Folkemøde bør have som deres primære opgave.

8 8 EU og virkninger for folkestyret Af Trine Skei Grande, Stortingsrepræsentant, parlamentarisk leder i partiet Venstre Jeg vil ikke komme med nogle spådomme, men snakke om folkestyret som princip, om hvad der truer folkestyret i dag og om, hvad der er særligt ved den nordiske folkestyretradition. Og jeg vil indlede med et digt af Andre Bjerke på rigsmål, siden det nu er et fælles nordisk møde. (Digtet står aftrykt her til højre.) Hvis du slår ordet demokrati op i et leksikon står der folkestyre, og der står flertalsmagt. (Leksikonet sagde også, som en kuriositet, at demokratiet blev opfundet i Hellas, men at Hellas ikke var et ægte demokrati, siden slaver ikke havde stemmeret. Man fik ikke et ordentligt demokrati før i 1700-tallet. Vi andre siger at det ikke blev ordentligt før for 100 år siden, da kvinder fik stemmeret.) Forudsætningerne for folkestyre kan deles i to: 1: kundskabsrige og engagerede borgere. Det må samfundet arbejde for hele tiden. Demokrati vindes ikke en gang for alle. Man må kæmpe for det hele tiden. 2: borgerrettighederne: Lighed for loven, ytrings- og trykkefrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og offentlighed og åbenhed. Også alle disse rettigheder trues dagligt. I forhold til temaet om EU og folkestyret må man spørge: hvilke af disse principper er der lagt vægt på i EU s konvent og nye grundlov? For mig har en hovedindvending imod EU altid været, at det er et projekt for eliten. Det er fascinerende, når mange nationer sitter ved ét bord og skal blive enige. Den fascination gælder jo også, når vi sætter os sammen i de nordiske lande. Men når der ikke ligger noget folkeligt engagement bag, kan en sådan fascination ikke alene være drivkraft. For det kommer også an på, hvilken type deltagelse, fascinationen er baseret på. Churchill understregede, at demokrati ikke betyder at flertallet har magten men at mindretallet har noget at sige. I Norge i dag har vi en stærk bølge af populisme, der tilbyder enkle løsninger på problemerne; løsninger, der kan præsenteres på TV på 25 sekunder. Populismen fører os til at se på rettighedsdemokratiet. Rettighedsdemokratiet Rettigheder lyder så kønt. Men problemet er, at rettighedsdemokrati kan undergrave folkestyret hvis vi sidder på Stortinget og laver love og bare sikrer, at alle folk bliver udstyret med et personnummer ved fødslen og Kjerringa mot strømmen I denne tid da frihet aktes lite, Kan det for nordmenn være godt å vite At vi har fostret her på hjemlig mark En frihetshelgen, større enn Jeanne d Arc. Hun var av dem, hvis nese det er ben i, For hun var født prinsipielt uenig. Hun har fordi hun var så vrang og vrien Fått evig liv i folkepoesien. Og sjelden var en dame som fikk plass i Et eventyr så eventyrlig trassig! Hun lot seg ikke engang overmanne Da hun ble holdt med hodet under vannet. Da var det bare stemmen vannet kvalte. For hun stak hånden opp. Og hånden talte! To fingre dannet klippende en saks. Så drev hun opp mot strømmen som en laks. Og over fossen lå hun samme aften I suveren protest mot tyngdekraften! Hun holdt på sitt. Hun var den bedre del Av det vi kaller Norges folkesjel. Hun er vår adel. Hun er frihetsdrømmen Hvis norske navn er: Kjerringa mot strømmen. Hun er av dem jeg gjerne skulle kenne. Det beste i oss er i slekt med henne. går ud i livet med en advokat. Jeg mødte en gammel dame, der havde fået stillet en medicinsk diagnose og kom til Hjælpemiddelcentralen. Der var ufatteligt mange hjælpemidler, og hun fortalte, at hun kunne fylde hele sin entré med apparater og hjælpemidler. Men så tilføjede hun: Men der er ingen, der gør det, jeg har mest lyst til at få hjælp til: at få pudset mine vinduer!. Vi ser, at rettigheds-samfundet ødelægger mulighederne for, at man lokalt sætter sig rundt om et bord og diskuterer: hvad er den bedste løsning for os? Hvis man laver et rettighedsdemokrati set fra Berlusconis synsvinkel, er det sikkert og vist at det ikke passer den gamle dame i Oslo fordi vi ikke klarer at finde gode lokale løsninger. For mig er det et kæmpe problem i Norge. Og det at få et overnationalt rettighedss-ystem giver skræmmende perspektiver.

9 9 Politikerens rolle matematik eller politik? I et folkestyre er politikerens rolle vældig vigtig og den undergår vældige ændringer. Det virker af og til som om politikerne først og fremmest skal underholde os; som om det ikke er så vigtigt at svare ordentligt, men er vigtigere at svare morsomt. Det at stå frem som leder forsvinder ud af politikerrollen. Der er stadigt flere politikere i Norge, der synes at det bliver dummere og dummere at diskutere norsk EU-medlemskab fordi det er for vanskeligt for en politiker at tale om. Det bliver sværere at se konsekvenser og virkninger af de vedtagelser, der gøres. Et par eksempler: I Norge påvirkes renten af den politik, en regering til enhver tid fører. En regering kan væltes, hvis den ikke får renten under kontrol. Men hvis nu renten fastsættes i en centralbank i Tyskland? Hvad så med de virkninger, folk kan påvirke og de konsekvenser, man mærker i sin hverdag? I Norge har vi en sygehusreform, der gør sygehusene til en slags koncern, som man bare kan drive og som politiker ikke behøver vide noget om. For det drejer sig om matematik, ikke om politik. Vi får stadig større afstand mellem det, politikeren virkelig har magt over, og det, befolkningen synes en Hva var det som foregikk På de voksnes fest? Fra stuen nedenunder Steg der latter opp Som bobler fra et havdyp, Steg og brast Mot ditt vannspeil av lysvåken taushet. Fra dypet dernede Klinket og sang det, Surret det gåtefullt Likesom fra kvernen Som maler på havsens bunn! Din fangetid er endt. Du er selv kommet ned i stuen, Nu vet du hva som skjer På de voksnes fest. Nu vet du at havets hemmelige verden Ikke er vunnet, men tapt. Det var ikke de der nede som levet I det du hørte fra dypet dengang. I deg var festen, konkylien og havfruen, I deg var kvernen Som maler på havsens bunn!. politiker burde have magt over. Derved svækkes folkestyret og magten bliver mere og mere centraliseret. Det rendyrkede alternativ til folkestyret, det effektive diktatur, er dog ikke at foretrække. Så vi må hellere godtage, at folkestyret er ganske ineffektivt og at det en gang imellem skaber forskelle mellem folk fordi folk ønsker og opfører sig forskelligt. Nordens rolle Jeg var til en konference i Polen om EU s udvidelse, hvor en EU-minister fra et af ansøgerlandene sagde, at Norden havde haft en langt større indflydelse, end man ville tro og at den indflydelse havde ført til større åbenhed. Er Norden da speciel i måden at organisere folkestyret på? I Norden har vi haft en familiestruktur, der er helt anderledes end den, vi finder i både Øst- og Sydeuropa. Vi har et indtryk af, at vi før i tiden også havde større familier her. Men det er lidt forkert. Norske, svenske, finske og danske familier har mindet meget om Emils familie i Lönneberg. Sådan har det været siden middelalderen. Der har været mor, far og børn og nogle tjenestefolk, der var der for at tjene penge nok til at købe deres egen gård, når de gifter sig. Og så er der gamle Maria, en kone, der ikke kan klare sig selv længere, men som alle tager et ansvar for. Det har påvirket vores måde at leve og organisere livet på. Vi har aldrig haft de store familier. Det kan gerne være, at tre generationer har boet på samme gård. Men bedsteforældrene har haft egen indgang. Når vi har haft små familier kernefamilier siden middelalderen her i Norden, har det ført til, at vores sociale sikkerhed er blevet opbygget på en egen måde. Vi har haft nogle rundt om os, som vi har været nødt til at invitere til barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Men hvis din gård brændte, har de været forpligtede til at hjælpe dig med at bygge den op igen. Og i hvert fald i Trøndelag er du tvunget til at invitere dem til fest til gengæld. Det har været den nordiske forsikringsordning som har påvirket hele vores organisationsstruktur. Mens man i England ser mange frivillige organisationer baseret på veldædighed, har frivillige organisationer i Norden været baseret på selvorganisering. Det har igen ført til, at vores demokrati er bygget op på en anden måde. Vi har f.eks. et system med høringer, hvor organisationer og interesserede parter bliver hørt, som er helt anderledes end den sydeuropæiske lobbystruktur. Den svenske journalist Emily von Sydow har skrevet en bog, Da Luther kom til Bruxelles, om Sveriges første år i EU, der på en morsom måde beskriver dette kultursammenstød. Og det er fordi familiestruktur, organisationsstruktur og måden at organisere folkestyret på har været anderledes her. Derfor har de tre nordiske EU-lande haft åbenhed at bidrage med i det system. Men man må stadig forny folkestyret ved at bygge strukturer, der passer til nye udfordringer. Globaliseringen Globaliseringen er en udfordring. Så tænker man på internet og mobiltelefon og SMS eller på folkeforflytninger. Men også tidligere i historien har der været folkevandringer. Min påstand er, at globaliseringen kan symboliseres med én eneste ting: I dag kan man for 2 kroner fragte 1 kg. laks jorden rundt. For mig som socialliberal er spørgsmålet, hvad det betyder for demokratiet. Når man kan flytte varer så billigt, hvor lav bliver arbejdskraftens værdi så? Hvordan sikrer man arbejdernes menneskerettigheder, hvordan kan domstole sikre mod organiseret kriminalitet? Hvordan kan man få dette internationale regime til at styre borgernes retsværn og bygge på demokrati? Skal man begynde med de spørgsmål og med retssystemet, eller med (harmonisering af) stikkontakter? Hvilke ting skal man tage fat på, når man skal opbygge en international dagsorden for det, der virkelig er globaliseringens udfordring? EU, som vi opfatter det i dag, tager sig ikke meget af disse aspekter. Som afsluttende kommentar til nogle folks fascination af at bare sidde med ved det store bord, hvor f.eks. EUlande når til enighed, uanset hvad de beslutter, vil jeg igen citere Andre Bjerke og hans digt De voksnes fest, aftrykt her på siden.

10 10 Medborgaren som försvann Av Gunilla Winberg Medlem af Miljöpartiet de Gröna, leder i svensk Framtiden i våre hender og viceskoleinspektør på Piläng skolen Vad är en medborgare? Person som i rättsligt avseende tillhör en viss stat d.v.s. har lagligt skydd av den och lagliga skyldigheter mot den. (Nationalencyklopedins ordbok 1996). Medborgerliga rättigheter Medborgerliga rättigheter: sammanfattande benämning på vissa allmänna rättigheter som en person åtnjuter som medborgare i en stat. Till medborgarliga rättigheter räknas främst de s.k. frihetsrättigheterna (tanke-, religions, yttrande och tryckfrihet, rätt att ej utan rannsakan och dom berövas liv och frihet, men också delaktighet i sociala välfärdsanordningar, valbarhet, rösträtt osv. Hur blev vi medborgare? Utvecklingen från undersåtar till medborgare i Norden Länge, länga, i många hundra år var vi undersåtar. De som styrde och ställde över oss var kungar, adelsmän och kyrkans folk i olika konstellationer. De flesta av oss var bönder, hantverkare eller tjänstehjon av olika slag. Vi var inte fria, andra bestämde över oss. Så kom industrialismen i mitten av 1800-tallet och sög upp de övertalliga på landsbygden. Fabriker startades. Så småningom bildades fackföreningar så med krav på bättre villkor för arbetarna. Även nykterhetsrörelsen och frikyrkorörelsen hade var och en på sitt sätt stor betydelse för att öka människors tilltro till sin egen förmåga. I Danmark banade den av Grundtvig på 1840-talet startede folkhögskolrörelsen vägen för röststrättsreformen genom att betona alla människors lika värde och därmed rätt till medbestämmande i politiska frågor. Kvinnlig rösträtt Norge var först i Norden med att ge män allmän rösträtt 1898 och kvinnor 1913 medan man i Finland gav både män och kvinnor allmän rösträtt 1906 (vilket var först i världen för kvinnor). I Sverige fick den manliga befolkning allmän rösträtt För kvinnornas del dröjde det till Det var turbulenta tider. Motståndet från det bestående samhället var stort. Som en kuriositet kan berättas att Rösträttskraven i Sverige bl.a. framfördes på Folkriksdagar, anordnade vid två tillfällen, 1893 och 1896, av socialdemokrater och liberaler. Ombuden utsågs på grundval af allmän rösträtt för män och kvinnor. Benämningen angav församlingens vilja att företräda den verkliga folkviljan. Utvecklingen från medborgare till konsument Så utövade vi vår makt via folkvalda parlamentariker eller hade i varje fall ett visst inflyhtande under cirka hundra år. Vi var också aktiva i kommunerna som förtroendevalda, i olika föreningar och byalag. Många av oss som är samlade här i dag [på Nordisk Folkeriksdag 2003, red.] är det fortfarande. Men många, alltför många människor åtminstone i Sverige har reducerats till konsumenter, inte så att deres rättigheter som medborgare tagits ifrån dem utan att de mer eller mindre frivilligt dragit sig tillbaka till tv-såpornas underbara värld, iklädda moderiktiga kläder, ätande snacks och med huset fullt av onödiga prylar. Hur blev det så? En föregångare på det här området var den amerikanske författaren Henryd David Theoreau ( ) som redan i mitten av artonhundra-talet anså att vi ägnar oss åt överkonsumtion och lever i obalans med naturen. Själv bodde han minimalistiskt (med et modernt ord!) under några år i skogen Walden med 17 saker omkring sig medan vännerna i staden behövde flera tusen. Hans erfarenheter finns skildrade i litterär form (i: Walden 1854, sv. Översättning: Skogsliv vid Walden 1947). Varför har vi så gott som givit upp våra roller som aktiva medborgare? Här föjer några möjliga skäl: Många äldre har sitt på det torra och anser sig gjort sin indsats i fack, kommuner och organisationer. De medelålders, som inte är arbetslösa, sliter ut sig i pressande arbejdsmiljöer. Sjukskrivningarna har ökat lavinartat och i Sverige har kostnaderna stigit drastiskt. De engagerar sig mycket lite i samhället. När deras arbetsdag är slut sjunker de ner i tv-sofforna och drömmer sich bort i soparnas (norska/danska/finska?) underbara värld % av svenskarna använder antidepressiva medel. De yngre utsätts för en enorm kommerciel indoktrinering och är ofta inriktade på att vara konsumenter och/eller engagera sig i enstaka politiska frågor. Det finns de som menar att bredare aktiviteter som Social Forum i Porto Alegre och på andra platser som tar upp systemfel i våra västerländska samhällssystem, ofta i opposition till den rådande samhälls-

11 11 ordningen lockar fler och fler unga. Det er oerhört glädjande om så är fallet. Få vill ändra systemet inne från i kraft av att vara medborgare i sitt land. De som är inne i systemet vill i allmännhet inte förandra det. De som finns utanför vill inte in, de vill påverka med utomparlamentariska metoder, inte nödvendigtvis som medbor- gare i sitt land utan som aktivister. (I Sverige har odet medborgare lite grann förlorat sin sprängkraft, man representerar systemet). Kommercialismen reducerar människan till en passiv konsument av varor, av tv och radio. Det pressande arbetslivet suger musten ur människor, som i stället för att vända sitt missnöje och sin vanmakt utåt mot en ofta omänsklig arbetsmiljö, vänder den inåt mot sig själva och blir sjuka. Ett samhällsproblem privatiseras. Hur bildar vi motkraften till kommersialismens förkrympta människoideal? Genom att skapa frimodiga, harmoniska människor. Hur skapar vi frimodiga harmoniska människor? Genom att ändra skolundervisningen till at bli mer holistisk, mer gränsoverskridande, mer inriktad på att vid sidan av traditionella undervisning också utveckla de konstnärliga anlagen hos varje barn. / Waldorfpedagogiken, inspirerad av antroposoferna, är et gott exempel på ett sådant synsätt. I Norge fanns 26 Waldorfskolor 1999, i Sverige 36. Genom att försöka återfinna det näre samband som tidigare funnits mellan konst, vetenskap och religion, men som gått förlorad särskilt i de s.k. högutvecklade västländerna mycket gennom Newtons och Galileis mekanistiska världsbild. Genom at stimulera vusna människor till att bli fria, skapande och lekande. Hur gör man det? Förutom genom ett annat utbildingssystem, genom att verka för ett samhället som inte bare kretsar kring grå teori utan också kring livets gröna träd (Goethe). Ett samhälla, som uppmuntrar människor att blicka in i sin egen inre katedral, uppleva livets puls och glädja sig åt att kaos är granne med gud, som uppskattar dualismen hos kropp själ, ande materia, lus-mörker, liv död, naturvetenskap humaniora, teknik människa, teori praktik, kvinnligt manligt. Hur gör man? Man skapar mer tid för människor att rå övers sina egna liv t.e.x. genom att: Tillåta anställda att ta sig ett friår mitt i livet, som i Danmark och i vissa svenska kommuner. Betala alla en minimilön, en medborgarlön som ger en bastrygghet till alla (jmf. den norska boken Arbeid mindre, lev mer! av Christian Vennerød). Genom at skapa möjlighet till socialt umgänge t.e.x. i form av berättarcaféer, där det aktiva skapande deltagandet står i centrum (t.e.x. Liv i Sverige, se Genom att uppmuntra människor till landsbygdsboende eller andra naturliga kontakter med landsbygden som kan stimulera till et helhetstänkandet och en insikt om att levande ingår i samme ekologiska väv. Apropå västvärldens överkonsumtion av ändliga resourser, säger den kände amerikanske psykoanalytikern, Erich Fromm i boken Att ha eller att vara (1994): För första gången i mänsklighetens historia, beror mänsklighetens fysiska overlevnad på en radikal förändring hos människohjärtat (s. 24). Slutsatser Personligen tror jag att vi i den rika delen av världen är inne i en väldigt farlig situation, där många av oss av orsaker, som jag tidigare nämt kommit att identifierea oss mer med vad vi har och äger, än med hurdana vi är som personer. Det sägs att de flesta människor har ett behov av att visa upp att man är någon, att man har lyckats. Man gör det utifrån de värderingar som är rådande i det samhälle man lever i. I afrikanska kulturer (som är de jag känner bäst bortom Europa) är det ofta sådana egenskaper som generositet, klokhet och god berättarförmåga, som premieras. I andre traditionella kulturer hyllas liknande ickematerialistiska värderingar. Min uppmaning till Er kära lyssnare (även om ni i allmänhet inte tillhör riskgrupperna) är: Låt oss kasta av oss de förkrympta människoideal, som förtrampar våra själar och reducerar oss till kroppar. Låt oss resa oss och återta vår rolle som aktiva medborgare i våra samhällen. Det kommer inte att ske utan strid. De kommersiella krafterna vässar sina klor och riktar nu in sig på barnen för att få dem till lydiga märkesslavar redan från födseln. 1 När våra ekologiska system så uppenbart är på väg att trasas sönder och världens styrs av människor med kortsiktiga vinstinressen, är det då inte vår skyldighet som medborgara att gripa in? Vi är många som vill förpassa de gamla tankarna om evig tillväxt och lyxkonsumtion till historiens sopptipp. Vi tänker inte begränsa oss till at vara trivsamme och lydiga konsumenter utan följa vårt hjärtas röst, som Helga Henschen så målande beskrev i sin bok Helgas flygblad : Alltför länge var jag lydig, alltför länge lyssnade jag på dem kloka huvudtalarna, dom präktiga pratarna, dom säkra byxbakarna, som satt där de satt på stadiga stolsben. Nu har jag börjat skuta ärter genom vassrör och papperstussar med hemmagjord slangbella I morgon tänker jag ta en stoppnål och sticka i den fetaste skinkan Äntligan är jag glad och olydig som ett barn på sitt första sommarlov Äntligen sparkar jag av mig skorna och skyttar barfota i gräset Äntligen börjar min upptäcktsfärd på obanade stigar Nu lyder jag bare En: rösten som talar i mitt hjärt 1 Alissa Quart: Branded. The Buying and Selling of Teenagers. Random House, 2003.

12 12 Ditte Staun, stud.scient.pol., talskvinde, EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen mod EU EU på vej mod supermagt Af Ditte Staun Situationen er nu sådan, at EUlandene ingen suverænitet har på det handelspolitiske område. Den Europæiske Union handler som en handelspolitisk blok. Eksemplerne her på er mange. Jeg vil her nævne to: 1. Fiskeriaftalerne med især de vestafrikanske stater betyder at spanske, portugisiske og irske trawlere støvsuger havene for fisk med katastrofale følger for lokalbefolkningen. EU har også lavet en aftale med Marokko om at fiske i et farvand, som er omfattet af en territorial strid. Dermed vælger EU side med Marokko i en sag, hvor FN henstiller til, at man forholder sig neutral. 2. Eksportstøtte af landbrugsvarer og EU s antidumping told holder ulandene nede i fattigdom. En protektionistisk politik, som er blevet (gen) bekræftet ved forårets landbrugsaftaler. Den styrkelse institutionelt af FUSP med EU-udenrigsminister og mulighed for såkaldt forstærket samarbejde og endog flertalsafgørelser, der ligger i forslaget til EU-forfatning, skal ses i lyset ønsket om at understøtte handelspolitikken med militær magt. Den Europæiske Union vil kunne forsvare sine økonomiske interesser med en globaltrækkende magt. Nu vil nogen måske hævde ikke i denne forsamling ganske vist at dette ikke alene er en misforståelse af sagens rette sammenhæng, men også et skræmmebillede. EU vil fred. EU vil demokrati. EU vil menneskerettigheder. EU vil frihed. Her skal man være bevidst om, at alle superstater anvender en passende retorik til at legitimere sine stormagtsambitioner. Bush, Blair og Fogh forsvarede således Irak-krigen med netop ønsket om demokrati. Menneskerettigheder og frihed. Man ville befri irakerne for Saddam Hussein og befri den vestlige verden for truslen fra en gal mand med masseødelæggelsesvåben i baghaven. Reelt var det og er stadig olieinteresser og bredere: Interesser i Mellemøsten, der var drivkraften bag krigen. Det har alle undtagen skødehunden Fogh følt sig tvungen til at næsten i hvert fald indrømme. Tilhængerne af en EUropæisk supermagt anvender den samme type argumentation som de krigsførende lande i forbindelse med Irak-krigen: I en søgen for opbakning til stormagtsambitionen påstås med nogen succes, desværre at en fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og for så vidt også et fælles forsvar, alene skal bruges til at sikre freden. EU-hæren skal anvendes til fredsbevarende opgaver som de i Makedonien og Congo. Meget sympatiske operationer, som styrker Unionens image som humanistisk supermagt. Men granske man bare lidt nærmere. Kradser man bare lidt i den finpolerede overflade, finder man stærke indikatorer på, at fremtiden kommer til at byde på andet og mere. Unionen vil åbne op for muligheden for at udøve en helt anden type magt end den humanistiske. Tre eksempler: 1. Poul Nielson, EU s Udviklingskommissær, udtalte i begyndelsen af denne måned, at EU s udviklingshjælp i fremtiden også skal bruges til afrikanske udrykningsstyrker. Altså til oprustning. 2. EU-kommissionen udsendte i marts i år et kommuniké om udbygningen af våbenproduktionen til sikring af Unionens politikker og økonomiske interesser.. Ikke nødvendigvis til sikring af freden 3. Javier Solana s strategiske papir præsenteret for stats- og regeringscheferne i Tsaloniki, åbner op for egentlige EU-interventioner uden FNmandat. De meget stilfærdige operationer i Makedonien og Congo skal bruges til at vise, at Unionen har en anden dagsorden end den amerikanske dagsorden. Men blot et spadestik dybere end retorikken finder vi de mere skræmmende stormagts-ambitioner. Disse operationer er ufarlige i dén forstand, at man ikke træder andre stormagter over tærerne. Anderledes ser det ud, når vi vender blikket mod områder og situationer, hvor interessekonflikterne er udtalte. Tre eksempler: 1. EU er tavs omkring Tjetjenien og Tibet. 2. EU var via Tyskland meget klodset i forbindelse med konflikterne på Balkan. Ved at godkende Kroatien før spørgsmålet om mindretalsrettigheder var klaret, var brandene på Balkan uundgåelige. 3. Og endelige: Irak. Tilhængerne bruger krigen til at plædere for en såkaldt effektivt FUSP. Det er rigtigt at USA s enegang er fatalt. Men troen på at verden bliver et bedre sted, blot vi får mere Unionsmagt er simpelthen naiv! Ser vi bare på tallene, tegner der sig jo faktisk et flertal for krigen i EU s medlemskreds: Storbritannien, Portugal, Spanien, Italien, Holland og her er det så, det bliver rigtig pinligt Danmark. Alle disse lande stod og står stadig last og brast med USA. De kommende EU-lande sympatisere for manges

13 13 vedkommende også med den amerikanske besættelse af Irak udenom det internationale system. I en situation med én egentlig fælles udenrigspolitik, ville EU så være gået med i krigen som én blok. Skulle flertallet have tvunget lande som Tyskland, Frankrig og det traditionelt neutrale land Finland til at gå i krig imod deres vilje? I situationer som den der opstod omkring Irak, vil en enhedspolitik være umulig. EU s fancy udenrigsminister ville stå på sidelinien og se på imens landene splittes. Men situationer som denne opstår relativt sjældent forhåbentlig også i fremtiden. Derimod vil en egentlig FUSP kunne blive skræmmende effektiv i langt de fleste tilfælde. I og med at Unionen bygger sine stormagtsambitioner på det samme evigt gyldige grundlag som fx USA, vil EUlandene hænge sammen som ærtehalm, når det gælder at tryne de små i WTO og i FN-regi. Akkurat som det sker i dag. Nu blot med unionshær til at sætte rå magt bag ordene hvis det skulle være EU vil ikke komme til at stå op mod USA For det første, fordi interesserne sjældent vil divergere. For det andet, fordi en konfrontationskurs vil være økonomisk såvel som sikkerhedspolitisk direkte uklog. Vejen frem er at satse på neutrale organisationer først og fremmest FN. I stedet for at satse kortsigtet på effektivitet, handlekraft, er det centralt at satse på diversitet og ikke mindst at inddrage de berørte parter i beslutninger vedrørende deres sikkerhed. Beslutninger vedrørende bomber, uniformer og kampvogne skal ikke tages af hverken den ene eller den anden stormagt. Beslutninger vedrørende den globale sikkerhed skal tages i et ligeværdigt FN med folkeretten og selvbestemmelsesretten i højsæde. Fordi magtkoncentrationer har det med at tage magten fra os. En hædersmand af sjælden karat Den 26. juli fyldte landinspektør Mogens Rump, Sønderborg, 80 år. Han arbejdede i flere år i Grønland og derefter indtil sin pensionering som landinspektør i Sønderjylland. Årene i Grønland betød meget for ham, og det glædede ham, at Grønland i 1979 ved en selvstændig afstemning meldte sig ud af EF (EU), som det i 1972 blev tvunget ind i ved den fælles afstemning med Danmark. Rump var allerede i 1971 med til at grundlægge Arbejdsgruppen mod EF i Sønderborg, Sundeved og Als, som senere, da Folkebevægelsen mod EF stiftedes i april 1972, tilsluttede sig denne. Han sad i en periode i Folkebevægelsens forretningsudvalg, og hans engagement i nordisk kultur og samarbejde ledte ham naturligt til at være aktiv i foreningen Frit Norden, hvis styrelse han i en årrække var medlem af. Moges Rump er stadig et skattet medlem af Folkebevægelsen og Frit Norden, men han har siden midten af 1980erne koncentreret sine kræfter om at forsvare den naive opfattelse, at Danmarks grundlov ikke er en harmonika, der kan trykkes og trækkes til at spille den melodi, som opfylder de til enhver tid styrende kræfters behov! Rump førte fra 1986 til 1992 korrespondence med samtlige medlemmer af Folketinget i et forsøg på at få en reel debat om EF-traktaterne og Danmarks grundlov. Der kom reelle svar, men størstedelen var svævende og undvigende. Meget af denne korrespondance og supplerende stof er offentliggjort i Rumps bog: En grundlov uden betydning. Han indskrænkede sig ikke hertil, men førte en utrættelig kamp for at få en domstolsprøvelse af, om Danmark kunne fortsætte med at afgive suverænitet til EU uden en ændring af grundloven efter dennes 88. Det lykkedes ikke i første omgang, men andre tog sagen op efter Maastrichttraktatens vedtagelse i Rump koncentrerede nu kræfterne om arbejdet mod Danmarks tilslutning til Schengenaftalen og var i 1997 medstifter af foreningen Grundlovsværn, som han er formand for. Det lykkedes ikke Grundlovsværn at få en domstolsprøvelse af Schengentiltrædelsen, men det vil ikke standse Rump i arbejdet for ret og frihed. Den forestående kamp om den nye forfatningstraktat viser da også at der mere end nogensinde er behov for et Grundlovsværn. En ting er sikkert: Rump, den blide, beskedne og urokkelige hædersmand vil være på plads. Bent Brier

14 14 Efter konferencen i Lillehammer... Pressemeddelelse udsendt 05 august 2003 Nordisk Folkeriksdag 2003 ble holdt 30/7-2/ på Høgskolen i Lillehammer. Rundt 90 personer besøkte konferansen en eller flere dager. Konferansens tittel: EU på vei mot en stormakt. Nordisk folkestyre i fare. Følgende uttalelse ble vedtatt: Nordisk Folkeriksdag, samlet på Lillehammer 30.juli 2. august 2003, ser med bekymring på forslaget til grunnlov for EU. Blir forslaget vedtatt, vil EU grunnlovfeste at all nasjonal lovgivning må vike for enhver EU-lov. Samtidig vil det skje en kraftig sentra-lisering av beslutningsmyndighet innad i EU. Store land får økt makt på bekostning av små, og vetoretten skal stort sett begrenses til utenrikspolitikk og skattepolitikk. For små EU-land blir vetoretten illusorisk også på disse områdene. Grunnlovsforslaget fastslår at medlemsstatene forpliktes til å fremme EUs interesser i verdenspolitikken om nødvendig med militære midler. EU gis status som juridisk person og kan dermed inngå internasjonale avtaler på vegne av medlemsstatene uten at avtalene trenger å bli ratifisert i den enkelte stat. Forslaget til EU-grunnlov atskiller seg fra nasjonale forfatninger ved at det på viktige områder også fastlegger innholdet i politikken som kan føres. På alle markeder skal konkurranse være grunnprinsippet for den økonomiske utviklingen. Slik foreslås det at EU skal grunnlovfeste en ekstrem markedsøkonomisk libera- lisme. Forslaget til grunnlov for EU endrer forholdet mellom EU og medlemsstatene så grunnleggende, at det burde kreve en grundig demokratisk behandling i alle EU-land. EUs egne undersøkelser viser at et stort flertall av EUs egne velgere ikke en gang vet at det skal vedtas en grunnlov for EU. Den eneste garantien for at forslaget får en tilfredsstillende behandling, er at det må legges ut til folkeavstemning i alle EU-land. Nordisk Folkeriksdag vil oppfordre regjeringene og parlamentene i Danmark, Finland og Sverige til å la velgerne ta standpunkt til grunnlovsforslaget gjennom folkeavstemninger. Debatten om forslaget til EU-grunnlov aktualiserer spørsmålet om å utvikle alternativ til medlemskap. Nordisk Folkeriksdag vil arbeide for at et tettere nordisk samarbeid blir en viktig del av slike alternativ. Medlemskap i EMU den økonomi-ske og monetære union med felles valuta vil vanskeliggjøre reali-sering av nordiske alternativ. De nordiske land, i første omgang Sverige, må ved den forestående folkeavstemningen derfor avvise medlemskap i EMU. Folkeriksdagen vil til slutt påpeke den asosiale nedbyggingen av velferdsstaten, som også finner sted i Norden som følge av EU-tilknytningen. Denne katastrofale utviklingen er kommet lengst i Finland, som er det eneste nordiske land som har innført Euro. Vedtatt i plenum lørdag 2. august 2003 En hilsen til Folkerigsdagens deltagere fra Mari Haaland leder af Folkerigsdagens Venner i Norge Kjære alle deltakere på Folkeriksdag i Lillehammer, Takk for sist, takk for at dere var med! Og ikke bare fysisk til stede, men engasjerte, og med kloke og viktige innlegg/bemerkninger. Den store gruppen fra Frit Norden ga trygghet og styrke til hele Folkeriksdagen. Det var godt å se de blide og våkne danske ansiktene hver morgen, de utgjorde jo ryggraden i min lille studiesirkel! Det gode fremmøtet fra nabolandene gjør at jeg ser mer håpefullt på en utvidelse av Frit Norden til en mer all-nordisk forening. Lillehammer 2003 synes jeg nå, i etterkant, var nordisk samhørighet på sitt beste. Og andre tidligere Folkeriksdager har også hatt den samme sterke undertonen av samhørighet og forståelse. Vi trives sammen! Vi er passe (sv. lagom) like og passe ulike Jeg håper og tror at Folkeriksdagenes skjebne er litt tryggere etter NFR 2003, - at fenomenet er liv laga (et norsk uttrykk for eksistensberettigelse -!) Må ikke glemme å spesielt berømme og takke de to unge fra Folkebevegelsen, Ditte Staun og Karina R. Sørensen. De gjorde inntrykk med sin faglige tyngde, engasjement og ærlighet. Jeg har lykkeligvis fått med meg de fleste av Folkeriksdagene i disse 13 årene. Og leter etter uttrykk for det som særpreger NFR Og det må være dette: Alle kulturinnslagene. Det var jo bare 3 dager, sett komprimert.

15 15 Nordiske Noter: Men så skjedde det, at de fleste innlegg fra talerstolen eller tilhørerbenken ble fulgt av et herlig treffende dikt, halt beleilig ut fra innerlommen. Vi har nok mye av en felles kulturforståelse. Vi vet at dikterne våre allerede har sagt det sanne og riktige. Bussen til Aulestad var fylt av sang Torodd F. har så rett, når han sier at vi må snakke til hjertene, ikke bare til intellektet. Derfor en varm takk til Roland, med (fokelivs)bilder og gitar, til Kaya K. med sitt Bjørnson-foredrag, og til alle med et dikt i lommen og en røst til en sang. Nå har vi fått en romslig porsjon av faglig påfyll i forskjellige EUspørsmål, og det er ekstra verdifullt at kunnskapen ble så godt formidlet. Dag Seierstads tilstedeværelse og foredrag var et topp-punkt, syns jeg. Men likevel, når vi sitter der i hver våre land, med høststormene rundt trær og busker, og hverdagene med sine krav, ja da vil i hvert fall jeg finne størst glede i minner om stemningsfulle viser og diktperler, om Hilmars fele-gnikk, om et sprudlende sosialt samvær, - og de mange hjertelige klemmene. (norsk klem = sv. kram og da. knus -) Det kultur-baserte nordiske fellesskapet fikk en fin vitamininnsprøytning på Lillehammer, tror Mari Haaland. Exit nordisk enighedskultur? Den danske samarbejdsminister Flemming Hansen tager i et Synspunkt i Fyens Stiftstidende 25. august til genmæle mod artikler i avisen, hvor Danmark blev kritiseret for ikke at prioritere det nordiske samarbejde særligt højt. Den danske minister bruger ikke direkte udtrykket uenighed gør stærk, men han mener det er sundt med en udvikling væk fra en nordisk enighedskultur. I EU forventer man ikke, at den danske regering på alle punkter skal være enig med de andre lande: Man kan vel altid blive enige, hvis blot ambitionsniveauet er tilstrækkeligt lavt, og det er vel næppe det vi skal stræbe efter.. Enighedskulturen udfordres ved, at ambitionerne de seneste år, særligt efter Sveriges og Finlands indtræden i EU, gradvist er blevet hævet i det nordiske samarbejde. Det er kun godt, men det indebærer at risikoen for uenighed stiger, siger ministeren. Fyens Stiftstidende Kilde: Norden i Veckan. Redaktionel kommentar fra Frit Norden: Det er grove løjer! Regeringen anfægter nu den konsensuspolitik som, historisk set, har været med til at skabe fred i Norden. En udvikling væk fra nordisk enhedskultur. Hvad er det for et ærinde ministeren er ude i? At det er godt at vi i Europa tvinger hinanden til alt muligt med den indbyggede risiko for fjendskab, nationalisme og nye krige på sigt... Jakob Buhl Forslag til Frit Nordens årsmøde Efter sommerens samarbejde om konferencen i Lillehammer stilles følgende forslag til drøftelse og eventuel efterfølgende vedtagelse på foreningens årsmøde lørdag den 20. Sept. 2003: Enhver forening i Norden, der arbejder med samme formål som FRIT NORDEN - Danmark, jævnfør Vedtægter for foreningen FRIT NORDEN 1. Foreningens navn er FRIT NORDEN. 2. Foreningen er tværpolitisk og har som formål: - at udbygge forståelse af det nordiske frihedssyn og den folkelige solidaritet i Norden på folkestyrets grundlag - at tage og støtte initiativer, der sigter mod øget samvirke i Norden og i den øvrige verden - med ethvert lovligt middel at modvirke alle bestræbelser, der kan skade det eksisterende og fremtidige samarbejde i Norden. kan efter nærmere aftale med FRIT NORDENs styrelse i Danmark anvende 1 vores navn: FRIT NORDEN - (land) 2 logo med svane og globus 3 bladet FRIT NORDEN FRIT NORDEN opfordrer således Folkerigsdagens Venner i Norge og Sverige til at oprette selvstændige afdelinger af FRIT NORDEN (FRIT NORDEN - Norge og FRIT NORDEN - Sverige). Vi ser frem til et styrket nordisk samarbejde.

16 FRIT NORDEN s ÅRSMØDE Lørdag den 20. september 2003 i Valby Medborgerhus Valgårdsvej 4, 2500 Valby Dagsorden i henhold til vedtægterne. I årsmødets program er desuden indlagt oplæg og diskussion med fokus på temaerne: Frank Dahlgaard, journalist, cand. polit fhv. medlem af Folketinget Valby Medborgerhus ligger i hjørnet af Toftegårds Plads, hvor en lang række busser holder og et par minutters gang fra Valby station. Pris: kr. 125 Tilmelding senest d. 18. sept. til Hanne Kock, eller mobil: Brug Norden! Muligheder og perspektiver i nordisk samarbejde samt Den nye EU-forfatning og Danmark Niels Eriksen adjunkt cand.mag. EU-parlamentskandidat for Folkebevægelsen. PROGRAM Kl Ankomst, mulighed for at købe frokost mv. i medborgerhuset Kl Årsmøde indledes Beretninger, valg m.m. Kl Kaffe/te Kl Årsmødet fortsætter Kl Oplæg og debat Indleder: Frank Dahlgaard Kl Spisepause Varm ret mv. kan købes i medborgerhuset Kl Oplæg og debat Indleder: Niels Eriksen Kl Afslutning, frit samvær, mulighed for at købe kaffe/te FRIT NORDENS STYRELSE Jesper Morville, Formand Birtha Bigum, Næstformand Leif Kajberg Redaktør og landssekretær Bent Brier, Jakob Buhl Torbjørn Dahl Sigurd Halleraker Hanne Kock Else Lerstrup Suppleanter Ellen Koch og Esther Lange Birgit Lerstrup, Kasserer STØT FRIT NORDEN i arbejdet for dansk folkestyre og et frit internationalt samarbejde med udgangspunkt i nordisk menneskesyn og fællesskab. Foreningen er tværpolitisk og uafhængig af andre organisationer. Bliv medlem eller abonnent. Nærmere oplysninger hos landssekretær Leif Kajberg Klirevænget 31, 2880 Bagsværd tlf Eller Bent Brier Græsted Vænge Græsted tlf Eller besøg vores hjemmeside:

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no

Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015. Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Bibelleseplan IMI KIRKEN - 2015 Gunnar Warebergsgt. 15, 4021 Stavanger - www.imikirken.no Godt nytt år! Når 2015 ligger åpent foran oss, er utgangspunktene våre forskjellige for å gå inn i året. Men behovet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked

Møde med nordmanden. Af Pål Rikter. Rikter Consulting. Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Møde med nordmanden Af Pål Rikter Find vejen til det norske bygge- og anlægsmarked Seminar hos Væksthus Sjælland, 23. januar, 2014 På programmet Hvem er jeg? Basale huskeregler Typografier Mødekulturen

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Frits som 6-åring med to søstre

Frits som 6-åring med to søstre Frits Larsen Hans far hette Peter Kristian Larsen og hans mor Hanne Katrine, f.lyster. Det kom syv barn til sammen. Frits var den eldste sønnen. Peter Larsen ble frelst som ung. Frits syntes det var en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Danmark og EU i Europa

Danmark og EU i Europa Mels Ersbøll og Jens Bostrup A 338939 Danmark og EU i Europa Gyldendal Indhold Forord 9 I. Danmark i den Europæiske Union 2S. maj - hvad stemmer vi om? Af Niels Ersbøll 13 Enten - eller 13 Spørg først

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde, onsdag den 2. marts 2016, kl. 17.00 på BB-Hotel Aarhus,

Referat fra bestyrelsesmøde, onsdag den 2. marts 2016, kl. 17.00 på BB-Hotel Aarhus, 1 Referat fra bestyrelsesmøde, onsdag den 2. marts 2016, kl. 17.00 på BB-Hotel Aarhus, Deltagere: Lars, Niels Peter, Margit, Lotte, Mikaela, Birte, Jesper, Dorit, Vibeke, Ole Afbud fra Lars,Anette Denker

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier

Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen

Læs mere

Kontakt: ideeriverden@idekalif.dk IDEER I VERDEN. Oplægskatalog efterår 2014

Kontakt: ideeriverden@idekalif.dk IDEER I VERDEN. Oplægskatalog efterår 2014 IDEER I VERDEN - Oplægskatalog efterår 2014 Crusader Kings og læring Hvordan computerspil kan bidrage til kompetencer og refleksion v. Andreas Kinch Jessen Med dette oplæg vil jeg forsøge at give et indblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull

vägledning / vejledning / veiledning Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull vägledning / vejledning / veiledning 600313 Rutmönstrad merinoull Merino-uld i tern/rutemønstret merinoull Du behöver Konstsiden (fodertyg) Merinoull Gammal handduk Resårband Dänkflaska Torktumlare Börja

Læs mere

Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport.

Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU. Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. Maj/Juni MÅNEDSRAPPORT EU Rapport fra NLA om udvikling i EU af betydning for landtransport. Agenda Maj/juni 2015 17-18 juni 18 juni 18 juni 19 juni 22 juni 24 juni 25 juni ECR konference i Amsterdam CO2

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009).

Citat 1: Jens Rohde om Lissabontraktaten:...spillereglerne for borgerne forbedres, (Ny EU grundlov styrker dine rettigheder, Politiken, 01.12.2009). MATRIX De indsamlede citater er blevet placeret i et matrixskema for at skabe overblik. Citaterne er blevet indsat efter det tidsinterval, de blev udtalt i, og dernæst efter hvilken overordnet holdning

Læs mere

Spirit of Flower Inviterer

Spirit of Flower Inviterer Spirit of Flower Inviterer Lørdag den 14. og søndag den 15. april 2012 WILD EARTH ESSENCES Daniel Maple Lær at lave dyreessenser Daniel Maples forbindelse til dyrene er virkelig magisk, og denne weekend

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere