Arbejdsopgaver til reformationen, klasse.
|
|
- Tobias Eskildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsopgaver til reformationen, klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje, som kan findes her: Det er et stort opgavehæfte, som både kan bruges til et længerevarende reformationsforløb på 1-2 måneder, eller I kan vælge de opgaver ud som I finder mest relevant i jeres situation. Det er også op til jer selv, om opgaverne skal laves enkeltvis, i små grupper eller i hele klassen. Hvad end I vælger, vil I dog først få det fulde udbytte, hvis I besøger Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. I kan enten besøge slottet på egen hånd, og arbejde med museets værker og kilder til reformationens historie gennem det udarbejde arbejdsark, eller I kan bestille en af museets undervisere. Informationer kan findes her 1
2 Indledende øvelse: Hvad ved I allerede? Reformationen er en stor og kompleks størrelse. Derfor skal I først finde frem til, hvad I allerede ved om emnet. Med udgangspunkt i ordet Reformation, skal I lave et stort mindmap eller en brainstorm. Skriv alt det I kan komme i tanke om ned. Tal herefter om, hvilke ord I har skrevet, og hvad disse betyder. 2
3 1.1: Reformationen i Europa Luther Til dette afsnit skal I bruge følgende tekster fra den digitale tidslinje: 1, 6, 11, 12, 18, 25, 28, 33, 82. Derudover kan det hjælpe jer, hvis I følger linket Find out more i bunden af teksterne. Skriv dit svar under hvert af spørgsmålene. A) Brug den digitale tidslinje, og find de følgende oplysninger om Luther: a. Hvornår og hvor blev han født? b. Hvor og hvornår døde han? c. Hvilken munkeorden tilhørte han? d. Hvilken kristne trosretning tilhørte han? e. Nævn nogle af Luthers vigtigste skrifter: B) Luther studerede på forskellige universiteter, men mest kendes han for sin tid ved Wittenberg universitet. Hvornår blev Wittenberg universitet oprettet? Og hvad prægede Wittenberg universitet? Diskutér betydningen af et humanistisk universitet. C) For 500 år siden i 1517 blev Luthers 95 teser offentliggjort på kirkedøren i Wittenberg. I disse teser stod der ting, som Luther var utilfreds med ved den katolske kirke. Hvad var Luther mest utilfreds med ved den katolske kirke? D) Luther oversatte også Det Nye Testamente i Hvorfor gjorde han dette? Hvad var hans syn på modersmålet? 3
4 E) Luther skrev både nye salmer og omskrev gamle katolske salmer. Læs nedenstående salme op for hinanden. Det er en salme som den protestantiske og katolske kirke har tilfælles. (Den danske er Luthers gendigtning, som allerede i 1528 blev oversat til dansk. Denne version er af N.F.S. Grundtvig fra 1837, salmen er nr. 220: I dødens bånd vor frelser lå.) Katolsk: Victimae paschali laudes immolent Christiani. Agnus redemit oves: Christus innocens Patri reconciliavit peccatores. Mors et vita duello conflixere mirando: dux vitae mortuus, regnat vivus. Dic nobis Maria, quid vidisti in via? Sepulcrum Christi viventis, et gloriam vidi resurgentis: Protestantisk: I dødens bånd vor frelser lå, for verdens synd hengivet, men herlig kunne han opstå og skænked mild os livet; thi er hans folk nu sjæleglad og takker Gud i allen stad og synger for Jesus Kristus: Halleluja! Det var fuldstort et kæmpeværk den død at overvinde; for syndens skyld ej før så stærk var mand på jord at finde; thi trådte død os under fod, men Jesus knuste al dens mod, forstyrret har han dens rige. Halleluja! Som en af os vor synd han bar, men han var selv uskyldig; dermed han døden fældet har, gjort al dens krav ugyldig; for os, som Jesus har til drot, den er sin egen skygge blot, sin brod haver døden mistet. Halleluja! Tal om, hvorvidt I kunne forstå den katolske, og om I kunne forstå den oversatte. Hvorfor tror I, at Luther insisterede på, at Guds ord skulle være på ens modersmål? Læs uddraget af den danske salme igen. Hvad er det vigtigste budskab? Og hvad fortæller dette budskab om kristendommen? 4
5 F) Luther var særdeles kritisk overfor de katolske præster. Hvilken rolle skulle præsterne have ifølge Luther? Og hvilken havde de i den katolske kirke? G) Luther skelnede i sin livsforståelse mellem det verdslige (jordiske) og det gejstlige (åndelige) regimente. Udfyld herefter det nedenstående skema om Luthers forståelse. Jordisk (Verdslig) Åndelig (Gejstlig) Hvem bestemmer? Styringsmidler 5
6 1.2: Reformationen i Europa Religionen Til dette afsnit skal I bruge følgende tekster fra den digitale tidslinje: 6, 8, 12, 17, 18, 25, 28, 33, 42 og 82. Derudover kan det hjælpe jer, hvis I følger linket Find out more i bunden af teksterne. Skriv dit svar under hvert af spørgsmålene. A) Luther var ikke den eneste der ønskede at ændre kirken. Udfyld det skemaet nedenunder med oplysninger om de andre reformatorer i Europa. Reformator Modersmålet Præsters rolle Afladshandel Lande Martin Luther Biblen skal være på modersmålet, ellers forstår menigheden ikke Guds ord. Skal prædike og forvalte sakramenter (nadver, dåb, vielse osv.), men har ikke et særskilt monopol på bibelfortolkning. Nej. Afladshandlen er ikke beskrevet i Biblen, og er derfor ikke kristeligt Nordtyskland, Skandinavien. Jean Calvin Ulrich Zwingli B) I 1530 blev Den Augsburske Bekendelse givet til kejser Karl 5. Bekendelsen var det lutherske bekendelsesskrift, og altså grundlaget for den luthersk reformerte tro. Hvad var kejser Karl 5.s reaktion på bekendelsen? Hvem havde skrevet Den Augsburske Bekendelse? Hvor mangler artikler består bekendelsen af? 6
7 C) I løbet af 1500-tallet konverterede flere lande til protestantismen. For at I kan danne jer et overblik over hvilke forskelle, der var på protestantismen og katolicismen, skal I udfylde det nedenstående skema med, hvad henholdsvis protestantismen og katolicismen mener om de forskellige emner. Brug jeres egen viden og den digitale tidslinje. Paven Protestantismen Pavens myndighed anerkendes ikke. Man er selv individuelt Gud nærmest. Katolicismen Er øverste myndighed, og Guds repræsentant på Jorden. Præster Munke og klostre Sproget i Biblen Tolkning af Biblen Afladshandel Helgener 7
8 1.3: Reformationen i Europa Magtpolitikken Til dette afsnit skal I læse følgende tekster fra den digitale tidslinje: 53 og 101. Derudover kan det hjælpe jer, hvis I følger linket Find out more i bunden af teksterne. Skriv dit svar under hvert af spørgsmålene. A) I 1500-tallet var Europa meget anderledes end i dag. Den mest magtfulde mand i Europa var den tyske kejser Karl 5. ( ), som var herre over Tyskland og Spanien samt store dele af Italien. Men inden Karl 5. kunne blive kejser, skulle han først velsignes af Paven. Hvad siger det om magtforholdet mellem kejsermagten og kirken? Hvad kunne I forestille jer, der ville ske, hvis Karl 5. tog kejsertitlen, uden at få Pavens velsignelse? B) Krig blev i 1500-tallet anset som en acceptabel måde at løse problemer på. Krige blev ofte startet på grund af politiske uenigheder eller om landområder. Følte man sig truet, kunne man indgå i forsvarsalliancer, der ville hjælpe, hvis man blev angrebet. Dan jer et overblik over den tysk-romerske kejser Karl 5.s tyske forsvarsalliance. Hvilken religion havde de fleste af kejser Karl 5.s støtter? Karl 5. havde også fjender, der indgik i deres egen forsvarsalliance. Hvad hed dette forsvarsforbund, og hvor mange var del af det? Hvad skete der med dette forsvarsforbund? Diskuter: Hvor vigtig tror I, religionen var i disse forsvarsalliancer, og hvorfor? 8
9 C) Den Augsburgske Religionsfred i 1555 fik en stor betydning for udformningen af den efterfølgende magtpolitik i Europa. Lyt til lydklippet i tekst nr. 101 og dan jer et overblik over, hvilke ændringer freden medførte. Hvad var det vigtigst punkt i freden og hvorfor var det vigtigst? Var der en religion, som var stærkere end de andre? Hvor længe varede religionsfreden? 9
10 2.1: Reformationen i Danmark Før 1534 Til dette afsnit skal I bruge følgende tekster fra den digitale tidslinje: 4, 9, 13, 14, 16, 17, 19, 20-23, 27, 29, 32, 34-41, 46, 48-50, 53. Derudover kan det hjælpe jer, hvis I følger linket Find out more i bunden af teksterne og bruger internettet. Skriv dit svar under hvert af spørgsmålene. A) Christian 2. blev konge af Danmark i 1513, men han blev også kronet konge over mange andre områder og lande. Skriv nedenunder hvilke titler Christian 2. havde. Kender du alle områderne? Hjælp hinanden med at udpege, hvilke områder Christian 2. regerede over på klassens landkort. B) Som alle andre konger skulle Christian 2. have en dronning. Christian 2. blev i 1514 gift med Tysklands kejser Karl 5.s søster, Elisabeth af Habsburg. Karl 5. var den mest magtfulde mand i Europa i 1500-tallet, men han var også katolik. a. Med Elisabeth som sin kone, hvilken relation havde Christian 2.s til Karl 5.? Hvilke fordele kunne Christian 2. få ved at blive gift ind i den mægtigste familie i Europa? b. Diskuter hvad I tror ægteskabet mellem Christian 2. og Elisabeth kom til at betyde for Christian 2. både politisk og religiøst. C) I 1520 begik Christian 2. en massakre i Sveriges hovedstad, Stockholm, kaldet Det Stockholmske Blodbad. a. Hvad skete der under Det Stockholmske Blodbad? Hvor mange blev henrettet? b. Hvorfor begik Christian 2. Det Stockholmske Blodbad? c. Hvad blev resultatet af Det Stockholmske Blodbad? (Hvem blev f.eks. konge efter Christian 2.?) 10
11 D) Christian 2. nåede kun at sidde på den danske trone i godt 10 år. Herefter blev rigsrådets utilfredshed med kongen for stor og de valgte at afsætte ham. Forestil jer, at I er medlemmer af det danske rigsråd. Skriv et brev til kong Christian 2., hvor I forklarer ham, hvorfor I er utilfredse med ham som konge samt grunden til at I vil afsætte ham. E) Under Frederik 1. regeringstid ( ) begyndte Martin Luthers tanker at sprede sig i Danmark. Særligt i byerne, også kaldet købstæder, blev de første områder i Danmark, der blev påvirket af reformationens tanker. a. Hvilke byer i Danmark blev først protestanter? b. Hvorfor tror I, at reformationens tanker først kom til købstæderne? F) Viborg var en af de købstæder, der tidligst blev påvirket af reformationen. Brug den digitale tidslinje til at finde informationer om byens reformation. a. Hvornår blev byen reformeret? b. Hvem var den vigtigste mand for reformationen i Viborg? 11
12 c. Kong Frederik 1. gav denne reformator et beskyttelsesbrev, hvad vil det sige? Og hvad fortæller det om kongens sande religiøse overbevisning? G) Rigsrådets opgave, efter Frederik 1.s død i 1533, var at udpege en ny konge af Danmark. Normalt ville rigsrådet vælge kongens ældste søn. Dette var hertug Christian af Slesvig- Holsten, men han gik åbenlyst ind for reformationen, derfor var mange i rigsrådet imod ham som konge. En anden mulig kandidat var den tidligere kong Christian 2., men ham havde de jo selv afsat. Valget var derfor svært, og de kunne ikke bestemme sig. Derfor udsatte de kongevalget et år. Skriv fordele og ulemper for hver af de to kandidater i skemaet nedenunder. Fordele Ulemper Christian 2. Hertug Christian 12
13 2.2: Reformationen i Danmark Efter 1534 Til dette afsnit skal I læse følgende tekster fra den digitale tidslinje: 54, 55, 57-78, 80, 81, 83, 85, 88, 89. Derudover kan det hjælpe jer, hvis I følger linket Find out more i bunden af teksterne. Skriv dit svar under hvert af spørgsmålene. A) Rigsrådets udskydelse af kongevalget i 1533 resulterede i en borgerkrig i Danmark, kaldet Grevens Fejde ( ). a. Hvilke parter var involveret i krigen (hvem kæmpede mod hvem)? b. Hvilken greve er krigen opkaldt efter? Og hvad kæmpede han for? B) Brug den digitale tidslinje til at læse om de forskellige slag under Grevens Fejde. Hvilket slag under Grevens Fejde, mener du, var det vigtigste? Hvorfor mener du det? C) Hertug Christian af Slesvig-Holsten vandt Grevens Fejde i 1536 og blev dermed konge af Danmark som Christian 3. Det var dog ikke en nem opgave, der lå foran Christian 3. som ny konge, da han nu skulle skabe fred i riget. a) Hvad ønskede Christian 3. at gøre efter sin sejr i borgerkrigen? 13
14 b) Hvordan sikrede Christian 3. at hans ændringer blev udført? (Tip: Man skal altid finde en syndebuk for en borgerkrig) D) Efter Grevens Fejde lykkedes det Christian 3. på relativt kort tid at reformere den danske kirke til den protestantiske tro. a. Hvordan gjorde Christian 3. det? Hvem fik han eksempelvis hjælp af? b. Hvad betød reformationen for bl.a. Rigsrådet, landets biskopper, klostre og munke? c. Hvad hed aftalen Christian 3. indgik med Karl 5. i 1544? Og hvad gik den ud på? E) Christian 3. døde i 1559 efter 23 år på den danske trone. Læs om Martin Luthers og Christian 3.s død og sammenlign beskrivelserne af dem. a. Hvordan var den gode protestantiske død? b. Hvad sagde Martin Luthers og Christian 3. s død om deres liv? 14
15 4.1: Færdigheds- og vidensmål i historie Kronologi og sammenhæng: Kronologi, brud og kontinuitet: - Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng. - Eleven har viden om begivenheders forudsætninger, forløb og følger. Principper for overblik: - Eleven har viden om principper for inddeling af historien - Eleven har viden om faktorer, der ligger til grund for principper for inddeling af historien. Det lokale, regionale og globale: - Eleven har viden om forandringer af samfund lokalt, regionalt og globalt. Kildearbejde: Historiske problemstillinger og løsningsforslag: - Eleven har viden om kildekritiske begreber Historiebrug: Historiske scenarier: - Eleven kan udlede forklaringer på historiske forhold og forløb ud fra historiske scenarier. - Eleven har viden om historiske scenariers funktion. 15
16 4.2: Færdigheds- og vidensmål i kristendomskundskab Livsfilosofi og etik: Livsfilosofi: - Eleven har viden om trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål Trosvalg og tilværelsestydning: - Eleven kan diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres tydninger af tilværelsen. - Eleven har viden om sammenhæng mellem trosvalg og tydninger af tilværelsen. Kristendom: Kristendommens historie: - Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken. Kristne grundbegreber: - Eleven kan reflektere over kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen. 16
Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Læs mereUndervisningsforløb REFORMATIONEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Reformationen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereDe syv dødssynder - Elevmateriale
De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Skoleår: 2016-2017 Livsoplysning/Religion Uge/måned August-oktober efterårsferien Troens folk Folkekirken i Dag Buddhisme Hinduisme Livsfilosofi og etik til religiøse dimensions indhold
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs mereDE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM
SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig
Læs mereLæringsforløb REFORMATIONEN
Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereLUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:
Læs mereUDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN
UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs mereMiddelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereArbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger
Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereTJEK DIN VIDEN: Da lynet slog ned en bog om Martin Luther og reformationen
TJEK DIN VIDEN: Da lynet slog ned en bog om Martin Luther og reformationen 1 Hvor blev Martin Luther født? (Mansfeld, Eisenach, Eisleben) Prøv at forklare hvordan det var, at gå i skole på den tid da Luther
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereOptakten til reformationen. Renæssancen Verden bliver større Afladshandel
Reformation Optakten til reformationen Den lutherske reformation Luthers biografi og den lutherske reformations forløb Teologiske hovedtemaer i den lutherske reformation Den schweiziske og sydtyske reformation:
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereReformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte
Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereElevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?
Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereTPL-skema kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer
Læs mereForfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom
Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem
Læs mereMariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10
1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord
Læs mereÅrsplan for kristendom i 6. klasse 14/15
Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereÅrsplan for kristendom 2011/2012
33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereReformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Læremiddel
Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Læremiddel Forord 2 Velkommen til dette læremiddel om Reformationen i Sønderjylland/Slesvig. Formålet med læremidlet er at give eleverne en forståelse af det kulturelle
Læs mereER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT?
ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? Gennem 10 spørgsmål om din tro, din samvittighed, dit syn på almisser, kontakten til Gud, meninger om kirken, køb af aflad og meget mere vil du kunne finde ud af, om du
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018
Årsplan for, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mereOversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713
BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Læs mereRoller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi. Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor?
Kopiside 5 Break 4 Helgi og kristendommen Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi I de næste dage går Helgi for sig selv og tænker. Vil hans far mon betale afgiften til Karl
Læs mereØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE
ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE Tirsdag d. 29. august kl. 19.30 i Kirkeladen Ølsmagning og bordtaler ved bryggeren og præsten! Brygger
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereKIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.
KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs mereReformationen og folkekirken
Lektion 16 Reformationen og folkekirken År 1500: Reformationen luthersk, reformert, anglikansk Den næste store splittelse kom i 1500-tallet. Og det var der, den lille gren, som folkekirken (Den lutherske
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereReformationen i Danmark Teologi for Lægfolk, 26. marts 2017 Mattias Skat Sommer
Reformationen i Danmark 1500 1699 Teologi for Lægfolk, 26. marts 2017 Mattias Skat Sommer Hvorfor 1500 1699? Traditionel historieskrivning: Reformationen indførtes i Danmark 1536, afsluttedes ca. 1560
Læs mereLad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:
Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereProblemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Læs mereET TORDENSKRALD OG ET HAMMERSLAG
ET TORDENSKRALD OG ET HAMMERSLAG ET SKRIDT TILBAGE OG TO FREM Et tordenskrald og et hammerslag. Der er godt med lyd og dramatik i den traditionelle historie om, hvordan reformationen begyndte. I 1505 havde
Læs mereUndervisningsforløb RENÆSSANCEN
Undervisningsforløb RENÆSSANCEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Renæssancen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".
Læs mereOm inspirationsmaterialet. Indholdsfortegnelse
Om inspirationsmaterialet Dette materiale henvender sig både til de klasser, der laver deres tese og bandbulle på værksteder med kunstner Susanne Ahrenkiel, og til de klasser, som selv arbejder, uafhængigt
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS
ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS Form og indhold Vidensfag er sammensat af 3 fag natur/teknologi, religion og historie. Årsplanen er lavet således, at vi veksler mellem disse 3
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge
Læs mere2. påskedag 28. marts 2016
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift
Læs mereSalmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens
Salmer til Salmesang & Klokkeklang Skole-kirkesamarbejdet Horsens www.skshorsens.dk U bi Caritas 1 En salme fra før reformationen. Ordene er på sproget latin, som var kirkens sprog. Salmerne blev sunget
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs merePræsidiet for Reformationsjubilæet Effektmåling før og efter
Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017 Effektmåling før og efter Om analysen Metode Undersøgelsen er foretaget som to målinger i et såkaldt Danmarkspanel. Panelet består af mere end 80.000 tilfældigt
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereKristi liv. Det tror vi
Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har
Læs mere365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest
Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mere