SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Studieplan SOA09 MODUL 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Sygepleje, farmakologi, sygdomslære og organisation, administration og ledelse University College Lillebaelt Modul 10 Akut kritisk syge patienter/ borgere

2 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Indholdsfortegnelse Beskrivelse af modulet... 4 Beskrivelse af modulets opbygning... 4 Introduktion... 5 Orientering til modul 10 prøven... 5 Sygepleje... 6 Tema 1:Mennesker der er kritisk syge, patientologi/curologi... 6 Tema 1: Patientfortælling temaeftermiddag... 9 Tema 1: Kvalitetsudvikling i sygeplejen Tema 2: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi Tema 2: Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Tema 2: Menneskers oplevelse af skadet krop Tema 3: Pårørendes oplevelser, når mennesker bliver akut, kritisk og livstruende syge Tema 4: Sygeplejeinterventioner ved akutte livstruende tilstande Tema 4: Det akutte forløb Tema 4: Basal stimulation Tema 4: Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Farmakologi Medicinregning Hjerte- og kredsløbsmedicin Præparater til blodet Analgetika Antibiotika Respirationspræparater Transfusionsmedicin Organisering, administration og ledelse Introduktion Organisation og ledelse af patientforløb Klassiske og nyere ledelsesteorier Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Seminar Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock University College Lillebaelt Modul 10 Akut kritisk syge patienter/ borgere

3 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Shock Traumer i bevægeapparatet Traumer i hjerne og ryg Traumer i de indre organer Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) herunder exacerbationer Apopleksia cerebri Apopleksia cerebri/bobath Opsamling på faget Bilag Fastlagt studieaktivitet på Modul 10: University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Beskrivelse af modulet Modul 10 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde. Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for efterfølgende studieplan. Modulplanen findes på følgende link: Beskrivelse af modulets opbygning Modulet er struktureret omkring fire sygeplejefaglige temaer: Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 (ca. 2 uger) (ca. 2 uger) (ca. 1 uge) (ca. 5 uger) Mennesker der er kritisk syge, herunder kvalitetsudvikling i sygeplejen Mennesker der bliver akut, livstruende syge Pårørendes oplevelser, når mennesker bliver akut, kritisk og livstruende syge Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande, herunder kvalitetsudvikling i sygeplejen I tæt sammenhæng med sygeplejetemaerne indgår de øvrige fagområder: Farmakologi, sygdomslære, samt organisering, administration og ledelse. Gennem hele forløbet arbejdes med cases og portfolio, og modulet afsluttes med en mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i den studerendes dokumentationsportfolio. Indenfor de fire sygeplejefaglige temaer arbejdes der med problembaseret læring (PBL), hvor der indgår en række ressourceoplæg af interne og eksterne undervisere. Hovedparten af undervisningen i sygeplejefaget foregår i den enkelte basisgruppe med casearbejde, portfolio og videndeling i sammenhæng med modulets øvrige fag. Der arbejdes både med selvvalgte cases og udarbejdede fiktive cases, der præsenterer forskellige patientologiske og curologiske perspektiver. Gennem hele forløbet foregår der udarbejdelse af portfoliomaterialer, som danner baggrund for den enkelte studerendes fordybelse i modulets temaer og fag. Der tilrettelægges forskelligartede fremlægninger med studenteroplæg, f.eks. videndeling i basisgruppen, eller workshops og seminar for flere basisgrupper eller hele holdet. I tema 4, som har fokus på komplekse sygeplejeinterventioner, tilrettelægges et længerevarende forløb for basisgrupperne med en række kliniske øvelser og videndelinger i tæt sammenhæng med modulets øvrige fag. Den fastlagte studieaktivitet er placeret i starten af tema 4 og retter sig mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande. University College Lillebaelt 4

5 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Introduktion Læringsaktivitet (1 lektion) Før: Forbered dig via modulplan for modul 10 og studieplan for modul 10. Under: Hele holdet introduceres til modul 10, herunder modulets opbygning, pædagogiske metoder, læringsaktiviteter og modullitteratur. Orientering til modul 10 prøven Læringsaktivitet (1 lektion) Før: Orientér dig i prøvekriterierne for ekstern prøve modul 10. Under: Studievejleder introducerer hele holdet til modul 10 prøven, inklusiv betydningen af den planlagte studieaktivitet. University College Lillebaelt 5

6 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 1:Mennesker der er kritisk syge, patientologi/curologi Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder eller modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Læringsaktivitet Basisgruppen arbejder i tema 1 med selvvalgte cases/problemstillinger omhandlende kritisk syge i et palliativ forløb. Mindst et af følgende symptomer skal indgå i den valgte problemstilling: Træthed, madlede, University College Lillebaelt Modul 10 Akut kritisk syge patienter/ borgere

7 Studieplan Modul 10 Sygepleje mundtørhed, synkebesvær, kvalme, opkastning, forstoppelse, smerter, åndenød, hoste, angst/uro, forvirring, depression 1. En selvvalgt case/problemstilling kan være inspireret af praksisoplevelser, videofilm eller cases fra tidligere undervisning. Uge 1 patientologisk perspektiv Der arbejdes med den selvvalgte problemstilling i et patientologisk perspektiv. Der kan fokuseres på faktorer såsom: alder, køn, etnicitet, civilstand m.m.. Der kan afgrænses til primær, sekundær eller tertiær sektor (plejehjem/hospice), og de valgte symptomer knyttes til en bestemt sygdom. Casearbejde: 6 lektioner med 1 lektions vejledning. Der kan med fordel arbejdes i mindre grupper eller individuelt. Videndeling: 3 lektioner i basisgruppen, hvor den valgte patientologiske problemstilling belyses grundigt og nuanceret. Videndelingen afsluttes med, at basisgruppen udvælger fælles problemstilling/interventionsforslag til arbejdet i uge 2. Uge 2 curologisk perspektiv Den valgte case/problemstilling fra uge 1 bearbejdes nu i et curologisk perspektiv. Der er fokus på komplekse sygeplejeinterventioner og omsorg, samt dokumentation og kvalitetsudvikling. Har man f.eks. i uge 1 arbejdet med en problemstilling omhandlende oplevelsen af smerter hos indlagte børn med x sygdom, så kunne man i uge 2 fokusere på evidensbaseret smertebehandling til indlagte børn med x sygdom, og herunder medtænke betydningen af dokumentation og kvalitetsudvikling. Casearbejde: 6 lektioner med 1 lektions vejledning. Basisgruppen arbejder med interventionsforslag til formidling og diskussion i workshops. En anden basisgruppe varetager opponentfunktionen i forhold til aktuelle interventionsforslag. Videndeling: Workshop, 2 lektioner. Hver basisgruppe har 1 lektion til rådighed til at formidle og diskutere udvalgte interventionsforslag, heri skal der afsættes ca. 10 min. til opponentgruppens indlæg og ca. 5 min. til vejleders afsluttende kommentarer. Hver basisgruppe har desuden 1 lektion, hvor de varetager opponentfunktionen. Vejleder deltager kun den lektion, hvor egen basisgruppe står for formidlingen. Opponentfunktion: Omhandler korte uddybende spørgsmål og kritisk konstruktive kommentarer vedr. basisgruppens formidling af interventionsforslag, fordeling af roller og pædagogisk fremgangsmåde. Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Vær opmærksom på, at der i dokumentationsportfolioen til ekstern teoretisk prøve modul 10 skal indgå materiale fra tema 1. 1 Jf. Sundhedsstyrelsen (1999). Faglige retningslinier for den palliative indsats. University College Lillebaelt 7

8 Studieplan Modul 10 Sygepleje Modullitteratur Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. SST (1999). Faglige retningslinier for den palliative indsats. Omsorg for alvorligt syge og døende. (marts 2011) SST (2002). Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen. (marts 2011) University College Lillebaelt 8

9 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 1: Patientfortælling temaeftermiddag Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der er kritisk syge, patientologi. Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Læringsaktivitet (2 lektioner) Gæsteforelæsning med efterfølgende dialog. Modullitteratur Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. University College Lillebaelt 9

10 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 1: Kvalitetsudvikling i sygeplejen Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejerskens virksomhed Læringsaktivitet (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviseren omkring sygeplejefaglige og etiske/juridiske aspekter i forbindelse med den specifikke og generelle dokumentation. Endvidere drøftes metoder og modeller i forhold til kvalitetsudvikling i sygeplejen. Modullitteratur Jønsson, S. (2008). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 9. Madsen, I. (2008). Dokumentation i sygeplejen.. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 1. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 10. SST (2005). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (marts 2011) Dansk Sygepleje Råd (2004). Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. (marts 2011) Supplerende litteratur Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (marts 2011) Det Nationale Indikatorprojekt (marts 2011) University College Lillebaelt 10

11 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 2: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Læringsaktivitet Basisgruppen arbejder i tema 2 med en tildelt patient-case omhandlende enten en patient med apopleksi, KOL eller traume Der er fokus på analyse og diskussion af patientperspektivet ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Med inspiration fra forelæsninger er der frit valg til at fordybe sig inden for den tildelte case. Casearbejde: 6 lektioner med 1 lektions vejledning. Videndeling: Seminar, 3 lektioner til hele holdet. Et seminar svarer til en faglig konference med korte, præcise indlæg. Hver basisgruppe har ansvar for ca. 20 minutters præsentation med udgangspunkt i udvalgte dele af casearbejdet i form af f.eks. en poster/planche, en power point, film, rollespil, artikel-fremlægning, en faglig diskussion etc. Basisgruppen mailer 2 dage før seminaret overskrift og tanker vedrørende indlæg til den underviser, der fungerer som tovholder. Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Vær opmærksom på, at der i dokumentationsportfolioen til ekstern teoretisk prøve modul 10 skal indgå materiale fra tema 2. University College Lillebaelt 11

12 Studieplan Modul 10 Sygepleje Modullitteratur Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Dansk Selskab for Apopleksi, (2009). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Kan findes på (marts 2011) SST (2007). Anbefalinger for KOL kronisk obstruktiv lungelidelse. (marts 2011) University College Lillebaelt 12

13 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 2: Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse eller forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og diskutere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut, kritisk sygdom, lidelse og død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Læringsaktivitet (2 lektioner) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres sygepleje til den intensive og intuberede patient. Patientens oplevelse af det at være akut livstruende syg og intensivt indlagt er i fokus. Samtidig fremdrages og diskuteres forskellige former for kommunikation med den intensive intuberede patient og dennes pårørende. Modullitteratur: Egerod, I. (2009). Dagbøger til intensivpatienter. I: Holen, M., Winther, B. (red.). Akut, kritisk og kompleks sygepleje. Munksgaard Danmark. Kap. 7 Corrigan, I. et al. (2007). The meaning of posttraumatic stress-reactions following critical illness or injury and intensive care treatment. Intensive and Critical Care Nursing, nr. 23, s (kompendium) Christensen, A. K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen C.F., Roed, J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 32 Morse, JM. (2009). Lindring til den lidende patient. I: Holen, M. & Winther, B. (red.) Akut, kritisk og kompleks sygepleje. Munksgaard. Kap 6 Morse, JM. (1997). Respondings tothreats to Integrity of Self. Advances in Nursing Science, årg. 19, nr. 4. p (kompendium) University College Lillebaelt 13

14 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 2: Menneskers oplevelse af skadet krop Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Læringsaktivitet (2 lektioner) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres patientens oplevelse af det at have en skadet krop. Der tages udgangspunkt i patienten med gennemgribende traume på columna med efterfølgende para- eller tetraplegi til følge. Såvel pårørendes som fagpersoners oplevelser og reaktioner vil blive inddraget i relation til konkrete sygeplejehistorier og problemstillinger. Modullitteratur Angel, S. (2010). Kampen for at komme videre i livet. I: Graubæk, AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads Forlag. Kap. 5. Christensen, A. K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen C.F., Roed, J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 32 Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. (2008). Modtagelse og akut behandling. I: Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 6. Morse, JM. et al. (1995). The Paradox of Comfort. *ursing Research, årg. 44, nr. 1, s (kompendium) University College Lillebaelt 14

15 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 3: Pårørendes oplevelser, når mennesker bliver akut, kritisk og livstruende syge Mål Mål der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Læringsaktivitet Basisgruppen arbejder i tema 3 med selvvalgte cases/problemstillinger omhandlende pårørendeperspektivet ved akut, kritisk og livstruende sygdom. Cases/problemstillinger tager således udgangspunkt i indholdet fra tema 1 og 2. Der er mulighed for at tænke mere utraditionelt under dette tema. Det kan være i form af kontakt til informanter/pårørende (efter aftale med vejleder) eller en undersøgelse af en udvalgt patientforenings tilbud til pårørende etc. Casearbejde: 6 lektioner med 1 lektions vejledning. Der kan arbejdes i mindre grupper eller individuelt. Videndeling: Seminar, 3 lektioner til hele holdet. Hver basisgruppe har ansvar for ca. 20 minutters præsentation i form af f.eks. en poster/planche, en power point, film, rollespil, artikel-fremlægning, en faglig diskussion etc. Basisgruppen mailer 2 dage før seminaret overskrift og tanker vedrørende indlæg til den underviser, der fungerer som tovholder. Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. University College Lillebaelt 15

16 Studieplan Modul 10 Sygepleje Modullitteratur Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Honoré, K (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være syg. Gads Forlag. Kap. 8 University College Lillebaelt 16

17 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 4: Sygeplejeinterventioner ved akutte livstruende tilstande Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Beherske lægemiddelregning Diskutere og vurdere administration af medicin hos patienter med komplekse problemer ved akutte og livstruende sygdomme Læringsaktivitet Basisgruppen arbejder i tema 4 med de curologiske perspektiver i forhold til cases omhandlende patienter med traume, KOL og apopleksia cerebri. De tre cases afsluttes hver især med kliniske øvelser og videndeling. Med inspiration fra forelæsninger er der fokus på beslutningskompetence og interventioner ved akutte og livstruende tilstande, på omsorgsstrategier, basalstimulation, debriefing, samarbejde, koordinering og delegering, samt patientsikkerhed og utilsigtede hændelser. De øvrige fagområder, farmakologi, sygdomslære og organisering, administration og ledelse indgår sideløbende i denne periode og inddrages i casearbejdet. University College Lillebaelt 17

18 Studieplan Modul 10 Sygepleje 1. Patient med traume Åbning af case: 1 lektion Casearbejde: 6 lektioner med 1 lektions vejledning. Kliniske øvelser: 3 lektioner. Videndeling: 2 lektioner, inklusiv åbning af næste case 2. Patient med KOL Casearbejde: 6 lektioner med 1 lektions vejledning. Kliniske øvelser: 4 lektioner, inkl. hjerte/lungeredning. Videndeling: 2 lektioner, inklusiv åbning af næste case 1. Patient med apopleksia cerebri Casearbejde: 6 lektioner med 1 lektions vejledning Kliniske øvelser: 3 lektioner. Videndeling: 2 lektioner, inklusiv afrunding af forløbet Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Vær opmærksom på, at der i dokumentationsportfolioen til ekstern teoretisk prøve modul 10 skal indgå materiale fra tema 4. Modullitteratur Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsartikler. Wichmann, L., Dich, B. (2008). Sygepleje til den akut syge patient. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2,2. del. 2. udg. Gads Forlag. Kap. 5 SST (2007). Anbefalinger for KOL kronisk obstruktiv lungelidelse. (marts 2011) Dansk Råd for Genoplivning (2005). Guidelines (marts 2011) Dansk Selskab for Apopleksi, (2009). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Kan findes på (marts 2011) Glad, A. m.fl. (2008). Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 2, 2.del. 2. udg. Gads Forlag. S Taaning, E., Nørgaard, A. & Glaas, G. (2010). Immonologi og transfusionsmedicin. 3. udg. Nyt Nordisk Forlag, København. Kap. 23 og 24 University College Lillebaelt 18

19 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 4: Det akutte forløb Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Læringsaktivitet: (3 lektioner) I en oversigtsforelæsning for hele holdet præsenteres, diskuteres og analyseres den akutte sygepleje ved den traumatiserede patient. Der sættes specielt fokus på komplekse interventioner, beslutningskompetence og intervention ved akutte og livstruende tilstande samt på samarbejde med andre fagpersoner, pårørende og på koordinering og delegering af sygeplejen. Omsorgsstrategier samt kommunikation i relation til såvel patient, pårørende som til personalet indbyrdes vil blive gennemgået. Samtidig bearbejdes begreberne debriefing, defusion og audit ud fra udvalgte sygeplejeeksempler. Med henblik på at styrke den enkelte sygeplejerskestuderendes vurderings-, beslutnings og handlekompetencer i relation til den akut dårlige patient præsenteres og diskuteres forskellige kommunikations- og vurderingsmetoder (ABCDE princippet og ISBAR kommunikation). University College Lillebaelt 19

20 Studieplan Modul 10 Sygepleje Modullitteratur Christensen, A.K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen, C.F., Roed, J. og Larsen J.F. (red.) Traumatologi. Munksgaard. Kap. 32 Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. (2008). Modtagelse og akut behandling. I: Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 6. Melhedegaard, R., Søhus, B. (2008). Sygepleje til den svært tilskadekomne patient. I: Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 31. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2007) Håndbog i sikker mundtlig kommunikation (marts 2011) University College Lillebaelt 20

21 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 4: Basal stimulation Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Læringsaktivitet (2 lektioner) Oplæg ved ekstern underviser Modullitteratur Fröhlich, A. & Nydahl, P. (2004) Basal stimulation i plejen. Klinisk sygepleje 18. årgang, nr. 2 (marts 2011) Supplerende modullitteratur Nydahl, Peter & Bartoszek, Gabriele (2005) Basal stimulation Nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter. Munksgaard Danmark. University College Lillebaelt 21

22 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Tema 4 Tema 4: Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed Læringsaktivitet (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviseren, hvor der er fokus på utilsigtede hændelser, som alle i sundhedsvæsenet kan blive involveret i. Brugen af kliniske retningslinjer i forbindelse med dokumentation og kvalitetsudvikling drøftes. Praksiserfaringer inddrages. Modullitteratur Sundhedsloven. Kapitel 61. Patientsikkerhed. (marts 2011) Sundhedsstyrelsen (2007). Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i Sygehusvæsenet. Vejledning nr. 30 af 21. maj en.pdf (marts 2011) Sundhedsstyrelsen (2010). Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (marts 2011) Center for kliniske retningslinjer. DASYS (2010). Klinisk retningslinje til identifikation af behov for mundpleje og udførelse af tandbørstning hos voksne hospitalsindlagte patienter. (marts 2011) Supplerende litteratur: Kjærgaard, Johan m.fl. (2001). Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kap.8, s og kap. 10, s University College Lillebaelt 22

23 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Medicinregning Lektionerne knytter sig til det centrale element: almen farmakologi. Mål Mål der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Beherske lægemiddelregning herunder talforståelse Læringsaktivitet (5 lektioner) Den første lektion foregår dialogbaseret med to basisgrupper. Efterfølgende er der to medicinregningscaféer, hvor 2 basisgrupper er samlet med to undervisere. Nedenfor er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. Medicinregning (1 lektion) Forberedelse før lektionen. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: s Medicinregningscafé (2 x 2 lektioner) I lektionerne. Du arbejder med medicinregning ud fra de opgaver, der er i de to bøger eller evt. udleverede opgaver fra modul 7, som du ikke har afsluttet, dengang du var på modul 7. Modullitteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: University College Lillebaelt Modul 10 Akut kritisk syge patienter/ borgere

24 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. Læringsaktivitet (2 + 2 lektioner) Hvoraf 2 lektioner er lagt som forelæsning og 2 lektioner er lagt som dialogbaserede. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. Hjertemedicin-forelæsning I de 2 lektioner præsenteres hjerteaktive lægemidler, midler mod hypertension samt lipidsænkende lægemidler. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , , Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: Antikolinergika (parasympatolytika) 1. Beskriv atropins virkningsmekanisme 2. Angiv indikationer for atropin 3. Angiv bivirkninger ved atropinbehandling Sympatomimetika (adrenerge stoffer) 4. Beskriv inddelingen i direkte og indirekte sympatomimetika 5. Angiv noradrenalins og adrenalins virkningsmekanismer 6. Angiv indikationer for sympatomimetika 7. Angiv bivirkninger ved sympatomimetika antiarytmika og digoxin University College Lillebaelt 24

25 8. Repeter hjertets ledningssystem Studieplan Modul 10 Farmakologi 9. Beskriv de to mekanismer, som kan være skyld i rytmeforstyrrelser, som kræver medicinsk behandling 10. Angiv opdelingen af antiarytmika 11. Beskriv digoxins virkningsmekanisme og virkninger 12. Angiv indikationer for digoxin 13. Angiv digoxins elimineringsvej og overvej konsekvenser heraf 14. Angiv digoxins bivirkninger 15. Digoxin har et smalt terapeutisk index, hvad betyder det? 16. Hypokaliæmi fører til øget effekt af digoxin. Prøv at forklare, hvorfor astmamidler (β 2 -agonister), diuretika, laksantia og glukokortikoider kan fremkalde hypokaliæmi Antihypertensiva 17. Angiv navnene på de grupper af lægemidler som anvendes mod arteriel hypertension 18. Beskriv virkningsmekanismen for nonselektive og kardioselektive β-blokkere 19. Beskriv β-blokkernes virkninger 20. Angiv indikationer for β-blokkere 21. Forklar hvordan β-blokkere kan maskere hypoglykæmi hos patienter med diabetes mellitus 22. Angiv bivirkninger ved behandling med β-blokkere 23. Beskriv de tre klasser af calciumantagonister 24. Beskriv virkningsmekanismen for calciumantagonisterne 25. Angiv hvilke celler de tre klasser fortrinsvis påvirker og beskriv den tilhørende virkning 26. Angiv indikationer for calcium antagonister 27. Angiv bivirkninger i forhold til de tre grupper af antagonister 28. Beskriv eliminationen ag calciumantagonisterne 29. Beskriv interaktionen mellem verapamil, diltiazem og digoxin 30. Beskriv virkningsmekanisme og virkninger af ACE-hæmmere 31. Angiv indikationer for ACE-hæmmere 32. Angiv den bivirkning, som observeres hos 20 % af patienterne 33. Forklar interaktionen: samtidig indgift af kalium eller kalium-besparende diuretika øger risikoen for hyperkaliæmi. 34. Beskriv virkningsmekanisme og virkning af angiotensin II (AII) antagonister 35. Angiv indikation for AII antagonister Lipidsænkende lægemidler University College Lillebaelt 25

26 Studieplan Modul 10 Farmakologi 36. Angiv de forskellige grupper af lipidsænkende lægemidler, med markering af den gruppe, som foretrækkes, idet dens virkning er videnskabeligt undersøgt. 37. Beskriv virkningsmekanismen for statiner 38. Angiv indikationer for statiner 39. Angiv mulige bivirkninger ved statiner 40. Beskriv metaboliseringen af statinerne simvastatin, atorvastatin og lovastatin og beskriv mulige interaktioner. 41. Angiv indikationer for fibrater samt kontraindikationer 42. Angiv indikationer for anionbyttere og problematiske følger ved behandling med disse. Hjertemedicin (2 dialogbaserede lektioner) I de 2 lektioner præsenteres forskellige aspekter af lægemidler til pt. med hjertesvigt og angina pektoris. Derudover drøftes den farmakologiske behandling med diuretika. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: Midler til behandling af hjertesvigt 1. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hjertesvigt 2. Angiv navnene på de grupper af lægemidler, som gives til pt. med hjertesvigt Midler mod angina pektoris 3. Angiv angrebspunkterne (hvad der er sigtet) for de lægemidler, som administreres til pt. med AP 4. Angiv, hvilke lægemiddelgrupper der anvendes til pt. med AP 5. Forklar nitratpræparaternes virkningsmekanisme 6. Angiv mulige administrationsveje samt lægemiddelformer for nitratpræparater 7. Beskriv, hvad der menes med toleranceudvikling og forklar, hvad det betyder ift. nitratpræparater. 8. Forklar bivirkningerne hovedpine, rødmen og svimmelhed som kan opstå ved indtagelse af nitratpræparater 9. Angiv, ved hvilke præparater, der kan opstå interaktioner 10. Angiv, hvilke to calciumantagonister man kan administrere profylaktisk mod AP 11. Forklar, hvorfor β-blokkere kan anvendes profylaktisk mod AP Diuretika 12. Repeter nyrens urinproduktion 13. Beskriv virkningsmekanismerne for de tre slags diuretika 14. Angiv maksimalvirkning/ natriuretiske effektivitet for de tre slags diuretika University College Lillebaelt 26

27 15. Angiv indikationer for de tre slags diuretika Studieplan Modul 10 Farmakologi 16. Bivirkningerne hyponatriæmi, hypokaliæmi, hypomagnesiæmi og baseose forekommer hyppigt ved indtagelse af loopdiuretika. Forklar, hvorfor bivirkningerne hypokaliæmi, hyponatriæmi og baseose kan opstå. 17. Angiv de fire nævnte lægemidler, som interagerer med loopdiuretika 18. Angiv kontraindikationer for thiaziderne 19. Angiv de hyppigste bivirkninger for thiaziderne 20. Beskriv interaktionen af thiazider med lithium og NSAID 21. Angiv de hyppigste bivirkninger for kaliumbesparende diuretika 22. Angiv kontraindikationer for kaliumbesparende diuretika 23. Beskriv konsekvenser som følge af interaktionen mellem de kaliumbesparende diuretika og hhv. digoxin og ACE-hæmmere. Modullitteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Links til relevante hjemmesidder. Lægemiddelkataloget: Interaktionsdatabasen: (marts 2011) Database til brug for at undersøge en evt. interaktion mellem forskellige farmaka og/ eller naturlægemidler: (marts 2011) Link til Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler: ING_LAEGEMIDLER.PDF (marts 2011) Link til akkrediteringsstandarder for sygehuse vedrørende medicinering: (marts 2011) Link til akkrediteringsstandarder for kommunen vedrørende medicinering: (marts 2011) Link til nye retningslinjer for sygeplejestuderende ift. medicinhåndtering: (2011) University College Lillebaelt 27

28 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Præparater til blodet Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. Læringsaktivitet (2 lektioner) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til blodet. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: Præparater til blodet 1. Redegør for koagulationskaskaden 2. Angiv koagulationsfaktorer, som er vitamin k afhængige 3. Redegøre for, hvorfor vit K antagonister er kontraindiceret ved udtalt leverinsufficiens, ulcus centriculi og duodeni, svær hypertension og aterosklerose. 4. Beskriv, hvad man måler, når man måler INR (International Normalized Ratio) og angiv normalværdien for denne, samt værdier, hvor denne kræver behandling (brug internettet ( for at finde en del af svaret). 5. Angiv lægemidler, som øger virkningen af vit. K antagonister samt måden, hvorpå de gør det. 6. Angiv lægemidler, som nedsætter/ hæmmer virkningen af vit. K antagonister, samt måden, hvorpå de gør det. 7. Beskriv forskellen på heparin og lavmolekylært heparin i forhold til opbygning. 8. Angiv og begrund administrationsveje for heparin og LMH 9. Redegør for, hvorfor heparin og LMH s virkning indtræder med det samme, mens vitamin K antagonisters virkning først slår igennem efter 2-3 døgn. University College Lillebaelt 28

29 Studieplan Modul 10 Farmakologi 10. Angiv hvad man måler, når man måler APTT (aktiveret partiel tromboplastintid) og angiv normalværdien for denne (brug de henviste internetsider for at finde svaret). 11. Angiv den mest almindelige bivirkning samt behandlingen af denne. 12. Angiv hvilken dosis acetylsalicylsyre en patient skal have, hvis denne ønsker at opnå en trombocytfunktions-hæmmende virkning og sammenlign med den dosis man skal indtage for at opnå smertelindring. 13. Beskriv virkningsmekanismen for acetylsalicylsyre og angiv virkninger 14. Beskriv virkningsmekanismen for dipyridamol og angiv virkninger 15. Beskriv clopidogrels virkningsmekanisme og angiv virkninger 16. Forklar hvad det vil sige at clopidogrel er et prodrug Modullitteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 29

30 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Analgetika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. Læringsaktivitet (1 lektion) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende analgetika. Forberedelse inden lektionen. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: Analgetika 1. Angiv opdelingen af analgetika i to grupper 2. Beskriv opioiders virkningsmekanisme 3. Angiv nogle stærkt virkende og svagt virkende opioider 4. Beskriv de bivirkninger, som ses i forbindelse med indtagelse af opioider 5. Angiv indikationer for hhv. svagt og stærk virkende opioider 6. Beskriv abstinenssymptomer, som er et tegn på den fysiske afhængighed af opioider 7. Beskriv, hvad der menes med tolerenceudvikling og angiv, hvilke virkninger/ bivirkninger, der udvikles som følge af kronisk opioid behandling 8. Angiv kontraindikationer I forhold til opioider 9. Beskriv, konsekvensen af at codein er et prodrug 10. Morphin, methadon og fentanyl metaboliseres af enzymet CYP3A. Angiv to lægemidlder, som kan inducere enzymet og to, som kan hæmme enzymet og beskriv hvad konsekvensen vil være (brug evt. medicin.dk). University College Lillebaelt 30

31 Studieplan Modul 10 Farmakologi 11. Angiv paracetamols virkninger og virkningsmekanisme, så meget, som der nu er kendt. 12. Beskriv den fatale leverskade, som kan opstå ved indtagelse af paracetamol 13. Beskriv sigtet med smertebehandling af terminale patienter og angiv, hvilke lægemidler der anvendes. 14. Angiv, hvilke lægemidler der anvendes til patienter med neuralgier 15. Beskriv NSAID s virkningsmekanisme 16. Beskriv NSAID s virkninger 17. Angiv indikationer for NSAID præparater 18. Angiv bivirkninger, som kan opstå ved indtagelse af NSAID 19. Forklar acetylsalicylsyres interaktion med perorale antikoagulantia 20. Angiv lægemidler, som interagerer med NSAID 21. Repeter glukokortikoiders/ kortisols virkningsmekanisme 22. Beskriv kortisols virkninger 23. Beskriv konsekvensen af at glukokortikoider metaboliseres af CYP3A4 24. Angiv indikationer for glukokortikoider 25. Beskriv iatrogen Cushing og angiv øvrige bivirkninger hos patienter i behandling med glukokortikoider. 26. Angiv kontraindikationer/ forsigtighedsregler i forhold til at administrere glukokortikoider. Modullitteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 31

32 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Antibiotika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. Læringsaktivitet (1 lektion) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende antibiotika. Forberedelse inden lektionen. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: Antibiotika 1. Definer bakteriostatisk og baktericid. 2. Angiv, hvad der forstås ved smalspektrede og bredspektrede antibiotika. 3. Redegør for antibiotikas virkningsmekanismer på bakterien. Angiv eksempler på lægemidler indenfor hver gruppe. 4. Forklar, hvordan og hvorfor man laver resistensbestemmelse på prøvemateriale fra patienter. 5. Redegør for, hvordan resistens kan opstå i bakterier, og hvordan resistensen kan videreføres til andre bakterier. 6. Forklar, hvordan man kan mindske risikoen for udviklingen af resistente bakteriestammer ved behandling med antibiotika. 7. Angiv eksempler på bivirkninger, som ses i forbindelse med anvendelse af antibiotika 8. Lav en tabel, som giver et overblik over de forskellige typer antibiotikas indikation, virkningsmekanisme, bivirkninger og interaktioner (β lactamer, makrolider, tetracykliner, chloramphenicol, aminoglykosider, fluorquinoloner). University College Lillebaelt 32

33 Studieplan Modul 10 Farmakologi Modullitteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 33

34 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Respirationspræparater Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. Mål Mål der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. Læringsaktivitet (2 lektioner) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til lidelser i luftvejene. Forberedelse inden lektionerne. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Angiv, hvilke mål der er for behandling af astma 2. Angiv, hvordan astmapatienter kan måle effekten af deres behandling. 3. Forklar, hvorfor man foretrækker behandling med lægemidler til inhalation frem for systemisk tabletbehandling ved astmabehandling. 4. Angiv, hvilke inhalationssystemer, der kan anvendes til lægemidler, som anvendes mod astma. Angiv fordele og ulemper ved de forskellige systemer 5. Beskriv β 2 -agonisters virkningsmekanisme, indikationer, bivirkninger, forsigtighedsregler og mulige interaktioner. Forklar herunder, hvorfor korttidsvirkende β 2 -agonister er førstevalg. 6. Beskriv inhalations glukokortikoiders virkningsmekanisme, indikationer og bivirkninger 7. Beskriv virkningsmekanismen for leukotrienreceptorantagonister. Herunder forklares, hvad der forstås ved antagonist. 8. Forklar, hvorfor teofyllin ikke er førstevalg ved behandling af astma (få hjælp vha Antikolinergika hæmmer parasympaticus. Forklar, hvordan dette kan udnyttes i behandling af astma, og hvilken bivirkning det kan medføre. University College Lillebaelt 34

35 Studieplan Modul 10 Farmakologi 10. Beskriv virkningsmekanismen for cromoner og forklar, hvorfor cromonerne ikke kan anvendes ved akutte anfald af astma 11. Angiv, hvordan man kan finde frem til det antigen, som udløser atopisk astma. 12. Forklar, hvordan man anvender hyposensibilisering som behandlingsform ved allergi 13. Forklar, hvorfor man som sygeplejerske skal observere patienter, som er blevet behandlet med allergenekstrakter og angiv hvad du vil observer i forhold til. 14. Beskriv virkningen af antihistaminer. 15. Angiv mulige interaktioner for antihistaminer 16. Forklar, hvornår det vil være velvalgt at anvende henholdsvis ekspektorantia og hostestillende midler. Modullitteratur Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 35