Skjern Fjernvarme. Udvidelse af forsyningsområde - Ganeråparken. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Transkript

1 Skjern Fjernvarme iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Juli 2017

2 Projektansvarlig Skjern Fjernvarme er ansvarlig for projektet. Skjern Fjernvarme A.m.b.a. Kongevej Skjern Kontaktpersoner: Driftsleder: Karsten Lund Jørgensen Telefon: Mail: Hjemmeside: Nærværende projektforslag er udarbejdet af Dansk Fjernvarmes Projektselskab A.m.b.a. Merkurvej Kolding Telefon: dfp@dfp.dk Ved projektleder Kim Søgaard Clausen Telefon: Mobil: ksc@dfp.dk Udarbejdet af: KSC Kontrolleret af: SHO Godkendt af: KSC 2

3 Indholdsfortegnelse 1 KONKLUSION REDEGØRELSE FOR PROJEKTET INDLEDNING FORMÅL INDSTILLING ORGANISATION PROJEKTETS GENNEMFØRELSE FORHOLD TIL VARMEPLANLÆGNING OG ANDEN LOVGIVNING VARMEPLANLÆGNING FYSISK PLANLÆGNING ANDEN LOVGIVNING FORBRUGERTILSLUTNING ANDRE FORHOLD BERØRTE PARTER JORDBUNDSUNDERSØGELSER AREALAFSTÅELSER OG SERVITUTPÅLÆG STYRINGSMIDLER TILKNYTTEDE PROJEKTER NORMER OG STANDARDER M.V BESKRIVELSE AF PROJEKTET HOVEDDISPOSITION VARMEBEHOV LEDNINGSANLÆG TEKNISKE SPECIFIKATIONER OVERSLAG OVER ANLÆGSUDGIFTER KONSEKVENSBEREGNINGER BRUGERØKONOMI SELSKABSØKONOMI SAMFUNDSØKONOMI Bilag: 1. Områdeafgrænsning 2. Forslag til ledningstracé (Fjernvarme) 3. Selskabsøkonomi 4. Samfundsøkonomiske brændsels-, investerings- og driftsudgifter 5. Samfundsøkonomiske emissionsudgifter 6. Samfundsøkonomisk afgiftsprovenu 7. Ledningstracé (Naturgas) 3

4 1 Konklusion Skjern Fjernvarme ønsker at udvide deres forsyningsområde således at 48 nyudstykninger kan tilbydes fjernvarme. Projektet udviser en positiv samfundsøkonomi på kr. i forhold til alternativet individuel naturgas, som er den billigste af de undersøgte alternativer. Projektet udviser ligeledes positiv selskabsøkonomi. Den positive selskabsøkonomi vil være med til at sikre en billig fjernvarmepris og vil komme alle forbrugere i Skjern Fjernvarmes forsyningsområde til gode. Der er positiv brugerøkonomi i projektet overfor de to alternativer. Dermed ønsker Skjern Fjernvarme at få dette projektforslag godkendt med afsæt i følgende: Positiv samfundsøkonomi, der er robust over for ændringer i beregningsforudsætninger God selskabsøkonomi, der vil komme de eksisterende fjernvarmeforbruger i Skjern Fjernvarmes forsyningsområde til gode God brugerøkonomi, der vil sikre en billig varmepris for de forbrugere nærværende projektforslag omhandler. 4

5 2 Redegørelse for projektet 2.1 Indledning Skjern Fjernvarme forsyner i dag forbrugere med fjernvarme. Fjernvarmen er hovedsageligt produceret på værkets fliskedel, samt fra overskudsvarme fra Skjern Papirfabrik. Skjern Fjernvarme råder også over naturgaskedler og en naturgasmotor. Gaskedlerne benyttes i spids- og reservelast, mens motoren bruges ved høje elpriser, hvilket for tiden er meget sjældent. Skjern Fjernvarme råder over en forholdsvis ny fliskedel, som er fra Derudover er den overskudsvarme, som bliver købt fra Skjern Papirfabrik baseret på damp fra deres fliskedel, som blev sat i drift i Der er altså tale om forholdsvis nye produktionsanlæg i Skjern Fjernvarmes forsyningsområde og tilmed baseret på vedvarende energi i form af biomasse. Størstedelen af fjernvarmen fra Skjern Fjernvarme er således baseret på miljøvenlig og konkurrencedygtig varmeproduktion. Dette projektforslag omhandler udvidelse af Skjern Fjernvarmes forsyningsområde således at 48 boliger ved Ganeråparken kan forsynes med fjernvarme når de bliver bygget. Området kan ses på figur 1 og bilag 1. I Ringkøbing Skjern Kommunes Kommuneplan er der et afsnit om varmeforsyning. Overordnet er visionen at alle bygninger i kommunen forsynes med varme produceret på vedvarende energi. Byrådet i Ringkøbing Skjern Kommune har bl.a. følgende mål indenfor varmeforsyning: At varmeforsyning indgår som en del af kommunens vision om at være selvforsynende med vedvarende energi i Det betyder, at byrådet vil arbejde for, at fjernvarmeproduktionen omlægges fra fossile brændsler (primært naturgas) til vedvarende energiformer At hele varmeforsyningsområdet, både kollektiv forsyning og individuel opvarmning, omlægges til vedvarende energiformer Nærværende projektforslag spiller rigtig godt sammen med Byrådets mål. Skjern Fjernvarme er, som beskrevet, hovedsageligt baseret på varmeproduktion fra vedvarende energikilder. Generelt oplever fjernvarmeforbrugere en stor komfort, driftssikkerhed og forsyningssikkerhed. Forbrugerne behøver aldrig at bekymre sig om varmeinstallationen, om brændselskøb, om leverandøraftaler m.m. Denne tryghed og komfort, der er ved fjernvarme, får ofte potentielle forbrugere til at vælge fjernvarme, uanset at en træpillekedel, en varmepumpe eller anden varmeinstallation kan levere varmen til nogenlunde samme pris. 5

6 Figur 1: Matrikelkort over området for den nye lokalplan, som også er områdeafgrænsningen for dette projektforslag. 2.2 Formål et har til formål at belyse forholdene ved følgende: Udvidelse af Skjern Fjernvarmes forsyningsområde og ændring af områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas i Ganeråparken (se figur 1). Etablering af hoved-, gade- og stikledninger til udvidelsesområdet. 6

7 Dermed skal projektforslaget danne grundlag for myndighedernes behandling og godkendelse af projektet i henhold til gældende lovgivning. 2.3 Indstilling Skjern Fjernvarme ansøger herved Ringkøbing Skjern Kommune om behandling og godkendelse af nærværende projektforslag efter: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 523 af 22. maj Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af 24. juni Organisation I projektfasen bistås Skjern Fjernvarme af Dansk Fjernvarmes Projektselskab. 2.5 Projektets gennemførelse En foreløbig tidsmæssig vurdering af projektets realisering angives herunder. et fremsendes til Ringkøbing Skjern Kommune, d. 30. juni et tilrettes dialog mellem kommunen og rådgiver primo juli. et behandles d. 8. august af Teknik- og Miljøudvalg Offentlighedsfase for varmeprojekt 18. august 15. september Behandling af bemærkninger fra offentlighedsfase 15. september 13. oktober Endelig vedtagelse Teknik- og Miljøudvalg d. 7. november Detailprojektering og udbud forventes udført september-oktober Anlægsarbejdet startes op ultimo oktober 2017 Kommerciel drift forventes primo Detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale kan evt. startes op før projektgodkendelse. Etablering af ledningsanlægget kan foretages umiddelbart efter projektforslagets godkendelse. 7

8 3 Forhold til varmeplanlægning og anden lovgivning 3.1 Varmeplanlægning I øjeblikket er området udlagt til naturgas og der forelægger et godkendt projektforslag fra d. 22. juni 2006 i den tidligere Skjern Kommune. Godkendelse af projektforslaget indebærer, at Skjern Fjernvarme har forsyningspligten i området og dermed bortfalder forsyningspligten for naturgasselskabet. Skjern Fjernvarme ønsker ikke at stille krav om tilslutnings- og forblivelsespligt til fjernvarmen. Det er således frivilligt om, ejendommene vil tilsluttes fjernvarme. Der henvises endvidere til Kommuneplan for Ringkøbing Skjern Kommune. Lokalplanen for området er ved at blive revideret og nærværende projektforslag er udarbejdet i dialog med Ringkøbing Skjern Kommunes planlægningsafdeling. 3.2 Fysisk planlægning Ledningsanlægget anlægges som udgangspunkt i offentligt vej- og fortovsanlæg. Ledningsanlægget placeres, således at respektafstand til eksisterende el-, vand- og spildevandsledninger overholdes. Igennem området løber Ganer Å, som er et beskyttet vandløb. Ledningsarbejdet skal krydse Ganer Å, se evt. bilag 2. Det vurderes at ledningsarbejdet ikke har nogen betydning for fredningsområdet. 3.3 Anden Lovgivning Ledningsanlægget er omfattet af Bekendtgørelse om samordning af miljøvurderinger og digital selvbetjening m.v. for planer, programmer og konkrete projekter omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), BEK nr. 447 af 10. maj Her henvises til Screening af Forslag til Lokalplan nr. 417 for et område til boligformål ved Ganeråparken, Skjern. 3.4 Forbrugertilslutning Det nye ledningsanlæg etableres, så samtlige potentielle forbrugere i hele området kan forsynes med fjernvarme. Stikledninger etableres i takt med tilslutningsfrekvensen. 8

9 4 Andre forhold 4.1 Berørte parter I forbindelse med projektet, vil der blive udvekslet de nødvendige informationer mellem Skjern Fjernvarme, Ringkøbing Skjern Kommune m.fl. Før igangsættelse af anlægsfasen skal de trafikale forhold planlægges i samarbejde med de kommunale vejmyndigheder. et skal sendes i høring hos berørte parter. Idet ledningsanlægget etableres i offentlige vejanlæg, og ikke etableres i frednings- eller naturbeskyttelsesområder, vurderes følgende at være berørt part: Ringkøbing Skjern Kommune HMN Naturgas Berørte lodsejere, der skal pålægges servitutter, er ligeledes høringsberettiget. Som udgangspunkt skal ingen lodsejere pålægges servitutter. 4.2 Jordbundsundersøgelser De nødvendige jordbundsundersøgelser udføres i forbindelse med detailprojekteringen. Overskydende vejjord håndteres i henhold til jordforureningsloven. 4.3 Arealafståelser og servitutpålæg Der skal ikke ske arealafståelser i forbindelse med projektet. 4.4 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. 4.5 Tilknyttede projekter Der er ikke tilknyttet øvrige projekter. 4.6 Normer og standarder m.v. Ved projekteringen og udførelsen af ledningsanlægget skal alle relevante, gældende danske normer, standarder, reglementer m.v. udarbejdet af Ingeniørforening i Danmark (IDA), Dansk Standardiseringsråd (DS) m.fl. overholdes. 9

10 5 Beskrivelse af projektet 5.1 Hoveddisposition Skjern Fjernvarme ønsker at tilbyde fjernvarme til Ganeråparken (se områdeafgrænsning på bilag 1), hvor der skal opføres 48 nye boliger. 40 af boligerne opføres som enfamiliehuse, men de resterende otte opføres som rækkehuse. Projekt Alle boliger i området forsynes med fjernvarme. Der anlægges en hovedledning med stikledninger til hver enkelt af de 48 boliger. Hovedledningen tilsluttes eksisterende ledningsnet, som illustreret på bilag 2. Alternativ individuel naturgas Alle boliger i området forsynes med naturgas. Der anlægges en hovedledning med stikledninger til hver enkelt af de 48 boliger. Hovedledningen tilsluttes eksisterende ledningsnet. Alternativ jordvarmepumper Alle boliger i området forsynes med jordvarmepumper. 5.2 Varmebehov Det samlede boligareal for boligerne er m 2. Energibehovet er beregnet ud fra erfaringstal. Energibehovet til enfamiliehusene ligger på 69 kwh/m 2, mens rækkehusene ligger gennemsnitligt på 75 kwh/m 2. Det samlede energibehov (varmesalg) er 472,5 MWh/år. Dertil skal tillægges nettab i gade- og stikledninger. Boligtype Bebygget areal [m2] Energibehov [MWh] Energibehov [kwh/m2] Antal Samlet energibehov [MWh] Enfamilie , ,5 Rækkehuse 100 7, Samlet 472,5 Tabel 1: Boligareal og energiforbrug for boligerne omfattet af nærværende projektforslag. 5.3 Ledningsanlæg Det nye ledningsanlæg er dimensioneret ud fra nøgletal. Den estimerede belastning på hver enkel ledningsstrækning er korrigeret for samtidighed. Samtidighedsfaktoren for de forskellige ledningsstrækninger er bestemt ud fra erfaringstal. I tabel 2 ses kanalmeter hoved- og stikledninger, der skal etableres ved en udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet. Anlægsudgifter til det nye ledningsanlæg er estimeret ud fra erfaringspriser. Anlægsudgiften på stikledninger baseret på reelle udgifter for Skjern Fjernvarme. 10

11 Varmetabet er beregnet for nye serie 3 rør med et temperatursæt på 60/30 C (jf. Skjern Fjernvarmes tekniske bestemmelser). Anlægsudgifter Længde varmeværket [kanalmeter] Samlet pris [kr.] Hovedledning Stikledning Underpresning Total Tabel 2: Fjernvarmehoved- og stikledninger, estimeret anlægspris. Anlægspris er ekskl. moms. I tabel 3 ses kanalmeter hoved- og stikledninger, der skal etableres ved forsyning med naturgas. Anlægsudgifter til det nye ledningsanlæg er estimeret ud fra erfaringspriser. Anlægsudgifter Længde gasselskabet [kanalmeter] Samlet pris [kr.] Hovedledning Stikledning Underpresning Total Tabel 3: Naturgashoved- og stikledninger, estimeret anlægspris. Anlægspris er ekskl. moms. 5.4 Tekniske specifikationer Produktionsanlæg i Skjern Fjernvarmes bestykning, som er relevante for nærværende projektforslag er angivet i nedenstående tabel: Bestykning Varmevirkningsgrad Ny gaskedel 105% Fliskedel 111% Tabel 4: Produktionsanlæg i Skjern Fjernvarmes bestykning relevante for nærværende projektforslag. Der er regnet med drift og vedligeholdelsesudgifter på 8 kr./mwh-varme på naturgaskedlen og 41 kr./mwh-varme på fliskedlen. 5.5 Overslag over anlægsudgifter I tabel 5 ses anlægsinvesteringer for projektet og alternativet. 11

12 Fjernvarme Ledningsanlæg Forbrugeranlæg Samlet pris Hovedledning [kr.] Stikledninger [kr.] Krydsning Ganer Å [kr.] Fjernvarmeunits [kr.] Energibesparelse [kr.]* Samlet pris [kr.] Naturgas Ledningsanlæg Forbrugeranlæg Samlet pris Hovedledning [kr.] Stikledninger [kr.] Krydsning Ganer Å [kr.] Naturgaskedler [kr.] Samlet pris Jordvarmepumper Antal Pris pr. stk. [kr.] Samlet pris [kr.] Enfamiliehuse Samlet pris Tabel 5: Anlægsinvesteringer for projekt og alternativ, fordelt mellem fjernvarmeselskabet, naturgasselskab og forbrugere. Alle priser er ekskl. moms. * Energibesparelsen ved fjernvarmeselskabet er forskellen mellem serie 3 og serie 2 rør. Prisen på energibesparelser er vurderet til 0,35 kr./kwh. Projekt Anlægsinvesteringen for hoved- og stikledninger er estimeret til kr. Investeringen inkluderer rør-, smede- og gravearbejde. I de samfundsøkonomiske beregninger indregnes en scrapværdi for ledningsanlægget svarende til 3/5 af anlægsinvesteringen i det fjernvarmeledninger har en dokumenteret levetid på minimum 50 år. Investeringer til interne anlæg hos forbrugerne er estimeret til kr. Priserne er baseret på angivne priser i Teknologikataloget. Samlet investering for brugernes tilslutning til fjernvarme er kr. ekskl. moms. Alternativ individuel naturgas Anlægsinvesteringen for hoved- og stikledninger er estimeret til kr. Investeringen inkluderer rør-, smede- og gravearbejde. I de samfundsøkonomiske beregninger indregnes en scrapværdi for ledningsanlægget svarende til 3/5 af anlægsinvesteringen i det gasledninger forudsættes samme levetid som fjernvarmerør på minimum 50 år. Investeringer til interne anlæg hos forbrugerne er estimeret til kr. Priserne er baseret på angivne priser i notat fra HMN. Samlet investering for brugernes tilslutning til naturgas er kr. ekskl. moms. 12

13 Alternativ jordvarmepumper Anlægsinvesteringen for jordvarmepumper til alle 48 boliger er kr. Priserne er baseret på angivne priser i Teknologikataloget. 6 Konsekvensberegninger 6.1 Brugerøkonomi De brugerøkonomiske konsekvenser af projektet og alternativet er belyst i det følgende. Omkostningerne til fjernvarme er beregnet ud fra Skjern Fjernvarmes takstblad. Her er både opført priser for fast og variabelt bidrag, samt for tilslutning til fjernvarme. Naturgaspriser og tariffer er hentet fra HMNs hjemmeside samt fra Elpriser og tariffer er hentet fra Dog er PSO-tariffen ikke medtaget, da denne udfases over en årrække. I tabel 6 kan det ses, at varmeproduktion med fjernvarme er billigere end varmeproduktion med naturgas og jordvarmepumper over en 20-årig periode. Opvarmningsform Årlige brugerudgifter til opvarmning Variable omkostninger [kr.] Faste omkostninger [kr.] Årlig udgift [kr.] Investering [kr.] Samlet udgift over 20 år [kr.] Enfamiliebolig - Fjernvarme Enfamiliebolig - Naturgas Enfamiliebolig - Varmepumpe Rækkehus - Fjernvarme Rækkehus - Naturgas Rækkehus - Varmepumpe Tabel 6: Brugerøkonomiske resultater Alle priser er inkl. moms. Generelt oplever fjernvarmeforbrugere en stor komfort, driftssikkerhed og forsyningssikkerhed. Forbrugerne behøver ikke at bekymre sig om varmeinstallationen, om brændselskøb, om leverandøraftaler m.m. Denne tryghed og komfort, der er ved fjernvarme, får ofte potentielle forbrugere til at vælge fjernvarme, uanset at en træpillekedel, en varmepumpe eller anden varmeinstallation kan levere varmen til nogenlunde samme pris. 6.2 Selskabsøkonomi Der er foretaget en beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved realisering af projektet. De selskabsøkonomiske beregninger er udført over en 20-årig betragtningsperiode og kan findes i bilag 3 13

14 Følgende forudsætninger danner baggrund for de selskabsøkonomiske beregninger: Nyt ledningsanlæg afskrives over 30 år. Lånerenten vælges til 2,5 % Boliger tilsluttes i år 1 til 7. Det kan ses i bilag 3 at der vil være et positivt årligt dækningsbidrag efter år 1, samt resten af betragtningsperioden med et samlet overskud på kr. efter 20 år. Skjern Fjernvarme er et forbrugerejet fjernvarmeselskab så den positive selskabsøkonomi vil komme alle forbrugere i Skjern Fjernvarme forsyningsområde til gode. 6.3 Samfundsøkonomi De samfundsøkonomiske beregninger bygger på: Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet 2017 Beregningsforudsætninger dateret maj De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er valgt en betragtningsperiode fra De samfundsøkonomiske omkostninger ved reference og projekt tilbagediskonteres til en nutidsværdi ved en kalkulationsrente på 4%, jf. Energistyrelsens beregningsforudsætninger. Der regnes med gældende afgifter jf. lovteksterne. Der er foretaget en såkaldt marginalbetragtning, hvor der fokuseres på de forhold, der ændres som følge af projektet. Forhold, der ikke påvirkes som følge af projektet, indgår ikke i beregningerne. Eksempelvis administration, renter og afdrag på eksisterende lån m.m. Resultatet udgøres af forskellen mellem de tre sæt beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i udgifterne, samt i energi- og miljøforhold ved gennemførelse af projektet. Resultaterne kan kun anvendes til at sammenligne økonomien i de to scenarier Energi og miljø Vurderingen på de energi- og miljømæssige konsekvenser er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens retningslinjer for evaluering af varmeforsyningsprojekter. [2017] CO2 (tons) CH4 (kg) N2O (kg) SO2 (kg) NOx (kg) PM2,5 (kg) Emissioner, Fjernvarme 5,7 3,2 1,2 3,1 28,6 2,8 Emissioner, Naturgas 20,2 0,4 0,4 0,2 8,6 0,0 Emissioner, Jordvarmepumpe 0,0 3,1 0,1 3,2 7,2 0,2 14

15 Tabel 7: Emissioner i år 2017 for henholdsvis projektet og referencen. I tabel 7 kan emissionerne fra projektet og de to alternativer ses i år I bilag 5 er vist emissioner ved varmeproduktion over den 20-årige beregningsperiode Beregningsresultater Som det fremgår af bilagene 4-6 viser den samfundsøkonomiske analyse ud fra Energistyrelsens forudsætninger en fordel for projektet, som det ligeledes fremgår tabel 8. Den samlede sum i kolonnen I alt fremkommer ved at summere kolonnerne Brændsel, Investering + D&V og Emissioner og herefter fratrække 20 % af værdien i kolonnen Afgiftsprovenu i henhold til Energistyrelses Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Brændsel Investering og drift Emissioner Afgiftsprovenu (20 % modregnes) I alt Projekt - Fjernvarme (kr.) Projekt - Naturgas (kr.) Projekt - Jordvarmepumper (kr.) Projektfordel vs. Naturgas Projektfordel vs. Varmepumper Tabel 8: Nutidsværdier af samfundsøkonomiske omkostninger ved projekt og alternativer. Alle priser er ekskl. moms Følsomhedsanalyse I en vurdering af de samfundsøkonomiske omkostninger ved et projekt skal indgå en følsomhedsanalyse, der illustrerer projektets følsomhed over for ændringer i de givne forudsætninger. På figur 2 ses følsomheden ved ændring i anlægsinvesteringen ved projektet og referencen (Alle udgifter illustreret i tabel). På figur 3 ses følsomheden ved ændring af brændselspris/elpris ved projektet og alternativerne. Det kan ses, at projektet er meget robust over for ændringer i anlægsinvesteringen og ændringer i brændselspriser. 15

16 Tusinde Tusinde Skjern Fjernvarme Juli 2017 Ændring investering % -10% 0% 10% 20% Projekt - Fjernvarme (kr.) Projekt - Naturgas (kr.) Projekt - Jordvarmepumper (kr.) Figur 2: Følsomhed, investeringer ved projektet og alternativer. Alle priser er ekskl. moms Ændring brændselspris % -10% 0% 10% 20% Projekt - Fjernvarme (kr.) Projekt - Naturgas (kr.) Projekt - Jordvarmepumper (kr.) Figur 3: Følsomhed, brændselspriser ved projektet og alternativer. Alle priser er ekskl. moms. 16

17 Skjern Fjernvarme Arealanvendelset: Bilag 3 Lokalplan For et område til boligformål ved Ganeråparken i Skjern 1138 m² 896 m² 940 m² m² 852 m² m² 28ad 864 m² m² 866 m² 914 m² m² 953 m² 982 m² 9d m² 861 m² 964 m² m² 14 28ac 9f m² m² 893 m² 1045 m² 9g 1064 m² 13 9h 9v m² 12 9d m² 10 17n 1122 m² m² 985 m² 9 9i m² 9k 36 9ag 9af 9u 1091 m² x 1360 m² y 7 9ah 9ae m² 927 m² 1052 m² 917 m² m² 886 m² 9l 9t 9z 9m 9s m² 9ai 909 m² 300 m² 9æ 9n 17s 17y 17z 17æ 17ø 17aa 17ab 17r 17ac 9q 9aa 346 m² 43 17c 9ø m² 9ac 9r ad 401 m² 996 m² m² 17v 17x 25gn 17t 9ab 9am 9al9ak 9o 9p 9e m² m² m² m² 26ak 26b 26al 26ax 26ay Signatur: Lokalplangrænse Mål: 1 : 3000 DFP Bilag 1 Områdeafgrænsning 26n

18 Skjern Fjernvarme DFP Bilag 2 - Forslag til ledningstracé (Fjernvarme)

19 Skjern Fjernvarme Skjern Fjernvarme Ganeråparken Varmeproduktionspris: 301 kr./mwh Afskrivningsperiode 30 År Rente 2,50% Selskabsøkonomi Hovedledning (inkl. krydsning Ganer Å) [kr.] Stikledninger (inkl. energibesparelse) [kr.] Samlede anlægsudgifter [kr.] Antal tilsluttede boliger Areal pr. bolig [m2] Varmebehov alle boliger [MWh] Varmetab hovedledninger [MWh] Varmetab stikledninger [MWh] Varmeproduktion ab værk [MWh] Varmeproduktion [kr.] Afskrivning over 30 år [kr.] Gæld [kr.] Forrentning [kr.] Årlige udgifter i alt [kr.] Nuværende indtægter Fast betaling Forbrugsbidrag Tilslutningsbidrag Stikledningsbidrag Årlige driftsindtægter i alt [kr.] Årligt dækningsbidrag til værket [kr.] Akkumuleret dækningsbidrag til værket [kr.] DFP Bilag 3 Selskabsøkonomi

20 Skjern Fjernvarme Skjern Fjernvarme Ganeråparken Beregningsforudsætninger Investerings- og driftsudgift Produktionsfordeling Virkningsgrader Antal MWh 473 pr. år Fjernvarme Naturgas Varmepumper Ny gaskedel 25% El Varme Antal GJ pr. år Investeringspris (kr.) Fliskedel 75% Ny gaskedel 0% 105% Ledningstab ved fjernvarme (GJ) 301 pr. år Levetid (år) Fliskedel 0% 111% Kalkulationsrente 4,0% pr. år Drift og vedligehold (kr./bolig)* Reinvestering (kr.) Drift og vedligehold Naturgaskedel individuel 100% Nettoafgiftsfaktor 1,17 Scrapværdi kr./mwh Jordvarmepumpe 355% * Data fra HMN og Teknologikatalog Ny gaskedel 8 Fliskedel 41 Frekvens for tilslutning til fjernvarme Tilslutning af forbrugere, BOLIG Antal tilsluttede forbrugere, BOLIG Investeringsomkostninger [kr.] Investering fjernvarme Investering naturgas Investering jordvarmepumper I fjernvarme- og naturgasscenariet er der indregnet scrapværdi på ledningsanlægget i år 2037, svarennde til 3/5 af anlægsinvesteringen i ledningsanlægget. Varmebehov fjernvarme [MWh] Varmebehov fjernvarme Ledningstab ved fjernvarme Varmebehov naturgas [MWh] Varmebehov naturgas Varmebehov jordvarmepumper [MWh] Varmebehov jordvarmepumper Brændselspris pr. energienhed [kr./energienhed] Flis (kr./gj) Naturgas til fjernvarme (kr./gj) El til individuel opvarmning (kr./mwh) Naturgas til individuel (kr./gj) 48,3 48,2 48,1 51,4 54,7 57,8 60,8 63,5 66,3 68,9 71,5 73,9 76,3 78,1 79,8 81,4 83,0 84,5 85,4 86,1 Inflation Brændselspris pr. år (inkl. nettoafgiftsfaktor) [kr./år] Projekt - Fjernvarme (kr./år) Projekt - Naturgas (kr./år) Projekt - Jordvarmepumper (kr./år) Investeringsudgift + D&V pr. år (inkl. nettoafgiftsfaktor) [kr./år] Projekt - Fjernvarme (kr./år) Projekt - Naturgas (kr./år) Projekt - Jordvarmepumper (kr./år) Nutidsværdi af brændsel-, investerings- og driftsudgifter over 20 år [kr.] Brændsel Investering og drift I alt Projekt - Fjernvarme (kr.) Projekt - Naturgas (kr.) Projekt - Jordvarmepumper (kr.) Beregningen bygger på Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj DFP Bilag 4 Samfundsøkonomiske brændsels-, investerings- og driftsudgifter

21 Skjern Fjernvarme Skjern Fjernvarme Ganeråparken Beregningsforudsætninger Emissionskoefficienter Produktionsfordeling Virkningsgrader Varmebehov [MWh] 473 pr. år CO 2 (kg/gj) CH 4 (g/gj) N 2O (g/gj) SO 2 (g/gj) NO x (g/gj) PM 2,5 (g/gj) Ny gaskedel 25% El Varme Varmebehov [GJ] pr. år Naturgas Kedel 57,1 1,0 1,0 0,4 33,0 0,1 Fliskedel 75% Ny gaskedel - 105% Ledningstab ved fjernvarme (GJ) 301 pr. år Flis Kedel 0,0 11,0 4,0 11,0 90,0 10,0 Fliskedel - 111% Kalkulationsrente 4,0% pr. år Nettoafgiftsfaktor 1,17 Naturgas Individuel 57,1 1,0 1,0 0,4 24,3 0,1 Naturgaskedel 100% Jordvarmepumpe 355% Varmebehov fjernvarme [MWh] Varmebehov fjernvarme Ledningstab ved fjernvarme Samlet varmeproduktion ved fjernvarme Varmebehov naturgas [MWh] Varmebehov naturgas Varmebehov jordvarmepumpe [MWh] Varmebehov jordvarmepumpe Emissionskoefficienter, gennemsnitsel til varmepumpe CH 4 (g/mwh) N 2O (g/mwh) 3,2 3,2 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 4,3 SO 2 (g/mwh) NO x (g/mwh) PM 2,5 (g/mwh) 5,6 5,5 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Emissioner, Fjernvarme CO 2 (tons) 5,7 11,3 17,0 19,8 22,7 25,5 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 27,2 CH 4 (kg) 3,2 6,4 9,6 11,2 12,8 14,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 N 2O (kg) 1,2 2,5 3,7 4,3 4,9 5,5 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 5,9 SO 2 (kg) 3,1 6,3 9,4 11,0 12,6 14,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 15,1 NO x (kg) 28,6 57,3 85,9 100,2 114,6 128,9 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 137,5 PM 2,5 (kg) 2,8 5,7 8,5 9,9 11,3 12,7 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 13,6 Emissioner, Naturgas (individuel forsyning) CO 2 (tons) 20,2 40,4 60,7 70,8 80,9 91,0 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 97,1 CH 4 (kg) 0,4 0,7 1,1 1,2 1,4 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 N 2O (kg) 0,4 0,7 1,1 1,2 1,4 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 SO 2 (kg) 0,2 0,3 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 NO x (kg) 8,6 17,2 25,8 30,1 34,4 38,8 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 41,3 PM 2,5 (kg) 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Emissioner, Jordvarmepumper (individuel forsyning) CO 2 (tons) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 CH 4 (kg) 3,1 5,9 9,3 10,9 12,4 14,0 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 14,9 N 2O (kg) 0,1 0,2 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 SO 2 (kg) 3,2 4,5 6,9 8,1 9,2 10,4 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 11,1 NO x (kg) 7,2 14,0 21,0 24,5 28,0 31,5 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 33,6 PM 2,5 (kg) 0,2 0,3 0,5 0,6 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Værdi af emissioner, Fjernvarme [kr./enhed] CO 2 (kr./tons) CH 4 (kr./kg) N 2O (kr./kg) SO 2 (kr./kg) NO x (kr./kg) PM 2,5 (kr./kg) Inflation Værdi af emissioner, (individuel forsyning) [kr./enhed] CO 2 (kr./tons) CH 4 (kr./kg) N 2O (kr./kg) SO 2 (kr./kg) NO x (kr./kg) PM 2,5 (kr./kg) Inflation Værdi af emissioner [kr./år] Projekt - Fjernvarme [kr./år] Projekt - Naturgas [kr./år] Projekt - Jordvarmepumper [kr./år] Nutidsværdi over 20 år [kr.] Projekt - Fjernvarme [kr.] Projekt - Naturgas [kr.] Projekt - Jordvarmepumper [kr.] Beregningen bygger på Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2017 DFP Bilag 5 Samfundsøkonomiske emissionsudgifter

22 Skjern Fjernvarme Skjern Fjernvarme Ganeråparken Beregningsforudsætninger Produktionsfordeling Virkningsgrader Antal MWh 473 pr. år Ny gaskedel 25% El Varme Antal GJ pr. år Fliskedel 75% Ny gaskedel - 105% Kalkulationsrente 4,0% pr. år Fliskedel - 111% Nettoafgiftsfaktor 1,17 Brændværdi flis: 2,6 MWh/ton Naturgaskedel individuel - 100% Brændværdi naturgas: 11 kwh/nm 3 Jordvarmepumpe - 355% Afgifter Naturgaskedel 2017 Energiafgift inkl. refusion 46,00 kr./gj CO 2 afgift inkl. refusion 13,70 kr./gj NO X afgift 0,80 øre/nm 3 Samlet afgiftsprovenu (brændsel) 205,41 kr./mwh Fliskedel 2017 NO X afgift 0,50 kr./gj Samlet afgiftsprovenu 1,80 kr./mwh Naturgaskedler (individuel) 2017 Energiafgift 218,80 øre/nm 3 CO 2 afgift 38,70 øre/nm 3 NO X afgift 0,80 øre/nm 3 Samlet afgiftsprovenu 234,82 kr./mwh Varmepumper (individuel) 2017 Energiafgift efter reffusion 0,41 øre/kwh Samlet afgiftsprovenu 406,00 kr./mwh Varmebehov fjernvarme [MWh] Varmebehov fjernvarme Ledningstab ved fjernvarme Varmebehov naturgas [MWh] Varmebehov naturgas Varmebehov jordvarmepumper [MWh] Varmebehov jordvarmepumper Afgiftsprovenu 2017 fastprisniveau kr./energienhed Naturgas til fjernvarme (kr./gj) Flis til fjernvarme (kr./gj) Naturgas individuel (kr./gj) El til varmepumpe (kr./mwh) Afgiftsprovenu [kr./år] Projekt - Fjernvarme (kr./år) Projekt - Naturgas (kr./år) Projekt - Jordvarmepumper (kr./år) Nutidsværdi over 20 år [kr.] Projekt - Fjernvarme (kr.) Projekt - Naturgas (kr.) Projekt - Jordvarmepumper (kr.) Eventuel mistet afgiftsprovenu tillægges de samfundsmæssige udgifter ganget en faktor 0,2 (20 %). Beregningen bygger på tal fra Energistyrelsens forudsætninger, maj 2017 DFP Bilag 6 Samfundsøkonomisk afgiftsprovenu

23 Skjern Fjernvarme DFP Bilag 7: Ledningstracé (Naturgas)