Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger

Transkript

1 Overgangsalderen og hvordan den kan påvirke lipo-behandlinger Introduktion Overgangsalderen, også kaldet menopausen eller klimakteriet, er kroppens naturlige overgang fra de fødedygtige år. For kvinder er den det omvendte af puberteten. I løbet af denne periode falder frugtbarheden, og hormonniveauet, der er påkrævet for at muliggøre frugtbarhed og graviditet, begynder naturligt at dale. Symptomer på overgangsalderen, såsom hedeture og uregelmæssige menstruationer, kan forekomme hos kvinder sidst i 30'erne eller i starten af 40'erne. Denne overgangsperiode før fuld menopause (tidspunktet, hvor den allersidste menstruation ophører) kaldes for overgangsalderen og kan typisk vare adskillige år (hos nogle op til 10 år). Det er i denne periode, æggestokkenes hormonproduktion begynder at falde og svinge. I den vestlige verden er den mest typiske aldersramme for overgangsalderen år, og gennemsnitsalderen for sidste menstruation er 51 år. Som regel oplever kvinder, der ryger cigaretter, overgangsalderen betydeligt tidligere end ikke-rygere. I sjældne tilfælde kan en kvindes æggestokke ophøre med at fungere tidligere. Denne tilstand er kendt som præmatur overgangsalder, men regnes ikke for at skyldes aldersprocessen så meget som andre medicinske komplikationer, f.eks. autoimmune sygdomme, sygdom i skjoldbruskkirtlen, diabetes type 1 eller som følge af kemo- eller strålebehandling. Der er mange kilder til yderligere information om symptomer på overgangsalderen, bl.a. på internettet, så dette dokuments hovedfokus vil være, hvordan processen op til og under overgangsalderen kan påvirke det forventede lipo-behandlingsresultat. Fra begyndelsen af overgangsalderen til den sidste menstruation falder mængden af kvindelige hormoner, østrogen og progesteron, og de mandlige hormoner, androgen og testosteron, kan således have en større effekt. Resultatet af disse udsving i hormonbalancen er en uundgåelig tendens mod øget vægt (typisk 0,5-1 kg pr. år) koncentreret omkring maveregionen. Andre påvirkende faktorer kan desuden forværre denne effekt. Eftersom lipo-behandlingen ikke er en 'ødelæggende' behandling, men i stedet beror på at stimulere kroppens egne fedtmobiliseringskanaler til naturligt at frigive lagrede triglycerider på et forudbestemt område, kan overgangsalderens effekt på kroppens hormoner og signalveje påvirke, hvordan individuelle fedtceller responderer til lipobehandlingen. Overgangsalderen.docx Side 1 af 5

2 Hormoner og deres effekt på lipo Østrogen Østrogen er det kvindelige kønshormon, der forårsager månedlig ægløsning. Som kvinder bliver ældre og kommer i overgangsalderen, falder østrogen-niveauet og dermed kvindernes frugtbarhed. Østrogen nedsætter kroppens evne til at producere og forbrænde fedtsyrer efter et måltid, og disse fedtsyrer er derfor mere tilbøjelige til at blive lagret som fedtdepoter. Med dette i mente vil et fald i østrogen-niveauet ikke virke som en dårlig ting, men desværre er det balancen mellem østrogen og progesteron, der har den største indflydelse på fedtlagring. Efterhånden som kvinder ældes, falder mængden af progesteron omkring 120 gange hurtigere end østrogenniveauet, dvs. selvom østrogen-niveauet falder, vil østrogen være det dominerende hormon, og på den måde er hormonet i stand til at udøve sin indflydelse (på samme måde oplever midaldrende mænd et fald i progesteron-niveauet og dermed et fald i mængden af testosteron, som tillader selv relativt små mængder af østrogen i deres kroppe at udøve dominans og forårsage ekstra fedtlagring). Opsving i østrogen-dominans påvirker også skjoldbruskkirtlen (som kontrollerer stofskiftet), forårsager træghed og medfølgende vægtforøgelse samt hæver kroppens insulin-niveau, hvilket som forklaret mere detaljeret senere i denne bulletin forhindrer kroppens celler i at bruge fedt lagret i fedtvæv som energikilde. I de senere stadier af overgangsalderen vil østrogen-dominansen mindskes, efterhånden som hormon-niveauet begynder at falde drastisk. Den manglende østrogen-produktion får kroppen til at lede andetsteds efter hormonet. Desværre kan fedtceller producere østrogen, og derfor arbejder kroppen hårdere på at omdanne kalorier til fedt for at veje op for manglen på østrogen. Der har også været megen bekymring inden for lægevidenskaben om påvirkningen fra miljømæssige østrogener fundet i mad, vand, pesticider, plastik og andre materialer. Disse østrogen-lignende stoffer efterligner østrogens effekt på kroppen og er fedtopløselige, så de kan lagres gennem lang tid. En enorm mængde undersøgelser bliver i øjeblikket foretaget for at kortlægge disse østrogen-lignende stoffers medvirken til den øgede fedme i den vestlige verden. Progesteron Progesteron er fra steroidefamilien af hormoner og produceres hos kvinder i æggestokkene, binyrerne og under graviditeten i moderkagen. Progesteronens rolle er at bistå menstruationscyklussen og graviditet. Fald i dette hormons niveau er typisk relateret til natrium-retention og dermed væskeophobning og 'oppustethed', hvilket kan påvirke opmålinger under fedtreduktions-behandlinger. Androgener Overgangsalderen.docx Side 2 af 5

3 Det generiske udtryk for en hvilken som helst naturlig eller syntetisk forbindelse, som regel et steroide-hormon, der stimulerer eller kontrollerer udviklingen og vedligeholdelsen af maskuline karaktertræk. Det primære og mest velkendte androgen er testosteron. Androgener har ligesom nogle lipider evnen til at lagre fedt ved at blokere de normale signalveje, der støtter adipocyt-funktionen. Det er derfor, mænd typisk har mindre fedtvæv end kvinder. Selvom testosterons rolle i kvinder ikke er fuldt ud afdækket af lægevidenskaben, er hormonet afgjort forbundet til stofskiftet, eftersom hormonet hjælper kroppen med at danne ren muskelmasse ud af fordøjede kalorier. Muskler forbrænder flere kalorier end fedtceller, så øget muskelmasse er lig med et højere basalstofskifte. Som med andre kønshormoner falder testosteron-niveauet efter 20'erne, og muskelmassen reduceres, mens fedtvævet 'vinder frem'. Denne proces sænker basalstofskiftet og kan øge tempoet, hvormed fedt lagres. Insulin-resistens Insulin er et anabolsk hormon, hvis primære rolle er at regulere blodsukker-niveauet. Når vi spiser et måltid, optager kroppen inden for 15 minutter hovedparten af glukosen fra måltidet via tarmene og ind i blodet. Stigningen i blodsukker-niveauet får bugspytkirtlen til at frigive insulin, som bindes til insulin-receptorer i leveren og muskelcellerne og fortæller dem, at de nu skal optage flere aminosyrer og glukose fra blodet, og glycogen- og triglycerid-syntesen aktiveres. Denne insulin-stigning forhindrer også kroppen i at nedbryde lagrede triglycerider i fedtvæv eller glukoneogenese i leveren, mens metabolitterne fra måltidet behandles. Når blodsukker-niveauet er faldet igen, stopper udsivningen af insulin. Hvis insulinen ikke binder til insulin-receptorerne, kan der ske det, at cellerne stimuleres til at mobilisere lagrede triglycerider ud i blodet som frie fedtsyrer, hvilket hæver blodsukker-niveauet og fungerer som energikilde, når kalorier udefra ikke er tilgængelige. En kvindes krop bliver mindre følsom over for insulinens handlinger efter 40-årsalderen. De større fedtdepoter nedregulerer insulin-receptorerne, således at cellerne ikke længere responderer på det normale niveau af insulin i blodet. Dette 'cellesvigt' efterlader sukker, fedt og proteiner i blodstrømmen, så de ikke kan bruges som energi/næring. Dvs. selvom personen spiser fornuftigt, bliver kroppen i bund og grund sulten og lagrer fedt i desperation, især i bughulen (rundt om leveren, tarme og bugspytkirtlen). Dette fedt gør det ekstra svært for insulinen at arbejde og skaber på den måde en ond cirkel. Insulin-resistens sammen med øget fedtlagring omkring maveregionen er ofte et tidligt tegn på udviklingen af diabetes type 2. Det umiddelbare resultat af denne modstand er, at når en kvinde før overgangsalderen indtager kalorier, forbrænder hun måske 700 kalorier og Overgangsalderen.docx Side 3 af 5

4 lagrer 300 som fedt, mens hun efter påbegyndelsen af overgangsalderen ud af de samme kalorier nærmere forbrænder 300 kalorier og lagrer 700 som fedt primært rundt om maveregionen, som hendes androgen-niveau instruerer kroppen til. Konklusion Man kan ikke undgå overgangsalderen eller dens påvirkninger, inkl. tendensen til øget fedtlagring. Når vi lipo-behandler kvinder fra sidst i 30'erne og opad, især de klienter, der ønsker behandling mod en topmave, der ikke var der for 5 år siden, er det vigtigt at medregne den tidlige påvirkning fra hormonsvingninger, som muligvis allerede modarbejder fedtreduktions-behandlingen, når klienten oplyses om behandlingens realistiske resultat. Afhængig af styrken af hormonernes påvirkning på den pågældende klient kan vi opleve: A) at klienten ikke vil respondere helt så godt som forventet efter en behandling, eller B) at klienten vil respondere, men opleve et hurtigere tilbagefald end forventet til vedkommendes vægt/mål fra før behandlingen, sammenlignet med klienter med lignende kropsform i aldersgruppen år. Jo tættere en klient er på at komme ind i overgangsalderen, eller allerede er i/har overstået overgangsalderen, desto sværere er det for lipo at få fedtcellerne til at 'høre' beskeden om at frigøre lagret fedt. Faktisk er kroppen aktivt i gang med at gøre sit bedste for at omdanne overskydende kalorier til ekstra fedt. Hormon-substitutions-behandlinger kan til dels kontrollere overgangsalderens symptomer, men kan ikke fuldt ud vende påvirkningen af kroppen, især ikke vægtforøgelsen. Mange kvinder i hormon-substitutions-behandling siger, at de tager yderligere på i vægt, når de påbegynder hormon-substitutions-behandlingen, men denne vægtforøgelse burde være midlertidig og skyldes primært væskeophobning, der udligner sig efter 4-6 uger. Længerevarende vægtforøgelse under hormonsubstitutions-behandlinger tilskrives som regel andre faktorer såsom trøstespisning. lipo-klienter, som er under hormon-substitutions-behandling, vil altså muligvis ikke opleve det forventede behandlingsresultat, selvom hormon-substitutionsbehandlingen kontrollerer deres øvrige overgangsalder-symptomer. Dermed ikke sagt, at det er bedst at fraråde enhver over 35 år at blive lipobehandlet. Hovedparten af den feedback, vi har fra over 250 lipo-klinikker fra hele verden, indikerer meget tilfredsstillende resultater hos klinikkernes ældre klienter, men disse overvejelser kan udgøre en del af svaret på, hvorfor enkelte klienter ikke vil opleve de forventede resultater. Som en afsluttende bemærkning er det også vigtigt at tage klienternes livsstil og effekten af stress på fedtlagring med i beregningerne af det forventede behandlingsresultat. Et højt eller længerevarende stress-niveau frigør cortisol- Overgangsalderen.docx Side 4 af 5

5 hormoner, som fortæller kroppen, at den skal begynde at lagre fedt. Disse hormoner får kroppen til at tro, at den er i en sulteperiode, og kroppen overbevist om, at den muligvis ikke vil få den normale mængde kalorier i de kommende uger/måneder omdanner derfor alle tilgængelige kalorier til fedt for at sikre en energikilde under den formodede sulteperiode. Så mens vi via lipo har travlt med at fortælle de individuelle fedtceller, at de skal frigive deres indhold, er kroppen som helhed i gang med at øge fedtmængden i direkte strid med fedtreduktions-behandlingen. Overgangsalderen.docx Side 5 af 5