INSPEKTØRMØDE I DRIFTSNET SALUS - DEN 7. NOVEMBER 2017 EFFEKTIV DRIFT

Transkript

1 INSPEKTØRMØDE I DRIFTSNET SALUS - DEN 7. NOVEMBER 2017 EFFEKTIV DRIFT Mikkel Jungshoved BL, DriftsNet

2 Inspektørmøde tirsdag den 7. november 2017, kl Salus Boligadministration amba, Frueløkke 16, 6200 Aabenraa Velkommen og præsentation af dagens tema effektiv drift Salus byder velkommen Dagens program: I de seneste år er der taget mange effektiviseringstiltag, og vi tager pulsen på hvad der virker, og hvad der ikke virker samt hvorfor? Nye regler ved byggeriets aflevering! Hvad skal møderne for 2018 handle om? Orientering og evt.

3 Præsentation af deltagerne! Hvem er jeg? Mikkel Jungshoved Mekaniker Maskinmester DTUs C.V. EBA Greve Bilcenter Ø.K. Regal Maskin Elektro Semco Services Københavns Energi Dong Energy E.ON BL

4 Stadig stor spredning i afdelingers effektivitet Den store midtergruppe har ikke flyttet sig meget Effektivitet forøget 58 pct. Effektivitet uændret Effektivitet reduceret Anm.: Ændring fra 2015 til 2016.

5 Agenda for 1. halvdel af dagens møde Hvor er vi? forslag til løsninger, inspirationskatalog og målstyring Hvor ser i udfordringerne? Hvad skal der til for at nå målet?

6 1. Del ressourcestyring Slagelse Boligselskab samarbejde med HedeDanmark Ønske om bedre Ressourcestyring Opmåling for at skabe viden og overblik Indsamling og bearbejdning af viden og data Udarbejdelse af KPI er og SLA er KPI står for Key Performance Indicator og er en betegnelse for en styringsmekanisme der kan hjælpe afdelingen med at vurdere hvor godt det går med at nå deres mål. KPIér giver således information om hvordan afdelingen performer i forhold til dens mål. SLA står for Service Level Agreement SLA benyttes i stedet for Service Mål, eller en aftale om overholdelse af et bestemt servicemål. Eks. hvor skal græsset være inden det skal slås

7 Slagelse Boligselskab har fået udarbejdet en analyse af HedeDanmark s ANALYSEN

8 Slagelse Boligselskab i dag Ca boliger ca. 50 medarbejdere - 12 i administrationen - 4 i serviceafdelingen - 34 i driften 29 boligafdelinger, beliggende i og omkring Slagelse

9 Den almene sektors udfordringer Grundlæggende udfordring nr. 1 skabe viden om og overblik over de nødvendige grunddata Effektivisering af den almene sektor (8-10 % af drift og adm.) Øget digitalisering og automatisering af processer Ny ledelsesrolle Fra forvalter til udvikler til professionel virksomhedsleder

10 Professionel, transparent & effektiv drift Projektoplæg besluttet af organisationsbestyrelsen i efteråret 2015 Samarbejdsmodel med HedeDanmark Målet for projektet: - Effektivisering - Ensartet service - Mulighed for fleksibilitet De 3 modeller: A. At Slagelse Boligselskabs afdelinger fortsætter deres drift, som den er i dag, med nødvendige justeringer/optimeringer. B. At Slagelse Boligselskab effektiviserer den eksisterende drift og organisering, af bl.a. maskinpark, arbejdsdeling mv. C. At Slagelse Boligselskabs drift effektiviseres i samarbejde med HedeDanmark

11 ANALYSEN De 4 analysefelter ARBEJDETS ORGANISERING - Driftschefer og viceværter ud fra fælles skabelon MASKINPARKEN - Dataoverblik/HD - Gennemgang af hele parken TIDSFORBRUG - Elementbeskrivelser fra HD - Medarbejderseminar - Medarbejdersparring - Kvalitetssikring EFFEKTIV DIGITAL OPMÅLING - Elementbeskrivelser fra HD - Samarbejde med Skel.dk - Droneopmåling - Kvalitetssikring

12 ANALYSEN Arbejdets organisering græs 1 eller græs 3?

13 ANALYSEN Effektiv digital opmåling

14 ANALYSEN Adgang til HD s maskinrum Hvad koster det os i dag? Hvad kan HD gøre det for? Hvad er der af besparelsespotentiale i de 3 modeller? Hvad kræver det af investeringer i de 3 modeller?

15 REFLEKSION & SPØRGSMÅL

16 Work shop Hvordan arbejder i med data i driften, mandetimer,, maskiner, arealer, lejemål, opmåling mv.

17 Hvordan arbejder i med data i driften, mandetimer, maskiner, arealer, lejemål, opmåling mv. Hvordan arbejder i med ressourcestyring i jeres organisation? Eksempelvis: Call-center, tidsregistrering, tidsstyring, IT-systemer, KPI er eller anden målstyring Hvor har I indtil videre oplevet de største gevinster? Hvilke udfordringer er I stødt på? Hvad skal der til for at imødegå udfordringerne? Hvor ser I de største fremtidige potentialer?

18 2. Del INSOURCING, OUTSOURCING eller RIGHTSOURCING

19 DRIFTSANALYSE & IMPLEMENTERING Analyseeksempler fra HedeDanmark

22 BESLUTNINGSOPLÆG Valget mellem de 3 modeller

23 BESLUTNINGSOPLÆG Organiseringen i den valgte model Driftschef Driftschef Områdeleder Driftsområde Sydbyen (afd. 5, 12 og 23) Områdeleder Driftsområde Skovvænget (afd. 6, 7, 11, 18 og 24) Områdeleder Driftsområde Kollegiet (afd. 2, 4, 8, 13, 15, 17, 20, 21, 25, 26, 27, 30 og 31) Områdeleder Driftsområde Grønningen (afd. 0, 3, 9, 10, 14, 16, 28 og 32)

24 BESLUTNINGSOPLÆG De øvrige konsekvenser i den valgte model Fokusområde Konsekvens/kommentar Ressourcepåvirkning Den samlede bemanding reduceres med 3 stillinger. Service/kvalitet En større ressourcebase i hvert område giver større sikkerhed for at levere en stabil service samt øget faglig udveksling mellem medarbejderne. Driftsøkonomi Den årlige besparelse på mandskab og maskinel vil være ca. 1.4 mio. kr. Materiel - Vi effektiviserer med det maskinel vi har i dag - Der skal investeres i biler til de 4 områder Lokaler og faciliteter Vi har allerede de fysiske rammer og faciliteter, som der er behov for i de 4 områder. Vi skal dog være opmærksomme på, at der skal justeres på kontor/personale faciliteter, og ombygges i især afd. 30, Kollegiet. Nuværende faciliteter i afdelinger, som ikke skal rumme et områdekontor, frigøres til andre formål. Etableringsomkostninger Organisatorisk Implementeringstid Beboernes oplevelse Ca kr. til indretning af nye faciliteter, evt. finansieret af selskabets dispositionsfond. Salg af maskinel. Der oprettes nye stillinger som områdeleder og områdeassistent. Stillingerne tilstræbes besat via opslag blandt eksisterende medarbejdere. Opgaverne kan umiddelbart løses med de eksisterende kompetencer. På baggrund af, at vi råder over alt maskinel, faciliteter og har ejendomsfunktionærer ansat, vurderes det at denne model vil kunne være implementeret i løbet af 1-1,5 år. Den daglige service leveres af en mindre gruppe ejendomsfunktionærer. Personlige henvendelser skal ske til de fire ejendomskontorer. Der vil være en stor genkendelighed af ejendomsfunktionærer. Beboerne vil i det daglige møde ejendomsfunktionærer fra Slagelse Boligselskab. Samlet det forventes det, at beboerne fortsat vil opleve nærhed i fh.t. ejendomsfunktionærerne.

25 IMPLEMENTERINGSPLAN

26 3. Del effektiviseringstal Hvordan går det med arbejdet?

27 Dagsorden 1. Hvorfor effektivitetstal? 2. Hvordan bruges tallene? 3. Hvor langt er vi nået? 4. Hvad gør de effektive?

28 Driftsudgifter per lejemål, hele landet 150 Antal afdelinger Driftsudgift per lejemål, kr.

29 8. kreds udgifter per lejemål

30 Regionsforskelle

31 Derfor effektivitetstal Vi skal have en differentieret tilgang til organisationerne og have differentierede tal Effektiviseringsaftalen understøtter den differentierede tilgang: Ingen krav til organisation, region, eller konto Tallene illustrerer at videndeling i sektoren er vigtig. De mindre effektive har meget at lære af de effektive

32 Hvordan effektivitetstallene bruges Gode pejlemærker, men viser ikke hele billedet Indikationer af hvor effektiviseringsindsatsen bør fokuseres Der er ikke handlingspligt på tallene Effektivitetstallene er et middel til at blive mere effektiv, men gode effektivitetstal er ikke et mål i sig selv.

33 Kort om effektivitetstallene Et tal for hver afdeling i landet Tallet viser, hvor effektiv afdelingen er, sammenlignet med bedste praksis. Dvs. et relativt tal, ikke absolut. Afdelinger med lave effektivitetstal skal være fokus i styringsdialogen

34

35 Forstå tallene

36 Effektivitetstal = bedste praksis - effektiviseringspotentiale

37 Hvor langt er vi nået? Udvikling siden 2014 Mia kr Udgiftsbase Niveau 2014 Udgiftsbase korrigeret for beboersammensætning Mål Anm.: 1. Boligareal fastholdt på 2014 niveau. 2. Den stiplede linje er baseret på budgetter. År

38 Stadig stor spredning i afdelingers effektivitet Den store midtergruppe har ikke flyttet sig meget Effektivitet forøget 58 pct. Effektivitet uændret Effektivitet reduceret Anm.: Ændring fra 2015 til 2016.

39 Hvad gør de effektive organisationer?

40 Kontakt effektiviseringsenheden

41 Funktionsafprøvning af en række bygningsinstallationer D. 1. juli 2017 indføres der krav i bygningsreglementet om, at der skal foretages funktionsafprøvning af en række bygningsinstallationer inden ibrugtagning af bygningen. De bygningsinstallationer som funktionsafprøvningerne omfatter er: Ventilationsanlæg Varme og køleanlæg Belysningsanlæg Elevatorer På de efterfølgende sider, er der vist uddrag fra Styrelsens vejledning

42 Funktionsafprøvning - generelt De nye krav er en styrkelse af de allerede eksisterende krav til eftervisning af installationers ydeevne i de gældende standarder for ventilation, varme- og køleanlæg, belysning og elevatorer. Bygningsreglementets krav gælder ved nybyggeri, men også for eksisterende byggeri, hvor der udføres ændringer, der har betydning for bygningsreglementets bestemmelser. Det er for eksempel når der installeres en ny bygningsinstallation, der ikke tidligere har været i bygningen. For eksempel et byggeri, der har været ventileret med naturlig ventilation, og som renoveres ved at få installeret et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Ligeledes gælder kravene om funktionsafprøvning ved udskiftning af eksisterende installationer med nye tilsvarende installationer. Dokumentation for resultatet af funktionsafprøvningen skal indsendes til kommunen, og opfyldelse af kravene er en forudsætning for, at bygningen må tages i brug.

43 Funktionsafprøvning - Ventilation Der skal gennemføres funktionsafprøvning af ventilationsanlæg før aflevering. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at ventilationsanlægget overholder bygningsreglementets krav til: Luftmængder (nominel luftstrøm) Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL-værdi) samt at eventuel behovsstyring fungerer efter hensigten. Vejledning om funktionsafprøvning af ventilationsanlæg er baseret på kravene i DS 447. Relevante standarder Relevante standarder i forbindelse med funktionsafprøvning af ventilationsanlæg omfatter: DS 447, Ventilation i bygninger Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer DS/EN 12599, Ventilation i bygninger Prøvningsprocedurer og målemetoder ved aflevering af installerede aircondition- og ventilationssystemer DS/EN 14134, Ventilation til bygninger Ydeevneprøvning og installationskontrol af systemer til boligventilation. DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger Luftmængder (nominel luftstrøm) Kravet til ventilation af bygninger til beboelse er beskrevet i bygningsreglementet, kap Her fremgår det at: I beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Køkkener skal forsynes med emhætte med udsugning over kogepladerne. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange fugt og luftformige forureninger fra madlavningen. Udsugningen skal kunne forøges til mindst 20 l/s. Udsugningen i baderum, wcrum, bryggers og lignende rum skal kunne forøges mindst til følgende niveau: Fra baderum og WC-rum: 15 l/s Særskilt WC-rum, bryggers og fra kælder: 10 l/s Der kan benyttes behovstyret ventilation under forudsætning af, at udelufttilførslen herved ikke bliver lavere end 0,3 l/s pr. m².

44 Funktionsafprøvning - Ventilation Behovsstyring af ventilationen kan medvirke til at reducere bygningens energiforbrug ved at undgå unødig ventilation. I boliger må udelufttilførelsen dog på intet tidspunkt være mindre end 0,3 l/s pr. m². Formålet med afprøvningen er at eftervise, at behovsstyringen fungerer efter hensigten og som forudsat i dimensionering af anlægget og den forudsætning med hensyn til behovsstyring af ventilationen, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer, at bygningen overholder bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 7, Energiforbrug. Definition af behovsstyring skal sikre, at der altid ventileres således, at der opnås en energibesparelse samtidig med, at et sundt indeklima kan opretholdes, og at ventilationsraten kan reguleres i forhold til belastningen af rummet eller bygningen. De typiske anvendte metoder for behovsstyring af ventilationen er ved automatisk styring efter for eksempel: Timere Indetemperatur Fugtfølere CO2-følere Tilstedeværelsesfølere (PIR). Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning For at kunne udføre funktionsafprøvningen af ventilationsanlæggets behovsstyring skal følgende normalt være opfyldt: Der er udført en tæthedsprøvning af ventilationsanlægget, der viser, at anlægget opfylder de stillede krav

45 Funktionsafprøvning - Ventilation Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL-Værdi) Formålet med afprøvningen er at eftervise, at ventilationsanlæggets elforbrug, SEL-værdi, i praksis mindst svarer til den forudsætning, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer, at bygningen overholder bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 7, Energiforbrug. Det skal desuden eftervises, at ventilationsanlæggets SEL-værdi opfylder bygningsreglementets energikrav til ventilationsanlæg Definition af SEL-værdien er defineret som effektbehovet til ventilatormotorerne inklusive reguleringsudstyr, P, divideret med den transporterede volumenstrøm, qv, jf. DS 447, kap For anlæg med varmegenvinding er det summen af effektbehovet til tillufts-ventilatorer og fralufts-ventilatorer, Ptilluft + Pfraluft. SEL-værdien har enheden J/m3 og beregnes for ventilationsanlæg med varmegenvinding som: SEL værdi = Ptilluft +Pfraluft qv hvor: P Optagen el-effekt [W] qv: Luftmængde [m³/s] Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning For at kunne eftervise ventilationsanlæggets SEL-værdi skal følgende normalt være opfyldt, inden afprøvningen udføres: Der er udført en tæthedsprøvning jf. kravet i DS 447 kap af ventilationsanlægget Ventilationsanlægget er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme Ventilationskanaler og komponenter er rengjorte for byggestøv, og eventuelt filtre i anlægget er monteret og rengjorte Luftmængde målt via differenstrykmålinger over for eksempel ventilatorers indløbsringe El-effekt til ventilatorer målt via el-bimålere (inkl. frekvensomformere)

46 Funktionsafprøvning Varme- og køleanlæg Der skal udføres en funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg før ibrugtagning. Varme- og køleanlæg er defineret i DS 469. Funktionsafprøvningen skal påvise om varme- og køleanlægget overholder bygningsreglementets krav til: Indregulering af vand- eller luftstrømme Styring Relevante standarder i forbindelse med funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg omfatter: DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger DS 447, Ventilation i bygninger Mekaniske, naturlige og hybride ventilationssystemer. Indregulering og styring Indregulering og styring af varme- og køleanlæg omfatter vand- eller luftstrømme i anlægget, automatiske reguleringssystemer, tidsstyring, temperaturstyring og lignende behovsstyringer. Definition af varme- og køleanlæggets indregulering og styring Ved indregulering forstås, at centralvarmevandet eller luftstrømme fordeles, så de enkelte forbrugssteder tilføres netop de beregnede og projekterede mængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift.

47 Funktionsafprøvning Varme- og køleanlæg Ved styring af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen i én eller flere zoner efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift. Formål med funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg Afprøvningen skal eftervise, at anlægget i praksis mindst yder svarende til de forudsætninger, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer bygningens overholdelse af bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 7, Energiforbrug. Det skal derfor eftervises, at anlægget er indreguleret efter forudsætningerne, og at behovsstyringen fungerer som forudsat. Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning For at kunne udføre funktionsafprøvning af varme- og køleanlæg skal følgende normalt være opfyldt: Hvis der ikke er et varme- eller kølebehov ved tidspunktet for afprøvningen, hæves eller sænkes setpunktet, indtil anlægget kan opnå en stabil drift over måleperioden. Herefter bør anlægget have været i drift i minimum fire sammenhængende døgn. Alternativt kan der anvendes en metode, hvor temperaturfølerne til styringen afkøles eller opvarmes.

48 Funktionsafprøvning - Belysning Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af belysningsanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise om belysningsanlægget overholder bygningsreglementets krav til: Belysningsstyrke Samt at dagslysstyring, bevægelsesmeldere og zoneopdeling fungerer efter hensigten. Relevante standarder og anvisninger Relevante standarder og anvisninger i forbindelse med funktionsafprøvning af belysningsanlæg omfatter: DS/EN , Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser DS/EN DK NA:2015, Nationalt anneks til Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser. DS/EN Lys og belysning Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning SBi-anvisning 220, Lysstyring At-vejledning A.1.5-1, Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder Opdateret december 2016 Belysningsstyrke Formål med funktionsafprøvning af belysningsstyrke Det skal eftervises, at det elektriske belysningsanlæg opfylder bygningsreglementets krav for belysningsstyrke, jf. DS/EN , Lys og Belysning - Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser.

49 Funktionsafprøvning - Belysning Gange og trapper 100 lux 0,40 Kontorarbejde - Opgaveområde (på synsobjektet) Dato 23. juni 2017 Måling af belysningsstyrken kan for eksempel foretages med et kalibreret luxmeter og udføres, jf. DS/EN , kap. 6. Acceptkriterium Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis det konstateres, at alle målte middelbelysningsstyrker mindst opfylder kravet til belysningsstyrker i DS/EN eller DS/EN DK NA. Særlige krav til: børnehaver. Arbejdspladser mv. Krav til gang arealer, zoneopdeling, bevægelsessensorer mv.

50 Funktionsafprøvning - Elevatorer Der skal gennemføres funktionsafprøvning af elevatorers energiforbrug før ibrugtagning. Kravet gælder for både elevatorer i nybyggeri og installation af nye elevatorer i eksisterende bygninger. Den nedenstående beskrivelse er gældende fra BR18, hvor standarden for energiforbrug i elevatorer ændres fra VDI 4707 til DS/EN Indtil BR18 træder i kraft, skal der gennemføres en funktionsafprøvning i henhold til BR15, kap. 8.8, stk. 3. Bestemmelsen gælder kun for elevatorer med en mærkelast af elevatorstolen på op til 2000 kg. Relevante standarder Relevante standarder i forbindelse med funktionsafprøvning af elevatorer omfatter: reference kørsel, jf. ISO [Wh]

51 Funktionsafprøvning - Elevatorer DS/EN ISO , Energieffektivitet for elevatorer, rulletrapper og rullefortov Del 1: Energimåling og verifikation. DS/EN ISO , Elevatorer, rulletrapper og rullefortoves energieffektivitet - Del 2: Beregning af energi for og klassifikation af elevatorer Formål med funktionsafprøvning af elevatorers energiforbrug Afprøvningen skal eftervise, at elevatoren i praksis opfylder kravet til energiklasse B, jf. DS/EN ISO , jf. I1.7. Hvis elevatorens energiklasse ikke kan bestemmes ud fra DS/EN ISO , skal elevatoren leve op til energiklasse B i VDI 4707, Aufzüge Energieffizienz. Elevatorens energiklassifikation afhænger af elevatorens anvendelseskategori.

52 Funktionsafprøvning - Elevatorer Hvis elevatoren ikke opfylder kravet til energiklasse B, og der i stedet er foretaget andre kompenserende energibesparende tiltag, jf. I1.8, så er det den aktuelle energiklasse, der skal eftervises ved funktionsafprøvningen. Det skal bemærkes, at elforbruget til elevatorer ikke indgår i beregningen af bygningers energibehov. Definition af energiforbrug og energimærkning Elevatorens specifikke energibehov, Espr, for en referencekørsel bestemmes, jf. DS/EN ISO , ud fra det målte reference el-forbrug, Erc, divideret med produktet af mærkelasten, Q, og reference rejselængden, Src, jf. nedenstående udtryk. Espr = 1000 Erc 2 Q Src Hvor Erc er det målte el-forbrug til en

53 Funktionsafprøvning jeg sender link til loven!?

54 De kommende møder hvordan skal de være? Indhold Form Økonomi

55 Hvordan bevarer vi energien? Og får noget med hjem