Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse

Transkript

1 Odsherred Kommune Detailhandelsanalyse 13. december 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 1. Vurderinger og anbefalinger 7 2. Detailhandelen i Odsherred kommune Udviklingen i detailhandelen i Odsherred Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalancen Konkurrencesituationen 57 Bilag 1: Branchefortegnelse detailhandel

3 Metode, begreber og definitioner Nedenfor gives en kort introduktion om metoden, herunder dataindsamlingen og definitioner i detailhandelsanalysen. Geografisk opdeling af Odsherred kommune Detailhandelen i Odsherred kommune er overordnet opdelt i fire områder, der fremgår af nedenstående kort. Desuden afrapporteres antallet af butikker og bruttoarealet på Odsherred, Asnæs og de største byer i øvrigt. Nedenstående kort viser den overordnede opdeling af kommunen på ni områder.. Figur 0.1 Områder i Odsherred kommune Antal butikker Alle butikker i kommunen er registreret i forbindelse med en rekognoscering, der blev foretaget i september Butikkerne er registreret med navn, adresse og branchegruppe. Branchegrupper Alle butikker er overordnet kategoriseret inden for dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. 3

4 Metode, begreber og definitioner Dagligvarebutikkerne er discountbutikker (Netto, Fakta, Aldi, Rema 1000 m.fl.), supermarkeder (Irma, SuperBrugsen, Meny m.fl.) og varehuse (Kvickly, Føtex) samt hypermarkeder (Bilka). Desuden indgår mindre butikker som kolonialbutikker, minimarkeder, døgnkiosker, kiosker på tankstationer og tobaksforretninger samt fødevarespecialbutikker som bagere, slagtere, blomster- og ostehandlere. Endelig er der andre dagligvarebutikker som f.eks. parfumerier, Matas. Udvalgsvarebutikker er butikker, der f.eks. forhandler tøj, sko, køkkenudstyr og gaveartikler, hjemmeelektronik, hårde hvidevarer m.v., smykker, lamper, telefoner, optik, boghandel, cykler, farve/tapet, tæpper, lædervarer, legetøj, genbrugsbutikker mv. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. (I analysen er møbelbutikker kategoriseret som udvalgsvarebutikker, mens byggemarkeder er medtaget i gruppen af butikker med særlig pladskrævende varer). Inden for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er det i denne analyse alene enheder, der har et egentligt salgslokale, der er medtaget. Således er f.eks. bilforhandlere med et mindre kontor og et uoverdækket p-areal til biludstilling ikke medtaget. En komplet branchefortegnelse fremgår af bilag 1. Bruttoareal ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i butikkerne i Odsherred kommune. Bruttoarealet defineres som i Planloven. Således omfatter det alle salgsarealer og arealer til brug for produktion og/eller opbevaring af varer eller remedier, der er nødvendige for butiksdriften, herunder salgsarealer, produktionsarealer, lagerlokaler, teknikrum, kølerum og lignende. Forbrug metode Borgernes forbrug af dagligvarer og udvalgsvarer er beregnet på områdeniveau på baggrund af ICP s specialkørsler fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, der baserer sig på interviews med husstande. I Forbrugsundersøgelsen er husstandenes samlede årlige forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring grupper. Der er således tale om en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug. Oplysningerne fra forbrugsundersøgelsen er bl.a. kombineret med oplysninger om husstandsstørrelser, forbrugernes indkomster samt det nuværende og fremtidige befolkningstal dels i hele kommunen, dels i de enkelte bydele. Tallene for forbruget skal ses som alle husstandes samlede forbrug i hele året 2015 samt Odsherred Kommunes Befolkningsprognose 2016 er anvendt. Omsætning - metode Oplysningerne om butikkernes omsætning i 2015 er for hver enkelt butiks vedkommende indhentet ved direkte henvendelse til butiksindehaverne 4

5 Metode, begreber og definitioner under ICP s rekognoscering i september For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Omsætningen er opgivet incl. moms. I opgørelsen indgår kun detailhandelsomsætning. Således indgår alene kioskvarer i tankstationer. I slagterbutikker er frataget catering og diner transportable samt i for eksempel bager og apotek er frataget udsalg til andre enheder. Det er alene apotekers omsætning inden for frihandelsvarer, der er medtaget. Omsætningen i butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, fordeles efter hvorvidt der er tale om dagligvareomsætning (dagligvarer i planteskoler, byggemarkeder etc.) eller udvalgsvareomsætning (udvalgsvareomsætning i byggemarkeder og tømmerhandler). Herudover er kun medtaget detailhandelsomsætning til salg til private som vedrører den enkelte butik. Omsætningen er for de enkelte butikker opdelt i de to hovedbranchegrupper dagligvarer og udvalgsvarer. Således sælger blandt andet discountbutikker, supermarkeder og varehuse varer inden for alle fire branchegrupper. Handelsbalance Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i en kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen eller dækningsgraden. Handelsbalancen er med andre ord et bruttotal, som ikke afspejler, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder. Handelsbalancen viser således, om der er overskud eller underskud i forholdet mellem omsætningen og forbruget, og kan således godt overstige 100%. Den nye Planlov En revideret Planlov ventes at træde i kraft pr. 1. januar Planloven vil generelt åbne mulighed for etablering af større dagligvare- og udvalgsvarebutikker og vil i større omfang give mulighed for, at der kan udlægges arealer i aflastningscentre. Inden for dagligvarer vil der blive givet mulighed for at udlægge butikker på indtil m 2 i lokalcentre og som enkeltstående butikker, butikker på indtil m 2 i bymidter og bydelscentre og m 2 i aflastningscentre. Planlægningen skal foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne. Alle byer, uanset størrelse, skal have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsning. Planlægningen skal dog foregå; under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Der gives mulighed for udlæg af aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal der, som del af plangrundlaget, redegøres for: det kundegrundlag som de nye butikker baseres på, 5

6 Metode, begreber og definitioner det opland som aflastningsområdet baseres på, hvilken påvirkning etableringen f.eks. ventes at få på butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og landdistrikterne, byens øgede oplandseffekt og hvordan etableringen kan styrke konkurrencen med større vareudvalg og lavere priser for forbrugerne. Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, vil kunne placeres i et erhvervsområde eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Listen over hvilke butikker, der er særligt pladskrævende, vil blive lempet. Kravet om statistisk bymidteafgrænsning ophæves, men der udarbejdes en ny vejledning for, hvorledes bymidterne herefter afgrænses. 6

7 Vurderinger og anbefalinger 7

8 Vurderinger og anbefalinger Odsherred kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse i Odsherred kommune. Analysen skal skabe et overblik over og indsamle viden om den eksisterende detailhandel, analysere detailhandelens udvikling i Odsherred kommune siden 2012/2013 og på baggrund af en række målrettede, nye analyser skabe et grundlag for at vurdere udviklingsmulighederne. Efterfølgende kan denne indgå i kommunens planarbejde f.eks. i forhold til vægtningen i centerstrukturen, en eventuel udpegning af nye centerområder eller ændring af eksisterende centerområder for at sikre en god dagligvareforsyning. Desuden vil analysen indeholde vurderinger af, hvordan udviklingen i bymidterne i Nykøbing og Asnæs kan understøttes med detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner. Analysen kan desuden indgå i kommunens planarbejde f.eks. i forhold til vægtning mellem de større byer og detailhandelen i kommunen i øvrigt set i lyset af en mulig lempelse af Planlovens detailhandelsbestemmelser. Derudover vil analysen udpege stærkt og svagt repræsenterede butikstyper, hvilket vil kunne anvendes ved en målrettet søgning efter nye butikker i kommunen. 8

9 Vurderinger og anbefalinger Hovedanbefalinger Detailhandelen i Odsherred skal kunne tilbyde et stærkt lokalt alternativ til Holbæk og til udbuddet i Hovedstadsregionen. Nykøbing bymidte skal være et stærkt udbudspunkt, som kan tilbyde et bredt udbud af udvalgsvarer og dagligvarer samt oplevelser i et spændende udendørs bymiljø med cafeer og udendørs bespisning. Bymidten skal være det primære indkøbssted for borgerne og i Odsherred kommune samt tilbyde et oplevelsesmættet miljø for sommerhusgæster og andre turister. Asnæs bymidte skal ligesom Nykøbing, have et bredt udbud af dagligvarer og udvalgsvarer, og skal forsyne den sydvestlige del af kommunen med dagligvarer og udvalgsvarer. Vig og Højby skal være de primære indkøbssteder for borgerne i lokalområderne. De skal have et bredt udbud af dagligvarer, der tilfredsstiller både indbyggerne og sommerhusgæsterne og turister i øvrigt samt et begrænset udbud af udvalgsvarer. Samtidig er det vigtigt, at man arbejder på at bibeholde dagligvarehandelen i de mindre byer i øvrigt for at styrke bl.a. bosætningen bedst muligt. For at styrke detailhandelen i Odsherred kommune bedst muligt er det vigtigt, at alle aktører (Odsherred Kommune, detailhandlerne, interesseorganisationer, kulturelleinstitutioner, Nykøbing Sjælland Handel og Erhverv, andre handelsstandsforeninger, ejendomsbesiddere og turisterhvervet) aktivt samarbejder og tager fælles ansvar for at løse de enkelte opgaver. Nogle opgaver bør som udgangspunkt løses af Odsherred Kommune, mens ansvaret for andre opgaver ligger hos detailhandelen eller en af de andre aktører. Andre opgaver kan igen kun løses i et samarbejde mellem de forskellige interessenter. Det er ICP s vurdering, at detailhandelen og Odsherred Kommune i fremtiden skal arbejde på at: Styrke og koncentrere udvalgsvaredetailhandelen i Nykøbing og Asnæs bymidte Opretholde den eksisterende dagligvarehandel lokalt i de mindre byer Søge nye, større dagligvarebutikker placeret centralt i bymidterne, så de bedst muligt støtter det nuværende udbud Fokusere på Nykøbing og Asnæs bymidte som det primære udbudspunkt for en fremtidig udbygning med udvalgsvarer og leisure Understøtte og fastholde de unikke butikker i kommunen Tiltrække flere stærke butikskoncepter til Nykøbing og Asnæs bymidter Skabe flere unikke oplevelser i forbindelse med shopping Fortsætte arbejdet med at styrke bosætningen og erhvervslivet i kommunen Fortsat arbejde på at tiltrække turister til bymidterne 9

10 Vurderinger og anbefalinger Udviklingstendenser i detailhandelen Omsætningsudviklingen i Danmark har efter nogle turbulente år omkring finanskrisen rettet sig, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2009 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget med 7 %, mens udvalgsvareomsætningen er steget med 5 %, heri indgår dog e-handel. Det er derfor ICP s vurdering, at vi især i den fysiske udvalgsvarehandel har set en væsentlig tilbagegang i omsætningen. Især er det brancher som beklædning, elektronik og bøger, hvor e-handel har taget en markant del af omsætningen i de fysiske butikker. E-handelen udgør i dag ca. 15 % af det samlede udvalgsvareforbrug. Figur 1.1 Omsætningsudviklingen i Danmark 2003 til % 130% 120% 110% 100% 90% 80% Dagligvarer Udvalgvarer Fremtidens Shopping Shopping har på mange måder et socialt element, som er med til at skabe et behov for fysiske butikker. Den stigende e-handel vil dog ændre den måde, forbrugerne handler og tænker på. Den sociale side af shopping vil fortsat eksistere, men forbrugerne vil i højere grad stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Standardvarer forventes i højere grad at blive købt på nettet, mens de køb, der overlades til de fysiske butikker, er køb, hvori der er iblandet en oplevelse. Derfor vil sanserne i langt højere grad blive sat i spil. Kunderne vil kunne se, føle, dufte, høre, smage og prøve varen, samtidig med, at der ønskes en personlig service. E-handel vil blive en integreret del af de fysiske butikker. For at imødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Omni channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e- handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online.

11 Vurderinger og anbefalinger Den nye generation af forbrugere vil vokse op med omni channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, varemærket og prisen. Det er derfor vigtigt, at butikkerne i Odsherred kommune arbejder på, at det er en oplevelse at besøge den fysiske butik. Kædebutikker har en vis indflydelse på forbrugernes valg af indkøbssted. Kædernes fordele som muligheder for et større markedsføringsprogram, ensartede butikker og landsdækkende bytteservice giver kunderne sikkerhed i købet. Et udbudspunkt styrke kan blandt andet udtrykkes i en høj kædeandel. I Odsherred kommune er den samlede kædeandelen 40 %, i Nykøbing bymidte 38% og i Asnæs bymidte 59%. Forskellen på Asnæs og Nykøbing, skal især findes i, at shoppingcentre som Asnæs Centret i langt højere grad end egentlige bymidter tiltrækker kædebutikker. Kædebutikker giver ikke alene en attraktiv bymidte. Det er ligeledes vigtigt, at bymidterne har et godt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner kædebutikkerne. Lokale butikker har den fordel, at de bedre kan tilpasse sig det lokale marked både i sortiment og personlig service samt i nogle tilfælde kan forløse de stedbundne kvaliteter. 11

12 Vurderinger og anbefalinger I takt med at kunderne er villige til at køre længere for det rigtige udbud, bliver tilgængelighed og parkering vigtige konkurrenceparametre. Det er derfor vigtigt, at man primært i Nykøbing bymidte arbejder på at skabe den bedste tilgængelighed og parkering. Konkurrencesituationen skærpes Det forventes, at der også i de kommende år bliver kamp om kunderne, og at den overordnede konkurrencesituation fortsat bliver intensiveret. Inden for dagligvareområdet har etableringen af flere discountbutikker i lokalområderne skærpet konkurrencesituationen. På udvalgsvareområdet har konkurrencen fra de omkringliggende større udbudspunkter og en stigende e-handel betydet en skarpere konkurrence. Især udviklingen i Holbæk har betydning for konkurrencesituationen i Odsherred kommune. Her har der i mange år været planer om etableringen af en butiksbebyggelse i Smedelundsgade, der vil styrke Holbæk bymidte. Desuden er der Holbæk Megacenter, der er et betydende udbudspunkt. Den ventede liberalisering af Planloven kan betyde, at Holbæk Megacenter udvides. Dette kan påføre både Nykøbing og Asnæs øget konkurrence. En mulig trussel mod detailhandelen i Odsherred kommune og den øvrige fysiske detailhandel i Danmark er e-handel. ICP vurderer, at e-handel i 2015 udgjorde knap 2 % af dagligvareforbruget og % af udvalgsvareforbruget, men det forventes, at e-handelen stiger i fremtiden. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handel vil få af den fysiske detailhandel, men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. En øget e-handel betyder, at en væsentlig del af forbruget vil blive dækket ved køb uden for de fysiske butikker. For de fleste udbudspunkter vil det betyde, at konkurrencesituationen yderligere bliver skærpet. Såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man år frem i tiden opleve, at der mange steder ikke længere kan siges at være en udvalgsvareforsyning, der nogenlunde dækker de fleste husholdningers grundlæggende behov. Her vil alene være helt standardiserede udvalgsvarebutikker tilbage. I dag er der ca. 200 byer med mere end indbyggere, der har en udvalgsvareforsyning på et vist niveau, men hvis 50 % af udvalgsvarehandelen går via e- handel i 2025, vil kun de ca. 30 største byer kunne tilbyde et betydende udbud af udvalgsvarer. Status på detailhandelen i Odsherred kommune I oktober 2016 var der i Odsherred kommune ca. 230 butikker med et samlet bruttoareal på knap m 2. I 2015 var den samlede omsætning på knap 2,0 mia. kr. incl. moms. Der er godt 75 dagligvarebutikker, godt 135 udvalgsvarebutikker og godt 20 butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer i Odsherred kommune. 12

13 Vurderinger og anbefalinger Udviklingen i detailhandelen fra 2012 til 2016 I perioden 2013 til 2016 er der kommet færre dagligvarebutikker, til gengæld er bruttoarealet til dagligvarer steget 7 %. Antallet af udvalgsvarer butikker er uændret i samme periode, også her er bruttoarealet steget 9 %. Den samlede detailhandelsomsætning for dagligvarer er steget fra 1,26 mia. incl. moms i 2012 til 1,38 mia. i Omvendt er udvalgsvareomsætning faldet fra 619 mio. kr. i 2012 til 578 mio. kr. i Forbrug Der bor ca personer i Odsherred Kommune. Det samlede befolkningstal i Odsherred kommune forventes at falde med 5 % i perioden 2015 til Forbrugerne i Odsherred kommune havde et samlet forbrug af detailhandelsvarer på ca. 1,8 mia. kr. inkl. moms fordelt på 891 mio. kr. på dagligvarer og 939 mio. kr. på udvalgsvarer. Dagligvareforbruget i Odsherred kommune forventes at stige 3 % i perioden 2015 til 2029 svarende til en stigning på 26 mio. kr. 13

14 Vurderinger og anbefalinger Udvalgsvareforbruget i Odsherred kommune forventes at stige med 18 % i perioden 2015 til 2029 svarende til en stigning på 163 mio. kr. Det samlede detailhandelsforbrug forventes at stige med 13 % i Nykøbing- Rørvig området, hvilket svarer til en stigning på 55 mio. kr. Tilsvarende forventes forbruget at stige med 21 mio. kr. Den største stigning i forbruget sker i Højby, hvilket skyldes en forventet befolkningstilvækst på 6 %. Samlet set forventes det samlede detailhandelsforbrug i Højby at stige med 38 mio. kr. i perioden 2015 til Handelsbalance I Odsherred kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 148 % i 2015, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 73 %. Der er tale om en stigning af handelsbalancen for dagligvarer på 1%-point siden 2012, omvendt er handelsbalancen for udvalgsvarer faldet med 5%-point i samme periode. Dagligvareomsætningen i Odsherred kommune er således 48 % højere end det potentielle forbrug i kommunen, hvilket i høj graf kan tilskrives turismen. Udvalgsvareomsætningen i Odsherred kommune er næsten 27 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen. Dermed dækkes en væsentlig del af udvalgsvareforbruget i Odsherred kommune i f.eks. Holbæk og Hovedstadsområdet. Figur 1.2 Udvikling i handelsbalancen for Odsherred Kommune 2012 til % 140% 120% 100% 80% 60% 40% 20% 147% 78% 73% 148% 0% Dette betyder, at udvalgsvarebutikkerne i Odsherred kommune ikke i helt samme omfang som før tiltrækker forbrugere fra kommuner bosat uden for kommunen. Det er ICP s vurdering, at bl.a. en generel afmatning i detailhandelen efter finanskrisen, den stigende e-handel er medvirkende til nedgangen i handelsbalancen. 14

15 Vurderinger og anbefalinger Vurderinger og anbefalinger Nykøbing I Nykøbing bymidte ligger der 62 butikker - 19 dagligvarebutikker og 42 udvalgsvarebutikker primært koncentreret omkring gågaden Algade. Der ligger flere større dagligvarebutikker i bymidten, hvilket er med til at styrke den generelle kundetrafik i bymidten. Den samlede omsætning i Nykøbing bymidte var i 2015 på 485 mio. kr. incl. moms, heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen ca. 33 %. I Nykøbing bymidte er 38 % af butikkerne medlemmer af et kædesamarbejde. Foruden butikker ligger der i bymidten 63 andre kundeorienterede servicefunktioner som f.eks. 20 restauranter, caféer og andre spisesteder. Fig 1.3 Butikker og kundeorienterede services i Nykøbing bymidte 15

16 Vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Nykøbing bymidte Nykøbing by er det største udbudspunkt i Odsherred. Det er et fortsat veletableret udbudspunkt. Siden 2013 er der kommet 4 nye dagligvarebutikker og 3 nye udvalgsvarebutikker til bymidten. Der er dog fortsat butikker der lukker bl.a. byens eneste skohandler. Det er vigtigt at der støttes op om de eksisterende udvalgsvarebutikker. En udvidelse af SuperBrugsen på Algade vil om muligt kunne give mere kundestrøm til den centrale del af Algade. Det er ICP s vurdering, at man i bymidten realistisk kan suppleres med en række kædebutikker, da der er en del kædeprofiler, som i dag ikke er repræsenteret i bymidten, og som måske kunne tiltrækkes. Nykøbing bymidte burde kunne tiltrække kædebutikker som for eksempel Normal, Tiger, Søstrene Grene, Westwind, samt butikker, der udnytter Nykøbings stedbunde potentiale i stil med f.eks. Lokalkompagniet. Det ville være godt for Nykøbing bymidte, hvis der kunne etableres flere damebeklædningsbutikker. Disse har dog i løbet af de seneste år kraftigt hævet deres krav til et oplands størrelse. ICP vurderer derfor, at ovenstående butikker kan være en god begyndelse, der måske med tiden kan udnyttes til f.eks. at tiltrække flere beklædningsbutikker. 16

17 Vurderinger og anbefalinger SWOT Nedenstående skema viser Nykøbing bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 1.4 SWOT for Nykøbing bymidte Styrker Algade som gågade Attraktiv og hyggelig bymidte Stort udvalg af dagligvarebutikker i bymidten Flere specialbutikker indenfor dagligvarer Relativt godt og stort udbud af butikker i forhold til byens størrelse Flere steder med udebespisning Stor butik med lokale specialiteter og håndværk Flere kulturelle funktioner i bymidten Livlig bymidte i sæsonen Parkering relativt tæt på butikkerne Etablering af Odsherred Teater i den gl.irma Svagheder Langstrakt bymidte Relativ lav kædeandel SuperBrugsen er den eneste større dagligvarer butik der ligger direkte ud til den centrale del af Algade Begrænset opland Antallet af kunder svinger meget i de forskellige årstider Manglende mulighed for rundgang Byens eneste skobutik lukker Muligheder Trusler Danmarks største sommerhuskommune Den nye Planlov åbner mulighed for øget helårsbeboelse i sommerhuse Koncentrere detailhandelen og kundefunktioner yderligere i bymidten, Flere beklædningsbutikker Målrettet arbejde for at skaffe flere kædebutikker til bymidten Styrk oplevelserne i de enkelte butikker Udvidelse af SuperBrugsen centralt på Algade Større dagligvarebutikker i Nykøbings periferi Stigende e-handel Øget mobilitet Øget konkurrence fra Holbæk, bl.a. som følge af de muligheder en revideret Planlov giver Ustadigt vejr Man bør som en væsentlig styrkelse af især Nykøbing overveje, at etablere et forpligtende samarbejde mellem, butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner, de frivillige organisationer, ejen- domsbesidderne, turisterhvervet, kommunen m.fl. Der skal etableres et fælles slagkraftigt forum for funktionerne i den centrale bymidte. Der skal etableres et mere overordnet organ, hvor samarbejdet skal munde ud i konkrete handlinger. Der skal ske en hensigtsmæssig, koordineret udlejning af tomme lokaler. Tomme lokaler skal f.eks. lånes ud til frivillige organisationer, iværksættere, kunstnere etc. i tidsbegrænsede perioder. Åbningstider skal koordineres. Ejendomsbesidderne skal i højere grad være aktive medspillere i udviklingen af den centrale bymidte også økonomisk. Større markedsføringstiltag og events koordineres. 17

18 Vurderinger og anbefalinger Asnæs I Asnæs bymidte ligger der 29 butikker primært koncentreret i Asnæscentret 7 dagligvarebutikker og 22 udvalgsvarebutikker. Der ligger to store dagligvarebutikker i Asnæscentret, hvilket er med til at styrke kundetrafikken i centret. Den samlede omsætning i Asnæs bymidte var 379 mio. kr. incl. moms i I Asnæs bymidte er 59 % af butikkerne medlemmer af et kædesamarbejde. Foruden butikker ligger der i bymidten 23 andre kundeorienterede servicefunktioner, heraf 7 frisører, solcenter mv. Fig 1.5 Butikker og kundeorienterede services i Asnæs bymidte 18

19 Vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Asnæs bymidte Det er ICP s vurdering, at man i bymidten realistisk kan suppleres med en række kædebutikker, da der er en del kædeprofiler, som i dag ikke er repræsenteret i Asnæs centret, og som måske kunne tiltrækkes. Asnæs centret/bymidten burde kunne tiltrække kædebutikker som for eksempel Normal, Tiger, Søstrene Grene, VeroModa. SWOT Nedenstående skema viser Asnæs bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Figur 1.6 SWOT for Asnæs bymidte Styrker Overdækket center Gode ankerbutikker (SuperBrugsen og Netto) i hver sin ende af centret Koncentreret bymidte Parkering meget tæt på butikkerne Kulturhus, bibliotek og borgerservice placeret centralt i bymidten Svagheder Begrænset opland Begrænset udendørs bymiljø Tomgang i Asnæs Centret Muligheder Danmarks største sommerhuskommune Styrk oplevelserne i de enkelte butikker Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til centret/bymidten Ændringer i planloven i forhold til beboelse af sommerhuse Trusler Stigende e-handel Øget mobilitet Øget konkurrence fra Holbæk Generelle vurderinger og anbefalinger Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktion. Specielt caféer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt. Det er ikke kun oplevelsesbetonede funktioner, der er vigtige i en bymidte. Behovsorienterede servicefunktioner har ligeledes stor værdi. Funktioner som f.eks. sundhedscenter, frisører og andre typer af servicefunktioner er ligeledes vigtige at placere i bymidten. Forbrugerne forventes også i fremtiden at være villige til at køre langt for det rigtige udbud af varer og oplevelser. Det forventes, at butikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Ikke mindst den øgede e-handel forventes at skubbe yderligere på denne koncentrationsproces. Et stort udbud af butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner i et koncentreret og spændende bymiljø gør, at en bymidte fortsat har mulighed for at være et attraktivt indkøbssted. 19

20 Vurderinger og anbefalinger Det er af stor betydning, at man fastholder de kunder, der allerede i dag handler i de lokale byer, da konkurrencen fra især de større indkøbssteder vil blive intensiveret Detailhandelen i Odsherred kommune kan i antal og omsætning ikke matche Holbæk og Holbæk Megacenter, men detailhandelen i Odsherred kommune skal derfor i højere grad slå sol og sommer, det gode liv, på det lokale alternativ og mere bløde værdier som god service, lokalt kendskab og byde på oplevelser. 20

21 Vurderinger og anbefalinger Sommerhuse, turisme og detailhandel Odsherred er Danmarks største sommerhuskommune. Sommerhusgæsterne og turister i øvrigt vurderes at bidrage til dagligvareomsætningen i kommunen med omkring 525 mio. kr. incl. moms. Ser man på udvalgsvareomsætningen vurderes det, at turister og sommerhusgæster bedrager med mio. kr. incl. moms. Forslaget til en ny planlov åbner for øgede muligheder for brug af sit sommerhus til helårsbeboelse. Dette kan der i en detailhandelsmæssig sammenhæng være store perspektiver i. Principper for arealudlæg til detailhandel Nykøbing og Asnæs bymidter bør som kommunens to markante spillere på detailhandelsområdet være omdrejningspunktet for handel, kultur, oplevelser og et attraktivt byliv i Odsherred kommune. Den skal bl.a. også være med til at definere Odsherred kommune som et attraktivt bosætningsområde og et attraktivt erhvervsområde. De øvrige byer skal være væsentlige lokale indkøbssteder for dagligvarer og i en vis udstrækning også for udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer for borgerne i de umiddelbare oplande. I de mindre byer skal der sikres plads til, at der stadig kan foregå dagligvarehandel i tidssvarende rammer. I forbindelse med liberaliseringen af Planloven hæves den tilladte butiksstørrelse i bymidter og bydelscentre fra m 2 til m 2 og fra m 2 til m 2 i lokalcentre. Det vurderes derfor, at der i alle lokalbyer (lokalcentre) som minimum bør udlægges areal, så den største dagligvarebutik kan få et bruttoareal på m 2. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at der er et tilstrækkeligt stort kundeunderlag i næroplandet til en eventuel ny dagligvarebutik. Er et sådant lokalt opland ikke tilstede, men alene valgt på baggrund af f.eks. meget synlig trafikal beliggenhed, vil butikken mere entydigt konkurrere med større dagligvarebutikker i f.eks. Nykøbing eller Asnæs, hvor en attraktiv dagligvarehandel også er væsentlig i forhold til udvalgsvareudbuddet. Inden for udvalgsvarer er det alene i bymidterne i Nykøbing og Asnæs, der bør udlægges arealer i større omfang. De nye butikker skal sikre, at de eksisterende butikker får del i den synergieffekt, som et større udbudspunkt vil give. Fremtidigt arealbehov ICP har beregnet og vurderet hvor mange m 2, der bør udlægges til detailhandel frem til Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal både inden for dagligvarer og udvalgsvarer. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale- og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Omvendt er der også en lang række også større butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. 21

22 Vurderinger og anbefalinger deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment, end det, de i dag præsterer. Omsætningsudviklingen i Danmark har efter nogle turbulente år omkring finanskrisen rettet sig, hvilket er illustreret i figur 1.1. Siden 2009 er den generelle dagligvareomsætning i Danmark steget med 7 %, mens udvalgsvareomsætningen er steget med 5 %, heri indgår dog e-handel. Det er derfor ICP s vurdering, at vi især i den fysiske udvalgsvarehandel har set en væsentlig tilbagegang i omsætningen. Især er det brancher som beklædning, elektronik og bøger, hvor e-handel har taget en markant del af omsætningen i de fysiske butikker. E-handelen udgør i dag ca. 15 % af det samlede udvalgsvareforbrug. Liberaliseringen af lov om butikstid har betydet, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. Derfor er der i det fremtidige arealbehov indregnet, at effekten af den øgede åbningstid giver en højere omsætning pr. m 2 butiksareal i de udbudspunkter, der har en øget åbningstid. Den kommende liberalisering af Planloven vil formentlig betyde, at både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker generelt vil blive større. Grænsen for dagligvarebutikker øges til m 2 i bymidter og bydelscentre, m 2 i aflastningscentre og m 2 i lokalcentre. Der er lagt op til, at der ikke vil blive fastsat generelle størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker. Men der skal i det konkrete tilfælde argumenteres for størrelsen. Der vil formentlig også i et eller andet omfang blive etableret aflastningscentre i en række byer. Frem til 2029 ventes det, at dagligvareforbruget i Odsherred kommune i faste priser er steget med 5 %, mens udvalgsvareforbruget ventes at være steget med 18%. Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en meget begrænset mængdemæssig stigning i forbruget af dagligvarer pr. person samt en forventning om et stort set uændret befolkningstal i Det er forudsat, at dagligvareforbruget pr. person vil stige med 0,25 % pr. år frem til Inden for udvalgsvarer er det forudsat, at forbruget pr. person vil stige 1,25 % pr. år frem til 2029, hvilket svarer til den årlige gennemsnitlige stigning i forbruget pr. person de seneste 35 år. Der er foretaget to vurderinger af det fremtidige arealbehov. Én hvor det forudsættes, at e-handelen ikke øges væsentligt frem til 2029 og en vurdering, hvor der er taget højde for en markant øget udbredelse af e-handel. I sidstnævnte tilfælde forudsættes det, at ca. 10 % af dagligvareforbruget og ca. 35 % af udvalgsvareforbruget i 2029 dækkes gennem køb via e-handelskanaler. Nedenstående er ICP s beregning og vurdering af det tekniske arealbehov frem til 2029 i Odsherred kommune. Beregningen og vurderingen er gennemført på baggrund af viden om den fremtidige befolkningsudvikling og den generelle detailhandelsudvikling med bl.a. øget e-handel, koncentrationstendenser og øgede åbningstider. Endvidere er der taget højde for detailhandelsstrukturen og handelsbalancen i kommunen, den generelt faldende arealeffektivitet i detailhandelen samt hvilket markedsmæssigt potentiale, der er for at udvikle detailhandelen i kommunen. 22

23 Vurderinger og anbefalinger Tabel 1.1 Teknisk arealbehov til detailhandel i Odsherred kommune frem til 2029 Dagligvarer Udvalgsvarer Markant øget e-handel Svag forøgelse af e-handel I alt Ovenstående betyder, at der teknisk set frem til 2029 som et maksimalt er et teknisk behov for yderligere m 2 til dagligvarer frem til 2029, mens det tekniske behov for arealer til udvalgsvarer ligger på maksimalt m 2. I ovenstående beregninger, er der ikke indregnet det behov, der nødvendigvis alene opstår, fordi detailhandelen har brug for dynamiske rammer i en relativt stor kommune, hvor især dagligvarehandelen ligger spredt, og naturligt bør gives muligheder for at tilpasse sig løbende. Tabel 1.2 Forslag til arealudlæg for dagligvarer og udvalgsvarer i Odsherred kommune frem til 2029 Areal 2016 (m2) Arealudlæg frem til 2029 (m2) Maksimal butiksstørrelse (m2) Ud- Dagligvarevarevarevarevarer Udvalgs- Daglig- Udvalgs- Dagligvalgsvarer Havnebyen1C1 Odenvej Lumsås 2C1 Oddenvej Nykøbing 3.C.1 Pakhusområdet Foreslås nedlagt Nykøbing 3.C.2 Algade Nykøbing 3.C.3 Stationsområdet Nykøbing 3.C.4 Ruwel Nykøbing 3.C.5 Havnevej Øst Rørvig 4C1 Rørvig centrale bydel Højby 5C1 Højby Hovedgade Højby 5C2 Højby Ny Handelscenter Nr. Asmindrup 6C1 Nr. Asmindrup butiksområde Vig 7C1 Vig Hovedgade Vig 7C2 Vig Center Egebjerg 8C1 Egebjerg Bygade Grevinge 9C1 Grevinge Centrale del Asnæs 10C1 og 10C2 Asnæscentret Asnæs 10C3 Asnæs bymidte Asnæs 10E3 Asnæs Esterhøjvej Fårevejle Kirkeby 11C1 Butiksområde ved Kalundborgvej og Høvevej Fårevejle Stationsby 12C1 Adelers Allé - Hovedgaden Hørve 13C1 og 13C2 Nørregade Vallekildevej - Søndergade

24 Vurderinger og anbefalinger Note: Enkelte af de foreslåede maksimale butiksstørrelser kræver en ændring af Planloven som foreslået i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet samt Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning. Ifølge disse kan dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre maksimalt have et bruttoareal incl. personalefaciliteter på m 2, i aflastningscentre m 2 og i lokalcentre og som enkeltstående butikker m 2. Tabel 1.3 Forslag til arealudlæg for særligt pladskrævende varer i Odsherred kommune frem til 2029 Areal 2016 til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer (m2) Arealudlæg frem til 2029 (m2) Maksimal butiksstørrelse (m2) Nykøbing 3E3 Vangen Nykøbing 3E4 Vesterlyng Vig 7E Vig 7E Asnæs 10E6 Asnæs Øst Hørve 13E1 Remisen *): Den nuværende udtømmende definition af denne branchegruppe bliver lempet i en revision af planloven. Dette vil betyde, at gruppen kan blive væsentligt mere omfattende. En endelig stillingtagen til arealudlægget bør derfor afvente vedtagelse af loven. 24

25 Detailhandelen i Odsherred kommune 25

26 Detailhandelen i Odsherred kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Odsherred kommune blive beskrevet. ICP har i oktober 2016 ved en rekognoscering foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen, indsamlet oplysninger om butikkernes bruttoareal og omsætning for 2015, ligesom den enkelte butiks kædestatus er registreret. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Herudover indgår butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk opdeling af Odsherred kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt i 12 forskellige områder som ses i figur 2.1. Tønder Figur 2.1 Områder i Odsherred kommune 26

27 Detailhandelen i Odsherred kommune Antal butikker Der er i alt 226 butikker i Odsherred kommune, heraf er 58 % af butikkerne udvalgsvarebutikker, svarende til 132 butikker jf. tabel 2.1. Odsherred kommune Tabel 2.1 Antal butikker 2016 fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer Særlig pladskr. I alt Nykøbing bymidte Nykøbing i øvrigt Højby Odden Vig bymidte Vig i øvrigt Egebjerg Asnæs bymidte Asnæs i øvrigt Fårevejle Grevinge Vallekilde-Hørve I alt Butikkerne i Nykøbing bymidte udgør 27 % af det samlede antal butikker i Odsherred kommune. Her ligger der i alt 62 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 68 %. Butikkerne er primært koncentreret omkring Algade. De største dagligvarebutikker i bymidten er supermarkederne Meny, SuperBrugsen og Irma samt discountbutikkerne Aldi, Lidl, Fakta og Netto. Derudover ligger der et udvalg af specialbutikker såsom apotek, bager, ostehandler, Fiskehandler, helsebutik, blomsterhandler etc. Butikkerne i bymidten ses i figur

28 Detailhandelen i Odsherred kommune Figur 2.2 Butikker i Nykøbing bymidte I Nykøbing i øvrigt ligger der 48 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 65 %. I området finder man også 9 særlig pladskrævende butikker, 4 autoforhandlere, 4 byggemarkeder og et havecenter. Blandt de største dagligvarebutikker er der to Spar supermarkeder samt enkelte specialbutikker såsom bager, slagter og fiskebutik. Her ligger også et stort antal butikker med boligudstyr. I Vig bymidte ligger der 14 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 57 %. Dagligvarebutikkerne består af supermarkedet SuperBrugsen, discountbutikkerne Aldi og Netto samt et apotek, en slagter og en ostehandler. I Asnæs bymidte ligger der 29 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikker 76 %%. Dagligvarebutikkerne består af supermarkedet SuperBrugsen, discountbutikken Netto samt enkelte specialbutikker. 28

29 Detailhandelen i Odsherred kommune Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne. Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion 2016 fordelt på brancher Odsherred kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer I alt Nykøbing bymidte 3,4 2,9 2,8 2,7 3,2 3,1 Nykøbing i øvrigt 2,8 2,5 2,3 2,6 2,5 2,5 Højby 2,5 2,0-2,0-2,8 Odden 3,0 2,3-2,3-2,8 Vig bymidte 2,7 2,3 2,3 2,3-2,9 Vig i øvrigt 3,0 2,6 - * * 3,1 Egebjerg * * - - * Asnæs bymidte 3,3 3,0 2,9 2,9 3,4 Asnæs i øvrigt * - - * * Fårevejle 2,8 1,9-2,0 1,8 2,9 Grevinge 2,5 * - - * 3,1 Vallekilde-Hørve 2,2 * * - - 2,5 I alt 2,9 2,6 2,7 2,5 2,8 2,9 * Attraktionen kan ikke vises grundet diskretionshensyn (for få butikker) Den gennemsnitlig højeste attraktion finder man i Nykøbing bymidte, Vig i øvrigt og Grevinge. Her er den gennemsnitlige attraktion for butikkerne 3,1. Udvalgsvarebutikkerne i Asnæs bymidte er vurderet til at have den højeste gennemsnitlige attraktion (3,0), her ligger bl.a. nogle attraktive butikker med øvrige udvalgsvarer. Samlet set ligger attraktionen af dagligvarebutikkerne højere end udvalgsvarebutikkerne i Odsherred kommune. Dagligvarebutikkerne i Nykøbing bymidte er vurderet til at have den højeste gennemsnitlige attraktion på 3,4. 29

30 Detailhandelen i Odsherred kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadig større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. Kædebutikker har nogle fordele for et udbudspunkt i at kunne tilbyde for eksempel landsdækkende bytteservice, gavekort, ensartede butikker samt mulighed for et større markedsføringsprogram end en enkeltstående, uprofileret butik. Omvendt kan uprofilerede butikker på en helt anden måde tilpasse sortiment og personlig service til lokale forhold og kan medvirke til, at et indkøbssted ikke bare ligner alle de andre. I figur 2.3 er det illustreret, hvor stor en andel af butikkerne der er del af et profileret kædesamarbejde i de forskellige områder i Odsherred kommune. Figur 2.3 Andel af kædebutikker i % % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 38% 79% 21% 40% 50% 64% 44% 50% 41% 60% 50% 36% 56% 50% 59% 83% 17% 62% 60% 38% 40% 43% 57% 60% 40% Kæde Uafhængig Kædeandelen for butikkerne i Odsherred kommune ligger i alt på 40 %. Det er i Højby at kædeandelen er højest (60 %). I Asnæs bymidte er kædeandelen 59 %, Nykøbing bymidte har en kædeandel på 38 % og Vig bymidte har en kædeandel på 36 %. 30

31 Detailhandelen i Odsherred kommune Bruttoarealer ICP har foretaget en grov opmåling af bruttoarealet i samtlige butikker i Odsherred kommune. Bruttoarealet er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer, lager- og personalerum. Bruttoarealerne er opgjort efter butikkens hovedbranche, det vil sige, at for eksempel i dagligvarebutikker med aktiviteter inden for flere branchekategorier bliver bruttoarealet henvist til hovedbranchen dagligvarer, mens omsætningen bliver fordelt på de 4 branchegrupper dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. ICP har opgjort bruttoarealet for samtlige butikker Odsherred kommune, men der kan herudover periodevis være enkelte butikslejemål, der er under ombygning eller ændring. Tabel 2.3 viser bruttoarealerne for butikkerne i Odsherred kommune. Tabel 2.3 Bruttoareal i Odsherred kommune 2016 m 2 Odsherred kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer Særlig pladskr. I alt Nykøbing bymidte Nykøbing i øvrigt Højby Odden Vig bymidte Vig i øvrigt Egebjerg Asnæs bymidte Asnæs i øvrigt Fårevejle Grevinge Vallekilde-Hørve i alt Der er i alt m 2 bruttoareal til detailhandel i Odsherred kommune, heraf er 35 % disponeret til henholdsvis udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker. Derudover har Odsherred kommune m 2 bruttoareal til disponeret til særlig pladskrævende butikker. Nykøbing bymidte har m 2 bruttoareal til butikker, hvoraf 47 % ligger i udvalgsvarebutikker. 38 % af bruttoarealet til udvalgsvarer er boligudstyr. Nykøbing i øvrigt har det største areal. Det samlede bruttoareal til butikker i Nykøbing i øvrigt er m 2, heraf udgør udvalgsvarebutikker 46% og særlig pladskrævende butikker 44 %. Butikker med boligudstyr udgør 85 % af bruttoarealet til udvalgsvarer. Asnæs bymidte har m 2 bruttoareal til detailhandel, heraf udgør udvalgsvarer 61%. Her ligger en stor koncentration af butikker i Asnæscentret. 31

32 Detailhandelen i Odsherred kommune Odsherred kommune Omsætningen Tal for butikkernes omsætning i 2015 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede omsætninger i Odsherred kommune. Af anonymitetshensyn er det ikke muligt at vise omsætningstallene for enkelte områder, ligesom omsætningen kun i visse tilfælde kan nedbrydes på brancheniveau. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Tabel 2.4 Omsætningen i mio. kr. incl. moms i 2015 Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øv. udv.varer Nykøbing bymidte Nykøbing i øvrigt * * * 240 Højby * * * * * 186 Odden * * * * * 151 Vig bymidte * * * * * * Vig i øvrigt * * * * * 64 Egebjerg * * * * * * Asnæs bymidte * * * * * 379 Asnæs i øvrigt * * * * * * Fårevejle * * * * * 104 Grevinge * * * * * * Vallekilde-Hørve * * * * * 92 I alt I alt I Odsherred kommune udgjorde den samlede omsætning mio. kr. incl. moms i 2015-priser. I Nykøbing bymidte var omsætningen 485 mio. kr. i 2015, heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen ca. 33 % svarende til 159 mio. kr. Omsætningen i Nykøbing i øvrigt udgjorde 240 mio. kr. i 2015, heraf udgjorde udvalgsvareomsætningen ca. 60 % svarende til 143 mio. kr. I Asnæs bymidte var omsætningen 379 mio. kr. i

33 Detailhandelen i Odsherred kommune Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Forhandlere af biler, både og campingvogne skal herudover have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. I kommunen er der i alt 20 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på m 2. Hovedparten af de særlig pladskrævende butikker i Odsherred kommune er byggemarkeder bl.a. to Stark butikker, Jem & Fix, XL Byg og Silvan. Samlet set har de 9 byggemarkeder i Odsherred kommune et bruttoareal på m 2. Der er i alt 7 bilforhandlere i Odsherred kommune med et samlet bruttoareal på m 2. Herudover ligger 3 planteskoler og 1 forhandler af lystbåde i Odsherred kommune. Tabel 2.5 Antal forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper på typer og bruttoareal (m 2 ). Odsherred kommune Antal Areal, m 2 Byggemarkeder inkl. Trælast, byggeart Bilforhandlere m. salgslokale Planteskoler Lystbåde Odsherred kommune i alt

34 Detailhandelen i Odsherred kommune Kundeorienterede servicefunktioner Sammen med butikkerne udgør de kundeorienterede servicefunktioner en bymidtes attraktion. Ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. For en nærmere definition se bilag 2 Servicefunktionerne er med til at gøre bybilledet mere varieret. Servicefunktioner som pengeinstitutter og frisører m.v. har oftest en facade uden meget liv og kan derfor være problematiske for kundernes oplevelse af bymidten. De udfylder dog nogle af de hverdagsfunktioner, der er nødvendige for kunderne. Dermed er servicefunktionerne medvirkende til at tiltrække kunderne til en bymidte. Samtidig udgør udespisning en stadig større andel af danskernes forbrug, og mulighederne for bespisning har en stigende betydning for et udbudspunkts attraktion og tiltrækningskraft for kunderne. Specielt caféer og frokostrestauranter er med til at give kunderne en anden indkøbsoplevelse samtidig med at de øger opholdstiden væsentligt. Samlet for alle servicefunktioner er, at de udfylder et behov for en service og giver kunden en oplevelse. Både behov og oplevelser er vigtige for funktionerne i en bymidte. Det er dog forskelligt, i hvor høj grad en servicefunktion opfylder et behov og giver en oplevelse for forbrugerne. De typisk serviceorienterede funktioner er for eksempel bank, læge og renseri, som i høj grad opfylder et behov, men ofte ikke er den store oplevelse. Omvendt er funktioner som biograf, teater og museum i høj grad oplevelsesorienterede. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i Nykøbing bymidte, hvilket er vist i tabel 2.6. Tabel 2.6 Antal kundeorienterede servicefunktioner i Nykøbing bymidte Odsherred kommune Nykøbing bymidte Asnæs bymidte Restauranter, caféer mv Pengeinstitutter, ejendomsmægler mv Frisører, solcenter mv Museer, biografer mv. 3 5 Anden service 14 4 Nykøbing bymidte i alt Nykøbing bymidte har 63 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf udgør 32 % af funktionerne i bymidten spisesteder, mens frisører og anden skønhed/sundhed udgør 22 % og pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. 19 %. Af kulturelle og underholdningsoplevelser ligger der bibliotek, kulturhus, teater i Nykøbing bymidte. Samlet set udgør kundeorienterede servicefunktioner halvdelen af det samlede antal enheder i stueplan i Nykøbing bymidte. I Asnæs bymidte har 26 kundeorienterede servicefunktioner. Heraf udgør pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. 27, %, mens frisører og anden skønhed/sundhed udgør 23 % og spisesteder 15 %. Af kulturelle og underhold-

35 Detailhandelen i Odsherred kommune ningsoplevelser ligger der bibliotek, kulturhuse, musikskole og galleri i Asnæs bymidte. Tabel 2.7 Den gennemsnitlige attraktion af de kundeorienterede servicefunktioner Odsherred kommune Nykøbing bymidte Asnæs bymidte Restauranter, caféer mv. 2,7 3,0 Pengeinstitutter, ejendomsmægler mv. 3,1 3,0 Frisører, solcenter mv. 2,7 2,5 Museer, biografer mv. 3,7 3,4 Anden service 3,0 2,8 Nykøbing bymidte i alt 2,9 2,9 I Nykøbing bymidte er de gennemsnitlige attraktioner for servicefunktionerne omkring middel. Der er stor forskel på gennemsnittet i de enkelte typer af servicefunktioner i bymidten. Pengeinstitutter mv. har en gennemsnitlig attraktion omkring middel Spisesteder i Nykøbing bymidte har en gennemsnitlig attraktion lidt under middel, dog ligger der en række caféer og restauranter omkring Algade med en høj attraktion og som byder på udebespisning, som er med til at give et attraktivt bymiljø. 35

36 Detailhandelen i Odsherred kommune Frisører mv. har en gennemsnitlig attraktion lidt under middel i Nykøbing bymidte. Andre servicefunktioner har en gennemsnitlig attraktion lige omkring middel i Nykøbing bymidte. Kulturelle og underholdningsoplevelser i Nykøbing bymidte er vurderet til at have en attraktion lidt over middel. I Asnæs bymidte er de gennemsnitlige attraktioner for servicefunktionerne omkring middel, også her er der forskel på gennemsnittet i de enkelte typer af servicefunktioner i bymidten. Pengeinstitutter mv. og spisesteder har en gennemsnitlig attraktion omkring middel i Asnæs bymidte. Frisører mv. har en gennemsnitlig attraktion lidt under middel i Asnæs bymidte. Omvendt har kulturelle og underholdningsoplevelser i Asnæs bymidte er vurderet til at have en attraktion lidt over middel. 36

37 Udviklingen i detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til

38 Detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til 2016 Ser man på den generelle udvikling, nedlægges de mindre dagligvarebutikker på bekostning af discountbutikker, supermarkeder og varehuse. I perioden 1969 til 2016 er antallet af dagligvarebutikker i hele Danmark faldet omkring 76 %, mens antallet af udvalgsvarebutikker er faldet med 16 %. Udviklingen i antal butikker i Odsherred kommune Overordnet er det generelle billede af udviklingen i detailhandelen i Odsherred kommune , at antallet af butikker stort set er uændret. Tabel 3.1 Antal dagligvarebutikker fordelt på områder i Odsherred kommune 2013 til 2016 Odsherred kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt Nykøbing bymidte Nykøbing i øvrigt Højby Odden Vig bymidte Vig i øvrigt Egebjerg Asnæs bymidte Asnæs i øvrigt Fårevejle Grevinge Vallekilde-Hørve I alt Samlet set er antallet af dagligvarebutikker faldet fra 78 butikker til 74 butikker, mens antallet af udvalgsvarebutikker er uændret. Nykøbing bymidte har fået 4 yderligere dagligvarebutikker og 3 udvalgsvarebutikker siden Asnæs bymidte har fået en enkelt dagligvarebutik yderligere, omvendt er det gået med udvalgsvarebutikkerne, hvor der er lukket 7 butikker siden I Vig er der lukket to dagligvarebutikker en Sparkøbmand og en blomsterbutik. 38

39 Detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til 2016 Udviklingen i bruttoarealet i Odsherred kommune Det samlede bruttoareal til detailhandel er steget godt m 2 fra mere end m 2 i 2013 til knap m 2 i Bruttoarealet til dagligvarer i Odsherred kommune er steget med knap m 2 fra m 2 i 2013 til godt m 2. Endelig er bruttoarealet til udvalgsvarer steget med m 2 - fra m 2 i 2013 til m 2. Tabel 3.2 Bruttoarealet 2013 til 2016 i Odsherred kommune Odsherred kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt Nykøbing bymidte Nykøbing i øvrigt Højby Odden Vig bymidte Vig i øvrigt Egebjerg Asnæs bymidte Asnæs i øvrigt Fårevejle Grevinge Vallekilde-Hørve I alt I Nykøbing bymidte er bruttoarealet til dagligvarer steget m 2 siden I denne periode er der blandt andet kommet en Lidl i bymidten og både Aldi og Fakta er flyttet til nye og større lokaler. I Asnæs bymidte er dagligvarearealet steget 300 m 2 siden Omvendt er bruttoarealet til udvalgsvarer faldet med m 2, hvilket primært skyldes enkelte butikker, der er lukket i Storegade. I Lumsås, som ligger i Odden området, er der kommet en REMA I Grevinge området er bruttoarealet til udvalgsvarer faldet med m 2. Her er der blandt andet lukket en større havemøbelbutik. 39

40 Detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til 2016 Figur 3.3 Bruttoarealet til dagligvarer på områder 2013 til 2016 i Odsherred kommune Nykøbing bymidte Nykøbing i øvrigt Højby Odden Vig bymidte Vig i øvrigt Egebjerg Asnæs bymidte Asnæs i øvrigt Fårevejle Grevinge Vallekilde-Hørve

41 Detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til 2016 Figur 3.4 Bruttoarealet til udvalgsvarer på områder 2013 til 2016 i Odsherred kommune Nykøbing bymidte Nykøbing i øvrigt Højby Odden Vig bymidte Vig i øvrigt Egebjerg Asnæs bymidte Asnæs i øvrigt Fårevejle Grevinge Vallekilde-Hørve

42 Detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til 2016 Udviklingen i den gennemsnitlige attraktion i Odsherred kommune Generelt ligger den gennemsnitlige attraktion både i 2013 og i 2016 lidt under middel i Odsherred kommune. Udviklingen i den gennemsnitlige attraktion har dog været forskellig i de enkelte områder i kommunen. De fleste steder er den gennemsnitlige attraktion fastholdt eller endda øget. Således er den gennemsnitlige attraktion i Odsherred kommune steget fra 2,6 til 2,7. Tabel 3.3 Gennemsnitlig attraktion i butikkerne fordelt på brancher og områder i 2016 (2009) i Odsherred kommune Odsherred kommune Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt Nykøbing bymidte 2,9 3,4 2,9 2,9 2,9 3,1 Nykøbing i øvrigt 2,8 2,8 2,3 2,5 2,4 2,6 Højby 2,6 2,5 1,9 2,0 2,2 2,2 Odden 2,4 3,0 * 2,3 * 2,8 Vig bymidte 2,9 2,7 1,7 2,3 2,3 2,4 Vig i øvrigt 2,5 3,0 2,6 2,6 2,4 2,8 Egebjerg * * * * * * Asnæs bymidte 3,5 3,3 3,0 3,0 3,1 3,1 Asnæs i øvrigt * * * - 2,1 * Fårevejle 2,9 2,8 2,0 1,9 2,7 2,4 Grevinge 2,7 2,5 2,0 * 2,3 * Vallekilde-Hørve 3,0 2,2 2,0 * 2,5 * I alt 2,8 2,9 2,5 2,6 2,6 2,7 42

43 Detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til 2016 Udviklingen i kædeandelen i Odsherred kommune Sammenlignes andelen af butikker der er en del af et kædesamarbejde i Odsherred kommune i 2013 med 2016, er kædeandelen steget fra 39 % til 44 %. Figur 3.5 Kædeandelen i 2013 og 2016 i Odsherred kommune 100% 80% 43% 41% 58% 62% 60% 61% 56% 40% 20% 42% 38% 57% 59% 39% 44% 0% Nykøbing Nykøbing Asnæs Asnæs Kommunen i Kommunen i bymidte bymidte bymidte bymidte alt 2013 alt Kæde Uafhængig Udviklingen i omsætningen Den samlede dagligvareomsætning i Odsherred kommune var 1,26 mia. kr. i 2012 og er steget til godt 1,39 mia. kr. i Dagligvareomsætningen er i alt steget med 10 % fra 2012 til Figur 3.6 Dagligvare- og udvalgsvareomsætning i Odsherred kommune 2012 og 2015 (mio. kr. incl. moms i løbende priser) Mio. kr. incl. moms Dagligvarer Udvalgsvarer Udvalgsvareomsætningen var knap 620 mio. kr. i 2012 og er nu ca. 580 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på 7 %. 43

44 Detailhandelen i Odsherred kommune 2013 til 2016 Handelsbalancen Handelsbalancen for dagligvarer er steget fra 147 % til 148 % i perioden 2012 til Omvendt er handelsbalancen fra udvalgsvarer faldet fra 78 % i 2012 til 73 % i Figur 3.6 Handelsbalancen for dagligvare- og udvalgsvareomsætning i Odsherred kommune fra 2012 til % 140% 120% 100% 80% 60% 40% 20% 147% 78% 73% 148% 0% Dagligvarer Udvalgsvarer 44

45 Befolknings- og forbrugsforhold 45

46 Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Odsherred kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er opgjort for 9 hovedområder, som er illustreret i figur 4.1. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 4.1 De 9 områder i Odsherred kommune Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2015 samt horisontåret Herudover er den seneste befolkningsprognose Odsherreds Kommunes befolkningsprognose 2016 blevet anvendt. 46

47 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 4.2 viser den ventede udvikling i befolkningstallet i Odsherred kommune. Der boede i alt knap personer i Odsherred kommune ultimo Heraf boede personer i Nykøbing-Rørvig området, personer i henholdsvis Asnæs området og Fårevejle området samt personer i Vig området. Samlet set forventes befolkningstallet at være stort set uændret i 2029 i Odsherred kommune. Der er forskel på ændringerne i befolkningstallet i de enkelte områder. Således forventes befolkningstallet i Højby at stige med 6 % og omvendt forventes antallet at falde med 8 % i Vallekilde-Hørve området. Figur 4.2 Udviklingen i befolkningstallet i Odsherred kommune i de 9 områder (antal personer) Nykøbing - Rørvig Vig Højby Fårevejle Asnæs Vallekilde - Hørve Grevinge Odden Egebjerg Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Odsherred kommune er 2,05 personer, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 2,15. Den gennemsnitlige husstandsindkomst på knap kr. i Odsherred kommune er noget under landsgennemsnittet på ca kr. 47

48 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er forbruget af detailhandelsvarer for 2015 og 2029 beregnet i Odsherred kommune. Dagligvareforbruget hos borgerne i Odsherred kommune ses i figur 4.3. Figur 4.3 Udviklingen i dagligvareforbrug 2015 til 2029 (i mio. kr.) i de 9 områder Nykøbing - Rørvig Vig Højby Fårevejle Asnæs Vallekilde - Hørve Grevinge Odden Egebjerg I Odsherred kommune var dagligvareforbruget 939 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige med 3 % til 964 mio. kr. i 2029, svarende til en stigning på 5 %. I Nykøbing-Rørvig området forventes en stigning i forbruget af dagligvarer fra 224 mio. kr. i 2015 til 234 mio. kr. i 2029, svarende til en stigning på 5 %. I områderne Asnæs og Vig forventes dagligvareforbruget at stige med 2 % fra 2015 til 2029, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 2 mio. kr. og 1 mio. kr. I Højby forventes den største stigning, her stiger dagligvareforbruget med 10 %, hvilket svarer til en stigning på 11 mio. kr. 48

49 Befolknings- og forbrugsforhold Udvalgsvareforbruget hos borgerne i Odsherred kommune ses i figur 4.4. Figur 4.4 Udviklingen i udvalgsvareforbrug 2015 til 2029 (i mio. kr.) i de 4 områder Nykøbing - Rørvig Vig Højby Fårevejle Asnæs Vallekilde - Hørve Grevinge Odden Egebjerg I Odsherred kommune var udvalgsvareforbruget i mio. kr., hvilket ventes at stige til mio. kr. i 2029 svarende til en stigning på 18 %. I Nykøbing-Rørvig området forventes udvalgsvareforbruget at stige med 21 % i perioden 2015 til 2029 fra 212 mio. kr. til 256 mio. kr. I områderne Asnæs og Vig områderne forventes udvalgsvareforbruget at stige med 21 %, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 19 mio. kr. og 18 mio. kr. I Højby området forventes udvalgsvareforbruget at stige med 23 %, hvilket svarer til en stigning på 24. mio. kr. i perioden 2015 til I figur vises forbruget af henholdsvis beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer for de 9 områder. 49

50 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.5 Udviklingen i forbruget af beklædning 2015 til 2029 (i mio. kr.) i de 9 områder Nykøbing - Rørvig Vig Højby Fårevejle Asnæs Vallekilde - Hørve Grevinge Odden Egebjerg Det samlede forbrug af beklædning var 141 mio. kr. i Odsherred kommune i Dette forventes at stige 16 % til 163 mio. kr. i I Nykøbing-Rørvig området forventes beklædningsforbruget at stige med 16 %, fra 57 mio. kr. i 2015 til 66 mio. kr. i I områderne Asnæs og Vig forventes beklædningsforbruget at stige med 21 %, hvilket svarer til en stigning på 3 mio. kr. i begge områder. I Højby området forventes beklædningsforbruget at stige med 22 %, hvilket svarer til en stigning på 6 mio. kr. 50

51 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.6 Udviklingen i forbruget af boligudstyr 2015 til 2029 (i mio. kr.) i de 9 områder Nykøbing - Rørvig Vig Højby Fårevejle Asnæs Vallekilde - Hørve Grevinge Odden Egebjerg Det samlede forbrug af boligudstyr var 458 mio. kr. i Odsherred kommune i 2015, hvilket forventes at stige med 22 % til 559 mio. kr. i I Nykøbing-Rørvig forventes boligudstyrsforbruget at stige med 25 % fra 109 mio. kr. i 2015 til 136 mio. kr. i I områderne Asnæs og Vig forventes boligudstyrsforbruget at stige med 21 % fra 2015 til 2029, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 12 mio. kr. og 11 mio. kr. mio. kr. I Højby forventes boligudstyrsforbruget at stige med 16 mio. kr., således forventes boligudstyrsforbruget at være 69 mio. kr. i

52 Befolknings- og forbrugsforhold Figur 4.17 Udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer 2015 til 2029 (i mio. kr.) i de 9 områder Nykøbing - Rørvig Vig Højby Fårevejle Asnæs Vallekilde - Hørve Grevinge Odden Egebjerg Det samlede forbrug af øvrige udvalgsvarer var 195 mio. kr. i Odsherred kommune i 2015, hvilket forventes at stige med 14 % til 222 mio. kr. i I Nykøbing-Rørvig området forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige med 16 % fra 46 mio. kr. i 2015 til 54 mio. kr. i I Asnæs og Vig områderne forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige med 13 %, hvilket svarer til en stigning på henholdsvis 3 mio. kr. og 2 mio. kr. I Højby forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at stige med 5 mio. kr., således forventes forbruget af øvrige udvalgsvarer at være 27 mio. kr. i

53 Befolknings- og forbrugsforhold Det samlede forbrug af detailhandelsvarer hos borgerne i Odsherred kommune ses i figur 4.5. Figur 4.5 Det samlede forbrug af detailhandelsvarer 2015 til 2029 (i mio. kr.) i de 9 områder Nykøbing - Rørvig Vig Højby Fårevejle Asnæs Vallekilde - Hørve Grevinge Odden Egebjerg Det samlede forbrug af detailhandelsvarer i Odsherred kommune var ca. 1,8 mia. kr. i 2015 og forventes at stige med 10 %, hvilket svarer til et forbrug på ca. 2 mia. kr. i I Nykøbing-Rørvig området forventes forbruget af detailhandelsvarer at stige med 13 %, svarende til en stigning på 55 mio. kr. I Asnæs og Vig områderne ventes forbruget at stige med 9 %, svarende til en stigning på henholdsvis 21 mio. kr. og 19 mio. kr. Det samlede detailhandelsforbruget i Højby området forventes at stige 38 mio. kr. fra 211 mio. kr. i 2015 til 249 mio. kr. i

54 Befolknings- og forbrugsforhold 54

55 Handelsbalancen 55

56 Handelsbalancen Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Odsherred kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for handelsbalancen. Handelsbalancen viser, hvor stor en andel af forbruget i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i Handelsbalancen afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for Odsherred kommune. Handelsbalance I Odsherred kommune var handelsbalancen for dagligvarer på 148 % i 2015, mens handelsbalancen for udvalgsvarer var 73 %. Dagligvareomsætningen i Odsherred kommune overstiger således det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Dette skyldes det væsentlige bidrag fra turisterne i området. Udvalgsvareomsætningen i Odsherred kommune er 27 % lavere end udvalgsvareforbruget i kommunen, hvilket betyder, at borgerne i Odsherred kommune får dækket en stor del af deres udvalgsvareforbrug udenfor kommunen. Figur 5.1 Omsætning/forbrug i Odsherred kommune i 2012 og 2015 i % 160% 140% 120% 100% 80% 60% 40% 20% 147% 78% 73% 148% 0% Dagligvarer Udvalgsvarer Siden 2012 er handelsbalancen for dagligvarer faldet med omkring 1 %, mens handelsbalancen for udvalgsvarer er faldet fra 78 % i 2012 til 73 % i I samme periode er e-handelen steget væsentligt, hvilket har betydning for den fysiske detailhandel også i Odsherred. ICP vurderer, at e-handel i 2015 udgjorde ca. 2 % af dagligvareforbruget og % af udvalgsvareforbruget. 56

57 Holbæk bymidte Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 57

58 I disse år ser man især en intensivering af konkurrencen mellem regionens store udbudspunkter. Det forventes, at forbrugernes mobilitet fortsat vil være stigende, og at de er villige til at køre længere for det rigtige udbud og de bedste oplevelser. Det væsentligste udbudspunkt i forhold til Odsherred kommune er Holbæk. Derudover har e-handelen også en stigende betydning. Holbæk Holbæk ligger knap 40 km. (30 min) fra Nykøbing og ca. 20 km fra Asnæs. Der ligger ca. 220 butikker i Holbæk by. Holbæk bymidte koncentrerer sig om gaderne Algade og Smedelundsgade. I udkanten af bymidten ligger der et mindre butikscenter med Kvickly som væsentligste butik. Der har i mange år været arbejdet med etablering af et shoppingmiljø i Smedelundsgade. Projektet er dog endnu ikke etableret og på nuværende tidspunkt ser det ud til, at der alene bliver tale om en mindre byfornyelse, hvor detailhandelsdelen ikke afgørende vil betyde en styrkelse af Holbæk bymidte. I udkanten af Holbæk ligger Holbæk Megacenter, som er et af regionens største, mest varierede og mest attraktive storbutiksområder. Her ligger ca. 35 enheder herunder koncepter som Bauhaus, Toys R Us, Elgiganten og en række køkkenbutikker. Sidst er området blevet udvidet med Silvan, ligesom Netto er flyttet fra en central placering midt i området til en meget synlig placering ved Omfartsvejen. Siden etableringen af Holbæk Megacenter er mange af butikskoncepterne åbnet flere andre steder i regionen, ligesom den helt overordnede trafik er flyttet til motorvejen vest om Holbæk. Disse forhold har naturligt mindsket oplandet til Holbæk Megacenter. Holbæk bymidte 58

59 Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation E-handel E-handel har igennem de senere år været stigende, og kan måske blive en trussel mod den fysiske detailhandel i Odsherred. De varer, som danskerne køber mest af på internettet, er tøj, elektronik, bøger, musik og film. Der findes ikke entydigt statistik, der belyser, hvilken betydning nethandelen har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klare skillelinjer mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Det vurderes, at den samlede e-handelsomsætning for fysiske varer i Danmark var omkring mia. kr. i Samlet set vurderes det, at e-handelen udgør ca. 10 % af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark. Det er vanskeligt at forudsige, hvor stor en andel e-handelen vil få af den fysiske detailhandel. Men den øgede e-handel vil påvirke den fysiske detailhandel og dermed detailhandelsstrukturen i Danmark. 59