Fremtidens ældrebolig er allerede bygget
|
|
- Karina Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV Oktober 2011 Fremtidens ældrebolig er allerede bygget Ældre over 70 år er godt tilfredse med med deres bolig og det kvarter, de bor i. Det viser en stor undersøgelse, som Boligøkonomisk Videncenter har udført for Realdania. Tilfredsheden kommer også til udtryk, når man deler de ældre op i tre grupper: Ældre i parcelhus i forstæder og større byer, ældre i udkantområder og ældre i almene boliger. LÆS SIDE 3-7 Kulsorte udsigter Danskernes forventninger til prisudviklingen på boligmarkedet bevæger sig kun en vej for tiden. Og det er nedad. Hele 42 pct. vurderer, at priserne vil ligge lavere om et år. Kun 12 pct. tror, at de vil stige, mens 44 pct. forventer uændrede priser. 2 pct. svarer»ved ikke«i Boligøkonomisk Videncenters forventningsundersøgelse. LÆS SIDE 8-10 Ingen tiltro til boligpakker Danmarks Statistik har spurgt danskerne, om de tror på, at de boligpakker, politikerne lagde frem før valget, vil få folk til at købe bolig. Svaret er overraskende lavt: Kun 1 pct. tror på, at pakkerne vil få nogen virkning, hvis de bliver realiseret. LÆSE SIDE 11 læs også Boligpakken, der forsvandt By- og Boligministeriet er tilbage Kommentar SIDE 2 Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark.
2 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 2 Boligpakken, der forsvandt Der er gode elementer i det regeringsgrundlag, som den nye regering har lagt frem og som vedrører det område, Boligøkonomisk Videncenter dækker. Umiddelbart kan det konstateres, at den boligpakke, som både rød og blå blok talte varmt for før valget, er forsvundet. Godt det samme. Man kan ikke med en snuptagsløsning løse fundamentale problemer på et boligmarked, der er gået i stå. Dertil er den generelle usikkerhed om Danmarks økonomiske fremtid for stor. Yderligere var de kr., som pakken ville reducere boligkøberens handelsomkostninger med, for lille et beløb til at kunne påvirke hans adfærd. Det danske boligmarked er inde i en langsigtet tilpasning til et lavere prisniveau. For forbrugertilliden, den økonomiske vækst og beskæftigelsen er det bedst, at tilpasningen sker så lempeligt som muligt og uden politikernes indblanding. For uanset, hvordan konjunkturerne vil bevæge sig i de kommende måneder, vil boligpriserne på det lange sigt tilpasse sig nedad. Det hverken kan eller skal politikerne lave om på. I øvrigt viser den undersøgelse, som Danmarks Statistik har gennemført for Boligøkonomisk Videncenter, at befolkningen slet ikke har tiltro til, at pakken ville have nogen effekt. Kun 1 pct. tror, at den ville gøre en forskel. Undersøgelsen er omtalt i dette nyhedsbrev. Sekretariatschef, cand. polit. Curt Liliegreen By- og Boligministeriet er tilbage På det mere langsigtede plan kan der være store perspektiver i at genskabe By- og Boligministeriet, efter at det har været ude af den politiske terminologi i næsten 10 år. Nu til og med som et ministerium, der også omfatter by, bolig og landdistrikter. Med genskabelsen af det»gamle«ministerium sendes et stærkt signal om at skabe enhed og sammenhængskraft. Men det kræver, at man er parat til at sætte ressortområder og penge af til formålet. Udfordringerne for den nye minister er mange. Det vil boligorganisationerne og byggeerhvervet sikkert være hurtige til at påpege. Herfra Boligøkonomisk Videncenter skal peges på et enkelt område. Den danske befolkning søger mod byerne. Bevægelsen er svag målt i et enkelt år, men set over et tiår eller en generation, bliver forandringerne synlige, ja nogle steder ligefrem dramatiske. Boligøkonomisk Videncenter er sammen med den uafhængige DREAM-institution i gang med et projekt, der skal analysere disse regionale forskydninger frem til I udkantområderne det, Realdania kalder»mulighedernes land«står man overfor at skulle tilpasse sig efter tab af arbejdspladser og en befolkning, der er rejst væk. Tilbage står bygningerne og en boligmasse, hvor der kan forventes store prisfald på ejerboliger og uudlejede lejeboliger. En del boliger vil kunne blive fritidsboliger. Men set over længere tid vil man komme til at stå med for mange boliger. Fuldstændig som vi i dag ser det med uudnyttede landbrugsbygninger mange steder. I det lange løb må disse bygninger væk. Ellers vil markedet selv»skyde dem ud«. Det vil ske ved, at de først dykker i pris, indtil de en dag er usælgelige og ender med at stå tomme og forfalder, mens mistrøstigheden spreder sig i lokalområdet. Det er markedets måde at signalere, at der brug for politisk initiativ. Og hvorfor ikke komme den kedelige udvikling i forkøbet ved i tide at gøre noget ved problemet.
3 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 3 Fremtidens ældrebolig er allerede bygget De ældre er tilfredse med den bolig og det kvarter, de bor i. Det gælder uanset boligtype og det område i landet, boligen ligger i, fremgår det af en stor undersøgelse, som Boligøkonomisk Videncenter har foretaget for Realdania Et klart flertal af ældre over 70 år er tilfredse med deres nuværende bolig og næromgivelser og ønsker ikke at flytte. For dem er deres fremtidige ældrebolig den bolig, de allerede bor i. Det fremgår af en undersøgelse, som Boligøkonomisk Videncenter har udført for Realdania med Danmarks Statistik som tal-leverandør. Undersøgelsen skal bl.a. klarlægge i hvilket omfang, de ældre har behov for bedre og mere hensigtsmæssige boligforhold. På det overordnede spørgsmål om de er tilfredse med deres bolig og det område, boligen ligger i, svarer de ældre altså positivt. Det gælder for gruppen af ældre som helhed, men det gælder også, når man deler de ældre op i tre grupper: Ældre i parcelhus i forstæder til større byer, ældre i udkantområder og ældre i almene boliger (Læs om, hvordan undersøgelsen er blevet til på side 4). 83 pct. er tilfredse 83 pct. af hele gruppen af ældre er tilfredse med værelsesfordelingen og størrelsen af værelserne i deres bolig. 11 pct. er»lidt«utilfredse. Kun 1 pct. er meget utilfredse, og i alt 4 pct. er lidt eller meget utilfredse. I undergruppen ældre i parcelhus i større byområder svarer 81 pct., at de er»meget tilfredse«. I udkantskommunerne er 85 pct.»meget tilfredse«, mens 82 pct. af de ældre i de almene boliger svarer tilsvarende. Lige så markant er tilfredsheden med den vej, som boligen ligger på. 85 pct. er meget tilfredse, og tilsammen 94 pct. er meget eller lidt tilfredse. Lige som for boligens vedkommende er kun 1 pct. meget utilfredse. Ser man på de tre delgrupper, gælder det for alle, at 85 pct. erklærer sig»meget tilfredse«med den vej, de bor på. Det er overraskende, men interessant, at tilfredsheden med boligen og vejen er så ens for de tre grupper. For de ældre, der bor i en almennyttig bolig, er der også spurgt til, hvordan de opfatter den ejendom, som lejligheden ligger i. Igen er tilfredsheden overvældende kun 1 pct. er meget utilfredse. Og bevæger man sig væk fra matriklen og vejen, og ser på det kvarter, som boligen ligger i, er der igen den samme høje grad af tilfredshed. 96 pct. er meget eller lidt tilfredse. Igen er kun 1 pct. meget utilfredse. Tilfredse med boligen og dog Selv om de ældre svarer, at de er glade for boligen, så kan der godt bag dette svar skjule sig problemer, som man ikke tænker på, når man besvarer et meget overordnet spørgsmål. Derfor er der stillet mere detaljerede spørgsmål om eventuelle problemer i boligen. Det viser sig, at for 22 pct. vedkommende er der rum i boligen, som beboerne ikke længere benytter. Det kan være, fordi de ikke har brug for pladsen, eller fordi det er for besværligt at få adgang til dem. 10 pct. af de adspurgte har trapper inde i boligen, som de har problemer med at komme op eller ned ad. Det må vurderes at være en ret stor andel, når man tænker på, at det er et ganske væsentligt problem, om man har fri adgang til
4 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 4 alle dele af sin bolig. 5 pct. af de ældre har været ude for at falde i deres bolig. Disse fald er især indtruffet i stuen (25 pct.) og badeværelset (18 pct.). Da det er begrænset, hvor lang tid man opholder sig på badeværelset, må hyppigheden af fald her siges at være bekymrende, også selv om det er ret få ældre, der har oplevet et fald. Hvad med en anden bolig? Selv om et klart flertal er tilfredse med deres nuværende bolig, er der alligevel ganske mange, 20 pct., som hellere ville have en mindre bolig. 43 pct. en væsentlig andel af de, der har have, ønsker sig en bolig med mindre have. På den baggrund er det naturligt, at 27 pct. af de ældre har overvejet at flytte indenfor de næste 5 år. Et klart flertal, 68 pct., tilkendegiver, at de ikke har overvejet noget sådant. For at undersøge, om der er barrierer for at flytte, er der spurgt til, hvorfor de ældre ikke har overvejet en flytning. Svaret er enkelt: 88 pct. af dem, der ikke har overvejet at flytte, ønsker simpelthen ikke at forlade deres nuværende bolig. De erklærer sig»helt enig«i udsagnet, at de ikke»ønsker at flytte fra nuværende omgivelser«. 6 pct. erklærer sig enig, og 3 pct.»hverken eller«. Hver femte ønsker mindre bolig De 27 pct., som overvejer at flytte, begrunder det med, at de ønsker en mindre bolig. 43 pct. angiver dette forhold som udslagsgivende. 18 pct. angiver, at årsagen er dårligt helbred. 11 pct. ønsker at slippe for havearbejde. Derimod spiller økonomien ingen rolle i den forbindelse. Kun 4 pct. ønsker at bo billigere. 4 pct. ønsker at bo mere centralt, og 1 pct. ønsker at bo nærmere familien. De sidste besvarelsesprocenter er overraskende, fordi en større andel i en anden del af undersøgelsen ønskede mindre afstand til familien og forskellige faciliteter (se næste side). Der er imidlertid forskel på mere uforpligtende at ønske sig mindre afstand til sin familie, og så til rent faktisk at planlægge at flytte. Da de ældre ikke udtrykker ønske om at bo mere centralt, og da mange generelt er tilfredse med deres nuværende område, kan besvarelserne tolkes sådan, at mange ældre godt vil flytte til en mindre bolig beliggende i det område, hvor de bor i dag, og som de er bekendte med og trygge ved. Manglen på velegnede mindre boliger i nærområdet kan være en potentiel flyttebarriere. For de, der ikke har overvejet at flytte, er der spurgt til, om manglen på velegnede alternative boliger i nærområdet er et problem. Det erklærer 28 pct. sig enige eller helt enige i. Der kan her identificeres et problem ved det nuværende boligudbud der mangler ældreegnede boliger i de områder, hvor de ældre bor i dag. Fakta om undersøgelsen Boligøkonomisk Videncenter har for Realdania forestået en større undersøgelse af de ældres boligsituation i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på oplysninger, som Danmarks Statistik har indsamlet. Realdania har med undersøgelsen villet tilvejebringe en strategisk afklaring om den fremtidige indsats, der kan imødekomme de ældres boligbehov. Antallet af ældre stiger kraftigt i disse år (Se figuren nederst på siden). Forskydningen kommer så hurtigt, at det ikke er realistisk at kunne opfylde alle ældres boligbehov ved at bygge nye ældreboliger. Derfor er det relevant at kortlægge, hvor godt de ældre klarer sig i deres nuværende boliger, og hvor der kunne være eventuelle problemer. Det kan fx dreje sig om rent tekniske problemer, der knytter sig til indretningen af deres boliger. Der kan også være tale om forhold, der har at gøre med boligtypen eller det område, hvor boligen er placeret. Undersøgelsen har koncentreret sig om tre grupper af ældre. For alle grupper gælder, at de medtager ældre, der er fyldt 70 år. Den første gruppe er ældre, der bor i et fritliggende enfamilieshus i et større parcelhuskvarter i større bykommuner. Den anden gruppe er ældre, der bor i et udkantområde. Udviklingen i ældrebefolkningen fra 2011 til Kilde: Danmarks Statistik Den tredje gruppe er ældre, der bor i en almennyttig bolig opført i perioden mellem personer blev spurgt. Der blev indhentet brugbare svar, hvilket giver en besvarelsesprocent på 64,3 pct. Der blev hentet 419 svar fra de årige, 450 svar fra de årige og 493 svar fra dem, der er 80 år og derover. I gruppe 1 indgik kommuner fra Københavnsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Trekantsområdet. Gruppe 2 talte 17 kommuner, herunder Lolland, Guldborgsund, Bornholm, Vesthimmerlands, Norddjurs, Hjørring, Langeland, Samsø, og Morsø. De præcise kommunekoder kan ses i et notat om undersøgelsen på centrets hjemmeside Undersøgelsen blev tilrettelagt, så der blev rettet henvendelse til det samme antal ældre i hver af de tre grupper. Besvarelsesprocenten varierede dog. Undersøgelsen bygger på 506 svar fra ældre i parcelhus i større bykommuner, 459 fra ældre i udkantkommuner og 397 svar fra ældre i almene boliger. Danmarks Statistik vurderer, at dette er tilstrækkeligt til at gøre undersøgelsen repræsentativ
5 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 5 Ingen problemer med afstanden De ældre er godt tilfredse med den afstand, de har til butikker, myndigheder og familie. Det gælder også de ældre, der bor i udkantområderne Så længe man stiller generelle og overordnede spørgsmål om de ældres tilfredshed med deres boliger og nærområder, kan man næsten kun forvente at få positive svar. Men bag svaret kan også ligge en afværgereaktion. Derfor er undersøgelsen suppleret med en række mere detaljerede spørgsmål. Fx er der spurgt til, hvor tilfreds den ældre er med afstanden fra den nuværende bolig til forskellige faciliteter, myndigheder og familie/ venner. Når det gælder afstanden til butikker, apotek og kulturtilbud, finder 64 pct., at det er meget tilfredsstillende. Samlet synes 83 pct., at afstanden er meget eller lidt tilfredsstillende, mens 3 pct. er meget utilfredse. Igen er der tale om en høj grad af tilfredshed, men knap så udtalt som når man spurgte til boligens beliggenhed. Det samme billede tegner sig, når der spørges til afstanden til naboer, venner, bekendte og familie. 69 pct. er meget tilfredse, mens samlet 87 pct. er meget eller lidt tilfredse. Hver fjerde: For langt til hospitalet Når afstanden til hospital, læge eller politi skal vurderes, svarer 23 pct., at der er for langt. 76 pct., svarer nej. Igen er flertallet klart positive, men der er dog en vis minoritet, der føler, at afstanden er et problem. Den minoritet er derefter blevet spurgt, om afstanden gør dem utryg? Her svarer 36 pct. bekræftende. De fleste, 63 pct., siger dog nej. Det vil med andre ord sige, at de, der er utrygge som følge af denne afstand, kun udgør 36 pct. ud af de 23 pct., det vil sige 8 pct. af alle adspurgte. Ser man på de enkelte delgrupper af ældre, kunne man på forhånd vente, at de ældre i udkantområderne var mindst tilfredse med afstanden til forskellige faciliteter. Når det gælder afstanden til butikker, apoteker og kulturtilbud, erklærer 65 pct. af de ældre i parcelhus i de større byområder sig»meget tilfredse«, mens det er 59 pct. af de ældre i udkantområderne, der er meget tilfredse. Samlet er det dog kun 13 pct. af de ældre i udkantsområderne, der er meget eller lidt utilfredse med afstandsforholdene mod 10 pct. af de ældre i parcelhuskvartererne i de større byområder. Dette er meget overraskende. De ældre tilpasser sig tilsyneladende afstandsforholdene.
6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 6 Lykken er at have et godt helbred Helbredet, familien og god økonomi kommer før boligforholdene, når de ældre skal vurdere, hvad der er vigtigst for dem I en undersøgelse om boligforhold er det let at stirre sig blind på de ældres boligsituation og glemme, at boligen kun er én facet af de ældres velfærd. Overvejelser om boligens betydning for de ældre bør vejes op mod en lang række andre forhold. Derfor har man i undersøgelsen også spurgt til nogle af disse forhold. Fx hvor vigtig en bedre bolig er for den ældre, hvis den på månedsbasis er dyrere, end den bolig, man har i dag. Kun 3 pct. svarer»meget vigtig«. 64 pct. finder, at det slet ikke er vigtigt. Denne besvarelse vejes nu op mod andre forhold. Det vigtigste forhold af alle viser sig at være helbredet. 90 pct. svarer, at et godt helbred er»meget vigtigt«. At se familien er»meget vigtigt«for 35 pct. Flere penge mellem hænderne, kr. ekstra om måneden, ville have»stor betydning«for 24 pct. Der skal meget til, før man flytter Disse svar sætter de tidligere besvarelser lidt i relief. Nok er en bedre bolig en god ting, når man taler isoleret om boligforhold. Men når boligen vejes op mod andre goder i livet, er den lige pludselig ikke helt så vigtig mere. Dette forhold sammenholdt med, at et klart flertal er tilfredse med deres bolig og dens omgivelser, tyder på, at der skal meget til, førend de ældre flytter. Boligen skal ikke kun være bedre. Undersøgelsen må fortolkes sådan, at den skal være markant bedre, og i hvert fald må den ikke koste mere end den nuværende bolig. Det forhold, at mange ældre sidder med relativt lave huslejeomkostninger, gør det vanskeligt at pege på andre alternativer, der er markant bedre end deres nuværende boliger.
7 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 7 4 ud af 5 føler sig raske Undersøgelsen om de ældres boligforhold beskæftigede sig også med ældres sundhed og helbredstilstand. Realdanias undersøgelse om de ældres boligforhold kom også ind på deres helbred. 80 pct. af dem havde ingen sygedage i den sidste måned. 13 pct. havde mere end 10 sygedage. Set på månedsbasis var der således en meget stor gruppe, der følte sig raske, mens et mindretal var syge i adskillige dage. For at grave dybere i disse tal blev der også spurgt til, hvor mange, der kunne gå op på en stige uden at blive svimmel. Det kunne 56 pct. ifølge besvarelserne. 43 pct. blev altså svimle af at gå på stiger ikke en ideel situation, hvis man bor i et parcelhus. 72 pct. kunne klare almindeligt rengøringsarbejde uden at blive forpustet. Ordet»almindeligt«i den forbindelse er meget bredt formuleret. Derfor blev der også spurgt til, om man kunne gå 100 meter uden at blive forpustet. Det kunne 85 pct. 15 pct. stort set samme andel som havde længerevarende sygeperioder kunne ikke gå 100 meter uden at miste pusten. Selv om en mindre andel havde visse skavanker, fulgte næsten alle godt med i samfundsudviklingen og var altså mentalt friske. 96 pct. læste avis hver dag eller så dagligt nyheder i TV. Hus og have hobby eller en prøvelse Undersøgelsen kortlagde også, hvordan de ældre havde det med deres have. For 506 af de ældre var dette spørgsmål relevant. 12 pct. af dem fandt deres havearbejde meget let, og 33 pct. fandt det let eller meget let. Men 55 pct. opfattede havearbejdet som anstrengende eller meget anstrengende. 18 pct. svarede»meget anstrengende«. De samme spørgsmål blev derefter stillet vedr. husets vedligeholdelse, og svarene fordelte sig nærmest identisk som med havearbejdet. Gik man dybere ned i emnet og spurgte, om man syntes, at vedligeholdelsen af ens hus var en hobby en måde at realisere sig selv på delte spørgsmålet de ældre endnu tydeligere. 30 pct. svarede»i høj grad«, mens 20 pct. svarede»slet ikke«. Sammenfattende for undersøgelsen af helbred og besværet ved at holde hus og have kunne man forvente, at en del ældre ville være utilfredse med deres bolig og godt kunne tænke sig at flytte. Som det fremgår af det foregående, er dette på ingen måde tilfældet. Konklusioner Et klart flertal af de ældre (83 pct.) er tilfredse med deres nuværende bolig og næromgivelser og ønsker ikke at flytte. For en mindre andel på en fjerdedel til en femtedel af de ældre, vil det være en fordel med en mindre bolig, som er mere overkommelig, når helbredet begynder at svigte, og hvor havearbejdet ikke er for belastende. Hvad angår indretningen af boligen, er trapper et problem for en hel del ældre. Der sker uforholdsmæssigt mange faldulykker på badeværelset. Her er helt klart et indsatsområde, hvor de nuværende boliger kan gøres mere ældreegnede. For den ældre lejer, der kan bytte til en mindre lejlighed i den ejendom, han kender, kan det være et mindre problem end for den ældre med bolig i parcelhuskvarteret. Her mangler ofte udbuddet af alternativer, lige som det kan knibe med at overskue besværet med at flytte som følge af de mange transaktionsomkostninger ved bolighandel.
8 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 8 Kulsorte udsigter for boligmarkedet Danskerne har mistet troen på, at boligpriserne vil stige i løbet af det næste år. For 1 ½ år siden troede 44 pct., at priserne var på vej op. Nu siger næsten 40 pct., at de vil falde! Danskernes pessimisme, hvad angår udviklingen på boligmarkedet, bare vokser og vokser. Det fremgår af en undersøgelse om befolkningens forventninger til boligmarkedet, som Danmarks Statistik gennemførte for Boligøkonomisk Videncenter i september pct. af de adspurgte forventede, at boligpriserne vil ligge højere om ét år. 44 pct. forventede, at de vil være uændrede. Hele 39 pct. vurderede, at priserne vil ligge lavere. I restgruppen lå 1 pct., der tror, at boligpriserne vil ligge»meget højere«, mens 3 pct. forventer, at priserne bliver»meget lavere«. Endelig findes en»ved ikke«-gruppe på 2 pct. Der er sket et skred i forventningerne det sidste halvandet år. I maj 2010 forventede 44 pct., at priserne ville ligge højere. Dengang troede blot 14 pct., at priserne ville falde. Stemningen er således vendt fra optimisme til pessimisme. Undersøgelsen viser, at dette omslag gælder for samtlige aldersgrupper. De yngre aldersklasser på år og år er også pessimister og forventer et prisfald. De er dog mindre pessimistiske end resten af de adspurgte. Til gengæld er de lidt ældre mellem 60 og 69 år blevet meget pessimistiske. Prisforventningerne på et års sigt og på fem års sigt. September % 50% Prisforventninger om»meget højere«og»højere«med mere kan sammenvejes til et nettotal. Et stort positivt nettotal udtrykker høj optimisme, mens et negativt nettotal udtrykker, at man forventer prisfald. I maj 2010 var nettotallet for de åriges forventninger på 19,39. De var dengang de mest optimistiske af alle. Nu er deres nettotal faldet markant til -18,66. Kun de årige ligger lavere med et nettotal på -20,81. 40% 30% 20% 10% 0% Meget højere Højere På samme niveau Priser om 1 år Lavere Meget lavere Ved ikke Priser om 5 år Omslaget i de lidt ældre borgeres stemning blev konstateret i maj 2011, og er nu blevet bekræftet i den nyeste undersøgelse. Det tyder på, at der ikke er tale om en tilfældighed eller et midlertidigt stemningsskifte.
9 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 9 Om 5 år ser det lysere ud Befolkningen er også blevet mindre optimistisk, hvad angår prisudviklingen på 5 års sigt. Et klart flertal forventer dog fortsat, at priserne vil ligge højere om 5 år. Ændringerne i forventningerne har været ret små i løbet af det sidste halvandet år. Det indikerer, at befolkningen skelner mellem, hvad der vil ske på boligmarkedet i den nærmeste fremtid og på længere sigt. 51 pct. af de adspurgte forventede i september 2011, at boligpriserne ville ligge højere om 5 år. Kun 14 pct. forventede, at priserne ville ligge lavere. Så godt som ingen forventede, at priserne ville ligge meget højere eller meget lavere. Den andel, der svarer»ved ikke«, er nu ganske lav, nemlig 3 pct. Andelen er faldet støt siden undersøgelsen startede. I februar 2010 lå den således på 11 pct. Det kan nævnes, at»ved ikke«-andelen også er faldet kontinuerligt, når befolkningen svarer på udviklingen i priserne på 1 års sigt. Befolkningen er altså mindre tøvende, selvom den seneste tid har givet voldsomme og uforudsigelige hændelser som atomkraft-ulykken i Japan, det arabiske forår og gældskrisen i Sydeuropa. Forskellige aldersgruppers holdning til boligpriserne om et år, udtrykt ved nettotal Boligmarkedets»humørbarometer«forventninger til prisudviklingen 1 og 5 år frem udtrykt i nettotal år år år år år år Maj 2010 September 2011 Befolkningen følger udviklingen på boligmarkedet Undersøgelsen har også set på, hvad det er for forhold, som befolkningen lægger vægt på, når den skal bedømme fremtiden. Disse forhold har været forbavsende stabile, siden undersøgelsen startede. I september 2011 er der imidlertid indtrådt en enkelt ændring. Den absolut vigtigste faktor nu er Danmarks økonomiske situation. 77 pct. peger på dette forhold i forhold til de pct., det ellers plejer at ligge på Februar 2010 Maj 2010 August 2010 December 2010 Priser om 5 år Priser om 1 år Maj 2011 September 2011 Ændringen kan tilskrives valgkampen og det fokus, der har været på de konkurrerende økonomiske reformpakker. 76 pct. peger på prisudviklingen indenfor de seneste 6 måneder. Dette forhold har igennem alle undersøgelser hidtil været det vigtigste, og er blevet udpeget af pct. af de adspurgte. Der er ikke væsentlige ændringer i de øvrige forhold. Fakta om undersøgelsen Undersøgelsen om befolkningens forventninger til boligmarkedet gennemføres hvert kvartal. Boligøkonomisk Videncenter bruger Danmarks Statistik til at indsamle data. Undersøgelsen blev første gang gennemført i januar Der er rettet henvendelse til personer, hvoraf 886 eller 64 pct. har deltaget. Deltagerne udgør et repræsentativt udsnit af alle danskere mellem 20 og 74 år. Der deltager både boligejere, andelshavere og lejere i undersøgelsen.
10 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 10 Hvad tænker danskerne på, når de udtaler sig om deres forventninger til boligpriserne om 1 år 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% September 2011 Maj 2011 December 2010 Danmarks økonomiske situation Prisudviklingen på boliger i det seneste halve år Renteudviklingen Økonomiske eksperters udtalelser Familie/Venner/ Bekendtes udtalelser En ejendomsmæglers annoncer eller udtalelser Realkreditinstitutternes annoncer eller udtalelser Din bankrådgivers breve eller udtalelser August 2010 Maj 2010 Februar 2010 For at kontrollere, om folk rent faktisk følger med i boligmarkedet hvilket vil underbygge og kvalificere deres udsagn og troværdighed er der også spurgt til, om folk rent faktisk har undersøgt prisudviklingen på boligmarkedet indenfor de seneste tre måneder. 41 pct. svarer, at det har de gjort. Det vurderer vi som et ret høj andel. Vi spørger også til, om folk indenfor de seneste tre måneder har overvejet at købe eller sælge bolig. Hertil svarer 19 pct. ja. Det vurderer vi også som en høj andel, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter. Han fortsætter: - Disse tal ligger på samme niveau som da vi undersøgte de samme forhold tilbage i februar Det understreger, at en relativt stor del af befolkningen er optaget af disse spørgsmål og løbende følger boligmarkedets udvikling tæt.
11 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV oktober 2011 side 11 Tror vi på boligpakkerne? Kun 1 pct. af danskerne mener, at politikernes planer for at sætte gang i boligmarkedet virker Befolkningens forventninger og hele psykologien omkring boligmarkedet er afgørende for, om det vil lykkes for politikerne at sætte gang i bolighandlen på ny, sådan som det er formålet med de boligpakker, der blev lagt frem i forbindelse med valgkampen. Derfor har Boligøkonomisk Videncenter også undersøgt, om man forventer nogen effekt af pakkerne. 1 pct. af de adspurgte forventer, at boligpakkerne vil få»mange flere«til at købe bolig. 21 pct. forventer, at»nogle flere«vil købe. 43 pct. forventer, at»ganske få«vil købe som følge af pakkerne. 29 pct. tror, at pakkerne slet ikke vil have nogen effekt. 6 pct. svarer»ved ikke«. Alt i alt er tallene et klart udtryk for, at befolkningen ikke tror, at pakkerne vil virke. Det er også blevet foreslået at hæve fradraget i BoligJob-ordningen. For at sætte besvarelserne om boligpakkerne i relief, er der spurgt til, om et øget fradrag kunne få folk til at gennemføre reparationer, som de ellers ikke ville igangsætte. Her er besvarelserne lidt mere positive, end de var for boligpakkerne, men man kan ikke spore nogen direkte begejstring. 22 pct. svarer ja til, at de vil gennemføre ekstra reparationer, mens 24 pct. siger»måske«. 48 pct. siger nej.»ved ikke«-gruppen er på 5 pct. Advarsel til politikerne Undersøgelsen er en advarsel til politikerne om, at denne form for indgreb ikke er tilstrækkelige eller timet korrekt til at kunne bryde den negative stemning, der hersker på boligmarkedet for øjeblikket, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter, i en kommentar til tallene. NYHEDSBREV Oktober 2011 Udgiver: Boligøkonomisk Videncenter Jarmers Plads København V Redaktion: Curt Liliegreen, Christian Deichmann Haagerup og Per B. Jensen Tilrettelæggelse og layout: PeRscript og Kenneth Olsson Grafik Anvendte fotos: Colourbox Istockphoto Formuleringer som»mange flere«og»nogle flere«kan virke upræcise. Alternativet er at sætte tal på som f.eks flere handler på et år. For de fleste mennesker vil disse tal imidlertid ikke give nogen mening, med mindre man også forklarer det nuværende og tidligere niveau for handler. For lille et beløb I undersøgelsen er man gået videre og har spurgt dem, der mener, at pakkerne ikke vil virke, hvorfor de har den opfattelse. 40 pct. erklærer, at besparelsen på ca kr. er for lille til at få nogen effekt. 44 pct. siger, at»den økonomiske fremtid er for usikker«. De, der har svaret, at pakkerne vil have en effekt, er også blevet bedt om at forklare hvorfor. 43 pct. tilkendegiver, at kr. er en reel besparelse. 35 pct. erklærer, at politikerne med pakken har signaleret, at de er villige til at redde boligmarkedet. 14 pct. siger, at»boligpriserne stiger snart, og kr. kan være med til at sætte gang i markedet«. Man skal her huske, at de 14 pct. kun udgør 14 pct. ud af de 22 pct. af dem, der svarede, at der ville være mange flere eller nogle flere, der ville købe bolig. Derfor er det reelt kun 3 pct. af alle adspurgte, der siger, at markedet er ved at vende, og at pakkerne bidrager hertil. Befolkningens forventninger til boligpriserne sammenholdt med forventningerne til boligpakkens effekt - (5) (10) (15) (20) (25) (30) år år år år år år Priser om 1 år (venstre akse) Undersøgelsen om boligmarkedet giver mulighed for at sammenholde aldersgruppernes forventninger til boligmarkedet med, hvad de samme aldersgrupper har sagt om boligpakkerne. I figuren ovenfor vises, hvordan forventningerne fordeler sig på forskellige aldersgrupper. Det fremgår, at det er de helt unge og de ældste, der er mest optimistiske, både hvad angår boligprisernes udvikling og effekten af boligpakkerne. Men selv for de mest optimistiske grupper gælder, at de netto forventer et prisfald på boligmarkedet, lige som de mener, at boligpakken vil have en ringe effekt, siger Curt Liliegreen. Nettotal for effekt af boligpakken (højre akse) - (10) (20) (30) (40) (50) (60)
1 Indholdsfortegnelse
1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 3 3 Figuroversigt... 5 4 Sammenfatning... 6 4.1 Sundhedstilstand... 6 4.2 Vedligehold af hus og have for nogen en hobby for andre en
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereBoligøkonomisk Videncenter
Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger November 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2012
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2012 Version 1 Side 1 af 19 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af den
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme
Læs mereÆldres boligforhold. - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år.
Ældres boligforhold - en undersøgelse af boligforholdene for personer mellem 70 og 90 år. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 3 3 Figuroversigt... 5 4 Indledning... 1 5
Læs mereDANSKERNES FORVENTNINGER
DANSKERNES FORVENTNINGER TIl BOlIGMARKEDET En undersøgelse af forventningerne og deres baggrund februar 2010 SEPtEmBEr 2012 Boligøkonomisk Videncenter Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Tabeloversigt...
Læs mereBoligøkonomisk Videncenter
Boligøkonomisk Videncenter Boligmarkedet danskernes forventninger AUGUST 4 5% 5% 5% 4% 8% 5% 8% 9% 4% 8% 8% 7% -9 årige 3-39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-69 årige 7-74 årige Andel af respondenter i
Læs mere90 % ældre erklærer, at et godt helbred er meget vigtigt for dem.
4 90 % ældre erklærer, at et godt helbred er meget vigtigt for dem. entreprenøren HVORDAN VIL FREMTIDENS ÆLDRE BO? AF SEKRETARIATSCHEF, CAND. POLIT. CURT LILIEGREEN, BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER I REALDANIA
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik september 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelse af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik september 2010 Version 1 Side 1 af 5 1. Indledning Dette notat danner baggrund for beskrivelsen af
Læs mereTotalforvirring om prognoser
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte
Læs mereBoligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010
Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER ISSN 2445-7027 Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER 2. KVARTAL INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 MEKANISMER
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereDenne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER ISSN 2445-7027 Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER 1. KVARTAL 2018 INDHOLD SAMMENFATNING... 1 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... 2 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 MEKANISMER
Læs mereUdsigt til fremgang i byggeriet
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der
Læs mereStore forskelle i salgstider
NR. 1 JANUAR 2014 Store forskelle i salgstider I de større danske byer tager det under et år at sælge en bolig. I yderområder tager det over fire år. Realkreditforeningen har udarbejdet en analyse af,
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereTekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereRegionalt barometer for Region Midtjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til den økonomiske krise, der satte ind i 2008. Overordnet set har den økonomiske
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs mereAfdragsfrihed er oftest midlertidig
NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereDecember i ungdomsboliger
December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereFremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner
22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det
Læs mereHalv pris på tvangsauktion?
NR. 5 JUNI 2014 Halv pris på tvangsauktion? Man kan købe hus meget billigt på tvangsauktion, især i landområderne. Det skyldes særlige problemer på boligmarkedet, som ikke fanges i prisstatistikken og
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereAldersudvikling i byer, hvor den lokale dagligvarebutik er lukket
Notat Projekt: Aldersudvikling i byer, hvor den lokale dagligvarebutik er lukket Dato:. december Udarbejdet af: Jonas Herby Aldersudvikling i byer, hvor den lokale dagligvarebutik er lukket Vi har gennemført
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereByplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn
Byplanmødet Køge, 3. oktober 2019 boligpolitiske udfordringer Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Følg mig på LinkedIn www.bvc.dk På boligmarkedet slæber vi rundt på fortiden 44% af vore boliger
Læs mereHandelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk
16. december 2015 Handelsaktiviten i fremgang for fjerde år i træk Handelsaktiviteten løftede sig betydeligt i 2015 i forhold til 2014. Meget tyder på, at det samlede antal frie handler af parcelhuse,
Læs mereKOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.
KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE
Læs mereAntal børnefamilier i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers
Læs merePå side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 12 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL 217 Opdatering af BVC-indeks - 1. kvartal 217 I denne 12. udgave af Bolig&Tal fokuseres der på prisudviklingen den seneste tid. De store
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereFakta om Tryghedsmåling 2011. Hovedkonklusioner I det følgende er samlet nogle af rapportens væsentligste konklusioner.
Fakta om Tryghedsmåling 2011 Tryghedsmåling 2011 er en videnskabelig undersøgelse og den femte i rækken af målinger, der siden 2004 har fulgt danskernes tryghedstilstand. Seneste måling var i 2009. Målingen
Læs mereBoligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på
6. september 2018 Boligkøbernes ønskeseddel: Beliggenhed vigtigst men også andre ønsker presser sig på Det er de færreste, som ikke har stiftet bekendtskab med frasen om de tre gange B Beliggenhed, Beliggenhed
Læs mereMETODE Dataindsamling & Målgruppe
METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.
NØGLETAL UGE 39 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav en bekræftelse på, at det økonomiske opsving ikke buldrer
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015
Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereSMV er forventer fortsat fremgang, men sakker bagud i investeringer
Claus Aastrup Seidelin, seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 JANUAR 19 SMV er forventer fortsat fremgang, men sakker bagud i investeringer Små og mellemstore virksomheder (SMV er) 1 venter fortsat
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereLivskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereSOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have
SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereNOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION
NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereDetailbarometer, oktober 2013
2005M01 2005M04 2005M07 2005M10 2006M01 2006M04 2006M07 2006M10 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07 2008M10 2009M01 2009M04 2009M07 2009M10 2010M01 2010M04 2010M07 2010M10 2011M01 2011M04
Læs mereEvaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere
Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere Energistyrelsen 23. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK), som
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereDanskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder
Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne
Læs mereBrugerundersøgelse 2014
19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDel 6: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereVisitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017
Visitationen, Afklaring og Forebyggelse Borgernes oplevelse 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND/FORMÅL/METODE..3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 4 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 OPSAMLING 19 Kolofon: Bent Sørensen, Kvalitets-
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereDyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereFlere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet
.april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereBedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består
26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBekymring tynger boligmarkedet
NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereFAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER
FAKTAARK - EJERLEJLIGHEDSUDVALGETS KONKLUSIONER Ejerlejlighedsloven blev vedtaget i 1966 for at sikre retsanvendelsen bedst muligt og for at skabe tryghed for belåning via realkreditinstitutterne. Der
Læs mere