Connie Hedegaard indviede KOMFORT HUSENE

Transkript

1 Connie Hedegaard indviede læs mere side 2-4 Forskningsprojekt kan føre til flere passivhuse side 5 Lufttæthed er vigtig side 6 Viden om skal udbredes side 7 Nordeuropas største lager isoleret med ISOVER side

2 2 3 Officiel indvielse af Passivhusprojektet ved Vejle er blevet omtalt ved flere lejligheder her i bladet og har i øvrigt fået meget stor medieopmærksomhed lige fra dets start. Helt tilsvarende er der stor interesse for projekter baseret på samme filosofi i Sverige. Naturen bød velkommen Effektfuld åbning Den 24. september havde vi officiel indvielse af. Vejret var fantastisk og fremmødet meget stort. Vi havde gæster. De fleste af husene er nu ved at være færdige, og hele området fremstod, så man fik et godt indtryk af det endelige projekt. Midt på vejen, hvor de 10 huse ligger, er der er en midterrabat, hvor de forskellige firmaer, der deltager i projektet, i dagens anledning havde opsat boder med informationsmateriale m.m. Vi satte lidt kulør på dagen ved at byde på pølser, sodavand - og et veloplagt jazzorkester. Desuden havde vi som gæstetaler inviteret stand-up komikeren Anders Lund Madsen, der talte en time under titlen Det kan ikke gå galt. Midt på eftermiddagen ankom klima- og energiminister Connie Hedegaard. Hun blev vist rundt i husene og udtrykte sin store begejstring for initiativet. Efterfølgende holdt hun en kort tale, hvor hun redegjorde for, hvilke hovedlinier hendes ministerium arbejder med, og hvilke forventninger hun har til fremtiden. Og hvad siger så fremtiden? Ikke overraskende blev det betonet, at det stærke fokus på energibesparelser er kommet for at blive. Ganske vist er der mere tale om energiproduktion i form af alternativ energi, men i erkendelsen af at det er nødvendigt samtidigt at spare energi, vil kravet til byggestandarder løbende blive skærpet. Derudover vil der fremover også blive stillet krav til eksisterende bygninger, hvor langt det største potentiale ligger. På trods af at byggesektoren er et kommercielt og konkurrencepræget marked, vil de optimale løsninger kun fremkomme ved en høj grad af vidensdeling og samarbejde. Netop dette er grundtanken i projekt. Det virkede symbolsk, at solen skinnede - at vejr og natur viste sig fra den allerbedste side - da blev officielt indviet af klima- og energiminister Connie Hedegaard onsdag den 24. september. Som om klimaet selv bød velkommen til disse huse, der er så velisolerede, at de slet ikke behøver radiatorer. Kropsvarme erstatter fjernvarme, som der stod på etiketterne på de uddelte mineralvand. Symbolske var også de grønne balloner langs Stenagervænget i Skibet med deres indhold af to ton CO 2 - den mængde, som hvert af de 10 huse i projekt KOM- FORT HUSENE hvert år sparer miljøet for. Snoren til en af disse balloner blev klippet over af Connie Hedegaard, der havde mange rosende ord med sig i ministerbilen, da den svingede ind på Stenagervænget, hvor op imod 900 mennesker var samlet for at fejre indvielsen. - Imponerende, hvad I har udviklet her, sagde Connie Hedegaard efter at være blevet vist rundt af en lille delegation med udviklingschef Susanne Højholt, Saint- Gobain Isover, i spidsen. Stor interesse for at se husene Husene gjorde sig fantastisk i det enestående sensommervejr, og det blev en spændende eftermiddag i energieffektivitetens, men også arkitekturens tegn. Iklædt beskyttende blå plasticposer vandrede hundredevis af fødder rundt, mens der blev tjekket detaljer og udvekslet holdninger. Uden for husene blandede tonerne fra det traditionelle jazzorkester sig med røg fra cirka grillpølser og summen fra de mange gæster, der besøgte boderne med udvalgte byggeprodukter. Humøret var højt - og det fik en ekstra tand, da entertaineren Anders Lund Madsen indtog scenen - med et kvarters forsinkelse på grund af vrøvl med GPS en, der havde sendt ham til en by ved Horsens. Anders Lund Madsen gav den hele armen, da han mimede et af. Under overskriften typehuse i en brydningstid gav han opskriften på at overleve tidens store forandringer: Lad være med at ændre jer. Hold fast. På et eller andet tidspunkt giver folk op, og så får man det, som man vil have det. En konkurrence blev det også til, idet publikum skulle gætte, hvilket hus Anders Lund Madsen mimede. Præmien var entertainerens egen bog, som han har nægtet forlaget at sælge til spotpris i Netto. I stedet har han købt hele restlageret selv og ligger derfor inde med masser af præmier! Ikke færre end 900 deltog i den officielle indvielse af. Med deres indhold på to ton CO 2 symboliserede de grønne balloner den udledning, som hvert af KOMFORT HUSENE sparer naturen for hvert år. Det bekræfter os i, at vi har søsat et sødygtigt skib, som nok skal vise sig at finde i havn. Med venlig hilsen Adm. direktør Niels Christian Larsen, Saint-Gobain Isover, bød velkommen og takkede de implicerede for et godt samarbejde om projektet. Madsen kom sædvanen tro vidt omkring. Blandt andet kunne publikum se ham mime et af, høre hans teser om det-var-så-det-kurven, erkendelseskoefficienten og taknemmelighedsgenet. Niels Chr. Larsen Iført spraglet habitjakke og heftigt gestikulerende indviede han endvidere publikum i, hvor meget der egentlig skal til, for at man bliver født som den rigtige. Isover s udviklingschef Susanne Højholt viste ministeren rundt og kunne efterfølgende berette om en meget interesseret minister.

3 4 5 Imponerende hvad I har udviklet her fik mange roser med på vejen, da klima- og energiminister Connie Hedegaard talte i forbindelse med den officielle indvielse af husene. Blandt andet sagde ministeren: Vi prøver at få hele verden til at ændre på dagsordenen for energiforbrug, så jeg har glædet mig utrolig meget til at se, hvad I har at byde på med disse huse - og det er ganske imponerende. Det kræver handling af folketingspolitikere, politikerne i kommunalbestyrelserne og virksomhederne. Men det er også vigtigt, hvad vi hver især gør, for cirka 40 procent af vores energi bruges i bygninger. At bygge huse, der sparer energi år for år i 50 år eller 100 år, er der derfor meget store perspektiver i. I dag har jeg fået ind på lystavlen, og nu ved jeg, hvad passivhuse er for noget. Jeg tror, der kan leves nogle rigtig gode, bæredygtige liv i dem. er et interessant og et meget, meget perspektivrigt projekt. Også for byggebranchen. Det er fremtidens huse! Når man selv bor i en villa fra 1918 og hører, at energiforbruget til opvarmning i disse huse ligger mellem nul og kr. om året, ja, så må man sige, at det er imponerende, hvad I har udviklet her. Det er jo et utrolig lavt energiforbrug. Vi skal være mere energieffektive i Danmark. Vores mål er halvanden procent mere hvert år. Det er meget for et samfund i vækst. Samtidig skal energiforbruget falde med to procent om året. Ingen præmie til folk, der bygger energirigtigt Mens de nye bilafgifter belønner danskere, der køber biler med mindre CO 2 -udledning, er der ingen planer om at benytte gulerodsmetoden for at fremme energirigtigt byggeri af enfamiliehuse. - Nej, vi skal ikke have statsstøttet byggeri, men jeg kunne godt forestille mig, at banker og realkreditinstitutter ydede særligt favorable lån til passivhusbyggeri, sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard til BROEN efter den officielle indvielse af. - Man må huske på, at de, der investerer i et passivhus, får fordelen af et meget lavt energiforbrug i mange år fremover, tilføjede Connie Hedegaard. Når det gælder almennyttigt boligbyggeri kan der dog være en åbning på vej. I dag giver anlægsbudgetterne generelt ikke mulighed for at bygge efter kravene i lavenergiklasserne eller efter passivhusstandarden. De langsigtede driftsfordele tages ikke i betragtning. - Jeg har bedt Energistyrelsen kigge på det. Sammen med Velfærdsministeriet er vi i gang med at undersøge, hvad vi kan gøre, sagde Connie Hedegaard. Men det er vel også et holdningsspørgsmål. Hidtil har der ikke været meget fokus på at bygge mere energieffektive boliger i Danmark - hvordan kan du som minister medvirke til udbredelsen af lavenergi- og passivhuse? - I 2006 strammede vi bygningsreglementet og indførte to lavenergiklasser. I bygningsreglementet 2010 vil kravene blive yderligere skærpet, så nybyggeriet bliver 25 procent mere energieffektivt. På den måde tvinger vi byggebranchen til at være oppe på dupperne, sagde Connie Hedegaard. Der er imidlertid også tegn på, at danskerne tager klima - og dermed energiforbrug - mere alvorligt. er fremtidens enfamiliehuse, både hvad angår indeklima og energiforbrug, og de indgår i hele verdens bestræbelser på at nedbringe CO 2 -udledningen. Jeg håber, de bliver til inspiration for andre. Til lykke med dem! - er et meget, meget perspektivrigt projekt, sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard i sin tale. - En netop offentliggjort undersøgelse viser, at danskerne har ændret holdning til klimaproblematikken inden for de seneste 12 måneder. Og det er naturligvis glædeligt, siger Connie Hedegaard. Undersøgelsen, udført af analysebureauet Synovate, viser, at 79 procent nu er bekymrede eller meget bekymrede over udviklingen mod kun 62 procent i en tilsvarende undersøgelse for et år siden. Hvad er dit indtryk af? - Jeg synes, de virker som nogle meget behagelige huse, og det er spændende at se, hvor forskelligt der kan bygges inden for passivhusstandarden, sagde Connie Hedegaard. Ville du selv ofre de cirka otte procent mere i byggeomkostninger, som det koster at opføre et passivhus? - Jeg bor selv i en gammel Hellerup-villa fra 1918, og der bor jeg godt, men jeg synes, det er en rigtig god idé, og den sparede energi er jo den billigste, sagde Connie Hedegaard. Forskningsprojekt kan føre til flere passivhuse I de kommende tre år gennemfører Aalborg Universitet et stort anlagt forskningsprojekt i de 10 KOMFORT HUSENE i Skibet ved Vejle. Formålet er at dokumentere husenes energieffektivitet og indeklima. Leder af projektet, civilingeniør Tine S. Larsen, der til daglig forsker i indeklima og energi, mener, at forskningsresultaterne kan ændre holdninger og føre til, at flere vælger et passivhus. - I Sverige boomede salget af lavenergihuse efter et lignende forskningsprojekt, og jeg tror, vi kan opnå samme effekt og overbevise danskerne om, at det er en god investering at bygge på denne måde, siger Tine S. Larsen, er landets hidtil største udviklingsprojekt inden for enfamiliehuse uden traditionel varmeinstallation. Saint-Gobain Isover tog initiativ til det for et par år siden med det formål at medvirke til at præge den danske energidebat og vise, at der kan bygges passivhuse på basis af danske byggetraditioner. - Salget af lavenergihuse boomede efter et lignende forskningsprojekt i Sverige, fortæller Tine S. Larsen, der leder forskningsprojektet i i Skibet. Netop nu lægger byggekonsortierne sidste hånd på husene. Samtidig rykker forskerne ind med deres måleustyr. Over en treårig periode vil forbruget i de 10 huse blive målt hvert femte minut. - Projektet vil give den danske byggebranche en solid baggrund for at gå ud til bygherrerne og sælge mere energieffektive løsninger, siger Jan Riis Nielsen, Saint-Gobain Isover. Beboerne interviewes - Forskningsprojektet skal dokumentere, at varmebehovet ikke overstiger 15 kilowatt-timer - Fra de opsatte målere overføres de registrerede data til TRE-FOR i Kolding, og beboerne i de enkelte huse kan følge deres egne resultater på internettet, forklarer Tine S. Larsen. pr. kvadratmeter pr. år, og at det samlede el- og energiforbrug holder sig inden for 120 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år, siger Tine S. Larsen. - Endvidere vil vi dokumentere indeklimaet ved at måle blandt andet temperatur, luftfugtighed og CO 2 samt dagslysindfald. Data overføres elektronisk til samarbejdspartneren TRE-FOR i Kolding, og som noget helt unikt kan beboerne i de enkelte huse logge sig på målesystemet via internettet og tjekke deres eget hus resultater. Beboerne inddrages allerede, når de flytter ind, hvor de interviewes om deres boligmæssige fortid, og hvorfor de har valgt et passivhus. Senere i projektet interviewes de igen om deres opfattelse af indeklimaet i huset samt generelt om deres syn på at bo i et passivhus. - Gennem vores målinger får vi dokumentation for de lave energiudgifter, og vi får samtidig kortlagt forbrugsmønstrene. På basis af interviewene kan vi også finde frem til, om der er forskel i forbruget hos dem, der har valgt huset, fordi det er et passivhus, og dem, der har valgt det af andre årsager, siger Tine S. Larsen. Projektet kan følges på nettet Forskningsprojektet har et samlet budget på 2,7 mio. kr., hvoraf de 1,7 mio. kr. er doneret af Realdania. Projektet kan følges på internettet på adresserne og Tine S. Larsen vil løbende publicere artikler om projektet, der afsluttes med en rapport.

4 6 7 Lufttæthed er vigtig Mange af har nu bestået den indledende trykprøvning. Og det ser rigtig godt ud. For eksempel blev luftgennemstrømningen i Villa Vision s Hus 1 målt til kun 0,18 liter luft pr. sekund pr. m 2, hvilket er ca. halvdelen af det tilladte for et passivhus. I et passivhus tillades nemlig en luftgennemstrømning på 0,3-0,4 liter luft pr. sekund pr. m 2 afhængig af husets størrelse og loftshøjde mv. Det svarer til den luftmængde, der kan strømme gennem et hul med en diameter på ca. 8 cm. I almindeligt byggeri, der i dag skal opfylde kravene i henhold til BR 08, må der være utætheder svarende til en luftgennemstrømning på 1,5 liter pr. sekund pr. m 2. Det svarer til et hul med en diameter på ikke mindre end 18 cm. Kravene til passivhuse er altså 3-4 gange så skrappe som til almindeligt byggeri. Utætheder ville betyde drastisk stigning i varmebehovet Omvendt kan man beregne, at hvis et passivhus kun skulle opfylde BR 08 med hensyn til lufttæthed, ville det skulle bruge ca. dobbelt så megen energi, afhængigt af husets dimensioner, som hvis det bare lige akkurat levede op til passivhuses lufttæthedskrav. - Det viser, hvor vigtigt det er at gøre sig ekstremt umage med at sikre lufttætheden i passivhuse, fastslår Isover s udviklingschef, Susanne Højholt. - Vi har også beregnet, hvor meget varmebehovet ville stige i fire udvalgte huse i projekt, hvis vi forestiller os, at luftgennemstrømningen ændres, siger Susanne Højholt. - En luftgennemstrømning på 2,0 henh. 2,4 h -1 svarer til BR 08 s krav til en bygning på 200 m 2 brutto areal og en loftshøjde på henhv. 3,3 og 2,7 meter. Det ses tydeligt, at varmebehovet ville stige drastisk. Varmebehov kwh/m 2 år Ændring i varmebehov ved forskellige niveauer af infiltration 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 2,0 2,4 Infiltration [h-1] - Der er simpelthen ingen samlinger, som vi ikke har helt check på, fastslår tømrer Ole Adolphsen. Komforthus 1 Komforthus 2 Komforthus 3 Komforthus 4 - De fine resultater, som er opnået i KOMFORT HUSENE, viser med al ønskelig tydelighed, at vidensdeling giver resultater, siger Susanne Højholt. - Håndværkerne på de forskellige huse har simpelthen snakket sammen og fundet frem til de bedste måder at sikre lufttætheden i de enkelte huse. Det har desuden betydet, at de forskellige håndværkere i højere grad har taget hensyn til hinanden, og elektrikeren har for eksempel ikke gennemhullet den dampspærre, der netop var blevet monteret! Skallen sikres - ikke de enkelte rum I Villa Vision s Hus 1, der er et toplanshus med bærende søjler fra grundplan hele vejen op gennem huset, anvendes ISOVER Vario dampspærreprodukter. Og tømrer Ole Adolphsen fra John Carstensen Tømrer- og Snedkerfirma er helt på det rene med, at man har skullet være omhyggelig med at sikre tætheden under byggeriet. - Når vi havde klammet dampspærren fast, satte vi en bane Vario-tape over hullerne. Så undgår vi, at de mange små perforeringer bidrager til utætheden, siger han. - Endvidere er gulvene ikke lagt helt ud til væggen, således at hele baner af Vario kan være gennemgående fra gulvet i stueetagen til loftet på første sal. Derved behøvede vi kun at skære i dampspærren ved de bærende bjælker, og vi har ingen fugninger ved mellemdækket, forklarer Ole Adolphsen. - Der er simpelthen ingen samlinger i det hus, som vi ikke har helt check på, fastslår han. - En anden fordel ved at betragte hele huset som en helhed set ud fra et tætningsmæssigt synspunkt er jo, at hele processen bliver enklere og billigere, slutter Ole Adolphsen. Alle husene i er kommet flot igennem de indledende lufttæthedsprøver. Viden om KOMFORT HUSENE skal udbredes Isover vil de kommende år arrangere konferencer for alle interesserede med henblik på at dele den viden, der er opsamlet omkring projektet. - Det er jo netop en væsentlig tankegang bag projekt, at vidensdeling skal kunne generere mere viden og resultere i udvikling af nye produkter og løsninger, siger udviklingschef Susanne Højholt. - Derfor vil vi også sørge for, at den opsamlede viden omkring projektet bliver tilgængelig for alle interesserede. - Nu har vi gennem lang tid haft fokus på gennemførelsen af projektet og på at finde konkrete løsninger på praktiske problemstillinger, fortsætter hun. - Men vi har samtidig opsamlet megen viden om alternative produkter og løsninger. Og den vil vi gerne give videre. Så vi er i øjeblikket i færd med at samle data ind omkring disse ting - i første omgang til brug for en artikelsamling. Til drøftelse og fri afbenyttelse Alle disse resultater vil blive offentliggjort på - Desuden vil vi i samarbejde med de konsortier, der har været med i projektet, afholde konferencer, hvor al den indsamlede viden vil blive lagt frem til drøftelse og fri afbenyttelse blandt deltagerne, fortæller Susanne Højholt. - Det skal også ses som en anerkendelse af den store indsats, som for eksempel arkitekter og ingeniører har lagt i udvikling af nye løsninger og produkter til, uden at der hidtil har været så megen fokus på netop deres arbejde. - Jeg håber, at vi har været med til at samle så megen ny viden og til at pege på så mange konkrete løsningsmuligheder, at byggeriet allerede fra i dag vil bruge løsningerne til at bygge mere energieffektivt, slutter Susanne Højholt. Konferencer i Jylland og på Sjælland Nogle af de emneområder, der næsten helt sikkert vil blive berørt under konferencerne, er: Behovsstyret ventilation, indbygning af vinduer i hulmur, Processen i projektet (samarbejde, læring og vidensdeling), grundstørrelser og mulighed for dagslys, CO 2 -udledning, designprocessen og lufttæthed. Men mange andre emner vil også være relevante. Susanne Højholt regner med, gennem de kommende tre år, at afholde en konference i Jylland og en på Sjælland hvert år. De første konferencer vil blive afholdt i begyndelsen af Vi vil naturligvis informere herom på og - Jeg håber, at vi har været med til at samle så megen ny viden, at byggeriet allerede fra i dag vil bruge løsningerne til at bygge mere energieffektivt, siger Susanne Højholt. sætter gang i udvikling af danske byggematerialer til passivhuse Stor publikumsinteresse for Salget af de enkelte huse startede officielt den 1.september, og siden da har omkring 600 interesserede taget husene nærmere i øjesyn. Der har været åbent hus i hver søndag i september, og ejendomsmægler Steen Olesen fra mæglerkæden Et godt Hjem, der står for salget af husene, oplyser, at der første søndag kom ca. 300 besøgende, de to efterfølgende søndage hver mellem 60 og 80, og sidste søndag i september besøgte ca. 150 potentielle købere Skibet ved Vejle for at besigtige. - Mange af de besøgende er selvfølgelig kommet af ren og skær interesse for de nye bygge- metoder og for at se, hvordan et passivhus, der opvarmes uden radiatorer, kan se ud i virkeligheden, siger Steen Olesen. - Men enkelte har dog vist så megen købsinteresse, at de efterfølgende har fået tilsendt yderligere informationsmateriale på konkrete huse. Fremtidens byggeform - Der er for mig ingen tvivl om, at passivhuse er fremtidens byggeform, fortsætter Steen Olesen. - For det første kan man i hele husets levetid regne med væsentligt lavere omkostninger til opvarmning, og for det andet er det jo blevet politisk korrekt at tænke miljørigtigt - og også gennemføre tankerne i praksis. Han peger desuden på, at gensalgsværdien for passivhuse helt sikkert vil blive højere end for traditionelle huse, efterhånden som det bliver den almindelige opfattelse, at man selvfølgelig skal have et passivhus. Flere åbent hus-arrangementer Steen Olesen oplyser i øvrigt, at der vil blive afholdt yderligere åbent hus-arrangementer både i oktober og november. Det vil der blive orienteret om på og gennem dagspressen. - Men interesserede er selvfølgelig også til enhver tid velkommen til at aftale en individuel besigtigelse af ved at kontakte Et godt Hjem på telefon , slutter Steen Olesen. Resultatet er, at flere danske virksomheder nu selv kan overtage leverancer af byggematerialer til passivhuse - et marked som udenlandske firmaer hidtil har været ene om. Den produktudvikling, som projekt KOM- FORT HUSENE har medført, kan endvidere føre til en øget dansk eksport af materialer til lande, hvor der bygges mange passivhuse såsom Tyskland, Østrig og Schweiz. - Et af formålene med er netop, at alle de deltagende parter danner netværk, udveksler viden og indgår i dynamiske læringsforløb, der kan føre til udvikling af nye materialer og metoder, siger Isover s salgs- og marketingdirektør, Jan Riis Nielsen. Vinduer Vildbjerg Vinduet er blandt de virksomheder, der i tæt samarbejde med øvrige parter i projektet og Teknologisk Institut i Århus har udviklet et nyt produkt, nemlig et vindue specielt til passivhuse. - Danmark har været år bagefter på dette område. Nu kan vi selv producere vinduer, der overholder de høje krav til isoleringsevnen, siger salgschef Carl Mahler, der allerede oplever stigende efterspørgsel på det nye Energy Window. Ventilationsanlæg Nilan A/S, der fremstiller energibesparende ventilationsanlæg, har udviklet et helt nyt passivhusanlæg i forbindelse med KOMFORT HUSENE. Med et minimum af el kan anlægget klare hele opvarmningsopgaven og dertil også levere varmt brugsvand. - Vi står med fremtidens anlæg, siger områdechef Lars Bek, Nilan. - Det er netop blevet testet af et uvildigt prøveinstitut i Schweiz med særdeles gode resultater, hvilket kan styrke virksomheden i hele Mellemeuropa. Beton Også i den tunge ende af materialespektret, nemlig betonen, har en virksomhed nydt godt af deltagelsen i. - Dette projekt er vores debut inden for passivhuse og har blandt andet givet erfaringer med at lægge ventilationsrør ind i elementerne, fortæller teknisk chef Erik Fredborg fra Expan A/S. - Det er også lykkedes os at undgå de varmetabsgivende kuldebroer ved hjælp af en særlig dobbelt betonkonstruktion. Så vi føler os godt klædt på til fremtidige opgaver, siger Erik Fredborg.

5 8 Nordeuropas største centrallager isoleret med ISOVER produkter Med kvadratmeter under tag, tre fuldautomatiske kranhøjlagre i 40 meters højde og to 16 meter høje miniload-haller er Jysks nye centralager i Uldum et af de største af sin art i Nordeuropa. Isolering af den enorme tagflade og de kilometerlange rørsystemer var derfor også en voluminøs opgave. Valget af ISOVER-produkter til begge dele medvirkede imidlertid til lettere arbejdsgange, færre løft og et optimalt resultat, fortæller projektlederne fra henholdsvis Phønix Tag Storentreprise og Haunstrup Isolering. Isover holdt 20 tagdækkere i gang Preben Vestergaard fra Phønix Tag stod over for en af karrierens største opgaver, da han kiggede ud over det 90 meter brede og 450 meter lange tag. Med 20 tagdækkere på opgaven vidste han, at logistikken var altafgørende. - Isoleringsprodukterne skal komme i den rigtige rækkefølge, og vi skal konstant have materiale nok at arbejde med. Ellers mister vi tid - og penge, siger Preben Vestergaard. - ISOVER-produkternes lave vægt sparede os for løft på mange ton, siger Preben Vestergaard fra Phønix Tag. De daglige lastbiler fra Isover sørgede imidlertid for at holde ham og hans 20 kolleger beskæftiget. - Vi fik produkterne leveret til tiden og de rigtige steder på taget. At materialerne fra Isover vejer mindre end stenuld er et ekstra plus, som sparede os for løft på mange ton, siger Preben Vestergaard. De i alt kvadratmeter blev isoleret med en 50 mm ISOVER tagunderlagsplade og 125 mm ISOVER Taurus tagplade. Cirka kvadratmeter blev udført med Bitusystem, hvor tagpappen er fastgjort til tagpladen fra fabrikken - en kæmpe fordel i det danske vejrlig. ISOVER rørisolering er mere formstabil Når man som Morten Lundgaard fra Haunstrup Isolering har ansvaret for at isolere meter rør, er det ikke ligegyldigt, hvordan isoleringsmaterialet er at arbejde med. Blot to minutters ekstra arbejde pr. meter løber således op i 300 timer! - Den formstabile ISOVER lamelmåtte giver et flot resultat, siger Morten Lundgaard fra Haunstrup Isolering. Derfor faldt valget på ISOVER lamelmåtter til de meter varmerør og meter tagvandsrør. - Glasulden er langt mere formstabil end stenuld. Derfor er den nemmere at arbejde med, og selv om man isolerer i to lag, lægger materialet sig pænt rundt om røret og poser ikke ud forneden, siger Morten Lundgaard. - ISOVER-produkternes lave vægt er en anden fordel, som har stor betydning, når man arbejder på et cirka kvadratmeter stort areal, hvor der er en halv kilometer fra den ene ende til den anden, tilføjer han. Morten Lundgaard valgte endvidere den nye ISOVER Ultimate Protect til brandisolering af ventilationsrør. - Ultimate udmærker sig også ved sin lave vægt, siger han. Jysks centrallager - et af Nordeuropas største af sin art - er udført af Midtjysk Totalbyg A/S i totalentreprise BROEN udgives af: Isover Scandinavia Tlf Fax Redaktion: Niels Chr. Larsen (ansv.), Jan Riis Nielsen, Camilla Christensen, Daniela Bordet-Lokrantz og Lisbeth Hagsholm. Tekst og produktion: Total-Kommunikation, Esbjerg.