EU-BORGERE KAN STEMME VED KOMMUNALVALGET

Transkript

1 EU-BORGERE KAN STEMME VED KOMMUNALVALGET Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen RESUME Når der om få uger afholdes kommunal- og regionsrådsvalg i Danmark, har EU-borgere stemmeret. Det svarer til 4 pct. af samtlige stemmeberettigede, og andelen stiger år for år. EU-borgeres ret til at stemme følger direkte af EU s unionsborgerskab, der også giver ret til at stille op ved lokalvalg. Mere end danskere, der har bosat sig i andre EU-lande, har også denne ret. EU-borgere udgør dels et potentiale for at hæve valgdeltagelsen, dels for at påvirke udfaldet af kommunal og regionsvalget. Det gælder ikke mindst i de kommuner, hvor der er relativt flest EU-borgere. Her er København suveræn topscorer med godt stemmeberettigede EU-borgere, hvilket svarer til omkring 8 pct. af vælgerne eller næsten flere potentielle stemmer end Venstre fik i København ved det seneste kommunalvalg i Også i andre kommuner i Region Hovedstaden, de jyske grænsekommuner samt i Billund, Samsø og Horsens udgør EUborgere en betydelig andel af de stemmeberettigede. Der er dog meget få EU-borgere i Danmark, der stemmer eller stiller op til valg. For EU-borgere fra de nye hovedsageligt østeuropæiske lande var stemmeprocenten ved kommunal- og regionsvalget i 2013 helt nede på 14,7 pct. Hvis udenlandske borgeres stemmeprocent blev løftet op på niveau med danske vælgere, ville den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget stige med 2,7 procentpoint. I mange kommuner kunne udenlandske vælgere få afgørende indflydelse på resultatet. Tænketanken EUROPA 2017 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Om få uger skal danskerne stemme til kommunal- og regionsvalget, hvor det modsat folketingsvalg ikke kun danske statsborgere, der kan stemme. Stemmeretten og retten til at stille op ved valget tilkommer også EU-borgere, islændinge og nordmænd, der har bopæl i Danmark og andre udlændinge, der har boet i Danmark i mindst tre år. I alt har udlændinge stemmeret i år. Det er flere vælgere end ved sidste valg, svarende til en stigning på 33 pct er EU-borgere er islændinge eller nordmænd er fra øvrige lande. Gruppen af EU-borgere er større end antallet af personer, der stemte på Alternativet ved folketingsvalget i I København er der flere EUborgere, der kan stemme ved valget i 2017, end antallet af stemmer, som Venstre fik i København ved valget i Selv om EU-borgernes traktatfæstede ret til at stemme har eksisteret i snart 25 år, er der stadig få, der gør det. Borgere fra de nye EU-lande den gruppe, der havde den suverænt laveste valgdeltagelse ved valget i Kun 14,7 pct. stemte, mens 39,6 pct. af de stemmeberettigede fra de gamle EU-lande stemte. Stemmeprocenten ved var i 2013 på 71,9 pct. Der er potentielt mange stemmer at hente ved at involvere flere EUborgere i lokaldemokratiet. Det gælder særligt i de kommuner, hvor der er en høj andel EU-borgere i vælgergruppen. Københavns Kommune er topscorer med 8 pct. EU-borgere. Generelt er der mange EU-borgere i hele Region Hovedstaden. I resten af landet er det særligt grænsekommunerne, men også kommuner som Billund, Samsø og Horsens, der har en stor andel vælgere med statsborgerskab fra andre EU-lande. 2

3 I mere end to årtier har EU-borgere, der bor i andre EU-lande, kunnet deltage i lokalvalg. Maastricht-traktaten sikrer nemlig med unionsborgerskabet alle statsborgere i EU en række rettigheder. I Danmark har retten til at stemme været gældende siden 1995, hvor et flertal af Folketinget som konsekvens af de nye EUregler ændrede den danske kommunalvalgslov. 1 I alt har EU-borgere har stemmeret til kommende kommunal- og regionsvalget den 2. 2 Se figur 1. Det svarer til omkring 4 pct. af det samlede antal stemmeberettigede. Figur 1. Flere og flere udenlandske statsborgere kan stemme Stemmeberettigede med udenlandsk statsborgerskab ved kommunal- og regionsvalgene i 2009, 2013 og 2017 (pr. 1. juli 2017) * 2013* 2017** EU-borgere Udenlandske vælgere i alt Note: *EU-borgere omfatter alle EU-borgere over 20 år bosat i Danmark den 1. i 3. kvartal i valgår. **EU-borgere omfatter alle EU-borgere over 18 år bosat i Danmark den 1. i 3. kvartal i valgår. Kilde: Danmarks Statistik. Der er dog generelt relativt få EU-borgere, der er klar over, at de har ret til at stemme ved lokalvalg, hvis de bor i et andet land. En måling fra 2015 viser, at det er omkring halvdelen. 3 Ved kommunal- og regionsvalget i 2013 var det kun ca. 28 pct. af de herboende EU-borgere, der stemte. 4 Kun 14,7 pct. de nye og hovedsageligt østeuropæiske EU-lande 5 stemte. 6 Men i takt med at flere og flere borgere fra EU får stemmeret ved lokale og regionale valg i Danmark, udgør de 1 Lov nr. 208 af 29/03/1995 om ændring af lov om kommunale valg. 2 Danmarks Statistik pba. tal trukket 1. juli Flash Eurobarometer 431, Electoral Rights, Denmark, november 2015, 4 Tænketanken EUROPAs beregninger på baggrund af KORAs tal i figur 2,7 i Hvem stemte og hvem blev hjemme?, KORA, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Kroatien indgår ikke i KORAs undersøgelse. (EU13) 6 Hvem stemte og hvem blev hjemme?, KORA, 2014, figur 2,7. 3

4 også gruppe, der potentielt kan få afgørende betydning, hvis de i højere grad motiveres til at deltage i valgene. Samtidig kan de være med til at hæve dem samlede stemmeprocent. I 2009 var andelen af udenlandske vælgere 5,4 pct., mens det steg til 6,1 pct. i 2013 og igen til 7,8 pct. i Af de knap udenlandske stemmeberettigede ved valget den 2 er knap EU-borgere, mens ca er fra lande uden for EU. 8 Reglerne for stemmeret for grupperne er forskellige. EU-borgernes rettigheder følger af EU-traktaterne, direktiv 94/80/EF og den danske gennemførelse heraf (kommunalvalgsloven). 9 Heraf fremgår det, at valgret og valgbarhed etableres ved fast bopæl. Det samme gælder for islændinge og nordmænd. 10 For andre nationaliteter gælder det, at retten etableres ved tre års bopæl i Danmark. 11 Allerede før EU-reglen trådte i kraft, var det muligt for udlændinge i Danmark at stemme. Ifølge lov om kommunale valg fra 1985 kunne udenlandske statsborgere stemme ved kommunalvalg, hvis de havde boet fast i Danmark tre år forud for valget. 12 Det var først med Maastricht-traktaten fra 1993, at der i EU kom nogle traktatfæstede rettigheder for EU-borgere til at stemme og stille op ved lokalvalg i det land, de var bosiddende i. 13 I sin tid fik Danmark efter nej et indført et forbehold mod, at unionsborgerskabet skulle erstatte det nationale statsborgerskab. Men da unionsborgerskabet alene er et supplement til det nationale statsborgerskab, og dette siden blev præciseret i Amsterdam-traktaten, har det danske forbehold over for unionsborgerskabet reelt intet indhold længere. Alle, der er statsborgere i et EU-land, har unionsborgerskab. Udover retten til at stemme og stille op til lokal- og Europa-Parlamentsvalg giver unionsborgerskabet bl.a. også ret til at færdes og tage ophold inden for EU, klage til Europa- Parlamentet eller den Europæiske Ombudsmand og få beskyttelse på et andet 7 Tænketanken EUROPAs beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. 8 EU-borgere: , Norge og Island: , øvrige lande: Den danske gennemførelse skete ved LOV nr 208 af 29/03/1995 om ændring af lov om kommunale valg i dag LBK nr 1089 af 26/09/2017 om kommunale og regionale valg 1, stk. 1, nr LOV nr 208 af 29/03/1995 om ændring af lov om kommunale valg i dag LBK nr 1089 af 26/09/2017 om kommunale og regionale valg 1, stk. 1, nr LBK nr 1089 af 26/09/2017 om kommunale og regionale valg 1, stk. 1, nr LBK nr. 139 af 26/03/1985 om kommunale valg 1, sidste punktum. 13 Forslaget om at give borgere i det europæiske fællesskab stemmeret ved lokalvalg blev fremsat første gang ved Paris-topmødet tilbage i 1974, men der kom til at gå 20 år, før forslaget definitivt blev omsat til europæisk lov. 4

5 EU-lands ambassade under rejser uden for EU i lande, hvor ens eget land ikke er repræsenteret. 14 Det er et demokratisk fremskridt, at EU-borgere har opnået valgbarhed og valgret til lokalvalg i de lande, hvor de bor. Som borgere og skatteydere i lokalsamfundet er de direkte berørt af beslutninger, der tages på daglig basis i kommunerne. Med retten til at stemme kan EU-borgere blive involveret direkte i demokratiet i de lande, de bor i, og derigennem få indflydelse på lokale politiske beslutninger, som berører deres hverdag. Stort potentiale for at hæve valgdeltagelsen Den samlede valgdeltagelse ved seneste kommunalvalg i 2013 var på 71,9 pct. 15 For EU-borgere var den dog meget lavere. Borgere fra de nye EU-lande 16 havde den suverænt laveste valgdeltagelse ved valget. Kun 14,7 pct. stemte, mens 39,6 pct. af de stemmeberettigede fra de gamle EU-lande 17 stemte. 18 Der er omtrent lige mange EU-borgere i de to grupper. Samlet var stemmeprocenten for EUborgere på ca. 28 pct. At så få EU-borgere fra bl.a. de østeuropæiske lande stemte, skyldes formentlig manglende viden og at mange af dem er her midlertidigt for at arbejde, hvilket mindsker incitamentet til deltage i det kommunale eller regionale demokrati. Da antallet af stemmeberettigede udlændinge i Danmark stiger, har gruppen også potentiale for at få stadig større indflydelse på udfaldet ved kommunal- og regionsvalget. Dette kræver dog, at langt flere udenlandske statsborgere engageres i valgene. Indvandrere, der ikke er danske statsborgere, havde i 2013 en samlet stemmeprocent på 33,5 pct. 19 Og bliver deres valgdeltagelse hævet til landsgennemsnittet, er der meget at hente. Ifølge beregninger fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) på baggrund af tallene fra seneste kommunalvalg er det det største uudnyttede potentiale for øget valgdeltagelse at få udlændinge til stemmeurnerne. 20 Det gælder selvom gruppen udgør under personer. Løftes deres stemmeprocent til 14 Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde, anden del Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Kroatien indgår ikke i KORAs undersøgelse. (EU13) 17 Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien (EU15 minus Danmark). 18 Hvem stemte og hvem blev hjemme?, KORA, 2014, tabel 2,7, og 2,9. 19 Potentialeberegninger for valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2017, KORA, s Ibid. 5

6 landsgennemsnittet vil det betyde flere vælgere. Det ville samtidig betyde, at valgdeltagelsen til kommunalvalg på landsplan vil stige med 2,7 procentpoint. 21 Få EU-borgere stiller op til valg EU-borgere kan ikke bare stemme, de kan også stille op til kommunal- og regionsvalg. Det samme gør sig gældende for udlændinge fra lande uden for EU, hvis de har boet i Danmark i tre år. 22 Dermed adskiller kommunal- og regionsvalget sig fra folketingsvalget, hvor dansk statsborgerskab er en forudsætning for valgret og valgbarhed. 23 Ved valget i 2013 var der 121 kandidater på valglisten, der havde andet statsborgerskab end dansk. 24 Af dem blev 15 valgt. 25 Det svarer til henholdsvis 1,3 og 0,6 pct. af alle kandidater. Udenlandske statsborgere er altså underrepræsenteret i det politiske billede i kommunerne. Det er dog ikke i sig selv overraskende, da mange udlændinge er her i en kortere periode og ikke opnår samme tilknytning. 26 Suverænt flest EU-borgere i Region Hovedstaden Langt de fleste stemmeberettigede EU-borgere bor i Region Hovedstaden. Ifølge Tænketanken EUROPAs opgørelse er det knap 44 pct. af de stemmeberettigede EU-borgere, der bor i regionen. Det er ikke i sig selv overraskende, da København tiltrækker mange udenlandske arbejdstagere og har mange uddannelsesinstitutioner. Det er da også særligt København, der trækker Region Hovedstaden op. Her er 8 pct. af de stemmeberettigede EU-borgere. Det er dobbelt så mange som landsgennemsnittet. Se figur 2 og 3 nedenfor. Ligger man andre udenlandske statsborgere til, er det mere end hver 10. vælger i København, der har andet statsborgerskab end dansk. Se bilaget. 21 Ibid. 22 Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg, a 1, stk. 1(4) 23 Jf. grundlovens 29 og KOU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 42 Offentligt (01). 25 Ibid. 26 Hvem stemte og hvem blev hjemme?, KORA, 2014, s

7 Figur 2. Stor forskel på regionerne Region Antal stemmeberettigede EU-borgere Andel af stemmeberettigede i alt (pct.) Hovedstaden ,5 Sjælland ,5 Syddanmark ,6 Midtjylland ,5 Nordjylland ,9 Hele landet ,9 Kilde: Danmarks Statistik, tal trukket den 1. juli Både i Region Sjælland og Region Nordjylland er det kun omkring tre pct. af de stemmeberettigede, der er EU-borgere og ingen af kommunerne i disse regioner har flere EU-borgere end landsgennemsnittet. Anderledes forholder det sig i Region Syddanmark og Midtjylland. I Region Syddanmark er det ikke overraskende grænsekommunerne, der har særligt mange EU-borgere. Både Aabenraa, Tønder og Sønderborg har flere EU-borgere end landsgennemsnittet. 27 Omkring halvdelen af de EU-borgere, der bor i kommunerne, er tyske statsborgere. Udover grænsekommunerne skiller Billund sig også ud med 4,9 pct. EU-borgere. I Region Midtjylland er det særligt i Horsens, at der bor mange EU-borgere. Derudover skiller Samsø sig ud med en andel på 5,2 pct. af vælgere fra andre EUlande. Samsø er i øvrigt den eneste kommune i Danmark, der har en udenlandsk borgmester. Borgmester Marcel Meijer er fra Holland. 28 Figur 3. Stor forskel på kommuner De 15 kommuner med den største andel stemmeberettigede EU-borgere Kommune Stemmeberettigede EU-borgere Andel EU-borgere blandt alle stemmeberettigede (pct.) Region 1 København Hovedstaden 2 Ishøj ,8 Hovedstaden 3 Frederiksberg ,5 Hovedstaden 4 Horsens ,2 Midtjylland 5 Aabenraa ,1 Syddanmark 6 Gentofte ,1 Hovedstaden 7 Høje-Taastrup ,9 Hovedstaden 8 Samsø 162 5,2 Midtjylland 9 Vallensbæk 608 5,1 Hovedstaden 10 Gladsaxe ,1 Hovedstaden 11 Tønder Syddanmark 12 Billund ,9 Syddanmark 13 Fredensborg ,8 Hovedstaden 14 Lyngby-Taarbæk ,7 Hovedstaden 15 Brøndby ,7 Hovedstaden Kilde: Danmarks Statistik, tal trukket den 1. juli Aabenraa: (6,1 pct.), Tønder: (5 pct.) og Sønderborg: (4,2 pct.). 28 Danmarks eneste udenlandske borgmester, nordjyske, 23. august 2016, 612a

8 En opgørelse fra KORA viser, at stemmeprocenten blandt de vestlige indvandrere (hvoraf hovedparten er EU-borgere) kun var på 36,7 pct. ved sidste valg. 29 Særligt i Københavns kommune var stemmeprocenter lav (30,1 pct.), mens der i grænsekommunerne var lidt mere end 46 pct., der stemte. 30 I tætte valg kan det flytte noget, hvis flere EU-borgere tager turen i stemmeboksen. Det gælder særligt i de kommuner, hvor EU-borgere udgør en betragtelig gruppe. Mobiliseres gruppen, kan der være meget at hente. Gruppen er større end antallet af personer, der stemte på Alternativet ved folketingsvalget i Og i København er der flere EU-borgere, der kan stemme ved valget i 2017, end der stemte på Venstre i samme kommune ved valget i Hvem stemte og hvem blev hjemme?, KORA, 2014, tabel 2,9. 30 Sønderborg (46,8), Tønder (45,8), Aabenraa (46,4 pct.). 31 EU-borgere der kan stemme i 2017: Antal stemmer ved folketingsvalg 2015: Alternativet ( ), Radikale ( ), SF ( ), Konservative ( ) stemte på venstre i 2013, der er EU-borgere, der kan stemme i Københavns kommune i

9 Bilag. Estimeret antal stemmeberettigede til KV17 Danskere % EU-borgere % Øvrige udland % Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm Christiansø Region Sjælland Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg

10 Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Syddanmark Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Nordfyns Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle Region Midtjylland Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg

11 Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg Region Nordjylland Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Kilde: Tal fra Danmarks Statistik, beregnet udfra folketallet pr. 1. juli