det fremtidige samarbejde. Juni-topmøde ( juni), som for alvor skal bringe den konstitutionelle

Transkript

1 FOLK i Nr. 2 Marts-April 2007 BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U»Sammen kan vi få Europa til at lykkes«den såkaldte tænkepause er aflivet. Nu vil Merkel og Fogh have EU-grundlov, mens Folkebevægelsen og andre går i aktion for et nej til projektet Læs i øvrigt Lederen af Ditte Staun: Folkebevægelsen, Folkeafstemning, Folkestyre og Forfatning Side 2 EU-forbud mod bopælspligt truer landdistrikterne Folkebevægelsen opfordrer Fogh til at kræve traktatfæstelse af bopælspligten Side 3 Modstanden vokser i EU af forskellige årsager Interview med EU-forsker Catharina Sørensen fra DIIS Side 4 Banen er således kridtet op til nogle intense måneder, hvor alt kastes ind på det store prestigefyldte projekt: at få vedtaget en køreplan for EU-grundloven. Krydser i kalenderen Læser man på EU-kommissionens hjemmeside, er der grund til at tage kalenderen frem og notere nogle vigtige datoer. Datoer, hvor der tages afgørende skridt i retning af støtte Folkebevægelsen økonomisk og dels at melde sig ind. Den er samtidig rettet imod EUs planer om en genoplivet EU-grundlov. Og i kampagneudvalget arbejder Jakob Lindblom på et par løbesedler til aktionsdagene. For det første fejrer EU-systemet sin egen 50 års fødselsdag med pomp og pragt og vel at mærke helt uden kritisk sans. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt får stukket et budskab i hånden om, at 50 år er mere end nok. For det andet vil EU-toppen på topmødet underskrive det, som hedder Berlin-erklæringen, og som har til formål at genoplive EUgrundloven. Samtidigt pønser de på, hvordan det kan ske uden folkeafstemninger, hvilket er en grotesk foragt for demokratiet og Ligestilling under pres fra EU Kommentar af Rina Kari i anledning af 8. marts Side 5 Vejr, radio og køleskab Det er ikke nyt fra DMI, men Nyt fra komiteerne Side 6 Oprust økonomien til ny kamp for nej Indsamlingen skal styrkes, hvis landsmødets mål skal nåes Side 7 Af Karina Rohr Sørensen og Ib Roslund Det er med dette optimistiske motto, at Tyskland afholder sit EU-formandskab. Ambitionerne hører ikke til de mindste: Deres Forfatning for Europa eller EUgrundloven, som vi kalder den skal tilbage på sporet. Angela Merkel er ualmindeligt klar i spyttet, når hun fastslår at De 18 lande, der allerede har ratificeret den, skal ikke være til grin. Omvendt er denne tekst nedstemt i Frankrig og Holland og ikke populær i lande som Danmark, Storbritannien og Tjekkiet. Udsigten til en tabt dansk afstemning vil gøre det svært for Anders Fogh Rasmussen at bevare hans smil. Foto: Rådet mere forfatning og mindre selvbestemmelse: Uformelt topmøde den marts i anledning af Rom-traktatens 50-årsdag, hvor statsog regeringscheferne i Berlin vil fremlægge en erklæring, som bekræfter EUs værdigrundlag og udstikker retningslinier for Foto: Rådet det fremtidige samarbejde. Juni-topmøde ( juni), som for alvor skal bringe den konstitutionelle proces videre. Som noget nyt har Tyskland udarbejdet et 18-måneders arbejdsprogram i tæt samarbejde med de to efterfølgende formandskabslande, Portugal og Slovenien. Folk i bevægelse marts I forbindelse med 50-året for Romtraktaten har Folkebevægelsens forretningsudvalg opfordret de lokale komiteer til at gå på gaden fredag den 23. marts og/eller lørdag den 24. marts. Folkebevægelsen har planer om at få lavet og trykt en folder inden aktionsdagene. Denne skal opfordre til dels at Foto: Ib Roslund grund nok til at protestere, forklarer Jakob Lindblom. Har man ikke tid den weekend, så kan man enten udskrive og kopiere en stak løbesedler fra Folkebevægelsens hjemmeside og dele ud til sine naboer, på sin arbejdsplads eller hvor man nu færdes. Derudover kan man skrive et læserbrev til den lokale avis om, at Foto: Granizo vi ikke vil acceptere en genoplivning af EU-grundloven og slet ikke uden folkeafstemning! Eller også kan det handle om, at EU ikke er værd at fejre, eller at man håber, at EU får sig et nyt folk i fødselsdagsgave, da det de har (os) ikke vil vide af dem... Kort sagt, kun fantasien sætter grænser! Allerede en uge før aktionsdagene kan løbesedlerne printes ud fra hjemmesiden, hvor du også kan finde en liste med ideer til at komme ud med budskabet. Har du ikke adgang til internettet, så kontakt Folkebevægelsens sekretariat på telefon , hvor du samtidig kan spørge efter foldere. Borgerinitiativet vender tilbage EU-grundlovens tilbagevenden betyder også genoplivning af den brede samling Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning. Lørdag den 28. april kl inviterer de til konference i Folketingets Fællessal på Christiansborg i København under overskriften EU-forfatning eller en anden vej?. Blandt oplægsholderne er MEP Søren Søndergaard, Drude Dahlerup fra NyAgenda, Helge Rørtoft Madsen, Annette Nilsson fra Kristendemokraterne, MEP Kartika Liotard fra Holland og MP Ian Davidson fra Storbritannien.

2 2 Folk i Bevægelse nr. 2/2007 LEDER Folkebevægelsen, Folkeafstemning, Folkestyre og Forfatning Af Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Umiddelbart har vi hørt det før: Befolkningen stemmer forkert. En nej efterfølges af det, Fogh i forbindelse med euroafstemningen i 2000 kaldte en rum tid, hvorefter der så er omafstemning. Det så vi i Danmark i 1992/1993 med Maastricht-traktaten, der gik igennem i anden omgang forklædt som en aftale fra Edinburgh om undtagelser (der senere blev udvandet til forbehold). Irerne oplevede det, da de i første omgang stemte nej til Nice-traktaten, nordmændene har måttet bekræfte deres selvstændighed to gange, og nu gælder det så EU-forfatningen. Den skal partout forstyrres i sin gravfred, støves af og så forsøges tvunget igennem på trods af dobbeltafvisningen i Holland og Frankrig. Argumentet der igen fremføres er, at langt de fleste lande jo har godkendt i dette tilfælde en ny grundlov for Den Europæiske Union, og så bør et mindretal af lande ikke sådan forhindre de andre i at gå videre. Men for det første er EUs egne regler sådan, at alle lande skal være enige, før der kan ændres i grundlaget for unionen. For det andet glemmer Fogh, Merkel og de andre, at det faktisk kun er Spanien og Luxembourg, der har afholdt en folkeafstemning, der resulterede i et ja. Og oven i købet på baggrund af en meget lav valgdeltagelse. De resterende medlemslandes befolkninger er overhovedet ikke blevet spurgt. Det kræver ikke stor fantasi at forestille sig, at hvis tyskerne var blevet spurgt eksempelvis om euroen, ja så var det blevet et rungende nej. Dermed ville selve grundlaget for én møntfod og én pengepolitik i EU være blevet revet væk. Som svenskerne og danskerne kan se og ikke mindst mærke, kan vi alle sammen klare os og klare os bedre uden euroen. Sådan er det også med EU-forfatningen: Vi klarer os udmærket uden, tak... Men set med EU-ledernes briller går det ikke, at alt for mange opdager det. Derfor vil forbundskansler Angela Merkel her under det tyske formandskab sætte alle sejl til for at genoplive EU-forfatningen. Det skal ske ved at forpligte stats- og regeringscheferne til at iklæde EUforfatningen en anden indpakning under Berlin-topmødet i marts. Derpå følger så en periode, hvor alle krumspring vil blive forsøgt for at undgå folkeafstemninger. Foto: Jeffery Richt Vores opgave i Folkebevægelsen er at afsløre den nøgne sandhed om EU-forfatningen: Den har det samme på. Det bliver at skabe en situation, hvor den danske regering såvel som ja-sigerne i oppositionen bliver nødt til at spørge befolkningen. Hvad enten det bliver en mini-, maxi- eller pixiudgave, skal vi bare have lov til at stemme om den ellers så gravlagte EU-forfatning. Og vi tager for alvor fat med en aktionsdag den 24. marts, hvor Berlin-topmødet løber af stablen. Jeg vil gerne opfordre komiteerne til at gå på gaden med den løbeseddel, I kan hente via folkebevaegelsen.dk. Skriv læserbreve, snak med kollegaer, venner og familie om det udemokratiske i at vedtage en EU-grundlov uden reel debat i at omgå folkestyret. Alle gode kræfter skal sættes ind for at sikre, at vi overhovedet bliver spurgt, og vi kan sagtens blive flere. Så husk at få nævnt mulighederne for at støtte Folkebevægelsens arbejde for en folkeafstemning og folkestyret ved at bidrage, som man bedst kan: Med et medlemskab, økonomisk i ord og i handling. Nyt fra Parlamentet om lovforslagene og i eksemplet med de nye håndbagageregler ligefrem i form af hemmelige regler: Nogle af reglerne om håndbagage, som flyselskaber og borgere skal overholde, står i et hemmeligstemplet bilag. Med spørgsmålene prøver vi at skabe debat både om reglerne og om det demokratiske underskud, der karakteriserer deres tilblivelse. CIA-rapport En anden stor sag hernede har været Parlamentets vedtagelse af en undersøgelsesrapport om de hemmelige CIA-flyvninger i europæisk luftrum i Flyvningerne blev, efter hvad vi ved, bl.a. foretaget for at transportere tilfangetagne mistænkte fra de steder, hvor de var blevet fanget, til lande, hvor de kunne blive forhørt og i mange tilfælde tortureret. Derfra blev de så transporteret til mere varige fængsler som Guantanamobasen på Cuba. Rapporten afdækker, hvad der egentlig skete, og er præcis i kritikken af den ligegyldighed, hvormed Rådet og forskellige europæiske landes regeringer har accepteret eller endog medvirket til amerikanernes menneskerettighedskrænkelser. Efter at have læst den sidder man noget frustreret tilbage: Tidligere CIA-agenter har bekræftet, at disse metoder er blevet benyttet af CIA siden 1990 erne. Der har været hemmelige fængsler i flere europæiske lande, CIA har kunnet benytte stort set alle landes lufthavne til transporterne, og det er sandsynligt, at de forsamlede EUudenrigsministre er blevet informeret om, hvad der foregik alleraller-senest på et uformelt møde mellem NATO- og EU-udenrigsministre den 7. december Prüm-traktat Den sidste sag hernedefra har Parlamentet ikke haft noget at gøre med endnu, men det varer ikke længe, før den lander her: Rådet er nået til enighed om at indføre dele af den såkaldte Prümtraktat i EU-samarbejdet. Traktaten bliver også kaldt for Schengen III, og den har det til fælles med Schengen-traktaten, at den angår politisamarbejde, og at den i første omgang er indgået på mellemstatsligt grundlag af nogle af de integrationsivrige medlemsstatsregeringer. Blandt de dele af traktaten, man er blevet enige om at gøre til EU-ret, er bestemmelser der gør, at EU-landenes politi- og anklagemyndigheder kan søge i hinandens DNA- fingeraftryks- og bilregistre, og bestemmelser der gør, at disse myndigheder i visse situationer kan anmode myndigheder i andre lande om at indsamle DNA eller fingeraftryk fra mistænkte. En bestemmelse, der tillader, at andre landes politistyrker under visse omstændigheder kan udføre politiopgaver i andre lande, bliver muligvis også inkluderet. I vil høre mere om dette i et af de næste numre af Folk i Bevægelse. Af Rasmus Bjerre Håndbagageregler STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk Søren Søndergaard har stillet spørgsmål både til Justitsministeren derhjemme og til Kommissionen hernede om baggrunden for de nye regler om, hvad man må have med af væsker i sin håndbagage på flyrejser. De nye regler er indført ved komitologiprocedure. Proceduren gør EU-institutionernes lovgivningsprocedure hurtigere, end den ellers ville være. Men dette sker på bekostning af muligheder for offentlig debat

3 Folk i Bevægelse nr. 2/2007 EU-forbud mod bopælspligt truer landdistrikterne Regeringen vil bøje sig for EF-domstol og traktater, selvom landbruget rammes hårdt. Folkebevægelsen opfordrer Fogh til at kræve traktatfæstelse af bopælspligten Af Ib Roslund Folketingets Europaudvalg var rystet, da det mødtes med fødevareminister Hans Chr. Schmidt fredag morgen den 26. januar. Dagen forinden havde EF-domstolen offentliggjort en overraskende dom med omfattende konsekvenser, som tydeligvist stillede spørgsmålstegn ved det danske EU-medlemskab. Dommen er ikke faldet ud, som vi havde forestillet os. Men nu tager vi den til efterretning, og vil bruge de næste par dage til at se nærmere på, hvad dommen indeholder og hvilke konsekvenser, den vil have, sagde Hans Chr. Schmidt. Danmark tabte en sag om den danske bopælspligt, som blev indført efter indmeldelsen i EF i 1973 for at sikre, at ejerne af landbrugsejendomme også er dem, der bor og driver landbrugene. Formålet var at fastholde liv, udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne. I alle årene siden da, har ja-siden højtideligt gentaget, at medlemskabet ikke truede denne regel. Men i 2003 lagde en tysk statsborger sag an ved EF-domstolen, fordi han mente Danmarks regel om bopælspligt diskriminerede tyskere. Sidste år erklærede EUs generaladvokat, at bopælspligten ikke diskriminerer tyske statsborgere, og at den er en rimelig sikring landområder mod affolkning. Men 26. januar fastslog EF-domstolens dom, at bopælspligten på danske landbrugsejendomme er en begrænsning af de frie kapitalbevægelser, der er uforenelig med EFtraktaten. Fjernejede og øde landdistrikter Jeg er meget ked af denne dom. Bopælspligten er med til at sikre, at dem, der ejer landbrugsejendommene, også bor på og driver landbrugene. Det er afgørende for at fastholde liv, udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne, sagde Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke. Tanken om fjerneje er mig imod, og skræmmebilledet for mig er amerikanske tilstande, hvor det er fødevareindustrien, fonde eller anden form for kapital, der kommer til at eje danske landbrug. Vi har i dag en god model med landmandsejede bedrifter, hvor ejerne er engagerede i at skabe vækst og udvikling i deres lokalområde. De værdier er det afgørende at værne om, hvis vi fortsat vil have et dynamisk landbrug og nogle aktive, levende landdistrikter. Formanden for LandboUngdom, Steffen Damsgaard, udtrykte frygt for, at efterspørgslen på landbrug til lystejendomme vil stige uden bopælskravet og dét vil være med til at sende jordpriserne yderligere i vejret. På den måde bliver det endnu engang sværere for de unge at købe ejendom, sagde Steffen Damsgaard til LandbrugsAvisen. Fogh, kræv bopælspligt på topmødet Det er et uhørt og alvorligt angreb på danske landbrug, som regeringen bør afvise. Dommen åbner for, at et lille antal danske eller udenlandske monopoler kan opkøbe store dele af dansk landbrug. Det kan nemt få store og uheldige konsekvenser for landbrugsproduktionen i Danmark, og det vil true beskæftigelsen og livet i landdistrikterne, siger Ditte Staun, som er landdistriktskonsulent og talsperson for Folkebevægelsen mod EU. Med dommen tilraner EU sig magt over et område, som i sig selv ikke er overraskende. Den er helt i tråd med unionens øvrige skridt i retning af en egentlig EU-statsdannelse. Af hensyn til såvel landbruget som til folkestyret og dansk selvbestemmelse bør regeringen og Folketinget sige klart fra. De skal ikke gennemføre endnu en tilpasning af dansk lovgivning efter EUs traktater. Tværtimod, siger Ditte Staun fra Folkebevægelsen og tilføjer: Danmark har i dag en sommerhusregel, som er traktatfæstet. Bopælspligten har langt større betydning for samfundet. Derfor bør statsminister Anders Fogh Rasmussen tage sagen op på EUs topmøde i Bruxelles den marts og kræve en traktatfæstelse af bopælspligten. Den internationale EU-modstands weekend fortsat fra bagsiden At se på gode og dårlige erfaringer kan hjælpe med til at få udkrystalliseret nogle krav, der i hvert fald må være opfyldt, hvis en folkeafstemning skal kunne kaldes for fair. Det vil være godt at præsentere den weekend, hvor EU-lederne vil komme med selvhøjtidelige erklæringer om frihed og demokrati, samtidigt med at de forsøger at genoplive den forfatning, der blev nedstemt ved to afstemninger (i Frankrig blev hele EU-grundloven husstandsomdelt inden afstemningen). Også her er værtslandet den Foto: EU-Kommissionen perfekte ramme. Schweiz er landet, hvor befolkningen konstant gennem folkeafstemninger selv beslutter landets politiske kurs. I alle de lande, der ikke har samme traditioner, bliver det en sej kamp at sikre fair afstemninger, når EU-grundloven vender tilbage. Den erfaringsudveksling, der finder sted på TEAMs årsmøde kan inspirere, give argumenter og sikre kontakter fra andre lande, man kan trække på i sin hjemlige kampagne. TEAM kan selvfølgelig ikke klare det alene. Et samarbejde med andre netværk vil være en oplagt styrkelse. Et sådant netværk, Democracy International, arrangerer samme weekend, sammen med the EUDemocrats, det parti, som JuniBevægelsen var medinitiativtager til, en anden stor EU-kritisk konference i Berlin. Her samles man under parolen: Ikke uden folkene, og hovedtemaet her er også sikring af folkeafstemninger inden nogen ny forfatning kan vedtages. EU-lederne får ikke scenen for sig selv. Ajour Pia Kjærsgaard: Ikke ud af EU Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard overraskede medierne, da hun i forbindelse med sin 60-års fødselsdag modsatte sig en udmeldelse af EU. Nej, det mener jeg ikke, vi står os godt ved. Men jeg er meget skeptisk i forhold til den tidligere forfatningstraktat, udtalte hun og mente, at der burde være plads til skeptikere i en kommende regering. Vi beklager altid, når folk går fra at være kritiske til at være EU-positive. Som bevægelse vil det nok styrke os ved det næste valg, men vores mål som bevægelse er at opnå mere end bare stemmer. Vi vil gerne vinde flertal for et andet europæisk samarbejde end det i EU, og den kamp bliver ikke nemmere nu, lød kommentaren fra Folkebevægelsen mod EUs parlamentariker Søren Søndergaard. Kilde: Kristeligt Dagblad og år for grønlandsk nej Med et velbesøgt café-arrangement i København markerede Folkebevægelsen mod EU 25 året for den grønlandske folkeafstemning, hvor 53 pct. stemte nej og banede vej for udmeldelsen tre år efter. Det er paradoksalt, at 25-året for Grønlands nej sammenfalder med et forsøg fra EU på at bestemme over grønlandsk hvalfangst. Det viser tydeligt, at unionen ikke har nogen fornemmelse for grønlandske forhold, men Folkebevægelsen mod EU vil gerne støtte Grønland og Færøerne i EU-parlamentet. Vi vil derfor tage initiativ til et særligt udvalg for nordatlantiske forhold, sagde Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen. Uden Grønlands frigørelse ville det grønlandske samfund være underlagt EUs lovgivning uden reel mulighed for indflydelse på udformningen af lovene og deraf manglende folkestyre. Grønland ville lide under den manglende forståelse for miljøet, en manglende forståelse for det naturlige samkvem med naturen og en bæredygtig udnyttelse af den. Vi ser lignende problemer i Danmarks forhold til EU, og vi ønsker derfor Folkebevægelsen mod EU held og lykke i kampen fremover, sagde Mininnguaq Kleist, formand for den grønlandske selvstændighedsbevægelse Inussuk Kilder J-landsmøde om bedre EU På sidste års landsmøde i JuniBevægelsen blev MEP Jens Peter Bonde kritiseret for, at hans politiske forslag ikke skulle stemme overens med organisationens idégrundlag fra 1992, som sagde at de modarbejder opbygningen af en EF-union og af Europas Forenede Stater. JuniBevægelsens ledelse har sendt et udkast nyt idégrundlag ud, hvor de under overskriften Et slankere og bedre EU bl.a. skriver Danmark skal gå foran i forandringen af EU, og JuniBevægelsen bidrager aktivt. Det skal præsenteres af Hanne Dahl, debattes og vedtages kl på deres landsmøde i Århus den 24. marts i år. Kilde: Folk i Bevægelse på nettet Kort efter udgivelsen af det første nummer af Folk i Bevægelse i år blev bladet for første gang lagt på internettet. På fib.folkebevaegelsen.dk kan man finde oversigter over indhold, enkelte af artiklerne i html-format og hele bladet i PDF-format. Et arkiv med ældre numre vil løbende blive udvidet. Der er også en liste over planlagte datoer for deadline og udgivelse af bladet i Kilde: fib.folkebevaegelsen.dk Debat om østaftalen Arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov (S) har foreslået, at afskaffe østaftalen og i stedet styrke myndighedernes kontrol med arbejdsmarkedet. Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard vil ikke afvise diskussionen og siger: Der er behov for, at arbejde i Danmark foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Østaftalen har ikke sikret tilstrækkeligt mod misbrug af østarbejdere, og servicedirektivet gør det kun vanskeligere. Kilde: Pensionsdom en øjenåbner Den danske regel om, at der kun gives skattefradrag for indbetalinger på pensionsordninger, hvis pensionsselskabet hører hjemme i Danmark, er ulovlig forskelsbehandling. Det siger EU-kommissionen, som mener, at reglen tvinger udenlandske selskaber til enten at droppe det danske marked eller at etablere sig i Danmark. Uanset hvad man mener om det danske pensionssystem, så vil EU-dommen mod Danmark åbne for større muligheder for skatteunddragelse. Det bør være en øjenåbner for alle, som har troet, at vi selv bestemmer over det danske skattesystem og dansk økonomi, udtaler Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen. Kilde:

4 4 Folk i Bevægelse nr. 2/2007 Bog-tips Frede Hvelplund og Niels I. Meyer: Problematisk liberalisering af elektricitets-markedet i EU Efter en halv snes år med et liberaliseret el-marked i EU kommer her for første gang en kritisk evaluering af erfaringerne skrevet af to professorer, som begge har haft energi og miljø som deres forskningsområde siden begyndelsen af 1970 erne. Hovedkonklusionen i denne rapport om EUs el-liberalisering er, at løfterne til forbrugerne om prisfald på elektricitet generelt ikke er blevet indfriet, og at det kommercielle marked er uegnet til at styre udviklingen på energiområdet. 36 sider. Gratis. Tænketanken NyAgenda Red. Sven Skovmand: Syv synspunkter på EU-forfatningen EU-grundloven blev afvist af vælgerne i Frankrig og Holland. Hvad så? Det diskuteres i en lille bog fra Det Radikale Venstre med syv veloplagte indlæg fra 10 partimedlemmer med vidt forskellige meninger. Det ene indlæg Et europa og en verden uden skille linjer er skrevet af Ditte Staun og Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU. 52 sider. Gratis. Det Radikale Venstre / Benny Adriansen: Europolis 2022 Interessant og tankevækkende roman om et skræmmende fremtidsscenarie for EU-staten anno 2022 især bemærkelses- og læseværdig fordi forfatteren selv i en årrække har arbejdet som oversætter ved EU i Bruxelles. Selvom vi ikke er der endnu, så går udviklingen på mange punkter i den retning med EU-grundlov, EUpræsident, ensretning og et en unionsstat uden plads til kritik. 345 sider. 269 kroner. Forlaget Siesta Bog-nyt Anne Mette Vestergaard & Malene Fenger-Grøndal: EUs dilemmaer hvad sker der? Bog om EUs størrelse og rolle i fremtiden herunder spørgsmål om EU-grundloven, demokratisk underskud, euroskepsis, terrorisme og Tyrkiet. 160 sider. 78 kroner. Informations Forlag & DIIS Red, Anders Jerichow: Verden foran os Det Udenrigspolitiske Selskab fejrer sit 60 års jubilæum med 21 bidrag, hvoraf mange handler om EU og Europapolitik. Et af dem beskylder Folkebevægelsen for at stå bag fremmedkritisk plakat, hvilket et rettelsesblad korrigerer. 206 sider. 140 kroner. Det Udenrigspolitiske Selskab Modstanden vokser i EU af forskellige årsager Det vil være svært at få vedtaget EU-forfatningen ved folkeafstemning i alle 27 lande, vurderer EUforsker Catharina Sørensen. Hun har studeret den folkelige EU-skepsis, som fortsat er stærk i Danmark, men især stiger i andre lande Af Ib Roslund Danskerne jubler over EUmedlemskab lød overskriften øverst på forsiden af gratisavisen URBAN i starten af året. Artiklen havde afsæt i et interview i LOs nyhedsbrev A4 med overskriften Danskerne omfavner EU. Interviewet var med 27-årige Catharina Sørensen, der sidder på Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i forskellige typer af euroskepsis i Danmark, Storbritannien og Frankrig. Hun påpeger overfor Folk i Bevægelse nødvendigheden af at modificere overskrifterne. På ét hovedområde er det rigtigt, at Danmark og Storbritannien oplever en faldende euroskepsis: På spørgsmålet om medlemskabet er til nytte for os. Men på andre områder er begge lande stadig nogle af de mest skeptiske i EU, siger Catharina Sørensen. Situationen er blot, at de to lande ikke følger den generelle tendens til stigning i utilfredshed med unionen. Euroskepsisen stiger generelt i hele EU på næsten alle områder. Generelt er der for tiden i flere lande en stigende skepsis blandt borgerlige, men euroskepsisen fordeler sig ellers på tværs af den politiske skala, siger hun og afviser, at EU-modstand kan isoleres til politiske yderfløje, forklarer hun og tilføjer: Der er en fobisk retning, der generelt siger nej til fremmed indflydelse. Den er ikke særlig udpræget, men man ikke ignorere den. Euro-skepsis i læserbreve Catharina Sørensens forskning skal udmønte sig i en phd.-afhandling, som formentlig er færdig sidst i marts. Hun har læst europæisk politik på universiteter i Storbritannien fra 1997 og Frankrig fra Fra 2002 har hun studeret statskundskab ved Københavns Universitet. Hendes interesse for EU-skepsis startede med debatten om ØMUen. Før euroafstemningen samlede jeg læserbreve fra dagbladene. Skepsisen i dem var meget forskellig i forhold til politikernes opfattelse af problemerne, siger hun og forklarer, at hun i skrev en bacheloropgave om euro-skepsis i Storbritannien, Sverige og Danmark. Siden marts 2004 har hun arbejdet på en phd.-afhandling, som skal afdække forskellige typer euroskepsis i Danmark, Storbritannien og Frankrig. Catharina har fundet frem til fire grundlæggende årsager til skepsis: Demokrati (demokrati, åbenhed mv.), Nytte (kan det betale sig), Suverænitet (selvbestemmelse) og Sociale spørgsmål (beskæftigelse, pension mv.). Udgangspunktet er EUs egne meningsmålinger, det såkaldte Eurobarometer gennem mere end 30 år. Sociale bekymringer i Frankrig Catharina Sørensens forskning viser meget klart, at der er stor forskel på, hvorfor befolkningerne er skeptiske overfor unionen. I de tre lande, hun har sat fokus på, er spørgsmålet om suverænitet meget vigtigt i Danmark og Storbritannien, mens det har en meget lille betydning i Frankrig selvom ønsket om udmeldelse også har vundet mere opbakning her. I Frankrig er det især bekymringer på det sociale område, som bl.a. gav et nej til EU-grundloven i På det sociale område, har vi fået et nyt land i toppen: Frankrig, forklarer Catharina Sørensen og siger, at folkeafstemninger har styrket modstanden i lande Jeg er skeptisk overfor gennemslagskraften af plan D for demokrati. Vil man tættere på borgerne, så må man se på, hvad borgerne ønsker i de enkelte lande. Man må nok glemme de pan-europæiske kampagner som plan D. Demokrati-spørgsmålet dækker ikke hele euroskepsisen. Styrker man demokratiet i EU-parlamentet, styrker man nemt også skepsisen hos dem, der værner stærkt om den nationale selvbestemmelse, siger Catharina Sørensen. Der er stor forskel på årsagerne til den stærke modstand mod EU-grundloven, som her markeres af Democracy Movement i London. Foto: Democracy Movement som Frankrig. Når der bliver folkelig debat i lande, der sjældent har debatteret EU, oplever man tit, at folk bliver mere kritiske. Forskellige problemer for EU-grundlov Forskellene i euroskepsisen gør livet surt for ikke mindst planerne om en EU-grundlov, som Catharina Sørensen forklarer. Måske kan man overtale franskmændene til et ja, hvis Ségolène Royal bliver præsident og hun får en social protokol. Men jeg tror ikke, at briterne vil gå med til det. For hvad betyder det for suverænitet og pengepungen, som er mere vigtige for briterne? Det vil være svært, at få det vedtaget EU-forfatningen ved folkeafstemning i alle 27 lande. Det er ikke umuligt, men det vil kræve en meget målrettet indsats, siger hun og vurderer, at forhandlerne i EU står overfor en stor udfordring.. I spurgte Eurobarometeret om, hvad de var de to vigtigste ting for EU at tage sig af. I Danmark var der ca. 30 pct., der svarede terrorbekæmpelse. I Litauen svarede én pct. det samme. Lige meget hvad, man blive enige om at satse på, vil det altså være svært for alle regeringer at komme hjem som vindere, siger hun og tilføjer: Der er ingen tvivl om, at det vil være sikrest for ja-politikere ikke at sætte den til folkeafstemning. Så skal man ikke forklare de forskellige befolkninger, at den ikke nødvendigvis imødekommer deres forskellige grunde til euroskepsis.

5 Folk i Bevægelse nr. 2/2007 KOMMENTAR KOMMENTAR 5 Ligestilling under pres fra EU Et af de store problemer for ligestillingen i EU er EUs økonomiske politik, der truer det nordiske skatte-financierede velfærdssamfund med barselsorlov og dagsinstitutioner, som giver bedre plads til kvinder på arbejdsmarkedet. Foto: EU-kommissionen. Kvinderne har alt at tabe og intet at vinde ved en harmonisering af velfærdssystemerne Af Rina Ronja Kari, talsperson, Ungdom mod EU Der er groft sagt tre typer af velfærdssamfund i EU: Den kontinentale, den angelsaksiske og den skandinaviske model. Den kontinentale model bygger på socialforsikringsprincippet; arbejdstagere og arbejdsgivere betaler afgifter som finansierer tryghed ved sygdom, arbejdsløshed, pension mv. Dette bygger på at mindst én fra familien arbejder, ofte manden, og kvinden bliver derved direkte afhængig af mandens indkomst, også når de bliver pensioneret. Den angelsaksiske model, i England og Irland, bygger på et universelt mindsterettighedsprincip; alle har rettigheder til sociale ydelser, når de har problemer, men ydelserne dækker kun det allermest nødvendige. Det medfører, at folk bliver afhængige af ordninger igennem deres arbejde, eller i hver tilfælde finansieret af deres arbejde. Endelig er der den skandinaviske model. Her afhænger ydelserne ikke af deltagelse på arbejdsmarkedet. Der gives pension, medicinsk behandling mv. Desuden virker denne også omfordelende, fordi det er skattefinansieret. EU presser offentlig sektor EU arbejder på at harmonisere disse velfærdssamfund. Det sker bl.a. igennem direkte lovgivning, hvor man ofte siger, at lovgivningen handler om det indre marked, og derved kan gennemføre det med flertalsbestemmelser. Det sker også igennem anbefalinger, målsætninger og handlingsplaner, som medlemslandene er forpligtede til at arbejde for at nå. Her påstår man, at landene selv bestemmer, fordi de laver den udfyldende del af arbejdet. Ikke desto mindre arbejdes der målrettet mod en harmonisering. Og hvordan vil resultatet af denne harmonisering så blive? Det vil sandsynligvis være tæt på den ordning, som de fleste lande allerede bruger. Desuden vil der blive lagt vægt på, at staten skal have så få udgifter som muligt, og at social sikkerhed skal privatiseres. Det vil sige, at vi vil nærme os en model, hvor social sikkerhed primært bliver klaret privat, og den offentlige sektor kommer til at fylde mindre. I lyset af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts er det nærliggende at kigge på harmoniseringen med en kvinderetssynsvinkel. Kvinder ud af arbejdsmarkedet Et eksempel fra Italien: I Italien tilbydes der ikke ordentlig børnepasning. Det betyder, at de fleste familier har to muligheder enten går den ene part hjemme, ellers hyrer de selv nogen til børnepasning. I et samfund som Italien er det naturligt, at kvinden går hjemme og der skabes en privatisering og individualisering af omsorgsproblemerne. Det er forståeligt, at kvinderne ønsker at hyre hushjælp til at tage sig af børnene eller de omsorgstrængende ældre, så også kvinderne får mulighed for en selvstændighed gennem arbejdet. Et af de store problemer ved denne ordning er, at når man har gjort ting som pensionen afhængig af ens arbejdstid, så bliver kvinderne de store tabere. De er nødt til at gå hjemme med børnene, og arbejder derved ikke. Så bliver de afhængige af mandens indkomst, og senere af hans pension. Det betyder, at man næsten fratager kvinderne deres ret til skilsmisse hvordan skulle man kunne søge om skilsmisse, hvis ens økonomiske grundlag forsvinder? Og man har ikke mulighed for at få et arbejde bagefter, fordi børn og ældre stadig skal passes. Tendensen med at gøre pensionen afhængig af lønindkomst ses også i Danmark. Men der er ingen tvivl om, at udviklingen bl.a. udspringer fra et stort pres fra EU. For mig at se har vi alt at tabe og intet at vinde ved en harmonisering af velfærdssystemerne. Ligestilling frigjort fra EU Kigger vi videre på EU, må vi konstatere, at selv om det siges, at EU er godt for ligeløn mv., bliver dette også direkte modarbejdet af f.eks. EF-domstolen. Domstolen dømmer hellere til fordel for fri bevægelighed og øget konkurrenceevne, end til fordel for ligeløn til kvinderne. Endelig demonstreres det glimrende, at man ikke seriøst ønsker at gøre noget ved den utroligt dårlige fordeling af kvinder og mænd i EUs egne institutioner. Her konstateres det jævnligt, at fordelingen er ujævn, men nogen egentlig handling skal man lede længe efter. Med andre ord: Meld os ud af EU for ligestilling og frigørelse for både mænd og kvinder.

6 6 Folk i Bevægelse nr. 2/2007 NYT FRA KOMITEERNE Fødevarer forringet siden indmeldelsen AALBORG: Et flertal af forbrugerne mener, at fødevarernes kvalitet er blevet dårligere, siden Danmark blev medlem af EF (nu EU) i En undersøgelse foretaget af FMI, Folkebevægelsen mod EUs MeningsmålingsInstitut lørdag den 27. januar 2007 på Grønttorvet i Aalborg viser, at forbrugerne ikke er helt tilfredse med kvaliteten af fødevarerne. Af de adspurgte ca. 100 aalborgensere svarede 70 personer Ja til spørgsmålet Er fødevarernes kvalitet blevet dårligere, siden Danmark blev medlem af EF i 1973?, og 11 personer svarede Nej. Som opfølgning på den opsigtsvækkende nyhed afholdt Folkebevægelsen mod EU i Aalborg et offentligt møde i forbindelse sin årlige Nytårskur lørdag den 3. februar. Under overskriften EU ud af mit Sønderjysk anti-eu-aktivitet Af Povl Kristensen SØNDERJYLLAND: Pengegaverne til Den Sønderjyske Folkebevægelse i forbindelse med Robert Huhles runde fødselsdag lunede. Tusind tak for store som små bidrag. De skal blive brugt godt! Også Sønderjylland er begyndt at forberede sig til det næste slag om den døde EU-grundlov. Den sønderjyske bestyrelse har foreløbig planlagt to forårsmøder med et par spændende oplægsholdere. Sven Skovmand, tidligere MEP for Folkebevægelsen, vil den 20. marts i Nygadehuset i Aabenraa FORRETNINGSUDVALGET Kryds N hvis du vil ud Diskussion om logo prægede årets første møde i forretningsudvalget Otto Carlsen fra Folkebevægelsen i Aalborg i aktion som meningsmåler på Grønttorvet. Foto: sinie.dk køleskab lagde Lis Jensen (tidligere MEP for Folkebevægelsen) og Per Clausen (fødevareordfører for Enhedslisten) op til en god debat, hvorefter der var middag og fest med musik ved bl.a. Arne Würgler. FREDERICIA, 20/1-2007: Trods silende regn havde størstedelen af FUs medlemmer fundet vej til Fredericia, hvor mødet afholdtes på Depotgården. Et af de første punkter på dagsordenen var et oplæg om Folkebevægelsens brug af logo. Kampagneudvalget havde forinden fået rundsendt et diskussions- og analysepapir. På udvalgets vegne gennemgik Kathrine Klok Due de enkelte punkter, der hovedsagelig gik ud på: Om vi skulle fastholde vores to primære logoer i form af XN og Ud af EU logo. Om vi kun skulle bruge det blå XN. Eller om vi fastholder det blå XN og udarbejder et nyt logo, der skal synliggøre positive værdier. Efter en længere debat var der ved afstemning flertal for det første. Vi fastholder de to logoer, som i videst muligt omfang bruges samlet ud fra devisen, hvis du vil ud af EU, så kryds N. Derudover var der bl.a. enighed om, at næste landsmøde skal afholdes i den østlige del af landet. Dette punkt tages op på næste FUmøde. Ang. økonomi: Vores Valby-lejlighed er nu solgt, hvilket har til følge, at vi har fået en ikke uvæsentlig rentemæssig besparelse. Debat- og radiosamarbejde Af Per Sørensen uddybe sidste års finanslovsforslag: Meld Danmark ud af EU og spar mindst 19 milliarder kr.! 23. maj kommer Ole Krarup, Folkebevægelsens EU-parlamentariker , til Ellum ved Løgumkloster, hvor han vil holde et oplæg om aktuelle EU-emner. Det kunne bl.a. sagtens være om en vis EU-grundlov. Medlemmer fra nabokomiteerne skal være yderst velkomne der er god plads i loen hos Andreas Åbling Petersen! Også i år vil vi ud på markedspladserne. Og de lokale medlemmer skal med! Bestyrelsen henvender sig i løbet af de næste måneder for at få hjælpere til Arnum Hestemarked, Kliple Mærken, Tønder Festival og alle de andre steder, hvor vi kan vise flaget, og hvor vi kan møde potentielle medlemmer. Læs mere om arrangementerne på hjemmesiden der er under udvikling, samt i kalenderen i Folk i Bevægelse. Og hør bestyrelsens medlemmer om muligheden for fælles transport. HUSK: De seks mennesker i bestyrelsen kan planlægge aktiviteter, men kan ikke udføre dem uden hjælp og opbakning! På gaden i marts mod EU-grundlov I forbindelse med topmødet i Bruxelles den marts og markeringen af Rom-traktatens 50-års jubilæum i Berlin den marts er det hensigten at få flest mulige komitéer på gaden og via læserbreve for at gøre opmærksom på, at EUgrundloven stadig spøger se udtalelsen på Borgerinitiativet Ja til Europa Nej til EU-forfatning holder i øvrigt konference den 28. april, og initiativet fortsætter uden lokale afdelinger. Ud over dette initiativ diskuterede forretningsudvalget også projektet Det Europæiske Hus. hm Det demokratiske vejr ESBJERG: Generalforsamlingen i Folkebevægelsens Esbjerg-komite den 9. februar var velbesøgt og med veloplagt oplæg til debat af MEP Søren Søndergaard. Forsamlingen vedtog en udtalelse, der bl.a. sagde: Vi hører dagligt om, at vejret er blevet mere ekstremt, det regner mere end nogensinde, og den ene varmerekord afløser den anden. Noget der på sigt vil få kolossal betydning for vores liv og velfærd. Det ekstreme vejr skyldes i sidste ende vores egen forurening. Til det siger politikerne: Det er vigtigt for os at vide, for så kan vi jo gøre noget ved det. Næsten dagligt kommer der et NAVNE To fødselsdage TIL LYKKE: Karsten Soltau fyldte 60 år den 16. januar. Som ung var han international sekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd, senere var han generalsekretær for IWGIA, der arbejdede for oprindelige folks rettigheder, kampagnechef i Dansk Røde Kors og med aktiv i FN-Forbundet. I 1994 var han talsmand for den EU-kritiske gruppe Socialdemokratisk Alternativ. Samme år var han kandidat til EU-parlamentet for EU-modstandens liste N, og i flere år var han medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg, ligesom han har været landssekretær i en periode for organisationen. I dag bor han i Gundsø Magle RØDOVRE: Rødovrekomiteen mod EU er med i et lokalt initiativ, som kalder sig Rødovreborgere for Reel EU-Oplysning. Gruppen består af to medlemmer fra Rødovrekomiteen, SFs byrådsmedlem, formanden for Enhedslisten i Rødovre og dens repræsentant i byrådet, som også er JuniBevægelsens repræsentant i kommunen. Indtil nu har vi afholdt to tilfredsstillende borgermøder om EU-projektet. I år har vi udvidet samarbejdets kreds med Rødovre Kulturelle Aftenskole (RKA), som er medindbyder til det næste borgermøde på Rødovregård den 16. april, hvor fredsforskeren Jan Øberg holder oplæg over emnet Fremmer EU freden?. Skulle vi ikke få penge fra nævnet, så har Enhedslisten påtaget sig pligten til at betale annoncering og oplægsholder-gebyr. De seneste to gange, hvor nævnet gav afslag, betalte Rødovrekomiteen. RKAs eneste betingelse for deltagelse er, at vi i samarbejdets arbejdsgruppe kommer med tilsagn fra 20 personer om at deltage i mødet. Rødovrekomiteen skal skaffe syv, hvilket ikke skulle være noget problem. Rødovrekomiteen er også medlem af Rødovre Demokratiske Radio, hvor kommunalbestyrelsen har købt alle tirsdage i Rødovrekanalen fortrinvis til direkte udsendelse af deres møder og derefter overladt de frie tirsdage til de politiske partier og Folkebevægelsen i Rødovre, der på skift har en udsendelsesdag. Det har vi på det sidste brugt til at sende nogle af Jan Vogels udsendelser fra Københavnerkanalen i Rødovre Demokratiske Radio. Det virker tilfredsstillende, især når de fleste partier ikke bruger denne mulighed. Rødovrekomiteen mod EU afholder fortsat komitemøder en gang om måneden undtagen i juli. Møderne bruges til orientering, erfaringsudveksling, planlægning og gode debatter om kampen for frigørelse af EU-projektet. For at det ikke skal blive for tørt, kan der til komiteoverskudsgivende priser købes våde varer, som giver pænt til komitekassen. Komiteen har også en person i arbejdsgruppen i Københavnsudvalget, hvor vi på sidste årsmøde fik vedtaget, at hver betalende komite har fem stemmer i udvalget, så det bliver mere interessant for menige medlemmer at deltage. direktiv eller en bestemmelse fra EU der har stor indflydelse på almindelige menneskers hverdag og på vores nationale selvbestemmelsesret. Til det siger politikerne, Det kommer fra EU, så det kan vi ikke gøre noget ved, vi må indordne os. I Folkebevægelsen mod EU undrer vi os over denne holdning. Vejret kan vi åbenbart gøre noget ved, men beslutninger truffet i EU står vi magtesløse overfor. ved Roskilde, maler og underviser i billedkunst. Stort tillykke! TIL LYKKE: Verner Overø, Holstebro fyldte 90 år den 23. februar. Han er tidligere embedsmand indenfor toldvæsenet, og i gennem flere årtier praktiserende psykolog, hvilket han stadig er i dag. Han har desuden været med i Folkebevægelsen mod EU siden starten, var i en periode formand for lokalkomiteen i Holstebro og er fortsat modstander. Over for dagspressen har han udtalt, at vi skal lade befolkningen høre ved flere fremtidige afstemninger. De skal ikke afgøres i Folketinget. IR Foto: Hans Hansen

7 Folk i Bevægelse nr. 2/ KALENDEREN KØBENHAVN JYLLAND Deadline til kalenderen i Medlemssiderne nr. 3/07: 2. april 2007 SJÆLLAND Rødovre Møde i Rødovrekomitéen mod EU tirsdag den 13. marts 19.30, tirsdag den 17. april kl.19.30, tirsdag den 15. maj kl , tirsdag den 12. juni kl og tirsdag den 21. august kl på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. Valby VALBY: Folkebevægelsen mod EU i Valby, Sydvest og på Frederiksberg mødes onsdag den 21. marts kl i Valby Kulturhus (tidl. Valby Medborgerhus) på Toftegårds Plads i Valby Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Valby, Frederiksberg og Sydvest inviterer i samarbejde med Enhedslisten til debatmøde om EU ØVRIGT Aktionsdag Fredag den 23. marts og/eller lørdag den 24. marts: En lang række af Folkebevægelsens lokalkomiteer går på gaden imod planerne om genoplivning af EU-grundloven, samtidig EUs fejring af 50 året for Rom-traktaten. Ring for at få mere at vide. Kig & lyt/vejle Årsmøde i EU-modstandernes Lytter- & Seerforbund lørdag den 17. marts kl i Den Gamle Arrest, Klostergade 1 i Vejle. TEAM/Schweiz Radiokalender og militarisering onsdag den 28. marts kl Valby Medborgerhus på Toftegårds Plads. Oplæg ved Rune Lund (EL), Trine Pertou Mach (Udfordring Europa), Søren Keldorf (Nyt Europa) og Karina Rohr Sørensen (Folkebevægelsen mod EU). København, Nordsjælland & Bornholm VALBY: Medlemstræf for Folkebevægelsen mod EUs medlemmer lørdag den 31. marts i hovedstadsområdet, Nordsjælland og på Bornholm. Mere herom på Årsmøde i det europæiske EU-kritiske netværk TEAM årsmøde i weekenden den marts i byen Wil i Schweiz. Se mere om TEAM her: Rødovre Rødovre for Reel EU-debat arrangerer i samarbejde med Rødovre Kulturelle Aftenskole (RKA) et debatmøde med Trine Mach (medlem af SFs hovedbestyrelse og Udfordring Europa) torsdag den 29. marts kl på Rødovregård, Kirkesvinget 1, Rødovre, under titlen Fremmer EU-bistanden U- landene? Strasbourg Fakta om den Europæiske Union på Københavnerkanalen, Nørre Alle 7, 3., 2200 København N. Sender på hybrid 95,2 og på antenne 95,5 direkte hver mandag kl Genudsendelse torsdag kl Tilrettelæggelse og studievært: Jan Vogel (janvogel@privat.dk) Eudebat-redaktionen i Helsingør Redaktionen sender hver anden torsdag i lige uger kl Der sendes på Lokalradio Helsingørkanalen FM 92,8 MHz, Teledanmark Hybrid 95,2 MHz, Stofa-kabel Helsingør 94,6 MHz. Internet: Redaktionen beskæftiger sig med alle aspekter af Danmarks forhold til Den Europæiske Union. Kontakt: eudebat@hotmail.com Folkebevægelsens Rejser arrangerer busrejse til EU-parlamentet den april i Strasbourg og det franske vinland Alsace. Turen koster kun kroner inklusiv Aabenraa Offenligt debatmøde tirsdag den 20. marts kl i Nygadehuset, Nygade 23 i Aabenraa. Sven Skovmand fra Folkebevægelsens forretningsudvalg fortæller om finanslovforslaget: Danmark ud af EU spar 19 milliarder mindst! Arr.: Folkebevægelsen mod EU i Sønderjyllands Amt. Kontakt: Povl Kristensen, povlk@privat.dk, Aalborg Folkebevægelsen mod EU i Aalborg inviterer til grundlovsarrangement tirsdag den 5. juni kl på øen Egholm. Taler er Hardy Hansen, tidligere forbundsformand for SiD og MF for Socialdemokratiet. Musik og underholdning ved bl.a. Nordklang. busrejse, hotel og halvpension. Se mere på rejser.folkebevaegelsen.dk Borgerinitiativet/ København EU-forfatning eller en anden vej? Konference i Folketingets Fællessal på Christiansborg i København lørdag den 28. april kl Oplæg ved bl.a. MEP Søren Søndergaard, Annette Nilsson (Kristendemokraterne), Nicolas E. Fischer (socialdemokrat), MEP Kartika Leotard (Holland), MP Ian Davidson (Labour, Storbritannien), Drude Dahlerup (NyAgenda) og Helge Rørtoft Madsen. Station 2000 Vølundsgade 3-5, 2200 København N, har en række EU-aktuelle udsendelser. Hver mandag sendes fra kl til kl. 19. Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet. Folkets Radio i Aalborg: Sender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2 MHz Der sendes EU-magasin hver fredag kl Studievært: Gitte Thomsen. Hjemmeside: home6.inet.tele.dk/rafolket Folkets Radio i København Sender på 106,3 89,4 på hybridnettet. Magasin om EU, EU-grundloven og EU-modstanden hver fredag kl Ring ind kl på Løgumkloster Offentligt debatmøde onsdag den 23. maj kl på Stadebjerggård, Grænsevej 1 i Ellum ved Løgumkloster. Ole Krarup holder oplæg om aktuelle EU-emner. Alle er velkomne, også medlemmer fra nabokomiteerne! Arr.: Folkebevægelsen mod EU i Sønderjyllands Amt. Kontakt: Povl Kristensen, povlk@privat.dk, Ribe Ribe komiteen mod EU holder generalforsamling tirsdag den 20. marts kl på Ribe Kommunale Ungdomsskole, Hundegade 4, Ribe. Frederikssund Offentligt debatmøde mandag den 19. marts kl i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund. Niels Eriksen fra styrelsen holder oplæg om EUs madsvineri ud af køleskabet. Arr.: Folkebevægelsen mod EU i Frederikssund- Egedal. Nærmere oplysninger Jan Vogel, tlf Helsingør Oprust økonomien til ny kamp for nej Helsingør komitéen mod EU afholder medlemsmøde tirsdag d. 6. marts kl i Det blå Hus, Lundegade 17, Helsingør. På dagsordenen: aktiviteter 24. marts og samarbejde med øvrige komitéer i Nordsjælland. Årets indsamling er startet godt. Men vi har brug for flere penge for at nå vores mål og vinde de nødvendige slag for EU-modstanden Af Poul Gerhard Kristiansen EU bruger svimlende formuer på at fejre sig selv ved 50-året for Rom-traktaten. Den tyske EU-formand, vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen og resten af de mest EU-begejstrede kræfter i toppen af unionen vil sætte hele maskineriet ind for at realisere deres planer for EU-statens fremtid. Skal vi have en chance for at spænde ben, skal vi styrkes. Ikke mindst økonomisk. Målet for den økonomiske indsamling i 2007 er (ca mere end vi fik ind sidste år). Vi har frem til 15. februar fået kroner ind. Kommer støtten ind i samme tempo, bliver beløbet højere end sidste år. Men stadig langt fra målet. Og vi har alvorligt brug for pengene, hvis vi skal kunne fastholde og styrke modstanden, så vi kan vinde de kommende kampe. En måde at støtte på, som sidste år gav over kroner, er at bestille Sven Skovmands Politikens Verdenshistorie til 300 kr. eller hans firebinds Danmarkshistorie i ny udgave til 500 kr. begge signeret af forfatteren. Ud over denne pris tillægger vi portoudgiften. De fleste penge ved salget af disse bøger går til Folkebevægelsen mod EU. Ring til sekretariatet på og bestil eller hør nærmere. Du kan også give Folkebevægelsen mod EU mere direkte støtte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr nr Der er mange andre måder at støtte os økonomisk på indsamling ved gadeaktioner, loppemarkeder, ansøgninger ved fagforeningsgeneralforsamlinger og meget andet. Kontakt din lokalkomite og/eller sekretariatet og hør nærmere. På forhånd tak. FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Sigurdsgade 39 A, 2200 Kbh. N, tlf , fax , e-post: fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktør: Ib Roslund. e-post: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Henning Mortensen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Notat Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 2. april Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-post eller på diskette vedlagt print (disketten returneres). Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

8 Forårskampagne for flere medlemmer 51 nye siden landsmødet så skal vi kun skaffe 199 flere. Skal det lykkes, skal tempoet op i foråret Nye medlemmer Fra landsmødet oktober 2006 til 15. februar 2007 Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen EU-modstanden skal være så stærk som mulig, når vi skal i offensiven for et nej til den EUgrundlov, som EU-tilhængerne ikke vil lade ligge i sin grav. Derfor besluttede landsmødet sidste år, at Folkebevægelsen mod EU skal få mindst 250 nye medlemmer frem til landsmødet i Den første periode efter landsmødet gav avisannoncer og landsmødeomtale i medierne en del nye medlemmer. Efterfølgende har tilgangen af nye medlemmer fortsat været pæn. Hvis det fortsætter i samme tempo, vil vi næsten få dobbelt så mange nye, som vi fik året før landsmødet i 2006 (95). Men det er stadig kun 175, hvilket er 75 under målet. Og langt mindre end der er muligt, hvis vi sætter ind over alt. Hvis vi alle gør en ekstra indsats her i foråret, er målet mere end realistisk. Husk: Nye medlemmer marts! Statistisk set er mindst hver anden dansker EUkritisk. Og knap hver femte mener, EU er rigtig skidt. Så de potentielle medlemmer er der. Lige omkring dig. Spørg dem. Folkebevægelsens forretningsudvalg opfordrer alle komiteer til at gå på gaden fredag eller lørdag den marts, hvor EU fejrer sit 50 års jubilæum for Rom-traktaten. Går du med, så husk medlemshvervning. Går tre-fire personer på gaden, kan en jo stå med skriveunderlag (clipboard), indmeldelsespapirer og kuglepen og gøre, hvad Greenpeace, Amnesty International og mange andre organisationer gør med stor succés skaffer nye medlemmer på gaden. Kontakt din lokale kontaktperson eller komite (ring og spørg hvem det er, hvis du ikke allerede ved det). Hvis ikke der allerede er planer om det, så foreslå, at I går på gaden en time eller to en lørdag formiddag med materialer. En anden mulighed er at spørge folk ved generalforsamlinger, møder og lignende. Du kunne eventuelt få sat et mål for dig selv eller din komité. I Århus har lokalkomitéen sat sig målet at skaffe 25 nye medlemmer. Sjælland Allerød 2 Amager 1 Askeby 1 Bagsværd 1 Birkerød 1 Borup 1 Faxe Ladeplads 1 Fredensborg 1 Helsingør 1 Herlev 1 Klippinge 1 København N 3 København V 1 Lyngby 2 Næstved 1 Stenløse 1 Valby 1 Vanløse 1 Fyn Ringe 1 Svendborg: 2 Vissenbjerg 1 Jylland Beder 1 Esbjerg 2 Hadsund 1 Horsens 1 Kolding 3 Nibe 1 Randers 1 Snedsted 1 Struer 1 Trige 1 Tønder 2 Vejle 1 Viborg 1 Viby J 1 Vodskov 1 Aalborg 2 Åbyhøj (Århus) 1 Århus C 2 Udland Malmö 1 Maskinel magasinpost Bladnr Folkebevægelsen mod EU Sigurdsgade 39 A, 2200 Kbh. N. Når EU-lederne samles i Berlin den marts for at opvække EU-grundloven fra de døde og lykønske hinanden med 50-året for undertegnelsen af Romtraktaten, får de ikke den europæiske scene for sig selv. Der vil være aktiviteter rettet imod politikernes udemokratiske adfærd flere steder. Af Jesper Morville Levende alternativer I den schweiziske by Wil, nær ved Zurich, holder TEAM, den europæiske alliance af EU-kritiske bevægelser, årsmøde. Årsmødet er organiseret af Young4FUN (FUN står for Frihed og Neutralitet). Om lørdagen byder de velkommen til den største EU-kritiske konference, der endnu er set i Schweiz. Blandt indlederne er den ledende schweiziske embedsmand fra frihandelsorganisationen EFTA, som Schweiz er medlem af, og en repræsentant fra den europæiske organisation for sikkerhed og samarbejde OSCE (FNs europæiske underafdeling). Man vil således sidde midt i det EU-fri land Schweiz og ved selvsyn kunne konstatere, at det er særdeles muligt at leve godt uden for EU og samtidig blive præsenteret for andre samarbejdsorganisationer, der er med til at sikre samhandel og sikkerhed på vores kontinent. Det kan give øget viden om og tro Artiklen fortsætter på side 3 Fair folkeafstemninger På selve årsmødet om søndagen skal man bl.a. drøfte muligheden for at sikre fair folkeafstemninger i alle medlemslande, hvis det lykkes EU-lederne at få sendt grundlovsgespenstet rundt i Europa igen. Der vil komme rapporter om, hvordan vilkår og lovgivning vedrørende folkeafstemninger er og om de ændres i takt med, at risikoen for et nej til EUs udvikling øges. Efter den irske afstemning om Nice-traktaten i 2001 blev nogle af de irske regler om lige vilkår for ja- og nej-siden ændret. Kampen for alternativet til EU og fair folkeafstemninger om EU-grundloven sættes på dagsordenen samtidig med 50-året for Rom-traktaten Den internationale EU-modstands weekend på, at der findes alternativer til EU måske ikke mindst til deltagerne fra de nye medlemslande, der lod sig lokke ind i EU netop af frygt for deres sikkerhed og deres handel. Andre talere kommer fra bl.a. Østrig, Finland og Irland. Fra England kommer både et medlem af UKIP, det engelske uafhængighedsparti, og en repræsentant fra den engelske fagbevægelse. Der bliver deltagere fra alle politiske fløje. Modstanden mod udviklingen af EU-staten er stærk i mange lande. Her en britisk demonstration arrangeret af bevægelsen Democracy Movement. Foto: Democracy Movement U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U BEVÆGELSE FOLK i D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n Nr. 2 Marts-april 2007