forebyggelse af vold og magtanvendelse

Transkript

1 Go Home Message Inddragelse, mestring og øget trivsel = forebyggelse af vold og magtanvendelse Forskning viser, at øget inddragelse giver øget egenkontrol og samtidig giver det både borgere og fagprofessionelle bedre sikkerhed. Centralt er arbejdet med passende AROUSAL udvikling af kommunikative kompetencer og metoder til øget recovery-orientering. Fokus er på den enkelte borgers trivsel i tilværelsen. Og fagprofessionelles på jobbet. Finn Blickfeldt Juliussen Specialkonsulent. Projektleder

2 Produkter: Dokumenteret effekt + Manualen LA2 Satspulje-projekt forebyggelse af magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud ( ) Projektet kombinerer Low Arousal (LA) og Feedback Informed Treatment (FIT). Metoderne implementeres og afprøves på tre socialpsykiatriske botilbud. Indsatsen har til formål at reducere omfanget af truende og voldelig adfærd samt mindske omfanget af magtanvendelser på de deltagende botilbud. Projektet hviler på internationalt og nationalt vidensgrundlag, som understøtter praksis ift et kulturskifte: 1) Øget fokus på borgerens ressourcer og udvikling af borgerens mestrings-kompetencer 2) Øget fokus på udvikling af fagprofessionelles kompetencer i relation til at støtte, følge og forstå borgernes ønsker og motiver for eget liv (recovery-orientering) 3) Øget fokus på at borgernes og fagprofessionelles oplevelse af tryghed og trivsel er tæt forbundne Projektet kan dokumentere kvalitativ og kvantitativ effekt. Projektet har udviklet manualen LA2

3 Klip fra virkeligheden Læringen af Low Arousal og Feedback Informed Treatment har betydet at vi i dag er blevet mere kritiske overfor de regler vi har, og tager borgernes betragtninger med i vores revurderinger af regelsæt. Dette har også medført, at vi ikke længere har så mange regler og at de regler vi har, er besluttet i samarbejde med borgere på beboermøder. Vi blev opmærksomme på at den gamle husorden var en magtanvendelse. Derfor er vi i gang med at gennemgå flere regler og retningslinjer sammen med borgerne. F.eks. at køkkenet altid skal stå åbent. Dette medfører problemer som borgere der roder i køkkenet om natten og spiser andre borgeres mad. Vi tænker at en mulig løsning på dette problem kan være at opstille et beboerkøleskab uden for køkkenet. Ved samtaler med borger, hvor borger kan føle sig presset eller der skal drøftes noget følsomt, afholdes samtaler i neutrale lokaler, hvor borgeren har mulighed for at trække sig til egen lejlighed, hvis samtalen bliver for svær, samt fagprofessionelle kan gå, hvis borgeren bliver opkørt. Arbejdet med med metoderne giver mening for de fagprofessionelle. Det opleves som strukturerende redskaber. Arbejdsmiljøet har ændret sig ved at flere fagprofessionelle har fundet ud af at de gerne vil arbejde med LA og FIT. Fagprofessionelle syntes, at den tydelighed der ligger i arbejdsmetoderne har en god indvirkning på arbejdsmiljøet. De faglige diskussioner og nogle gange også personlige holdninger til ting, mellem de fagprofessionelle - er ikke længere så omfattende, da det er borgerens holdning og beslutninger der er bestemmende for, hvordan tingene skal gøres. Nye kollegaer bliver introduceret til FIT og LA allerede ved jobopslaget, men også til jobsamtalen. Nyansatte får en mentor til FIT og LA og sidemandsoplæring Vi er blevet mere refleksive. F.eks. da vi havde undervisning, så var der flere fagprofessionelle der mente, at visse borgere ikke kunne holde til at deltage i fælles undervisning. Men borgerne deltog aktivt i undervisningen og var tilstede hele dagen. Der kommer flere og flere borgere til den fælles undervisning. Omkring 30 ud af 45 borgere har deltaget i den fælles undervisning. Vi finder at FIT-samtaler giver mening for borgerne. Eksempelvis er der en borger som føler sig tryg ved den 1-1 kontakt og de faste rammer der bliver stillet op ved en FIT-samtale. Her får borgeren rum til at stikke dybere ned En samtale der går udover hverdags relateret samtaleemner, f.eks. ting der kan være svære/belastende for borgeren. At borgerne nogle gange bliver nødt til at snakke om det der er svært og belastende, og være i det der gør ondt, samt stå det svære igennem, kan øge selv- og sygdomsindsigt. Og at de får det bedre, når de kommer igennem det. Mariested har oplevet at de borgere, som fagprofessionelle ikke troede vil kunne håndtere en FIT-samtale, gerne vil have FIT-samtaler. Derfor er det nu praksis på Mariested, at stille spørgsmålet hvad kan der ske ved at give tilbuddet om en FIT-samtale, til de borgere som fagprofessionelle ikke tror kan klare det?

4 Kontrol. Ikke-kontrol Forskning viser at oplevelsen af kontrol i eget liv - er afgørende for at mennesker kan samarbejde. Når borgeren har oplevelse af en vis kontrol, kan borgeren ud-delegere en del af denne kontrol til eksempelvis en fagprofessionel. Dette går under betegnelsen samarbejde Når mennesker mister oplevelsen af kontrol i eget liv, kan der optræde angst. Angst ifm kamp/flugt mekanismen kan medføre at borgeren ikke magter sin del af samarbejdet (ud-delegeringen af en del-mængde kontrol til fagprofessionelle). Hvis tilbagetrækning umuliggøres - kan situationen eskalere Det er afgørende for samarbejdet, at borgeren får øget fornemmelse af kontrol i eget liv. Ift egne følelser og tanker og I forhold til målene for indsatsen Kilde: Uhrskov (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Københavns Universitet.

5 Kontrol. Ikke-kontrol Når vi fagprofessionelle, oplever en borger som forståelig, så har vi oplevelsen af kontrol. Så reagerer vi lettere rummende, løsningsorienteret og ikke-restriktivt. Omvendt, når vi oplever en borger som uforståelig, så kan vi få oplevelsen af kontrol-tab (vi forstår ikke). Nu kan vi have en tendens til at reagere restriktivt, i et forsøg på at opnå oplevelsen af kontrol med situationen. Restriktiv praksis kan foregå på mange måder, fx via regelsætning, regel-håndhævelse og sanktioner ved regelbrud. Analyse: mange regler blev skabt ift konkrete enkeltborgere, som for længst er rejst. Men reglerne håndhæves forsat og skaber ofte konflikt Kilde: Høgsbro m.fl (2012) Når grænserne udfordres. Aalborg Universitet

6 Forskning i borgerinvolvering Forskning dokumenterer sammenhæng mellem høj grad af borgerinvolvering og en reduceret brug af magtanvendelse: Øget borger-involvering medfører at borgeren kan opleve øget kontrol med egen situation. Hvilket kan medføre sænkning af angst- og stress. Hvilket kan betyde nedsat risiko for trusler og vold. Hvilket øger fagprofessionelles oplevelse af at være i kontrol med egen situation. Og dermed reduceres risikoen for magtanvendelse. Metoderne: LA-2 og Feedback Informed Treatment (FIT) - er opbygget efter princippet om, at jo mere forståelse, kontrol og ansvar det enkelte menneske har over eget liv. Des mere vil dette menneske kunne indgå i positive sammenhænge. Kilde: Vidensindsamllingen på botilbud I projekt forebyggelse af magtaanvendelse på socialpsykiatrisk botilbud Evidence-based guidelines to reduce the need for restrictive practices in the disability sector. The Australian Psychological Society

7 > borger-kontrol = < angst = > trivsel = > SIKKERHED

8 Litteratur Manualen LA2. Socialstyrelsen The Australian Psychological Society (2011): Evidence-based guidelines to reduce the need for restrictive practices in the disability sector. Melbourne: The Australian Psychological Society Papadopoulos, Ross, Stewart, Dack, James & Bower (2012): The antecedents of violence and aggression within psychiatric in-patient settings. ACTA Psychiatr. Scand. 125 nor 6, Norvoll, Trond og Hem (2008): Det er nå det begynner! Hovedrapport fra prosjektet Brukerorienterte alternativer til tvang i sykehus (BAT). Trondheim. SINTEF. Høgsbro m.fl (2012) Når grænserne udfordres. Aalborg Universitet. Evaluering af satspuljeprojektet (2015): Nedbringelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, CFK. Møller m.fl (2013) Konflikter og vold en faglig udfordring. Socialt Udviklingscenter SUS Uhrskov (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Københavns Universitet. Andersen m.fl (2014) Resonans når relationer får liv. Socialt Udviklingscenter SUS. Eifer (2012). Find en løsning der ikke skaber et problem for en anden. Center for Oligofreni psykiatri, VIPU 14. årgang nr 4. Ladefoged (2005). Færre konflikter når borgerne selv bestemmer. Socialpædagogen, nr 3.