NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling?

Transkript

1 NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling? Civilingeniør Niels Cajus Pedersen

2 Disposition s planlægning Lovgivning Tilladelse til anlægget Konklusion/Perspektivering

3 - Planlægning Kristian Würtz, Rådmand for Teknik og Miljø, :»Det er meget interessant at samarbejde om et privat udviklingsprojekt, som går så godt i spænd med de visioner og den plan, vi har for byudviklingen i Aarhus, hvor nøgleordene netop er aktivt byliv, gode byrum, tæt bebyggelse og lokalt engagement «Jørn Tækker og Kristian Würtz, Jyllandsposten,

4 Vandvision 2100 Målet og udgangspunktet for Vand Vision 2100 er, at der opnås en bæredygtig udnyttelse af hele vandkredsløbet. Strategi: Forbruget af rent drikkevand i spildevandssystemet skal begrænses (f.eks. vand til toiletskyl). Strategi: I nye byområder skal håndtering af regnvand indtænkes i starten af planlægningsfasen sammen med den øvrige infrastrukturplanlægning.

5 Vandforsyningsplan Der skal arbejdes med anvendelse af vand med forskellig kvalitet til forskellige formål Kommunale retningslinier: Kommunen bidrager til projekter om anvendelse af vand med forskellige kvaliteter Virkemidler for vandforsyninger: Vandforsyninger deltager i udviklingsprojekter om emnet Vandforsyningerne deltager i og bidrager til demonstrationsprojekter

6 Grundvandsressourcen er presset Grundvandsressourcen omkring Aarhus er stort set brugt og indbyggertallet vokser. Indvindingen af grundvand skal så vidt muligt ske inden for kommunens grænser Indvindingsoplande til vandværker

7 Genanvendelse af regnvand et ressourcespørgsmål Fra Miljøvurdering af kommuneplantillæg om Nye: For at kompensere for en eventuel reduceret grundvandsdannelse (ved befæstelse), skal byudviklingen i planområdet udformes med henblik på tilsvarende at reducere forbruget af drikkevand. En måde at reducere forbruget på, er ved at nyttiggøre og genbruge regnvand frem for at bruge drikkevand til eksempelvis toiletskyl og havevanding.

8 Gældende lovgivning Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vand fra vandforsyningssystemer, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, skal overholde kvalitetskravene i bekendtgørelsen Dog kan regnvand opsamlet fra tage bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine Undtagelse: Institutioner og bygninger med offentlig adgang Rørcenter anvisning 003 Brug af regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner i boliger

9 Lovgivning I Nye ønskes drænvand samt opsamlet regnvand fra tage og veje anvendt til toiletskyl og tøjvask. Brug af vejvand og drænvand er ikke tilladt ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

10 Dispensation fra Drikkevandsbekendtgørelsen Miljøstyrelsen har marts 2017 dispenseret, således at kan meddele tilladelse til det ansøgte. Opmærksomhedspunkter for MST og Styrelsen for Patientsikkerhed er: 1. Lavt vandforbrug i resterende ledningsnet udfordringer med mikrobiologi og kemi i drikkevandet. 2. Problemer med stillestående vand eller lavt flow? 3. Særligt fokus på kemisk forurening fra motorkøretøjer

11 Dispensation fra Drikkevandsbekendtgørelsen Miljøstyrelsen har herudover lagt vægt på, at det ansøgte rummer muligheder for symbioser indenfor genbrug af vand, hvor det at arbejde med hele vandets kredsløb giver god mening både indenfor bæredygtighed og grøn omstilling. Desuden styrkes en arbejdsform, der resulterer i innovation og udvikling, og der skabes nye muligheder for ressourceeffektiv økonomi, der understøtter en cirkulær økonomi.

12 s tilladelse Anlægget i Nye er et demonstrationsprojekt, men samtidigt et anlæg som er i fuld drift. skal varetage vandforbrugernes interesser og sikre, at der ikke er risiko ved anvendelsen af overfladevand.

13 Indvindingstilladelse Indvindingstilladelse efter vandforsyningsloven: 1. Indvinding 2. Vandbehandling 3. Distribution Indvinding Indvinding Distribution Vandbehandling

14 , Vandforsyningsmyndighed Tilladelse efter vandforsyningsloven. Hvad skal en tilladelse indeholde: Indvindingens formål, størrelse og tidsrum Råvandskvaliteten og dens egnethed til det ansøgte formål Behandlingsanlæggets placering, indretning og funktion Hvordan kontrollen med råvandets og det behandlede vands kvalitet skal finde sted (krav ud over bekendtgørelse)

15 VVM - screening Er projektet omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)? Selve indvindingen af overfladevandet er ikke omfattet af miljøvurderingsloven. Praksis er, at almindelig byudvikling (kontorer, boligområder, byggemodning, lokale veje, mm) ikke er omfattet af VVM-reglerne. Praksis i Aarhus har tilsvarende været, at mindre fælles regnvandsbassiner, som er en del af byudviklingen og som opsamler vand afledt i byudviklingsområdet, ikke skal VVM-screenes.

16 Krav til vandkvalitet DTU Miljø har for Aarhus Vand A/S lavet et oplæg til vandkvalitetskrav for anvendelser af opsamlet regnvand i tøjvask, toiletskyl og brandslukning. Baseret på erfaringer fra andre lande.

17 Problemer ved toiletskyl Problemer der kan opstå i forbindelse med anvendelse af regnvand til toiletskyl Fra: Camilla Tang, Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU, September 2016

18 Problemer ved tøjvask Problemer der kan opstå i forbindelse med anvendelse af regnvand til tøjvask Fra: Camilla Tang, Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU, September 2016

19 Konklusion på DTU rapport Der er foreslået kravværdier for de væsentligste parametre: Temperatur, ph, turbiditet, ilt, NVOC, Agg. CO 2 Metaller (Jern, mangan, aluminium, klorid, zink, sulfat, arsen, bly, cadmium, chrom, nikkel, kviksølv) Miljøfremmede stoffer (PAH er, pesticider, flammehæmmere, phenoler) Mikrobiologi (E.Coli, Enterococci, Legionella) Vandet behøver ikke have drikkevandskvalitet for at leve op til anvendelsesformålene. Det vil højst sandsynligt være nødvendigt at behandle det opsamlede regnvand i Nye for at opnå den ønskede kvalitet, men det er også muligt via materialevalg m.m. at undgå en række skadelige stoffer i vandet og dermed reducere behovet for vandbehandling.

20 , Vandforsyningsmyndighed vil tage udgangspunkt i DTU s rapport og i tilladelsen stille vilkår om analyseprogram for relevante stoffer. Opmærksomhedspunkter vil blandt andet være: Sæsonvariation i indhold af stoffer First flush Temperaturvariationer

21 Sikring mod forurening Det normale drikkevandssystem sikres ved: Højere tryk i ledningsnettet med det normale drikkevand end i ledningerne med sekundavand. Ledningerne til sekundavandet vil have en markant lilla farve, så fejltilslutninger gøres mindre sandsynlige. Ved indløbet til hver forbruger vil der være kontraventiler. Ved selve renseværket vil der være en tilbagestrømningssikring med luftgab, så der ikke vil være risiko for tilbageløb til resten af drikkevandsnettet.

22 Konklusion Demonstrationsprojekt. Erfaringsopsamling i forhold til drift og vandkvalitet. Tilsvarende anlæg kan være relevant ved nybyggerier eller renoveringer af større byggerier. Ved tæt-lav og etagebyggerier. Næppe fælles løsninger ved fx parcelhuse, hvor opsamlingen af vand bliver for omkostningstung.