SUNDT ARBEJDSLIV EN FLERSTRENGET INDSATS TIL FOREBYGGELSE AF SMERTE BLANDT SOSU ER PÅ PLEJECENTRE OG I HJEMMEPLEJEN PROTOKOL BESKRIVELSE AF INDSATSEN

Transkript

1 SUNDT ARBEJDSLIV EN FLERSTRENGET INDSATS TIL FOREBYGGELSE AF SMERTE BLANDT SOSU ER PÅ PLEJECENTRE OG I HJEMMEPLEJEN PROTOKOL BESKRIVELSE AF INDSATSEN Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, Andreas Holtermann og Marie Birk Jørgensen

2 Udgi vet August2015

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål med protokollen... 6 Hvem har lavet protokollen?... 6 Introduktion til projekt Sundt Arbejdsliv... 7 Baggrunden for projekt Sundt Arbejdsliv... 7 Formål med projekt Sundt Arbejdsliv... 8 Elementer i indsatsen... 8 Implementering af indsats... 9 Gennemgang af aktiviteterne i projektet Kick- off møde Udvælgelse af Ergo- arbejdsgruppe Medarbejderstyret ergonomi Kort om medarbejderstyret ergonomi Gennemførelse af medarbejderstyret ergonomi i projektet Medarbejderstyret ergonomi- underviserens rolle Ergo workshop forløbet Identificering Ergo workshop 1 - Analyse Tema: Analyse af fysiske arbejdsbelastninger, som opleves som belastende for kroppen i løbet af en arbejdsdag Orientering til resten af deltagerne Ergo workshop 2 løsninger og handlingsplaner Tema: Ergonomiske løsninger og handlingsplaner Handlingsplan Midtvejsevaluering Tema: opfølgning på handlingsplaner Evaluering Tema: evaluering af Ergo workshop forløbet og metoden Tanke til Handling Kort om Tanke Til Handling

4 Gennemførelse af Tanke Til Handling i projektet Tanke Til Handling- underviserens rolle Under Tanke Til Handling workshops - hvad gør jeg hvis En deltager beder om råd om smerter? En deltager ønsker fysioterapeutisk behandling? En deltager knækker? Der er modstand mod Tanke Til Handling- ideen? Der opstår brok og sladder? Andet Tanke Til Handling forløbet Program for Tanke Til Handling 1: Tema 1 Smerter Tema 2 Arbejde og smerter Program for Tanke Til Handling 2: Tema 1 Smerte - arbejde, fritid og familieliv Tema 2 Smertehåndtering og strategier for forebyggelse Fysisk træning Kort om fysisk træning Gennemførelse af fysisk træning i projektet Instruktørens rolle Afprøv øvelserne i alle tre blokke Sikker udførelse af øvelserne Progression af træningen Motivation Lær deltagerne at mærke egen krop Understøt deltagerne i at finde den bedste træning Tilpas øvelserne til deltagernes behov Anbefalinger i forhold til deltagere med lænderygsmerter eller smerte Forløbet af fysisk træning Integration af Tanke Til Handling og medarbejderstyret ergonomi i den fysiske træning

5 Integration med medarbejderstyret ergonomi Integration med Tanke Til Handling Ugeprogram for den fysiske træning Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge uge Uge Uge Uge Træningskatalog Opvarmning Udspænding Afspænding Bevægelse og balance Muskelstyrke og koordination Generel fysisk form og sundhed

6 INTRODUKTION TIL PROTOKOLLEN FORMÅL MED PROTOKOLLEN Denne protokol indeholder en gennemgang af et 12 ugers program, som er udviklet til en flerstrenget indsats for at forebygge smerte i ryggen på arbejdspladsen i projekt Sundt Arbejdsliv. Programmet består af 3 aktiviteter: 1) medarbejderstyret ergonomi ( Ergo workshop ), 2) kognitiv adfærdstræning ( Tanke Til Handling ) og 3) fysisk træning. Denne protokol blev anvendt til at oplære instruktørerne i indsatsens indhold og hjælpe dem med at huske hele projektforløbet undervejs. Instruktørerne fulgte protokollen forholdsvis slavisk. Sundt Arbejdsliv blev gennemført i et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus kommune og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Projektet er støttet af Forebyggelsesfonden og Arbejdsmiljøforskningsfonden og projektet blev tilbudt til ca. 600 ansatte i ældreplejen i Aarhus kommune. Projektet startede i 2012 med en forberedelsesfase. I 2013 blev indsatserne implementeret og projektet blev afsluttet i foråret Projektet er et forskningsprojekt og baggrunden for projektet er beskrevet i en videnskabelig protokol 1 og resultaterne er beskrevet i en videnskabelig artikel 2. HVEM HAR LAVET PROTOKOLLEN? Protokollen er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø af ph.d.- studerende Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen, Seniorforsker Marie Birk Jørgensen og Professor Andreas Holtermann. Til sparring og til udvikling af indhold i indsatsen er der desuden hentet inspiration fra professor Karen Søgaard (Syddansk Universitet), seniorkonsulent Anne Faber Hansen (Guldmann Consulting) og fysioterapeut Klaus Hansen (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). I samspillet med Aarhus kommune blev der desuden udviklet nogle produkter, herunder powerpointpræsentationer, logo, plakater, en ergopostkasse mm., som havde til formål at give deltagerne genkendelighed i forhold til projektet samt til brug når der skulle formidles forskellige praktiske budskaber i løbet af indsatsen. Endvidere blev der udpeget en planlægningsgruppe, som var ansvarlig for den logistiske planlægning af indsatsen (herunder tid og sted) og nogle ambassadører blandt medarbejderne, som var ansvarlige for at motivere de andre medarbejdere. 1 Rasmussen CD, Holtermann A, Mortensen OS, Søgaard K, Jørgensen MB: Prevention of low back pain and its consequences among nurses'ʹ aides in elderly care: a stepped- wedge multi- faceed cluster- randomized controlled trial. BMC Public Health 2013, 13(1): Rasmussen CD, Holtermann A, Bay H, Søgaard K, Jørgensen MB: A multi- faceted workplace intervention for low back pain in nurses'ʹ aides: a pragmatic stepped wedge cluster randomised controlled trial. PAIN 2015 May 16. [Epub ahead of print] 6

7 INTRODUKTION TIL PROJEKT SUNDT ARBEJDSLIV Baggrunden for projekt Sundt Arbejdsliv Ansatte i ældreplejen har ofte høje fysiske krav i arbejdet, og mange har smerter i lænderyggen, hvilket kan have store konsekvenser i form af nedsat arbejdsevne og livskvalitet, højt sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Faktisk har 60 % smerter i løbet af et år, og blandt dem med smerter er det kun en fjerdedel, som ikke har smerter det efterfølgende år. Blandt de 40 % som ikke har smerter, får en fjerdedel smerter det efterfølgende år. Der er derfor behov for effektive strategier til at forebygge lænderygbesvær blandt de ansatte i ældreplejen. Flere undersøgelser viser, at de traditionelle ergonomiske tiltag ikke har haft den ønskede effekt på lænderygbesvær. Årsagen kan være, at der er mange forskellige faktorer på én gang, som har betydning for at lænderygbesvær opstår, opleves og udvikles. Derfor anbefales det, at man laver indsatser mod flere faktorer ad gangen (flerstrengede indsatser). Mens ergonomiske indsatser har givet modstridende resultater, er der mere konsistente, positive effekter af fysisk træning, som i flere undersøgelser anbefales som centralt for at mindske lænderygbesvær. Men der er også behov for virkemidler til håndtering af eksisterende lænderygbesvær og konsekvenserne af lænderygbesvær som fx nedsat arbejdsevne og sygefravær. Plejepersonale med ondt i ryggen og angst for at bevæge sig af frygt for konsekvensen af smerten har øget risiko for sygefravær sammenlignet med kolleger med ondt i ryggen uden denne frygt. I spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 rapporterer plejepersonale signifikant højere angst for bevægelse ved smerte end gennemsnittet af danske arbejdstagere. Opbygning af smertekompetence gennem kurser baseret på principper fra den kognitive adfærdsterapi anbefales, da der ses positiv effekt på smerteadfærd, mindskning af kroniske smerter samt tilbagevenden til arbejde blandt personer med lænderygbesvær. Effekter af tiltag for at forebygge og mindske lænderygbsvær og konsekvenser af lænderygbesvær er dog afhængige af regelmæssig deltagelse og god implementering i organisationen. For at opnå dette, er ledelsesopbakning og involvering af hele organisationen blevet fremhævet som essentielt. Der er derfor behov for flerstrengede tiltag med integreret ergonomi, fysisk træning og kognitiv adfærdstræning på arbejdspladsen, der forebygger lænderygbesvær at de, som allerede har lænderygbesvær, får redskaber til at håndtere besværet og modvirke konsekvenserne af det fokus på, hvordan arbejdspladserne implementerer tiltagene for at opnå størst mulig og langvarig effekt 7

8 Formål med projekt Sundt Arbejdsliv Formålet med projektet er at undersøge, hvor effektiv en flerstrenget forebyggelsesindsats er til at forebygge lænderygbesvær og konsekvenser blandt ansatte i ældreplejen. Den flerstrengede indsats består af medarbejderstyret ergonomi fysisk træning kognitiv adfærdstræning Elementer i indsatsen Projekt Sundt Arbejdsliv bygger på en bio- psyko- social tilgang. Derigennem bliver forebyggelse af lænderygbesvær forstået ud fra samspillet mellem biologiske psykologiske og sociale sammenhænge. Biologiske sammenhænge skal her forstås som fx fysisk og psykisk helbred, psykologiske sammenhænge som fx adfærd og individuelle mestringsstrategier og sociale sammenhænge som fx arbejdspladsmæssige og private forhold. I indsatsen er der lagt vægt på at koble aktiviteterne til kerneopgaven hos medarbejderne. Dette er for at understøtte medarbejderne til at gennemføre deres kerneydelser på en god og fornuftig måde og samtidig bevare et godt og sundt arbejdsliv. Eksempelvis tager ergonomien afsæt i medarbejdernes egen oplevelse af fysisk krævende arbejdsopgaver, den fysiske træning tager afsæt i medarbejderes fysiske ressourcer til at klare arbejdet, og den kognitive adfærdstræning tager afsæt i håndtering af smerter i arbejdssammenhænge (eks. i forbindelse med pleje af en borger). Figur. 2: Den bio-psyko-sociale model som anvendes i projektet. De tre aktiviteter vil blive integreret med hinanden. Eksempelvis vil der i Tanke Til Handling indgå nogle af de ergonomiske udfordringer, som er gennemgået i ergonomiundervisningen (Ergo workshop 1 og 2), og i den fysiske træning vil der indgå både elementer fra ergonomi og Tanke Til Handling (Se figur 3). 8

9 Figur 3: De 3 aktiviteter i den flerstrengede indsats, skal ikke ses som adskilte aktiviteter, men aktiviteter der integreres med hinanden. Implementering af indsats Den flerstrengede indsats leveres til medarbejderne i et forløb på 3 måneder (indsatsperiode). Forløbet indledes med et kick- off møde for alle medarbejdere i de involverede teams. Mødet har til formål at give medarbejderne overblik over projektforløbet i Sundt Arbejdsliv samt at introducere Ergo workshop som en organisatorisk indsats. Ergonomi og Tanke Til Handling leveres i workshops á 3 timers varighed (Ergo workshop 1 og 2, Tanke Til Handling 1 og 2) i løbet af de første 5 uger. Den fysiske træning leveres hver uge i indsatsperioden og integrerer indsatserne ved at videreføre de principper, som er introduceret gennem Ergo workshop og Tanke Til Handling. I løbet af uge 8/9 afholdes et Ergo workshop opfølgningsmøde og indsatsperiodens afsluttes med et evalueringsmøde. Figur 4 viser en oversigt over indsatsperioden. Figur 4: Forløbet af indsatsperioden (3 måneder). 9

10 GENNEMGANG AF AKTIVITETERNE I PROJEKTET KICK-OFF MØDE Ansvarlig for afholdelse: Instruktør i samarbejde med teamleder. Deltagere: Teamleder, alle i teamet (både deltagere og ikke- deltagere i projekt Sundt Arbejdsliv). Varighed: 1 time Formål: Få skabt opmærksomhed om det fysiske arbejdsmiljø og få informeret alle i teamet om, at der i det næste stykke tid vil være fokus på forbedring af det. På kick- off mødet informeres kort om forløbet af projekt Sundt Arbejdsliv, din rolle, planlægningsgruppe og ambassadører præsenteres og teamlederen giver et overblik over hvordan projektet gennemføres i arbejdstiden på en gennemførbar måde. Hovedopgaven på kick- off mødet er dog at nedsætte den arbejdsgruppe, der skal være ansvarlig for gennemførelse af de kommende Ergo workshops. Ved mødet skal du beskrive hovedelementerne i den medarbejderstyrede ergonomi for medarbejderne. Du skal fokusere på formål, medarbejdernes rolle, relation til eksisterende ergonomiarbejde, gennemførelse, ansvarsfordeling og forventningsafstemning. Ved mødets afslutning er der nedsat en Ergo- arbejdsgruppe bestående af 5-6 medarbejdere og en arbejdsmiljørepræsentant, hvis der er en i det enkelte team. Ergo- arbejdsgruppen vil have specielt ansvar for 1) prioritering af de foreslåede ergonomiske/arbejdsmæssige forhold og situationer, som der skal arbejdes på at forbedre i projektet, 2) prioritering og vurdering af foreslåede løsningsforslag og handlingsplaner til de udvalgte ergonomiske/arbejdsmæssige forhold og situationer fra medarbejderne, og 3) opfølgning på gennemførelse af handlingsplanerne. Program: 1. Byd velkommen til kick- off mødet for projekt Sundt Arbejdsliv. Præsenter dig selv. Det er vigtigt, at du fra begyndelsen påpeger, at det er hensigten at medarbejderne selv, bidrager aktivt i forløbet, og at alle opfordres til at pege på problemer i arbejdsmiljøet og komme med løsningsforslag. Gør opmærksom på din egen rolle som den, der hjælper med at målrette diskussionen og forløbet, men ikke har ansvar for at komme med løsningsforslag. Præsenter plakaten, logoet og formålet med projektet. Sørg for at skabe en positiv og forventningsfuld stemning og del selv ud af din begejstring for projektet. Informer alle i teamet om, at der i det næste stykke tid vil være fokus på forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Fortæl også at de ting som der arbejdes med i Sundt Arbejdsliv projektet er et supplement til den eksisterende indsats, og at de stadig skal anvende de redskaber som de har lært tidligere. 10

11 2. Fortæl at medarbejderne har en stor rolle i projektet. Det er deres problemstillinger og udfordringer, som I skal forsøge at imødekomme i løbet af projektperioden. Derfor skal der nedsættes en Ergo- arbejdsgruppe, som repræsenterer medarbejderne. Fortæl at alle medarbejdere vil få mulighed for at pege på ergonomiske/arbejdsmæssige forhold og situationer, der opleves som fysisk belastende, udtrættende, anstrengende, smerteprovokerende eller smertefulde. 3. Beskriv kort, at der har været et planlægningsforløb og præsenter de medarbejder- og lederrepræsentanter, der har været med i planlægningsprocessen. Du kan evt. bede nogle af repræsentanterne fortælle om planlægningsprocessen. 4. Beskriv forløbet ud fra planchen Sundt Arbejdsliv Tidslinje og angiv de præcise tidspunkter, træning og workshops kommer til at finde sted for dem. 5. Informer kort om forløbet af den medarbejderstyrede ergonomi, ud fra planchen Oversigt over medarbejderstyret ergonomi og gennemgå punkterne herunder: formål At forebygge træthed, høj fysisk anstrengelse og smerter gennem minimering af a) risikofaktorer i arbejdsmiljøet og b) fysisk anstrengende forhold i arbejdet. processen Der nedsættes en Ergo- arbejdsgruppe, der arbejder med indkomne forslag fra alle medarbejdere over de næste 3 uger. Alle skal være med til at udpege fysiske arbejdsbelastninger, med fokus på de opgaver, som opleves belastende, udtrættende, smerteprovokerende eller smertefulde i løbet af en arbejdsdag. På Ergo workshop 1 får Ergo- arbejdsgruppen til opgave at prioritere de indkomne forslag ud fra hvilke ergonomiske udfordringer, der er mest sandsynlige at give smerter og udmattelse for en betydelig andel af medarbejderne og i forhold til hvilke ergonomiske udfordringer, der er mest sandsynlige at kunne finde løsninger på indenfor de nærmeste 12 uger. Arbejdsgruppen skriver de 3-4 valgte udfordringer op på plakaten Ergonomiske udfordringer, som kommer til at hænge i personalestuen, så alle kan se, hvad der er blevet talt om. Dernæst har alle igen mulighed for at komme med forslag til hvordan disse udfordringer kan løses. Medarbejderne kan komme løsningsforslagene i Ergo- postkassen (som du viser senere). På Ergo workshop 2 arbejder Ergo- arbejdsgruppen på de indkomne forslag til løsninger og laver en handlingsplan for hvad, der skal gøres, hvornår og hvem som er ansvarlig. Handlingsplanen skrives på plakaten Handlingsplan for Ergo- forbedringer for plejepersonale, som hænges op i personalestuen. Planen kan evt. også fremlægges for resten af medarbejderne på et eksisterende personalemøde eller teammøde eller hvad der er muligt. forventninger Der lægges vægt på, at det er medarbejdernes egne udfordringer, der skal arbejdes på og løses. Dog er det ikke muligt at løse alt i første omgang. Gør derfor opmærksom på, at alle indkomne forslag vil blive vurderet og lagt frem for teamleder og arbejdsmiljøudvalg, men 11

12 det er ikke sikkert, at alt bliver løst i løbet af projektperioden. Dine forventninger til medarbejderne er at de kommer med en masse input. mulighed for indflydelse Alle har mulighed for indflydelse vi vil rigtig gerne have deres input under hele processen, som det netop er påpeget under processen. Strukturen i Ergo workshop forløbet lægger op til dialog mellem Ergo- arbejdsgruppen og de øvrige ansatte i afdelingen. De deltagere i Ergo- arbejdsgruppen, som repræsenterer teamet, har således til opgave at være en slags ambassadører eller bindeled mellem teamet og Ergo workshoppen. Det betyder, at alle i teamet kan henvende sig til Ergo- arbejdsgruppen og bede dem om at tage bestemte problemstillinger op i Ergo workshop. Samtidig skal Ergo- arbejdsgruppen fortælle om arbejdet i Ergo workshop til deres kolleger i hele perioden. Ergo- arbejdsgruppe Der skal nedsættes en Ergo- arbejdsgruppe som arbejder videre med medarbejdernes oplevelse af ergonomiske/arbejdsmæssige forhold og situationer, der opleves som fysisk belastende, udtrættende, anstrengende, smerteprovokerende eller smertefulde. Bed dem om at overveje om de vil være en del af denne gruppe. I skal nedsætte gruppen lige om lidt. 6. Opdel mødedeltagerne i mindre grupper, og bed dem diskutere hvilke situationer, aktiviteter og bevægelser, som opleves belastende, udtrættende, anstrengende eller smertefulde i løbet af en arbejdsdag. Brug minutter på at få alle medarbejderne til at overveje belastende og udfordrende opgaver især i forhold til ryggen i løbet af en arbejdsdag. Hver gruppe får uddelt små stykker karton og en tusch samt 2-3 spørgsmål fra nedenstående liste (så alle spørgsmål bliver uddelt): Tænk på en almindelig arbejdsdag I hvilke situationer har du oplevet, at du har fået smerte/ubehag i ryggen? I hvilke situationer er du bange for at få ondt i ryggen? Hvis du har ondt i ryggen, er der så nogle situationer, der er med til at forværre dine smerter? Hvis du har ondt i ryggen, er der så nogle situationer/opgaver du har problemer med at udføre? Er der nogen situationer, der opleves som særligt fysisk anstrengende? Er der situationer der gør dig særlig træt eller udmattet? Er der arbejdssituationer, du har problemer med at gennemføre grundet fysiske forudsætninger? Er der situationer, hvor du ikke har mulighed for eller ikke bruger anbefalede hjælpemidler? Situationerne skrives ned på kort. Hvis medarbejderne har brug for at tale om de ting, som de har diskuteret, så lad dem gøre det kort (maks. 5 minutter) og fortæl at det nu er Ergo- arbejdsgruppen, som arbejder videre med de situationer, som er skrevet ned. 12

13 7. Indsaml kortene fra grupperne og gem dem til Ergo workshop 1. Præsenter Ergo- postkassen og ambassadøren fra planlægningsgruppen. Hvis der skulle mangle nogle medarbejdere, eller medarbejderne de efterfølgende dage kommer i tanker om vigtige situationer, har de mulighed for efterfølgende at skrive på et kort og aflevere det til ambassadøren, eller lægge det i Ergo- postkassen. Udvælgelse af Ergo-arbejdsgruppe 8. Præsenter ideen med Ergo- arbejdsgruppen igen. Ergo- arbejdsgruppen har til opgave at arbejde videre med medarbejdernes oplevelse af ergonomiske/arbejdsmæssige forhold og situationer, der opleves som fysisk belastende, udtrættende, anstrengende, smerteprovokerende eller smertefulde på Ergo workshop 1 og 2. Ergo- arbejdsgruppen skal udvælge 3-4 emner at gå videre med, ud fra kriterier om relevans (emner, der er relevante for de fleste medarbejdere) og gennemførbarhed (emner, som er tilgængelige for forbedringer). Efter hvert Ergo workshop skal Ergo- arbejdsgruppen bringe de foreslåede emner videre til teamleder, arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og evt. tillidsrepræsentant (TR). 9. Blandt frivillige medarbejdere, der indgår i projekt Sundt Arbejdsliv udvælges repræsentanter til Ergo- arbejdsgruppen. Gruppen består af 5-6 medarbejdere, 1 arbejdsmiljørepræsentant, hvis der er en i teamet og en instruktør. Hvis der er flere teams på et hold, skal der være minimum 2 fra hvert team som indgår i Ergo- arbejdsgruppen. Hvis deltagerne ikke automatisk melder sig frivilligt, så påpeg vigtigheden af, at det vil være godt med repræsentanter fra forskellige opgavetyper. 10. Uden på postkassen skriver du, hvilke medarbejdere, der bliver en del af Ergo- arbejdsgruppen. 11. Slut af med at sige tak for i dag, og tak for deres bidrag. 13

14 MEDARBEJDERSTYRET ERGONOMI 14

15 Kort om medarbejderstyret ergonomi Medarbejderstyret (ofte kaldet participatorisk) ergonomi er gennem aktiv inddragelse af medarbejdere i identificering, løsningsforslag og handlingsplaner at: tilpasse arbejdet, så overbelastninger af kroppen og fysisk anstrengende forhold minimeres bruge kroppen og hjælpemidler så hensigtsmæssigt som muligt Det overordnede formål med medarbejderstyret ergonomi er således at forebygge træthed, høj fysisk anstrengelse og smerter gennem minimering af a) risikofaktorer i arbejdsmiljøet og b) fysisk anstrengende forhold i arbejdet. Der er betydelig videnskabelig dokumentation for, at ergonomiske arbejdsmiljøtiltag er mest effektive, hvis de er deltagerstyrede, hvor medarbejderne peger på udfordringer i forbindelse med det fysiske arbejdsmiljø, der er mest anstrengende, selv udarbejder løsningsforslag og handlingsplaner, og er ansvarlige for gennemførelse af handlingsplanerne. Traditionel ergonomi fokuserer primært på at reducere velkendte risikofaktorer i det fysiske arbejdsmiljø. Det bygger den medarbejderstyrede ergonomi også på, men derudover er et vigtigt aspekt at forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der opleves som anstrengende, udfordrende, udtrættende, smerteprovokerende eller smertefulde for medarbejderne også bliver arbejdet med, til trods for at de ikke nødvendigvis er traditionelle risikofaktorer. Inddragelse af oplevet fysisk anstrengelse i ergonomiske forbedringer er støttet af nyere dansk forskning, der viser at plejepersonale med høj oplevet fysisk anstrengelse i arbejdet har en betydelig forhøjet risiko for lænderygbesvær og sygefravær. Gennemførelse af medarbejderstyret ergonomi i projektet Til projekt Sundt Arbejdsliv er der udviklet et forløb for den medarbejderstyrede ergonomi, der baserer sig på 2 workshops (Ergo workshop 1 og 2) med opfølgning på aktiviteterne i forbindelse med den ugentlige fysiske træning. Ergo workshop 1 og 2 foregår i mindre arbejdsgrupper (Ergo- arbejdsgrupper) á 5-7 deltagere, som arbejder på vegne af de teams, de repræsenterer. Formålet med Ergo workshop 1 og 2 er at give redskaber til analyse, løsninger og konkrete handlinger til forbedringer og håndtering af fysiske arbejdsbelastninger, som er risikofyldte og opleves som belastende for kroppen. Herved kan den enkelte og teamet få mulighed for at: reducere fysisk anstrengelse i forbindelse med udførelse af arbejdet og få mere overskud og energi 15

16 forebygge og reducere smerter Ergo workshop 1 og 2 er bygget op omkring 3 hovedelementer: 1) introduktion til medarbejderstyret ergonomi, 2) refleksionsproces og 3) konkrete handlingsplaner. Til hver Ergo workshop er der udviklet et særligt forløb, som skal følges. I får udleveret powerpointpræsentationer, plancher og andet materiale, som kan bruges i forløbet. Medarbejderstyret ergonomi-underviserens rolle Som medarbejderstyret ergonomi- underviser fungerer du som facilitator for deltagernes egne refleksioner om fysisk anstrengelse og smerte under udførelse af arbejdsopgaver samt som facilitator for løsnings- og handlingsforslag i forhold til udfordrende aspekter ved det fysiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at din tilgang er at stille spørgsmål, åbne for refleksion og diskussioner i hensigtsmæssige retninger, der er i overensstemmelser med kursets formål (skal- kategorien). Du bør undgå at servere færdige løsninger og give konkrete råd. Formålet er, at deltagerne skal ledes til selv at pege på udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø, komme med løsninger og handlingsforslag. Under Ergo workshop 1 og 2 er der forslag til hvilke spørgsmål, der kan stilles, for at åbne op for deltagernes proces i forbindelse med den medarbejderstyrede ergonomi. Det er vigtigt, at underrette medarbejderne om at alle påpegede udfordringer, løsnings- og handlingsforslag vil blive grundigt vurderet af Ergo- arbejdsgruppen. Ergo- arbejdsgruppen vil prioritere og udvælge ca. 3-4 udfordringer, der vil blive arbejdet videre med de kommende uger. Prioriteringen af udfordringerne, som arbejdes med i det videre forløb, bliver gjort på baggrund af a) vurderet effekt på fysisk anstrengelse og træthed i forbindelse med arbejde og lænderygbesvær og b) vurderet gennemførbarhed indenfor de kommende 12 uger. Det er således vigtigt, at underrette deltagerne om denne proces, og at de ikke kan forvente at alle de udfordringer, de peger på, vil blive konkret arbejdet på henover de kommende 12 uger. 16

17 Ergo workshop forløbet Ergo workshop 1 og 2 foregår på de enkelte hold, hvor der nedsættes en Ergo- arbejdsgruppe, der fungerer på vegne af hele holdet. Selve forløbet af medarbejderstyret ergonomi består af 6 faser. Men inden forløbet kan gå i gang, har I gennemført et kick- off møde, hvor processen kan blive sat ordentlig i gang, og hvor der på arbejdspladsen sættes fokus på et godt fysisk arbejdsmiljø. Forløbet er vist i figur 8. Før Ergo workshop Ergo workshop 1 Ergo workshop 2 Implementering og midtvejsmøde Møde Figur 8: Forløbet i den medarbejderstyrede ergonomi indledes med et kort kick-off møde (beskrevet tidligere), hvor alle i de pågældende teams bør deltage. På dette møde starter identificeringen af de fysiske arbejdsopgaver, som medarbejderne ønsker at arbejde videre med. Der nedsættes en Ergo-arbejdsgruppe, som på Ergo workshop 1 og 2 arbejder med analyse af de enkelte ergonomiske udfordringer og finder løsninger til disse samt laver en handlingsplan. De nye tiltag sættes i værk og processen afsluttes med en evaluering. Identificering De forslag og egne erfaringer af ergonomiske udfordringer, som er kommet frem på kick- off mødet eller de kort, som medarbejderne evt. har udfyldt efter kick- off mødet og lagt i Ergo- postkassen, bruges til at identificere de opgaver, som senere skal analyseres under Ergo workshop 1. Til Ergo workshop 1 medbringes kortene, som medarbejderne har skrevet på (bed evt. en af deltagerne fra Ergo- arbejdsgruppen om at medbringe postkassen). 17

18 ERGO WORKSHOP 1 - ANALYSE Tema: Analyse af fysiske arbejdsbelastninger, som opleves som belastende for kroppen i løbet af en arbejdsdag Ansvarlig for afholdelse: Instruktør er ansvarlig for indholdet, teamleder er ansvarlig for praktisk planlægning (lokale m.m.) Deltagere: Ergo- arbejdsgruppe Varighed: 3 timer Formål: At medarbejderne analyserer deres fysiske arbejdsbelastninger, med fokus på de opgaver, som opleves belastende, udtrættende, smerteprovokerende eller smertefulde i løbet af en arbejdsdag. Program: 1. Byd velkommen til Ergo workshop 1. Præsenter dig selv. Det er vigtigt, at du understreger, at det er gruppen selv, der skal bidrage aktivt i forløbet, og at alle opfordres til at pege på problemer i arbejdsmiljøet i forhold til ergonomiske udfordringer og fysisk anstrengelse. Gør opmærksom på din egen rolle som den, der hjælper med at målrette diskussionen og forløbet, men ikke har ansvar for at komme med løsningsforslag. Sørg for at skabe en positiv og forventningsfuld stemning og del selv ud af din begejstring for projektet. 2. Præsenter dagens formål, som er at Ergo- arbejdsgruppen ud fra de indkomne kort med arbejdssituationer, skal analysere deres fysiske arbejdsbelastninger, med fokus på de opgaver, som opleves belastende, udtrættende, smerteprovokerende eller smertefulde i løbet af en arbejdsdag. 3. Præsenter dagens program: gennemgang af de indkomne kort udpegning af nye/ekstra emner sortering i forhold til overordnede emner (fx bestemte plejesituationer, borgere eller andet som er fælles) analyse af hvorfor den enkelte situation føles belastende udpegning af 3-4 ergonomiske udfordringer, som er mest sandsynlige at være en risiko for rygsmerte og udmattelse for en betydelig andel af medarbejderne, og som er mest sandsynlige at kunne løses indenfor de nærmeste 12 uger 4. Ergo workshop 1 starter med en gennemgang af de opgaver, som opleves belastende, udtrættende, smerteprovokerende eller smertefulde, som blev identificeret på kick- off mødet og forslag fra Ergo- postkassen. Alle kortene lægges frem på bordet, så alle kan se dem. 18

19 5. Spørg gruppen om de har flere situationer, som endnu ikke er beskrevet. Omdel evt. papkort til gruppen, som kan sætte ord på, hvis de ser flere problemer ud over dem fra kick- off mødet og Ergo- postkassen. 6. Gruppen sorterer i fællesskab de forskellige kort i emner i tilfælde af, at der er overlap. I kan evt. hænge kortene op på væggen, når I har samlet dem i kategorier. 7. Det er nu Ergo- arbejdsgruppens opgave at analysere de enkelte ergonomiske udfordringer. Afhængig af antallet af ergonomiske udfordringer, som er fremkommet ved identificeringen, kan det være en mulighed at dele Ergo- arbejdsgruppen op i 2 mindre grupper, som analyserer nogle ergonomiske udfordringer hver for sig. Analysen består af følgende: Del 1 Hvad er det, der gør at denne opgave kan føles belastende? Hvad er det, der gør at man kan få ondt i ryggen? Hvad er det, der gør at man kan være bange for at opgaven giver ondt i ryggen? Hvis man har ondt i ryggen, hvad er det, der gjorde at smerterne forværres? Hvis man har ondt i ryggen, hvad er det, der gør at opgaven er udfordrende at gennemføre? Hvad er det, der gør at det føles anstrengende? Hvad er det, der gør at man bliver træt eller udmattet? Er opgaven svær at gennemføre grundet fysiske forudsætninger (fx at det er en tung borger, og man føler ikke at man har kræfter nok til at håndtere borgeren)? Hvad er det, der gør at der ikke er mulighed for, eller at man ikke bruger de anbefalede hjælpemidler? Del 2 Hvor tit forekommer situationen inden for fx de sidste fire uger? Hvilke og hvor mange medarbejdere er berørt af situationen? Hvor sandsynligt er det, at denne situation kan være en stor risiko for rygsmerte og udmattelse - på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er mindst sandsynligt? Hvor sandsynligt er det, at denne situation kan løses indenfor de nærmeste 12 uger - på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er mindst sandsynligt? Det er ikke sikkert, at alle spørgsmål er relevante for alle situationer, men bed deltagerne om at gennemgå alle spørgsmålene for hver situation. 6. Grupperne fremlægger kort for hinanden hvad de talte om i del 2 omkring de enkelte ergonomiske udfordringer. 7. Prioritering af 3-4 ergonomiske udfordringer, som Ergo- arbejdsgruppen vil arbejde videre på i Ergo workshop 2. Udvælgelsen gøres på baggrund af 1) hvilke ergonomiske udfordringer der er mest sandsynlige at give rygsmerte og virke udmattende for en 19

20 betydelig andel af medarbejderne 2) hvilke ergonomiske udfordringer der er mest sandsynlige at kunne finde løsninger på indenfor de nærmeste 12 uger. Sådan gør I: Alle deltagerne får fem små, runde klistermærker i to forskellige farver, fx grøn og rød, som bruges til at markere deres stemme med. De røde klistermærker bruges til at vurdere problemernes vigtighed/relevans i forhold rygsmerte og udmattelse. De grønne klistermærker bruges til at markere problemer, som deltagerne vurderer, er lette at gøre noget ved (kan løses inden for de næste 12 uger). Deltagerne kan derefter frit fordele deres klistermærker ud for de enkelte ergonomiske udfordringer. De må gerne placere flere mærker ved samme udfordring. Den ergonomiske udfordring, der har fået flest grønne mærker, er den, gruppen samlet set vurderer som nemmest at løse. Den problemstilling, som har fået flest røde mærker, er den, som vurderes som mest presserende. Gruppen skal nu udvælge de 3-4 situationer, som både har relevans i forhold til rygsmerte og udmattelse og hvor gruppen vurderer, at de er lette at gøre noget ved. Altså skal de udpege situationer som både har røde og grønne klistermærker. Orientering til resten af deltagerne 7. De udvalgte udfordringer skrives på plakaten Udvalgte ergo- temaer hos. En deltager får ansvar for at hænge eksemplarer op på personalestuer, personaletoiletter og lignende. På plakaten opfordres alle medarbejdere til at komme med løsningsforslag og lægge dem i Ergo- postkassen inden næste Ergo workshop. Datoen for det næste Ergo workshop skrives også på plakaten. 8. Husk at sørge for at arbejdsmiljørepræsentanten eller ambassadøren orienterer om de valgte ergonomiske udfordringer til den lokale arbejdsmiljøgruppe, teamleder og evt. TR. Dette for at sikre, at gruppen udvikler realistiske forslag, som passer til arbejdspladsens rammer. 9. Husk Ergo- arbejdsgruppen på, at de repræsenterer teamet, og har således til opgave at være en slags ambassadører eller bindeled mellem teamet og Ergo workshoppen. Det betyder, at de skal fortælle om arbejdet i Ergo workshoppen til deres kolleger. Hvis der er mulighed for det kan de evt. fremlægge resultaterne på et kort personalemøde eller teammøde eller hvad der er muligt. Husk dem på, at orientere deres kolleger om at de har mulighed for at komme med løsningsforslag til de udvalgte ergonomiske udfordringer. Løsningsforslag skrives ned på et kort og afleveres til en ansvarlig person eller i Ergo- Postkassen (på samme måde som ved kick- off mødet). Det er arbejdsmiljørepræsentanten eller ambassadøren i fællesskab med teamleder, som er primær ansvarlig for den fælles orientering. 20

21 10. Afslut Ergo workshop 1 med at sige tak for i dag og orienter om tidspunkt for Ergo workshop 2. Deltagerne skal selv analysere deres fysiske arbejdsbelastninger, med fokus på de opgaver, som opleves som belastende, udtrættende eller smertefulde i løbet af en arbejdsdag Stil spørgsmål, åbn for refleksion og diskussioner i hensigtsmæssige retninger Individuel prioritering af emner efterfulgt af afstemning om prioriteringen Gruppeopdeling, arbejde i par, kigge på arbejdsforholdene 21

22 ERGO WORKSHOP 2 LØSNINGER OG HANDLINGSPLANER Tema: Ergonomiske løsninger og handlingsplaner Ansvarlig for afholdelse: Instruktør er ansvarlig for indholdet, teamleder er ansvarlig for praktisk planlægning (lokale m.m.) Deltagere: Ergo- arbejdsgruppe Varighed: 3 timer Formål: At medarbejderne i fællesskab: 1) finder frem til løsninger til de valgte ergonomiske udfordringer 2) udarbejder klare handlingsplaner til løsningsforslagene Program: 1. Byd velkommen til Ergo workshop 2. Det er vigtigt, at du understreger, at det er gruppen selv, der skal bidrage aktivt i forløbet, og at alle opfordres til at komme med løsningsforslag. Gør opmærksom på din egen rolle som den, der hjælper med at målrette diskussionen og forløbet, men ikke har ansvar for at komme med løsningsforslag. Sørg for at skabe en positiv og forventningsfuld stemning og del selv ud af din begejstring for projektet. 2. Præsenter dagens formål, som er at de finder frem til løsninger til de valgte ergonomiske udfordringer og udarbejder klare handlingsplaner til løsningsforslagene. 3. Præsenter dagens program: siden sidst og opsummering fælles brainstorm fremlæggelse af løsningsforslag finde løsninger, som er mest sandsynlige at have betydelig effekt på reduktion af risiko for rygsmerte og udmattelse for en betydelig andel af medarbejderne, og som er mest sandsynlige at kunne løses indenfor de nærmeste 12 uger 4. Spørg kort ind til deres oplevelser og erfaringer siden sidst. Spørg også ind til om de har fået informeret deres kolleger. Opsummer kort de 3-4 prioriterede ergonomiske udfordringer, som blev fundet ved Ergo workshop Lav først en fælles brainstorm over potentielle løsninger til de 3-4 prioriterede ergonomiske udfordringer. Det er vigtigt, at alle i Ergo- arbejdsgruppen kommer til orde. Sørg for at de potentielle løsninger bliver skrevet ned på papkort, så I har dem til senere brug. Inddrag også de løsningsforslag, som resten af medarbejderne er kommet med. 22

23 Opfordr gerne medarbejderne til at bruge de eksisterende redskaber, som medarbejderne har lært i deres ergonomiundervisning, når de tænker løsningsforslag. Prøv derfor at tænke på løsninger som kan løses ved: ændrede bevægelsesmønstre/udførelse brug af hjælpemiddel/tilgængelighed af hjælpemidler planlægning og organisering af arbejdet (tænk på hvilke opgaver som ikke føles belastende og hvordan kan man fordele de belastende og ikke- belastende arbejdsopgaver mellem sig selv og mellem hinanden) samarbejde Sørg for at der er en åben og positiv tilgang til løsningsforslag. Det betyder blandt andet, at medarbejdernes skal instrueres i, at det er forbudt at sige nej, eller det virker ikke eller lignende negative/begrænsende udladninger. Forklar at de i stedet skal forsøge at imødekomme alle løsningsforslag med et forslag til modificering, eksempelvis med en svarsætning, som indledes med ja, og. Husk på at der godt kan være flere løsninger til samme problem. 6. Når gruppen er kommet frem til en række løsningsforslag skal de vurderes. Når I gennemgår løsningerne, skal I tænke på, om de valgte løsninger er realistiske i forhold til omfanget, tidskrav, økonomi, og om de kan gennemføres inden for 3 måneder. For at komme frem til realistiske løsninger i forhold til gennemførelse og effekt, går I frem efter følgende model: Vurder de foreslåede løsningers vigtighed/relevans i forhold effekt på reduktion af risiko for rygsmerte og udmattelse [0=lille sandsynlighed for effekt 10=stor sandsynlighed for betydelig effekt for mange medarbejdere]. Vurder de foreslåede løsninger, i forhold til om de er lette at gøre noget ved (kan løses inden for de næste 12 uger) [0=lille sandsynlighed for gennemførelse 10=stor sandsynlighed for gennemførelse]. Brug ovenstående model til at prioritere løsningsforslagene, så de både har relevans i forhold til effekt på reduktion af risiko for rygsmerte og udmattelse og hvor gruppen vurderer, at de er lette at gøre noget ved. 7. Når gruppen er færdige med prioriteringen, er der et løsningsforslag til hver udvalgt ergonomisk udfordring. Handlingsplan 8. Næste skridt i processen, som også skal gennemgås på Ergo workshop 2 er at lave en handlingsplan for at løsningerne sættes i værk. Derfor nedskriver gruppen en handlingsplan over de 3-4 valgte løsninger. Planen indeholder: 23

24 1. hvilke aktiviteter der skal udføres 2. ansvarlig for gennemførelse af de valgte løsninger 3. hvornår aktiviteten skal gå i gang 4. hvem der er involveret i aktiviteterne 5. hvornår der skal følges op på aktiviteterne 6. hvordan effekten af de enkelte aktiviteter vurderes 7. hvordan gennemførelsen af de enkelte løsninger vurderes 8. hvem skal orienteres om ændringer og hvordan (ex det øvrige plejepersonale, service, sygeplejersker, vikarer m.m.) Alle i gruppen kan blive ansvarlige for gennemførelsen af enkelte løsningsforslag. Det betyder, at de er ansvarlige for at sætte implementeringen i gang, men det er ikke nødvendigvis dem, som selv gennemfører ændringerne. Aktiviteter Ansvarlig Hvornår Hvem Opfølgning Effekt (0-10) 0=ingen effekt, 10=høj effekt Gennemført (0-10) 0=ikke gennemført, 10=gennemført Flyt sengen ud fra væggen hos borger X og Y Bente 05/03/201 3 Alle i dagvagt en 01/04/ Undersøge om der findes nye/andre strømpepåtagere Hans 05/03/201 3 Hans og Tove Dd/mm/ Figur 9: Eksempel på skema til handlingsplan 9. Handlingsplanen skrives på plakaten Handlingsplan for Ergo- forbedringer for plejepersonale og en af medarbejderne udpeges som ansvarlig for at hænge den op i personalestue, personaletoiletter eller lignende. 10. Sørg for at informere om at arbejdsmiljørepræsentanten eller ambassadøren er ansvarlig for at informere om de valgte arbejdssituationer, løsningsforslag og handlingsplaner til teamleder, områdechef og projektlederne Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen og Mia Malmstrøm. 11. Afslut Ergo workshop 2 med at fortælle om datoen for midtvejsevaluering. Her skal I i fællesskab følge op på hvordan det går med de løsninger, som gruppen har sat i værk, og om der skal justeres på denne. Mind Ergo- arbejdsgruppen på deres rolle, hvor de repræsenterer teamet, og har således til opgave at være en slags ambassadører eller bindeled mellem teamet og Ergo workshoppen. Det betyder, at de skal fortælle om 24

25 arbejdet i Ergo workshoppen til deres kolleger. De skal fremlægge løsningerne og handlingsplanen på et kort personalemøde eller teammøde eller hvad der er muligt, så det sikres at alle i teamet har fået besked om de foreslåede løsninger. 12. Sig tak for i dag. Deltagerne skal selv finde løsninger på de 3-4 ergonomisker udfordringer som blev udpeget i Ergo-lab 1 Informer om at der i dette Ergo-Lab arbejdes med kortsigtede løsninger og eventuelle langsigtede løsninger kan der følges op på efterfølgende Gruppeopdeling eller arbejde i par 25

26 MIDTVEJSEVALUERING 2-3 uger efter Ergo workshop 2 afholdes et midtvejsevalueringsmøde (dvs. uge 8 eller uge 9), hvor Ergo- arbejdsgruppen evaluerer på de igangsatte løsninger. Tema: opfølgning på handlingsplaner Ansvarlig for afholdelse: Instruktør er ansvarlig for indholdet, teamleder er ansvarlig for praktisk planlægning (lokale m.m.) Deltagere: Ergo- arbejdsgruppe Varighed: 1 time Formål: At medarbejderne i fællesskab: 1) evaluerer de konkrete løsninger, som blev besluttet ved Ergo workshop 2 2) evt. reviderer handlingsplanerne Program: 1. Byd velkommen til midtvejsevalueringen. 2. Præsenter dagens formål, som er at de evaluerer de konkrete løsninger, som blev besluttet ved Ergo workshop 2 og evt. reviderer handlingsplanerne, hvis det er nødvendigt. 3. Præsenter dagens program: siden sidst og opsummering evaluering af de konkrete løsninger revidering af handlingsplan 4. Start med at gennemgå handlingsplanen og de valgte løsninger. Lav derefter en runde, hvor du spørger til, hvordan de synes, det er gået. Sørg for at give plads til at alle kan komme til orde. Sørg for at der er en åben og positiv tilgang. 5. Gruppen tager fat i handlingsplanen og gennemgår for hver løsning de sidste 2 kolonner i planen: Først kigger de på om den enkelte løsning er gennemført [0=ikke gennemført 10=gennemført]. Dernæst vurderer gruppen hvilken effekt løsningen har haft [0=ingen effekt 10=høj effekt]. Gruppen skal tale om hvilke faktorer, der enten har fremmet eller hæmmet implementeringen af løsningsforslagene. 26

27 6. Hvis der er nogle løsninger, som ikke er gennemført, skal handleplanen revideres i forhold til nye forslag til ændringer. 7. Ergo- arbejdsgruppen skal fortælle om arbejdet i Ergo workshop til deres kolleger. De skal fremlægge den reviderede handlingsplan på et kort personalemøde eller teammøde eller hvad der er muligt, så det sikres, at alle i teamet har fået besked om de foreslåede løsninger. Vær grundig med at få identificeret barrierer for gennemførelsen Accepter ikke nødvendigvis en uændret plan, hvis der intet er sket siden sidst Gennemgå fremmende og hæmmende faktorer Gennemgå om handlingsplanen er gennemført Revider handleplanen, hvis det er nødvendigt 27

28 EVALUERING I den sidste uge af forløbet (uge 12) evalueres Ergo workshop forløbet og metoden. Tema: evaluering af Ergo workshop forløbet og metoden Ansvarlig for afholdelse: Instruktør er ansvarlig for indholdet, teamleder er ansvarlig for praktisk planlægning (lokale m.m.) Deltagere: Ergo- arbejdsgruppe Varighed: 1 time Formål: At medarbejderne i fællesskab evaluerer: hvordan er det gået med at gennemføre løsninger? hvilke løsningsforslag er blevet gennemført? hvilke løsningsforslag er ikke blevet gennemført? hvilke faktorer har enten fremmet eller hæmmet implementeringen af løsningsforslagene? Som en del af evalueringen skal deltagerne desuden reflektere over, hvad de har lært af at deltage i Ergo workshop, i hvilken grad metoden har bidt sig fast, og om de ønsker at anvende metoden fremover. Program: 1. Byd velkommen til evalueringen. 2. Præsenter dagens formål, som er at de evaluerer Ergo workshop forløbet, herunder de valgte løsninger og metoden. 3. Præsenter dagens program: siden sidst og opsummering evaluering af de konkrete løsninger videre brug af Ergo workshop 4. Start med at gennemgå handlingsplanen og de valgte løsninger. Lav derefter en runde, hvor du spørger til, hvordan de synes, det er gået. Sørg for at give plads til at alle kan komme til orde. Sørg for at der er en åben og positiv tilgang. 5. Gruppen tager fat i handlingsplanen og gennemgår for hver løsning de sidste 2 kolonner i planen: Først kigger de på om den enkelte løsning er gennemført [0=ikke gennemført 10=gennemført]. 28

29 Dernæst vurderer gruppen hvilken effekt løsningen har haft [0=ingen effekt 10=høj effekt]. Gruppen skal tale om hvilke faktorer, der har enten fremmet eller hæmmet implementeringen af løsningsforslagene, så de får fokus på hvad der virker, og hvad der ikke virker. Sørg for at disse faktorer bliver skrevet ned, så I får et overblik. 6. Gruppen skal tale om de ønsker at fortsætte med at have fokus på disse ergonomiske udfordringer eller om fokus skal overføres til andre ergonomiske udfordringer? Var der måske nogle ergonomiske udfordringer som ikke kunne tages op i projektperioden, som man ønsker at tage op nu? Lav en liste over de ergonomiske udfordringer, som gruppen vurderer, bør tages op. 7. Hvordan har det været at arbejde i Ergo workshop? Har det været en god metode til at få reduceret de opgaver, som opleves som belastende, udtrættende, smerteprovokerende eller smertefulde i løbet af en arbejdsdag? Ønsker gruppen at fortsætte med denne metode og hvordan? Det er arbejdsmiljørepræsentanten eller ambassadøren, som er ansvarlig for at viderebringe gruppens vurdering til områdechef og arbejdsmiljøudvalg. 8. Afslut med at fortælle gruppen at de forslag, som de har givet i dag, vil blive viderebragt til arbejdsmiljøudvalget og til områdechefen. Vær grundig med at få identificeret barrierer for gennemførelsen Accepter ikke nødvendigvis en uændret plan, hvis der intet er sket siden sidst 29

30 TANKE TIL HANDLING 30

31 Kort om Tanke Til Handling Tanke Til Handling er et koncept udviklet for arbejdstagere med udgangspunkt i den kognitive adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er tidligere blevet udført i grupper blandt patienter, og har været meget succesfuldt til at reducere smerte, forebygge fremtidige smerteepisoder og problemer blandt patienter. Vi har udviklet et gruppe- baseret program baseret på kognitiv adfærdsterapi med fokus på forebyggelse af smerter og forebyggelse af forværring af smerter blandt medarbejdere med høje fysiske krav i arbejde. Vi har tidligere fundet positive effekter fra programmet på angst for bevægelse (kinesiofobi) blandt arbejdende rengøringsassistenter. Dette program har vi videreudviklet til projekt Sundt Arbejdsliv, så dette er målrettet specifikt til ansatte i ældreplejen. Der er nogle gennemgående principper og selvhjælpsstrategier, som kan bruges til alle grupper, uanset om man er patient eller arbejdstager. Disse principper er beskrevet i minikompendiet bagerst i denne manual (Appendix 1). Teksterne i kompendiet er samlet for at give et hurtigt bud på, hvad kognitiv adfærdsterapi/rådgivning er. De fleste af teksterne har naturligt nok patienter som målgruppe, men selve grundidéen er nogenlunde den samme uanset om man rådgiver raske eller laver terapi. Kernen er, at man skal få deltagerne til at reflektere over løsninger på sine problemer, man skal finde hensigtsmæssige (og ikke impulssive eller angststyrede) løsninger, og skal/vil man ændre sin adfærd, så skal man øve sig og anvende det i sin hverdag. Andre af teksterne kommer fra coaching inden for idræt. I kompendiet findes eksempler på teknikker, du kan anvende i undervisningen. Det er vigtigt at læse og forstå de teorier, der ligger til grund for Tanke Til Handling 1 og 2. Gennemførelse af Tanke Til Handling i projektet Til projekt Sundt Arbejdsliv er der udviklet et forløb, der baserer sig på 2 workshops (Tanke Til Handling 1 og 2). Tanke Til Handling 1 og 2 foregår i hold, således at hver undervisning involverer alle deltagere i projekt Sundt Arbejdsliv fra hvert enkelt hold. Formålet med Tanke Til Handling 1 og 2 er at give den enkelte medarbejder redskaber til øget forståelse af smerte, forebyggelse af betydelige smertetilstande, og håndtering af smerte. Herved kan medarbejderne: Forebygge fremtidige smerteepisoder og forværring af smerteepisoder Bibeholde det gode arbejds- og fritidsliv trods smerter Opbygge en værktøjskasse af redskaber til selvhjælp I fællesskab med sine kolleger lave en plan for hvordan smerter forebygges og håndteres på arbejdspladsen Bedre kommunikation med nærmeste leder om forebyggelse og håndtering af smerte i forbindelse med udførelse af arbejdet Tanke Til Handling 1 og 2 er bygget op omkring 3 hovedelementer: 1) undervisning, 2) diskussion og 3) praktiske øvelser. Til Tanke Til Handling 1 og 2 er udviklet et særligt 31

32 program, som skal følges. I får udleveret powerpointpræsentationer, plancher og andet materiale, som skal bruges i Tanke Til Handling 1 og 2. Det er dog vigtigt, at du forsøger at gøre materialet til dit eget, da dette vil fungere bedst for dig i undervisningen. Derfor er de enkelte slides vejledende og du kan tilføje egne eksempler, hvis du føler dig mere tryg ved det. Tanke Til Handling-underviserens rolle Som Tanke Til Handling- underviser fungerer du som facilitator for: 1) deltagernes egen refleksion om smerter og forebyggelse og håndtering af smerter 2) for deltagernes afprøvning af redskaberne Det er vigtigt, at du nøjes med at stille spørgsmål, åbne for refleksion, samt styre refleksioner og diskussioner i hensigtsmæssige retninger, der er i overensstemmelser med kursets formål (skal- kategorien). Du bør undgå at servere løsninger, give råd eller terapi - løsninger skal komme fra deltageren selv. Du kan stille åbne spørgsmål (se mere i minikompendium). Under de enkelte temaer i Tanke Til Handling 1 og 2 er der forslag til hvilke spørgsmål, der kan stilles, for at åbne op for deltagernes refleksion. Begræns tiden på småsnak. Sørg for at I når igennem hele programmet, som det er beskrevet under de enkelte Tanke Til Handling workshops. Under Tanke Til Handling workshops - hvad gør jeg hvis En deltager beder om råd om smerter? 1. Lyt til problemet og dets omfang 2. Bed deltageren om at anvende nogle af selvhjælpsværktøjerne, som er anvendt i Tanke Til Handling 3. Du kan evt. anbefale deltageren at bruge dagbogsregistrering af smerterne 4. Du skal ikke begynde at behandle deltageren eller komme med konkrete råd 5. Ved meget slemme smerter, foreslå deltageren at søge egen læge En deltager ønsker fysioterapeutisk behandling? 1. Foreslå deltageren at søge egen læge, hvis han/hun mener at dette er nødvendigt En deltager knækker? 1. Lyt og vurder alvoren 2. Sæt den øvrige gruppe i gang med en anden opgave eller aftal, at man tager det bagefter 32