Regionsældreråd Midtjylland

Transkript

1 Referat fra Regionsældrerådsmødet den 13. april 2015 Regionsældreråd Midtjylland En del af Mødet a!oldtes i Regionsrådssalen i Viborg fra kl Referenter: Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus, og Anna Lund Hansen, Norddjurs. Orientering fra Social!lsyn MIDT. Tilsynschef Ulla Bitsch Andersen (UBA) orienterede om!lsynets opgaver med særlig vægt på udsa"e voksne. Følgende bilag er vedhæ"et: Bilag 1: Kvalitetsmodel for social!lsyn, Bilag 2: Nyt social!lsyn kræver for meget forberedelse, fra DK nyt. Med lov nr. 608 af 12. juni 2013 har Silkeborg kommune fået ansvaret for at føre #lsyn med sociale #lbud for udsa$e børn og voksne i alle 19 kommuner i regionen. Formålet med loven er at: Bidrage #l at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private #lbud e"er lov om social service. Formålet skal opnås ved: Gennem en systema#sk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre dri"sorienteret #lsyn med #lbuddene. Sociale døgn#lbud for voksne omfa$er i nogle #lfælde borgere, som er fyldt 60 år. Derfor bliver ældrerådet i nogle kommuner bedt om at behandle og give høringssvar på #lsynsrapporter fra disse #lbud. Mødet: UBA orienterede om Social#lsyn Midt. Opgaven er overtaget fra de 19 kommuner e"er en poli#sk beslutning gældende fra 1. jan Der er 5 #lsyn fordelt i regionerne på følgende måde: Hjørring (nord), Silkeborg (midt), Faaborg-Mid&yn, Ringe (syd), Holbæk (Sjælland) og Frederiksberg (Hovedstaden). I lovgivningen er indskrevet et armslængde-princip, således at den enkelte #lsynskommune ikke fører #lsyn med kommunens egne plejefamilier og døgn#lbud. Disse #lbud hører under et af de andre #lsyn. Social#lsynet omfa$er #lsyn med generelt godkendte plejefamilier og døgn#lbud, jf. lov om social#lsyn 4. Social#lsynene er kommunale myndighedsenheder, som er underlagt den enkelte #lsynskommunes kommunalbestyrelse. Det er nyt at organisere en mellemkommunal/regional #lsynsopgave i en kommunal konstruk#on. Side 1 af 5 Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller , karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: eller jenserik@post3.tele.dk

2 Side 2 I lsynet opererer man med 7 temaer, 14 kriterier og op l 39 spørgsmål. Man giver scorer i prioriteret rækkefølge fra 1 l 5, hvor 1 er laveste score. - Scoren er ikke en karakter, men en angivelse af ydelsens kvalitet over for relevans, hvorfor man skal huske at læse vurderingen i teksten, ellers vil man få et forkert billede. - Rapporterne opdateres på Tilbudsportalen.dk. Her kan man selv hente dem, og de er opdelt geografisk og i specialer. Det er en ny form for lsyn, og besøgene varer 4-5 mer, så man skal sæ"e en dag af, idet alle afdelinger skal e#erses. Der er i Sociallsyn Midt ansat 80 medarbejdere, men halvdelen af dem kom fra lsynsopgaven i kommunerne. Der er fortsat lsynsopgaver i kommunerne, bl.a. plejecentrene, som ikke er omfa"et af sociallsyn. En rapport kan være på sider, og der var forslag om at konklusionen burde stå forrest, hvilket den gør allerede. Tilsynsrapporten skal være konkret og fremadre"et. Det er 1 rapport, men den skrives ind på 3 niveauer: Den beskrivende, den bedømmende og den temaserende. Derfor er der mange gentagelser. Som noget nyt er der indført en whistleblower-ordning, hvore#er der er mulighed for at ringe/maile om uhensigtsmæssige forhold 100 % anonymt. Det kan alle gøre. Telefonnummer og mailmulighed er oplyst på lsynets hjemmeside: Ældrerådene bør modtage kriske rapporter, så der er en reel chance for handlemulighed. Vi har en gensidig forpligtelse l at vurdere sådanne rapporter evt. før forvaltningerne. Orientering af Linda Bonde Kierkegaard (LBK) fra staben i Region Midt Kort status på det fortsa"e arbejde med sundhedsa#alen LBK viser bl.a. en kort animaonsfilm. Sundhedsa#alen er beskrevet i lysegrøn og en lyserød a#ale, der begge blev udleveret på mødet. Implementeringen af a#alen, der nu dækker alle 19 kommuner i Region Midt, vil ske i 4 trin. Mødet: Sundhedsa#alerne er nu godkendt af kommuner og KL, dog har Samsø Kommune ikke godkendt, men det forventes i nær fremd at ske. Animaonsfilmen gjorde et godt indtryk på regionsældrerådet, der bemærkede at Jens Erik Madsens 6 udsagn blev nævnt, blot manglede, når disse blev fremhævet, det 7. udsagn og som følger mig helt hjem. Ændringsfaserne kommer i forskellige trin, og indslusningen sker gradvist. Arbejdet kan følges på regionens hjemmeside E#er mødet er FU blevet orienteret om et pilotprojekt vedr. Den behandlingsansvarlige læge. Ambionen er, at den behandlingsansvarlige læge er så entydigt definereret, så den på sigt kan ersta"e den kontaktpersonordning, som er fastlagt i Sundhedsloven. Bilag 4: Læs om pilotprojektet. Side 2 af 5 Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller , karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: eller jenserik@post3.tele.dk

3 Side 3 Orientering om arbejdet i Pa!en!nddragelsesudvalget (PIU) og Sundhedsbrugerrådet (SBR) Ved Regionsældrerådets repræsentant næsormand Jens Erik Madsen, Norddjurs (JEM). Hvilke emner foreslår de enkelte ældreråd, at vore repræsentanter i de to udvalg særligt skal fokusere på? Mødet: Mange vanskelige ord derfor bruger vi forkortelserne PIU og SBR JEM vil gerne vide, hvordan det står!l i forhold!l sundhedsa"alen. JEM vil gerne have kendskab!l dårlige oplevelser i sundhedssystemet, så de kan bringes videre. Det svage hjul er de prak!serende læger, hvad er kommunens ansvar og opgave, og hvad er praksissektorens ansvar og opgave. Vi er borgere 60+ årige i Region Midt Følgende steder skal PIU og SBR være opmærksomme: Borgere, der er fritaget for nem id, får bøder fra hospitalerne ved manglende fremmøde. Na#evagt normeringen for dårlig på demens området. Overbelægning i Randers giver underbemanding. Generel normering i plejehjem for lav, undgå den sunde fornu" bliver lagt i bagagerummet. Borgeren skal følges helt hjem. Husk at følge livstestamentet. Hjertet skal ikke startes, hvis man ikke ønsker det. Re#en!l at dø. Pulje!l personale!l at følge borgere ved lægebesøg. Bedre normering af personale og forsvarlig dækning i na#e!merne er en stor mærkesag. Dårlig bemanding, 44 kommuner har skåret ned på budge#erne. Nedlægning af hospital giver et godt sundhedscenter, og frygten er væk med lægehelikopter på Samsø. Forskelle på bemanding ved offentlige plejehjem og friplejehjem. Behandling på plejehjem for lav, der skal også være!d!l en gåtur i det frie. Pa!enters forventninger!l opholdet og livet, folk får ikke lov!l at dø. Bilag 3: Kender pa!enter deres re"gheder vi bestemmer selv også ved livets afslutning (Kate Runge). Klyngebrugerrådet!lkny#et Viborg Sygehus Orientering ved Leo Larsen (LL) Mødet: Møder med Viborg sygehus om forhold på Viborg og Silkeborg Sygehus Rådet har 10 medlemmer fra Skive, Silkeborg, Viborg kommuner af brugere og medarbejdere samt 2 fra almen praksis og fra regionsrådet 3 medlemmer, i alt ca. 15 personer. LL orienterer om behandling af pa!enter og har fokus på PPPP for Papir, Personale, Penge og Produkt samt på BBB for Brugere Beboere og Borgere. - Der var en opfordring!l et femte P for pa!enten. Det burde måske endda være det første P. Har selv oplevet: Haps, du skal opereres, og du får ny status som pa!ent, fra borger!l begreb og med ambulance!l Aarhus!l behandling. Fantas!sk behandling og godt for pårørende. Man skal følges helt hjem!l boligforening og eget hjem. Side 3 af 5 Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller , karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: eller jenserik@post3.tele.dk

4 Repræsentantskabsmøde i DANSKE ÆLDREDÅD den 11.maj Ved Jens Erik Madsen (JEM) Er der emner vi ønsker at tage op på mødet? Det kunne være i forhold!l handleplanen, der beskriver DANSKE ÆLDRERÅDS arbejde. Evt. andre emner som vi ønsker drø"et. Forslag skal være indsendt senest 30.marts, men indkaldelsen!l repræsentantskabsmødet skulle være kommet ud, når vi mødes den 13/4. Orientering om forslag!l vedtægtsændring: Regionsældrerådenes mulighed for at vælge en observatør!l DANSKE ÆLDRERÅDS bestyrelse. Mødet Repræsentantskabsmøde med 450 delegerede og gæster. Alle 19 fra midt er repræsenteret, stemmekort og fuldmagt Viborg er udsendt. Bestyrelsens skri"lige beretning og formandens mundtlige beretning. JEM e"erlyste gode ideer e"er Bestyrelsens mundtlige beretning og!l Bilag 7 Handleplanen, således skal disse fremsæ#es under disse punkter og ikke under Eventuelt. JEM gjorde opmærksom på, at den skri"lige beretning ikke er indeholdt i det materiale, der udleveres på Repræsentantskabsmødet. Der er udsendt øvrigt materiale og valgkort!l formænd (eller sekretærer). Årsrapport stort overskud kan udløse flere!mer!l sekretariatet. Vedtægtsændring vil give regionsældrerådene en observatørpost. Det blev vedtaget, at Regionsældreråd Midtjylland inds!ller Anker Andersen!l den post. Arbejdet i regionsældrerådet: Ved formand Anker Andersen (AA) Ak!vitetsniveau Hvor o"e skal vi mødes og hvilke emner bør vi arbejde med (Afstemmes emne- og!dsmæssigt med DANSKE ÆLDRERÅDS temadage og konferencer) Inspira!on, debat og gensidig orientering. Side 4 Hvad er de påtrængende emner hos jer? Budge#er egne og kommunens? Akut/aflastnings-området? Demens? Eller hvad der ellers rører sig. Hvordan med milliarden og klippekortet i 2016? Successer hos os! Vi kan lære af de gode ideer! Derfor deler vi dem med hinanden. Mødet: 5 forskellige regionsældreråd med forskellig opbygning. Regionsældreråd anerkendt i Der er mange regionale spørgsmål især sygehuse, lægehuse og transport. Regionsældreråd Midtjylland bør fremføre at ældre mia. øremærkes fremover, - således skal Danske Ældreråd gøre deres indflydelse gældende overfor poli!kerne i denne vig!ge sag. Side 4 af 5 Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller , karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: eller jenserik@post3.tele.dk

5 Side 5 Temaer må ikke kollidere med Dansk Ældreråd Emner, og hvad der rører sig: Pa!entre"gheder, synlighed i offentlig debat er blevet bedre. Svært at råbe pressen op. Inviter pressen. Årsberetninger. Toile$er i langdistance letbanetog. Gode høringssvar åbner døre, f.eks.!l Forenede Care Læserbreve både posi!ve og nega!ve giver synlighed. Pressen er posi!v med indlæg i Ringkøbing Skjern. Transport i Holstebro koster 4 kr. pr kørt kilometer med Flextaxa. Pressemeddelelser skal være væsentlige, kunne iden!ficeres, være aktuelle, gerne med konflikt eller sensa!on. Samsøposten tager det hele. Klippekort. Ensomhed. Hjemmeside for ensomme ældre. LUPO er Landsdækkende Undersøgelser af Pa!ent Oplevelser. Trafikforhold er fortsat et varmt emne!l et Stormøde samt Demens med Plejetestamenter og Inkon!nens og vandladning som sådan med bleproblema!kken. Genera!onsslogan: Nu har jeg trukket din barnevogn, så må du skubbe min kørestol. Danske Ældreråd og lokale Ældreråd skal gøre sin indflydelse gældende overfor poli!kerne. Teknologi i hverdagen i samarbejde med FOA, Danske Seniorer og LO Faglige i Holstebro. Temaer: Fokus på køleskabet, ensomhed, hjemmebesøg, digitalisering og hold dig i gang med 100 besøgende 4 steder i Ringkøbing Skjern. Horsens: Dansk Folkehjælp og Ældresagen fik stø$e med 2x kr. Undgå lukning af plejehjem før det nye er færdigt. Ikast-Brande: Psykiatri grupper, pensionis'oreninger, Ældresagen, pårørendepoli!k (demente) og møder med Socialudvalget. Inddragelse af tryghedskald er alvorligt. Samsø: Tema for ensomme og 18 midler!l deres nye blad. Aarhus: Ensomme ældre, åbne lokalcentre, forebygge selvmord, genera!onsbrobygning, ældre følger børn i skole, to møder årligt med det poli!ske udvalg i Sundhed og Omsorg, besjæling også af omgivelser samt holdning og adfærd, velfærdsteknologi, flo$e demensafsnit, Kulturby Aarhus 2017, visita!ons!d og leverings!d kortes. Afslu!ende bemærkninger: Ved Anker Andersen (AA) Regionsældrerådsmøde (alle 5 regioner) med Bent Hansen. PIU status og vente!der for udredning. Opfølgning på de nyeste Sundhedsa*aler. Opfølgning på forholdene overfor de prak!serende læger og de borger nære behandlinger. Besparelser i regionerne (2,2 % af 650 mio. over 2 år i Region Midt). Tak for i dag. Regionsældrerådet i Midtjylland er talerør for alle 60+ borgere i de 19 kommuner i Region Midtjylland Formand: Anker Andersen, Hedensted, telefon: eller , karenanker@jafnet.dk Næstformand: Jens Erik Madsen, Norddjurs, telefon: eller jenserik@post3.tele.dk

6 Bilag 2 Nyt socialtilsyn kræver for meget forberedelse KL SOCIAL15. APRIL 2015 Behandlingstilbud har taget det nye socialtilsyn til sig, men modellen kritiseres fortsat for at være en skabelon uden plads til forskellighed Den 1. januar 2014 trådte en ny tilsynsreform på det sociale område i kraft. Den nye tilsynsreform medførte en række ændringer. Der er blandt andet oprettet fem nye socialtilsyn, alle sociale tilbud skal ny-godkendes, og alle tilbud skal bedømmes på baggrund af en central fastsat kvalitetsmodel. KORA har undersøgt, hvordan behandlingstilbuddene på stofmisbrugsområdet oplever det nye socialtilsyn. Undersøgelsen viser, at behandlingstilbuddene overordnet set er tilfredse med det nye socialtilsyn. De oplever tilsynsbesøget som dialogbaseret, og de vurderer, at temaerne i kvalitetsmodellen generelt er relevante, dog med undtagelse af temaet om uddannelse og beskæftigelse. Nogle tilbud oplever dog, at kvalitetsmodellen i for høj grad er en skabelon, der ikke giver plads til tilbuddenes forskelligheder. Mere faglighed tak Lederne af tilbuddene finder, at der er meget forberedelse forbundet med et tilsynsbesøg, og nogle efterspørger, at de tilsynsførende har et større fagligt kendskab til området, samt at kvalitetsmodellen i højere grad tilpasses området. Resultaterne fra undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 125 behandlingstilbud, der har haft tilsynsbesøg, efter den nye tilsynsreform er trådt i kraft. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om oplevelsen af tilsynsbesøget og de tilsynsførende, om kvalitetsmodellen samt kvaliteter og mangler ved det nye socialtilsyn. Side 1 af 2

7 Derudover er der foretaget kvalitative interview med ledere på ni behandlingstilbud om deres oplevelse af det nye socialtilsyn. Undersøgelsen er blandt de første, der beskriver de oplevelser, de udøvende behandlingstilbud har haft med det nye socialtilsyn. På sigt vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre større undersøgelser af tilsynsreformen, hvor alle typer af sociale tilbud, der er underlagt tilsyn, inddrages, ligesom andre vigtige aktører på området, for eksempel de fem socialtilsyn og de tilsynsførende, bør inddrages. Læs hele undersøgelsen hos Kora. Side 2 af 2

8 Ældrerådet Vi bestemmer selv også ved livets afslutning Mange mennesker ved ikke, at de kan sige nej tak til livsforlængende behandling, hvis de gerne vil have lov til at dø. Nej tak er ikke det samme som aktiv dødshjælp. TEKST: KATE RUNGE, FORMAND FOR ÆLDRERÅDET I AARHUS KOMMUNE I kapellet på Århus Kommunehospital hang et billede, som skagensmaleren Anna Ancher havde malet af sin mor, som sov middagssøvn. Billedet udtrykte en fredfyldt, stille stemning, hvorfor jeg altid har forbundet det med døden, døden som en naturlig og stilfærdig afslutning på et langt liv, altså en værdig død. Sådan døde min mor for nogle år siden, stille, roligt og ventet. Billedet afspejler ikke altid virkeligheden. De fleste ældre er helt klar over, hvor det bærer hen, når livets afslutning nærmer sig. De fleste vil, når behandling ikke længere nytter eller ønskes, helst dø i deres hjem, i trygge og vante omgivelser. Alligevel dør de fleste på sygehus, fordi forværring i sygdommen ofte er ensbetydende med indlæggelse, så der kan gives behandling, uanset om behandlingen vil hjælpe eller ej. Vi bestemmer selv. Hvor mange ved, at lovgivningen giver os mulighed for at bestemme over vores eget liv? Et helt afsnit i sundhedsloven handler om patienters rettigheder, og her står: Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, og patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke. Det er altså patienten, og ikke lægen eller plejepersonalet, der bestemmer, om vi skal indlægges, behandles eller der ingenting skal ske. Patienter har i dagens Danmark selvbestemmelse, også når det handler om almindelig og ikke livsforlængende behandling. Er patienten ikke selv i stand til at tage stilling, er det nærmeste pårørende eller en udpeget værge, som bestemmer. Patienten kan også have skrevet et livstestamente. Tvangsbehandling må under ingen omstændigheder finde sted. I vejledning om information og samtykke om de varigt inhabile (hertil hører de demente) står: Det skal understreges, at hvis en patient i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der, uagtet samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel til at gennemføre behandlingen med tvang. Det ses ikke sjældent, at en beboer i plejebolig ikke vil spise, og så lægges der en sonde i maven. Den trækker beboeren ud, så lægges den ned igen, og igen trækkes den ud. Skal den lægges ned igen? Nej. Beboeren har i handling vist, at behandling ikke ønskes. Det er vigtigt, at også plejepersonale kender patienters rettigheder. Mange synes, at døende mennesker med svære smerter skal have lov til at få aktiv dødshjælp, ja, flere og flere synes, at vi i Danmark skal indføre aktiv dødshjælp - det har man gjort i andre lande, men disse lande har ikke en lovgivning som i Danmark. Om døende med mange smerter siger Sundhedsloven: En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Aktiv dødshjælp er unødvendig. Jeg har ovenfor beskrevet nogle af de bestemmelser, som gælder i Danmark. Spørgsmål og kommentarer til mit indlæg er velkomne. Jeg kan træffes på mailadresse: katerunge@ katerunge.dk eller på tlf Ældrerådet i Aarhus Kommune Tlf aeldreraadet@post.tele.dk 50 V I TA L N R. 2 M A J

9 Socialtilsyn Midt Lov om Socialtilsyn Informationsarrangement januar 2014

10 Primær lovgivning om socialt tilsyn Lov nr. 608 af 12. juni 2013 om socialt tilsyn (STL) Bekendtgørelse om socialt tilsyn nr af 19. december 2013 (referer til lov om socialt tilsyn og lov om socialt service)

11 Sekundær lovgivning, Tilbudsportal og magt Lov om social service (SL), senest lovbekendtgørelse nr af 5. september 2013 Bekendtgørelse nr af 19. december 2013 om Tilbudsportalen (refererer til lov om social service) Bekendtgørelse nr. 716 af 19. juni 2013 om magtanvendelse, voksne (refererer til lov om social service) Bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse, børn og unge (refererer til lov om social service)

12 Formål med socialt tilsyn? Lov om socialt tilsyn 1 Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet og uvildig og fagligt kompetentvaretagelse af opgaven med at godkende og føre tilsyn med tilbuddene.

13 Hvilke tilbud er omfattet af socialt tilsyn, jf. STL 4? Plejefamilier og kommunale plejefamilier (SL 66, stk. 1, nr. 1 og 2) Døgntilbud for børn og unge (private og offentlige, oprettet efter SL 66, stk. 1, nr. 5 og 6) Døgntilbud for voksne (private og offentlige døgntilbud, oprettet efter SL ) og desuden boliger, opført efter almenboligloven, som får væsentlig støtte efter SL 85. Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud (SL 101)

14 Hvilke opgaver har sociale tilsyn, jf. STL 5? Godkendelse: Socialtilsynet træffer, efter ansøgning, afgørelse om godkendelse som generelt egnet af sociale tilbud efter STL 4, på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet samlet set opfylder betingelser for godkendelse, jf. STL 6 og

15 Kommunal forsyning Kommunerne kan kun benytte et tilbud, som er generelt godkendt af socialtilsynene. Såfremt tilbuddet ikke er generelt godkendt og hermed ikke er opført på Tilbudsportalen, så kan kommunerne ikkeanvende tilbuddet. Indtil socialtilsynene har re-godkendt tilbuddene, så kan kommunerne anvende tilbuddene i henhold til tidligere godkendelse.

16 Undtagelse fra kravet om godkendelse, STL 4, stk. 3 Kommunerne kan benytte et akuttilbud i 3 uger og kan søge socialtilsynet om yderligere 3 uger herefter skal der altid foreligge godkendelse fra socialtilsynene. Dette gælder såvel plejefamilier som døgntilbud.

17 Bortfald af godkendelse, STL 5, stk. 4, 5 og 6 Stk. 4 Vilkår for godkendelse, som ikke opfyldes Stk. 5 Ophør af godkendelse Stk. 6 Tilbuddet har ikke været anvendt efter formålet i 2 år (for plejefamilier er det 3 år)

18 Kvalitetsmodel, STL 6 7 temaer Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer

19 Driftsorienteret tilsyn, STL 7 Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet. Socialtilsynet skal som led i det driftsorienterede både føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå dialog med tilbuddet, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.

20 Opgaver i forbindelse med tilsyn Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg (minimum 1 anmeldt besøg om året) Indhente oplysninger fra tilbud, herunder seneste årsrapport Indhente oplysninger om tilbuddet fra de kommuner, som har ansvaret for de enkelte borgeres ophold på tilbuddet. Indhente oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre, relevante personer.

21 Skærpet tilsyn, STL 8 Socialtilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forholdene i det enkelte tilbud tilsiger det. Afgørelsen træffes for 3 måneder ad gangen og oplyses på Tilbudsportalen. Som led i afgørelse om skærpet tilsyn udstedes påbud. Manglende overholdelse af påbud kan føre til inddragelse af godkendelse.

22 Bekymrende forhold og underretningspligt til kommuner, STL 11 Hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, så skal socialtilsynet underrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet, når disse borgere kan blive berørt.

23 Særligt om de sociale tilbud, STL kapitel 3 12 Oplysninger, som tilbud skal give af egen drift 13 Krav om vedtægt for private tilbud 14 Private tilbuds bestyrelser, hvem kan sidde der? 15 Særligt om tilbud, oprettet som fonde 16 Godkendelse af tilbuds budget 17 Aflæggelse af årsregnskab (private tilbud) 18 Krav om revision (private tilbud) 19 Klageadgang for tilbud og plejefamilier 20 Videregivelse af oplysninger fra tilbud til socialtilsyn kan ske uden borgers samtykke, når videregivelse er nødvendig for tilsyn.

24 Tilbudsportalen, STL 22 Socialtilsynet skal registrere oplysninger på Tilbudsportalen, hvis tilbuddene er omfattet af 4, stk. 1 (alle plejefamilier og tilbud, inkl. døgn og ambulante) Oplysningerne skal bl.a. angå: godkendelse af tilbud, tilbuddets aktuelle status (vilkår, påbud og skærpet tilsyn)og resultater af udført tilsyn.

25 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende pilotprojekter tydeliggøre den behandlingsansvarlige læge. Pilotprojekterne igangsættes som indsatser i forbindelse med Borgernes Sundhedsvæsen. Formålet med det fælles rammepapir Formålet med dette papir er at beskrive en behandlingsansvarlig læge i sygehusvæsenet. Papiret præsenterer Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Lægers fælles forståelse af et styrket lægeligt ansvar i forhold til at sikre bedre kontinuitet i patientforløbene, øge patienternes tryghed og øge den faglige kvalitet i behandlingen. Den fælles forståelse er en ramme for de initiativer, der allerede er i gang i regionerne, og for initiativer som vil blive afprøvet i en række pilotprojekter i regionerne. Formålet med pilotprojekterne er at tydeliggøre figuren i forhold til de mange benævnelser og forståelser, som pt. eksisterer på området. Ambitionen er, at den behandlingsansvarlige læge er så entydigt definereret, så den på sigt kan erstatte den kontaktpersonordning, som er fastlagt i Sundhedsloven. Pilotprojekterne skal bidrage til at kvalificere den generiske beskrivelse. Det er således afgørende, at hospitalsledelser og sundhedspersonalet inddrages i denne kvalificering, så det sikres, at den generiske beskrivelse tager højde for den kulturelle diversitet og de organisatoriske forskelle mellem hospitaler mv. Baggrunden Udrednings- og behandlingsforløb stiller store krav til sundhedsvæsenets organisering og faglige indsats i forhold til at sikre patienterne kvalitet, kontinuitet og tryghed gennem behandlingsforløbet: En udfordring ved specialisering er, at patienter ofte udredes og modtager behandling fra flere forskellige enheder, og ansvaret for patientens samlede behandlingsforløb ( den røde tråd ) kan fortone sig ikke blot for patienten men også for det sundhedsfaglige personale. 1

26 Jo flere overgange et patientforløb indeholder, jo større er risikoen for utilsigtede hændelser. Patienter oplever ofte frustrationer på grund af oplevelsen af utilstrækkelig koordination og overblik over deres behandlingsforløb. Mange læger oplever det demotiverende ikke at have bedre mulighed for at følge den enkelt patients forløb. Der er behov for at øge patienternes tryghed gennem større lægelig kontinuitet og koordination. Det skal være tydeligt for både patient, pårørende og sundhedspersonale, hvem der har ansvaret for den enkelte patient, og patienterne skal være trygge ved, at den lægefaglige vurdering bygger på de rette kompetencer på tværs af specialerne. Det skal ske ved, at alle patienter som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig læge tildelt i hvert speciale, når det giver mening. Ved komplicerede forløb, hvor den aktuelle behandling samtidigt involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges en tværgående patientansvarlig læge. Realiseringen af denne kulturændring forudsætter både et betydeligt engagement hos den enkelte læge og et betydeligt ledelsesmæssigt fokus. Begge figurer fokuserer på at forbedre den lægelige kontinuitet og tydeliggøre det lægelige ansvar for den enkelte patient vel vidende, at arbejdet med at skabe sammenhæng i patientforløb i praksis forudsætter et teamsamarbejde mellem repræsentanter fra forskellige fagprofessionelle grupper, herunder sygeplejersker, lægesekretærer mv. Formål med de to figurer Det overordnede formål med de to figurer er at øge patienters tryghed og kvaliteten i behandlingen. Konkret skal opnås: Større patienttilfredshed og en reduktion i antallet af negative patientrapporteringer i overgange både mellem sundhedspersoner inden for egen afdeling/speciale og på tværs af afdelinger og matrikler. En styrket inddragelse af patienter og pårørende ved at gøre dialogen med lægerne mere overskuelig. bedre sammenhæng og fremdrift i patientforløbene og dermed undgå unødvendig ventetid/spildtid. En øget arbejdsglæde hos lægerne ved at øge deres mulighed for at følge de enkelte patienters behandlingsforløb og ved at øge lægens mulighed for at udnytte sin viden og ekspertise bedre. En kulturændring der indebærer, at behandlingsforløb tilrettelægges i samarbejde mellem læge, patient og pårørende og med hensyn til patientens ønsker og samlede livssituation. 2

27 Den behandlingsansvarlige læge Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for patientens behandlingsforløb på afdelingen/i specialet (overblik og fremdrift) og udpeges som udgangspunkt på baggrund af den aktuelle aktionsdiagnose. Den behandlingsansvarlige læge har ansvaret for en plan, et overblik og en sammenhæng i indsatsen for patienten, og for at der er drivkraft i processen på afdelingen/i specialet. Alle patienter skal have tilknyttet en behandlingsansvarlig læge, med mindre patienten ikke finder det nødvendigt og derfor frabeder sig dette. Den behandlingsansvarlige læge er selv behandlende læge, men vil ikke altid være det i alle dele af behandlingsforløbet. At være behandlingsansvarlig læge betyder således ikke, at man skal være til rådighed døgnet rundt. Den aktuelt behandlende læge kan ændre patientens behandlingsplan baseret på nye kliniske oplysninger, men det er en grundlæggende forståelse, at de behandlende læger eller teamet som organisatorisk enhed ikke kan erstatte det lægefaglige overblik over og ansvar for behandlingen, som påhviler den behandlingsansvarlige læge. Ansvaret som behandlingsansvarlige læge kan overdrages til en anden speciallæge, når det vurderes relevant, fx når patienter flyttes fra akut modtagelsen til specialafdeling. Overdragelse skal ske ved en overlevering af relevant viden om patienten og forløbet, og det skal være klart for alle patient, pårørende og relevant personale hvilket ansvar der er overdraget, og dermed også hvem der skal kontaktes og hvordan, hvis der opstår problemer/spørgsmål i behandlingsforløbet. Oplysningerne skal dokumenteres i journalen. Den behandlingsansvarlige læge skal stå anført som kontaktperson ved udskrivelse/afslutning i forhold til patienten og den praktiserende læge. På den måde sikres, at den praktiserende læge ved, hvilken læge der skal kontaktes, hvis der er forhold vedrørende patientens behandlingsforløb, som ønskes drøftet. Den behandlingsansvarlige læge er som udgangspunkt speciallæge. Alle speciallæger skal kunne varetage opgaven. Læger i videreuddannelsesforløb skal oplæres i funktionen og kan i mindre komplicerede forløb få tildelt opgaven som behandlingsansvarlig læge via konkret delegation. Dette skal ske ud fra en individuel vurdering af lægens kompetenceniveau i forhold til det konkrete patientforløb. Den behandlingsansvarlige læge kan vælge at uddelegere opgaver vedrørende forløbskoordinering (logistik), behandling og pleje til andre faggrupper, fx sekretærer og sygeplejersker. Naturlige opgaver for den behandlingsansvarlige læge: 3

28 Tilrettelægge behandlingen sammen med patient, pårørende og det sundhedsfaglige personale på afdelingen. Sikre at der foreligger en behandlingsplan for patienten. Formidle kontakt mellem patienten og relevant(e) behandlende læge(r). Stille spørgsmål og handle, hvis der fx opstår bekymringer om kvalitet, eller hvis der ikke sker den ønskede fremdrift i udredningen/behandlingen. Foretage forventningsafstemning med patienten, herunder inddrage patienten og pårørendes viden og præferencer i beslutninger om forløbet for at sikre, at der træffes beslutninger, som passer til den enkelte patient. Indhente supplerende lægefaglig vurdering fra et andet behandlingsteam på eget eller andet hospital, hvis patienten er usikker på den lagte behandlingsplan. Tage ansvar for, at de faglige beslutninger træffes. Overdrage patientansvar efter stafetmetoden, hvor den overdragende læge skal sikre sig, at depechen er modtaget af den modtagende læge, og at præmisserne for overdragelsen er dokumenteret. Den tværgående patientansvarlige læge Når patientforløbet er eller forudses komplekst for personalet og/eller patienten, bliver en af de behandlingsansvarlige læger også tværgående patientansvarlig læge (typisk den behandlingsansvarlige læge inden for den afdeling/det speciale, hvor patienten pga. diagnosen hører til). Det gælder fx for patienter, hvis behandlingsforløb går på tværs af afdelinger/sygehuse, og det gælder i høj grad ved særligt komplicerede forløb, som fx patienter med flere parallelle aktionsdiagnoser (multitraumepatienter, multisyge, intensivpatienter), og/eller patienter, hvis forløb strækker sig over flere matrikler/regionsgrænser. Den tværgående patientansvarlige læge skal have det lægefaglige overblik på tværs af afdelinger/sygehuse og skal sikre de nødvendige fagkompetencer inddrages på tværs af specialer og faggrupper, herunder at de igangværende behandlingsforløb på tværs af specialer bliver koordineret. Ansvaret rækker på den måde ud over eget speciale, hvad angår logistik og koordinering af behandling. Væsentlige forudsætninger Hvis det skal lykkes at sikre bedre sammenhæng og kvalitet i behandlingen gennem øget lægelig kontinuitet, så forudsætter det, at lægen har: Det tværgående lægefaglige overblik og ansvar for patienten på afdelingen/på tværs af afdelinger. En tillidsbaseret relation med patienten. 4

29 Adgang til nødvendige data om patientens forløb for at understøtte arbejdet. Det er vigtigt at afklare, hvilke typer af data, der skal/kan være tilgængelige på tværs, fremadrettet/bagudrettet mv., herunder at lægen kan journalføre kontakt med patienten. Tilstrækkelig viden om det samlede forløb til at kunne indgå i en dialog med patient og pårørende om de overordnede forhold, så patienten oplever tryghed i overgangen mellem specialer/afdelinger/sygehuse. Afgrænsning ift. behandleransvar Indførelsen af behandlingsansvarlig læge og tværgående patientansvarlige ændrer ikke på eksisterende lægeansvarsforhold. Enhver læge, der deltager i behandlingen har således et ansvar i forhold til autorisationsloven. Fremadrettede initiativer og projekter Indførelsen af den behandlingsansvarlige læge og den tværgående patientansvarlige læge er et udviklingsprojekt, hvor den præcise udformning og indsamling af erfaringer må ske i samarbejde med relevante aktører. Der findes således ikke en færdig løsning for, hvordan dette skal indføres og tilrettelægges på de enkelte afdelinger og sygehuse. Der er dog erfaringer at hente på danske hospitaler. I første omgang ønsker regionerne i samarbejde med Overlægeforeningen, Yngre Læger, Kræftens Bekæmpelse og Danske Patienter at afprøve de nye organiserings- og arbejdsformer på udvalgte sygehuse og afdelinger med udgangspunkt i ovennævnte rammebeskrivelse. Den præcise udformning af projekterne vil ske lokalt. Det kan fx dreje sig om tilpasning af organisatoriske forhold, herunder blandt andet tilpasning af arbejdstilrettelæggelse og vagtplaner, så det bliver muligt at tilgodese kontinuitet i relationen mellem patient og læge bedst muligt. Afprøvningen af de nye organiserings- og arbejdsformer kan omfatte pilotafprøvning af nogle af de mere overordnede modeller, som regionerne er langt i udviklingen af, og som ligger inden for rammerne af ovenstående beskrivelse af behandlingsansvarlig læge. Det vil være naturligt at afprøve initiativer på områder, som berører store patientgrupper. Det vil derudover være hensigtsmæssigt at afprøve initiativer, som fx håndterer meget komplekse forløb og forløb der går på tværs af regions- og kommunegrænser. Det kan fx dreje sig om forløb med mange forskellige afdelingskontakter på tværs af matrikler, og hvor det er vanskeligt at udrede patientens primærdiagnose. Det kunne her være relevant at afprøve en model, hvor patientansvaret for disse relativt få tilfælde fx placeres i en passende regional enhed hos en overordnet læge. 5

30 Det vil derudover være oplagt, hvis mindst ét af de pilotprojekter der igangsættes vil omhandle forløb, der går på tværs af regions- og kommunegrænser vel vidende, at den regionale ledelseskompetence i realiteten slutter ved regionsgrænsen for at indhente erfaringer med såvel det intra-organisatoriske som det inter-organisatoriske perspektiv, herunder koblingen til den praktiserende læge. Ved evalueringen er det vigtigt at fokusere på forskellige perspektiver (patient, organisation, teknologi og økonomi), fx ved at anvende mini-mtv, forbedringsmetode eller lignende metoder. Undersøgelse af hidtidige forsøg Det foreslås derudover at undersøge nogle af de forsøg med behandlingsansvarlig læge, som allerede er gjort i regionerne. Her kan fokus med fordel være på: Hvad ville de løse (hvad var problemet)? Har de løst problemet (hvilke resultater har de nået)? Hvordan ved de, om de har løst problemet (hvilke effektmål har de målt på)? Projektperiode Initiativerne igangsættes som indsatser i forbindelse med Borgernes Sundhedsvæsen. Pilotprojekterne igangsættes i løbet af 2015, en første status gives i løbet af 2016, hvorefter alle initiativers evalueringer samles i Det forventes at kunne implementere en entydig definition af behandlingsansvar senest medio