Arne Kverneland 1

Transkript

1 Arne Kverneland 1

2 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2003

3 To senarier i Danmark Effektiv understøttelse af patientbehandling ? Optimistisk: Fælles begrebsmodel Høj struktureringsgrad Genbrug af information Pessimistisk: Egne begrebsmodeller Lav struktureringsgrad Dobbeltregistrering Arne Kverneland 3

4 Vigtige strategier 1995: IT-politisk handlingsplan MedCom 1996: Handlingsplan for elektronisk patientjournal (HEP) Deentrale initiativer, entral tilskud 1999: National IT-strategi for sygehus( ) Elektronisk patientjournal Kommunikation af patientrelaterede data Teknisk og organisatorisk udfordring 2003: National IT-strategi for sundhedsvæsenet Arne Kverneland 4

5 Hvordan kan strategien gennemføres Mange initiativer Mange aktører Udarbejdet i tæt samarbejde Opfølgningsgruppe Arne Kverneland 5

6 Mange ansvarlige Indenrigs- og sundhedsministeriet Amter og H:S Amtsrådsforeningen Kommunerne/KL Sundhedsstyrelsen Arne Kverneland 6

7 Mange aktører Sundhedsportalen Center for Sundhedstelematik Leverandører/Leverandørforening Sygehusejere Faglige selskaber Faglige organisationer IT- og Telestyrelsen Lægemiddelstyrelsen Arne Kverneland 7

8 Roskilde Amts Sygehus Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Herlev Centralsygehuset Esbjerg Varde Sygehus Viborg Arne Kverneland 8

9 Roskilde Amts Sygehus Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Herlev Centralsygehuset Esbjerg Varde Sygehus Viborg Arne Kverneland 9

10 Hvad er meningen med IT-strategien Forsøge at beskrive og skabe enighed om det langsigtede mål Forsøge at fokusere på det kortsigtede og det langsigtede samtidigt Beskrive nødvendige initiativer og fordele opgaverne Arne Kverneland 10

11 Arne Kverneland 11

12 Hvor meget kan strategien beskrive? Arne Kverneland 12

13 ET ISBJERG EN METAFOR FOR EN STRATEGI Det synlige, åbenbare over vand Det bærende og usynlige under vand Hvor meget af det essentielle af en ITstrategi er under vand? 60 %? 80 %? Er det kun strategien beskriver? Arne Kverneland 13

14 Strategisk planlegging.50 års erfaring Arne Kverneland 14

15 Hvornår begynder en strategi at virke? Arne Kverneland 15

16 Hvornår begynder en formaliseret ITstrategi at få effekt? (erfaringer fra USA) PLANLÆGNING METODER EFFEKTMÅL År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Manglende erfaring Utilstrækkelig strategiplan Overblik over kompleksiteten Bottom-up, eksperter Top-down, Ledelsen er med Bottom-up Top-down, prototyping Forståelse hos ledelsen Enighed om prioriteringer strategien tager form Fase 3 er ofte kaotisk med erfaringsopsamling, mislykkede projekterer. Valg af strukturert metode indleder fase 4. Utålmodighed mht nytteværdi Modenhed Indside-out brugere i førersedet Aept af forskellige metoder. Finde og udnytte muligheder IT strategi og virksomstrategi er integreret Arne Kverneland 16

17 Mere eller mindre fælles journal interventionsresultat sygepljournal lægenotat sygeplejenotat sundhedstilstand operationelt sundhedsmål Hver sin information "hvis jeg må se din, må du se min" sundhedsaktivitet Fælles information Arne Kverneland 17

18 Omstrukturering af klinisk information operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat Information Struture Converter sundhedstilstand Datakøbing Sygehus navn: CPRnr: kir. afd. Kontinuation 2 Journal Operation Indlæggelsesdato: Udskrivelsesdato: Kliniker Bopæl: Arne Kverneland 18

19 Struktureret dokumentation med en tværfaglig klinisk proesmodel En generel proes som er klinisk meningsfuld som er forståelig på tværs af fag og sektorer Notater fra én faggruppe Notater fra en anden faggruppe Klinisk dokumentation i dag Notater fra en tredje faggruppe Tværfaglig dokumentation om diagnostik Tværfaglig dokumentation om planlægning Tværfaglig dokumentation om evaluering Klinisk dokumentation i morgen Tværfaglig dokumentation om udførelse Arne Kverneland 19

20 Diagnoser skaber tværfaglighed i G-EPJ Term: "Diagnose"? "Problem"? Def: En manifest eller potentiel sundhedsrelateret tilstand udtrykt på grundlag af en faglig vurdering Behøver ikke stå i ICD10 operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat sundhedstilstand Arne Kverneland 20

21 Arne Kverneland 21

22 Hvilke niveauer arbejder vi på. Begrebsniveau definitioner fra sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets nationale begrebsråd Klassifikationer, SNOMED CT? Logiske niveau model udarbejdet i UML F-LPR/G-EPJ, Viborg og Amager (2003) GEPKA i samarbejde med 7 amter (2004) Fysiske niveau meddelelser i XML F-LPR/G-EPJ indberetninger Viborg og Amager (2003) LEVMED i samarbejde med 7 leverandører (2003) Arne Kverneland 22

23 Arne Kverneland 23

24 Hvilke niveauer arbejder vi på. Begrebsniveau definitioner fra sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenets nationale begrebsråd Klassifikationer, SNOMED CT? Logiske niveau model udarbejdet i UML F-LPR/G-EPJ, Viborg og Amager (2003) GEPKA i samarbejde med 7 amter (2004) Fysiske niveau meddelelser i XML F-LPR/G-EPJ indberetninger Viborg og Amager (2003) LEVMED i samarbejde med 7 leverandører (2003) Arne Kverneland 24

25 Hvordan realiserer vi strategien Fortsat tæt forpligtende samarbejde Pilotprojekter til udvidelse af erfaringsgrundlaget Realistisk tidshorisont Økonomi Nødvendig justering gennemføres Arne Kverneland 25

26 Arne Kverneland 26

27 Arne Kverneland 27

28 Vigtige relationer vurdering sammenligning operationelt sundhedsmål sundhedsaktivitet interventionsresultat planlægning sundhedstilstand udførelse Arne Kverneland 28