626 MASSAKRER MYRDET BLEV. GUATEMALA: LATINAMERIKAS GLEMTE FOLKEMORD s.18 / BEGÅET AF HÆR OG POLITI DRABENE BLEV 93 PROCENT AF 83 PROCENT

Transkript

1 MIT U-LAND VILD MED MYANMAR Mogens Lykketoft har fået det tidligere og benhårde diktatur i Burma under huden s. 14 / SUNDHED FØDENDE UNDER KNIVEN Kejsersnit er blevet populært i Sri Lanka og andre u-lande, men er ikke ufarligt s. 24 / IVÆRKSÆTTER AFRIKAS STORFAMILIER ER I OPLØSNING Hvem skal tage sig af Afrikas stigende antal ældre? Visionær sosu-hjælper i Ghana laver hjemmehjælp og plejehjem efter dansk model og markedet er der s. 8 / DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR JUN/JULI 40. ÅRGANG GUATEMALA: LATINAMERIKAS GLEMTE FOLKEMORD s.18 / 626 MASSAKRER 30 PROCENT AF DE MYRDEDE VAR BØRN 93 PROCENT AF DRABENE BLEV BEGÅET AF HÆR OG POLITI BLEV MYRDET 83 PROCENT AF DE MYRDEDE VAR INDIANERE Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.

2 ABONNEMENT Udvikling er gratis og udkommer seks gange om året. Bestilling af abonnement og ændring af adresse: Bestilling af tidligere numre: Abonnementsservice: tlf Næste nummer udkommer 23. august 2013 REDAKTION Redaktør: Stefan Katić (SK) tlf Journalist: Ulrikke Moustgaard (ULM) tlf Events og markedsføring: Sara Leth tlf Ansvarshavende ifølge medieansvars loven: Jesper Fersløv Andersen, kontorchef, Udenrigsministeriets Presseenhed Grunddesign: Esben Niklasson. Layout: India Tryk: Arco Grafisk. Papir: 115 gram MultiArt Matt DETTE NUMMER NR JUNI/JULI 40. ÅRGANG Udgivelsesdato: 14. juni 2013 Redaktionen afsluttet 24. maj 2013 Trykoplag: ISBN (tryk) ISBN (elektronisk) ISSN Forside: Rune Johansen/Polfoto & Collins Woode Fotos s. 3: Colourbox & Robin Utrecht/Corbis/Polfoto & Gabrielle Galimberti & Lone Højsgaard & CKU. Overalt har vælgerne givet mig besked på at vende til bage til parlamentet og kæmpe imod lovforslaget frem for at spilde deres tid på rige Kampala-karrierekvinders ubrugelige og farlige bazungu (hvide, red.) ideer. Wafula Oguttu, medlem af Ugandas parlament, i avisen The Observer om et forslag til en ny ægteskabslov, der giver kvinder flere rettigheder og gør voldtægt i ægteskabet strafbart. De bidrager til dette nummer ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice, Niels Hass nh@rosendahls.dk, tlf UDGIVER Danida, Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Danida er betegnelsen for Danmarks statslige udviklingssamarbejde, som er et aktivitetsområde under Udenrigsministeriet. Brian Esbensen, Damaskus/København Lone Højsgaard, Abokobi Johanne Mygind, Colombo Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter. Medlem af Som Mellemøst-redaktør for magasinet RÆSON har Brian Esbensen været i Syrien flere gange, siden konflikten i landet begyndte i Da en række syriske kunstnere gæstede Danmark dette forår, mødte han den syriske forfatter Robin Yassin-Kassab til en snak om, hvordan kunst og kreativitet spiller en helt vital rolle i oprøret i Syrien. (s. 56) For flere år siden boede freelancejournalist Lone Højsgaard i Ghana og da hun også har erfaring med at arbejde i den danske ældrepleje, gjorde iværksætteren Collins Woodes historie indtryk på hende. Hun fulgte med den ghanesiske sosu-hjælper Woode fra Aarhus på en rejse til landet, hvor han vil etablere hjemmehjælp og plejehjem. (s. 8) Mens hun var gravid, bloggede journalisten og antropologen om sin egen graviditet og fødsel for den danske Jordemoderforening og opdagede, at feltet er præget af store faglige kampe for eksempel om den stigende kejsersnitsfrekvens. Læs hendes reportage fra Sri Lanka, hvor over en trejdedel af de fødende får kejsersnit. (s. 24)

3 Indhold DANMARKS GLOBALE MAGASIN NR JUN/JULI 40. ÅRGANG Muslimske menneskerettigheder skifter spor s.30 / Brasilien viser klimavejen s.50 / UDVIKLING Ministerballade i svensk u-landsbistand s.6 / Kejsersnit sker lidt for tit i u-landene s.24 / På Nauru er næsten alle for tykke s.33 / Tema: Jordtyveri er blevet stort i Afrika s.38 / Bangladesh er bedre klædt på til katastrofer s.60 / ERHVERV Iværksætter kæmper for Ghanas gamle s.8 / Oliereformer skaber strid i Mexico s.13 / Tanzania snupper masaijord til turisme s.13 / Kinas tigerøkonomi er begyndt at lunte s.13 / Bæredygtigt porcelæn inspirerer i Vietnam s.34 / s.38 / TEMA: RETTEN TIL JORD Flere og flere fattige bønder uden papir på deres jord bliver udsat for land grabbing fra stater og virksomheder. POLITIK Massegrave og retsoprør i Guatemala s.18/ Døtre arver diktaturer i Centralasien s.23 / Pas på med militære magtmidler i DR Congo s.23 / Analyse: Muslimske menneskerettigheder s.30 / Foreign Affairs: Brasilien og klima-diplomatiet s.50 / KULTUR Værker fra verden: Uskyldens sorte børn s.4 / Østafrika udfordrer på Twitter s.17 / Dansk slavefort i Ghana bliver til museum s.28 / Syrien: Kunst er revolutionens stærke våben s.56 / Anmeldelse: Afrikansk præsident for en dag s.59 / s.42 / VERDENS BEDSTE LEGETØJ Fotograf har rejst verden rundt for at fotografere seksåriges yndlingslegetøj og udforske kulturelle forskelle. Syriens kunst mod Assad-regime s.56 / FASTE SIDER Kulturen Kort: Ny verdensorden i Venedig s.48 / Asiatisk Plads: Nyt om dansk bistand s.65 / Indvikling: Han, hun og præsidenten s.66 / Fremblik: Det sker til sommer s.67 / s.8 / ALLE ÆLDRE SKAL HAVE ET GODT LIV Nye familiemønstre og gammel overtro truer Ghanas ældre; men nu får de ældrepleje efter dansk model.

4 VÆRKER FRA VERDEN KUNSTNERE FRA NÆR OG FJERN UDSTILLER I UDVIKLING. DE USKYLDIGE 4/

5 5/ RUUD VAN EMPEL (f. 1958) er hollandsk visuel kunstner med en baggrund i design og scenografi. Hans serie World byder på photoshopmanipulerede billeder af hovedsagligt sorte børn i eksotiske naturomgivelser og iklædt pænt europæisk middelklassetøj fra 1950 erne og 60 erne. Billederne ser virkelighedstro ud, men viser samtidig en næsten paradisisk verden, som ikke eksisterer. En virkelighed, der er befolket af uskyldige, rene børn. Uskylden er et gennemgående tema i Empels billeder. Det sorte barn bruges ofte som billede på sult, fattigdom eller sygdom i vestlige medier. Derfor ville Empel lave billeder, hvor sorte børn var symboler på skønhed, idyl og uskyld. Ruud van Empel har netop udstillet serien på Fotografiska Museet i Stockholm, der venligst har udlånt de to værker til Udvikling.

6 AGENDA UDVIKLING Kina giver mest til sundhed 6/ FOTO: LIU YINAN/CORBIS/POLFOTO Kina er ikke kun optaget af jagt på naturressourcer. Den kinesiske regering giver betydeligt mere udviklingsbistand til især sundhed, kultur og infrastruktur i Afrika end hidtil antaget. Det fremgår af en opgørelse, som er udarbejdet af forskere ved AidData på College of William and Mary i Virginia i USA. I fravær af officielle tal har forskerne sammenstykket et billede af den kinesiske bistand siden 2000 på basis af medieomtale. Opgørelsen viser også, at Kina har doneret langt mere end hidtil antaget, nemlig hvad der svarer til 75 milliarder dollars (426 milliarder kroner) til bistandsprojekter i Afrika det seneste tiår. Pengene er fordelt på næsten projekter i 50 lande på det afrikanske kontinent. Forskningen viser samtidig, at Kina er ved at indhente USA med hensyn til udviklingsbistand i Afrika. Den amerikanske regering donerede 90 milliarder dollars (512 milliarder kroner) i samme tiår. /RH Uro i ministerium bremser svensk bistand Der er opstået en dyb tillidskløft mellem den svenske bistandsminister og hendes embedsmænd i ministeriet. Foreløbig er bistanden til seks lande stillet i bero som følge af krisen. AF REGNER HANSEN Den svenske minister for udviklingsbistand beskyldes for at udsende så forvirrende signaler som leder, at embedsmændene i ministeriet er i tvivl om, hvad hun i virkeligheden ønsker. Gunilla Carlsson (foto) fra det konservativt-liberale Moderaterna har været bistandsminister siden 2006, men hun har tilsyneladende i stigende grad mistet grebet om ledelsen, og der er opstået en dyb tillidskløft i forhold til medarbejderne. Embedsmænd i det svenske udenrigsministeriums bistandsfaglige afdeling, Sida, klager over, at ministeren undlader at sætte mål. At hun samtidig gerne går ned i detailstyring og er meget formalistisk med sine krav. Sidamedarbejderne siger også, at de bliver mistænkeliggjort. Deres beslutninger bliver omstødt af Gunilla Carlssons egen stab. Ministeren vil åbenbart noget andet end embedsmændene, men har altså ikke fremlagt sine visioner. Nu bliver også den svenske bistand ramt af uroen. Konflikten mellem den politiske ledelse og embedsmændene i ministeriet medfører, at Sverige ikke har kunnet indlede planlagte bistandsprojekter i seks lande, nemlig Myanmar (Burma), Somalia, Sydsudan, Sudan, Tanzania og Zambia. HANDLINGSLAMMET Georg Andrén, chef for Sidas afdeling for programsamarbejde, forklarer, at ledelses-usikkerhed vanskeliggør afdelingens mulighed for at handle. Det havde været enklere for os at træffe beslutninger, hvis der havde været en tydeligt formuleret bistandspolitik. Men vi har forsøgt at prøve os frem og havner straks i en situation, hvor vi ikke rigtig ved, hvad regeringen vil, siger Andrén til Sidas eget magasin, OmVärlden. Gunilla Carlsson søgte sidste sommer professionel hjælp til ledelsesansvaret. Hun hyrede konsulentfirmaet Rambøll til at lave en undersøgelse af Sidas organisation. Ministeren siger, at undersøgelsen var pengene værd, men embedsmændene spejder stadig efter konkrete forbedringer i hendes ledelsesstil.

7 Kortspil hjælper Rwanda Poker og udviklingsprojekter kan nok virke som et lidt umage par. Men ikke for de danske pokerspillere, som har sikret det økonomiske fundament for en ung dansk ngo, Educat, i Rwanda. Educat uddanner iværksættere i hovedstaden Kigali og har fået næsten en million kroner fra det danske pokermiljø siden Penge som har skæppet godt i en til tider halvtom kasse hos organisationen med blot fem år på bagen. De har været fuldstændig afgørende for os og har virkelig finansieret mange af vores akti- Rekordmange fordrevne Verden står over for en humanitær udfordring de kommende to til tre årtier, der er uden fortilfælde i nyere tid. Og hvad værre er: Det internationale samfund er dårligt rustet til at håndtere problemerne. Advarslen kommer fra FN's flygtningehøjkommissær, António Guterres. Flygtningechefen mener, at magtrelationerne i verden er blevet mudrede, og det gør det vanskeligt at nå til frem til enighed om at handle. Den internationale magtesløshed understreges af FN's Sikkerhedsråds manglende intervention i krigen i Syrien (foto), mener Guterres. Han har været flygtningechef under viteter. Jeg aner ikke, hvad vi skulle have gjort uden pengene fra de danske pokerspillere, siger Educats CEO, Andreas Nørlem. Pengene er samlet ind via tre Poker for Rwanda-kampagner. Her er det danske pokermiljø gået sammen og har doneret dele af deres overskud til Educat. Senest blev der i 2012 samlet mere end kroner ind. /Rasmus Løppenthin flygtningekriserne i Afghanistan og Irak, og han kalder den syriske konflikt den værste humanitære krise siden afslutningen af Den Kolde Krig for over 20 år siden. Der er over registrerede syriske flygtninge i Syriens nabolande. Hertil kommer op mod 1,5 millioner internt fordrevne i Syrien. På verdensplan sætter antallet af internt fordrevne på grund af væbnet konflikt rekord med næsten 29 millioner. António Guterres mener i et bredere perspektiv, at verden ikke er klar med kollektive svar på fremvoksende globale udfordringer såsom klimaændringer, befolkningstilvækst, urbanisering og fødevaresikkerhed. /RH Peru: Fattig på grund af geografien Hidtil har fattigdommen i den højtliggende Andes-region i Peru været forklaret med racisme, fordi hovedparten af den lokale befolkning er indianere. Eller med urimelig konkurrence fra importerede fødevarer, der gjorde det svært for disse bønder at sælge deres varer. Men Richard Webb, tidligere peruansk centralbankdirektør, fastslår i en ny forskningsundersøgelse ved San Martín de Porres Universitetet i Lima, at den primære årsag snarere er geografisk isolation. Fordi der manglede veje, andre transportforbindelser, tæt telefondækning og internet var de indianske højlandsbønder i vidt omfang afskåret fra markederne og fra ny teknologi. Dette er der ændret på gennem en satsning på infrastruktur uden for byerne også, og det afspejler sig i en relativt større indtægtsfremgang for landbo- ere. /RH FOTOS: COLOURBOX (ØV.) & PETER HOVE OLESEN/POLFOTO (MIDT) & COLOURBOX (NED.) 7/

8 Iværksættere DET SKAL VÆRE GODT AT BLIVE GAMMEL Nye kernefamilier og gammel overtro gør livet farligt for ældre i Ghana men en visionær sosu-hjælper er nu ved at lave plejehjem og hjemmehjælp i landet efter dansk model. AF LONE HØJSGAARD, ABOKOBI 8/ FOTO: STEFANO TORRIONE/CORBIS/POLFOTO

9 En stribe af brunt skum har lagt sig på den gamle dames overlæbe, da hun sætter kruset med maltsodavand fra sig på bordet. Deborah ligner ikke en heks. Men fordi hun er gammel og dement, vil der være dem i den lille by Abokobi i det sydlige Ghana, som mistænker hende for at være skyld i ulykker. Da vi var børn, fik vi at vide, at ældre mennesker kunne være hekse, og at de kunne slå dig ihjel. Når der var en bilulykke, sagde de, at det var den gamle kvinde derhenne, som var skyld i ulykken. Hvis en ung kvinde ikke kunne få børn, var det den ældre, der var årsagen. Så vi voksede op i den overbevisning, at ældre mennesker kan være farlige, siger Collins Woode og betragter den lille kvinde foran sig. Manden med hanekam hælder op fra flasken og rækker Deborah kruset for at få hende til at tage endnu en tår. Collins Woode er grunden til, at hun sidder her. For otte år siden rejste han fra Aarhus til Abokobi med visionen om at åbne landets første plejehjem. Indtil videre har drømmen materialiseret sig i et dagtilbud for ældre ghanesere efter dansk model med frivillige hjemmehjælpere, der tager sig af de ældre. De 32 hjemmehjælpere cykler også rundt i Abokobi og omegn og hjælper ældre med alt fra madlavning til sårpleje. Tilbuddet er så populært, at folk på gode dage står i kø for at komme ind på dagcentret med det klingende danske navn Trøjborg Center og ældre står på ventelisten til hjemmehjælp. Det er der to gode grunde til. For det første er den ghanesiske storfamilie-tradition, hvor alle bor 9/ >

10 > 10/ FOTOS: LONE HØJSGAARD under samme tag, ved at forsvinde. I jagten på arbejde er flere familier flyttet til byerne og har efterladt deres ældre i landsbyerne, hvor naboer eller slægtninge må tage over mod et månedligt beløb, der dækker udgifter til mad og forplejning af de ældre. For mange er kernefamilien derudover blevet en eftertragtet familiemodel, og bedrestillede middelklassefamilier ser sig om efter løsninger, der kan sikre dem mere frihed i hverdagen fra deres forpligtelser til at pleje deres forældre. For det andet er der menneskesynet, som Trøjborg Center møder de ældre med. DEMENS ER IKKE HEKSERI Det hele startede, da Collins Woode, der selv er ghaneser, forelskede sig i en dansk kvinde i Ghana og i 1998 flyttede til Aarhus for at bo sammen med hende. På et tidspunkt blev han indlagt på hospitalet med maveproblemer, og her så han en sygeplejerske omfavne en ældre dame. Oplevelsen gjorde et stærkt indtryk på ham. Hvordan tør danskerne være så tæt på deres ældre, når vi i Ghana holder os på lang afstand af vores? tænkte han. Spørgsmålet fik ham til at søge ind på uddannelsen som social- og sundhedshjælper, og da han begyndte i praktik, gik det op for ham, at det, man opfattede som tegn på hekseri i Ghana, blev kaldt for demens i Danmark. Jeg var så overrasket, siger han og spærrer øjnene op. Igennem hele sin barndom havde han set ældre, især kvinder, som udviste denne hekselignende adfærd, blive beskyldt for at stå bag ulykker i landsbyen og risikere korporlig afstraffelse og udstødelse. Uvidenhed om aldersrelaterede sygdomme koblet med den traditionelle tro på ånder og trolddomskraft hersker stadig blandt langt størstedelen af befolkningen i Ghana. Trøjborg Centret i Abokobi har eksempelvis til huse i en bygning, der tidligere var en hekseanstalt. Her internerede man mistænkelige ældre. Hekseinternater findes stadig rundt omkring i Ghana, især i den nordlige del af landet, og bliver ofte drevet af præster, som mod familiens betaling giver de ældre ghanesere mad og med deres bønner bekæmper den trolddom, som ifølge den traditionelle tro plager de ældre. Den nye forklaring på de ældres opførsel, demens, blev et vendepunkt for Woode. Det var lige dér, at jeg besluttede mig for, at når jeg blev færdig med min uddannelse, så ville jeg tage tilbage til Ghana og hjælpe de her mennesker, siger han og klasker en flad hånd i bordpladen. Sammen med vennen Larry Richard Tetteh, der er revisor, oprettede han foreningen Akrowa Aged Life Foundation (AALF), som står bag aktivitetscentret og hjemmehjælpen i Abokobi og omegn. Foreningens mål er at etablere et brugerbetalt plejehjem i hver af Ghanas ti regioner, som skal skabe fast arbejde til lokalbefolkningen og bedre vilkår for de ældre. Plejehjemmene skal have plads til alle både til de udstødte, som er anklaget for ANDEL AF ÆLDRE I AFRIKAS BEFOLKNING % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Mænd Kvinder Total ,3 3,5 Kilde: UN DESA (2011); AfDB, Social and Economic Statistics Databases (2011). 3, ,5 5,3 6,6 hekseri, og måske ikke har nogen, der kan betale for dem, og til de ældre fra middelklassen og velhavende familier, hvis børn ikke har tid, mulighed eller lyst til at tage sig af dem, men råd til at betale for professionel hjælp. AFRIKA BLIVER ÆLDRE Ser man tallene for befolkningens sammensætning, tegner der sig et klart potentielt marked for AALF s plejehjem. I dag udgør ældre på 65 år og derover fem procent af befolkningen i Ghana, hvilket er et af de højeste i Afrika, og andelen er støt stigende i samtlige ti regioner i Ghana især blandt kvinder, hvis levealder stiger. Ånder og forbandelser er en del af virkeligheden her, se bare blinde Owuso, som jeg besøger. Det var hans kone, som sørgede for, at der blev kastet en forbandelse over ham, som gjorde ham blind. Sådan er det her. Naa, frivillig hjemmehjælper på Trøjborg Center, Abokobi Ældre over hele verden lever længere, og de fleste verdensdele skal derfor forberede sig på ældreboom og markante demografiske ændringer. Men Afrika ligger ifølge Verdensbanken i front i statistikkerne: Mens andelen af ældre på globalt plan forventes at stige fra 10 procent i 1998 til 15 procent i 2025, vil den blive firedoblet i Afrika i løbet af 50 år. Den Afrikanske Udviklingsbank regner ligeledes med en stigning i antallet af ældre (se graf), omend den er mindre end Verdensbankens tal. I erkendelse af at det ghanesiske samfund står over for en betragtelig udfordring med den voksende andel af ældre, samtidig med at den traditionelle familiestruktur er i gradvis opløsning, lancerede den ghanesiske regering derfor i 2011 landets første ældrepolitik Ageing with Security and Dignity. I politikken fremhæver regeringen en række kritiske forhold for ældre, som må afhjælpes. Heriblandt at mange ældre lever i landområder isoleret fra familien, uden transport-

11 muligheder eller økonomisk støtte. At mange ældre, især kvinder, lider under fattigdom, ensomhed og omsorgssvigt. Og at mange ældre, særlig enker, anklages for hekseri med udstødelse, økonomisk diskrimination og undertiden fysisk vold til følge. I Ghana har alderdom per definition været forbundet med fattigdom. Indtil for ganske nylig var det kun de 15 procent af den ghanesiske arbejdsstyrke, som modtog pension, nemlig dem som havde job inden for staten. I 2008 indførte regeringen imidlertid en ny pensionsordning, som dækker den del af befolkningen, som har arbejdet i den såkaldte uformelle sektor med eksempelvis landbrug og handel. Nogle år forinden, i 2004, blev der også indført en offentlig sygesikring, som giver indbyggere mulighed for at få dækket en lang række udgifter til medicin og behandlinger. De nye tiltag er skridt på vejen, men har endnu ikke vundet endeligt indpas blandt den ghanesiske befolkning, angiveligt på grund af bureaukratiske såvel som praktiske udfordringer for befolkningen med at melde sig til ordningerne. 11/ DANSKE DONORER HJÆLPER På en åben plads midt i Abokobi er en container fra Odder Sygehus ved at blive tømt. Pakninger med bleer, nitrilhandsker og gamle danske sygehusuniformer kommer til syne fra sprækker i det brune pap. Det er overskydende udstyr og sygeplejeartikler COLLINS WOODE (I DØREN) BLEV FØRST BEKENDT MED SYGDOMMEN DEMENS, DA HAN LÆSTE TIL SOSU-HJÆLPER I AARHUS. fra det nedlagte hospital syd for Aarhus, som nu er på vej til de ældre i Abokobi. Ved projektets begyndelse tog Woode et banklån på kroner i Danmark for at etablere foreningen og finansiere hjemmeplejens opstart og drift. Men projektet har igennem årene også modtaget donationer fra danske foreninger og virksomheder. På bagskærmene af hjemmehjælpernes cykler står der FOA med rød skrift, og det er også fagforeningen Fag og Arbejde (FOA), som betaler for renovationen af Trøjborg Centret, ligesom Falck har doneret brugte ambulancer, Mölnlycke har doneret bleer, og Ulandssekretariatet under fagbevægelsens hovedorganisation LO har givet økonomisk støtte. Centret modtager også faglig støtte fra Aarhus Social- og Sundhedsskole, der siden 2006 hver måned har sendt to-tre danske social- og sundhedsas- DEMENTE DEBORAH BOR FAST PÅ TRØJBORG CENTER, > DA HUN IKKE HAR FAMILIE, DER KAN TAGE SIG AF HENDE.

12 > 12/ FOTO: LONE HØJSGAARD FRIVILLIGE SOM 25-ÅRIGE NAA (YDERST TH.) ER DRIVKRAFT I ABOKOBIS BLOMSTRENDE ÆLDREPLEJE. sistentelever til Abokobi på fire ugers praktik, hvor de samarbejder med de ghanesiske hjemmehjælpere. På den måde får de danske elever en kulturel indsigt, og de ghanesiske hjemmehjælpere kan drage nytte af de danske elevers sundhedsfaglige viden. 25-årige Naa (foto) er en af de frivillige hjemmehjælpere. Hun har ikke noget arbejde og bor stadig hos sine forældre, så hun kommer her hver dag. Jeg elsker at være sammen med de gamle mennesker, siger hun. Egentlig ville hun gerne på sygeplejeskole, men afgiften for undervisning er for høj til, at hun kan betale det. Her på projektet får hun erfaring, hun lærer fra de danske elever, og så giver det mening for hende at hjælpe de ældre i landsbyen. Det bliver jo mig selv en dag, siger hun. Da Woode og Tetteh skulle rekruttere frivillige til projektet, henvendte de sig til byens arbejdsløse og fortalte om deres visioner for projektet. Muligheden for uddannelse, gratis sygesikring og behandling på det lokale hospital fik mange til at tilslutte sig projektet som frivillig. Naa fortæller, at efter hun startede i projektet, tror hun ikke længere på sammenhængen mellem ældre og sort magi. Men at trolddommen eksisterer i samfundet, er hun ikke et øjeblik i tvivl om. Ånder og forbandelser er en del af virkeligheden her, se bare blinde Owuso, som jeg besøger. Det var hans kone, som sørgede for, at der blev kastet en forbandelse over ham, som gjorde ham blind. Sådan er det her, siger hun. GAMLE DYDER HOLDER Da Collins Woode for nogle år siden begyndte at sende bøger om ældrepleje til sin ven Richard Tetteh i Ghana med beskeden: Hey, vi kan starte sådan noget i Ghana, var Tetteh skeptisk. Det mener du ikke! Du er skør det er den danske mentalitet, der er steget dig til hovedet. Det kommer aldrig til at gå, indvendte han. Woode og Tetteh tror på, at de står med et fantastisk koncept. De ser et stort potentiale i den voksende middelklasse i Ghana, som helst vil overtage den vestlige far, mor og børn-model. År senere, i 2011, stod de og AALF s bestyrelse bag en omfattende konference om ældres vilkår i Ghana med 200 deltagere, herunder ghanesiske ministre, repræsentanter fra Social- og sundhedsskolen i Aarhus, FOA og Ulandssekretariatet LO/FTF. Konferencen medførte, at en delegation fra den ghanesiske regering senere samme år tog på et inspirationsbesøg til Danmark for at se på plejehjem og opleve, hvordan forholdene er for ældre i Danmark. I dag tror Woode og Tetteh på, at de står med et fantastisk koncept. De ser et stort potentiale i den voksende middelklasse i Ghana, som helst vil overtage den vestlige far, mor og børn-model, og blandt de ghanesere, som bor i udlandet eller et andet sted, hvor de ikke kan tage sig af deres forældre. Ebenezer Adjetey-Sorsey, formand for HelpAge Ghana, der er Ghanas mest toneangivende ældreforening og rådgiver for regeringen, er ikke lige så optimistisk. Plejehjem og hjemmepleje er stadig et ukendt fænomen i Ghana. Og når det gælder ældrepleje, satser man fra officiel side stadig på familien. Regeringen opfordrer befolkningen til at holde fast i de gamle dyder, når det kommer til ansvaret for de ældre. Strategien er, at de ældre skal tilbage i familierne. Det er ikke, fordi vi er imod etableringen af plejehjem, men vi tror, at der er bedre alternativer, og det er at få de gamle mennesker reintegreret i samfundene og i familierne, siger Adjetey-Sorsey. Han forklarer, at det ikke alene er beskyldninger om hekseri, som kan medføre, at ældre bliver udelukket fra hjemmet. Også mere jordnære konflikter som alkoholmisbrug eller uenighed om arveret kan ende med brud i familien og til tider medføre, at de ældre bliver forvist til et liv på gaden eller må leve af naboers velvilje, isoleret fra familien. HelpAge Ghana har etableret sundhedsstationer, hvor ældre kan blive tilset af en læge eller sygeplejerske, og foreningen har trænet mæglere i konfliktløsning med henblik på at løse familiære knuder, så de ældre kan komme tilbage i familierne igen. Blandt andre også nogle af de ældre, som er blevet placeret i hekselejre i det nordlige Ghana af deres familiemedlemmer. Den udvidede familie er lige så stille ved at falde fra hinanden, og det er urealistisk at tro, at den helt kan bevares. Men lige nu må vi tage fat i det, der er, og få det til at fungere, siger Adjetey-Sorsey. Men for Woode og Tetteh lever drømmen videre. De to iværksættere er allerede blevet kontaktet af flere, som gerne vil betale for at have deres forældre boende på et plejehjem. Woode har fået stillet et stykke jord til rådighed af en høvding; nu mangler han bare pengene til byggeriet. /Lone Højsgaard er freelancejournalist.

13 AGENDA ERHVERV Tanzania tager masai-jorde til turisme Titusinder af masaier frygter at blive forflyttet fra deres jord og græsningsarealer i det nordlige Tanzania. Regeringen arbejder på et forslag, der vil inddrage omkring kvadratkilometer jord i nærheden af Serengeti National Park, der i stedet skal gøres tilgængeligt for vildtjægere, som betaler store beløb for at jage i et af Afrikas mest uspolerede naturområder. I et protestbrev fra masaierne i området lyder det, at regeringen planlægger at sparke tusinder af vores familier væk fra vores jord, så rige turister kan bruge den til at skyde løver og leoparder. Regeringen afviser, at masaierne har ret til at blive boende Den henviser til, at et firma fra de Forenede Arabiske Emirater igennem 21 år har betalt for at have adgang til området, så firmaet kan invitere sine forbindelser på vildtjagt. /LM Læs også tema om jordrettigheder s. 38 Kinas økonomi puster ud Kinas økonomi ligger ikke længere på spring som en tiger, men lunter af sted i et roligere tempo. Sidste år ramte Kina den laveste vækst i 13 år, og det har fået den nye præsident Xi Jinping til at konstatere, at verdens andenstørste økonomi endegyldigt har lagt den vilde vækst bag sig. Jeg tror ikke, at vi kan bevare en ultrahurtig økonomisk vækst, og det er heller ikke det, vi ønsker, sagde Kinas præsident i april, da han talte på Boao Forum, en asiatisk sammenslutning for ledere i Asiens regeringer og erhvervsliv. Olie skaber strid i Mexico Skal udenlandske selskaber have lov til at stikke oliesnablen i den Mexicanske Golf? Det skændes Mexico om efter at landets nye præsident Enrique Peña Nieto, der blev valgt i juli sidste år, har varslet markante reformer af olieindustrien. Mexico er verdens sjettestørste olieproducent og dybt afhængig af olieindtægter: Landets største virksomhed er det statsejede olie- og gasmonopol PEMEX, og 40 procent af de offentlige indtægter kommer fra afgifter på olie. Men fremtiden ser sort ud. Gamle oliefelter er ved at tørre ud, og PEMEX har hverken teknologi, penge eller ekspertise nok til at udvinde olie på nye steder. Som i den Nye tal viser desuden, at Kina importerer langt mere end tidligere, hvilket tyder på, at det interne forbrug og efterspørgslen i Kina stiger. Dermed er Kina på vej til at blive mindre afhængig af at eksportere til USA og Europa. Det nationale forbrug er en af de drivende faktorer i genoprettelsen, og det er et velkomment skifte fra afhængigheden af de udviklede økonomier, siger Changyong Rhee, cheføkonom ved Asian Development Bank. /Leny Malacinski Mexicanske Golf, hvor der gemmer sig gigantiske oliereserver. Derfor vil præsidenten lave en oliereform, der sløjfer et 75 år gammelt forbud mod udenlandske partnerskaber og investeringer i industrien. Men forslaget møder massiv modstand. Folk husker stadig, da det statslige telefonselskab TELMEX blev solgt til rigmanden Carlos Slim han blev endnu rigere, mens mexicanerne fik højere telefon- og internetpriser. Ingen prøver på at privatisere eller sælge PEMEX. Det handler om at forvandle og modernisere det, så det bliver et mere produktivt selskab, siger Mexicos finansminister Luis Videgaray til avisen Milenio. /ULM FOTOS: SANDRA SALVAD/AGESCANPIX (NED.), COLOURBOX (ØV.) 13/

14 MIT U-LAND KULTURPERSONLIGHEDER FORTÆLLER OM UDVIKLINGSLANDE, DE HAR ET SÆRLIGT FORHOLD TIL. 14/ BURMA ELLER MYANMAR? FOTOS: MALTE CHRISTIANS/CORBIS/POLFOTO (TV.) & RUNE JOHANSEN/POLFOTO (TH.) Landet bliver nu officielt kaldt Myanmar, men Mogens Lykketoft og Mette Holm har valgt at kalde landet for både Burma og Myanmar. Navnet Myanmar inkluderer alle befolkningsgrupper, hvorimod Burma også er betegnelsen for landets største etniske gruppe. Navneforvirringen skabte lidt af et diplomatisk problem, da Folketingets præsidium var der, fortæller Mogens Lykketoft: Eksgeneralen og parlamentsformanden kaldte det Myanmar og Aung San Suu Kyi for Burma, så vi skulle lige finde ud af, hvad vi kaldte landet. Vi endte med at sige Burma- Myanmar. Lykketofts og Holms: Burma Myanmar fortællinger fra et land i forandring udkom på People s Press i efteråret 2012.

15 Mogens Lykketofts Myanmar ET ARBEJDENDE FRILANDSMUSEUM Tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft mødte fattigdom og et brutalt diktatur, da han besøgte Myanmar/Burma første gang. I dag er undertrykkelsen forvandlet til håb og optimisme men der er meget had. 15/ AF LAURA ENGSTRØM Klostrene er det, der har bundet samfundet sammen. Som rationel vesterlænding kan man måske godt spørge sig selv, når man rejser i landet: Hvorfor har de brugt så mange penge på templerne, når de er så fattige? Men det har de altså. Klostrene er en vigtig del af den sociale struktur. Det er ikke mere end et par år siden, Mogens Lykketoft første gang satte sine fødder på burmesisk jord. Inden da havde han hørt meget om landet. Hvordan det var indkapslet i en tidslomme, og hvor smukt der var. Både fra en nær ven og fra sin hustru, journalisten Mette Holm, der også havde rejst i Myanmar i 1990 erne. I den bog, de to har udgivet sammen i foråret, skriver hun om at leve af cognac og bananer i et land, hvor det var småt med forsyninger. Så slemt var det ikke, da Mogens Lykketoft første gang kom til landet i nytåret Men det var specielt: Det var en mærkelig fornemmelse at være i et land, der har været helt fastfrosset i 50 år. Det var spændende at opleve. Det var selvfølgelig ikke særlig spændende for burmeserne at leve under livsvilkår, hvor de stadig pløjer med okser og ikke har nogen form for moderne bekvemmeligheder. Men det var ganske overvældende, fortæller han. Første gang, han og hans kone var af sted, havde Lykketoft ladet sit diplomatpas ligge hjemme. Havde myndighederne vidst, at det var en tidligere dansk udenrigsminister og en dansk journalist, der kom ind i landet, er det ikke sikkert, de havde fået lov at komme ind. Mogens Lykketoft husker den trykkede stemning, der herskede i Myanmar på det tidspunkt: Man måtte ikke tale med nogen, og man kunne mærke, at folk var bange for at engagere sig i en debat med udlændinge. di Folk blev overvåget, de gik med nedbøjede hoveder, og Aung San Suu Kyis (den karismatiske oppositionsleder, red.) navn måtte ikke nævnes. Den guide, vi havde med rundt, ville ikke sige meget, for tænk nu hvis chaufføren talte engelsk og hørte, hvad han sagde. Og så var pressen censureret, og militæret var alle vegne, beretter Mogens Lykketoft. ET FRODIGT LUKKET LAND På få årtier var Myanmar gået fra at være et land, der var rigere end Kina, Thailand og Indien, til at være et af Sydøstasiens fattigste lande. Som Lykketoft siger: Da militærdiktaturet kom til, blev alt nationaliseret, og indere, der havde siddet på en stor del af forretningslivet, blev smidt ud. Tilbage var folk, der var inkompetente og ikke kunne drive det. Det blev drevet af nogle, der var bange for udviklingen, og som lukkede landet helt af for omverdenen. Og til sidst lukkede noget af omverdenen også af over for Myanmar. Konsekvensen var det, Lykketoft betegner som et arbejdende frilandsmuseum. Men Myanmar havde en stor fordel frem for Nordkorea, der ligeledes er styret af et nådesløst diktatur: geografien. Det er næsten umuligt at fremkalde massiv sult i Myanmar. Bare man stikker en pind i jorden, skyder der noget op. Det er ikke nogen >

16 > 16/ FOTO: PRIVAT/METTE HOLM systematisk undernæret befolkning, men vi ved jo, at juntaens tilstedeværelse har betydet et næsten totalt fravær af offentlige tilbud om sundhed og uddannelse. Militæret opslugte næsten alle ressourcer. Og hvordan oplevede du det som besøgende? Klostrene er det, der har bundet samfundet sammen. Som rationel vesterlænding kan man måske godt spørge sig selv, når man rejser i landet: Hvorfor har de brugt så mange penge på templerne, når de er så fattige? Men det har de altså. Klostrene er en vigtig del af den sociale struktur, og de har leveret religiøs opdragelse og uddannelse, som ikke blev leveret af en folkeskole. Det er overraskende at opleve, hvor mange burmesere der virker forholdsvis veluddannede og taler engelsk, når man tænker på, hvor lidt staten har præsteret over for sine borgere i de seneste 50 år. Familierne og klostrene har gjort meget for at holde den gående. ALT VAR I OPBRUD OG TIL DEBAT To år senere ved nytåret i 2012 besøgte Mogens Lykketoft Myanmar for anden gang. Forskellen var slående, fortæller han: Det var en helt anden oplevelse. Folk turde snakke, de gik med løftede hoveder, og pressen skrev om det, der skete. Fruen, altså Aung San Suu Kyi, var kommet ud af sin husarrest og skulle til at deltage i den politiske proces. Og Hillary Clinton havde lige været på besøg. Alt var i opbrud, og alt var til diskussion. Især i Yangoon, men også ude på landet. Der hang billeder af Aung San Suu Kyi og hendes far, der jo var frihedshelten mod briterne, men som også dannede militæret. Mens vi var der, opstod en eksplosion på en fyrværkerifabrik, og Aung San Suu Kyi var den første politiker på stedet. Og det blev rapporteret i avisen. Det var helt utænkeligt to år tidligere. Det var en formidabel forandring. Der skete en større forandring for landet på de to år, end der havde gjort de forudgående 50 år. Det var meget lykkeligt. For kort tid siden var Lykketoft så i Myanmar igen. Denne gang med diplomatpasset i hånden, da han og resten af Folketingets præsidium var på officielt besøg i foråret Der mødte han for første gang Aung San Suu Kyi, der nu sidder i parlamentet, men som også er blevet anerkendt FIND MOGENS! som en af lederne af den demokratiske proces. Hun er en utrolig intens person. Meget skarp, men også polemisk, siger han om mødet med ikonet. På hvilken måde skarp? Hun taler Oxford-engelsk med usvigelig præcision og ironi og sarkasme i svarene. Hun kommer ikke med en lang indledende erklæring, sådan som mange politikere gør, især til officielle møder, siger Mogens Lykketoft. Han fortsætter: Da jeg mødte hende, kom vi lige fra et møde med informationsministeren, hvor vi havde talt om pressefrihed og lovgivning på området. Det fortalte jeg om i min indledning og sagde, at det jo også var vigtigt, at der ikke var nogen med bestemte interesser, der satte sig på medierne. Jeg nævnte, at det jo også var en udfordring i vores del af verden, og så spurgte hun, hvad jeg mente med det. Og så sagde jeg: Tænk på Murdoch, tænk på Berlusconi. Det er eksempler på, hvordan enkeltpersoner i kraft af en meget stor kapital har sat sig på det mest slagkraftige medium i et demokrati. Også selv om man har alle friheder nedfældet i retssystemet og lovgivningen. HAD I FLYGTNINGELEJRENE Som led i det officielle besøg besøgte Folketingets præsidium også et af de konfliktområder, der netop nu er en udfordring for magthaverne. Det er området Rakhine, der grænser op mod Bangladesh. Her bor et stort muslimsk mindretal på , der stammer fra Bengalen og har indvandret siden den britiske kolonitid. Formålet med at besøge flygtningelejrene var at påpege, at Danmark ligesom andre vestlige lande holder øje med konflikten. Der er sket det samme som i eks- Jugoslavien og mange andre steder; nemlig at når militærstyret bryder sammen, blusser gamle konflikter op. Bander fra det buddhistiske befolkningsflertal har afbrændt huse og slået ihjel blandt muslimer. Resultatet er, at mennesker bor under helt elendige vilkår i lejre, hvor de er afskåret fra at arbejde og tjene til livets ophold. De er helt afhængige af international nødhjælp. Det var frygteligt at opleve, hvordan buddhistiske frontorganisationer dyrker hadet, fortæller Lykketoft. Også over for jer? Ja, de mente, at de mennesker slet ikke havde ret til at være der. De kunne bare rejse til Bangladesh. De havde ikke nogen form for medfølelse eller erkendelse af, at mange af dem havde boet der i generationer. Hvordan oplevede du det? Det var meget ubehageligt. Og det gav et indtryk af, at det krævede rigtigt meget af regeringen overhovedet at få bilagt de modsætninger. Det kan de ikke klare ved egen kraft. Det er både Aung San Suu Kyi og præsidenten, der skal vise autoritet der. Men de er bange for det buddhistiske flertal. De tre besøg i Myanmar har været meget forskellige. Om nogle måneder rejser Mogens Lykketoft dertil for fjerde gang. /Laura Engstrøm er freelancejournalist.

17 AGENDA KULTUR Uganda råber op på Twitter Egypten slår ned på komiker Selvom antallet af brugere på sociale medier i Afrika endnu er lille, bruges medier som især Twitter i voksende grad til at udforske det demokratiske rum. En del af drivkraften er, at de sociale medier giver nye muligheder for modspil og global kommunikation. Et eksempel er tweet-kampen mellem den britiske journalist Ian Birrell og Rwandas præsident Paul Kagame (foto). The Guardianjournalisten kritiserede i 2011 Kagame for at kontrollere medierne i Rwanda, og han gjorde det i et direkte tweet. Kagame svarede igen, og et skænderi udfoldede sig online. I marts 2012 rekapitulerede ngo en Invisible Children, der stod bag Kony2012-kampagnen en stor del af kritikken blev båret frem af ugandere på Twitter. Ugandere stod også bag hashtagget #UgandaIsNotSpain i juni 2012, som var en reaktion på, at den spanske premierminister havde omtalt Uganda nedsættende. Ugandas modsvar endte som tophistorier i avisen Del Mundo og på tv-kanalen Al Jazeera. Sociale medier blev også anvendt intensivt under det kenyanske valg i marts 2013, samtidig med at hashtagget #TellCNN anvendtes til at kritisere internationale journalister for at forsimple situationen. /Pernille Bærendtsen Det egyptiske medielandskab har ændret sig markant siden opstanden på Tahirpladsen i 2011 men ytringsfriheden har ikke fået bedre kår. En af landets mest populære komikere, Bassem Youssef, der ynder at parodiere præsident Morsi, blev i slutningen af marts anklaget for blasfemi og præsidentfornærmelse. Youssef har blandt andet gjort grin med præsidenten i en YouTube video, der er blevet set af over 33 millioner mennesker i Egypten. Komikeren blev senere løsladt mod kaution men sagen skabte straks international interesse og fik Al Jazeera til at stille spørgsmål til ytringsfriheden i Egypten. Bassem Youssef det egyptiske svar på den amerikanske tv-vært Jon Stewart blev tidligere i år kåret til en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden af Time Magazine. /PB Myanmar er tilbage på banen Få forbinder Myanmar med fodbold. Men landet var for årtier tilbage en berømt og prisbelønnet fodboldnation. I takt med at Myanmar lukkede af for omverdenen, forsvandt nationen imidlertid også fra international fodbold. Men nu markerer Myanmar sig igen på fodboldbanerne. Et nyt, ungt fodboldhold, overvejende bestående af spillere under 23 år kom ubesejret gennem kvalifikationsrunderne i Asian Football Federations AFC Challenge Cup. Vores succes genrejser passionen for fodbold i hele landet og bringer støtten fra vores fans tilbage, siger Tin Aung, leder af Myanmars fodboldunion, til det internationale fodboldforbund (FIFA). /PB FOTOS: CHRISTOPHE CALAIS/CORBIS/POLFOTO (MIDT), U AUNG/SCANPIX (NED. TH.) & FACEBOOK (ØV.) 17/

18 Guatemala DET GLEMTE FOLKEMORD I Latinamerikas Rwanda blev flere hundredtusinde dræbt under militærdiktaturerne. Massegrave dukker stadig op i landet, mens et dramatisk retsopgør mod de ansvarlige for massakrerne er i gang. 18/ AF NIELS BOEL OG FINN RASMUSSEN, COBÁN FOTO: RODRIGO ABD/AP/POLFOTO RETSMEDICINERE FORSØGER AT IDENTIFICERE OFRE I NYUDGRAVEDE MASSEGRAVE FRA UTALLIGE MILITÆRBASER I LANDET.

19 Knoglerne fortæller en historie. Brækkede knogler vidner for eksempel om langvarig tortur. Freddy Peccerelli er leder af Fundación de Antropología Forense de Guatemala (FAFG) Guatemalas retsantropologiske forening. Den forestår de igangværende udgravninger rundt om i landet i eftersøgningen af tusindvis af forsvundne ofre for årtiers brutalt militærdiktatur. De mange reb er karakteristiske for fremgangsmåden på kasernerne. Folk blev bundet, så de efterfølgende kunne tortureres og dræbes på forskellig vis, med skud, overskåren hals eller med slag. Undertiden har vi fundet op til 30 snit i hvert kraveben. Det er tegn på, at de bundne mennesker er blevet tortureret ved knivstik på steder, som ikke medfører død, men afgiver meget blod. Vi kan konstatere på knoglerne, at mange blev hugget ihjel, mens andre blev halshugget. Voldens uhyrlighed overgår ens værste mareridt. Militærkasernen Cobán ligger i det centrale Guatemala. Den er træningslejr for FN s fredsbevarende styrker, men også koordineringscenter for Guatemalas hær. Adgangen dertil er ikke nem. Særlige tilladelser skal indhentes i Indenrigsministeriet. Der skal laves aftale i forvejen. Og det indprentes ved den stærkt bevogtede indgang, at fotografering af militære installationer og personel er forbudt. Vi kan konstatere på knoglerne, at mange blev hugget ihjel, mens andre blev halshugget. Voldens uhyrlighed overgår ens værste mareridt. Freddy Peccerelli, leder af Guatemalas retsantropologiske forening I en kratbevokset afkrog af basens område anes årsagen til hemmelighedskræmmeriet. Gule afspærringsbånd antyder, at vi befinder os på åstedet for en forbrydelse. Et hold er i gang med udgravningen af et flere meter dybt hul. I hullet ligger stakke af knogler og flere skeletter. Kranierne har ofte bind af tøjstykker om øjenhulerne, ligesom der ligger reb, som ofrene er blevet DANMARK OG GUATEMALA Danida har i 20 år støttet arbejdet for at fremme menneskerettigheder og demokrati i Mellemamerika. I Guatemala støtter Danmark det igangværende retsopgør gennem bidrag til den retsantropologiske organisation Fundación de Antropología Forense de Guatemala (FAFG) bundet med om håndled, fødder og hals. Hullet er en ud af 72 massegrave, der indtil videre er fundet på kasernens område. Flere end 450 skeletter er blevet identificeret. Vi har foretaget udgravning på 29 militære anlæg, og der er fundet massegrave på 25 af dem. I alt har vi fundet skeletter. Det viser, at hæren systematisk brugte sine kaserner til ulovligt at opbevare tilbageholdte folk, torturere dem, myrde dem og efterfølgende gemme ligene, siger Freddy Peccerelli. KASERNER MED MASSEGRAVE Som andre kaserner i Guatemala var Cobán torturcenter og hemmelig kirkegård under militærdiktaturet. Men den nærmere identificering af lig er en langstrakt affære. DNA fra knoglevæv skal indsamles og sammenlignes på laboratorium med DNA fra mulige slægtninge. Indtil videre er blot 139 af landets forsvundne blevet identificeret på denne måde. Andre er blevet identificeret ved såkaldte antropologiske metoder ud fra drabsstedet, særlige kendetegn ved for eksempel tænder og påklædning. De fleste af Guatemalas indtil videre 626 registrede massakrer fandt sted i starten af 1980 erne. Men i alt voksne og børn blev dræbt i den 36 år lange, interne og væbnede konflikt i Guatemala (se infografik næste side), hvilket har fået en menneskerettighedsekspert til at kalde landet for Latinamerikas Rwanda. Antallet viser, at 1980 ernes USA-støttede militærdiktaturer i Guatemala var de mest bestialske i Latinamerikas nyere historie. Men 19/ >

20 > MILITÆR MOD MAYA'ER 36 års intern, væbnet konflikt i Guatemala fra 1960 til 1996 endte med en fredsaftale men inden da var tusinder blevet slået ihjel, tortureret og voldtaget mænd, kvinder og børn blev slået ihjel under den interne væbnede konflikt i Guatemala i perioden 1960 til massakrer er indtil videre registreret i Guatemala. De fleste fandt sted i starten af 1980 erne, hvor general Rios Montt var præsident efter et militærkup. skeletter er indtil videre blevet fundet i massegrave på 25 ud af i alt 29 militærbaser i landet. 20/ 30% af ofrene i landdistrikterne var børn. Gamle mennesker udgør også en stor del af de myrdede. 83% af ofrene var maya-indianere. 93% af drabene blev begået af hær og politi, fastslog FN's sandhedskommission. Tre procent blev begået af guerillaen, fire procent af drabene havde ukendte gerningsmænd. BAGGRUND Da USA i 1954 væltede Guatemalas demokratisk valgte præsident Jacobo Arbenz fordi han ville nationalisere nordamerikanske jordbesiddelser herunder United Fruit Company (som i dag hedder Chiquita), blev det startskuddet til den mest blodige periode i Guatemalas nyere historie. Fra midten af 1950'erne gennem 1970'erne var Guatemala kendetegnet ved stigende statslig undertrykkelse af borgerne som reaktion på stigende uro i landet og forskellige oprørsgrupper. Efter et militærkup i 1982 gennemførte hæren en kampagne mod den nydannede oprørbevægelse Unidad Revolucionaria Nacional Guatemalteca (URNG), der resulterede i et stort antal drab. Fredsforhandlinger mellem URNG (der i dag er et lovligt politisk parti) og regeringen begyndte i 1987, men først i 1996 blev der indgået en fredsaftale.