Turnus Dagtilbud Foranalyse. Oktober 2011

Transkript

1 Turnus Dagtilbud Foranalyse Oktober 2011

2 1 INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL INDHOLD KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER DAGTILBUDSOMRÅDET LOVGIVNING OG OVERORDNEDE RAMMER UDVIKLINGSTENDENSER, DER PÅVIRKER DAGTILBUDSOMRÅDET BESKRIVELSE AF OMRÅDET BESKRIVELSE AF TILBUDSTYPER NØGLETAL OG BENCHMARKING NØGLETAL GENERELT UDGIFTER DÆKNINGSGRAD ØKONOMI RAMMEVILKÅR BUDGETTILDELING RESSOURCETILDELINGSMODELLER PÆDAGOGISK ASSISTENT ELEVER, PÆDAGOGSTUDERENDE I PRAKTIK OG KLUBBERNES AKADEMIUDDANNELSE I UNGDOMSPÆDAGOGIK FINANSIERING BUDGETSTYRING VIRKSOMHEDERNES ØKONOMI UDVIKLING I BUDGET OG REGNSKABSTAL UDGIFTER VIRKSOMHEDERNES REGNSKAB NØGLETAL PERSONALE OG BØRN ORGANISATION, LEDELSE OG MEDARBEJDERE LEDELSESMODELLER LEDERENS ARBEJDSOPGAVER OG TIDSFORBRUG ARBEJDSTIDSTILRETTELÆGGELSE MEDARBEJDERE SYGEFRAVÆR TIDSFORBRUG I INSTITUTIONERNE UGE MERE TID TIL VELFÆRD SAMMENLIGNING MED ANDEN UNDERSØGELSE DEMOGRAFI, KAPACITET OG VISITATION BEFOLKNINGSPROGNOSE BØRNETALSPROGNOSE PLADSANVISNING BESKRIVELSE AF OMRÅDET FYSISKE RAMMER BYGNINGSMASSE STANDARD KAPACITETSVURDERING UD FRA BESLUTTET LOKALT SERVICENIVEAU LEGEPLADSER OG UDEAREALER

3 Forord Turnusanalyse det ord siger ikke ret meget. Nogen vil tænke: Det handler om at spare penge der ligger nok en skjult dagsorden gemt i det underlige begreb. Turnusanalyser handler hverken om besparelser eller skjulte dagsordener. Det handler om at fremtidssikre dagtilbudsområdet, så vi er klar til de udfordringer, der kommer. Én af fremtidens udfordringer er, at der bliver færre børn, og at det derfor ikke er sandsynligt, at området får tilført flere penge. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi bruger de penge, vi har. Turnusanalysen har altså fokus på, om vi kan gøre mere for de samme penge eller om vi kan gøre det samme for færre penge. Rapporten, der er sendt ud, er en foranalyse. Når du læser rapporten, vil du se, at det foreslås at arbejde videre med begrebet kvalitet. Børn og unge skal have gode dagtilbud i Slagelse Kommune. Det betyder, at vi hele tiden skal se på, om der er områder, hvor vi kan gøre tingene anderledes, end de gøres nu. Det er ikke en kritik af den måde, der arbejdes på, men alene et ønske om at få den bedste kvalitet for de midler der er til rådighed. I turnusanalysen sættes fokus på kvalitet og bæredygtige enheder. Det gøres ved at lægge op til dialog og arbejde med, hvad det betyder indenfor dagplejen, daginstitutioner og fritids- og ungdomsklubber. Når der skal arbejdes med at definere kvalitet og bæredygtighed, sker det ved at tage fat i: - mål for arbejdet - rammevilkår (økonomi og behov) - organisering - fysisk kapacitet Turnusanalysen skal gøre det muligt at arbejde med udvikling af området ud fra den viden der findes. Der stilles en lang række spørgsmål i foranalysen, som også skal indgå i turnusanalysen. Vi håber, at foranalysen vil blive brugt som et godt afsæt til det videre arbejde. God fornøjelse! 2

4 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål I 2009 blev det i Slagelse Kommune besluttet, at der som led i udmøntningen af kommunens effektiviseringsstrategi fremover årligt skal udarbejdes 2-3 turnusanalyser. Turnusanalyserne skal understøtte, at kommunen som koncern er ressourcebevidst og arbejder vedholdende på at få mest muligt ud af de til enhver tid værende ressourcer og derved skabe mest mulig effekt for borgerne. Med andre ord skal turnusanalyserne sikre en forbedret målopfyldelse ved et uændret ressourceforbrug eller en uændret målopfyldelse med et lavere ressourceforbrug. Turnusanalyserne er en 360 gennemgang af et sektorområde, en del af et sektorområde eller et større tværgående område. Turnusanalyserne skal resultere i konkrete handlingsanvisninger, og analysens endelige anbefalinger skal derfor være direkte implementerbare. Turnusanalyserne er struktureret i to dele. I foranalysen bliver der skabt overblik over det valgte område, og der skabes grundlag for at identificere, hvor der er et udviklings- og/eller forbedringspotentiale, dvs. hvor ting kan gøres anderledes og derved frigøre ressourcer til kerneopgaven. Om foranalysen på dagtilbudsområdet I dagtilbudsområdet indgår såvel førskoleområdet dvs. dagpleje, børnehaver og aldersintegrerede institutioner som tilbud til skolebørn i form af fritidshjemspladser i aldersintegrerede institutioner og fritids- og ungdomsklubber. Foranalysen vil omhandle alle tilbud. Dog fylder førskoleområdet mest rent indholdsmæssigt ligesom området fylder mest antalsmæssigt. Langt de fleste børn mellem 0-6 år går i dagpleje eller daginstitution. For børn i alderen 3-5 år er dækningsgraden, dvs. andelen af en målgruppe, der tager imod tilbuddet, i Slagelse Kommune på 98 pct. Der er således en enestående mulighed for igennem dagtilbuddene sammen med forældrene at understøtte børns trivsel og læring. De første seks år af et barns liv er meget vigtige, idet forskningen viser, at børn, der er blevet stimuleret f.eks. socialt og sprogligt i dagtilbud, har bedre forudsætninger for et godt skoleforløb og for at skabe grundlaget for at kunne klare sig selv senere hen i voksenlivet. Foranalysens formål er gennem en række parametre at skabe et overblik over området og derigennem at identificere temaer til yderligere analyse. En række indikatorer er i den seneste forskning udpeget til i særlig grad at give kvalitet i dagtilbudsydelsen. Disse indikatorer er andelen af pædagogisk uddannet personale, andel mandlige pædagoger, andel pædagoger med anden etnisk baggrund end dansk, antallet af børn pr. pædagog og lav personaleomsætning. I foranalysen er det ikke muligt at undersøge kvaliteten, men der er etableret data med ovennævnte indikatorer for øje. Således er andelen af det uddannede personale beregnet for samtlige institutioner. Der er lavet en opgørelse over antallet af mandlige ansatte. Der er etableret et datasæt på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der beskriver, hvordan arbejdstiden bruges i institutionerne herunder, hvor stor en andel af tiden, der bruges sammen med børnene. Disse data skal ses i sammenhæng med den økonomiske situation. I foranalysen er der derfor i lige så høj grad fokuseret på de økonomiske nøgletal for området. Det betyder, at udviklingen i virksomhedernes budget og regnskab indgår sammen med en beregning af udgiften pr. enhed i de enkelte institutioner. 3

5 Det er forventningen, at foranalysen på baggrund af disse to typer af nøgletal/indikatorer kan pege på temaer til hovedanalysen, som bør undersøges yderligere med henblik på at fremtidssikre dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune ved at være bevidst om ressourceforbruget, evt. omstrukturere og/eller omorganisere for at frigøre ressourcer til yderligere kvalificering af kerneopgaven. 1.2 Indhold Rapporten er opbygget således, at afsnit 2 og 3 indeholder en overordnet beskrivelse af dagtilbudsområdet. Afsnit 4 fokuserer på overordnede nøgletal og benchmarking med sammenlignelige kommuner. Herefter omhandler afsnittene 5 og 6 økonomiske beskrivelser i forhold til hhv. de økonomiske rammevilkår og virksomhedernes økonomi. Afsnit 7 er koncentreret om nøgletal i forhold til personale og børn. Organisation, ledelse og medarbejdere er beskrevet i afsnit 8. Afsnit 9 handler om resultaterne af den undersøgelse, der er lavet i forhold til personalets tidsforbrug. Afsnit 10 beskriver, hvordan visitationen tager højde for demografi og kapacitet. Endelig afsluttes rapporten med en overordnet beskrivelse af de fysiske rammer i afsnit 11. De enkelte afsnit indledes med en opsamling/delkonklusion. Dette er tænkt som en service til læseren, der herved hurtigere kan etablere sig et overblik over rapporten og herefter dykke ned i de afsnit, der fanger læserens interesse. Afsnittet 1.3 samler rapportens delkonklusioner til 3 temaer, der anbefales til hovedanalysen. 1.3 Konklusioner og anbefalinger Det fremgår af analysens afsnit omkring benchmarking med andre kommuner, at Slagelse Kommune anvender færre ressourcer på dagtilbud end forventet med Slagelse Kommunes socioøkonomiske profil. I forhold til det overordnede formål med turnusanalysen, anbefales det derfor, at fokus for hovedanalysen er at sikre forbedret målopfyldelse ved et uændret ressourceforbrug. Der er i foranalysen gjort rede for en række delkonklusioner. I afsnit 6 illustreres, at der umiddelbart er en skæv fordeling af ressourcer, og i afsnit 9 redegøres der for, at der i institutionerne er forskel på den tid, der anvendes sammen med børn/unge. Resultater, der i sig selv leder frem til yderligere analyser, hvor kvalitet og faglig bæredygtighed bør indgå som parametre. Derudover fremgår det af afsnit 2.2 Udviklingstendenser der påvirker dagtilbudsområdet, afsnit 10 Demografi, kapacitet og visitation samt afsnit 11 Beskrivelse af området fysiske rammer at dagtilbudsområdet konstant skal tilpasse budget, ressourcer og kapacitet til ændringer i børnetal og ændringer i det omgivende samfund. På baggrund af foranalysen og projektgruppens arbejde anbefales det, at der arbejdes videre med kvalitet i bæredygtige enheder som overordnet tema i Turnusanalysen. I lyset af områdets store spændvidde fra 0 18-årige anbefales det, at hovedanalysen opdeles i tre temaer. 1) Kvalitet i bæredygtige enheder dagplejen 2) Kvalitet i bæredygtige enheder daginstitutioner 3) Kvalitet i bæredygtige enheder fritids- og ungdomsklubber Hvert tema bør indeholde følgende dimensioner, hvilket er illustreret i figur 1-1 på næste side. 1) Kvalitet definerer målet 2) Økonomien er et rammevilkår 3) Behov er et rammevilkår 4) Organisering er en variabel, der kan tilpasses mål og rammevilkår 5) Fysisk kapacitet er en variabel, der kan tilpasses mål og rammevilkår 4

6 Figur 1-1 er en simpel illustration af den sammenhæng eller indbyrdes afhængighed, der er mellem kvalitet og rammevilkår. De enkelte delelementers indbyrdes størrelsesforhold i figuren skal ikke tillægges betydning. Figur 1-1 Kvalitet som retningsviser Udgangspunktet for Turnus Dagtilbud er at søge at sikre en forbedret målopfyldelse ved et uændret ressourceforbrug, hvor en forbedret målopfyldelse sidestilles med højere kvalitet. Der stiles mod højere kvalitet (øverst i pyramiden) - dette gøres under givne forudsætninger omkring en eksisterende økonomisk ramme og det forventede børnetal (fundamentet i pyramiden). På baggrund af økonomi og behov tilpasses rammerne gennem den fysiske kapacitet og organiseringen så den bedst mulige kvalitet kan opnås. Kvaliteten defineres for det enkelte tilbud, den enkelte institution. Det er dog afgørende for både vurdering af kvaliteten, organisations- og kapacitetstilpasningen samt den økonomiske bæredygtighed, at det tager udspring i en målsætning. En målsætning der understøtter den faglige bæredygtighed, der forventes af dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune. Temaerne 1-3 uddybes på de følgende sider. 5

7 TEMA 1: Kvalitet i bæredygtige enheder dagplejen Hvilken opgave skal dagplejen løfte i Slagelse Kommune? Hvordan skal kvalitet defineres i dagplejen i Slagelse Kommune? I forbindelse med fastlæggelsen af hvilke opgaver dagplejen i Slagelse Kommune skal løse, skal der indgå overvejelser omkring: - Behov i forhold til særlige målgrupper præmature børn, ekstremt allergiske børn, børn med nedsat immunforsvar? - Hvilke behov skal dagplejen i Slagelse Kommune tilgodese nærhed, stabilitet, geografi? Herefter skal det fastlægges hvilke parametre, der skal indgå i en definition af, hvad kvalitet er for dagplejen i Slagelse Kommune? Hvilke parametre anvendes i den nyeste forskning? Hvilke parametre anvender forældrene? Når det er fastlagt hvilke parametre, der skal indgå i en definition af, hvad kvalitet er i dagplejen i Slagelse Kommune, kan vi stille spørgsmålene: Hvordan vurderes kvaliteten i det nuværende tilbud (etablering af baseline)? Kan der opnås mere kvalitet i det eksisterende tilbud? Hvordan kan den økonomiske bæredygtighed for dagplejen forbedres? Dagplejens økonomi er udfordret af, at der kræves fleksibel tilpasning til behovet (antallet af 0-2 årige) og overholdelse af pladsgarantien, samtidigt med at dagplejernes firebørnskontrakter vanskeliggør fuld udnyttelse af kapaciteten. Derfor tages der i budgetmodellen for området (beskrevet på side 29 i foranalysen) højde for, at der i kortere eller længere perioder er tomme pladser hos dagplejerne. Det sker f.eks., når garantidatoen, som giver adgang til en plads, ligger midt i måneden og ikke i starten. Derudover er der tomme pladser ved barsel og langtidssygdom. Det reelle antal pladser, hvor der kan placeres børn, er således mindre end det budgetlagte antal pladser. Samtidig er dagplejen den ventil, der skal sikre overholdelse af pladsgaranti ved stigende dækningsgrad en øget efterspørgsel. Denne forpligtigelse gør, at kapaciteten nødvendigvis er højere end det aktuelle behov. Det bør analyseres, om dagplejens mulighed for at tilpasse kapacitet til efterspørgsel kan gøres mere fleksibel ved: - Gæsteforpligtelse i daginstitutioner (i det omfang der er overskydende kapacitet i institutioner). - Omkonvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser (i det omfang der er overkapacitet af børnehavepladser). 6

8 Hvor stor en del af behovet for de 0 2årige skal imødekommes af et tilbud i dagplejen? Behovet for dagplejepladser defineres af demografien udviklingen i antallet af 0 2-årige i Slagelse Kommune og af dækningsgraden, hvor stor en andel af de 0 2-årige (eller deres forældre), der efterspørger en plads i dagplejen. Herudover er behovet defineret af alternative udbud, dvs. antallet af pladser i aldersintegrerede institutioner til de 0 2-årige og private pasningsmuligheder. Som det fremgår ovenfor, er den økonomiske bæredygtighed afhængig af en fleksibel tilpasning til behovet. Behovet for dagplejepladser kan bevidst reguleres ved etablering af flere vuggestuepladser i aldersintegrerede institutioner. Herved kan daginstitutioner overtage en del af tilpasningsforpligtigelsen. Ses behovet i forhold til det samlede dagtilbudsområde bør det overvejes, hvorvidt dagplejen skal målrettes særskilte grupper. Der er børn, der har større glæde og gavn af et tilbud i en dagpleje frem for i en daginstitution. Og der er forældre, der foretrækker dagplejen frem for daginstitutioner til de mindste. I Slagelse Kommune er det i dag sådan, at efterspørgslen efter pladser i daginstitutioner til de 0 2-årige overstiger udbuddet, hvorfor en stor andel af de 0 2-årige tilbydes plads i dagplejen. Det bør fastlægges, hvad der er den optimale balance mellem tilbud i dagplejen henholdsvis daginstitutioner under hensyntagen til målsætningen for dagtilbud samt den faglige og økonomiske bæredygtighed. Hvordan kan kapaciteten og organisationen løbende tilpasses, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed og målsætningen om kvalitet i dagplejen og på hele dagtilbudsområdet? Dagplejen adskiller sig fra andre dagtilbud, ved at arbejdspladsen består af et stort antal private hjem. Kapaciteten afgøres derfor ved antallet af dagplejere. Det bør derfor undersøges, hvad den forventede kapacitet i dagplejen er i fremtiden? Hvordan ser aldersprofilen ud? Kan der rekrutteres nye dagplejere? Er der områder, hvor det er lettere/sværere at rekruttere nye dagplejere? Hvordan harmonerer den geografiske fordeling af dagplejere med børnetalsprognosen fordelt på distrikter? Fleksibilitet i tilpasningen af kapaciteten i dagplejen er afgørende for den økonomiske bæredygtighed. Tilpasning i kapacitet er i dagplejen det samme som rekruttering eller afskedigelse. Der er desuden en vis sårbarhed forbundet med dagplejere, der bor i områder med meget få børn. For det første aflønnes dagplejere som ovenfor nævnt på baggrund af firebørnskontrakter dvs. de får løn for 4 børn uanset om de har 1,2,3 eller 4 børn. Det betyder, at et faldende børnetal lokalt betyder, at udgiften pr. barn i dagplejen stiger. Såfremt grundlaget for en dagplejer forsvinder dvs. at der lokalt ikke er flere børn, der efterspørger en plads, må kapaciteten tilpasses. Det vil betyde, at dagplejeren kan afskediges, eller alternativt kan børn fra et andet lokalområde tilbydes pladserne med længere transport. Det betyder, at det ikke altid er muligt at fastholde en dygtig dagplejer alene på grund af geografi. Det bør undersøges, hvordan kapaciteten kan tilpasses ved en bevidst omstilling fra dagplejepladser til institutionspladser. 7

9 TEMA 2: Kvalitet i bæredygtige enheder daginstitutioner Hvordan skal kvalitet defineres i daginstitutionerne i Slagelse Kommune? Det skal det fastlægges, hvilke parametre, der skal indgå i en definition af, hvad kvalitet er for daginstitutioner i Slagelse Kommune? Hvilke parametre anvendes i den nyeste forskning? Hvilke parametre anvender forældrene? Når det er fastlagt hvilke parametre, der skal indgå i en definition af, hvad kvalitet er i daginstitutionerne i Slagelse Kommune, kan vi stille spørgsmålene: Hvordan vurderes kvaliteten i det nuværende tilbud (etablering af baseline)? Kan der opnås mere kvalitet i det eksisterende tilbud? Hvordan kan budgetterne harmoniseres så den økonomiske og den faglige bæredygtighed understøttes? Hvordan kan ressourcemodellerne udformes, så en økonomisk og faglig bæredygtighed understøttes? Sammenligninger på området og dermed muligheden for at udbrede Best Practice vanskeliggøres ved, at virksomhedernes initiale lønsum er fordelt på baggrund af et historisk budgetgrundlag ved sammenlægningen. I afsnit 6 i foranalysen er der opstillet nøgletal for institutionernes samlede forbrug pr. barn. I et nøgletal, der alt andet lige bør være sammenligneligt, er der store forskelle, som kun kan forklares ved, at institutionerne har forskellige rammevilkår. Der er en forskel på virksomhedernes udgifter på godt kr. pr. enhed. Der bør derfor laves en lønsumsanalyse med det formål, at skabe grundlag for en stillingtagen til en eventuel harmonisering af virksomhedernes lønbudget. En harmonisering vil give virksomhederne mere lige rammevilkår og sikre, at alle virksomheder har mulighed for at udføre den pædagogiske opgave og prioritere under samme økonomiske vilkår. Budgetmodellerne eller ressourcetildelingsmodellerne er, som det fremgår af afsnit 5 i foranalysen, ikke anvendelige i forbindelse med virksomhedernes økonomistyring. Det er projektgruppens vurdering, at de eksisterende ressourcetildelingsmodellers formål i høj grad er at tilgodese den centrale budgetlægning og beregning af takster, og i begrænset omfang kan anvendes i forbindelse med budgetstyring. Ressourcetildelingsmodellerne mangler gennemskuelighed, hvilket vanskeliggør styring. Dette skyldes til dels, den ikke harmoniserede lønsum, som ikke kan forklares med andet i modellerne end en simpel fremskrivning af historiske tal. Ressourcetildelingsmodellerne understøtter ikke målene i udviklingsaftalen. Tydelige budgetmodeller og nøgletal kan bidrage til at lette budgetstyringen og frigøre midler til kerneydelsen. Hvordan påvirkes bæredygtigheden i daginstitutionerne af etablering af yderligere pladser til 0 2-årige i aldersintegrerede institutioner? Hvordan fordeler det forventede børnetal sig geografisk? I forhold til skoledistrikter? 8

10 Antallet, størrelsen, beliggenhed og type af institutioner er formet af den demografiske udvikling. Den demografiske udvikling sammen med en stigende dækningsgrad og sanktionen ved manglende overholdelse af pladsgarantiforpligtigelsen har medført en politisk beslutning om at oprette aldersintegrerede institutioner med pladser til 0 2-årige. Det fortsat forventede fald i børnetallet sammenholdt med en dækningsgrad på 98 % for de 3 5- årige betyder, at der kan forventes en faldende efterspørgsel efter pladser til 3 5-årige. Det betyder ligeledes, at økonomien i institutionerne skal tilpasses en faldende efterspørgsel gennem regulering af budgetterne. Efterspørgslen på pladser til 0 2-årige i aldersintegrerede institutioner overstiger udbuddet. Hvilke tiltag i den interne struktur understøtter målsætningen om kvalitet i daginstitutioner? Hvordan tilpasses organisationen, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed og målsætningen om kvalitet i daginstitutionerne? Spørgeskemaundersøgelsen i foranalysen omkring tidsanvendelse i institutionerne giver ikke et entydigt billede af, hvad der udløser den store forskel på institutionernes forbrug i kroner pr. barn (enhed). Der er ikke væsentlig forskel, når der ses på institutionernes størrelse og type (børnehaver, aldersintegrerede institutioner og klubber) samt arbejdstidstilrettelæggelse (norm). I en nylig offentliggjort ph.d. afhandling bliver planlægningen af dagligdagen i institutionerne fremhævet som en afgørende faktor for frigørelse af tid til børn og dermed understøttelse af dagtilbuddenes formål - arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Derfor anbefales det, at der udarbejdes en analyse af Best Practice (eventuelt med inddragelse af erfaringer fra andre kommuner) i forhold til netop den daglige arbejdstilrettelæggelse og organiseringen internt i institutionerne. Herunder bør det tillige afdækkes, hvorvidt størrelse af personalegruppen og andelen af pædagogisk uddannede har betydning for arbejdet med de pædagogiske læreplaner og koordinering under eksempelvis ferie eller andet fravær. Hvordan defineres kvalitet af de fysiske rammer? Hvordan tilpasses kapaciteten, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed og målsætningen om kvalitet i daginstitutionerne? En overordnet beskrivelse af bygningsmassen indgår i foranalysen. Med udgangspunkt i målsætningen om kvalitet bør det undersøges, hvorvidt der kan lægges en kvalitetsstandard for de fysiske rammer. Det bør undersøges, hvordan de fysiske rammer er dimensionerede i forhold til det formål, de anvendes til. Er der fysiske rammer, der er mere eller mindre optimale i forhold til en fastlagt standard? Her er det relevant at se på både indvendige rammer, udvendige rammer og bygningernes stand samt udgiften ved at opretholde en god stand. Med udgangspunkt i en sådan kortlægning af den nuværende bygningsmasses kvalitet og stand vil der kunne træffes kvalificerede beslutninger omkring tilpasning af kapacitet til behov, hvis dette bliver påkrævet. 9

11 TEMA 3: Kvalitet i bæredygtige enheder fritids og ungdomsklubber Hvad vil Slagelse Kommune på klubområdet? Hvordan skal kvalitet defineres i klubberne i Slagelse Kommune? Hvordan tilpasses organisationen, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed, det besluttede serviceniveau og målsætningen om kvalitet i klubberne? Hvordan tilpasses den fysiske kapacitet, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed, det besluttede serviceniveau og målsætningen om kvalitet i fritids- og ungdomsklubberne? Udgangspunktet for klubområdet er det samme som for dagplejen og daginstitutioner. Ønsket er at sikre en forbedret målopfyldelse ved et uændret ressourceforbrug, hvor en forbedret målopfyldelse sidestilles med højere kvalitet. I modsætning til de to øvrige områder giver det ikke mening, at opdele tema for klubberne i fem individuelle dimensioner. Klubområdet har markant anderledes forudsætninger i de to trekanter, der danner fundamentet i pyramiden. For det første er klubbernes økonomiske ramme uafhængig af den aktuelle efterspørgsel. Klubbernes opgave er at tilbyde det bedst mulige tilbud inden for de givne rammer. For det andet er efterspørgslen eller behovet svært at forudsige. Der er ikke pladsgaranti i klubber i Slagelse Kommune, og der bliver ikke registreret, hvor stort fremmødet er. Når økonomien er uafhængig af aktiviteten, og behovet er varierende og svært forudsigeligt, er organisering og fysisk kapacitet sværere at tilpasse, idet det er vanskeligt at tilpasse sig ukendt behov. Det betyder, at målet, som er kvalitet, er med til at definere alle andre dimensioner, og at der ikke kan tales hverken økonomisk bæredygtighed, behovstilpasning, organiseringstilpasning eller tilpasning af den fysiske kapacitet, før målet med tilbuddet er klart. For klubberne endnu mere end for dagpleje og daginstitutioner er det derfor afgørende, at der defineres ikke blot en kvalitet i det enkelte klubtilbud, men en målsætning for hele Slagelse Kommune. I forbindelse med fastlæggelse af serviceniveau skal det overvejes - Skal tilbud målrettes målgrupper? - Hvilke opgaver forventes det, at klubberne løfter? - Hvilke samarbejdsflader skal der fokuseres på? Kultur og Fritidsområdet, Skoleområdet, andet? - Skal tilbud harmoniseres eller differentieres i forhold til geografi, målgruppe, opgave? Herefter skal det fastlægges hvilke parametre, der skal indgå i en definition af, hvad kvalitet er for klubberne i Slagelse Kommune? Hvilke parametre anvendes i den nyeste forskning? Hvilke parametre anvender forældrene? Hvilke parametre anvender børnene/de unge? 10