Kørselsafgifter i Danmark - hvornår og hvordan?
|
|
- Carl Lindegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 20. september 2009 Kørselsafgifter i Danmark - hvornår og hvordan? Per Homann Jespersen, Susanne Krawack og Martin Lidegaard Baggrund Med trafikforliget den 29. januar 2009 blev det besluttet at indføre en grøn kørselsafgift i Danmark. Det er således planen at pålægge alle tunge køretøjer en kørselsafgift fra 2011 efter tysk forbillede. Samtidig er det hensigten at starte indfasning af en kørselsafgift på personbiler fra Det er samtidig lagt fast, at regeringen i folketingsåret skal fremlægge et egentligt beslutningsgrundlag, der kan føre til et lovforslag om indførsel af en grøn kørselsafgift. Samtidig har regeringspartierne allerede meldt ud, at et provenu fra kørselsafgifter på personbiler skal benyttes til en halvering af registreringsafgiften, især for miljøvenlige biler. S og SF har i forbindelse med deres skatteudspil og den efterfølgende debat meldt ud, at man ønsker at indføre en kørselsafgift på motorveje og store kommuneveje fem år efter, at en ny regering måtte træde til. Samtidig ønsker S og SF fra år nul at halvere registreringsafgiften for miljøvenlige køretøjer, der udleder under 125 gram CO2 per kørt kilometer. Det Radikale Venstre nøjes i sit skatteudspil med uspecificeret at øremærke et eventuelt overskud fra den planlagte indførsel af kørselsafgifter til en nedsættelse af registreringsafgiften for de mest miljørigtige biler. Alle partier er enige om, at en form for overgangsfase til de nye kørselsafgifter er nødvendig for at forhindre, at især ejere af gamle personbiler kommer i økonomisk klemme. Men der er usikkerhed og uenighed om, hvornår en sådan indfasning skal påbegyndes og hvordan. Problemerne Der knytter sig især to problemer til indførslen af en grøn kørselsafgift. Det første problem er, hvornår en sådan afgift kan indføres. Rent teknisk har alle forligspartierne peget på et GPS-system som den optimale løsning, men alle har også understreget, at man ønsker et velafprøvet system for at undgå at komme i en situation med uprøvet teknologi, som det fx er set med IC 4 togene. I Holland er et GPS-system for personbiler under udvikling, og håbet har især
2 været, at man kunne trække på de hollandske erfaringer. Holland er imidlertid blevet forsinket med sit GPS-system, og det forekommer i dag ikke realistisk, at hollænderne har indført et GPS styret system i 2015, som danskerne kan lære af. Dermed risikerer der at gå endnu flere år, før kørselsafgifter kan benyttes til at effektivisere trafikken i Danmark. Det andet problem er, at man under alle omstændigheder skal igennem en længere overgangsordning, hvis man ønsker en økonomisk rimelig ordning for alle de nuværende bilejere. De to problemer tilsammen betyder, at det kan blive særdeles vanskeligt at få gennemført en grøn kørselsafgift, der kan bidrage signifikant til det CO2 reduktionsmål på 20%, som EU har fastsat for de ikke kvotebelagte sektorer i 2020, og som oven i købet kan stige, hvis der opnås en aftale under COP 15 i København. Formål og forbehold Dette notat har til formål at afdække muligheder for at påbegynde en omkostningsbevidst indfasning af kørselsafgifter før 2015 på en måde, der vil gøre det så enkelt som muligt at overgå til et egentligt GPS baseret system, når et sådant måtte være udviklet. Alle scenarierne vil tage udgangspunkt i, at et overskud fra kørselsafgifter skal benyttes til at nedbringe registreringsafgiften på miljøvenlige køretøjer. Det skyldes, at alle forligspartier har dette udgangspunkt i den ene eller den anden form. Det bør imidlertid understreges, at dette fagligt set absolut ikke er den bedste løsning for klimaet. Effekten af en grøn kørselsafgift vil blive cirka dobbelt så stor, hvis man i stedet benyttede provenuet til fx at nedsætte indkomstskatten 1, hvilket også ville føre en række andre positive samfundsøkonomiske effekter med sig. Den negative miljøeffekt skyldes, at en lavere registreringsafgift fører til en større bilpark, hvilket vil udhule effekten af kørselsafgiften. Et andet stort forbehold knytter sig til provenuet. Der er stadig ikke gennemført fulde modelleringer, der indregner de dynamiske effekter af en grøn kørselsafgift, men det er højst tvivlsomt, hvor stort et provenu kørselsafgifterne vil kaste af sig. Det har den enkle grund, at kørselsafgifter virker. Det forventes således, at folk i højere grad vil køre sammen og vælge alternative og mere miljøvenlige og effektive transportformer. Der foreligger imidlertid ingen empiriske erfaringer med kørselsafgifter på personbiler, og endnu ikke modelleringer i fuld skala, der gør det muligt at lave præcise fremskrivninger af kørselsafgifternes effekt og dermed provenuet. Det er imidlertid vurderingen, at en kørselsaf- 1 CONCITOs transportpolitiske værktøjskasse
3 gift under ingen omstændigheder vil være statisk i løbet af årene, og at man derfor på sigt vil miste et betragteligt provenu og reelt lette den samlede bilbeskatning i Danmark, hvis man låser sig fast på at benytte hele det teoretiske provenu fra dag ét til en lettelse af registreringsafgiften. Forudsætninger Baseret på forligsteksten og de efterfølgende politiske udmeldinger, baserer nedenstående scenarier sig på, at indførelsen af den grønne kørselsafgift skal tjene to formål: 1) Reducere CO2 udledningen fra trafikken på de danske veje 2) Øge den gennemsnitlige energieffektivitet i den danske bilflåde 3) Formindske trængslen ved de større byer Det er derudover en forudsætning, at en fremtidig model ikke medfører utilsigtede regionalpolitiske konsekvenser og forrykker afgørende ved den økonomiske balance mellem land- og byområder samt muligheden for at transportere sig begge steder. Når et GPS baseret system engang bliver udviklet, kan alle disse hensyn samles i ét system. Men hvis kørselsafgifterne skal nå at have nogen effekt inden 2020, er der brug for en overgangsordning, og her bliver det vanskeligt at finde ét system, der kan løse alle hensyn på én gang. Betalingsringe giver mindre trængsel men løser ikke CO2- problemet Det er en væsentlig pointe, at betalingsringe ikke i sig selv bidrager nævneværdigt til at nedbringe CO2-udslippet. Der foreligger kun egentlige beregninger for indførsel af en betalingsring omkring København, men det er også her, at effekten på både trængsel og CO2 udledning vil være størst. I forbindelse med forarbejderne til regeringens plan Bedre infrastruktur bæredygtig transport blev der konsekvensberegnet på en betalingsring. Disse beregninger viser et fald i trafikken på 13 17% inden for ring 2 og 4 7% i Hovedstadsområdet som helhed 2. Der vil altså være en betragtelig effekt på trængsel, og ved en konsekvent beregning må det formodes, at flere af de planlagte udvidelser af motorvejsnettet vil kunne spares, herunder driftsomkostningerne af disse. Det samme gør sig desværre ikke gældende i forhold til CO2-udledningen. I Københavns Kommunes egne beregninger er CO2 effekten for en stor betalingsring sat til tons CO2 om året, svarende til 0,4 % af transportsektorens sam- 2 Ministerudvalg 'Bedre infrastruktur bæredygtig transport' 2008, Økonomisk ramme for en ny transportinvesteringsplan. 3
4 lede udledning. Når en betalingsring ikke slår hårdere igennem, skyldes det, at den københavnske trafik trods alt er en ret lille del af det samlede trafikarbejde i Danmark. Effekten af en betalingsring slår godt igennem lige omkring ringen, men man skal ikke så langt væk, før effekten fortager sig. Man undgår ture der krydser ringen, men der bliver til gengæld bedre plads til ture, der holder sig indenfor eller udenfor ringen. Derudover påvirker den ikke godskørsel i nævneværdig grad, og der må også imødeses øget kørsel med bus som følge af flere overflyttede passagerer. Vælger man samtidig at gøre den kollektive trafik billigere, som blandt andet foreslået af S og SF i deres skatteudspil, vil der samtidig ske en stor overflytning fra cykel og fodgængere til den kollektive trafik, der yderligere vil udhule CO2 effekten. Der er stærkt omdiskuteret, hvor dyrt det vil være at indføre en betalingsring omkring København. Systemet i London benytter cirka halvdelen af provenuet på administration og afskrivninger, men det indeholder også et meget omkostningsfuldt kontrolsystem. Således er det beregnet, at et system af betalingsringe i København kan gennemføres driftsøkonomisk forsvarlig med et årligt nettoprovenu på 1 1½ mia. kr. og en levetid på mindst 5 år før et GPS-baseret system kan tage over 3. Også en trængselsafgift vil kunne modregnes i registreringsafgiften, men på grund af den regionale ubalance vil det kræve en udligning, således at populært sagt de sjællandske pendlere ikke skal betale for billigere biler i Jylland. Dette er dog en overvejelse der under alle omstændigheder skal gøres, når man indfører et GPS-baseret system. Et alternativ vil være at benytte det fulde beløb fra en betalingsring til målrettede investeringer i kollektiv trafik. Tilbage står, at hvis målet er en markant reduktion af CO2 inden 2020, er der reelt to muligheder: Øgede benzinafgifter eller indførelsen af en kilometerafgift. 1. Forøgelse af benzin og dieselafgiften En forøgelse af benzinafgiften er umiddelbart den mest enkle og billigste måde at tage hul på en grønnere bilbeskatning. Benzinafgiften rammer automatisk de største benzinslugere og ligesom ved en kørselsafgift betaler man reelt per kørt 3 Jespersen, P. H. 2009, "Betalingsringe eller grønne kørselsafgifter?," in Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifter, Teknologirådet, København, pp
5 kilometer. Derudover fritager benzinafgiften automatisk elbiler og elhybrider, for så vidt angår den kørsel, der foregår på el. Man kunne derfor godt forestille sig et scenarie, hvor man i de kommende år gradvist hævede benzinafgiften mod at nedsætte registreringsafgiften, og derefter eventuelt senere lod et egentligt system for kørselsafgifter erstatte benzinafgifterne, når et GPS system måtte være klar på markedet. Benzinafgiftens største begrænsning er, at der er grænser for hvor meget man kan øge den af hensyn til grænsehandlen. Hvis benzinpriserne bliver for forskellige, vil der genereres ture, der har til formål at købe benzin især i Tyskland og Sverige. Flere forskere har således vurderet, at man uden problemer vil kunne hæve afgifterne med ca. én krone uden at det vil have for stor indflydelse på skatteprovenuet, fordi Tyskland allerede har en benzinafgift, der er omkring én krone højere end den danske. Når benzinpriserne alligevel ligger tæt på hinanden skyldes det dels forskellen i momssatser (svarende til ca. 60 øre pr liter benzin) og forskellen i avancen hos danske og tyske benzinforhandlere. 4 Det er også muligt, at man vil kunne hæve afgifterne yderligere. Den grænsehandel med benzin, som vi tidligere har observeret, var ikke alene baseret på forskelle i benzinpriserne, men også på, at der var substantielle forskelle i afgifterne på vin og øl. Da disse afgiftsforskelle i mellemtiden er udlignet vil det alene være forskelle i benzinpriser, der driver grænsehandlen, og dette vil gøre den betydeligt mindre. Endelig kunne man forestille sig en vis graduering af brændstofafgifterne, således at tankstationer i nærheden af grænsen havde en lidt mindre afgift. Det kan gøres således at det ekstra brændstof man skal bruge for at køre efter billigere benzin udligner besparelsen et system som hollænderne har erfaring med. Det er dog samlet vurderingen, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at indføre en afgiftsstigning på fem kroner per liter benzin, hvilket vil svare til en kørselsafgift på øre per kilometer. En satsning på højere benzinafgifter vil således skulle kombineres med et af de andre scenarier. Det er også en svaghed ved benzinafgifter, at den ikke virker specifikt mod trængselsproblemer i byerne, fordi det koster det samme at køre en kilometer på landet og i byen, og det samme at køre om natten som i myldretiden. På grund af den generelle effektiviseringseffekt har benzinafgifter dog en mindre generel positivt effekt på reduktion af trængselsniveauet i byerne. En svaghed ved benzinafgifter er således, at det koster det samme at køre en kilometer i landområder, hvor der ikke er trængsel og ikke forefindes alternativer, som det 4 Økologiske Råd, Det, Naturskyddsföreningen, & Norges Naturvernforbund 2008, Trafikafgifter og klimapåvirkning. Hvordan sænker vi bilernes CO2 udledning?, Nordisk Ministerråd 5
6 koster at køre en kilometer i byområder, hvor der er meget trængsel og rigelig adgang til kollektiv trafik. Fordele ved benzinafgifter Benzinafgifter er lette og billige at indføre og at administrere Benzinafgifter virker ligeså godt som kørselsafgifter i forhold til klimaet Benzinafgifter vil give incitament til at købe miljøvenlige biler, især elbiler og elhybrider Selv om kørselsafgifter og brændstofafgifter ligner hinanden i forhold til adfærdspåvirkning, så har benzinafgiften også virkning på hvordan man faktisk kører med sin bil og fremmer benzinøkonomisk kørsel. Ulemper ved benzinafgifter Der er grænser for, hvor høje benzinafgifterne kan gøres på grund af grænsehandlen Benzinafgifter virker ikke specifikt imod trængsel Benzinafgifter vil gøre det ligeså dyrt at køre på landet som i byen, selvom adgangen til alternativer i form af kollektiv trafik er meget forskellig. 2. Kilometerafgift baseret på aflæsning af kilometertæller Ønsker man at tilgodese klimaet gennem en egentlig kørselsafgift, er der hverken tekniske eller faglige grunde til at vente på, at et GPS baseret system bliver udviklet. I stedet kan etableres et helt enkelt system, hvor den enkelte bilejer selv aflæser og indberetter antal kørte kilometer ganske som vi kender fra vores elregning i dag. En årlig eller halvårlig aflæsning af kilometertælleren kan således justeres i forhold til en à conto betaling, der er beregnet på hidtidigt forbrug. Det kræver blot, at kilometertælleren plomberes, så snyd undgås, og at der indføres klækkelige bøder til dem, der forsøger at snyde. Den helt store fordel ved et sådant system er, at det kan indføres hurtigt, og at det kan målrettes de nye biler, så man ved køb af en ny bil slipper med en tilsvarende reduceret registreringsafgift, hvilket vil være en meget rimelig og enkel måde at påbegynde overgangen til et nyt system på. Man kunne således forestille sig, at biler der ikke er købt med reduceret registreringsafgift heller ikke skal betale kilometerafgift, men at systemet simpelthen indfases, efterhånden som bilparken skiftes ud. Også denne model kan i et vist omfang føre til forvridninger i overgangsfasen for de få folk, der har et meget stort kørselsbehov, og derfor vil undlade at købe ny bil. Dette vurderes dog at være en begrænset gruppe. En kilometerafgift vil ikke medføre nogen markant forskydning af den nuværende regionale balance, men på sigt kan man overveje, om et kommende GPS system også bør tage hensyn til at byboere har større adgang til alternativer i 6
7 form af kollektiv trafik og cykling og at der i landdistrikter i gennemsnit køres lidt flere kilometre, mens der inde i byerne køres færre, hvilket dog primært skyldes at færre har bil. Fordele ved en kilometerafgift En kilometerafgift er let og billig at indføre og at administrere En kilometerafgift virker ligeså godt som kørselsafgifter i forhold til klimaet En kilometerafgift vil give incitament til at købe miljøvenlige biler, hvis den differentieres En kilometerafgift vil give en fair, forståelig og gennemførlig overgang til et kilometerbaseret system frem for en registreringsafgift. En kilometerafgift giver ikke problemer med grænsehandel En kilometerafgift giver ikke markante regionale forskydninger i forhold til i dag Ulemper ved en kilometerafgift Kilometerafgifter virker ikke specifikt imod trængsel Kilometerafgifter vil gøre det ligeså dyrt at køre på landet som i byen, selvom adgangen til alternativer i form af kollektiv trafik er meget forskellig. Konklusion Med udgangspunkt i de målsætninger og rammer, som forligspartierne selv har formuleret, synes indførelsen af en kilometerafgift at være den hurtigste, nemmeste og billigste måde at gennemføre en overgangsfase til et GPS-baseret system på. Det er som udgangspunkt en yderst vanskelig øvelse at lave en retfærdig overgang fra fuld registreringsafgift til lavere registreringsafgift og kørselsafgift. Kilometerafgiften rummer imidlertid den store fordel, at den er enkel, forståelig og rimelig for den enkelte bilejer samtidig med at den bidrager aktivt til at nå CO2 målene og lette overgangen til en ny grøn kørselsafgift. Afgiften kunne fx udgøre øre per kilometer, alt efter ambitionsniveau. Ønsker man derudover også at gøre noget ved trængslen inden et GPS-baseret system måtte være udviklet, kan en kilometerafgift eventuelt suppleres med en eller flere betalingsringe om de større byer. Det kunne i den sammenhæng overvejes at kompensere for en eventuel mindre regional forskydning fra kilometerafgiften, så en del af provenuet fra betalingsringene medgik til nedsættelse af registreringsafgiften, og landdistrikterne dermed slipper billigere. Endelig skal det bemærkes, at der selvfølgelig er tekniske fordele ved at kunne samle alle hensyn i ét GPS baseret system. Set fra en klimavinkel, er kilometerafgifter imidlertid mindst ligeså effektive som et GPS-baseret system, og suppleret med betalingsringe kunne de også udgøre et varigt, effektivt og regionalt afbalanceret svar på alle de opstillede politiske målsætninger. 7
Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing
transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereEn grøn reform af bilbeskatningen
En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig
Læs mereVejen til grøn biltrafik
Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereRoadpricing - halvering af registreringsafgiften
1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil
Læs merevejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE
Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens
Læs mereØkonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet
, Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter
Læs mereOmlægning af bilafgifterne
Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereTil Borgerrepræsentationen. Sagsnr Betalingsring i København. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Borgerrepræsentationen 24-08-2011 Sagsnr. 2011-115443 Betalingsring i København Teknik- og Miljøborgmesteren har til brug for
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereProvenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren
Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereVi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014
Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.
Læs mereGrønne transportløsninger og det danske afgiftssystem
Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,
Læs mereDansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier
Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås
Læs mereGrønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013
Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs mereTrafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006
1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereMiljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.
Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5. december 2011 Formålet med trængselsafgiften Et bedre miljø i hovedstadsområdet
Læs mereBetalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag
Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget
Læs mereB 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig
Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift
2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)
Læs mereFAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER
1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereCOWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereChristian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008
Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereSØREN HAVE, 23 OKTOBER 2015
Billede fra www.skm.dk BÆREDYGTIG OMSTILLING AF BILBESKATNINGEN - HVORDAN KOMMER VI I GANG? SØREN HAVE, Kunne nogen ikke bare lave en el-cykelbil til 4 personer? Katrine, 8 år AGENDA 1 Hvorfor egentlig
Læs mereDen danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.
Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereChristian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd
, Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale
Læs mereØget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål
Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre
Læs mereDelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.
DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereVejgodstransportens syn på kørselsafgifter
Vejgodstransportens syn på kørselsafgifter v/ Adm. direktør Erik Østergaard, DTL TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 10. november 2011 Hvorfor kørselsafgifter? TØF: Road Pricing og Kørselsafgifter 2 10/11-2011
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 238 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 238 Offentligt NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København den 21. marts 2018 Til Skatteudvalget,
Læs mereEnergibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?
24. september 2015 Netværk for Transport og Miljø Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til? Susanne Krawack Vi står foran enorme ressourceudfordringer Udfordring:
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs merePersontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereRoadpricing danskernes holdning
maj 2009 Roadpricing danskernes holdning Resume Regeringen foreslår i Bæredygtig transport Bedre infrastruktur fra december 2008 at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte personbiler, fra 2015,
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereAnalyse 8. januar 2015
8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne
Læs mereSkatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.
Læs mereTrængsel og kørselsafgifter
Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter
Læs mereSamfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.
Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer
Læs mereTalemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228 Offentligt Side 1 af 9 Talemanuskript til brug for samråd vedrørende Limfjordsforbindelsen Spørgsmål R, S og T
Læs merepr. liter for dieselbiler.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne
Læs mereBrint til transport Planer & rammer 2012-2025
Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion
Læs mere#DEA16. Så lidt kan gøre så meget
side 2 #DEA16 Så lidt kan gøre så meget Fremtiden er nu Elbiler på markedet 2016-2017 OPEL Ampera-e 500 km TESLA Model 3 500 km RENAULT Zoe 400 km BMW i3 300 km Biler med meget længere rækkevidde er på
Læs merePer Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB,
Per Homann Jespersen, Lektor, trafikplanlægning og trafikpolitik Roskilde Universitet IDA IT og TB, 7.5.2014 Roadpricing i Trængselskommissionen Kommissionen skal ( ) belyse mulighederne for roadpricing
Læs mereSMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereAnbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer
Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget
Læs mereMulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark
Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden
Læs mereSkatteudvalget L 197 Bilag 10 Offentligt. Folketingets skatteudvalg
Skatteudvalget 2011-12 L 197 Bilag 10 Offentligt Folketingets skatteudvalg 29. august 2012 Kraftigt fald af øl- og læskedrikke i Danmark i 2012 Salget på hjemmemarkedet falder voldsomt Øl: -9,6 % i 1.
Læs mereDNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen
DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereKriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.
Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne
Læs mereKørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne
er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model
Læs mereStikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010
Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereTransportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?
Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereStatus for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor
Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt - Martin Hellung-Larsen, Trafikstyrelsen, TØF konferencen om Kollektiv Trafik 6.-7. oktober
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mereGrøn transportpolitik Hvor grøn er trafikaftalen, og hvordan kan vi gøre transporten endnu grønnere?
Grøn transportpolitik Hvor grøn er trafikaftalen, og hvordan kan vi gøre transporten endnu grønnere? Martin Lidegaard Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Professor
Læs mereWorkshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99
Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,
Læs mereEn trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv
En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereKlimavenlig transport vejen derhen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne
RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mere4. møde. 10. oktober 2012 kl
4. møde 10. oktober 2012 kl. 13-16 5.Kort status for de enkelte arbejdsgrupper 1 Incitamenter for mere miljørigtige transportvaner 2 Alternativ finansiering af projekter til reduktion af trængsel 3 Bedre
Læs mereOmlægning af registreringsafgiften
DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mere