Randzoneloven er en test på, om vi magter at sige fra, eller vi endnu en gang lader os underkue af meningsløse love.
|
|
- Elias Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 10. august 2012 Uge 32 Randzoneloven er en test på, om vi magter at sige fra, eller vi endnu en gang lader os underkue af meningsløse love. Alle i landbrugskredse er enige om, at randzoneloven er en meningsløs lov, der hverken fremmer miljøet eller gavner naturen. Den fjerner et stort landbrugsareal i Danmark, som er et af verdens bedste lande at producere fødevarer i. Vi har sjældent tørke, ikke for varmt eller for koldt klima og høsten slår sjældent fejl. Tilmed er vi et af de lande, som producerer mest miljørigtigt og med højeste dyrevelfærd. At reducere landbrugsproduktionen i Danmark er ikke kun dumt. Det er også egoistisk. En reduktion i landbrugsarealet her i landet skal erstattes af et langt større areal andre steder på kloden. Jordens befolkning skriger på fødevarer FN appellerer til, at landbrugsproduktionen øges i de dele af verden, hvor man ikke belaster miljøet. Der er mere brug for fødevarer end nogensinde. Der er ikke kun knaphed på fødevarer, priserne er også kraftigt stigende. Den danske randzonelov rammer mellem 1 og 4 millioner mennesker, som der ikke er mad til i fremtiden. Vi danskere skal nok få råd til fødevarerne, selv om de bliver dyrere. Det er befolkninger i andre dele af kloden, der kommer til at sulte. Vi har en forpligtelse, som fødevareproducenter, til at producere og bruge vores landbrugsjord optimalt. Vi kan ikke acceptere, at jorden ligger uproduktiv hen. Vi er nødt til at sige fra i ord og handling over for en At turde, er at miste fodfæstet for en stund, - ikke at turde er at miste sig selv for evigt. (Søren Kierkegaard) Fødevareminister, som ser det som sin mission at begrænse fødevareproduktionen i en verden, der sulter. Lad os i landbrugserhvervet stå sammen og sige nej til randzonerne. Mere at tabe ved at etablere randzoner, end ved at lade være Hvis du ikke laver randzoner, kan du risikere en bøde. Hvis du laver randzoner, kan du miste EU-støtten på arealet, kompensationen og få et træk i EU-støtten oven i. Ja, det lyder for vanvittigt, men er ikke desto mindre rigtigt. Randzoner er udyrkede arealer. Udyrkede arealer skal overholde regler for God Landbrugs- og Miljømæssig tilstand (GLM). Det kræver, at plantedækket er minimum 50 procent græsmarksplanter. Vel at mærke i volumen - ikke i antal planter. Det vil sige, at hvis de udyrkede arealer ikke holdes i en afpudset tilstand mere eller mindre hele året, mister arealet støtte og man får tilmed et træk i den totale EU-støtte oveni. Som planteavlsrådgiver ved jeg, hvilket helvede det er at bevare 20-årige udtagne arealer i GLM. Den ene gang efter den anden mister ejeren støtten med tilbagevirkende kraft. At der tilmed er kommet krydsoverensstemmelse på arealerne gør, at ingen planteavlsrådgiver ved sine fulde fem længere anbefaler kunder at indgå disse aftaler. Endnu en metode til at få landbrugsjord ud af støtteordningerne. Vi må forvente, at arealerne ikke længere kan oppebære arealpræmien, da støtten afhænger af, om arealet er et landbrugsareal, der kan tages ind i driften. Randzonerne er spærret af randzoneloven, og de er derfor ikke til rådighed for bedriften. Da arealerne ifølge lovgivningen ikke længere er en del af harmoniarealet, er arealerne ikke til rådighed for driften og derfor ikke støtteberettigede. Naturen er vor far og mor, som gode gaver gav os. Og staten er vor store bror, som tar det hele fra os. (Piet Hein)
2 Hvis man etablerer randzoner, er der en stor risiko for at: 1. støtten mistes på grund af at GLM krav ikke kan overholdes 2. risiko for træk (3 procent det første år) i den resterende EU-støtte på grund af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav 3. arealerne ikke længere til rådighed for landbrugsdriften og derfor ikke vil være støtteberettigede 4. arealer glider ind som naturarealer og aldrig mere kunne bringes tilbage til landbrugsdrift 5. det ikke længere vil blive tilladt at lade dræn gå gennem randzonerne, da disse er naturarealer 6. harmoniareal, det vil sige antal Dyreenheder, som bedriften har til rådighed, begrænses eller inddrages og at en efterfølgende husdyrproduktion kræver en ny miljøgodkendelse Samme pris for mælk som for 25 år siden Mælkeproducenternes situation er grotesk. Oven i historiske høje råvarepriser er mælkeprisen historisk lav. Det siger sig selv, at det kan ingen leve af. Hvis der så var tale om en kortvarig afsætningskrise, kunne mælkeproducenterne måske acceptere det. Imidlertid afregner Arla væsentligt bedre i de andre lande, som Arla har leverandører i. Leverandørernes tålmodighed er sat på en kraftig prøve. Uanset om de danske mælkeproducenter er økologer eller konventionelle, er omkostningerne væsentligt højere end i de lande, som Arla ellers har forarbejdningsled i. Danske fødevareproducenter er rolige og afbalancerede mennesker. Vi finder os og har affundet os med meget de sidste 25 år. Alligevel er der meget, der tyder på, at forskelsbehandlingen af de danske producenter er dråben, der får glasset med mælk til at løbe over. Vi støtter op om mælkeproducenterne og ønsker dem alt held og lykke med at få lige konkurrenceforhold og få mindst lige så meget for dansk kvalitetsmælk, som andre producenter til Arla får. Vi ligger som vi har redt! Samtidig er det på tide at stille spørgsmål ved koblingen mellem producenter og afsætningsleddet i Landbrug og Fødevarer. Jeg vil tillade mig at spørge; Hvem har størst glæde af fusionen? Opfattelsen af andelsselskaberne, som forvalter af producenternes interesse, kan man godt være meget i tvivl om. Et ønske om at være potent købermagt med tæt på monopollignende status synes tydeligere, end den magt, som Arla har over for salgsleddet. Arla påstår, at det danske marked presses af tysk mælk. Spørgsmålet er, om ikke det er omvendt. Jeg kender ikke nogen, som vil købe tysk mælk. Det er tydeligt, at det er nemmere at presse og gennemtvinge lave priser over for leverandørerne, der ikke kan gå andre steder hen - end at forhandle hæderlige priser over for de magtfulde og tilsyneladende klogere indkøbere i afsætningsleddet. Leverandørernes eneste alternative aftager er kloakken! Hvordan er det gået så galt? Et presset erhverv vælger ofte de nemme kortsigtede løsninger, men på langt sigt de dårligste.
3 Hjælp kommunerne med konsekvensberegningerne. Den 22. juni skulle kommunerne sende handleplaner i høring. Derfor skal alle borgerne i gang med at lave lokale høringssvar. Her er det vigtigt, at alle deltager i at få svaret kommunen. Stil spørgsmål til økonomi og konsekvensberegninger. Hvad vil handleplanerne koste kommunen at udføre? Hvad bliver konsekvenserne for den enkelte borger? Hvad betyder dette for mig og min bedrift? Hvor meget vil det koste kommunen i manglende skatteindtægter? Når gode borgere og arbejdspladser flytter fra kommunen, hvordan vil man håndtere dette? Og i det hele taget, hvad er det godt for? Find din kommunes vandhandleplan på listen her: 4B58-A07D-4AC7B8C5F9FE/0/Link_kommunale_vandhandleplaner_ pdf Bæredygtigt Landbrug har lavet en skabelon til et brev, du kan sende som høringssvar til din kommune. Du finder brevet her: Beregneren For at vore medlemmer kan lave konsekvensberegninger for egne bedrifter, har vi lagt en simpel beregner ind på vores hjemmeside. Den ene kolonne beregner indkomsttab pr. år. Den anden kolonne formuetab. Så er man i tvivl om konsekvenser af vandplanernes virkemidler, er man nok ikke længere i tvivl efter at have lagt data ind i beregneren. Advarsel: Kræver gode nerver! Find beregneren her: Natur og Landbrugskommissionens Notat fra Kvælstofarbejdsgruppen Nedenstående er et uddrag fra Notat fra Natur- og Landbrugskommissionens kvælstofudvalg. Jeg mener, at der er så mange gode elementer i notatet, som godt kan tåle at blive gentaget, selv om det blev bragt i medlemsbrev uge 26. Notatet er grundlag for det efterfølgende arbejde i Natur- og Landbrugskommissionen. De to miljøministre har lovet at efterleve konklusioner og tage dem med i det efterfølgende arbejde. Der er mange gode elementer i notatet. Vi har deltaget i arbejdet, sammen med 2 repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer. Det er længe siden, at landbruget har haft så stor indflydelse på et sådan tværfagligt udvalg. Udvalget bestod af 15 medlemmer, som ud over de tre landbrugsrepræsentanter har et medlem fra DN og et fra Dansk Skaldyrcenter. Derudover er der otte forskere/eksperter med i udvalget, samt en repræsentant fra Naturstyrelsen og en fra NaturErhvervstyrelsen. Arbejdet er, trods divergerende holdninger og interesser, foregået i god tone og i fordragelighed. Der har været udvist en stor grad af respekt over for andres synspunkter. Der er talt faglighed, dokumentation og politikken har for de flestes vedkommende været pakket ned i skuffen. Dette har medført, at de som normalt udtaler sig med politisk retorik har haft det svært, hvorimod gode faglige argumenter er blevet lyttet til. Vi har stillet spørgsmål til den almindelige opfattelse af kvælstofs rolle i vandmiljøet. Selv om vi ikke har formået at vende opfattelsen 180 grader, så er der alligevel tale om et stort skridt i den rigtige retning. Rapportens konklusioner vil blive brugt i det fremtidige arbejde i Natur og landbrugskommissionens arbejde. Vi vil løbende bringe dele og konklusioner fra notatet.
4 Delkonklusioner: Landbrugets stemme 1. Der har hidtil været mest fokus på at reducere N-udledningen for at forbedre det marine miljø. Fosfor har især betydning i de ferske vande, men bl.a. de indre dele af fjordene er også påvirket af fosfor. Det er derfor vigtigt at reducere udledningerne af både kvælstof og fosfor til de marine områder. Der er dog også andre påvirkninger, som kan have betydning. Det gælder fysiske påvirkninger, som fx fiskeri, råstofindvinding, klapning og udgravning af sejlrender, men også klimatiske forhold spiller en rolle. 2. Kvælstoffet tilføres de danske havområder som udledninger fra land og ved nedfald (deposition) af luftbåret kvælstof som ammoniak (primært fra landbruget) og kvælstofilter (primært fra forbrænding og industri). Kvælstoffet stammer delvis fra danske kilder inden for landbrug, husholdninger og industri samt fra naturlig baggrundsbelastning. Herudover tilføres der kvælstof via havstrømme og atmosfæren fra andre lande, ligesom der eksporteres kvælstof via havstrømme og atmosfæren til andre lande fra Danmark. 3. Vandmiljøet påvirkes også af næringsstoffer, som frigøres fra sedimentet (organisk materiale på havbunden). For søer gælder fx, at fosfor udledt til søerne fra fx spildevand indgår i algeproduktionen i mange år efterfølgende, og kan udskyde den biologiske effekt af en forbedret spildevandsrensning. Afhængig af bl.a. vandgennemstrømningen i søen kan der således gå årtier før denne fosforpulje i sedimentet er udtømt (og skyllet ud af søerne) eller indlejret permanent i sedimentet. Fosfor frigives til bundvandet fra sedimentet under iltfrie forhold. 4. Vender man blikket fra søerne og ud i havmiljøet, frigøres der også her næringsstoffer fra sedimentet på havbunden. Det sker ved, at en stor del af stofproduktionen (eller stof udledt med spildevand) før eller siden havner på havbunden enten som levende eller dødt materiale. Her bliver det organiske materiale omsat gennem en række processer, hvorved de bundne næringsstoffer frigives, og indgår i en ny primærproduktion enten i vandsøjlen eller på sedimentets overflade. 5. Selvom der har været en klar reduktion i tilførslerne af kvælstof og fosfor fra land, er der ikke sket en entydig positiv udvikling i havmiljøet som respons herpå. Umiddelbart er der sket et fald i kvælstofkoncentrationerne, som er størst i fjorde og kystnære områder, og noget mindre i de åbne danske farvande. En del af de reduktioner, der observeres i de åbne farvande må dog også tilskrives reduktioner i nabolandene. 6. Iltforholdene er heller ikke blevet bedre i hverken fjorde, kystnære områder eller de åbne farvande, hvilket muligvis skyldes, at temperaturstigninger har modvirket den positive effekt af reducerede tilførsler af næringsstoffer. 7. Lysforholdene i fjorde og kystnære områder, som har betydning for ålegræssets dybdeudbredelse, er ikke generelt blevet bedre på trods af faldende koncentrationer af kvælstof. Dette kan skyldes en øget resuspension (ophvirvling) af sedimenter, som det fx er set i Limfjorden, når ikke der er ålegræs til at stabilisere sedimenterne. 8. Betydning for fisk. Øget tilførsel af næringsstoffer til det marine miljø kan medføre en øget produktion, som i sidste instans fører til flere fisk og dermed potentielt til øget fiskeri. En sådan udvikling er observeret fx i Limfjorden i perioden fra starten af 1900-tallet til en gang i 1960 erne. Et tilsvarende billede har været observeret fra andre danske fjorde og kystnære områder. Der har i de senere år været indikationer på en stigende indvandring af fisk til Limfjorden og der er mange
5 individer af små fiskearter som kutling og hundestejle. Men der er ingen indikation på, at yderligere reduktioner i næringsstoftilførsel i sig selv vil føre til reetablering af tidligere tiders bestande af spisefisk. Tabel 1: Ændringer i de forskellige vandområder siden starten af VMP overvågningsprogrammet (1989). Karakteristik Fjorde og kystnære områder Åbne indre danske farvande Næringsstoffer Uorganisk kvælstof er faldet med ca. 60 %. Organisk kvælstof er faldet med ca. 40 %. Total kvælstof er faldet med ca. 50 %. Uorganisk fosfor er faldet med ca. 70 %. Organisk fosfor er faldet med ca. 25 %. Total fosfor er faldet med ca. 50 %. Uorganisk kvælstof er faldet med ca. 30 %. Organisk kvælstof er faldet med ca. 20 %. Total kvælstof er faldet med ca. 20 %. Uorganisk fosfor er faldet med ca. 40 %. Organisk fosfor er faldet med ca. 10 %. Total fosfor er faldet med ca. 25 %. Fytoplankton/alger Mængden af alger er reduceret med ca. 20 %. Mængden af alger er uændret. Iltsvind Iltforholdene er uændrede. Iltforholdene er uændrede. Lysforhold Lysforholdene er uændrede. Svag forbedring. Bundfauna Der har ikke været nogen generel udvikling på tværs af alle fjorde igennem hele overvågningsperioden. De seneste års data viser dog en generel tilbagegang. Tætheden og artsrigdommen af bundfauna har været generelt faldende siden midten af 1990érne. Frem til 2008 var diversiteten halveret i forhold til niveauet fra I 2010 skete der en midlertidig kraftig øgning i artsdiversiteten, men forholdene er atter blevet ringere i Der er flere bemærkelsesværdige konklusioner i ovenstående. Organisk fosfor, som blandt andet kommer fra spildevand, er kun faldet med ca. 25 procent siden første vandmiljøplan. Nu er vi blevet fortalt gennem mange år, at fosforudledningen var reduceret med procent og at det ikke nyttede noget at reducere yderligere. Med ovenstående er det dokumenteret, at der absolut ligger en stor opgave i at reducere fosfor kraftigt i nærmeste periode. Problemet med fosfor er jo netop, at det i akkumuleres i de indre farvande. Mængderne stiger år for år. Hvorimod kvælstof er stabilt i vandmiljøet med en faldende tendens. Det haster med at få styr på tilførslen af organisk fosfor. Det burde politikerne interessere sig for. Det kan gøres uden at begrænse produktionen, arbejdspladserne og eksporten i modsætning til, når man begrænser kvælstof. Man skal huske på den overordnede opfattelse hos myndighederne: Kvælstof skal begrænses til vandmiljøet, da det er den begrænsende faktor. Det vil sige den, der er relativt mindst af! Det er ikke noget, som jeg har fundet på. Det er den officielle opfattelse. Spørg en hvilken som helst miljømedarbejder i Naturstyrelsen, miljøcentrene eller i kommunerne. Ugens Gjerskov Fødevareministeren har netop skrevet i et læserbrev at randzonerne er det bedste værktøj til at begrænse kvælstof. Jeg vil venligst anmode ministeren om at kommentere på ovenstående notat fra Kvælstofudvalget. Love skal hvile på faglighed. Det har ministeren lovet. Hvorfor lytter man så ikke til det udvalg, som man selv har været med til at nedsætte? Hvorfor bruges de andre virkemidler, som ikke nedsætter landbrugsproduktionen og forringer økonomien for landbruget og det øvrige samfund, ikke?
6 Kunne det være fordi miljøargumentet er en slet skjult undskyldning for at tildele vennerne noget landbrugsjord at færdes på. Det er det eneste tilbageværende argument for at beholde randzonerne. Alle andre er for længst skudt ned. Tak for donationer Tak til de mange, der har doneret beløb til stævningen. Vi har nu rundet kroner. Vi er yderst taknemmelige for den store støtte. Pengene placeres på en spærret konto kun til stævningssagen. Kontonummer oprettet til stævningssagen er: Du vil efter indbetaling modtage takkebrev, som kan bruges som bilag i regnskabet. Vi ved, at det er svære tider for mange husdyrproducenter. Når vi så alligevel modtager donationer fra disse, er det et signal til os om, at I har stor tillid til os og vores advokat. Vi vil prøve at leve op til tilliden ved at love, at vi vinder sagen mod staten. Mange har i denne tid trukket kassekreditten op til maksimum, derfor vil likviderne gøre mere gavn hos den enkelte, end de gør i vores kasse. Vi arbejder med at få vores stævning finansieret på anden vis, men er stadig yderst taknemmelig over donationer og bidrag. De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen
Så skal vore medlemmer i arbejdstøjet
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 29. juni 2012 Uge 26 Så skal vore medlemmer i arbejdstøjet Den endelige stævning med tillæg er afleveret på vegne af godt 4000 medlemmer i Bæredygtigt
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereLandbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 31. august 2012 Uge 35 Et kæmpe nederlag for vores demokrati - den 1.september er en sorgens dag Vi er bitre på den danske fødevareminister. Hun har
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereNatur og Landbrugskommissionen
Natur og Landbrugskommissionen Den 29. juni 2012 Kvælstofarbejdsgruppen Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag... 2 2. Om Kvælstofarbejdsgruppen... 3 3. Hvad påvirker det marine miljø?... 5 4. Hvor kommer kvælstofudledningen
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereOmfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer
Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereDet gælder dansk landbrugs fremtid
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Det er jo egentligt ikke så svært. Men vi har været længe om at forklare det 7. juni 2013 Uge 23 Med hjælp og inspiration fra Erik Ugilt Hansen har Bæredygtigt Landbrug
Læs mereLandbrugets stemme Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Derfor stævner vi staten 2 Vi startede sidste uge på at redegøre for, hvorfor vi har stævnet staten. Det vil vi fortsætte med de næste uger. Der er nok at tage fat på.
Læs mere6. december 2012 17. april 2013: Udsigt til nye gyldige vandplaner inden udgangen af 2013
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 11. juni 2013 Sagsnr.: 22021 Dok.nr.: 539489 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 30.05.2013 stillet
Læs mereNotat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Læs mereInterview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013
Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereFjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage
Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage 30 års vandplaner virker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder. Preben Clausen
Læs mereHar Landbrug & Fødevarer en interesse i at Bæredygtigt Landbrug taber sagen?
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Intet nyt fra Kammeradvokaten Der er kommet svar fra statens advokat, Kammeradvokaten, angående Bæredygtigt Landbrugs 4.000 medlemmers søgsmål mod den danske stat. Kammeradvokaten
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereSorø den 29. juli 2013
ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 29. juli 2013 Høringssvar til kommuneplan for Lejre Kommune Landbrugsproduktionen skaber
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug. Bæredygtigt Landbrug er ikke ekstremister. Landbrugets stemme. 17. august 2012 Uge 29
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Bæredygtigt Landbrug er ikke ekstremister 17. august 2012 Uge 29 I tirsdagens udgave af dagbladet Politiken citeres miljøminister Ida Auken under overskriften Storbønder
Læs mereUge 49 blev et vendepunkt for dansk landbrug
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Uge 49 blev et vendepunkt for dansk landbrug - det var den uge, hvor vi fik troen på fremtiden tilbage 7. december 2012 Uge 49 Jeg er en uhelbredelig optimist. Alligevel
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.
Læs mereUdfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO
Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være
Læs mereNOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen
Læs mereGylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.
Gylleudbringning natur- og miljøhensyn 1... Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. maj 2013 9. maj 2014 Disposition Vandmiljø Naturhensyn Kulturmiljø 2...
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug 22. marts 2013 Uge 12
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 22. marts 2013 Uge 12 Bæredygtig Vækst konference med tanke på vore efterkommere En meget stor tak til de mange, som gjorde vores konference om bæredygtig vækst til
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereØkonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser
Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug 31. maj 2013 Uge 22
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 31. maj 2013 Uge 22 Vi skal en gang for alle have stoppet debatten om sårbare og robuste jorde det er noget vrøvl, og det giver ingen mening Hvem der har fundet på vendingen
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Alle, der er medlem af Bæredygtigt Landbrug som juridiske eller fysiske personer, er omfattet af stævningen, hvis indbetaling af medlemskontingent er modtaget senest
Læs mereTil Naturstyrelsen September 2013
Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mere0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereKære medlem af Bæredygtigt Landbrug 28. juni 2013 Uge 26
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 28. juni 2013 Uge 26 En sort, sort dag for dansk landbrug den dag Mette Gjerskov solgte dansk landbrug En katastrofe. Intet mindre end en katastrofe. Statsminister Helle
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mere