Fodermøde - kvæg. 11. november 2014

Transkript

1 Fodermøde - kvæg 11. november 2014

2 Program Velkomst v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent Årets høst og kerneknusningsprojekt v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent Erfaringer fra Grovfoderskolen v. Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent, Torben Bebe, kvægbruger, og Niels Borello Lausen, virksomhedskonsulent Kaffepause Optimering efter 1. april 2015 v. John Jensen, kvægkonsulent Økonomiske perspektiver i forhold til udsætning v. Rik Kool, kvægkonsulent Aktuelt nyt v. Inger-Marie Antonsen og Ulla Hansen, kvægkonsulenter Afslutning med sandwich og øl/vand

3 Årets høst og kerneknusningsprojektet v. Louise Foged Kornfelt, kvægkonsulent

4 Foderværdi af majsensilage Fyn 2014 (16/9) Fyn 2013 (29/9) Hele DK 2014 (20/9) Sidste 3 år Antal prøver Tørstof, % 35,7 35,8 35,9 33,8 Råprotein, % af TS 7,1 6,9 7,1 7,5 Stivelse, % af TS 34,9 34,9 35,7 31,5 NDF, % af TS 30,2 33,5 31,3 37,9 FK org. stof, % 79,5 77,9 78,9 76,7 Kg TS/ FEN 1,19 (1,06) 1,18 (1,07) 1,18 (1,07) 1,19 (1,14) MJ/Kg TS 6,26 6,29 6,31 6,33

5 Foderværdi af 1. sl. kløvergræsensilage Fyn 2014 (21/5) Hele DK 2014 (20/5) Hele DK 2013 (1/6) Sidste 3 år Antal prøver Tørstof, % 35,2 34,1 37,2 38,6 Råprotein, % af TS 13,6 14,1 16,3 14,8 Sukker, % af TS 9,1 7,6 6,7 8,5 NDF, % af TS 41,1 42,5 42,3 41,7 FK org. stof, % 78,2 78,1 77,3 77,3 Kg TS/ FEN 1,20 (1,15) 1,19 (1,14) 1,21 (1,15) 1,21 (1,15) MJ/Kg TS 6,23 6,26 6,16 6,17

6 Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Naturerhverv.dk STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

7 Tilgængelig stivelse, % Baggrund ) Nyere resultater viser, at der går 4-5 måneder efter ensilering, før majsstivelsen er fuldt tilgængelig. Newbold et al. (2006) 2) Tidligere anbefaling, at majskerner blot skal være anslået for at sikre høj stivelsesfordøjelighed, men i dag fodres på højere foderniveau => højere passagehastighed i vommen. Spørgsmål: Hvilken betydning har ensileringstid og indstilling af kerneknuseren for køernes udnyttelse af stivelsen?

8 Prøveopsamling og foderkontrol i 11 fynske besætninger - november, januar og maj Prøve af majsensilage 45 pct. af tørstof og 81 pct. af stivelse fra majsensilage Prøve af fuldfoder Gødningsprøver af 8 køer ca. 100 dage e. kælvning

9 Stivelse i gødning, pct. af tørstof Signifikant forskel mellem besætninger, men et relativt lavt niveau 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Besætning November Januar Maj

10 Stivelse i gødning, pct. af tørstof Lille, men signifikant fald i gødningens stivelsesindhold over tid 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 November Januar Maj

11 Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stigende stivelse i gødning med stigende tørstofindhold i majsensilage 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Tørstofindhold November Januar Maj

12 Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stivelse i gødning i forhold til indstilling af kerneknuseren ,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Afstand mellem valser på kerneknuser, mm November Januar Maj

13 Stivelse i gødning, pct. af tørstof Stivelse i gødning i forhold til snitlængde Snitlængde, mm November Januar Maj

14 Foderplan anvendt i scenarieberegninger Fodermiddel Kg tørstof/dag Majsensilage, 36 pct. stivelse 12,0 Kløvergræsensilage 2,0 HP-Pulp 2,5 Hvede 1,2 Rapskage 3,2 Sojaskrå 1,1 Mineraler + urea 0,3 Foderoptagelse i alt 22,3 Stivelse Stivelse i alt, g/dag 5310 Stivelse fra majsensilage, g/dag 4320 Stivelse fra majsensilage, pct. 81

15 Energi- og AAT-forsyning beregnet i NorFor Stivelse i gødning Max. Min. NorFortabel Stivelse i gødning, pct. af tørstof 4,0 0,5 2,9 Energibalance, % 99,4 100,9 100,0 Energi, MJ/dag 151,1 153,3 151,9 AAT til mælk, g/mj 14,5 15,0 15,0 Kr./dag Merpris for at opfylde behov +0,50-0,50 0

16 Nem metode til at tjekke kerneknusning Fyld en opvaskebalje ¾ med vand Indsaml 4-5 håndfulde repræsentativt materiale af den høstede majs og kom det i vandet Rør let i vandet for at skille kerner og stængler

17 Nem metode til at tjekke kerneknusning - fortsat Fjern stængler og blade, der nu flyder i vandoverfladen Hæld forsigtigt vandet af baljen, mens kernerne holdes tilbage med hånden eller en si Læg kernerne ud på en plan overflade Vurdér graden af kerneknusning

18 Eksempel på helt utilstrækkelig kerneknusning

19 Shredlage

20 Fordøjelighed af stivelse i majsensilage Stiger med længere ensileringstid Falder med stigende tørstofindhold i majsensilagen Falder ved meget lang snitlængde Effektiv kerneknusning fortsat vigtig, men afstand mellem valser fra 0,5 til 1,5 mm på kerneknuser tilsyneladende ikke afgørende.

21 Få høj fordøjelighed af stivelsen i majsensilage Lad majsen ensilere i mindst 6-8 uger Undgå tørstofindhold over 35 pct. Finsnit majshelsæd på maks mm Sørg for effektiv kerneknusning, dvs. knuste kerner, afstand mellem valser max. 1,5 mm Tjek kerneknusningen ved høst!

22 Erfaringer fra Grovfoderskolen

23 Erfaringer med Grovfoderskolen Rådgivningsforløb i Grovfoderskolen Praktiske erfaringer fra Grovfoderskolen Hvad koster dit grovfoder?

24 Rådgivningsforløb i Grovfoderskolen v. Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent

25 Grovfoderskolen - forløb - Hvad gik godt? - Hvad gik skidt? - Grovfodervalg - Fremstillingspris - Grovfoderudbytte Udbytteopfølgning Evalueringsmøde (alle) Opstartsmøde (alle) - Status hvor er vi? - Mål/udbytter - Indsatsområder - Handlingsplaner - Opmåling Besøg Besøg - Majshøst - Høsttidspunkt - Snitlængde - Udbytter - Afslutning, græs - Afpudsning Besøg Besøg Besøg - Friskanalyse, græs - Slættidspunkt - Prognoser VFL - Ukrudtsbekæmp. - Sprøjtninger - Svampebekæmp.

26 Praktiske erfaringer fra Grovfoderskolen v. Torben Bebe, kvægbruger, Søfælde I/S

27 Hvad koster dit grovfoder? v. Niels Borello Lausen, virksomhedskonsulent

28 Hvis verden er af lave gælder at Hvad udad tabes, det maa indad vindes

29 Hvorfor se på grovfoderet? Rette kvalitet mindsker behov for indkøbt foder Høje udbytter frigør areal til salgsafgrøder Ingen mælkekvoter masser af mælk! Grovfoderprisen stiller spørgsmål ved strategien Selvforsyningsgrad? Grovfodermix? Forpagtningsaftaler? Out- eller insourcing? Maskinstationspriser? Kapacitet >< behov? Dit fokus som planteavler!

30 Hvordan beregnes prisen? Fordele Driftsgrensanalyse Hurtig at lave Findes allerede i mange regnskaber Giver et hurtigt og groft overblik Let adgang til benchmark, f.eks. fra ØDB og BusinessCheck Ulemper Viser kun prisen for grovfodermixet (Groft) skønnet fordeling mellem stald, salgs- og grovfoderafgrøder

31 Hvordan beregnes prisen? Fordele Driftsgrensanalyse Hurtig at lave Findes allerede i mange regnskaber Giver et hurtigt og groft overblik Let adgang til benchmark, f.eks. fra ØDB og BusinessCheck Afgrøde-niveau Ret hurtig at lave Viser fremstillingsprisen for op til tre grovfoderafgrøder Indregner alternativ afgrøde Giver et godt overblik Ulemper Viser kun prisen for grovfodermixet (Groft) skønnet fordeling mellem stald, salgs- og grovfoderafgrøder Viser ikke variationen indenfor hver afgrøde Kvalificeret skønnet omkostningsfordeling

32 Hvordan beregnes prisen? Fordele Ulemper Driftsgrensanalyse Afgrøde-niveau FMS Hurtig at lave Findes allerede i mange regnskaber Giver et hurtigt og groft overblik Let adgang til benchmark, f.eks. fra ØDB og BusinessCheck Viser kun prisen for grovfodermixet (Groft) skønnet fordeling mellem stald, salgs- og grovfoderafgrøder Ret hurtig at lave Viser fremstillingsprisen for op til tre grovfoderafgrøder Indregner alternativ afgrøde Giver et godt overblik Viser ikke variationen indenfor hver afgrøde Kvalificeret skønnet omkostningsfordeling Meget præcis fordeling af omkostninger Omkostninger på både afgrøde-, mark- og maskinniveau Kan fungere som beslutningsgrundlag ved investeringer, forpagtninger mv. Meget stort databehov Store datakrav Tidskrævende at beregne

33 Driftsgrensanalyse Stykomkostninger 2.185,- KKO 4.891,- Kapitalomkostninger 3.910,- Omkostninger i alt ,- Gennemsnitligt udbytte Grovfoderpris 1,10 kr./fe

34 Afgrøde-niveau Grovfoderets enhedsomkostninger [Navn] Majs Kolbemajs Græs Alternativ afgrøde [Adresse1] Udbytte Udbytte Udbytte Ha 84,9 [Postnr] [By] Ha 73,4 Ha 0,0 ha 22,7 Kr.pr. ha Antal marker Antal marker 0 Antal marker Kr. pr. ha kr. pr. fe Kr. pr. ha kr. pr. fe Kr. pr. ha kr. pr. fe Udbytte Stykomkostninger: Udsæd , , ,07 Udsæd 605 Gødning 450 0, , ,02 Gødning 614 Kemi , , ,05 Kemi 79 Diverse 350 0, , ,07 Diverse 247 Kapacitetsomkostninger: Diesel 450 0, , ,06 Diesel 342 Maskinstationsomk: Maskinstationsomk: Såning 500 0, , ,04 Såning 443 Høst , , ,66 Høst 994 Øvrig maskinstation , , ,25 Øvrig maskinstation Vedligehold 305 0,03 0 0, ,04 Vedligehold 383 Løn 945 0,09 0 0, ,07 Løn Finansieringsudgifter Afskrivninger 839 0,08 0 0, ,10 Afskrivninger Renter 224 0,02 0 0, ,03 Renter 281 I alt 0,86 0,00 1,44 I alt 549 Alternativ værdi 549 0, , ,09 I alt incl. alternativ værdi i silo 0,91 0,00 1,53 Følsomheder +/- 500 FE pr. ha +/- 0,04 +/- 0,00 +/- 0,12 +/- 10% i stykomkostninger +/- 0,03 +/- 0,00 +/- 0,02 +/- 10% i kapacitetsomkostninger +/- 0,04 +/- 0,00 +/- 0,11

35 FMS = Foder Mark Stald

36 Konklusion Mælkeproduktionsopgørelse, kvægnøgle og regnskab bare i marken Overblik over rutiner og arbejdsgange Kort sagt: Grovfoderskolen handler mest om FOKUS

37 Kaffepause

38 Optimering efter 1. april 2015 v. John Jensen, kvægkonsulent

39 Vi har brug for en anden tankegang Vi står til fuld gennemslag, hvis vi får lavet mere mælk. Vi står også til fuld gennemslag, hvis vi begår fejl. Før skulle kvoten opfyldes billigst muligt, herunder også udgiften til medhjælp. Nu har vi bedre mulighed for at betale noget mere medhjælp, som kan give os overblik.

40 Flere køer hvordan? Ny miljøgodkendelse Byggeri af en ko-bås Koplads: kr. Kvieplads: kr. Levetid 25 år, inventar 15 år Årlig omkostning ved Rente 5% = kr. Rente 8% = kr. Pris kr., 5% = kr.

41 Hvad glemmer vi, når vi investerer? Udvide med en ko/kvie: kr. Grovfoder: kr. Ko-plads: kr. ekskl. kvier Malkefaciliteter: kr. Flaskehalse: gylle-, foderopbevaring, maskineri? Men vi sparer mælkekvoten!

42 Færre kvier-lavere udskiftningsprocent Eksempel 1 kvie/årsko 0,76 kvie/årsko Antal køer, antal Antal kvier, antal * Udskiftningsprocent, % Ekstra Dækningsbidrag, kr Ekstra salg af småtyre/kvier fra kødkvægskrydsninger. * 10 % af kvierne bliver ikke drægtige

43 Hvad gør de i USA? Malker 3 gange med alm. malkestalde Mekanisk ventilation, også i malkestalden Overbrusning af køerne ved foderbord m.m. Sand i sengene Fræser hele snitfladen i ensilagestakken hver dag Forebygger med vaccinationsprogrammer Bruger ikke spalter Krakker majsen bedre

44 Strøet velfærdsafdeling Opfyld lov om hold af kvæg ved at udvide stalden med en strøet afdeling til nykælvere m.m. Færre døde, ofte noget der ligner en halvering Mindre tid på at reparere dyr Lavere udsætterprocent Bedre slagtedyr Ingen stopper med sådan en afdeling, mange ønsker den større

45 Fodringen Måske mere energi Mere fedt, evt. mættet fedt Mere stivelse Usorterbart foder Lave krybbeaffald Undgå varme i foderet Bedre snitflader i ensilagen Natriumbenzoat på ensilagestakkene

46 Fodringen Flere aminosyrer Mere raps Mere soja Mere kraftfoder Mindre urea Grovfoder tilpasset foderrationen Passende tørstofprocent i ensilagen Gær, natriumbicarbonat m.m. Ensileringsmidler Sæt ikke overskuddet pr. kg mælk over styr

47 Bedre forhold til køerne Mere luft i staldene, evt. vindbrydende net Gummi på spalterne Bedre madrasser Sand i senge 1. kalvs hold Mere lys til malkende, mindre til golde Bedre forhold til goldkøerne Kælvekvier i hold for sig selv

48 Diverse Sødmælkserstatning igen Flere køer om sommeren Nogle af kvierne i pasning Klovbeskæring før kælvning og igen ved dræg. Præspray og dyp Golde længere ved optimering på mælk pr. malkende ko Følge oftere op på fodringen

49 Opsummering Find ud af hvad der første begrænsning ved netop jer og optimer ud fra det. Er det antal stader til de malkende? Er det dyreenheder i miljøgodkendelsen? Eller er det faktisk arbejdskraft? Brug kvoteophøret som motivation Sæt mål sammen med Jeres kvægkonsulent Lav opfølgning på målene

50 Økonomiske relationer i forhold til udsætning v/ Rik Kool, kvægkonsulent

51 Holdbare køer i DK Hvorfor er holdbarhed interessant? Hvilke økonomiske perspektiver ligger der i at få køerne til at holde længere? Hvad kan vi gøre for at få køerne til at holde længere?

52 Holdbarhed og udskiftning Det koster penge at producere en kælvekvie Afhængigt af omkostninger til foder, kapacitetsomkostninger og forrentning af ungdyrstald Stor race kr. Jersey kr.

53 Pengebinding i opdræt

54

55 Udskiftning For hver gang en kvie sættes ind for en ældre ko. DH - Ca kr. indsætning af kvie - Ca kr. i slagtepris Jersey - Ca kr. indsætning af kvie - Ca kr. slagtepris ko Forskel ca kr. pr ko

56 Laktationsnummer og ydelse Højeste ydelse i 3. laktation Fedt og protein i 4. laktation

57 Udsætter % og laktationsnummer

58 Hvilke faktorer har indflydelse for holdbarhed?

59 Behov af kvier v. 100 køer Kælvningsalder - måneder Udsætterprocent % % %

60 Udsætterprocent og pengebinding Ved 100 køer 50% udskiftning (100 kvier) Jersey = kr. Tung race = kr. 25% udskiftning (50 kvier) Jersey = kr. Tung race = kr. Hvis besætningsværdien nedbringes, nedbringes kassekreditten også

61 Konventer DE kvier til malkende Når kvoten bortfalder, kan den næste begrænsning være miljø (DE) 1 malkeko tung race = ca. 2,5 kvier 50 årskvier færre = ca. 20 malkende flere (v. 100 årskøer) 1 malkeko Jersey = 3 kvier 50 årskvier færre = ca. 16,5 malkende (v. 100 årskøer) Kan meget nemt gøres ved anmelderordning!

62 DB og udskiftningsprocent

63 Hvorfor udsættes køer? 25% af førstekalvekøer udsættes i løbet af første laktation Afgangsmåde 1. kalvs køer Slagtede køer Døde og aflivede Salg levebrug 75% 15% 10% Hvorfor primær fokus på 1. kalvs køer?

64 Afgangsårsager slagtede 1. kalvs-køer Størstedel af de 1. kalvs-køer der afgår, afgår dage efter kælvning

65 Holdbarhed 1. kalvs-køer hvordan? 10% salg til levebrug? Skulle de køer have været inde i produktionen? udskiftningspolitik? Fokus på opdræt producér kvalitetskvier Fodring af opdræt høj tilvækst i de rette perioder Belægningsgrad ved ungdyr

66 Holdbarhed i mælkeproduktionen Tænk ko-komfort hele tiden! Hvad kan jeg gøre bedre for koen? Primært miljø og management Fokus på indslusning af 1. kalvs køer i produktionen Hold 1. kalvs køer for sig selv i første del af laktationen - hvis muligt hele 1. laktationen Evt. opstarter hold på dybstrøelse Én ædeplads pr.ko Færre 1. kalvs køer større fokus pr. dyr

67 Muligheder for at øge liggetiden i sengene? - Sand? - Alternativ strøelse fibre?

68

69 Holdbarhed måles med Livsproduktion! Nøgletallet Livsproduktion er tilgængeligt i starten af år 2015 i DMS-Forhåbentligt En acceptabel Livsproduktion ligger på over kg EKM = eks 3 produktionsår med kg EKM pr. år Livsproduktion i DK på nuværende tidspunkt kg EKM

70 Køer kan blive gamle! Per Warmings ko = kg mælk 15 kalve 19 år gammel

71 Perspektiver Hvilke muligheder er der ved en udskiftningsprocent? Kødkvægskrydsninger

72 Større andel grovfoder Flere andel ældre køer = større andel grovfoder i ration (større optagelseskapacitet) Større andel grovfoder = mindre andel tilskudsfoder Færre fodringsomkostninger pr. kg EKM Afhængig af produktionsprisen på grovfoder og tilskudsfoderpris

73 Fokus på CO2 belastning positiv effekt ved færre dyr til opdræt

74 Fordele og ulemper ved lang levetid/lav udskiftning Fordele - Højere nettoindkomst pr. ko ved flere laktationer - Mulighed for større grovfoderandel - Lavere udskiftningsprocent bedre selektion blandt ungdyr - Færre omkostninger til bygninger kvier - Færre kapacitetsomkostninger ved kvier - Færre penge bundet i opdrætsdelen Ulemper Ældre køer større mulighed lidelser større krav til management

75 Aktuelt nyt v. Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent og Ulla Hansen, kvægkonsulent

76 Emner Tilskudsfoder - råvareprojekt Fuldfoder - KMP Råmælks kvalitet i forhold til goldko-fodring Ny mælkeproduktionsopgørelse Kommende aktiviteter

77 Rapskager Opløselig protein Analyse resultater

78 Råvare projekt Analyse resultater, aske Projekt gratis resultater, analysearbejdet puljes Mulighed for både råvarer og færdigblandinger på gulv Ved nyt parti, pris kun 325 kr. + porto

79 Fund af meldrøjer i indkøbt sodakorn

80 Fund af meldrøjer i indkøbt sodakorn

81 De tre foderplaner! Forudsætningen KMP = Kritiske MålePunkter i DMS

82 Fuldfoderanalyse Ved ydelseskontrol Indtaste blanding Udtage prøve korrekt Pris Tilmelding

83 Resultater pr ydelseskontrol

84 Kompakt foder

85 Der er forskel på råmælk mellem besætninger

86 Årsager Ikke goldperiodens længde Ikke energiniveau eller optrapning Fedtniveau Proteinkvalitet

87

88 Ny mælkeproduktionsopgørelse (DMS) Dyreregistrering Classic Ny dyreregistrering

89 Arrangementer Centrovice Kvæg Kom videre med tavlemøder d. 19. november 2014 Kursus i Ny Dyreregistrering d. 27. november 2014 Temadag - Vejen til høj ydelse d. 20. januar 2015 Lederkursus for ejere (4 dage) d. 15. og 21. januar, d. 19. februar og d. 3. marts 2015

90 Tak for i aften