Borgerløn eksistensgrundlag eller cafépenge?
|
|
- Susanne Aagaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Borgerløn eksistensgrundlag eller cafépenge? Erik Christensen, 2017 På vej til borgerløn Forlaget Hovedland, Gjern 128 sider, 189,95 kroner Guy Standing, 2017 (oversat fra engelsk version udkommet 2010) Prekariatet Informations Forlag, København 350 sider, 299,95 kroner Anmeldt af Jørgen Lindgaard Pedersen, lektor emeritus ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Management Engineering Erik Christensen, der netop har udgivet bogen På vej til borgerløn, er tidligere lektor ved Aalborg Universitet. Nu er han som pensionist en særdeles aktiv debattør og forfatter især omkring borgerlønstanken. Siden år 2000 har han udgivet en fem-seks bøger om borgerløn alene samt om borgerløn og bæredygtig udvikling. Hertil kommer et større antal artikler heraf nogle er udkommet i samarbejde med andre forskere og samfundsdebattører. Hvad er borgerløn og hvorfor borgerløn? Der findes mange forskellige definitioner af, hvad borgerløn er. Forfatteren tilslutter sig den definition, det internationale borgerlønsnetværk BIEN (Basic Income Earth Network) anvender (s. 9): 1) Den er universel 2) Den er individuel 3) Den er ubetinget 4) Den skal være tilstrækkelig 5) Den udbetales løbende, ikke som et engangsbeløb Endvidere peger forfatteren på, at der eksisterer tre argumentationstyper eller fortællinger om borgerløn (s ): 94
2 1) En teknisk borgerlønsfortælling 2) En politisk borgerlønsfortælling 3) En utopisk borgerlønsfortælling I den tekniske borgerlønsfortælling ses der på de muligheder, der åbnes ved at slå forskellige tilskudsformer sammen og gøre det offentlige mere brugervenligt og måske billigere. Altså et rationaliseringsprojekt. Den politiske borgerlønsfortælling går ud på, at der sker en udvikling, hvor der skabes større frihed for den enkelte borger til at påtage sig uformelt arbejde. Dette vil indebære større autonomi i forhold til staten, arbejdsmarkedet og det civile samfund. En videreudvikling af et økonomisk medborgerskab i den universelle velfærdsstat som vi har i de nordiske lande. Slutteligt har vi den utopiske borgerlønsfortælling, hvor borgerlønnen sættes ind i en langsigtet vision om skabelsen af et nyt bæredygtigt samfund, hvor det økologiske, det sociale og det økonomiske er forbundet og går op i en højere enhed. Selv om det måske ikke siges helt eksplicit, så er det Christensens mål at bidrage til, at det enkelte individ opnår større frihed og større tryghed. De tre fortællinger nævnt oven for er de samfundsmæssige forudsætninger eller rammebetingelser, som kan bidrage til det egentlige måls opfyldelse. Forfatteren synes at tilslutte sig et miks af alle tre fortællinger. Først og fremmest for at udvide den sociale basis for tilslutningen til borgerlønsprojektet. En praktisk reform med indførelse af borgerløn I bestræbelsen på at få indført borgerløn i praksis med specielt henblik på Danmark har Christensen nogle mere kontroversielle forslag. Han afviser, at betalingen for borgerlønnen skal komme fra indkomstbeskatning (s. 82). Derimod opererer han med en samfundsmæssig fond bestående af vores fælles ejede viden. Denne fond skal hvert år tilføres tilsammen omkring 10 % af bruttonationalproduktet (BNP) fra patentindkomster, copyrightindkomster, andre intellektuelle indkomstarter, kapital- og formuebeskatning samt skat fra jord- og anden naturressourcerente (s. 82). Forfatteren knytter ovenstående beskatningsforslag sammen med to andre reformforslag. For det første går han ind for, at de private bankers pengeskabelse skal fjernes og overføres til Nationalbanken (s. 86). For det andet vil han beskatte de højtlønnede og beskæftigelsessikrede lønmodtagere af deres indkomst fra arbejdsmarkedet (s ). Hvem er kombattanterne omkring borgerløn og hvilke ressourcer har de? Men hvem skal kæmpe en borgerløn igennem og hvem er modstanderne? Her kommer det for tiden meget omtalte prekariat ind i billedet. Prekariatet er, hvad vi kan kalde samfundets løsarbejdere. Christensen gør ikke noget videre ud af at behandle denne 95
3 gruppe. Det gør Guy Standing derimod. Standing, der er forfatter til bogen Prekariatet, er professor i økonomi ved School of Oriental and African Studies (SOAS) i London. Han har en lang karriere i blandt andet ILO bag sig. Prekariatet er ikke en ensartet klasse som arbejderklassen, men derimod en blanding af mennesker i mange forskellige sektorer som typisk kun har indkomst, når der er en kortvarig efterspørgsel efter dem. Det kan være inden for butiksområdet, fremstillingserhvervene eller transporterhvervene. Det kan også være undervisere i skoler eller på universiteter. Der kan være folk på vej ned, eller folk på vej op. Og endelig er der folk, der lever hele deres liv i prekariatet. Standing tager uden argumentation afstand fra det marxistiske begreb lumpenproletariatet, som indbefatter mere permanent arbejdsløse ud over grupperne i prekariatet (s. 26). Standing kommer med nogle tal for størrelsen af prekariatet. I Japan skal det udgøre omkring 1/3 af arbejdsstyrken (tallene er fra 2010, hvor den engelske version af bogen som nævnt oven for blev udgivet). I Sydkorea skal over halvdelen af landets arbejdere være i midlertidige ikke-faste jobs (s ). Hovedpointen i Standings værk er at prekariatets livsforhold er kendetegnet ved en fundamental usikkerhed. Det er indlysende, at dette betyder, at det er svært at kunne binde sig økonomisk til f.eks. en ejerbolig, hvor der jo løbende skal betales væsentlige ydelser. Men i det hele taget udgør usikkerheden et fundamentalt utryghedsskabende livsvilkår. Der er således tale om en skævvridning af samfundet. Det er påfaldende, at såvel Christensen som Standing gør en del ud af at analysere viljestyrke og ressourcer hos prekariatet til at indføre borgerløn. Men spørgsmålet om der findes en tilsvarende viljestyrke og ressourceudrustning hos andre grupper i samfundet med hensyn til borgerlønsprojektet stilles knap nok eksplicit. Det ville ellers være nærliggende at se nærmere på det egentlige borgerskab, som må formodes at besidde såvel fast ejendom som opnå monopolgevinster via deres jobs og formue. De vil få beløb svarende til cafépenge, men sandsynligt komme til at betale mærkbare beløb. I betragtning af, at 2/3 af den danske befolkning er ejere af fast ejendom, må der her være en solid modstandskraft mod at betale øgede ejendomsskatter selv om den betegnes som værende grundskyld. Christensen prøver at overbevise sig selv og andre om, at arbejderne vil kunne vinde ved at tilslutte sig borgerlønskampen. Det er dog mindre klart om de samme arbejderes fagforeninger på samme måde vil kunne vinde på borgerlønnens indførelse. Blandt andet vil incitamentet til at melde sig ind i arbejdsløshedskasser formindskes. Med a-kassernes betydning som rekrutteringssluse til fagforeningerne kan dette naturligvis blive særdeles alvorligt for disse (s ). En kritik af borgerlønnen på dens egne præmisser Finansieringen af borgerlønnen er i bedste fald uklart beskrevet. Dels størrelsesmæssigt, dels kildemæssigt. Dvs. hvorledes kan der opkræves beløb af en størrelsesorden, der blot tilnærmelsesmæssigt kan betale for gildet? Og fordi indkomstskatten på forhånd opgives som kilde, hvilket forekommer realistisk med det generelt høje skatteniveau vi 96
4 har i Europa, så er der ingen dybdegående analyser, der viser, at husejerne, 2/3 af den danske befolkning, skulle være indstillet på at øge ejendomsbeskatningen, herunder jordbeskatningen (grundskyldsbeskatningen). Hvis det kun er den del af befolkningen, som ikke ejer deres bolig, der går ind for finansieringsmodellen, så har den på ingen måde et politisk flertal bag sig. Det hjælper heller ikke, hvis de moderne virksomheder, der besidder stor intellektuel kapital, som i dag er beskyttet af forskellige former for intellektuelle ejendomsrettigheder (patenter, ophavsrettigheder, forædlerrettigheder m.v.) skal have beskattet en stor del af afkastet herfra. Effekten heraf ender på den ene eller anden måde hos private aktionærer fra den velstillede del af befolkningen eller hos pensionskasser, som den brede befolkning jo også skal leve af afkastet fra. Når Christensen mener, at borgerlønsprojektet har en vis mulighed for at blive realiseret synes det blandt andet at være begrundet i en analyse af, at den aktuelle indførelse af robotter og ikke mindst denne udviklings formodede vækst i de kommende år vil samle støtte fra såvel jobtruede lønmodtagere samt fremsynede arbejdsgivere. Så vidt jeg kan se er Standing ikke uenig i denne analyse. En kritik af borgerlønnen og dens præmisser Selv om jeg kan ha sympati for dele af borgerlønsprojektet, så har jeg meget svært ved at forstå, hvorfor Christensen og Standing og vistnok alle andre borgerlønstilhængere i den grad forsvarer, at den skal være universel. Dvs. tildeles alle voksne statsborgere (vistnok fra 15 år og derover) samt mennesker med gyldig opholdstilladelse i landet. Og vel at mærke uden hensyntagen til deres indkomst. Forfatterne fremfører blot synspunktet uden nogen videre argumentation. Det forekommer meget ejendommeligt, eftersom det er et centralt kritikpunkt fra skeptikere og modstandere. Naturligvis efter skepsissen omkring effekten på arbejdsudbuddet. Derfor må interesserede samfundsborgere selv forsøge at finde mulige argumenter. Et første muligt argument kan være, at det kan være en måde at frigøre også økonomisk bedrestillede borgere fra det evige pres for at opretholde indtjeningen. Et andet mere gustent argument kan være, at den bedrestillede del af befolkningen via borgerlønnens universelle karakter kan bestikkes til at støtte den. Det er en parallel til Socialdemokratiets argument for universalisme i velfærdsydelserne i det danske velfærdssystem når middelklassen også får ydelserne, så vil de være vanskeligere at rulle tilbage. Hvorfor ikke modernisere og forbedre velfærdsstaten uden borgerløn? Som nævnt er det ikke helt klart hvad tilhængerne af borgerløn egentlig betragter som hovedformålet med borgerlønnen. Men lad os blot se på tre målsætninger, der fremføres af Christensen og Standing: 97
5 1) Øget frihed eller autonomi for den enkelte borger 2) Øget tryghed i livet 3) Større lighed i fordelingen af samfundsgoderne Der er ingen tvivl om at der under finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krise og stagnation fra og fremefter er sket en kraftig opstramning af kontrollen med modtagere af offentlige ydelser i Danmark såvel som internationalt. Først på det seneste har kritikken af denne overdrevne kontrol vundet gehør i den offentlige debat. Men der er ingen grund til at tro, at denne kontrolsyge ville være anderledes i et samfund med borgerløn. Behovet for tryghed i den basale økonomi er meget fundamentalt, fordi tryghed med hensyn til en vis mindsteindkomst afgør om folk kan anskaffe sig en ejerbolig og andre større forbrugsgoder som bil. Men argumentet er det samme her, nemlig at borgerlønnens størrelse og permanens afhænger af det politiske livs omskiftelighed. Lighedsmålsætningen opnås ved progressiv beskatning, genindførelse af formuebeskatning samt tilbagerulning af lettelserne i arvebeskatning. Her er det pjat at postulere, at borgerløn kan hjælpe mærkbart. Bøgernes kvalitet og svagheder Erik Christensens bog er såvel velskrevet som letlæst med sine 128 små sider. Den er baseret på forfatterens blog på den nu nedlagte portal Modkraft. Forfatteren har gjort sig den umage at bortredigere gentagelserne fra bloggen. Tak for det! Guy Standings værk på 350 sider er også såvel velskrevet som letlæst. Den har masser af konkrete eksempler på vigtige pointer. Men på mig virker det som spild af læserens tid at skulle have præsenteret disse myriader af eksempler. I stedet burde forfatteren have bragt nogle modeksempler på sine hovedpåstande eller resultater. I så fald ville jeg have haft større tillid til hans hovedsynspunkter. Men uanset disse kritikpunkter så kommer der forhåbentlig flere skarpe analytiske bidrag i debatten. Der findes allerede nogle fra såvel tilhængere og modstandere som folk, der kan tænke selvstændigt. 98
Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet
1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereBorgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion
1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereMogens Lykketoft, 1946-
1 Mogens Lykketoft, 1946- Mogens Lykketoft har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 1981. Han har haft flere forskellige ministerposter, først som skatteminister i 1981-82, siden som finansminister
Læs mereDet danske skattetryk
NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereBrugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et
Læs mereFremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem
Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk
Læs mereSynopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereNordisk perfektion i en ustabil omverden
Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereØkonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-
Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt
Læs mereSkal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?
- 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereGallup til Berlingske om Kandidattest
Feltperiode: Den 09. - 14. april 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.021 personer Stikprøven er vejet
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19
18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2007-354-0009
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereAnalysen har specifikt kigget på indvandrere, der har beskæftigelse som opholdsgrundlag.
DANMARK TUR-RETUR 'Bemærkelsesværdig' tendens: Østeuropæere rejser hjem igen Af Nicolai Jaquet Mandag den 7. maj 2018 Tusindvis af østeuropæere rejser til Danmark hvert år for at arbejde. Ifølge Danmarks
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereInklusion på arbejdsmarkedet
Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt
Læs mereErhvervspolitik i en nordisk kontekst
Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder
Læs mereSelskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen
Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereEUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Læs mereEr Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion
Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt
Læs mereDemokrati og deltagelse i arbejdslivet
Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs merePolitik for aktivt ejerskab Foreningen Nykredit
Politik for aktivt ejerskab Foreningen Nykredit Marts 2017 16. marts 2017 Politik for aktivt ejerskab At være en aktiv ejer indebærer for Foreningen Nykredit, at foreningen deltager aktivt i at sikre en
Læs mereLæseplan Socialøkonomi og -politik
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereIndenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk
Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane
Læs mereVennetjenester og sort arbejde
- 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde
Læs mereResultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet
Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDen arbejdsløse. en brik i et politisk spil
Den arbejdsløse en brik i et politisk spil 1 Mig Tina Linder Thomsen - Kommunikationsrådgiver i sundhedsvæsenet - lige nu Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Cand. mag i Sprogpsykologi, januar 2014
Læs mereTidsbegrænset førtidspension giver store gevinster
Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereBeredskab: VLAK 2025-plan
30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.
Læs mereFup og fakta i SU-debatten
Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs merePolitisk åbningstale. Lad mig uddybe, hvad det er, der hidser mig op. Hvad det er for smædekampagner, vi ikke skal finde os i:
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Politisk åbningstale Kære delegerede, observatører, gæster og medarbejdere: Hjertelig velkommen! Velkommen til
Læs mereUBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder
UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående
Læs mereBETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS
BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS En højere arbejdsindsats er ikke ubetinget samfundsøkonomisk optimalt Det er et spørgsmål om privatøkonomisk prioritering: Materiel velstand versus fritid Det er også
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereDagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne
Læs mereEN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereDen økonomiske krise den perfekte storm
Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mere50 år med Kvartalsoversigten
107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereVÆKST OG INNOVATION - STRATEGI
VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereAnalyse af Etableringskortet. Marts 2019
Analyse af Etableringskortet Marts 2019 Registeranalyse SAMMENFATNING Der gives flere tilladelser under ordningen 1.194 tilladelser er givet under ordningen fra den trådte i kraft i 2015 til den 30. september
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereog 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereGuide: Skift bank og spar op mod 40.000
Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereEjerforhold i danske virksomheder
N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er
Læs mereAnm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereBorgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift
Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har
Læs mere