Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL.
|
|
- Anders Mathiasen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livskvalitetspakken Formål: Formålet med Livskvalitetspakken er at optimere og systematisere behandlingen af nogle af de hyppigste symptomer blandt patienter i specialiseret palliativ behandling. Her igennem er sigtet at opnå en forbedring af den patientoplevede livskvalitet målt ved EORTC QLQ-C15-PAL. Målsætningen er at: 1) Øge andelen af patienter der oplever en forbedret livskvalitet med 10 procentpoint. 2) Øge andelen af pårørende der vurderer symptomlindring som fremragende eller god med 10 procentpoint. Baggrund: Det palliative område skiller sig ud fra andre medicinske områder, der behandler patienter med livstruende eller dødelige sygdomme derved, at behandlingens formål ikke er overlevelse eller længst mulig restlevetid. Derimod er et af behandlingens primære formål at give patienten størst mulig livskvalitet i den resterende levetid. Med afsæt i hospicefilosofien tager plejen af patienten afsæt i begrebet Total Pain, som omfatter smerte- og symptomkontrol, samt psykisk, social og åndelig lindring. Alle aspekter af Total Pain - begrebet kan med varierende styrke påvirke den enkelte patients oplevelse af livskvalitet. Livskvalitetspakken adresserer et udvalg af de forhold, der kan påvirke den enkelte patients livskvalitet. Livskvalitetspakken består af følgende screeninger og delpakker: Screeninger 1) Indledende screening for delirium 2) Indledende EORTC-screening 3) Opfølgende EORTC-screening Delpakker 1) Depressionpakken 2) Dyspnøpakken 3) Obstipationspakken 4) Smertepakken 1
2 For delirøse patienter er der desuden udarbejdet en deliriumpakke. Denne indgår dog ikke i livskvalitetspakken. Områderne hvor der er udarbejdet delpakker er udvalgt fordi: Der er tale om alvorlige symptomer, som er hyppigt forekommende blandt patienter i specialiseret palliativ behandling Der er på alle områder udarbejdet kliniske retningslinjer, som der er faglig konsensus omkring Konsekvent opfølgning på de elementer der indgår i livskvalitetspakken vil således understøtte, at hver enkelt patient får den behandling, der er faglig konsensus om, at patienterne bør få. Dette vil være et kvalitetsløft, som alt andet lige må antages at bidrage positivt til patienternes oplevelse af livskvalitet. Resultatindikator: Målet er at øget andelen af patienter, der oplever en forbedret livskvalitet med 10 procentpoint. For at kunne opgøre dette udføres der: 1. Indledende screening med EORTC QLQ-C15-PAL 2. Opfølgende screening med EORTC QLQ-C15-PAL Resultatindikatoren opføres på følgende tre måder: 1) Andelen af patienter der oplever en samlet forbedring af livskvaliteten fra 1. EORTC-screening til 2. EORTC-screening 2) Andelen af patienter der ved 2. EORTC screening angiver forbedring på én eller flere af de symptomer, hvor der er iværksat delpakker uden at der angives forværring på andre symptomer, hvor der er iværksat delpakker 3) Andelen af pårørende, der vurderer graden af støtte som fremragende eller god i forhold til alle nedenstående områder: Lindring af smerte Lindring af dyspnø Lindring af obstipation Lindring af depression Lindring af andre symptomer (herunder delirium) For opgørelsesmåde 1) og 2) opgøres resultatindikatoren kun for patienter helt uden tegn på delirium. 2
3 Screeninger: Der gennemføres følgende screeninger: 1) Indledende screening for delirium 2) Indledende EORTC-screening 3) Opfølgende EORTC-screening Indledende delirium screening: Se Deliriumpakken. Såfremt CAM score er 0 søges EORTC skema udfyldt. Indledende EORTC screening: Der gennemføres indledende EORTC-screening ved første kontakt. Indledende EORTC screening gennemføres for en vurdering af behandlingsbehovet for den enkelte patient. Dette gælder både i forhold til symptomer, der er omfattet af delpakker og symptomer der ikke er omfattet af delpakker. For patienter med CAM score 0 gælder, at EORTC spørgeskemaet udfyldes af patienten selv eller af personalet på baggrund af patientens mundtlige besvarelse. For patienter, der har et eller flere af de fire kendetegn i CAM, gælder, at EORTC spørgeskemaet udfyldes af personalet. Der er opsat følgende procesmål for gennemførelse af EORTC-screening. Målene omfatter kun screening af patienter med CAM score 0: Hospitalsenheder: Der gennemføres 1. EORTC screening for 75% af patienterne. Hospices: Der gennemføres 1. EORTC screening for 50% af patienterne. 3
4 Opfølgende EORTC-screening: Der gennemføres opfølgende EORTC-screening 1-4 uger efter den indledende EORTC-screening. 2. EORTC screening gennemføres for at: Vurdere behovet for opfølgende behandling Vurdere effekten af den givne behandling på patientens livskvalitet Det anbefales, at der inden gennemførelse af 2. EORTC screening, gennemføres en opfølgende screening for delirium. For ikke-delirøse patienter gælder, at EORTC spørgeskemaet udfyldes af patienten selv eller personalet på baggrund af patientens mundtlige besvarelse. For delirøse patienter og ikke-delirøse patienter, der ikke udfylder EORTC spørgeskemaet, gælder, at EORTC spørgeskemaet udfyldes af personalet Der er opsat følgende procesmål for gennemførelse af 2. EORTC-screening. Målene omfatter kun screening patienter med CAM score 0: Hospitalsenheder: Der gennemføres 2. EORTC screening for 50% af patienterne. Hospices: Der gennemføres 2. EORTC screening for 33% af patienterne. 4
5 Delpakker: Følgende delpakker indgår i livskvalitetspakken: Depressionpakken Dyspnøpakken Obstipationspakken Smertepakken Depressionspakken: Depressionspakken gives til patienter, der ved 1. EORTC screening scorer 3 eller 4 på spørgsmål vedrørende depression. Pakken gives 1-4 uger efter 1. EORTC-screening og inden 2. EORTC-screening. For ikke-delirøse patienter er der opstillet følgende procesmål: 95% af alle relevante patienter modtager alle elementer i depressionspakken Baggrund: Depression er en alvorlig og relativt hyppig komorbiditet til kræftsygdom, som ofte ikke identificeres og behandles optimalt. Alvorlig depression angives at optræde hos 16 % af kræftpatienter og depressivitet af alle grader til 22% Det er vist at depression som komorbiditet påvirker behandlingsresultatet for nogle typer af kræftsygdomme. Derudover forværres symptomer som smerte og fatigue. På den baggrund er det vigtigt at forebygge, identificere og behandle depression i den palliative patientpopulation og dermed er det en naturlig del af dette projekts livskvalitetspakke. Diagnosticeringen og behandlingen af depression er i høj grad en tværfaglig opgave, som kan involvere flere faggrupper. 5
6 Elementer i behandlingen: Pakkens elementer: 1. Farmakologisk behandling Relevant farmakologisk behandling i henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 2. Non-farmakologisk behandling I henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 3. Information om handlemuligheder til patient og pårørende 6
7 Dyspnøpakken: Dyspnøpakken gives til patienter, der ved 1. EORTC screening scorer 3 eller 4 på spørgsmål vedrørende dyspnø. Pakken gives 1-4 uger efter 1. EORTC-screening og inden 2. EORTC-screening. For ikke-delirøse patienter er der opstillet følgende procesmål: 95% af alle relevante patienter modtager alle elementer i dyspnøpakken Baggrund: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/ svær og pnoe = åndedræt. Dyspnø defineres ofte som lufthunger eller kortåndethed, besværet eller ubehagelig vejrtrækning. Dyspnø er et af de hyppigste og mest invaliderende symptomer hos voksne patienter med kræft i det palliative forløb. Blandt patienter med lungekræft er prævalensen op med 85 % og hos patienter med andre kræftformer ca. 50 %. Dyspnø er også et hyppigt forekommende symptom hos patienter med fremskreden Kronisk obstruktiv lungelidelse og hjerteinsufficiens. Dyspnø beskrives hos flere end 70 % af patienter med cancer i terminal fase inden for de sidste 6 leveuger. Symptomet tiltager med aftagende levetid. Dyspnø er et symptom, der i lighed med smerte beskrives, som det patienten siger, det er, og bør lindres ved en tværfaglig indsats. Det kan der for give god mening at tænke på dyspnø som total dyspnø, på samme måde som begrebet total smerte. Kliniske symptomer kan være øget respirationsfrekvens, hurtig puls, bleghed eller cyanose, svedtendens, rastløshed, evt konfusion og behov for hyppige stillingsskift. Patienten beskriver ofte selv dyspnøen som lufthunger, åndenød, besværet vejrtrækning eller kvælningsfornemmelse. Dyspnø er næsten altid forbundet med angst; angsten for, at dette åndedrag skal blive det sidste. Og angst forværrer dyspnøen. Det kan være en hjælp, at have et andet menneske at kunne dele disse belastende følelser med. Den angst, der optræder hos patienten, har det med at smitte både personale og pårørende. Derfor er det vigtigt, at personalet har den fornødne viden og at pårørende bliver vejledt. De skal være forberedt på, hvilke situationer der kan opstå og have kendskab til handlinger, der kan anvendes for at takle situationen. Dyspnø kan aktivere dødsangsten og de relaterede eksistentielle temaer. I sådanne situationer kan man sammen med patienten afklare, om der er behov for hjælp fra andre faggrupper f.eks. præst eller en repræsentant fra patientens trosretning. Dyspnøen er et symptom, der varierer over tid og fra patient til patient afhængig af kræfttype og sygdomsudbredelse. Dyspnø kan opdeles i funktionsdyspnø, taledyspnø, hvilesyspnø og orthopnø og gradueres i 4 sværhedsgrader: let moderat, svær og ekstrem. Symptomet kan optræde stationært 7
8 og anfaldsvis og kan både udløses og forstærkes af aktivitet, angst, gråd og latter. Ofte forværres dyspnøen af angst, som yderligere forværrer dyspnøen, som igen forstærker angsten og således fortsætter den onde cirkel. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem oplevelsen af dyspnø og iltindholdet i blodet. Respirationen foregår normalt uden, at man er bevidst om det. Den styres af neurongrupper i medulla oblongata, som modtager input fra mekanoreceptorer i respirationsmusklerne, luftvejene og lungeparenkymet og fra kemoreceptorer i aorta, arteria carotis og medulla selv. Fra medulla eller over den motoriske cortex gives der besked til respirationsmusklerne om at fastholde eller ændre det respiratoriske arbejde. Den centrale koordination foregår i medulla, mens den bevidste oplevelse af dyspnø stammer fra den sensoriske cortex og opstår, når forholdet mellem det ventilatoriske krav og kroppens mulighed for at imødekomme dette, ikke stemmer overens. Dyspnø er multidimensionel og kompleks, og oplevelsen påvirkes både af følelsesmæssige og fysiske komponenter. Normalfysiologisk opstår dyspnø ved øget fysisk anstrengelse. De bagvedliggende kliniske årsager til dyspnø kan skyldes obstruktion eller restriktiv lungefunktionsnedsættelse og nedsat diffusionskapacitet eller øget ventilatoriske krav samt en ekstraordinær anstrengelse for at kunne opretholde en normal ventilation. Årsagerne til dyspnø kan inddeles på forskellige måder, det er vanskeligt at lave en skarp afgrænsning, da der kan være flere konkurrerende årsager. I nedenstående tabel er der skelnet mellem dyspnø ved maligne og ved non-maligne tilstande. Årsager til dyspnø ved maligne tilstande lungekræft lungehindekræft lungemetastaser pleuravæske pericardievæske vena cava superior- obstruktion lymphangitis carcinomatosa kræftkakeksi acitis Årsager til dyspnø ved non-maligne tilstande KOL astma restriktiv lungesygdom hjerteinsufficiens iskæmisk hjertesygdom hjertearytmier pneumoni anæmi dekonditionering lungeemboli Dyspnøen kan være konstant til stede eller komme / forværres intermitterende. Dyspnøen fremprovokeres af mobilisering og sindsbevægelser som gråd, latter frygt og angst 8
9 Elementer i behandlingen: Morfin er det eneste præparat, som har en dokumenteret effekt på dyspnø. Virkningsmekanismen er ikke fuldstændig klarlagt. Morfin kan doseres per oralt eller subcutant Pakkens elementer: 1) Farmakologisk behandling Relevant farmakologisk behandling i henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 2) Non-farmakologisk behandling I henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 3) Information om handlemuligheder til patient og pårørende 9
10 Obstipationspakken: Obstipationspakken gives til patienter, der ved 1. EORTC screening scorer 3 eller 4 på spørgsmål vedrørende obstipation. Pakken gives 1-4 uger efter 1. EORTC-screening og inden 2. EORTC-screening. For ikke-delirøse patienter er der opstillet følgende procesmål: 95% af alle relevante patienter modtager alle elementer i obstipationspakken Baggrund: Formålet med obstipations pakke er at forebygge og i øvrigt diagnosticere og behandle obstipation efter de bedste faglige standarder. I Danmark angiver op til 20% af befolkningen at de jævnligt er obstiperede og 10% bruger laksantia. Obstipation er et endnu hyppigere symptom hos palliative patienter. Fra den Danske Palliative Database fremgår det, at 55% af voksne patienter der døde i 2015 havde oplevet sig obstiperede indenfor den sidste uge op til modtagelsen ved en specialiseret palliativ indsats. Heraf angav 29%, at de har oplevet at være en del til meget obstiperede. Dette understøttes yderligere i en ny svensk undersøgelse, hvor der indgik 485 palliative patienter. Her angav 35 % af de adspurgte, at de følte sig obstiperede. En undersøgelse fra Storbritannien blandt 400 patienter henvist til Palliative Care Services finder i overensstemmelse hermed, at obstipation var det 3. hyppigste selvrapporterede symptom og optrådte hos 32 % af patienterne. Årsager til obstipation hos patienter i palliativ fase er mange og komplekse. I den palliative fase behandles mange patienter med opioider, som er en af de hyppigste årsager til obstipation Symptomerne ved obstipation kan hos den enkelte patient f. eks. være kvalme, alment ubehag, nedsat appetit, vægttab og smerter, og kan have en negativ effekt på livskvaliteten hos patienter i palliativ fase. Elementer i behandlingen: Pakkens elementer: 1. Farmakologisk behandling Relevant farmakologisk behandling i henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 2. Non-farmakologisk behandling I henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 3. Information om handlemuligheder til patient og pårørende 10
11 Smertepakken: Smertepakken gives til patienter, der ved 1. EORTC screening scorer 3 eller 4 på spørgsmål vedrørende smerte. Pakken gives 1-4 uger efter 1. EORTC-screening og inden 2. EORTC-screening. For ikke-delirøse patienter er der opstillet følgende procesmål: 95% af alle relevante patienter modtager alle elementer i smertepakken Baggrund: Smerter er den hyppigste årsag til henvisning af patienter med malign sygdom til specialiseret palliativ indsats. Ca. 80% af patienter med cancer oplever behandlingskrævende smerte og ca. 50% oplever smerter som kan opfattes som uudholdelige. Desuden oplever ca. 2/3 af cancerpatienterne mere end en type af smerte eller smertekvalitet. Dette betyder, at man ikke kan gennemføre en sufficient smertebehandling med en monoterapeutisk tilgang. Der er typisk behov for 3 5 forskellige præparater. Endvidere viser studier at opfølgningen af den iværksatte smertebehandling ofte slæber efter den faktiske udvikling. Dette gælder for såvel den akutte som den kroniske intervention. Smertebehandlingen og selve smerteoplevelsen har betydelig konsekvens for patienternes oplevelse af træthed, kognitive funktion, koncentrationsevne, angst mv. Den totale smerteoplevelse har derfor konsekvens for effekten af behandlingen af andre tilstande. Uddannelsen i rationel smertebehandling er et centralt element til forståelsen af smertefysiologien og dens betydning for valg af optimal behandling, hvor der tages hensyn til farmakokinetik og farmakodynamik i et forhold der er afpasset patientens tilstand og behov for lindring. Vejledning om rationel smertebehandling er derfor essentiel til behandling af cancer patienter, som typisk ikke har en stabil smertetilstand, men hvor man hele tiden må overveje korrekt diagnostik for at sikre det bedst mulige valg af analgetisk behandling. 11
12 Elementer i behandlingen Pakkens elementer: 1. Farmakologisk behandling Relevant farmakologisk behandling i henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 2. Non-farmakologisk behandling I henhold til DMCG-PAL retningslinjer. 3. Information om handlemuligheder til patient og pårørende 12
Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Læs mereDATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE
LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS PÅ DET SPECIALISEREDE PALLIATIVE OMRÅDE DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE - Formål? - Er forandringen en forbedring? - Arbejdshypotese? Henrik Larsen Overlæge,,
Læs merePA L L T A PROJEKTBESKRIVELSE. Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område. Kort udgave
V BEHANDLING I T A I PA L L SPECIALISERET PROJEKTBESKRIVELSE Lærings- og kvalitetsteam på det specialiserede palliative område Kort udgave Projektets formål Projektbeskrivelsen er udarbejdet af en tværregional
Læs merePræsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation
Præsentation af Obstipations-pakken LKT-Palliation Det overordnede formål med LKT At opnå bedst mulig palliativ indsats. Som led i dette er der udarbejdet en række pakker, som bl.a. tilstræber at sikre,
Læs mereHospice Sydvestjylland
Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereDyspnø og hoste hos patienter i palliative forløb
Af Bodil Abild Jespersen, Dorte Lange Høst, Anna Weibull, Mette Asbjørn Neergaard Kontakt bodijesp@rm.dk Biografi Overlæge Bodil Abild Jespersen, overlæge Dorte Høst, afdelingslæge Anna Weibull og overlæge
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereDYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.
Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereDansk Palliativ Database
Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken
Læs merePalliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mereDe overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del. LKT-Palliation, marts 2018.
De overordnede spørgsmål om pakkerne - vi registrer meget og alligevel kun en mindre del LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Bekymringer Dokumentationen i LKT-projektet fylder rigtig meget, men
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereDokumentansvarlig: SLB/RKP. At sikre diagnostisk vurdering, behandling og opfølgning af dyspnoe hos voksne livstruede kræftpatienter.
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.09 Fra mistanke om kræft til evt. palliativ behandling og pleje -.09. 3 Palliativ behandling og pleje Dokumentbrugere: SLB,
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 02.03.17 Vejledning Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereLærings- og Kvalitetsteamet for Palliation
Lærings- og Kvalitetsteamet for Palliation set fra et Regionshus. V. Troels Busk Hoff, Region Sjælland 5 vigtige spørgsmål Hvad var udgangspunktet for LKT arbejdet? (generelt) Hvad har vi lært af LKT arbejdet?
Læs mereStatus for palliativ indsats i Danmark
Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereDen kompetente sygeplejerske - Palliative felt
- Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereReferat af FU møde 2. oktober 2013 Referat
Referat af FU møde 2. oktober 2013 Referat Referat fra mødet i DMCG-PAL s bestyrelse den 2. oktober 2013 Annemarie Salomonsen, Birgit Villadsen, Bodil Abild Jespersen, Helle Til stede: Hvarness, Helle
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereBESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD
GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereAt leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor
At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Hvem er jeg? Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Vi kommer
Læs mereSmerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereDansk Palliativ Database. Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats
Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Processen hidtil 2006: Ansøgning Sept. 2007: Nedsat styregruppe (14 personer) Ansøgerne (dækker de 5
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø
Læs merePalliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereHvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt
Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs mereKVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Læs mereHvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma
Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereFaglige visioner Palliation 04.10.2009
Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereInformation om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs merePalliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD vibeke.brogaard.hansen@rsyd.dk Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske Elin.fredsted.petersen@rsyd.dk
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereBESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD
GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12 MODUL GENERELLE KRITERIER
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereKliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015
Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold
Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereDansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs merePalliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019
Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereReferat fra 1.møde i DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde (UTPS), Bispebjerg Hospital, den 3. april 2019
Referat fra 1.møde i DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde (UTPS), Bispebjerg Hospital, den 3. april 2019 Til stedet ved mødet: Mogens Grønvold (formand), Henrik Larsen, Lene Jørgensen,
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs mereTerminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs mereEgen læge Hospitalsafdeling Andre
Det Palliative Team, Århus Årsrapport 2012 Patientdata Årsrapporten omfatter patienter, som er henvist, men også afsluttet i 2012. Denne praksis betyder, at patienter som ikke dør i det år, hvor de er
Læs merePræsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken. LKT-Palliation, marts Henrik Larsen
Præsentation og svar på spørgsmål om Familie- og pårørendepakken LKT-Palliation, marts 2018 Henrik Larsen BAGGRUND FOR PAKKEN Forskningen viser: > 20 procent af de personer, der har mistet en forælder
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mere