Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017

Transkript

1 Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold, som findes i denne modulplan, er læringsmål fra cases også del af pensum. Caseuge 1: Øvre luftveje Bemærk: ifm. planlægning of omfang, behandles nogle emner fra caseuge 2 allerede i forelæsninger i caseuge 1 Forelæsning 1.1: Øvre luftveje og thorax Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma Redegøre for anatomi af næse, pharynx, larynx, og hovedets hulrum Redegøre for histologi og funktion af luftvejenes epithel Redegøre for de øvre luftvejes funktion Redegøre for struktur af trachea og det respiratoriske træ Forelæsning 1.2: Strukturer i thorax Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma Redegøre for anatomi af lungerne og nærliggende strukturer Redegøre for fysiologi af pleura Redegøre for funktion af respirationsmusklerne, inkl. diaphragma Redegøre for trykforskelle i thorax Workshop 1.1 del 1: Øvre luftveje Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma Redegøre for anatomi af næse, nasofarynx, orofarynx, og hovedets hulrum Redegøre for histologi af luftvejenes epithel Redegøre for funktion af respirationsmusklerne, inkl. diaphragma Workshop 1.1 del 2: Strukturer i thorax Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma

2 Identificere de største strukturer i thorax radiologisk Redegøre for anatomi af næse, nasofarynx, orofarynx, og hovedets hulrum Redegøre for histologi af luftvejenes epithel Redegøre for funktion af respirationsmusklerne, inkl. diaphragma Kunne angive de største strukturer i thorax på et røntgen billede, herunder at kunne skelne mellem normal og (meget tydeligt) patologisk lungestruktur Caseuge 2: Nedre luftveje Forelæsning 2.1: Kemisk regulering af ventilation Overblik over de forskellige elementer af respiration Redegøre for konceptet partielt tryk Redegøre for den centrale regulering af respiration, herunder centrale og perifere kemoreceptorer, baroreceptorer, strækreceptorer, mekanoreceptorer og de centrale respiratoriske centre. Forelæsning 2.2: Ventilation Redegøre for de funktionelle volumina i lungen Redegøre for tryk og volumen forhold Beskrive deadspace Beskrive respiratoriske funktions målinger af volumina Forelæsning 2.3: Mediastinum, luftrørets forsvarsmekanismer og alveoler Redegøre for anatomi af mediastinum og lungerne Beskriv lungernes og diaphragmas blodforsyning og innervation Redegøre for opbygning af alveolerne og deres funktion Redegøre for de store mediastinale vaskulære strukturer Redegøre for ændringerne i epithel mønstret i alveolerne og relatere dette til gasudveksling Redegøre for lungens sekretioner (surfaktant) Forelæsning 2.4: Ventilation og gasudveksling Redegøre for gasudveksling og transport af ilt og kuldioxid i blodet Redegørefor lungernes medvirken til at opretholde ph Redegøre for forholdet mellem perfusion af lungen og ventilation af alveolerne Redegøre for ilt transport ud til vævet og fjernelse af CO 2 Beskrive fenomænerne metabolsk acidose og alkalose Optegne og forklare iltbindingskurven for hæmoglobin Redegøre for forholdet mellem partielt tryk med fokus på O 2 og CO 2 mætning, ph kontrol og transport af HCO 3- og H + Redegøre for blodets ilt-saturation, herunder iltbindingskurven for Hb

3 Workshop 2: Nedre luftveje Optegne og forklare iltbindingskurven for hæmoglobin Redegøre for thorax anatomi, herunder mediastinum og diaphragma Redegøre for lungernes og, thorax væggens anatomi Redegøre for thorax væggens bevægelse Redegøre for sammenhæng mellem perfusion og ventilation Redegøre for konceptet partielt tryk Redegøre for ph begrebet og buffer Redegøre for forholdet mellem partielt tryk og blodets iltsaturation, herunder iltbindingskurven for Hb Klinisk øvelse 1: Introduktion til konsultationsteknik Kunne analysere en læge-patient-interaktion ud fra basale kommunikationsbegreber Have viden om grundregler for kommunikation Kan definere forudsætningerne for en god konsultation Have viden om formålet med patientinterview og anamnese Caseuge 3: Hjertet Forelæsning 3.1: Intro hjertepatienten Have kendskab til hyppige symptomer i relation til hjertets blodforsyning og anatomiske strukturer Forelæsning 3.2: Hjertets anatomi og fysiologi 1 Redegøre for de store arterier og vener, direkte forbundet til hjertet Redegøre for hjertets anatomi, herunder - hjertets overflade anatomi - hjertets indre anatomi - koronararterier og forsyningsområder - hjertets vener - hjerteklapperne - hjerteskelettet - hjertets muskulatur - perikardiet Redegøre for hjertets interne blodcirkulation Redegøre for hjertecyklus og hjertelyde og mislyde Forelæsning 3.3: Hjertets anatomi og fysiologi 2

4 Redegøre for hjertets impulsgenerering og elektriske ledningssytem: - sinusknuden - AV-knuden - Hiske bundt - Venstre og højre grenbundt - Purkinjefibrene Redegøre for eksitable myocytter og pacemaker celler, herunder cytologien, aktionspotentiale og ionkanaler Redegøre for eksitations-kontraktions kobling Redegøre for begrebet minutvolumen Redegøre for Frank-Starling loven Have kendskab til neural og humoral regulering af hjertets funktion (med fokus på puls, rytme og kontraktionsstyrke) Have kendskab til digoxin og dets effekt på rytme og kontraktionsstyrke Forelæsning 3.4: Hjertets rytme Identificere ændringer i hjertecyklus på baggrund af et EKG Redegøre for det normale EKG Beskrive enkelte af de hyppigste arytmier Forelæsning 3.5: Undersøgelse af hjertepatienten Have kendskab til undersøgelsesmetoder som Røntgen, CTscan, koronar angiografi,echokardiografi og EKG Identificere de største strukturer i thorax radiologisk Kunne identificere de anatomiske strukturer i hjerte-kar skyggen på røntgen billeder Kunne identificere de største koronararterier på et koronarangiogram Workshop 3: Hjertet Redegøre for de store arterier og vener, direkte forbundet til hjertet Redegøre for hjertets anatomi, herunder - hjertets overflade anatomi - hjertets indre anatomi - koronararterier og vener - hjerteklapperne - hjerteskelettet - hjertets muskulatur - perikardiet Redegøre for hjertets interne blodcirkulation Redegøre for hjertecyklus og hjertelyde

5 Identificere de største strukturer i thorax radiologisk Kunne identificere de anatomiske strukturer i hjerte-kar skyggen på røntgen billeder Caseuge 4: Karsystemet og blodtryk Forelæsning 4.1: Kontrol af blodtryk (skemalagt i caseuge 3 - hjertet) Redegøre for farmakologisk regulering af blodtrykket Redegøre for systolisk og diastolisk blodtryk Redegøre for sammenhæng mellem blodtryk, blodvolumen, minutvolumen og perifer modstand Redegøre for måling af blodtryk Redegøre for blodtryksregulering, herunder - autoregulering (Frank-Starling), preload og afterload - neurogen regulering og baroreceptorer - hormonel regulering, (nor)adrenalin, renin-angiotensin, natriuretisk peptid I hovedtræk redegøre for brug af ACE-hæmmere, Betablokkere, calcium antagonister og diuretika ved hypertension Forelæsning 4.2: Mikroanatomi af det vaskulære system Redegøre for hjertets histologiske opbygning Redegøre for blodkars generelle opbygning Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener Forelæsning 4.3: Udvikling af det vaskulære system Redegøre for hjertets udvikling Beskriv den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved fødslen Beskriv hjertets embryologi i forhold til de hyppigste medfødte defekter Beskriv dannelsen af arteriesystemet Beskriv dannelsen af det venøse system Studiesal 4: Karsystemet og blodtryk Redegøre for farmakologisk regulering af blodtrykket Redegøre for karsystemets anatomi i hovedtræk Kende de palperbare arterier Redegøre for (nor)adrenalins påvirkning af hjertet og blodkar Redegøre for begreberne inotropi og kronotropi Redegøre for noninvasiv blodtryksmåling og normalværdier for blodtryk Redegøre for effekten af (selektive) alfa og beta antagonister

6 Klinisk øvelse 2: Calgary-Cambridge-guiden, undersøgelse af respirationssystemet og ISBAR Kunne analysere en læge-patient-interaktion ud fra basale kommunikationsbegreber Have viden om Calgary-Cambridge-modellen Anvende principper for læge-patient-kommunikation til at indsamle information fra en visiteret patient Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet og det kardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Have viden om ISBAR princippet i patientoverdragelse Anvende ISBAR princippet i kommunikationen med fagprofessionelle Have viden om faktorer med indflydelse på patientens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer og forventninger i forbindelse med et lægebesøg Udføre simpel undersøgelse af en patients respirationssystem, herunder inspektion, palpation, perkussion og auskultation, inkl. brug af stetoskop. Have viden om faktorer med indflydelse på patientens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og forventninger i forbindelse med et lægebesøg vedr. respirationssystemet Kan reflektere over undersøgelse af patienter i forhold til patientens situation og den kommunikation, der finder sted under en konsultation vedr. respirationssystemet Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under undersøgelse af respirationssystemet Kunne beskrive i hvilke situationer ISBAR-princippet anvendes Kunne beskrive hvad man forstår ved de enkelte elementer i ISBAR-princippet Kunne identificere de væsentligste elementer i en patientsituation mhp. overdragelse vha. ISBARprincippet Kunne strukturere information vha. ISBAR-princippet Caseuge 5: Nyrerne og urinveje Forelæsning 5.1: Nyreanatomi og histologi Redegøre for nyrernes anatomi, herunder nyrernes karsystem, glomerulus, nefron og tubulus systemet og nyrernes relationer Redegøre for urinvejenes anatomi Forelæsning 5.2: Nyrefysiologi Redegøre for nyrernes og urinvejenes histologi, herunder glomerular filtrationssystemet, macula densa, juxtaglomerulær apparatus, Henles slynge, tubulus systemet og samlerør. Redegøre nefronens mekanismer reabsorption og sekretion, herunder redegøre for opkoncentrering af urin

7 Forelæsning 5.3: Nyrebiokemi Redegøre for glomerulær filtration og nefronens mekanismer reabsorption og sekretion Redegøre for aktive og passive transportmekanismer Redegøre for transport af H +, HCO3 -, ph regulering, ionkanaler, transport af Na +, K + samt vand aminosyrer, protein, glukose, kreatinin og urea Redegøre for nyrens betydning for regulering af blodtryk, herunder angiotensin og det juxtaglomerulære apparat Forelæsning 5.4: Urinvejene og mikturition Redegøre for Glomerulær Filtrations Rate Redegøre for autoregulering af GFR Redegøre for nyrens betydning for regulering af blodtryk, herunder renin-angiotensin-aldosteron systemet (RAAS) Redegøre for tørstmekanismen Redegøre forvandladning og vandladningsrefleksen Studiesal 5: Nyrerne og urinvejene Vurdere nyrens funktion på basis af udvalgte parametre Redegøre for nyrernes anatomi, herunder nyrernes karsystem, glomerulus, nefron og tubulus systemet og nyrernes relationer Redegøre for urinvejenes anatomi Redegøre for nyrernes og urinvejenes histologi, herunder glomerular filtrationssystemet, macula densa, juxtaglomerulær apparatus, Henles slynge, tubulus systemet og samlerør. Redegøre nefronens mekanismer reabsorption og sekretion, herunder redegøre for opkoncentrering af urin Redegøre for glomerulær filtration og nefronens mekanismer reabsorption og sekretion Redegøre for Glomerulær Filtrations Rate Redegøre for aktive og passive transportmekanismer Redegøre for transport af H +, HCO3 -, ph regulering, ionkanaler, transport af Na +, K + samt vand aminosyrer, protein, glukose, kreatinin og urea Redegøre for nyrens betydning for regulering af blodtryk, herunder angiotensin og det juxtaglomerulære apparat Redegøre for nyrens og nedre urinvejes embryologi Redegøre for autoregulering af blodtryk i glomerulus Redegøre for måling af GFR Klinisk øvelse 3: Analyse vha. Calgary-Cambridge-guiden, blodtryksmåling og undersøgelse af det kardiovaskulære system Kunne analysere en læge-patient-interaktion ud fra basale kommunikationsbegreber Anvende principper for læge-patient-kommunikation til at indsamle information fra en visiteret patient Kan karakterisere grundlæggende elementer i Calgary- Cambridge-guidens faser og kontinuerte processer og beskrive hvordan de i praksis kan bruges i en patientsamtale Kan identificere Calgary-Cambridge-guidens faser og kontinuerte processer i en samtale og argumentere for analysen

8 Kan foreslå alternative handlemuligheder i en samtale med udgangspunkt i Calgary-Cambridgeguidens faser og kontinuerte processer Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet og det kardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Kunne måle blodtrykket med et manometer og med et automatisk blodtryksmåleapparat Kan reflektere over undersøgelse af patienter i forhold til patientens situation og den kommunikation, der finder sted under en konsultation Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under måling af blodtryk Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære system Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis apexslaget Palpere følgende pulse: a.radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior Demonstrere pulsbølgen i V. jugularis interna Finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og angive deres placering på præcordiet Kan relatere beskrivelser af smerter fra hjertet til anatomiske forhold Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under undersøgelse af det kardiovaskulære system Klinik ophold 1: Patient med (mulig) påvirkning af det respiratoriske system Se Klinisk Kompendium Klinik ophold 2: Patient med (mulig) påvirkning af det kardiovaskulære system Se Klinisk Kompendium