Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017"

Transkript

1 Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold, som findes i denne modulplan, er læringsmål fra cases også del af pensum. Caseuge 1: Øvre luftveje Bemærk: ifm. planlægning of omfang, behandles nogle emner fra caseuge 2 allerede i forelæsninger i caseuge 1 Forelæsning 1.1: Øvre luftveje og thorax Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma Redegøre for anatomi af næse, pharynx, larynx, og hovedets hulrum Redegøre for histologi og funktion af luftvejenes epithel Redegøre for de øvre luftvejes funktion Redegøre for struktur af trachea og det respiratoriske træ Forelæsning 1.2: Strukturer i thorax Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma Redegøre for anatomi af lungerne og nærliggende strukturer Redegøre for fysiologi af pleura Redegøre for funktion af respirationsmusklerne, inkl. diaphragma Redegøre for trykforskelle i thorax Workshop 1.1 del 1: Øvre luftveje Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma Redegøre for anatomi af næse, nasofarynx, orofarynx, og hovedets hulrum Redegøre for histologi af luftvejenes epithel Redegøre for funktion af respirationsmusklerne, inkl. diaphragma Workshop 1.1 del 2: Strukturer i thorax Redegøre for brystkassen hovedstrukturer, inkl. brysthulen, mediastinum og diaphragma

2 Identificere de største strukturer i thorax radiologisk Redegøre for anatomi af næse, nasofarynx, orofarynx, og hovedets hulrum Redegøre for histologi af luftvejenes epithel Redegøre for funktion af respirationsmusklerne, inkl. diaphragma Kunne angive de største strukturer i thorax på et røntgen billede, herunder at kunne skelne mellem normal og (meget tydeligt) patologisk lungestruktur Caseuge 2: Nedre luftveje Forelæsning 2.1: Kemisk regulering af ventilation Overblik over de forskellige elementer af respiration Redegøre for konceptet partielt tryk Redegøre for den centrale regulering af respiration, herunder centrale og perifere kemoreceptorer, baroreceptorer, strækreceptorer, mekanoreceptorer og de centrale respiratoriske centre. Forelæsning 2.2: Ventilation Redegøre for de funktionelle volumina i lungen Redegøre for tryk og volumen forhold Beskrive deadspace Beskrive respiratoriske funktions målinger af volumina Forelæsning 2.3: Mediastinum, luftrørets forsvarsmekanismer og alveoler Redegøre for anatomi af mediastinum og lungerne Beskriv lungernes og diaphragmas blodforsyning og innervation Redegøre for opbygning af alveolerne og deres funktion Redegøre for de store mediastinale vaskulære strukturer Redegøre for ændringerne i epithel mønstret i alveolerne og relatere dette til gasudveksling Redegøre for lungens sekretioner (surfaktant) Forelæsning 2.4: Ventilation og gasudveksling Redegøre for gasudveksling og transport af ilt og kuldioxid i blodet Redegørefor lungernes medvirken til at opretholde ph Redegøre for forholdet mellem perfusion af lungen og ventilation af alveolerne Redegøre for ilt transport ud til vævet og fjernelse af CO 2 Beskrive fenomænerne metabolsk acidose og alkalose Optegne og forklare iltbindingskurven for hæmoglobin Redegøre for forholdet mellem partielt tryk med fokus på O 2 og CO 2 mætning, ph kontrol og transport af HCO 3- og H + Redegøre for blodets ilt-saturation, herunder iltbindingskurven for Hb

3 Workshop 2: Nedre luftveje Optegne og forklare iltbindingskurven for hæmoglobin Redegøre for thorax anatomi, herunder mediastinum og diaphragma Redegøre for lungernes og, thorax væggens anatomi Redegøre for thorax væggens bevægelse Redegøre for sammenhæng mellem perfusion og ventilation Redegøre for konceptet partielt tryk Redegøre for ph begrebet og buffer Redegøre for forholdet mellem partielt tryk og blodets iltsaturation, herunder iltbindingskurven for Hb Klinisk øvelse 1: Introduktion til konsultationsteknik Kunne analysere en læge-patient-interaktion ud fra basale kommunikationsbegreber Have viden om grundregler for kommunikation Kan definere forudsætningerne for en god konsultation Have viden om formålet med patientinterview og anamnese Caseuge 3: Hjertet Forelæsning 3.1: Intro hjertepatienten Have kendskab til hyppige symptomer i relation til hjertets blodforsyning og anatomiske strukturer Forelæsning 3.2: Hjertets anatomi og fysiologi 1 Redegøre for de store arterier og vener, direkte forbundet til hjertet Redegøre for hjertets anatomi, herunder - hjertets overflade anatomi - hjertets indre anatomi - koronararterier og forsyningsområder - hjertets vener - hjerteklapperne - hjerteskelettet - hjertets muskulatur - perikardiet Redegøre for hjertets interne blodcirkulation Redegøre for hjertecyklus og hjertelyde og mislyde Forelæsning 3.3: Hjertets anatomi og fysiologi 2

4 Redegøre for hjertets impulsgenerering og elektriske ledningssytem: - sinusknuden - AV-knuden - Hiske bundt - Venstre og højre grenbundt - Purkinjefibrene Redegøre for eksitable myocytter og pacemaker celler, herunder cytologien, aktionspotentiale og ionkanaler Redegøre for eksitations-kontraktions kobling Redegøre for begrebet minutvolumen Redegøre for Frank-Starling loven Have kendskab til neural og humoral regulering af hjertets funktion (med fokus på puls, rytme og kontraktionsstyrke) Have kendskab til digoxin og dets effekt på rytme og kontraktionsstyrke Forelæsning 3.4: Hjertets rytme Identificere ændringer i hjertecyklus på baggrund af et EKG Redegøre for det normale EKG Beskrive enkelte af de hyppigste arytmier Forelæsning 3.5: Undersøgelse af hjertepatienten Have kendskab til undersøgelsesmetoder som Røntgen, CTscan, koronar angiografi,echokardiografi og EKG Identificere de største strukturer i thorax radiologisk Kunne identificere de anatomiske strukturer i hjerte-kar skyggen på røntgen billeder Kunne identificere de største koronararterier på et koronarangiogram Workshop 3: Hjertet Redegøre for de store arterier og vener, direkte forbundet til hjertet Redegøre for hjertets anatomi, herunder - hjertets overflade anatomi - hjertets indre anatomi - koronararterier og vener - hjerteklapperne - hjerteskelettet - hjertets muskulatur - perikardiet Redegøre for hjertets interne blodcirkulation Redegøre for hjertecyklus og hjertelyde

5 Identificere de største strukturer i thorax radiologisk Kunne identificere de anatomiske strukturer i hjerte-kar skyggen på røntgen billeder Caseuge 4: Karsystemet og blodtryk Forelæsning 4.1: Kontrol af blodtryk (skemalagt i caseuge 3 - hjertet) Redegøre for farmakologisk regulering af blodtrykket Redegøre for systolisk og diastolisk blodtryk Redegøre for sammenhæng mellem blodtryk, blodvolumen, minutvolumen og perifer modstand Redegøre for måling af blodtryk Redegøre for blodtryksregulering, herunder - autoregulering (Frank-Starling), preload og afterload - neurogen regulering og baroreceptorer - hormonel regulering, (nor)adrenalin, renin-angiotensin, natriuretisk peptid I hovedtræk redegøre for brug af ACE-hæmmere, Betablokkere, calcium antagonister og diuretika ved hypertension Forelæsning 4.2: Mikroanatomi af det vaskulære system Redegøre for hjertets histologiske opbygning Redegøre for blodkars generelle opbygning Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener Forelæsning 4.3: Udvikling af det vaskulære system Redegøre for hjertets udvikling Beskriv den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved fødslen Beskriv hjertets embryologi i forhold til de hyppigste medfødte defekter Beskriv dannelsen af arteriesystemet Beskriv dannelsen af det venøse system Studiesal 4: Karsystemet og blodtryk Redegøre for farmakologisk regulering af blodtrykket Redegøre for karsystemets anatomi i hovedtræk Kende de palperbare arterier Redegøre for (nor)adrenalins påvirkning af hjertet og blodkar Redegøre for begreberne inotropi og kronotropi Redegøre for noninvasiv blodtryksmåling og normalværdier for blodtryk Redegøre for effekten af (selektive) alfa og beta antagonister

6 Klinisk øvelse 2: Calgary-Cambridge-guiden, undersøgelse af respirationssystemet og ISBAR Kunne analysere en læge-patient-interaktion ud fra basale kommunikationsbegreber Have viden om Calgary-Cambridge-modellen Anvende principper for læge-patient-kommunikation til at indsamle information fra en visiteret patient Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet og det kardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Have viden om ISBAR princippet i patientoverdragelse Anvende ISBAR princippet i kommunikationen med fagprofessionelle Have viden om faktorer med indflydelse på patientens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer og forventninger i forbindelse med et lægebesøg Udføre simpel undersøgelse af en patients respirationssystem, herunder inspektion, palpation, perkussion og auskultation, inkl. brug af stetoskop. Have viden om faktorer med indflydelse på patientens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og forventninger i forbindelse med et lægebesøg vedr. respirationssystemet Kan reflektere over undersøgelse af patienter i forhold til patientens situation og den kommunikation, der finder sted under en konsultation vedr. respirationssystemet Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under undersøgelse af respirationssystemet Kunne beskrive i hvilke situationer ISBAR-princippet anvendes Kunne beskrive hvad man forstår ved de enkelte elementer i ISBAR-princippet Kunne identificere de væsentligste elementer i en patientsituation mhp. overdragelse vha. ISBARprincippet Kunne strukturere information vha. ISBAR-princippet Caseuge 5: Nyrerne og urinveje Forelæsning 5.1: Nyreanatomi og histologi Redegøre for nyrernes anatomi, herunder nyrernes karsystem, glomerulus, nefron og tubulus systemet og nyrernes relationer Redegøre for urinvejenes anatomi Forelæsning 5.2: Nyrefysiologi Redegøre for nyrernes og urinvejenes histologi, herunder glomerular filtrationssystemet, macula densa, juxtaglomerulær apparatus, Henles slynge, tubulus systemet og samlerør. Redegøre nefronens mekanismer reabsorption og sekretion, herunder redegøre for opkoncentrering af urin

7 Forelæsning 5.3: Nyrebiokemi Redegøre for glomerulær filtration og nefronens mekanismer reabsorption og sekretion Redegøre for aktive og passive transportmekanismer Redegøre for transport af H +, HCO3 -, ph regulering, ionkanaler, transport af Na +, K + samt vand aminosyrer, protein, glukose, kreatinin og urea Redegøre for nyrens betydning for regulering af blodtryk, herunder angiotensin og det juxtaglomerulære apparat Forelæsning 5.4: Urinvejene og mikturition Redegøre for Glomerulær Filtrations Rate Redegøre for autoregulering af GFR Redegøre for nyrens betydning for regulering af blodtryk, herunder renin-angiotensin-aldosteron systemet (RAAS) Redegøre for tørstmekanismen Redegøre forvandladning og vandladningsrefleksen Studiesal 5: Nyrerne og urinvejene Vurdere nyrens funktion på basis af udvalgte parametre Redegøre for nyrernes anatomi, herunder nyrernes karsystem, glomerulus, nefron og tubulus systemet og nyrernes relationer Redegøre for urinvejenes anatomi Redegøre for nyrernes og urinvejenes histologi, herunder glomerular filtrationssystemet, macula densa, juxtaglomerulær apparatus, Henles slynge, tubulus systemet og samlerør. Redegøre nefronens mekanismer reabsorption og sekretion, herunder redegøre for opkoncentrering af urin Redegøre for glomerulær filtration og nefronens mekanismer reabsorption og sekretion Redegøre for Glomerulær Filtrations Rate Redegøre for aktive og passive transportmekanismer Redegøre for transport af H +, HCO3 -, ph regulering, ionkanaler, transport af Na +, K + samt vand aminosyrer, protein, glukose, kreatinin og urea Redegøre for nyrens betydning for regulering af blodtryk, herunder angiotensin og det juxtaglomerulære apparat Redegøre for nyrens og nedre urinvejes embryologi Redegøre for autoregulering af blodtryk i glomerulus Redegøre for måling af GFR Klinisk øvelse 3: Analyse vha. Calgary-Cambridge-guiden, blodtryksmåling og undersøgelse af det kardiovaskulære system Kunne analysere en læge-patient-interaktion ud fra basale kommunikationsbegreber Anvende principper for læge-patient-kommunikation til at indsamle information fra en visiteret patient Kan karakterisere grundlæggende elementer i Calgary- Cambridge-guidens faser og kontinuerte processer og beskrive hvordan de i praksis kan bruges i en patientsamtale Kan identificere Calgary-Cambridge-guidens faser og kontinuerte processer i en samtale og argumentere for analysen

8 Kan foreslå alternative handlemuligheder i en samtale med udgangspunkt i Calgary-Cambridgeguidens faser og kontinuerte processer Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet og det kardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient Kunne måle blodtrykket med et manometer og med et automatisk blodtryksmåleapparat Kan reflektere over undersøgelse af patienter i forhold til patientens situation og den kommunikation, der finder sted under en konsultation Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under måling af blodtryk Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære system Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis apexslaget Palpere følgende pulse: a.radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. tibialis posterior Demonstrere pulsbølgen i V. jugularis interna Finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og angive deres placering på præcordiet Kan relatere beskrivelser af smerter fra hjertet til anatomiske forhold Kan nævne og anvende færdigheder til at kommunikere med en patient før og under undersøgelse af det kardiovaskulære system Klinik ophold 1: Patient med (mulig) påvirkning af det respiratoriske system Se Klinisk Kompendium Klinik ophold 2: Patient med (mulig) påvirkning af det kardiovaskulære system Se Klinisk Kompendium

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Studiespørgsmål til respirationen

Studiespørgsmål til respirationen Studiespørgsmål til respirationen 1. Giv en oversigt over respirationsorganernes funktioner 2. Beskriv lungernes opbygning og redegør for hvor i lungerne gasudveksling finder sted. 3. Hvilken funktion

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Studieplan Biomedicin Semester 2

Studieplan Biomedicin Semester 2 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin Semester 2 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Forår 2017 Semester 2 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste...

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet

Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH Marts 2017 I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser.

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker

Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Oplæg vedr. pensumbeskrivelser på medicin/medis v/linda Pilgaard og Mette Dencker Status Aktuelt kommunikeres pensum formelt via www.smh.aau.dk; et dokument pr. modul. Der er imidlertid meget stor diversitet

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/

Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/ Revision af pensumbeskrivelser på medicin/medis i forbindelse med ny studieordning Vedtaget af studienævnet for medicin d. 31/5 2017. Dette dokument er henvendt til modulkoordinatorer og beskriver en kort

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00

Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 ksamen i lok 10 MedIS, U, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 esvarelse af eksamen. Læg mærke til at dette ikke nødvendigvis er en udtømmende besvarelse. I sidste ende er eksamensresultatet en samlet

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet

Normal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet 0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde

Læs mere

Forelæsning: Caseproces og opfølgning på første case v/mette Dencker Johansen og Diana Stentoft

Forelæsning: Caseproces og opfølgning på første case v/mette Dencker Johansen og Diana Stentoft Modulplan for modul 1.4, Introduktion til Problembaseret læring, kommunikation og sundhedsfaglig praksis, efteråret 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. Forelæsning: Introduktion til casearbejde

Læs mere

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Progressionsark for Anatomi og fysiologi Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Studiespørgsmål for SSA-elever

Studiespørgsmål for SSA-elever Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Målet er at du kan beskrive nogle grundlæggende sundhedsfaglige

Læs mere

ANATOMI KALENDER v3

ANATOMI KALENDER v3 Uge 36 Tid Sted Hold / alle Lokalenavn Emne (Intro forelæsning) Man 4/9 08-09.30 Introduktion af Anatomilokaler 10:00-11.30 Introduktion af Anatomilokaler 12.30-14.30 Auditorium A (018) Anatomi-intro:

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase

Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase 1. semester MedIS 2009 Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. I multiple choice opgaverne ønskes kun et svar, så hvis du afkrydser

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 9. februar 2006 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv Modulplan for modul 1.2, Basal farmakologi, efteråret 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, videoer, studiesal og workshops og andet som findes

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi

Læs mere

WORKSOP 14. Med Fingeren På Pulsen. Gymnasielærerdagen, 28 Februar Harrie Boonen. Bjarne Fjalland. Majid Sheykhzade. Blædel

WORKSOP 14. Med Fingeren På Pulsen. Gymnasielærerdagen, 28 Februar Harrie Boonen. Bjarne Fjalland. Majid Sheykhzade. Blædel Institut for Farmakologi og Farmakoterapi WORKSOP 14 Med Fingeren På Pulsen Gymnasielærerdagen, 28 Februar 2011 Harrie Boonen Bjarne Fjalland Majid Sheykhzade Kirsten Metz Martin Blædel Dias 1 Institut

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af

Læs mere

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne

Manual Blodtryksma ling pa underekstremiteterne Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af perifere kredsløb, herunder foretage ankelblodtryksmåling med Doppler samt foretage

Læs mere

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:

Oversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden: SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 4

Modulbeskrivelse - Modul 4 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Nyrerne og urinvejene achelor 6. semester ksamensdato: 27.06.2011 Tid: kl. 09.00-11.00 edømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Modul 2. Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning. August 2009. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro

Modul 2. Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning. August 2009. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning August 2009 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 8 Modulets tema Modulet retter sig mod berøring som kontakt og kommunikationsform

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes SHS-teamet s sygeplejersker benytter altid ABCDE metoden 1 som systematisk gennemgang af alle borgere, når der skal laves en vurdering af borgerens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 2 Sundhed og sygdom - gældende indtil 28.08.2011 04/2016 Modul 2 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Forløbsplan for Humanvidenskab

Forløbsplan for Humanvidenskab Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2 Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds - og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og

Læs mere

Respirationsorganernes sygdomme

Respirationsorganernes sygdomme Respirationsorganernes sygdomme Lunger og luftveje Maria Jensen 2 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 2 Sundhed og sygdom Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 2 Sundhed og sygdom... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold... 5 2.3 Tema: Sygepleje sundhed

Læs mere

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte

Læs mere

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok

Diaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie

Læs mere

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren Case 17: Fnktionsndersøgelser og transportmekanismer i nyren Grndig besvarelse 1. Før indgift af Diamox: V 170 µl 20 min 8,5 µl/min GFR U EDTA V PEDTA 252.991 8,5 µ l/ min 1.275 1687 µl/min V GFR 848 µl

Læs mere