Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling

Transkript

1 Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling SU 1 51 Tilpasning af midler til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet SU 2 51 Afskaffelse af kørsel til genoptræning efter SU 3 51 Indtægt pba. ny funktion som uddannelsessted for studerende SU 4 51 Hjemtagning af opgaver på vederlagsfri fysioterapi SU 5 51 Ændret diætistfunktion på forløbsprogrammer SU 6 52 Reduktion af bemand. i Sundhedspl. (indkaldeint. fra mdr til mdr) SU 7 52 Reduktion af bemand. i Tandplejen (indkaldeint. fra mdr til mdr) SU 8 52 Reduktion af bemandingen i Sundhedsplejen SU 9 52 Reduktion af bemandingen i Tandplejen I alt Forslag til driftsønsker Nr. Politikområde Bestilling SU 1 51 Ændring i tilbud til borgere med kronisk sygdom SU 2 51 Kræftplan IV: Løft af den kommunale kræft rehabilitering SU 3 51 Demenshandleplanen Implementering af træningspakker under handleplanen SU 4 51 Genoprettelse af puljen til indsatser efter kommunale forløbsprogrammer SU 5 51 Borgerrettet forebyggelse på det somatiske område SU 6 51 Fysisk træning for borgere på kanten af arbejdsmarkedet (rygproblematikker) I alt Budget

2 Budgetreduktioner: Forslag til budgetreduktion Tilpasning af midler til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Formål: Tilpasning af budget til forbrug. 51 Sundhed SU 1 Administrationen vurderer, at budgettet til den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet kan reduceres med kr. fra 2018 og frem. Baggrunden er, at der har været en lavere udvikling i aktivitet end forventet. Fra er der kommet 7 % flere borgere over 65 år og 11 % flere over 80 år i Hørsholm Kommune. I perioden har Hørsholm Kommune igangsat en række initiativer for at forebygge indlæggelser og genindlægger blandt målgruppen; akutteam, rehabilitering, triage, fremskudt visitation og øget fokus på hjælpemidler. Derved er udgiften forblevet på niveau med Hørsholm Kommunes samlede udgift til kommunal medfinansiering på sundhedsområdet er ca. 93. mio. kr. årligt. Fastholdelse af nuværende indsatser, f.eks. niveauet af hjælpemidler. Ingen Ingen Netto budgetreduktion:

3 Forslag til budgetreduktion Afskaffelse af kørsel til genoptræning efter Sundhed SU 2 Servicereduktion: Effektivisering: X Det foreslås, at det kommunale tilskud til kørsel til genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og 2. frafalder. Borgerne vil fremover selv skulle sørge for transport til denne type genoptræning eller fortsætte ordningen med fuld brugerbetaling. Pt. betaler borgerne 336/560 kr. pr. mdr. for kørsel hhv. 1 eller 2 gange om ugen. Ved fuld brugerbetaling vil udgiften for borgeren blive 2-3 gange så høj som i dag. Kørslen varetages af Beredskabet. Som alternativ kan borgerne bruge Flextur eller Flexhandicap gennem Movia. Her er udgiften ca. 50 kr. pr. tur samt et årsgebyr på 300 kr. Borgere, der henvises til kørsel efter Sundhedsloven 140, vil stadig kunne få bevilliget kørsel, da det er lovpligtigt at tilbyde dette. Borgerne vil kun skulle betale pr. tur i stedet for at binde sig til et abonnement. Dvs. Der f.eks. ikke betales ved perioder med sygdom/ferie o.lign. Tidspunkterne for træning kan udvides, da Flextur og Flexhandicap kører tidligere/senere end den aftale der i dag er med Beredskabet. For de borgere der ikke kan anvende flextur (som ikke kan komme ud til kantstenen), kan det betyde, at de fravælger genoptræningstilbuddet. Dette kan på sigt betyde at behovet for andre indsatser øges (f.eks. hjemmepleje). Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

4 Forslag til budgetreduktion Indtægt pba. ny funktion som uddannelsessted for studerende 51 Sundhed SU 3 Servicereduktion: Effektivisering: X Hørsholm Kommune vil fremadrettet modtage kr. årligt for at være uddannelsessted for studerende til ergoterapeut og fysioterapeut, da vi har indgået aftale om dette. Personalet vil varetage denne opgave inden for rammen og indtægten vil ikke bruges til opnormering og kan derfor opfattes som en besparelse. Da opgaven vil blive varetaget inden for den nuværende normering, vil det betyde en øget ventetid på genoptræning, dette kan betyde at behovet for andre indsatser øges (f.eks. hjemmepleje). Medarbejderne vil få en øget opgavemængde inden for samme rammer. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

5 Forslag til budgetreduktion Hjemtagning af opgaver på vederlagsfri fysioterapi 51 Sundhed SU 4 Servicereduktion: Effektivisering: X Vederlagsfri fysioterapi ordineres af egen læge til borgere med udvalgte diagnoser, der enten har et svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Pt. er der kun private udbydere af vederlagsfri fysioterapi i Hørsholm Kommune. Det foreslås at Hørsholm Kommune opretter et kommunalt tilbud som supplement til de private udbydere. Målgruppen for det kommunale tilbud vil være borgere på plejecentre og borgere med særligt komplekse problematikker. Opgaven vil blive varetaget inden for den nuværende normering, hvorved besparelsen opnås. Borgerne kan gøre brug af frit valg, Hørsholm Kommune kan derfor ikke vide hvor mange der vil vælge et kommunalt tilbud. Da opgaven vil blive varetaget inden for den nuværende normering, kan det have en afsmittende effekt på ventetiden på genoptræning generelt så ventetiden på opstart af genoptræningsforløb bliver øget. Øget opgavemængde inden for rammen. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

6 Forslag til budgetreduktion Ændret diætistfunktion på forløbsprogrammer 51 Sundhed SU 5 Servicereduktion: Effektivisering: X Diætistfunktionen kan organiseres, så opgaverne varetages af en timelønnet i stedet for fastansat medarbejder. På den måde bruges der kun udgifter på selve indsatsen. Det foreslås, at der overgås til denne ordning permanent. Ingen Ingen Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

7 Forslag til budgetreduktion Reduktion af bemandingen i Sundhedsplejen (indkaldeinterval fra mdr til mdr) 52, Børn og unges sundhed SU 6 Servicereduktion: Sundhedsplejens behovsbesøg i familier med særlige udfordringer reduceres. Effektivisering: Sundhedsplejen i Hørsholm drives med et minimum af ressourcer i forhold til den lovpligtige service, da der løbende er effektiviseret, bl.a. ved at lægge besøg i vores Sundhedshus. Sammenligner vi os med Hillerød, Frederikssund, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg har disse kommuner en gennemsnitligt normering på 1,2 stilling pr børn, hvor Hørsholms normering er 0,9 stilling pr børn. En reduktion af bemandingen i Sundhedsplejen vil medføre en tilsvarende reduktion af behovsbesøg i familier med særlige udfordringer. - Konsekvensen vil være en forringet borgerservice overfor familier med særlige behov. Konkret betyder det at børn og unge med særlige behov, som Sundhedsplejen jfr. Sundhedslovens 12 og 13 skal tilbyde en særlig indsats, vil få visiteret færre behovsbesøg. Reduktion af ansættelsesgraden hos 1 eller 2 medarbejdere. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

8 Forslag til budgetreduktion Reduktion af bemandingen i Tandplejen 52 Børn og SU 7 (indkaldeinterval fra mdr til mdr) unges sundhed Servicereduktion: Effektivisering: x For at spare personaleressourcer øges indkaldeinterval for statusundersøgelser i Børne- og ungdomstandplejen. Det nuværende niveau på måneder er ved tidligere indgivet råderumsforslag foreslået øget til måneder. Yderligere personalereduktioner i dette forslag vil øge indkaldeintervallerne til måneder. Alle indkald til tandpleje skal ifølge Sundhedsstyrelsen være individuelle og tilpasset det enkelte barn/ den unges behov. Derfor skal der, udover statusundersøgelserne, indkaldes til fokuseret undersøgelse, når det enkelte barn/ den unge har behov for det. For at kunne leve op til dette, øges indkaldeintervallerne til status undersøgelser (= behovsintervaller) for lavrisikogruppen. Lavrisikogruppen svarer til ca. 85 % af børne- og ungepopulationen. Reduktion af personalenormeringen med 0,4 stilling Brugerne i lavrisikogruppen kan, alt andet lige, opleve de øgede intervaller mellem indkald til statusundersøgelse, som en serviceforringelse. Der må forventes at komme flere nødbehandlinger, da overvågningen af populationen falder. Det kan blive vanskeligere at forebygge tandsygdomme, da de alt andet lige, diagnosticeres senere pga. de lange intervaller mellem statusundersøgelserne. Brugerne kan opleve forøget ventetid til behandlinger, dels til undersøgelse/ behandling i den almene tandpleje, dels på igangsætning af tandreguleringsbehandlinger. Telefon vil være åbent i et kortere interval hver dag, og der vil være sparsom bemanding i receptionen til modtagelse af patienterne. Større arbejdspres på personalet med risiko for øget sygefravær. Rekruttering/ fastholdelse kan blive påvirket. Personalet vil opleve, at der bliver mindre tid til det tværfaglige samarbejde i og udenfor kommunen. Der bliver mindre tid til innovative udvikling- og forskningsprojekter. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

9 Forslag til budgetreduktion Reduktion i bemandingen i Sundhedsplejen 52 Børn og SU 8 unges sundhed Servicereduktion: Effektivisering: x Sundhedsplejen i Hørsholm drives med et minimum af ressourcer i forhold til den lovpligtige service, da der løbende er effektiviseret, bl.a. ved at lægge besøg i Sundhedsplejens hus. Sammenligner vi os med Hillerød, Frederikssund, Rudersdal, Helsingør og Fredensborg har disse kommuner en gennemsnitligt normering på 1,2 stilling pr børn, hvor Hørsholms normering er 0,9 stilling pr børn. En reduktion af bemandingen i Sundhedsplejen vil medføre en tilsvarende reduktion af behovsbesøg i familier med særlige udfordringer. Konsekvensen vil være en forringet borgerservice overfor familier med særlige behov. Konkret betyder det at børn og unge med særlige behov, som Sundhedsplejen jfr. Sundhedslovens 12 og 13 skal tilbyde en særlig indsats, vil få visiteret færre behovsbesøg. Reduktion af ansættelsesgraden hos 1 eller 2 medarbejdere. Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

10 Forslag til budgetreduktion Reduktion af bemandingen i Tandplejen 52 Børn og SU 9 unges sundhed Servicereduktion: Effektivisering: For at spare personaleressourcer øges indkaldelsesinterval for statusundersøgelser i Børne- og ungdomstandplejen fra det nuværende niveau på mdr. til 22 måneder. Tilgang af flygtningebørn med stort behandlingsbehov og en tilgang af omsorgspatienter i 2017, giver et øget pres på de nuværende ressourcer. Derfor vil en budgetreduktion resultere i en serviceforringelse. Alle indkald til tandpleje skal ifølge Sundhedsstyrelsen være individuelle og tilpasset det enkelte barn/ den unges behov. Derfor skal der, udover statusundersøgelserne, indkaldes til fokuserede undersøgelser, når det enkelte barn/ den unge har behov for det. For at kunne leve op til dette, øges indkaldelsesintervallerne til status undersøgelser for lavrisikogruppen (ca. 85 % af børne- og ungepopulationen) fra de nuværende mdr. til 22 mdr. - Brugerne i lavrisikogruppen vil, alt andet lige, opleve de øgede intervaller mellem indkald til statusundersøgelse, som en serviceforringelse. Der må forventes at komme flere nødbehandlinger, da overvågningen af populationen falder. Det bliver vanskeligere at forebygge tandsygdomme, da de alt andet lige, diagnosticeres senere pga. de lange intervaller mellem statusundersøgelserne. Brugerne vil opleve ventetid til behandlinger. Telefon vil være åbent i et kortere interval hver dag, og der vil være sparsom bemanding i receptionen til modtagelse af patienterne. Reduktion af tandplejernormeringen med 0,1 stilling Reduktion af klinikassistentnormeringen med 0,1 stilling Større arbejdspres på personalet med risiko for øget sygefravær. Rekruttering/ fastholdelse kan blive påvirket. Personalet vil opleve, at der bliver mindre tid til det tværfaglige samarbejde i og udenfor kommunen. Der bliver mindre tid til innovative udvikling-/ forskningsprojekter. 9

11 Netto budgetreduktion (-): Pol. område:

12 Driftsønsker: Driftsønske Ændring i tilbud til borgere med kronisk sygdom 51 Sundhed SU 1 Sundhedsstyrelsen har i juni 2016 udgivet Anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. På den baggrund vil praktiserende læger fremover henvise til en afklarende samtale fremfor et specifikt forløbsprogram. Ændringerne forventes at medføre, at flere borgere henvises til kommunale forebyggelsestilbud. Der er overført midler via bloktilskuddet til kommunerne til ændringen i tilbud til borgere med kronisk sygdom. Ændring i den indledende samtale efter henvisning til forløbsprogram fra praktiserende læge. Borgeren vil blive henvist til en indledende samtale med en terapeut på Sundheds- og rehabiliteringscenter Louiselund og derigennem få tilrettelagt et forløb. Ændring i henvisningsproceduren. Budgetmæssige konsekvenser: ( + for driftsønsker)

13 Driftsønske Kræftplan IV: Løft af den kommunale kræft 51 Sundhed SU 2 rehabilitering I forbindelse med Kræftplan IV er der overført midler til kommunerne via bloktilskuddet til den kommunale rehabilitering og indsatser for patienter med senfølger efter kræft. Midlerne er afsat til løft i den kommunale rehabilitering med henblik på at sikre ensartede og mere målrettede tilbud til kræftpatienter, herunder med opmærksomhed på, at grupper med færre ressourcer har særlige behov. Midlerne kan også anvendes på kompetenceudvikling i den kommunale rehabilitering for at øge kvaliteten i den kommunale rehabilitering af kræft. Herunder styrke den nuværende indsats i den eksisterende rehabilitering i forhold til senfølger efter kræft. Midlerne skal anvendes til at sikre, at kræftrehabiliteringsindsatsen følger de faglige anbefalinger på området. I begyndelsen af 2018 følger Sundhedsstyrelsen op på, om der er behov for yderligere anbefalinger for kræftrehabiliteringen. I efteråret 2017 aftaler parterne bag Kræftplan IV, hvordan midlerne til senfølgeindsatsen skal anvendes i kommunerne fra januar Af midlerne til kræftrehabilitering i Hørsholm Kommune er kr. per år til indsats til senfølger af kræft. Kompetenceløft af personalet. Borgere med kræft vil opleve et løft i kræftrehabiliteringen i kommunen Mulighed for at målrette tilbud til særlige grupper af kræftpatienter. At borgere der har overlevet kræftsygdom, så hurtigt så muligt kan vende tilbage til hverdagen At indsatsen for borgere med senfølger efter kræft løftes Kompetenceløft Budgetmæssige konsekvenser: ( + for driftsønsker)

14 Driftsønske Demenshandleplanen Implementering af 51 Sundhed SU 3 træningspakker under handleplanen Med Den Nationale Demenshandlingsplan er der overført midler via bloktilskuddet til flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet for borgere med demens. Midlerne skal understøtte kommunens indsats og sikre en ensartet, høj kvalitet i trænings- og aktivitetsindsatserne for borgere med demens. Sundhedsstyrelsen udvikler træningspakker tilpasset relevante målgrupper blandt borgere med demens. Midlerne er til implementering og forankring af træningspakkerne, herunder til løn til træningspersonale, træningsredskaber, velfærdsteknologi, leje af træningslokaler mv. Træningspakkerne forankres i det eksisterende tilbud om fysisk træning for borgere med demens, og giver mulighed for at målrette den fysiske træning særlige målgrupper blandt borgere med demens. Forskning viser, at en række følger af demens kan modvirkes gennem fysisk træning. Ingen Budgetmæssige konsekvenser: ( + for driftsønsker)

15 Driftsønske Genoprettelse af puljen til indsatser efter kommunale 51 Sundhed SU 4 forløbsprogrammer Sundhedsudvalget har bedt administrationen udarbejde et ønske om genoprettelse af Sundhedsudvalgets pulje. Puljen skal benyttes til støtte af indsatser, der efterfølger de kommunale indsatser under forløbsprogrammerne. Sundhedsudvalget har siden udvalgets opstart administreret en pulje, der har støttet projekter og indsatser fra lokale foreninger eller kommunale projekter. Alle indsatser har haft et forebyggende eller rehabiliterende element. Puljen er de senere år reduceret jævnfør budgetaftalerne. Med budgetaftale blev puljen reduceret med kr. for 2017 og frem. Dermed har Sundhedsudvalget ikke længere mulighed for at støtte indsatser, som støtter op omkring kommunens forløbsprogrammer. Administrationen anbefaler, at indsatsen Lær at tackle konceptet kunne startes og drives med midler fra puljen. Administrationen mener ikke, at der skal tages særlige hensyn for at genoprette Sundhedsudvalgets pulje. Med nye puljemidler kan ansøgte initiativer for en bred målgruppe af borgere støttes kommunalt. Støtten kan gøre en sundhedsmæssig forskel for de borgere, der deltager i aktiviteten. Administrationen forventer at ansøgere selv gennemfører eventuelt støttede arrangementer udenom om kommunens medarbejdere. Der er ingen personalemæssige konsekvenser. Der vil være administrative omkostninger forbundet med at administrere en pulje. Budgetmæssige konsekvenser: ( + for driftsønsker)

16 Driftsønske Borgerrettet forebyggelse på det somatiske område 51 Sundhed SU 5 Der afsættes midler til at styrke den brogerettede forebyggelse til fremme af sundheden blandt Hørsholm Kommunes borgere. Arbejdet med den borgrettede forebyggelse tager afsæt i forebyggelsespakkerne og fokus vil særligt være på strukturel forebyggelse, dvs. at skabe gode rammer for et sundt liv. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. De 11 pakker er: Fysisk aktivitet, Alkohol, Mental sundhed, Seksuel sundhed, Tobak, Hygiejne, Solbeskyttelse, Indeklima i skoler, Mad og måltider, Stoffer og Overvægt. Administrationen udarbejder en status over arbejdet med forebyggelsespakkerne med særlig fokus på forebyggelsespakkerne på det somatiske område, som har været prioriteret i perioden 2013 og frem. Det drejer sig om Alkohol, Tobak, Stoffer, Fysisk aktivitet, og Hygiejne. Ud fra denne status prioriteres indsatser, der vil blive igangsat inden for rammen af de afsatte midler til borgerettede forebyggelse. Fremme af sundheden Ingen Budgetmæssige konsekvenser: ( + for driftsønsker)

17 Driftsønske Fysisk træning for borgere på kanten af 51 Sundhed SU 6 arbejdsmarkedet (rygproblematikker) Træning for borgere på kanten af arbejdsmarkedet med rygproblematikker på Sundheds- og Rehabiliteringscenter Louiselund. Indsatsen består af oprettelse af et hold på 12 personer. Derudover mulighed for at lave individuelle forløb for borgere, der har brug for dette frem for hold forløb, samt for borgere der vil have gavn af at begynde træning i perioder, hvor der ikke er et hold. Indsatsen svarer til 10 timers terapeuttid om ugen. Administrationen vurderer, at forslaget vil kræve 10 timers terapeuttid om ugen. Forslaget vil derfor kræve en investering i ressourcer for at kunne gennemføres. Formålet med indsatsen er, at borgere med rygproblematikker bliver i stand til at klare sig selv uden hyppig kontakt til sundhedsvæsnet, samt at forbedre deres fysiske funktionsevne og øge muligheden for at kunne varetage et arbejde. Ingen Budgetmæssige konsekvenser: ( + for driftsønsker)

18 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Baggrundsnotater, budget Sundhedsudvalgets område SU 1: Status på arbejdet med sundhedshuse 1/5

19 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Notat Vedrørende KB's augustkonference 2017 Notat Dato: Sagsnr: 16/17197 Kontakt Louise Høg Sundhedschef Direkte tlf Center for Sundhed og Omsorg SU 1: Status på arbejdet med sundhedshuse Spørgsmål Status på arbejdet med sundhedshuse ex. tværkommunalt og erfaringer fra andre kommuner Svar Sundhedshuse Der findes ikke en klar afgrænsning af, hvad et sundhedshus er, eller hvad det indeholder. Ligeledes bruges der i kommunerne forskellige betegnelser for funktioner, hvor der er samlet en vifte af sundhedstilbud. Sundhedshuse i kommunerne i Region Hovedstaden Regionsadministrationen i Region Hovedstaden har i oktober 2014 udarbejdet en kortlægning af sundhedshuse i kommunerne i regionen. Kortlægningen er udarbejdet ved opslag på kommunernes hjemmesider og efterfølgende henvendelse til kommunerne for at få oplysningerne verificeret. I kortlægningen var definitionen af et sundhedshus, at der var mindst to af følgende område på samme matrikel: forebyggelse, genoptræning/rehabilitering samt behandling og pleje. Kortlægningen viste, at der var etableret 30 sundhedshuse og planlagt opført 6 nye sundhedshuse inden for de følgende to år i de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Sundhedshusene var fordelt på 21 kommuner, der husede ét eller flere eksisterende sundhedshuse og to yderligere kommuner havde planlagt at opføre et sundhedshus. I listen indgår Sundheds- og Rehabiliteringscenter Louiselund i Hørsholm Kommune. I kortlægningen fremgår den variation, der er i indholdet af sundhedshuse. Hovedparten af tilbuddene i kortlægningen er kommunale sundhedshuse. En fjerdedel af tilbuddene huser både kommunale aktører samt praktiserende læger og/eller regionale aktører (tilbud om jordemoderkonsultationer). En del kommuner har oprettet et tværkommunalt samarbejde og samarbejder også med bl.a. 2/5

20 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU patientforeninger. Det fremgår ikke af kortlægningen, om der er et fagligt samarbejde mellem de forskellige aktører i sundhedshusene, men kun at de huses på samme matrikel. Notat Dato: Sagsnr: 16/17197 Hovedparten af sundhedshusene omfatter kommunale forebyggelsestilbud samt genoptræning og forebyggelsestilbud. Flere kommuner har et samarbejde med nabokommuner om tilbud. Omkring en tredjedel af sundhedshusene har etableret et samarbejde med almen praksis og speciallæger, og for mere end halvdelen af sundhedshusene er der etableret et samarbejde med offentlige og private aktører som f.eks. patientforeninger, frivillige organisationer og idrætsforeninger. Opdatering af kortlægningen Der er i juni 2017 i forbindelse med dette baggrundsnotatet foretaget en opdatering af regionens kortlægning. Her er der fulgt op på projekter om nye sundhedshuse, der var beskrevet i kortlægningen, samt undersøgt om kommuner uden et sundhedshus ved kortlægningen i 2014, har fået et siden. Opdateringen er foretaget ud fra samme princip som kortlægningen. Der er siden kortlægningen åbnet et nyt sundhedshus i Albertslund i dec. 2015, der indeholder genoptræning, sygeplejeklinik, omsorgstandpleje, cafe og foreningsliv. I Albertslund sundhedscenter er nogle af aktiviteterne en del af tværkommunale samarbejder. På genoptræningsområdet er der et samarbejde mellem Brøndby, Glostrup og Albertslund kommuner, hvor genoptræning i forbindelse med visse diagnoser kan foregå på et af de tre kommuners trænings/sundhedscentre. For nogle forløbsprogrammer er der også et tværkommunalt samarbejde, hvor Albertslund sundhedscenter varetager hjerteforløbsprogrammet for syv kommuner (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj og Vallensbæk.), mens forløbsprogram for lænderyg og kræft foregår i Brøndby Kommunes træningscenter. Københavns Kommune og Region Hovedstaden har indgået aftale om at etablere et fælles sundhedshus for psykiatri. Endvidere har Københavns Kommune ændret på indholdet af deres øvrige sundhedshuse. I januar 2016 besluttede Københavns Kommune at omlægge sundhedshusenes profil, så den borgerrettede forebyggelse flyttes fra sundhedshusenes forebyggelsescentre ud i borgernes nærmiljø, samt at diabetesindsatsen samles i et nyt Center for Diabetes. Derudover flyttes fokus på det borgerrettede forebyggelsesområde fra individrettede indsatser til strukturelle aktiviteter i borgernes lokalmiljø. I sundhedshusene varetages fortsat den patientrettede forebyggelse. I Hillerød Kommune er der fra efteråret 2016 taget et nyopført sundhedscenter i brug. Sundhedscentret er placeret på Milnersvej mellem Frederiksborg Centret og Hillerød svømmehal, og er forbundet til Frederiksborg Centret med en glasgang i 1. sals højde. I sundhedscentret er der samlet rehabiliteringsafdeling med midlertidige pladser, 3/5

21 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU træningssektion, hjemmepleje, sygepleje der består af akutteam og sygeplejeklinik, samt sygeplejerske/social- og sundhedsuddannelse. Notat Dato: Sagsnr: 16/17197 Hvidovre Kommune er i gang med etablering af et sundhedshus i nye omgivelser, som tages i brug i 2018 og som samler genoptræning og forebyggelsesbud. Sundheds- og rehabiliteringscenter Louiselund I Hørsholm Kommune samler Sundheds- og Rehabiliteringscenter Louiselund de kommunale rehabiliterende og forebyggende tilbud. De består af genoptræning, rehabiliterende træning, patientrettet forebyggelse i form af forløbsprogrammer samt rygestopkurser. I lokalerne er der mulighed for selvtræning og frivillige aktiviteter ligesom patientforeninger låner lokaler til sundhedsfremmende aktiviteter. Endvidere er de midlertidige pladser og akutteamet placeret på Louiselund. Sundhedshuse med regionale funktioner Som det fremgår af regionens kortlægning er der sundhedshuse med både kommunale og regionale funktioner. I planområde Nord, som består af otte Nordsjællandske kommuner (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, og Hørsholm), er der planer om to sundhedshuse med regionale funktioner. Det drejer sig om sundhedshuse placeret i Helsingør og Frederikssund. Sundhedshus i Helsingør Nordsjællands Hospital har siden slutningen af 2013 været i proces med Helsingør Kommune og andre omkringliggende kommuner, om etablering af et fælles tværsektorielt sundhedshus i Helsingør Kommune. I december 2016 besluttede Byrådet i Helsingør, at sundhedshuset skal placeres på en af kommunens grunde ved Prøvestenen, så der bygges et sundhedshus helt fra grunden, der skal stå færdigt i Sundhedshuset kommer til at bestå af kommunale og regionale funktioner. I april 2016 blev det besluttet at følgende kommunale funktioner skal flytte ind i det nye sundhedshus: Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter, døgnpladser, ambulant vedligeholdende træning og genoptræning, forebyggelse og visitation, hjemmeplejens administration og akutteam, borger- og patientrettede sundhedsforløb. Endvidere flytter rehabiliteringsteam, anonym rusmiddelrådgivning samt visitation og myndighed ind i sundhedshuset. Derudover undersøges, om en række andre kommunale funktioner skal flyttes til sundhedshuset. De regionale funktioner, der aktuelt står til at flytte ind i sundhedshuset er: Akutklinik, klinisk biokemi: blodprøveklinik inkl. EKG, billeddiagnostik, røntgenklinik, jordemoderkonsultation, hjælpemiddeldepot (indlevering) og ambulatorier: lungemedicin, kardiologi, endokrinologi og reumatologi. 4/5

22 Budget , Augustkonference baggrundsnotater SU Som en del af den fælles tværsektorielle vision for sundhedshuset i Helsingør, er det visionen at samarbejdet skal føre til fælles funktioner og forløb, fælles økonomi og fælles ledelse, og der er fokus på udvikling af nye tværsektorielle samarbejdsformer. Notat Dato: Sagsnr: 16/17197 Ud over de kommunale og regionale funktioner er der planer om at afsætte plads til andre funktioner i sundhedshuset. Der bliver således afsat et bestemt antal kvadratmeter til, at alment praktiserende læger og speciallæger kan etablere deres praksis i sundhedshuset. Det er endnu uvist, hvor mange og hvilke praksislæger, der flytter ind i sundhedshuset. Der bliver ligeledes afsat et antal kvadratmeter til andre private behandlere, f.eks. fod- og fysioterapeuter og kliniske diætister samt apotek, som er centrale aktører i mange borgerforløb. Der reserveres også plads til private virksomheder, der sælger praktiske hjælpemidler, f.eks. seniorshoppen. Disse virksomheder kan leje sig ind til gavn for de borgere, der kommer i sundhedshuset. Sundhedshus i Frederikssund Regionsrådet har med Region Hovedstadens Hospitalsplan 2020 besluttet, at i forbindelse med åbningen af Nyt Hospital Nordsjælland, der medfører at Hillerød Hospital - Frederikssund nedlægges, skal der være et andet akuttilbud i nærområdet. Der er derfor etableret et samarbejde med Frederikssund Kommune, samt øvrige interesserede kommuner i optageområdet, om et fælles sundhedshus, med udgangspunkt i erfaringerne fra arbejdet med et fælles sundhedshus i Helsingør. Hørsholm Kommune deltager som observatører. Udgangspunktet for arbejdet er Regionsdækkende vision for modeller for sundhedshuse, der blev godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget i maj Planerne for sundhedshuset i Frederikssund er i sin begyndelse. Sundhedshuset skal både indeholde kommunale og regionale funktioner, men hvilke funktioner dette bliver, er endnu ikke besluttet. Der er bredt inviteret ud til andre kommuner for at undersøge, hvilke opgaver der kan være tværkommunale. I arbejdet med udformningen af sundhedshuset er der nedsat en styregruppe, som skal afgrænse opgaverne og undersøge, hvilke spor der kan samarbejdes om. Der er pt valgt tre prioriterede samarbejdsspor, hvor der skal udvikles pilotprojekter: Akutområdet, kronikerområdet og træningsområdet. Det er planen, at der udarbejdes et visionspapir for sundhedshuset i efteråret Borgere, patienter og pårørende inddrages i udviklingen af samarbejdet i videst mulig omfang med det formål at sikre borgerens perspektiv og ønsker til borgernære og sammenhængende tilbud i sundhedshuset. Placeringen af sundhedshuset er ikke fastlagt, men det kunne være på det tidligere Frederikssunds Hospital. Sundhedshuset i Frederikssund skal stå klar i /5