Ansøgning fra Greve Kommune til satspuljen Opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte

Transkript

1 Ansøgning fra Greve Kommune til satspuljen Opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte Projekttitel Udvikling, implementering og evaluering af opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte 18-30årige i Greve Kommune Side 0 af 16

2 Indhold Overordnet information 2 OPLYSNINGER OM ANSØGER 2 Projektets titel 2 Ansøger, kontaktpersoner og tilskudsansvarliges underskrift 2 Ansøgt beløb og ønske om kvartalsvis udbetaling 2 Kapitel 1 3 PROJEKTETS BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING, FORMÅL OG FORANDRINGSTEORI Baggrund og problemstilling Formål Forandringsteori 4 Kapitel 2 4 AFGRÆNSNING AF PROJEKTETS MÅLGRUPPE Beskrivelse af personer og brugere omfattet af projektet Antal forventede personer og brugere omfattet af projektet pr. år Systematisk opgørelse af antal personer og brugere i projektet 5 Kapitel 3 5 BESKRIVELSE AF DET OPSØGENDE TANDPLEJETILBUD Opsøgende aktiviteter Tandrensning og Diagnostiske undersøgelser af tænd, mund og kæber Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd Behandling af tandsygdomme og tandtab Individuel forebyggelse Udslusning til privat tandpleje Integrering i privat tandpleje Udgår af opsøgende tandplejetilbud 9 Kapitel 4 9 FORVENTEDE RESULTATER OG EFFEKTER 9 Kapitel 5 10 DOKUMENTATION OG EVALUERING 10 Kapitel 6 11 FORANKRING, ORGANISERING OG LEDELSE Forankring Organisering og ledelse 11 Bilag 1 11 PROJEKTETS FORANDRINGSTEORI 11 Bilag 2 13 PROJEKTETS BUDGET 13 Bilag 3 13 PROJEKTETS TIDS- OG AKTIVITETSPLAN 13 Udvikling 13 Implementering 14 Evaluering 14 Møder og leverancer 15 Formidling 15 Side 1 af 16

3 Overordnet information Oplysninger om ansøger Projektets titel Greve kommune søger om tilskud til et projekt med følgende titel: Udvikling, implementering og evaluering af opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte 18-30årige i Greve Kommune Ansøger, kontaktpersoner og tilskudsansvarliges underskrift Ansøgers navn Greve Kommune Gadenavn, nr. Rådhusholmen 10 Postnr. & By 2670 Greve Telefonnummer raadhus@greve.dk CVR nr Figur 1. Basisoplysninger på ansøger. Navn på kontaktperson Leder af Tandplejen, Ida Lichtenberg Gadenavn, nr. Dønnergårds Allé 221 Postnr. & By 2670 Greve Telefonnummer ida@greve.dk Figur 2. Basisoplysninger på kontaktperson. Ansøgt beløb og ønske om kvartalsvis udbetaling Der ansøges om i alt ,00 med følgende ønsker til kvartalsvis udbetaling: Periode 1. periode: Beløb i kr. 3. kvartal ,00 4. kvartal ,00 2. periode: kvartal ,75 2. kvartal ,75 3. kvartal ,75 4. kvartal ,75 3. periode: kvartal ,75 2. kvartal ,75 3. kvartal ,75 4. kvartal ,75 4. periode: kvartal ,75 2. kvartal ,75 3. kvartal ,75 4. kvartal ,75 I alt ,00 Tilskudsansvarlige er undertegnede Centerchef for Børn & Familier, der hermed forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud samt det fulde økonomiske og retslige ansvar såfremt projektet måtte blive etableret i Greve Kommune. 1. marts 2012 Centerchef for Strategi & Ledelse, Lone Arvedsen Dato Underskrift Navn Side 2 af 16

4 Kapitel 1 Projektets baggrund og problemstilling, formål og forandringsteori 1.1 Baggrund og problemstilling Som helhed er tandsundheden blandt Greve Kommunes borgere på et højt niveau. Men på grund af forskelle i økonomi, sundhedsadfærd og livsstil, opvækst- og levevilkår og livsforløb, og psykosociale faktorer, er der social ulighed i tandsundheden, dårligst blandt kommunens udsatte borgere. Kommunen har allerede gode erfaringer og resultater med opsøgende, forebyggende og behandlende tandpleje for udsatte grupper i Børne- og Ungetandplejen, Omsorgstandplejen og Specialtandplejen. Men desværre findes der også en gruppe udsatte borgere med dårlig tandsundhed. På tværs af organisation erfarer kommunens medarbejdere, at denne gruppe især er 18-30årige socialt udsatte. Erfaringen er, at efter ophør i Børne- og Ungdomstandplejen er det svært og uoverskueligt for socialt udsatte at finde personligt og økonomisk overskud og familiemæssig opbakning til at gå over i det private behandlingssystem. Mange socialt udsatte dropper derfor ud af tandplejesystemet. Efter drop out i forlængelse af afslutning i Børne- og Ungdomstandplejen møder kommunens ansatte og samarbejdspartnere igen langt de fleste af de socialt udsatte som 18-30årige. Det sker i forbindelse med arbejdsløshed og aktiv beskæftigelsesindsats, hvor disse unge oftest bliver omfattet af matchgruppe 2 og 3. Men det sker også når ungdommens uddannelsesvejledere møder gruppen i forbindelse med optag og uddannelse på og Erhvervsuddannelserne (EUD), den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Erfaringen er at mange unges tandsundhed på dette tidspunkt allerede rigtig dårlig. På dette fremskredne tidspunkt kan det herud over også være svært og uoverskueligt, at søge om økonomisk støtte til tandbehandling, da proceduren består i flere trin. Først skal man bestille en tid ved sagsbehandleren og forklare om tandproblemerne. På mødet udleveres et skema, som skal udfyldes af en tandlæge i det private behandlingssystem. Der skal bestilles tid ved tandlægen og der skal findes penge til den første konsultation. Ved denne konsultation skal tandlægen undersøge, hvad der vil være rimeligt og nødvendigt at udrette, hvorefter der skal laves et overslag og skemaet skal udfyldes. Herefter skal skemaet sendes til sagsbehandleren, der skal tage stilling til, hvorvidt den pågældende behandling er nødvendig og rimelige. Ved tvivlsspørgsmål sendes ansøgningen til kommunens tandlægekonsulent der vurderer, hvorvidt de pågældende indgreb er nødvendige. Hvis det vurderes rimeligt og nødvendigt kan sagsbehandleren bevilge det pågældende beløb hvis klienten vurderes at være i økonomisk trang. Ved en trangsvurdering skal klienten komme med dokumentation for alle faste udgifter, en bankudskrift fra de seneste tre måneder, samt en erklæring fra banken om at klienten ikke kan låne nogen penge. Hvis klienten får tildelt den økonomiske støtte kan vedkommende bestille tid hos tandlægen til behandlingen. Hele forløbet virker langvarigt, bureaukratisk og uoverskueligt, hvis man allerede er social udsat og lever marginaliseret. Så er det lettere bare at lade stå til. På den baggrund handler projektet om, hvordan udsatte og på flere områder ressourcesvage personer i alderen 18-30, kan opsøges, støttes og hjælpes til en bedre tandsundhed indenfor den eksisterende kommunale tandpleje, subsidiært bidrage til, at den enkelte hjælpes til at blive integreret i den almindelige voksentandpleje i privat praksis. Det vil foregå ved at udvikle, implementere og evaluere et tandlægetilbud, der fungerer på de udsattes præmisser. Det betyder først og fremmest, at tandlægetilbuddet bliver leveret hvor de udsatte 18-30årige færdes, og at det bygger på gensidig tillid og anerkendelse mellem de udsatte og det tandfaglige personale og andre kommunalt ansatte og samarbejdspartnere. Dernæst betyder det, at tandlægetilbuddet bliver støttende, informerende og motiverende i den konkrete tandpleje og - behandling. Og endelig betyder det, at tilbuddet giver et efterværn i udslusningen til og integreringen i tandpleje i privat praksis. 1.2 Formål 1 Greve Kommune ønsker at udnytte enhver mulighed for at bruge projekter til at arbejde både evidensbaseret og forskningsbaseret i videst mulig omfang. Herunder ønsker Kommunen desuden at udnytte enhver lejlighed til, at ethvert udviklingsprojekt også bidrager til udviklingsmuligheder i landets øvrige kommuner. Ønsket er derfor at søge midler til et projekt bestående af både et konkret spor og et vidensspor. Formålet med projektets konkrete spor er at udvikle, implementere og evaluere helhedsorienteret opsøgende tandlægetilbud til 18-30årige særligt socialt udsatte borgere i Greve kommune. Med udgangspunkt i empirien i projektets konkrete spor er formålet med projektets vidensspor at opstille evidensbaserede anbefalinger og anvisninger til, hvordan den nye viden om det helhedsorienterede opsøgende tandlægetilbud kan omsættes til konkrete initiativer i øvrige danske kommuner udover Greve. 1 Af vejledningen til puljen s. 2 fremgår, at ansøgningen som minimum skal indeholde oplysninger om projektets overordnede mål samt delmål. I nærværende ansøgning arbejdes der alternativt med et egentligt formål med projektet. Side 3 af 16

5 1.3 Forandringsteori Projektets forandringsteori fremgår af Bilag 1, fig. 3. Denne forandringsteori viser årsags-virknings-sammenhængene mellem projektets aktiviteter, resultater og effekter. Kapitel 2 Afgrænsning af projektets målgruppe 2.1 Beskrivelse af personer og brugere omfattet af projektet Målgruppen er i udgangspunktet 18-30årige socialt udsatte borgere i Greve Kommune, som: i forlængelse af afslutning i Børne- og Ungdomstandplejen kun kan fastholdes i et tandplejeforløb med en ekstraordinær opsøgende indsats efter Arbejdsmarkedsstyrelsens nye matchmodel på beskæftigelsesområder 2 er omfattet af matchgruppe 2 og 3 ikke opfanges i forlængelse af afslutning i Børne- og Ungdomstandplejen, ikke opfanges i matchgruppe 2 og 3, men som i øvrigt kan mødes med en anerkendende tilgang hvor de færdes på Erhvervsuddannelserne (EUD), på individuelle tilrettelagte uddannelsesforløb indenfor den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Socialt udsatte der efter afslutning i Børne- og Ungdomstandplejen kun kan fastholdes i et tandplejeforløb med en ekstraordinær opsøgende indsats Kommunens tandpleje visiterer allerede unge 18årige direkte fra Børne- og Unge Tandplejen over i kommunens Omsorgstandpleje og Specialtandpleje. Men en gruppe socialt udsatte 18årige kan ikke visiteres til Omsorgstandplejen eller Specialtandplejen, selvom Tandplejens erfaring er, at gruppen har stærkt brug for en ekstraordinær opsøgende tandplejeindsats for naturligvis på sigt, at hjælpe den unge over i den private tandpleje. Kendetegnende for gruppen er, udover en allerede journaliseret fremskreden dårlig tandsundhed, at den kan karakteriseres udsat og marginaliseret m.h.t. de faktorer, hvortil der er stærk signifikant sammenhæng med dårlig tandsundhed. Dvs. dårlig økonomi, uheldig sundhedsadfærd og livsstil, udsat opvækst- og levevilkår og livsforløb samt andre psykosociale faktorer, der gør personerne i gruppen yderligere udsat. Socialt udsatte der er omfattet af matchgruppe 2 og 3 Socialrådgiverne i kommunens Center for Job & Socialservice matcher i forbindelse med ledighed kommunens borgere i matchgrupper med henblik en aktiv beskæftigelsesindsats: Matchgruppe 2 omfatter personer, der kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, men som ikke kan arbejde i et omfang, der bringer vedkommende ud af offentlig forsørgelse inden for tre måneder. Matchgruppe 2 rummer typisk unge kontanthjælpsmodtagere med et aktivt misbrug af stoffer og/eller alkohol og/eller utilpassede unge med psykosociale problemer, dårlig økonomi, uheldig sundhedsadfærd mv. Matchgruppe 3 omfatter personer, der hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Matchgruppe 3 omfatter typisk unge med alvorlige psykiske problemer og/eller alvorlige problemer med alkohol og misbrug eller langvarig sygdom. Socialt udsatte på Erhvervsuddannelserne (EUD), Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) har erfaret, at de møder flere udsatte unge med rigtig dårlig tandsundhed i forbindelse med vejledning og rådgivning af unge til EUD, STU og EGU. Karakteristisk for disse unge er, at de i vidt omfang også har psykosociale problemer eller problemer med alkohol eller anden misbrug. Flere af dem har tidligere været under aktivering under matchgruppe 2 og Antal forventede personer og brugere omfattet af projektet pr. år I tabellen nedenfor skelnes der mellem antal forventede personer og brugere omfattet af projektet. Desuden bruges betegnelsen et projektår : En person er en udsat ung, der i projektet opsøges med tilbud om tandpleje. En bruger er en person opsøgt med tilbud om tandpleje, og hvor det viser sig at vedkommende har så dårlig tandsundhed, at vedkommende rekrutteres til videregående opsøgende tandpleje. Et projektår er en 12 måneders periode talt fra projektets starttidspunkt, der her sættes til en måned efter puljens ansøgningsfrist, dvs. 1. april Det fremgår af tabellen, at der kan estimeres ca. 400 personer, der vil være omfattet af det opsøgende tandplejetilbud pr. projektår. Ud af disse 400 personer er der ca. 100 pr. år, der vil kunne betegnes som brugere. Oven i disse tal skal regnes nuværende 63 førtidspensionister under 30 på den nye førtidspensionsordning. I forbindelse med ansøgningen er disse personers journaler blevet gennemgået. Resultatet viser af ingen af disse personer har søgt 2 Arbejdsmarkedsstyrelsen (2009): Ny Matchmodel hvorfor og hvordan? Notat af 21. dec Side 4 af 16

6 tandlægehjælp efter 82. Socialrådgiverne fortæller, at langt de fleste har behov for et opsøgende tandplejetilbud. I projektperioden vil førtidspensionister under 30 år derfor også blive mødt med det opsøgende tilbud tandpleje. Projektår Fra Til Antal 18-30årige personer Antal 18-30årige brugere Dag Md. År Dag Md. År Pr. md. I periode Pr.md. I periode , =402 8, = , =402 8, = , =402 8, = , =402 8, =104 I alt Beregningsgrundlaget for tallene fremgår nedenfor. Beregningsgrundlag for socialt udsatte der efter afslutning i Børne- og Ungdomstandplejen kun kan fastholdes i et tandplejeforløb med en ekstraordinær opsøgende indsats Kommunens statistik viser, at antallet af elever med afgangsskole fra 9. og 10. klasse 2011 var i alt 721 personer. Ses dette antal i forhold til den bredt anerkendte antagelse om, at antallet af udsatte unge i én årgang er ca. 3%, vil det sige, at der i alt er ca. 22 udsatte unge pr. år, der forlader skolen og dermed Børne- og Ungdomstandplejen. Det tandfaglige personale i Børne- og Ungdomstandplejen vurderer at over halvdelen af disse har en dårlig tandsundhed og desuden brug for en ekstraordinær opsøgende tandpleje såfremt de ikke skal droppe ud af tandplejesystemet. På den baggrund er antallet af personer omfattet af projektet ca. 22 pr. år og antallet af brugere ca. 11 pr. år. Beregningsgrundlag for Socialt udsatte der er omfattet af matchgruppe 2 og 3 Kommunens statistik viser, at der i november 2011 var 145 personer i matchgruppe 2 og 33 personer i matchgruppe 3. Antallet er mere eller mindre stabilt igennem et helt år. Den gennemsnitlige varighed for personer i matchgruppe 2 var 29,9 uger og i matchgruppe 3 var den 36,4 uger. Dvs. at antallet af personer i matchgruppe 2 er ca. 230 pr. år og at antallet af personer i matchgruppe 3 er ca. 60 pr. år. Kommunens socialrådgivere og rådgivere i ungdommens uddannelsesvejledning er enige om, at mindst 25 % af de unge i matchgruppe 2 og 3 har problemer med deres tandsundhed. Flere har så dårlige tænder og mundhygiejne, at det er et reelt handicap i forhold til at møde op til en jobsamtale og få et job. På baggrund tallene kan antallet af personer omfattet af projektet estimeres til ca. 290 pr. år og antallet af brugere til ca. 75 pr. år. Beregningsgrundlag for Socialt udsatte på Erhvervsuddannelserne (EUD), Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Kommunens statistik viser, at antallet af unge der valgte en erhvervsuddannelse i 2011 var i alt 80 og at antallet der valgte en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse var i alt 10. Rådgivere i ungdommens uddannelsesvejledning vurderer, at omkring 20% af disse har en dårlig tandsundhed. På baggrund heraf kan antallet af personer omfattet af projektet estimeres til ca. 90 pr. år og antallet af brugere til ca. 18 pr. år. Som helhed vil gruppen af personer og brugere omfattet af projektet blive nået med det opsøgende tandplejetilbud gennem kommunens medarbejdere, der kommer i direkte kontakt med de unge gennem i det daglige arbejde. Disse medarbejdere omfatter kommunens tandlægefaglige personale, socialrådgivere, familierådgivere, misbrugsbehandlere, støttekontaktpersoner og ungdomsuddannelsesvejledere. 2.3 Systematisk opgørelse af antal personer og brugere i projektet Samtlige udsatte unge i gruppen af personer og brugere omfattet af projektet vil blive registreret i forbindelse projektets dataindsamling, dokumentation og evaluering (se kap. 6). Kapitel 3 Beskrivelse af det opsøgende tandplejetilbud Tilbuddet består af 9 elementer struktureret efter et trafiklysprincip : Stop, Parat, Gå, som vist i fig. 4 nedenfor. De 8 elementer er: 1. Opsøgende aktiviteter 2. Tandrensning og Diagnostiske undersøgelser af tænder, mund og kæber 3. Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd 4. Behandling af tandsygdomme og tandtab 5. Individuel forebyggelse 6. Udslusning til privat tandpleje 7. Integrering i privat tandpleje 8. Udgår af opsøgende tandpleje Side 5 af 16

7 Den enkeltes vej gennem tilbuddet afhænger af om svarene er JA eller NEJ i tilbuddets trafiklys : Er vejen grøn er svaret Ja til at Gå ud af tilbuddet Er vejen orange er svaret Nej til at udgå af tilbuddet, men den unge mere eller mindre Parat Er vejen rød er svaret Nej til at udgå af tilbuddet, og står for Stop til at komme ud af tilbuddet 1. Opsøgende aktiviteter Privat tandlæge? JA Privat tandlæge? NEJ 8. Udgår af opsøgende tandpleje TRAFIKLYS 2. Tandrensning og Diagnostiske undersøgelser af tænder, mund og kæber Behandlingsbehov? JA Behandlingsbehov? NEJ 3. Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd STOP 4. Behandling af tandsygdomme og tandtab PARAT 5. Individuel forebyggelse GÅ 6. Udslusning til privat tandpleje 6. Udslusning til privat tandpleje 7. Integrering i privat tandpleje 7. Integrering i privat tandpleje Privat tandlæge? NEJ 1. Opsøgende aktiviteter Privat tandlæge? NEJ 1. Opsøgende aktiviteter Privat tandlæge? JA Privat tandlæge? JA 8. Udgår af opsøgende tandpleje Figur 4. Opsøgende tandplejetilbud bestående af 8 grundlæggende elementer struktureret efter trafiklysprincip : Stop, Parat, Gå. 3.1 Opsøgende aktiviteter Kommunens medarbejdere møder de unge hvor de færdes med opsøgende aktiviteter (1): i forlængelse af afslutning i Børne- og Ungdomstandplejen, hvor personalet i tandplejen giver tilbuddet til ca. 22 personer pr. projektår. i forbindelse indplacering i matchgruppe 2 og 3, hvor socialrådgiverne giver tilbuddet til ca. 290 personer pr. projektår i Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor uddannelsesvejlederne giver tilbuddet til ca. 90 personer pr. projektår, som står for at gå i gang med eller allerede går på Erhvervsuddannelserne (EUD), den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Der udleveres et spørgeskema til alle ca. 400 personer (Kvantitativ måling af baseline 1a: Alle personer ). Personer, der i spørgeskemaet bl.a. svare: Ja til at gå regelmæssigt til egen tandlæge udgår med grøn vej af tilbuddet (8) Nej til at gå regelmæssigt til egen tandlæge eller nej til at have egen tandlæge, får tilbud om orange vej til tandrensning diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber (2). Side 6 af 16

8 3.2 Tandrensning og Diagnostiske undersøgelser af tænd, mund og kæber Brugerne tilbydes tandrensning og diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber (2) af personale i den kommunale tandpleje. Brugernes tandsundhed registreres i journal (kvantitativ og kvalitativ måling af baseline 1b: Tandrensning og diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber). Er svaret undersøgelsen: Ja til behandlingsbehov følges rød vej til behandling af tandsygdomme og tandtab (4) Nej gives tilbud om orange vej til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i grupper med fokus på viden og adfærd (3) 3.3 Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd Personale fra kommunens tandpleje gennemfører sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd (3) for brugere i grupper omfattende: Undervisning i konkret viden og adfærd mht. tandsundhed samt efterfølgende Samtale og netværksdannelse, hvor grupperne udgør et forum hvor de unge kan mødes og tale om specifikke problemer, fx selvdestruktiv adfærd. Fælles undervisning og samtale og netværksdannelse vil ultimativt være at bringe tandpleje som system i dialog med de unge for derigennem at skabe mulighed for at påvirke deres tandsundhed og sundhedsadfærd bredt i håb om at hjælpe dem ind i privat tandpleje og ud af andre eventuelle problemer. Efter undervisningsforløb følger brugerne forløb med orange vej til: Udslusning (6) og integrering (7) i privat tandpleje I udslusningsperioden vil der for brugere på orange vej i tilbuddet blive tilbudt sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd via en facbookprofil og sms-tjeneste. Alle brugere vil blive opfordret til at blive venner med facebookprofilen. Det vil give mulighed for at de unge kan kommunikere med hinanden, diskutere og give hinanden råd mht. aktiviteterne osv. i det opsøgende tandplejetilbud. Desuden vil det give mulighed for at kommunikere med de unge i forbindelse med projektet og dets aktiviteter. Profilen vil blive udformet efter de unges egne udsagn om behov mv. Profilen vil desuden bidrage til at opfylde puljekravet om at møde de unge hvor de færdes på internettet. Udover facebook vil projektet også tilbyde de unge en sms-tjeneste. Tjenestens omfang og indhold vil blive tilrettelagt i samarbejde med de unge. Et år efter unges integrering i privat tandpleje er der igen opsøgende aktivitet (1). Er svaret på opsøgende aktivitet: Ja til at den unge stadig har private tandlæge og bruger denne aktivt regelmæssigt, udgår den unge med grøn vej af opsøgende tandpleje (8) Nej til at den unge stadig har privat tandlæge eller at den unge er udeblevet fra regelmæssig tandrensning og eftersyn, tilbydes rød vej til tandrensning og diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber (2) Såfremt tandrensningen og diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber viser: Ja til behandlingsbehov følger den unge rød vej til behandling af tandsygdomme og tandtab (4) Nej til behandlingsbehov følges igen et orange forløb igen startende med sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i gruppe med fokus på adfærd og viden (3), udslusning (6) og integrering (7) i privat tandpleje og igen opfølgende aktiviteter (1) 3.4 Behandling af tandsygdomme og tandtab Behandling af tandsygdomme og tandtab (4) kan udføres af tandplejen og omfatte: Smerte behandling i form af Blotlæggelse af tand, Tandudtrækning, Tandudtrækning med operation, Bunddækning, Krone, Rodbehandling, Rodspidsamputation, Fluorbehandling Kosmetisk behandling i form af Plastfyldning, Krone, Facade, Bro Behandling af huller i tænderne i form af Glasionomerfyldning, Plastfyldning, Sølvamalgamfyldning, Fluorbehandling, Bunddækning, Krone Erstatning af tandtab i form af Bro, Delprotese, Helprotese, Hybridprotese Parodontose behandling i form af Kirurgisk parodontosebehandling og Almindelig parodontosebehandling Knækkede tænder/slid i form af Krone, Bidskinne, Tandbeskytter, Plastfyldning Rodbehandling i form af Rodspidsamputation, Rodbehandling Kirurgiske behandlinger i form af Tandudtrækning, Tandudtrækning med operation, Kirurgisk parodontosebehandling, Kirurgisk tandretning, Blotlæggelse af tand, Rodspidsamputation Ingen behandling i tilfælde i tilfælde hvor problemer aftager i størrelse eller helt forsvinder af sig selv med tiden eller hvor den belastning brugeren udsættes for ved behandling ikke opvejes af den forventede forbedring af situationen Behandling af tandsygdomme og tandtab (4) registreres i journal (kvantitativ og kvalitativ måling af baseline 1c: Behandling af tandsygdomme og tandtab). Efter behandling 3 fortsætter brugeren på rød vej til: Individuel forebyggelse (5), udslusning til privat tandpleje (6) og integrering i privat tandpleje (7) Selvom den unge integreres i privat tandpleje (7) befinder vedkommende sig stadig på tilbuddets orange vej til opsøgende aktiviteter (1). Viser det sig derfor med opsøgende aktiviteter (1) et år efter integrering i privat tandpleje, at den unge svarer: 3 Overgår behandlingen tandplejens tekniske, faglige og økonomiske ressourcer hjælper personalet i tandplejen brugeren til at søge tilskud efter 82 til behandling i andet regi. Efter sådan behandling vil brugeren fortsætte i det opsøgende tandplejetilbud. Side 7 af 16

9 Ja til stadig at have privat tandlæge, og har brugt tandlægen aktivt regelmæssigt, udgår den unge på grøn vej af opsøgende tandpleje (8) Nej til stadig at have privat tandlæge eller ikke har brugt tandlægen aktivt og regelmæssigt, tilbydes rød vej til tandrensning og diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber (2) Viser svaret på undersøgelse at være: Ja til behandlingsbehov følger den unge rød vej til endnu en behandling af tandsygdomme og tandtab (4) Nej til behandlingsbehov følges et orange forløb startende med sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på adfærd og viden (3), udslusning (6) og integrering (7) i privat tandpleje og igen opfølgende aktiviteter (1) 3.6 Individuel forebyggelse Inden for misbrugsområdet findes der allerede forskellige teorier og evidensbaserede metoder til forebyggelse af unges misbrug 4. Tanken er at modificere udvalgte elementer af disse teorier og metoder specielt de med en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang til en ny metode til individuelle forebyggelse på tandplejeområdet for 18-30årige socialt udsatte. Arbejdet hermed vil foregå i projektets udviklingsdel og i tæt samarbejde med bl.a. to tandlæger i tandplejen, som i fritiden arbejder frivilligt i Bisserne, de hjemløses tandklinik, i Københavns Kommune. Fælles for omtalte teorier og metoder er ligesom også egen erfaring viser i tandplejen at individuel forebyggelse skal fokusere på støtte til, at den unge kan hjælpe sig selv til at ændre sin tandsundhed, livsførelse og sundhedsadfærd i bred forstand. For at kunne hjælpe den unge til at forandre sin tandsundhed, vil det derfor være nødvendigt, at tandplejens personale undersøger, udforsker og forfølger, hvad netop den enkelte unge er motiveret til. Det skal foregå ved f.eks. at spørge ind til, hvad den unge oplever ved ikke at have en god tandsundhed og undersøge, hvorfor det fra den unges perspektiv giver mening ikke at have en god tandsundhed - både i forhold til daglige tandplejerutiner og den unges samlede situation. Hvilke faktorer der er mest hensigtsmæssige at arbejde med, vil variere fra ung til ung. Tanken er således med den ny metode for løsnings- og anerkendelsesfokuseret individuel forebyggende tandpleje, at den unge kan opnå anerkendelse i og løsning på sin tandsundhed i praksis. Med tilgangen vil den unge betragtes som ekspert i eget liv. Så udover konkret vejledning i tandsundhed vil det tandfaglige personales (bi)rolle også være, at være nysgerrig og konstruktiv med henblik på at hjælpe den unge med selv at formulere sine ønsker og komme med egne løsningsforslag til at forandre tandsundheden og livsførelsen. Anerkendelse skal og vil således komme til at gennemsyre den individuelle vejledning af unge. Metoden vil på mange måder være enkel at arbejde med, men vil også kræve øvelse i tandplejen, blandt andet i at personalet skal øve sig i at stille de rigtige spørgsmål og bruge brugerens svar aktivt. Da tilgangen anerkender den unge som eksperten i sit eget liv, er det også kun den unge der kan skabe forandring. Vægten er i metoden vil derfor være lagt på det konstruktive ved at fokusere på positive ønsker til tandsundheden i et bredere livsstilsperspektiv og flytte den unges perspektiv fra mangler til muligheder. Til brug for samarbejdet mellem brugeren og tandplejens personale vil der derfor blive udviklet og brugt et dialogværktøj som metode, der samtidig med at fungere i det konkrete forebyggende arbejde også fungerer i forhold til dokumentation og evaluering (kvantitativ og kvalitativ måling: Individuel forebyggelse). Dialogværktøjet udfyldes skriftligt første gang med første samtale med brugeren og herefter igen skriftligt hver 3. måned indtil brugeren er integreret i privat tandpleje (7). Som metode kan dialogværktøjet omfatte: Brugerens nuværende situation og ønsker afklares kvalitativt i tale og skrift. Sammen afdækkes kvalitativt hvilke faktorer og hvad inden for disse, det er vigtigt for brugeren at arbejde med og hvad vedkommende tror, vil være anderledes når problemerne er løst. I afdækningen er det vigtigt at personalet i tandplejen stiller spørgsmål på en sådan måde, at brugeren hjælpes til at forestille sig et liv uden de erkendte tandproblemer. Hvor hvorfor-spørgsmål ofte blot fører til en beskrivelse af ting, der står i vejen for forandring, vil hvordan- og hvad-spørgsmål i stedet få brugeren til at sætte ord og billeder på den ønskede forandring. På den måde vil personale i tandplejen kunne hjælpe brugeren med at få udformet et nærværende og realistisk billede at tandsundhed og sundhedsadfærd i øvrigt, som kan bruges som afsæt for at skabe forandring. Brugerens nuværende situation afklares kvantitativt i tale og skrift. Efter den kvalitative afdækning giver brugeren sin afdækkede situation karakter på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er absolut elendig og 10 er absolut problemfri. Karaktergivningen giver grundlag for automatisk generering af udviklingsgrafer indenfor de faktorer/områder, der arbejdes med. Brugerens mål for de næste 3 måneder afklares i tale og skrift. Sammen opstilles der konkrete mål for de næste 3 måneder med særlig fokus på de første skridt tandplejepersonalet motiverer til forandring ved hjælp af positive mål og valg af aktiviteter til opnåelse af mål, herunder hjælpes brugeren til at sætte ord på, hvordan vedkommende kommer i gang. Feedback ved samtalens afslutning. Der samles op på det positive brugeren allerede gør, og som kan bruges i den videre proces, og brugeren gøres bevidst om sine resurser. Med afsæt i formulerede mål for de næste 3 måneder får brugeren en observations- eller adfærdsopgave til næste gang dialogværktøjet skal udfyldes. Metoden gentages hver 3. måned med afsæt i seneste afklarede situation, opstillede mål og karakterer. 4 Bl.a.: Jong, Peter De & Berg, Insoo Kim (2006): Løsningsfokuserede samtaler. Hans Reitzels forlag; Egan, Gerard (2002): Den Kompetente Vejleder. Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning; Lindh, Gunnel (red.) (1996): Femmeren En vejledningsmetodik. Studie og Erhverv; Peavy, R. Vance (2006): Konstruktivistisk vejledning. Studie og Erhverv; Peter De Jong & Insoo Kim Berg (2006): Løsningsfokuserede samtaler. Hans Reitzels Forlag; Per Revstedt (2004): Motivationsarbejde. Hans Reitzels Forlag; William R. Miller & Stephen Rolinck (2005): Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag Side 8 af 16

10 3.7 Udslusning til privat tandpleje Udslusning til privat tandpleje (6) foregår i samarbejde mellem bruger, personale i tandplejen og privatpraktiserende tandlæge. Personalet i tandplejen hjælper både brugerne på orange og rød vej i tilbuddet med at vælge en privatpraktiserende tandlæge, hvorefter: Brugere på rød vej i tilbuddet fortsætter med at udfylde dialogværktøjet hver 3 måned i udslusningen (6) og tilbydes desuden forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd via facebookprofil og sms-tjeneste som omtalt under afsnit 3.3 Brugere på orange vej i tilbuddet tilbydes sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i grupper med fokus på viden og adfærd via facebookprofil og sms-tjeneste som omtalt under afsnit Integrering i privat tandpleje Integrering i privat tandpleje (7) foregår i et samarbejde mellem bruger og den valgte privatpraktiserende tandlæge. Alle brugere, der udsluses til og integreres i privat tandpleje udfylder et spørgeskema (Kvantitativ slutmåling 1a: Integrering i privat tandpleje). Privat tandlæge registrer brugernes tandsundhed i journal (kvantitativ og kvalitativ slutmåling 1b: Integrering i privat tandpleje). Såfremt integreringen skulle vise sig at mislykkedes tages der forbehold herfor med aftale i samtykke med den unge, at den private tandlæge kan kontakte personale fra kommunens tandpleje. Personalet vil da påbegynde: Opsøgende aktiviteter (1), hvorefter brugeren igen kan få tilbud om endnu et forløb i opsøgende tandplejetilbud 3.9 Udgår af opsøgende tandplejetilbud Med organiseringen af det opsøgende tandplejetilbud omtalt ovenfor og vist i fig. 4 tages der alle forholdsregler for, at de 18-30årige udsatte kan udgå af projektet med succes det vil bl.a. sige, at de udsatte opnår regelmæssig tandpleje i privat praksis. Alle brugere der udgår af opsøgende tandplejetilbud registreres (kvantitativ slutmåling 1c: Udgår af opsøgende tandplejetilbud). Udvalgte brugere der udgår af opsøgende tandplejetilbud interviewes (kvalitativ slutmåling 1c: Udgår af opsøgende tandplejetilbud). Kapitel 4 Forventede resultater og effekter Figur 3 i bilag 1 viser projektets opstillede forandringsteori, herunder hvordan projektets aktiviteter forventes at fremme målgruppens tandsundhed med viste resultater og effekter. Med henvisning til fig. 3 bilag 1 angives følgende disse resultater og effekter som SMART-sikrede. De forventede resultater på kort sigt er: Ultimo december 2012 er tandplejetilbuddet bestående af 8 grundlæggende elementer udviklet og klar til implementering. Ultimo december 2012 tandplejetilbuddet klar til at fungere på målgruppens præmisser ved at kommunalt ansatte fagfolk og samarbejdspartnere har viden, kompetencer og praktiske færdigheder til: At levere tilbuddet hvor målgruppen færdes At bygge tilbuddet op på gensidig tillid og anerkendelse At støtte, informere og motivere i den konkrete tandpleje og behandling At give efterværn i udslusningen til tandpleje og -behandling i privat praksis Ultimo 2014 kan der forelægges et større evidensbaseret vidensgrundlag om hvad der virker for målgruppen til brug for tilrettelæggelse af fremtidige opsøgende tandpleje for 18-30årige socialt udsatte De forventede resultater på mellemlangt sigt er: Mindst 80 % af målgruppen, der modtager (3) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd i tilbuddets orange forløb, har med (1) Opsøgende aktiviteter 1 år efter modtagelse af tilbud fået større viden om tandsundhed og konkret ændret adfærd mht. egen tandsundhed. Mindst 60 % af målgruppen, der modtager (3) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd i tilbuddets orange forløb, har med (1) Opsøgende aktiviteter 1 år efter modtagelse af tilbud fået egen privat tandlæge, der kan oplyse om og hvorvidt tandsundheden er forbedret. Mindst 80 % af målgruppen, der modtager (5) Individuel forebyggelse i tilbuddets røde forløb, har med (1) Opsøgende aktiviteter 1 år efter modtagelse af tilbud fået større viden om tandsundhed og konkret ændret adfærd mht. egen tandsundhed. Mindst 80 % af målgruppen, der modtager (5) Individuel forebyggelse i tilbuddets røde forløb, har med (1) Opsøgende aktiviteter 1 år efter modtagelse af tilbud fået egen privat tandlæge, der kan oplyse om og hvorvidt tandsundheden er forbedret. Mindst 80 % af målgruppen, der modtager (3) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i grupper med fokus på viden og adfærd i tilbuddets orange forløb, har med (1) Opsøgende aktiviteter 1 år efter modtagelse af tilbud fået større viden om tandsundhed og konkret ændret adfærd mht. egen tandsundhed. Blandt målgruppen, der modtager (3) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd i tilbuddets orange forløb, viser (1) opsøgende aktiviteter 1 år efter modtagelse af tilbud, at: Side 9 af 16

11 Mindst 80 % har oplevet et tandplejetilbud leveret hvor de færdes Mindst 80 % har oplevet tillid til og anerkendelse af kommunalt ansatte fagfolk og samarbejdspartnere, der har leveret tandplejetilbuddet Mindst 60 % er integreret i tandpleje og tandbehandling i privat praksis og oplever sig støttet, informeret og motiveret i den konkrete private tandpleje og tandbehandling Blandt målgruppen, der modtager (5) Individuel forebyggelse i tilbuddets røde forløb, viser (1) opsøgende aktiviteter 1 år efter modtagelse af tilbud, at: Mindst 80 % har oplevet et tandplejetilbud leveret hvor de færdes Mindst 80 % har oplevet tillid til og anerkendelse af kommunalt ansatte fagfolk og samarbejdspartnere, der har leveret tandplejetilbuddet Mindst 80 % er integreret i tandpleje og tandbehandling i privat praksis og oplever sig støttet, informeret og motiveret i den konkrete private tandpleje og tandbehandling Ultimo 2015 primo 2016 er evidensbaseret viden klar til formidling, forankring og anvendelse overfor målgruppen i den eksisterende kommunale tandpleje også i andre kommuner udover Greve I modsætning til de skitserede resultater på kort og mellemlangt sigt, der ligger inden for projektets levetid, vil følgende skitserede effekter på langt sigt ligge uden for projektets levetid: Borger: Over en 10årig periode målt fra projektets igangsættelse kan der måles en udligning i den sociale ulighed i tandsundhed, der har bidraget til sikring af funktionelle tænder, mund og kæber blandt socialt udsatte borgere som ellers ville have eller være i risiko for at få dårligt funktionelle tænder, mund og kæber Faglighed: Over en 5årig periode målt fra projektets igangsættelse kan der måles, at kommunalt ansatte tandlæger, tandplejere og klinikassistenter arbejder mere med forebyggelse frem for egentlig behandling når det gælder socialt udsatte grupper Økonomi: Under forudsætning af indfrielse af ovenstående to effektmål, er kommunens udgifter til tandpleje via Lov om Aktiv Socialpolitik 82 og Lov om Integration 36 er nedbragt over en 10årig periode målt fra projektets igangsættelse. Kapitel 5 Dokumentation og evaluering Der anvendes forskellige metoder til dataindsamling, dokumentation og evaluering at de opstillede resultater på kort og mellemlangt sigt. Under beskrivelsen af tilbuddet i kap. 3 fremgik anvendelse af forskellige metoder til dataindsamling og dokumentation forskellige steder undervejs i tilbuddets elementer. De forskellige elementer i tilbuddet knyttet til metoder og dataindsamling fremgår af fig. 5. Der står ikke nogen dataindsamling anført ud for (3) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i grupper med fokus på viden og adfærd. For god ordens skyld skal i den forbindelse nævnes, at dataindsamlingen for dette metodeelement vil være inkluderet i dataindsamlingen under (7) Integrering i privat tandpleje, hvor alle brugere, der udsluses til og integreres i privat tandpleje udfylder et spørgeskema med kvantitative data (Slutmåling 1a). Med henblik på analyse vil alle spørgeskemaer, journaler og interviews forsynes være forsynet med personnummer. Personnummeret har udelukkende til formål at kunne forsyne den enkelte datakilde med en specifik kode for den enkelte person / bruger, således at der kan opbygges en database i SPSS til videre statistiske analyser at hele projektets datamateriale. Elementer i tilbud 1. Opsøgende aktiviteter 2. Tandrensning og diagnostiske undersøgelser af tænder, mund og kæber 3. Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd 4. Behandling af tandsygdomme og tandtab 5. Individuel forebyggelse 6. Udslusning til privat tandpleje 7. Integrering i privat tandpleje 8. Udgår af opsøgende tandpleje Metoder i dokumentation og evaluering Alle personer udfylder spørgeskema og registreres med: Kvantitative data (Baseline 1a) Brugernes tandsundhed registreres i journal med: Kvantitative og kvalitative data (Baseline 1b) Brugernes behandling af tandsygdomme og tandtab registreres i journal med: kvantitative og kvalitative data (Baseline 1c) Brugernes arbejde og udvikling med tandsundhed registreres i dialogværktøj med: kvantitative og kvalitative data Alle brugere, der udsluses til og integreres i privat tandpleje udfylder et spørgeskema med: Kvantitative data (Slutmåling 1a) Privat tandlæge registrer brugernes tandsundhed i journal med: Kvantitative og kvalitative data (Slutmåling 1b) Alle brugere der udgår af opsøgende tandplejetilbud udfylder spørgeskema og registreres med: Kvantitative data (Slutmåling 1c) Udvalgte brugere der udgår af opsøgende tandplejetilbud interviewes og registreres med: Kvalitative data (Slutmåling 1c) Figur 5. Elementer i opsøgende tandplejetilbud knyttet til metoder og dataindsamling. Koden vil sikre fuld anonymitet for den enkelte projektinvolverede person og bruger efter gældende datalovgivning om personfølsomme oplysninger. Side 10 af 16

12 Detailspørgsmål og detailindikatorer i spørgeskemaer, journaler og interviews udarbejdes i forbindelse med projektets udviklingsdel. I den anledning vil der bl.a. blive udvalgt indikatorer fra fælles nordiske anbefalinger 5. Kapitel 6 Forankring, organisering og ledelse 6.1 Forankring Projektet er forankret i den kommunale tandpleje under Center for Børn & Familier i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med socialrådgivere og uddannelsesvejledere under Center for Job & Socialservice, forebyggelseskonsulenter under Center for Sundhed & Pleje, specialkonsulenter under Center for Strategi & Ledelse samt privatpraktiserende tandlæger i kommunen. Projektet ligger i forlængelse af kommunens eksisterende strategiske indsats og arbejde med at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. Erfaringen er at udsatte unge i alderen år ofte er i risiko for at falde ud af systemet i overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet. Det kan både skyldes, at mange af de udsatte unge har fået nok af systemet og fordi kommunen reelt kan blive endnu bedre til at skabe glidende overgang og sammenhæng mellem indsatserne på områderne. Kommunen har allerede iværksat konkrete aktiviteter til at skabe bedre overgang og sammenhæng. F.eks. De unges rum, der er et forum for rådgivere fra de to områder, der drøfter aktuelle problemer og løsninger for unge, der overgår fra barn til voksen. 6.2 Organisering og ledelse Projektet organiseres og ledes med en styregruppe, koordinerende projektgruppe og en egentlig projektgruppe. Styregruppe Gruppen består af: Projektejer og Leder af Tandplejen, Ida Lichtenberg, Center for Børn & Familier Relevante ledelsesrepræsentanter fra de involverede fagområder Den koordinerende projektgruppe Gruppen består af: Projektleder og Leder af Sundhedsfremmende og Forebyggende arbejde i tandplejen, Liselotte W. Salomonsen Specialkonsulenter i dokumentation og evaluering, Center for Strategi & Ledelse En Folkesundhedsvidenskabelig kandidat Egentlig projektgruppe Udover projektlederen sammensættes gruppen af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter fra kommunens tandpleje (Børne- og Ungdomstandpleje, Omsorgstandpleje og Specialtandpleje). Udover projektleder og Leder af Tandplejen består de fastansatte medarbejdere af: 1 specialtandlæge, som er faglig leder af tandreguleringen 7 tandlæger (hvoraf 2 i fritiden arbejder frivilligt i Bisserne, de hjemløses tandklinik, i Københavns Kommune) 6 tandplejere 24 klinikassistenter Tandplejen råder over tidssvarende faglige kompetencer og klinikfaciliteter og kan besøges på: Endelig skal det understreges, at der internt i kommunen trækkes på medarbejdere med relevant faglig og praktisk viden i forbindelse med gennemførelse af forskellige aktiviteter i projektet. Disse medarbejdere indgår ad hoc i projektgruppen efter behov og typer af opgaver. Bilag 1 Projektets forandringsteori Projektets forandringsteori fremgår af fig. 3 på næste side. Denne forandringsteori viser årsags-virknings-sammenhængene mellem projektets aktiviteter, resultater og effekter. Øverst i figuren fremgår projektets problemstilling. Problemstillingen består i den sociale ulighed i tandsundhed blandt 18-30årige borgere i kommunen. Sammenlignet med den generelle og alderssvarende gruppe af borgere er tandsundheden nemlig markant dårligere blandt gruppen af 18-30årige socialt udsatte og marginaliserede borgere. Årsagerne hertil kan tilskrives stærk årsagssammenhæng med økonomi, sundhedsadfærd og livsstil, opvækstvilkår og livsforløb, psykosociale faktorer, organisering og finansiering tandplejesektoren. Figuren viser herefter hvilke overordnede aktiviteter, der gennemføres i projektet med henblik på at opnå de viste resultater og effekter. For detailbeskrivelse af aktiviteterne i figuren henvises der til tids- og aktivitetsplanen i bilag 3. For detailbeskrivelse af de forventede resultater og effekter i figuren henvises der til kap. 5. om projektets forventede resultater og effekter. 5 Se disse indikatorer i f.eks.: Nihtilä, Annamari (Ed.) (2010): A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Helath Care. Et nordiskt project om kvalitetsindikatorer för mun- og tandhälsovården. National Institute for Health and Welfare, Report 32/ pages. Helsinki. b9d3eecdf089 Side 11 af 16

13 Figur 3. Projektets forandringsteori. Problemstilling Social ulighed i tandsundhed blandt 18-30årige borgere i kommunen Sammenlignet med den generelle og alderssvarende gruppe af borgere er tandsundheden markant dårligere blandt gruppen af 18-30årige socialt udsatte og marginaliserede borgere Årsagerne hertil kan tilskrives stærk årsagssammenhæng med økonomi, sundhedsadfærd og livsstil, opvækstvilkår og livsforløb, psykosociale faktorer, organisering og finansiering tandplejesektoren Aktiviteter Resultater kort og mellemlangt sigt Effekter langt sigt Udvikling af tilbud form af: 1) Opsøgende aktiviteter 2) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter for målgruppen med fokus på viden og adfærd 3) Diagnostiske undersøgelser af tænder, mund og kæber 4) Tandrensning 5) Individuel forebyggelse 6) Behandling af tandsygdomme og tandtab 7) Udslusningsaktiviteter til privat tandpleje 8) Integrering i privat tandpleje 9) Facebookprofil og sms-tjeneste Workshops med henblik på at styrke viden, kompetencer og praktiske færdigheder med hensyn til socialt udsattes tandsundhed for kommunalt ansatte fagfolk og samarbejdspartnere, der har eller vil få direkte fysisk berøringsflade med målgruppen: 1) Kommunalt tandlægefagligt personale 2) Privatpraktiserende tandlæger 3) Socialrådgivere 4) Familierådgivere 5) Misbrugsbehandlere 6) Støttekontaktpersoner 7) Ungdomsuddannelsesvejledere Tandplejetilbud udbredes i form af: 1) Opsøgende aktiviteter 2) Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter for målgruppen med fokus på viden og adfærd 3) Diagnostiske undersøgelser af tænder, mund og kæber 4) Tandrensning 5) Individuel forebyggelse 6) Behandling af tandsygdomme og tandtab 7) Udslusning til privat tandpleje 8) Integrering i privat tandpleje 9) Facebookprofil og sms-tjeneste Tandlægetilbuddet fungerer på målgruppens præmisser. Det vil sige at kommunalt ansatte fagfolk og samarbejdspartnere har viden, kompetencer og praktiske færdigheder til at: 1) Tilbuddet leveres hvor målgruppen færdes 2) Tilbuddet bygger på gensidig tillid og anerkendelse 3) Tilbuddet er støttende, informerende og motiverende i den konkrete tandpleje og -behandling 4) Tilbuddet giver efterværn i udslusningen til tandpleje og -behandling i privat praksis Flere 18-30årige socialt udsattes: 1) Viden og adfærd m.h.t. tandsundhed er forbedret 2) Tandsundhed er forbedret Flere 18-30årige socialt udsatte: 1) Oplever et tandplejetilbud leveret hvor de færdes 2) Har tillid til og oplever sig anerkendt af kommunalt ansatte fagfolk og samarbejdspartnere, der leverer tandplejetilbuddene 3) Oplever at de støttes, informeres og motiveres i den konkrete tandpleje og tandbehandling 4) Påbegynder og integreres i tandpleje og tandbehandling i privat praksis Borger: Den sociale ulighed i tandsundhed er udlignet til sikring af funktionelle tænder, mund og kæber blandt socialt udsatte borgere som ellers ville have eller være i risiko for at få dårligt funktionelle tænder, mund og kæber Faglighed: Kommunalt ansatte tandlæger, tandplejere og klinikassistenter arbejder mere med forebyggelse frem for egentlig behandling når det gælder socialt udsatte grupper Økonomi: De økonomiske udgifter til tandpleje i kommunen via Lov om Aktiv Socialpolitik 82 og Lov om Integration 36 er nedbragt Side 12 af 16 Kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af: 1) Målgruppen og de tilgrundliggende faktorer for gruppens tandsundhed 2) Målgruppens tandsundhed før og efter det opsøgende tandplejetilbud Evaluering af projektets indsatser og metoder og levere evidensbaserede anbefalinger til fremtidig opsøgende tandpleje for 18-30årige socialt udsatte i andre kommuner udover også Greve Større evidensbaseret vidensgrundlag om hvad der virker for målgruppen til brug for tilrettelæggelse af fremtidige opsøgende tandpleje for 18-30årige socialt udsatte Evidensbaseret viden formidles, forankres og anvendes overfor målgruppen i den eksisterende kommunale tandpleje også i andre kommuner udover Greve

14 Bilag 2 Projektets budget Projektets budget fremgår nedenfor. Post Beløb kr. Løn projektledelse 0,00 Løn Tandlæge - 1/4 stilling i 3 år og 6 md ,00 Løn Klinikassistent - 1/4 stilling i 3 år og 6 md ,00 Løn Tandplejer - 1/4 stilling i 3 år og 6 md ,00 Løn til Folkesundhedsvidenskabelig kandidat - 6 md. i projektperioden ,00 Løn til eksternt evalueringsarbejde ,00 Løn til administrationsmedarbejder ,00 Omkostninger til SMS-tjeneste ,00 Driftsomkostninger til behandling ,00 Transportomkostninger ,00 Omkostninger til tryk af afsluttende evalueringsrapport ,00 Omkostninger til Workshops ,00 Lovpligtige forsikringer ,00 Revision ,00 I alt kr ,00 Bilag 3 Projektets tids- og aktivitetsplan Det fremgår af projektets tids- og aktivitetsplan i fig. 6 at projektet opdeles i: Udvikling Implementering Evaluering Møder og leverancer Formidling Udvikling Opsøgende tandplejetilbud Det opsøgende tandplejetilbud udvikles i perioden aug. okt og vil omfatte 8 elementer. Elementerne i tilbuddet og den indbyrdes sammenhæng mellem disse er beskrevet i kap. 3. Workshops til styrkelse af viden, kompetencer mv. hos kommunalt ansatte samarbejdspartnere I forbindelse med projektet udvikles der i perioden aug. okt et workshopkoncept, der skal bruges til at styrke viden, kompetencer mv. hos kommunalt ansatte samarbejdspartnere i projektet. Konceptet skal bruges til at undervise de projektinvolverede i en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang til en ny metode til individuelle forebyggelse på tandplejeområdet for 18-30årige socialt udsatte. Udviklingsarbejdet vil foregå i tæt samarbejde med bl.a. to tandlæger i tandplejen, som i fritiden arbejder frivilligt i Bisserne, de hjemløses tandklinik, i Københavns Kommune. Det er specielt personalet, der skal arbejde med dialogværktøjet i den individuelle forebyggelse (se afsnit 3.6), og personalet, der skal forestå afviklingen af de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd, der skal oplæres i metodetilgangen. Derudover er det naturligvis de projektberørte socialrådgivere, ungdomsuddannelsesvejledere og øvrige personale i tandplejen, der er målgruppe for konceptet. Endelig skal konceptet også udvikles med målgruppen af private tandlæger for øje. Side 13 af 16

15 Bidrag til udviklingsarbejdet vil findes inden for teori og metode på misbrugsområdet 6. Metoder til dokumentation og evaluering Udviklingen at metoder til dokumentation og evaluering af projektet foregår i perioden aug. nov Der er tale om spørgeskemaer, interviewguides, journaler, dialogværktøj: Spørgeskema til måling af Baseline 1a Journal til måling af kvantitative og kvalitative data i Baseline 1b Journal til måling af kvantitative og kvalitative data i Baseline 1c Dialogværktøj til måling af kvantitative og kvalitative data Spørgeskema til måling af kvantitative data i slutmåling 1a Journal til måling af kvantitative og kvalitative data i slutmåling 1b Spørgeskema til måling af kvantitative og kvalitative data i slutmåling 1c Interviewguide til måling af kvalitative data i slutmåling 1c Der vil blive inkorporeret indikatorer fra fælles nordiske anbefalinger 7 i spørgeskemaer og journaler. Herudover vil der indgå sociodemografiske variable, variable om tandsundhed og tandpleje, variable om viden og adfærd med hensyn til tandsundhed, sundhed og livsstil i almindelighed, misbrug mv. Kommunens Center for Strategi & Ledelse råder over konsulenter med specialviden om dokumentation og evaluering og forskningserfaring. Disse personer kan opbygge spørgeskemaer, interviewguides, journaler osv. i tæt samarbejde med tandplejens personale. Herudover påregnes at knytte Institut for Folkesundhedsvidenskab til projektet. Der vil således være et solidt fagligt grundlag for at udvikle et helstøbt og endeligt dokumentations og evalueringsdesign for projektet. Endeligt dokumentations og evalueringsdesign Det endelige dokumentations og evalueringsdesign fastlægges i perioden fra aug. nov Implementering Opsøgende tandplejetilbud Det samlede opsøgende tandplejetilbud er klar til implementering i dec Tilbuddet varer projektperioden ud. Workshops til styrkelse af viden, kompetencer mv. hos kommunalt ansatte samarbejdspartnere Der afholdes workshops til styrkelse af viden, kompetencer mv. hos kommunalt ansatte samarbejdspartnere 4 gange: i dec./jan 2012/2013 og jul./aug. 2013, 2014 og Evaluering Evalueringen påbegyndes samtidig med projektets implementering i dec og løber projektperioden ud. Data indgår i evalueringen fra: Spørgeskema til måling af Baseline 1a Journal til måling af kvantitative og kvalitative data i Baseline 1b Journal til måling af kvantitative og kvalitative data i Baseline 1c Dialogværktøj til måling af kvantitative og kvalitative data Spørgeskema til måling af kvantitative data i slutmåling 1a Journal til måling af kvantitative og kvalitative data i slutmåling 1b Spørgeskema til måling af kvantitative og kvalitative data i slutmåling 1c Interviewguide til måling af kvalitative data i slutmåling 1c Som omtalt under kap. 5 tastes alle personkodede data i database i SPSS til videre statistiske analyser og evaluering af hele projektet. Som budgettet i bilag 2 afspejler, vil der blive brugt ekstern leverandør til dataindtastning og opbygning af database. 6 Bl.a.: Jong, Peter De & Berg, Insoo Kim (2006): Løsningsfokuserede samtaler. Hans Reitzels forlag; Egan, Gerard (2002): Den Kompetente Vejleder. Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning; Lindh, Gunnel (red.) (1996): Femmeren En vejledningsmetodik. Studie og Erhverv; Peavy, R. Vance (2006): Konstruktivistisk vejledning. Studie og Erhverv; Peter De Jong & Insoo Kim Berg (2006): Løsningsfokuserede samtaler. Hans Reitzels Forlag; Per Revstedt (2004): Motivationsarbejde. Hans Reitzels Forlag; William R. Miller & Stephen Rolinck (2005): Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag Se disse indikatorer i f.eks.: Nihtilä, Annamari (Ed.) (2010): A Nordic Project of Quality Indicators for Oral Helath Care. Et nordiskt project om kvalitetsindikatorer för mun- og tandhälsovården. National Institute for Health and Welfare, Report 32/ pages. Helsinki. b9d3eecdf089 Side 14 af 16

16 Analysearbejde, statusevalueringer og slutevaluering Der pågår analysearbejde af hele datamaterialet fra tidspunktet for projektets implementering og projektperioden ud. Analysearbejdet danner grundlag for statusevalueringer til såvel Ministeriet som projektets Styregruppe. Statusevalueringerne danner bl.a. grundlag for den endelige slutevaluering af projektet. Møder og leverancer Styregruppemøder Der afholdes en række styregruppemøder med kort tidsinterval i projektets udviklingsfase. Møderne vil herefter fordele sig jævnt ud over projektets levetid med ca. ½års interval med mindre der opstår situationer af økonomisk, faglig, organisatorisk eller politisk karakter, som kræver styregruppens vurderings- og beslutningskompetence. Møder i koordinerende projektgruppe og i projektgruppe Der afholdes møder i den koordinerende projektgruppe og i projektgruppen i hele projektperioden. Det vil typisk sige med 2 til 3 ugers interval. Møder med andre projektinvolverede kommunalt ansatte og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. private tandlæger Møder med andre projektinvolverede kommunalt ansatte og eksterne samarbejdspartnere som private tandlæger er som minimum fastlagt 5 gange som det fremgår af tids- og aktivitetsplanen. Seminar for alle projektinvolverede Der er planlagt i alt 5 seminarer for alle projektinvolverede i projektperioden. Statusrapporter til styregruppe Statusrapporter afleveres til styregruppen efter dennes ønske. Som minimum afleveres én pr. år i projektperioden. Årlig rapportering med opfølgning på projektets resultater til Ministeriet Der afleveres 4 årlige afrapporteringer med opfølgning på projektets resultater til Ministeriet. Afrapporteringerne afleveres i dec. 2012, 2013, 2014 og Midtvejsrapport til Ministeriet Senest 1. september 2014 afleveres midtvejsrapport til Ministeriet. Midtvejsrapporten indeholder oplysninger om projektet i henhold til detailangivelse af dette i Ministeriets tilsagnsskrivelse: Projektets gennemførelse, herunder tidsplan og resultater i relation til projektbeskrivelsen og eventuelle senere godkendte ændringer Eventuelle afvigelser mellem projektets forventede resultater og faktiske resultater i henhold til de opstillede indikatorer, herunder med hensyn til udbyggede kapacitet Oversigt over forbrug sammenholdt med seneste godkendte budget og eventuelt revideret fremadrettet budget for den resterende tilskudsperiode Afsluttende rapportering til Ministeriet I dec afleveres der en afsluttende afrapportering til Ministeriet med beskrivelse af projektets mål, gennemførelse samt dokumentation og evaluering af projektets resultater. Rapporten vil desuden omfatte opstillede evidensbaserede anbefalinger og anvisninger til, hvordan den nye viden om det helhedsorienterede opsøgende tandlægetilbud kan omsættes til konkrete initiativer i øvrige danske kommuner udover Greve. Formidling Lokalpresse Projektet formidles i lokalpressen i Greve Kommune minimum ved projektets start og slut. Efter Ministeriets/Styrelsens ønske Hvis Ministeriet/Styrelsen ønsker projektet formidlet på seminarer o. lign. med posters, oplæg osv. stiller Greve Kommune gerne centrale projektmedarbejdere til rådighed efter nærmere aftale. Side 15 af 16

17 Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Projektlængde: 1. aug dec jan dec jan dec jan dec Måned: Udvikling: Opsøgende tandplejetilbud 1 Workshops til styrkelse af viden, kompetencer mv. hos kommunalt ansatte samarbejdspartnere Metoder til dokumentation og evaluering Endeligt dokumentations og evalueringsdesign Implementering: Opsøgende tandplejetilbud 1 Workshops til styrkelse af viden, kompetencer mv. hos kommunalt ansatte samarbejdspartnere Evaluering: I forb. med 1. Opsøgende aktiviteter: Alle personer udfylder spørgeskema og registreres med: Kvantitative data (Baseline 1a) I forb. med 2. Tandrensning og diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber: Brugernes tandsundhed registreres i journal med: Kvantitative og kvalitative data (Baseline 1b) I forb. med 4. Behandling af tandsygdomme og tandtab: Brugernes behandling af tandsygdomme og tandtab registreres i journal med: kvantitative og kvalitative data (Baseline 1c) I forb. med 5. Individuel forebyggelse og 6: Udslusning til privat tandpleje: Brugernes arbejde og udvikling med tandsundhed registreres i dialogværktøj med: kvantitative og kvalitative data I forb. med 7. Integrering i privat tandpleje: Alle brugere, der udsluses til og integreres i privat tandpleje udfylder et spørgeskema med: Kvantitative data (Slutmåling 1a). Privat tandlæge registrer brugernes tandsundhed i journal med: Kvantitative og kvalitative data (Slutmåling 1b) I forb. med 8. Udgår af opsøgende tandpleje: Alle brugere der udgår af opsøgende tandplejetilbud udfylder spørgeskema og registreres med: Kvantitative data (Slutmåling 1c). Udvalgte brugere der udgår af opsøgende tandplejetilbud interviewes og registreres med: Kvalitative data (Slutmåling 1c) Analysearbejde, statusevalueringer og slutevaluering Møder og leverancer: Styregruppemøder Møder i koordinerende projektgruppe og i projektgruppe Møder med andre projektinvolverede kommunalt ansatte og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. private tandlæger Seminar for alle projektinvolverede Statusrapporter til styregruppe Årlig rapportering med opfølgning på projektets resultater til Ministeriet Midtvejsrapport til ministeriet senest 1. september 2014 Afsluttende rapportering til Ministeriet Formidling: Lokalpresse Efter Ministeriets/Styrelsens ønske Figur 6 Tids- og aktivitetsplan. 1 Opsøgende tandplejetilbud omfattende følgende 8 elementer: 1. Opsøgende aktiviteter, 2. Tandrensning og diagnostisk undersøgelse af tænder, mund og kæber, 3. Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på viden og adfærd herunder facebookprofil og sms-tjeneste, 4. Behandling af tandsygdomme og tandtab, 5. Individuel forebyggelse, 6. Udslusning til privat tandpleje, 7. Integrering i privat tandpleje, 8. Udgår af opsøgende tandpleje.