Store opgaver skal løses

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store opgaver skal løses"

Transkript

1 Nr. 294 maj 2017 Anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden: Store opgaver skal løses Der er rift om Danmarks knappe areal. Konference på Christiansborg viste bred opbakning til anbefalingerne fra s projekt om prioritering og planlægning i det åbne land s projekt, Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark, er afsluttet efter 2½ års arbejde. Nu er det vigtigt at diskutere, hvordan vi får gjort projektets anbefalinger til virkelighed, sagde Miljø- og Fødevareudvalgets næstformand, Lea Wermelin (S), da hun indledte den afsluttende konference på Christiansborg den 3. maj. Konferencen viste bred enighed om mange af anbefalingerne. Et stærkt statsligt engagement i den overordnede prioritering og strategisk helhedsplanlægning er påkrævet. Det gælder f.eks. de nationale interesser i placering af vindmøller, skovrejsning, sammenhængende naturområder og klimatilpasning på tværs af kommunegrænser. Mange arealer skal i fremtiden anvendes til flere formål samtidig. En differentieret planlægning i kommunerne, baseret på lokal dialog, kan bane vej for at forene de mange interesser. En omfattende omfordeling af jorden er et velegnet redskab til løse interessekonflikter og fremtidssikre både robuste landbrugsbedrifter, naturområder, rekreative områder og udviklingsområder. Der er behov for at styrke virkemidlerne gennem revision af lovgivning og støtteordninger og sikre kommunerne den nødvendige bemyndigelse til helhedsplanlægning. På konferencen var der også tilslutning til forslaget om at nedsætte en en areal- og plankommission som skal foreslå nye modeller til fremtidens planlægning. Kommunerne er i gang Fire borgmestre og syv folketingsmedlemmer deltog i et politikerpanel på konferencen. De fire borgmestre, Iver Enevoldsen (V) fra Ringkøbing-Skjern, Winni Grosbøll (S) fra Bornholm, Peder Chr. Kirkegaard (V) fra Skive og Lars Erik Hornemann (V) fra Svendborg var enige om, at arealerne er under pres; der skal findes løsninger på tværs af sektorer og kommunegrænser. Alle fire bekræftede behovet for jordfordeling og sammenhængende naturområder. De Arealbehov 140 % 120 % 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % Byer og veje Sommerhuse mv. Naturområder Skov Energiproduktion Landbrug 0 % 1 2 I dag År 2050 Til venstre: Arealanvendelsen i dag. Til højre: De forventede behov uden prioritering og samordning.

2 ANBEFALINGER I et rigt land med mange ønsker er man nødt til at planlægge og styre udviklingen. FÆLLES MÅL OG RAMMER Staten må melde ud med en samlet national strategi og lægge rammerne fast. Strategien bør samordne mål og midler for de forskellige ministeriers regler. Der er behov for en stærk landsplanindsats for at prioritere interesserne og udpege områder til forskellige formål. Det gælder for eksempel større områder med urørt natur, særligt værdifulde natur- og kulturlandskaber, klimasikring, placering af vindmøller og andre energianlæg, udviklingsområder og afviklingsområder. Folketing og regering bør integrere hensynet til det knappe areal i en revision af love, regler og støtteordninger. Stærkere virkemidler skal udformes. LOKALE HELHEDSLØSNINGER Inden for rammerne af den nationale strategi er det i kommuneplanerne, de konkrete løsninger udformes. De mange interesser kan bedst kombineres og forenes i planer, der indfører forskellige udviklingsmuligheder og vilkår i de enkelte lokalområder. Lokale helhedsplaner må bygge på dialog og forhandling med alle interessenter. En sådan differentieret planlægning kræver dog, at kommunerne får stærkere virkemidler både til at indgå langtidsholdbare aftaler og regulere udviklingen i de forskellige områder. Et tæt tværkommunalt samarbejde med statsligt medspil er nødvendigt. EFTERSYN AF LOVENE Der bør nedsættes en bredt sammensat areal- og plankommission med det formål at foreslå forbedrede regler til forvaltningen af det åbne land Planloven og en lang række andre love bør underkastes et kritisk hovedeftersyn for at give kommunerne de bedst mulige redskaber til at forene de mange arealinteresser lokalt uden at tabe helheden af syne. STØTTEORDNINGER De mange støtteordninger og tilskud bør justeres sådan, at de bedre kan fremme den ønskede udvikling i lokale områder. Det gælder også afgifter og erstatninger. Naturbeskyttede områder bør fritages for ejendomsskat. ENERGIPRODUKTION Landbrugets restprodukter kan med for del anvendes til at producere biogas. Behov for mere areal til energiproduktion kan begrænses ved energieffektivisering, brug af varmepumper, integra tion af solenergi i bygninger mv. KLIMATILPASNING Mulighederne for at kombinere klimatilpasning med naturgenopretning, rekreation og fritidsaktivitet bør udnyttes bedst muligt. Folketinget skal tage stilling til erosion og oversvømmelse: Hvilke ejendomme og områder bør sikres? Hvor skal naturen gå sin gang, så kystens landskaber rykker ind i landet og de våde områder vokser? GRØNT DANMARKSKORT Udpegningen af mere sammenhængende naturområder og grønne korridorer bør ske i tæt samarbejde mellem kommuner, stat og andre interessenter. De udpegede områder bør friholdes for aktiviteter, der forringer muligheden for senere at virkeliggøre naturplanerne, og kommunerne behøver stærkere virkemidler for at realisere planerne. Naturpleje som driftsgren bør gøres mere rentabel - med adgang for flere aktører. ERSTATNINGSNATUR I enkelte tilfælde kan arealer med beskyttede naturtyper erstattes med andre områder, der er større og samlet set bidrager mere til en rig og mangfoldig natur. SKOVPOLITIK Hvordan skal balancen være mellem produktion af træ, energi, naturnær skovdrift og urørt skov i fremtiden? Det er spørgsmål, der skal besvares politisk. JORDFORDELING OG JORDPULJER Aftaler om jordfordeling er et velegnet redskab til at skabe bedre balance mellem forskellige formål. Landmænd kan bytte sig til mere robuste og sammenhængende marker og afhænde områder, hvor man i fremtiden ikke ønsker landbrugsudvikling. Arealer kan frigøres f.eks. til mere skov, naturområder eller nye aktiviteter i det åbne land. Det anbefales at både staten og kommunerne opretter puljer af opkøbt jord, der kan fremme jordfordeling og tilbydes i bytte for arealer, som ønskes anvendt til nye formål. LANDBRUG OG MILJØ Forbedrede kort over jordens evne til at optage og tilbageholde næringsstoffer kan bane vej for en bedre fordeling af landbrugsarealerne og samtidig frigøre mere marginal jord til naturprojekter og rekreative formål. PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Opdelingen af Danmark i byzone, sommerhusområder og landzone er utilstrækkelig. Gennem kommuneplanlægningen bør det åbne land opdeles i områder, hvor der for hvert område sættes lokale mål og retningslinjer for arealanvendelsen og landzoneadministrationen. Dermed får kommunen og dens borgere et fælles grundlag for at fremme en ønsket udvikling. Kommunen får samtidig et forbedret grundlag, både når der investeres i naturpleje, friluftsliv og flersidig anvendelse af samme areal, og når der skal tages stilling til grundejernes ansøgninger om landzonetilladelse. Og landmænd og ejere af fast ejendom får større investeringssikkerhed. I områder, der udpeges som primære for landbrug og skovbrug, bør der også sikres miljørigtige placeringer til moderne produktionsanlæg for at undgå nabokonflikter og unødig transport gennem landsbyer og på offentlige veje.

3 tilsluttede sig ønskerne om stærkere engagement fra statens side, revision af love og regler og styrkelse af de lokale virkemidler. Vi arbejder allerede med flere af anbefalingerne, sagde Ringkøbing-Skjerns borgmester, Iver Enevoldsen (V). Min hjemby, Hvide Sande, har en stor og velfungerende erhvervshavn. Vi har også mange turister i området, og vi har tre store vindmøller. Det er faktisk lykkedes os at forene de forskellige interesser. Et andet eksempel er den nye naturbydel, Ringkøbing K, hvor boligerne er spredt mellem enge, frugtlunde og søer i et 84 hektar stort naturområde. Sammenhængende naturområder er vigtige. Det ved vi også, at borgerne har fokus på, når de bosætter sig, tilføjede han. På energiområdet var Iver Enevoldsen enig i, at der skal fokuseres på landbrugets restprodukter. Vi har givet adskillige tilladelser til biogasanlæg, sagde han. Jeg ser, at der også er fokus på vindmøller på Danmark for fremtiden land. Men kom lige ud i fædrelandet, så vil I opleve, at det ikke er så nemt. Staten må træde i karakter Rapporten rammer lige ned i den debat, vi har i vores lille øsamfund, sagde Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S). Øens 600 kvadratkilometer er meget for lidt i forhold til ambitionerne om at hele energiforsyningen skal være fossilfri og 20 procent af landbruget økologisk i år 2025, naturområderne skal være større og bedre tilgængelige, turismen og outdoor-oplevelser styrkes og nye områder udlægges til sommerhuse og byudvikling. Egentlig har jeg god tillid til, at vi selv kan passe på naturen og det sted, hvor vi bor. Men der er nogle samfundsopgaver, hvor staten bliver nødt til at træde mere i karakter og påtage sig ansvar for planlægningen, sagde hun og nævnte vindmøller som sit første eksempel: Folk vil gerne have vedvarende Projektet er gennemført af og forskere fra Aalborg Universitet med støtte fra VELUXFONDEN. Rapporten viser, at der er vedtagne planer og klare ønsker om at anvende 140 procent af Danmarks areal i fremtiden. Derfor skal der prioriteres og tænkes nyt på tværs af sektorer og traditionelle grænser. Det er en stor udfordring for kommunerne, Folketinget og regeringen. Anbefalingerne bygger på inddragelse af en lang række interessenter, eksperter, kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer. Emnerne er uddybet i en række workshops, seminarer, debatmøder, nyhedsbreve og to høringer i Folketinget. Centralt i forløbet var borgertopmødet, hvor 250 repræsentativt udvalgte borgere diskuterede indbyrdes, udviklede ideer og tog stilling. Et stort flertal gik ind for at staten og kommunerne skal styre udvikling i retning af at kombinere flere formål på samme areal med vidtgående hensyn til natur og miljø. VELUXFONDENS programleder, Helene Bjerre-Nielsen, glæder sig over, at projektet har skabt ny viden og kvalificeret debat, som engagerer politikere, interesseorganisationer, kommuner og borgere. Det har taget tid, men uden denne proces tror jeg ikke, vi havde stået her i dag med det engagement, sagde hun ved Flere funktioner kombineres på samme areal 64% 28% 11% 36% Stor produktion og høj vækst er det vigtigste 9% Beskyttelse af natur og miljø er det vigtigste konferencens slutning. Anbefalingerne ligger der. De er ret klare. Og klar til at tage fat på. Det her er alt for vigtigt til at afslutte. Der er brug for at tale videre. Den afsluttende rapport, som uddyber anbefalingerne, kan, sammen med en lang række andre dokumenter om projektet, downloades på. 3% 1% 5% 5% Funktioner holdes skarpt adskilt på hver sit areal Borgernes holdning til fremtidens udvikling. Valget stod mellem fire hovedretninger (sorte pile) og fire mellemveje (grå pile). 3

4 energi, de vil bare ikke have vindmøller i deres egen baghave. Hvis vindkraft skal skaleres op, så bliver man nødt til at træffe nogle beslutninger på Christiansborg om vindmøllernes placering. Vi kan ikke løse det lokalt. Vi vil gerne, og det er ikke fordi, vi ikke tør. Men vi kan ikke. Noget tilsvarende gælder skovrejsning, tilføjede Winni Grosbøll: Vi har en drøm om et ubrudt skovbælte fra Hammerknuden til sydspidsen af Bornholm. Men konflikten er jo, om vi skal varetage interesserne for et ubrudt skovbælte eller for den landbrugsjord, der ligger som små klatter ind imellem. Jeg vil opfordre til, at man nationalt beslutter, hvor interessen i skovrejsning er så stærk, at vi skal gå ind og diktere det. Man må gøre sig klart på Christiansborg, at det ikke kommer af sig selv. Winni Grosbøll var tilhænger af en jordfond til brug for jordfordeling. Det er meget svært at skabe sammenhængende naturområder med private lodsejere, hvis man ikke har penge til at købe deres jord for. Min erfaring er, at puslespillet ikke kommer til at fungere, hvis det ikke er en offentlig opgave. Muligheder skal tænkes sammen Der er ingen tvivl om, at vores arealer er under pres i disse år. Derfor er vi nødt til at tænke på tværs og tænke flere muligheder ind i de løsninger, vi finder, sagde Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V). Skive er med i et projekt, der afprøver multifunktionel jordfordeling. Jeg ser mange gode redskaber i det, fordi vi får de forskellige interesser til at sætte sig sammen og finde løsninger. Vi kan få skabt de nødvendige arealer omkring jordbrugene, grønne korridorer, områder, der lægges ud til natur og fritidsinteresser og måske en vej uden om landsbyen, så produktionslandbrug ikke skal have deres transport igennem den. Det er et redskab til at få optimal udnyttelse af vores areal, sagde Peder Christian Kirkegaard. For at afværge risikoen for store oversvømmelsesskader i byerne, vil det være samfundsøkonomisk optimalt at tage nogle landbrugsarealer ud af primær drift og tilbageholde åernes vand i vådområder, påpegede han. Jeg tror, at forsyningsselskaberne bør have mulighed for at indgå aftaler og eventuelt opkøbe jord uden for deres eget geografiske område, så de kan undgå at få for meget vand i deres kloaknet. Han slog også et slag for en fælles løsning på klimatilpasning af Limfjorden mod stadig kraftigere storme. Alle Limfjordskommunerne står over for kolossale investeringer for at sikre sig mod oversvømmelser. En samlet løsning, der hindrer at vestenvinden presser så meget vand ind i Limfjorden, er økonomisk den mest farbare løsning, også i forhold til sikring af natur og miljø. Hvorfor ikke købe en ø? Svendborg Kommunes borgmester, Lars Erik Hornemann (V), lagde vægt på, at ejerne af jorden skal kompenseres, ellers bliver de ikke en del af de løsninger, der er samfundsmæssig interesse for. Man befinder sig virkelig i toppen af Maslows behovspyramide, når man vil bruge den fantastiske danske landbrugsjord til noget, der ikke umiddelbart giver afkast, bemærkede han. Hvorfor har I ikke inddraget landindvinding i jeres anbefalinger, spurgte han. Med fremskudte diger kan man indvinde arealer, der både kan bruges til klimatilpasning, nye naturområder og opsætning af vindmøller og solceller. Han anerkendte, at der er behov for jordfonde og jordfordeling i større skala. Vi har købt enkelte arealer op, som passer ind i nogle naturområder, men det er jo meget begrænset, hvad vi har kunnet gøre. Hvis vi havde større muskler i form af økonomi, kunne vi disponere mere langsigtet og være opmærksomme på ejendomme, som passer ind i planlægningen og kunne anvendes ved jordfordeling på et senere tidspunkt. Et konkret forslag var at Svendborg og Langeland kommune burde købe øen Siø mellem Tåsinge og Langeland og bruge den til at opsætte vindmøller og solceller, som der ellers er stor modstand imod. Men det kræver, at vi har en pulje og lovhjemmel til at gøre det og at vi tænker på tværs af kommunerne, tilføjede han. Jordfordeling i større skala Medlemmer af projektets styregruppe deltog i et spørgepanel, der præsenterede projektets resultater og stillede spørgsmål til borgmestre og folketingsmedlemmer. Jordfordeling og jordpuljer blev fremhævet som et velegnet redskab, fordi metoden bygger på forhandling og aftaler og mange parter kan få deres fremtidsønsker opfyldt ved at bytte jord. I modsætning til støtteordninger er jordfordeling en varig løsning, når der skal skabes robuste landbrugsområder, sammenhængende naturområder, beskyttelse af grundvand, klimatilpasning, trafiksanering osv. Jeg kan se mange muligheder for synergi og multifunktionalitet, og vi politikere skal følge arbejdet med at lave bedre jordfordeling tæt. Men det er vigtigt at inddrage lodsejerne. Hvis vi ikke kan sikre dem mulighed for udvikling fremadrettet, får vi spændt ben for, at de vil gå med i et fælles arbejde, sagde Anni Matthiesen (V). Det kræver både pædagogisk og økonomisk kompetence at få det til at lyk- 4

5 kes, og spørgsmålet er jo også, hvor vi finder pengene til dem, der skal have kompensation. Der er behov for at bringe tanken mere frem i kommunalbestyrelserne, sagde Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). Men når det først er i gang, er det mit indtryk, at det ikke behøver at være vanvittig dyrt, tilføjede han. Eftersyn af lovene Projektet foreslår, at der nedsættes en areal- og plankommission, som skal foreslå lovændringer og nye og mere tidssvarende modeller for differentieret helhedsplanlægning i det åbne land. Kommissionens forslag skal være klar, når Planloven skal evalueres i år 2020, og de kan være med til at bane vej for større multifunktionalitet i arealanvendelsen. Forslaget fik tilslutning fra mange sider. Der er ingen tvivl om, at vi skal have justeret love og regler og have lavet et system, der er enkelt og smidigt for kommunerne og giver dem de bedst mulige redskaber til at forene de mange arealinteresser, men samtidig sikre helheden, så lokale interesser ikke fører til beslutninger, som man ud fra overordnede, helhedsmæssige interesser ikke bør gennemføre, sagde Jens Henrik Thulesen Dahl. Maria Gjerding (EL) lagde stor vægt på de landspolitiske opgaver: En samlet, national strategi i stedet for sektorplaner, der tilsammen lægger beslag på mere end Danmarks areal, planlægning for Grønt Danmarkskort, områder med intensivt og ekstensivt landbrug og beslutninger om, hvor kysterne skal klimasikres og hvor naturen skal gå sin gang. Men samtidig siger anbefalingerne, at kommunerne skal have meget mere frihed til selv at prioritere i egne områder. Det er en konflikt, der skal løses. Skovpolitik og støtteordninger Skiftende regeringer har haft høje målsætninger om skovrejsning, og skovene er velegnede til at tilfredsstille mange ønsker på samme areal. Christian Rabjerg Madsen (S) blev spurgt om vi kan forvente mere specifikke politiske udmeldinger om balancen mellem produktion af tømmer og energi, biodiversitet og friluftsliv. Jeg er forsigtig med at love, hvor meget mere skov der skal skabes. Det er jo dyrt. Men vi skal lave en mere detaljeret beskrivelse af, hvad vi har af skov og en mere fokuseret målsætning for, hvordan den skal bruges, så vi udnytter skovenes mange funktioner bedst muligt, svarede han. Carsten Bach (LA) blev spurgt om støtteordninger til fremme af miljø, naturbeskyttelse og skovrejsning bør gøres mere fleksible. I virkeligheden ville jeg jo helst afskaffe alle støtteordninger, men det korte svar er ja, sagde han. Først og fremmest bør der være mere lokal selvbestemmelse. Magteliten på Slotsholmen skal blande sig uden om. De lokale politikere skal gøre opmærksom på, at de kan selv. Opbakning til energiproduktion I projektet blev der peget på, at opbakningen til placering af vindmøller og andre energianlæg kan styrkes, hvis man har en lokal strategi for vedvarende energi og den lokale befolkning er medejer af anlæggene. Vi skal have mere lokalt ejerskab op at flyve igen, også til solceller og andre fælles anlæg, sagde Christian Poll (ALT) Hvis folk føler, at de selv er en del af omstillingen, er der meget større vilje til at havde vindmøllerne og de andre anlæg i nærheden. Maria Gjerding var enig. Hvis vindmøller på land kan bidrage til økonomien i lokalsamfundet, så det ikke er en stor energivirksomhed, der tjener penge på dem, kan det være med til at sikre en langt større opbakning. Det var Iver Enevoldsen uenig i: Nu er det jo sådan, at 20 procent af en vindmøllepark skal tilbydes lokalområdet. Og det er rigtigt, at tankevirksomheden nogle gange går fra hovedet til tegnebogen i baglommen. Men at sige nej til vindmøller, hvis investoren kommer udefra, det vil for mig at se være lidt magtmisbrug. Kommunen er planmyndighed. Hvis den godkender en plads til vindmøller, så gælder det uanset om den er lokalt eller eksternt ejet. Dette nummer af Fra rådet til tinget er skrevet og redigeret af journalist Ebbe Sønderriis. Kontakt: Projektlederne Gy Larsen, gl@tekno.dk, tlf og Søren Gram, sg@tekno.dk, tlf De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr. 293: Folketingshøring om redskaber til prioritering af fremtidens arealanvendelse Nr. 292: Borgerinddragelse i klimatilpasning Nr. 291: Folketingshøring om multifunktionalitet i det danske landskab Nr. 290: Bedre samspil, mere planlægning Nr. 289: Er Danmark blevet for lille? Fra rådet til tinget kan frit kopieres til egen brug og videresendes til interesserede. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til s hjemmeside. 5

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 290 februar 2016 Borgernes topmøde har talt: Bedre samspil, mere planlægning Den overordnede planlægning skal styrkes og flere områder skal i fremtiden bruges på en måde, der tilfredsstiller mange

Læs mere

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Afsluttende rapport fra projektet Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark 2014 2017. Forfattere, Institut

Læs mere

Planlægning i det åbne land Kampen om pladsen. Metoder til lokal arealplanlægning

Planlægning i det åbne land Kampen om pladsen. Metoder til lokal arealplanlægning Miljøforum Vejle Den 4. februar 2019 Planlægning i det åbne land Kampen om pladsen Metoder til lokal arealplanlægning / Søren Gram Prioritering af Danmarks areal i fremtiden FORMÅLET: Skabe bred debat

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018 Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg

Læs mere

Kan vi få plads til det hele?

Kan vi få plads til det hele? Nr. 291 Maj 2016 Danmarks landskab i fremtiden: Kan vi få plads til det hele? Fremtidens landbrug og skovbrug skal kombineres med en frodig og mangfoldig natur, men også med mere liv, rekreation, turisme

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

Formålet med Grønt Danmarkskort ses i bemærkningerne til lovforslaget af den vedtagne planlov i :

Formålet med Grønt Danmarkskort ses i bemærkningerne til lovforslaget af den vedtagne planlov i : Formålet med Grønt Danmarkskort Formålet med Grønt Danmarkskort ses i bemærkningerne til lovforslaget af den vedtagne planlov i 2017 1 : Under pkt. 2.4.2.1: Indsatsen for større og bedre sammenhængende

Læs mere

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019 Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering

Læs mere

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv.

Fynsk Naturråd. 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Fynsk Naturråd 2. møde 15. marts 2018 Kriterier for udpegning mv. Dagsorden 15:00 Velkomst 15:15 Godkendelse af referat 15:30 Oplæg om fælleskommunalt forarbejde 16:15 Diskussion af kriterier for udpegning

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,

Læs mere

Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune

Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges. v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Sådan skal jordbrugsanalyserne bruges v. agronom Thorben E. Jørgensen Odense Kommune Disposition 1. De formelle krav til jordbrugsanalyser 2. Odense hvad har vi gang i? 3. Smagsprøver på Odenses egen jordbrugsanalyse

Læs mere

Planteavlskongres 2012

Planteavlskongres 2012 Planteavlskongres 2012 Plads til landbruget i planlægningen Indhold Fakta om Ringkøbing Skjern Kommune Planstrategi 2011 Revision af kommuneplanen iht. landbrug og biogasanlæg Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Kampen om pladsen. Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

Kampen om pladsen. Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Kampen om pladsen Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet Præsentation af foredraget Kampen om pladsen Flere og flere gør krav på arealerne i det danske landskab. Ifølge en nyudgivet rapport fra Teknologirådet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Turisme som udviklingsstrategi. Velkommen

Turisme som udviklingsstrategi. Velkommen Turisme som udviklingsstrategi Velkommen Dagens program 9.40 Planloven, kyster og turisme. Ellen Højgaard Jensen, Byplanlaboratoriet 10.10 Stedbunden turismeudvikling. Lea H. Laursen og Ida G. Lange, AAU

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling

Vejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

Kan vi optimere brugen af det åbne land?

Kan vi optimere brugen af det åbne land? Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune

GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD. Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune GRØNT DANMARKSKORT ORIENTERING AF DET GRØNNE RÅD Merete Hvid Dalnæs Odense Kommune INDHOLD Hvor i processen er vi nu? Kommuneplan 2020 (arbejdstitel) Hvad siger staten om Grønt Danmarkskort Odense Kommunes

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

PLANSTRATEGI Seminar Fællesråd. 4. marts 2019

PLANSTRATEGI Seminar Fællesråd. 4. marts 2019 PLANSTRATEGI 2019 Seminar Fællesråd. 4. marts 2019 HVAD ER EN PLANSTRATEGI? Planlovens krav Planloven Inden udgangen af det andet år af en byrådsperiode skal Byrådet fremlægge sit forslag til Planstrategi

Læs mere

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes..

Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes.. Kommuneplan & Landbrugslov Hvad udad tabes skal indad vindes.. Temadag om Jordbrugsanalyser 29. august 2017 Odense Palle Graversgaard, Enhedschef Landbrugslov og Jordfordeling Landbrugsloven er henlagt

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 162 Offentligt. Prioritering af Danmarks areal i fremtiden

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 162 Offentligt. Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 162 Offentligt Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Afsluttende rapport fra projektet Prioritering

Læs mere

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige

Læs mere

Kan vi optimere bruge af det åbne land?

Kan vi optimere bruge af det åbne land? Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen,

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance. Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Jane Kragh Andersen, Erhvervsstyrelsen, Et oplæg om lovforslaget Politisk aftale Status for proces Hovedindhold i lovforslaget formålsbestemmelse

Læs mere

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder

Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen Tillæg til Planstrategi 2016 Den moderniserede planlov giver nye muligheder for udpegning af udviklingsområder

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? 13 Maj 2009 Udgivet af: KL Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien

Læs mere

Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact

Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Er Danmark blevet for lille?

Er Danmark blevet for lille? Nr. 289 maj 2015 Prioritering af fremtidens arealanvendelse Er Danmark blevet for lille? 140 procent! Det er facit, hvis man lægger alle parters, krav og forventninger om anvendelsen af Danmarks areal

Læs mere

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering

Læs mere

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018 Naturråd 14 har nu afsluttet sit arbejde i henhold til kommissoriet for naturråd, jf. bekendtgørelse om etablering

Læs mere

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018

AFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018 AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er

Læs mere

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til bekendtgørelse om planlægning for udlægning af nyt byzoneareal

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til bekendtgørelse om planlægning for udlægning af nyt byzoneareal Dato 13. juni 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til bekendtgørelse om planlægning for udlægning af nyt byzoneareal Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Københavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan

Københavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige

Læs mere

Miljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen

Miljørapport for Tillæg til Planstrategi Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Byrådet Kopi til Direktionen i BLF og Direktørgruppen Fra Mette Kristoffersen Sagsnr./Dok.nr. 2017-028176 / 2017-028176-1 Oplandsbyer og

Læs mere

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling

Den moderniserede planlov. Fokus på vækst og forenkling Den moderniserede planlov Fokus på vækst og forenkling Hvad går ændringerne ud på? 1. Ændring i planlovens formålsbestemmelser 2. Kort om ændringer i byzonen 3. Liberalisering af landzonereglerne 4. Øget

Læs mere

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Bedre værktøjskasse ønskes

Bedre værktøjskasse ønskes Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 75 Offentligt Fra rådet til tinget Nr. 293 november 2016 Anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden: Bedre værktøjskasse ønskes For at skabe

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

Noter vedr. store husdyrbrug

Noter vedr. store husdyrbrug Noter vedr. store husdyrbrug https://hjoerring.dk/media/10733/punkt_1_bilag_9.pdf (Kommuneplan 2016 for Hjørring Kommune) Side 34 Side 49-51 Landbrug Afsnittet er en sammenskrivning af mål og strategi

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Dato: 5. maj Til: Erhvervsstyrelsen,

Dato: 5. maj Til: Erhvervsstyrelsen, Dato: 5. maj 2017 Til: Erhvervsstyrelsen, hoeringplan@erst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til vejledning om Grønt Danmarkskort,

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Nye muligheder i landzonen

Nye muligheder i landzonen Nye muligheder i landzonen Advokat, Mark Christian Walters 53 Kort om zoneinddelingen Planlovens 34, stk. 1: Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. De overordnede retningslinjer

Læs mere

Strategi for kommuneplan udkast

Strategi for kommuneplan udkast Strategi for kommuneplan 2020 1. udkast Kommunalbestyrelsen 2019 Indholdsfortegnelse Visioner og baggrund 3 Forord 4 Befolkningsprognose 5 Kommuneplan 6 Udviklingsområder i kystnærhedszonen 7 Rønne 8 Nexø

Læs mere

Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen

Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen. Christina Lohfert Rolandsen Kommuneplan 2013 Særligt med fokus på jordbrugsplanlægningen Christina Lohfert Rolandsen Faaborg-Midtfyn Kommune 63.000 ha 52.000 indbyggere To større byer; Faaborg og Ringe 30% af vores borgere bor i

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller.

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller. Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013 Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller Eksempelsamling Kontorchef Niels Bjørkbom Naturstyrelsen Arbejdsgruppe

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

"Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 "GRØN VÆKST PLANLÆGNING" I KOMMUNEPLAN 13

Grøn vækst planlægning i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 6. JUNI 2013 GRØN VÆKST PLANLÆGNING I KOMMUNEPLAN 13 "Grøn vækst planlægning" i Kommuneplan 2013 status for jordbrugs- og biogasplanlægningen 1 6. JUNI 2013 Følgende fremgår af "Aftale om Grøn Vækst", 16. juni 2009, og "Aftale om Grøn Vækst 2.0", 9. april

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen

10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen Åbent punkt 10 Ændring af Proces og tidsplan for revidering af kommuneplanen 01.02.05P16-0168 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Økonomi- og Planudvalget 20-06-2017 10 Hvem beslutter Økonomi-

Læs mere

Randers - Neder Hornbæk

Randers - Neder Hornbæk Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Landsbyen & fremtidens landskaber

Landsbyen & fremtidens landskaber Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen

Læs mere

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009 NOTAT 24. maj 2019 Indhold Indledning... 2 Planen der vurderes: Kommuneplantillæg nr. 009... 2 Metode... 2 Ikke-teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 4 Planforslagets

Læs mere

Titel: Kommuneplan 2013 Emne:

Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller

Læs mere

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Strategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger

Strategi for plan- og Agenda Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Strategi for plan- og Agenda 21 2011 Bilag til Plan- og Boligudvalgs møde den 22. november 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011

Fra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011 Hedensted En vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen bygger på de særlige muligheder i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demokratiet, fritidslivet og kommunens service. Fra vision

Læs mere

Godkendelse af Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder (2. forelæggelse)

Godkendelse af Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder (2. forelæggelse) Punkt 6. Godkendelse af Tillæg til Planstrategi 2016 for Udpegning af udviklingsområder og omlægning af sommerhusområder (2. forelæggelse) 2017-028176 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender

Læs mere