Tidsskrift om forebyggelse nr. 3 oktober 1999 SUNDHEDSSTYRELSEN VITAL TANDSUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift om forebyggelse nr. 3 oktober 1999 SUNDHEDSSTYRELSEN VITAL TANDSUNDHED"

Transkript

1 Tidsskrift om forebyggelse nr. 3 oktober 1999 SUNDHEDSSTYRELSEN VITAL TANDSUNDHED

2 I N D H O L D L E D E R Tema: Tandsundhed 24 Leder Tandplejen gennem tiden Forbedringen i danskernes tandsundhed har været markant igennem de sidste mange år og er bundet til en tilsvarende udvikling inden for tandplejen. Men der er stadig vigtige udfordringer. En formiddag på skoletandklinikken Der er travlhed på Gjellerupskolens tandklinik en almindelig mandag formiddag i august. Vital var med, mens klinikkens tandlæge og de to klinikassistenter behandlede børn og underviste i tandbørstning. Ny århusiansk plan for tandpleje Bedre tandsundhed for færre penge. Det er målet med et nyt forebyggelsesprogram for Århus Kommunale Tandpleje. Organiseringen af den private tandpleje Voksentandplejen er et marked med begrænsede offentlige tilskud. Men overenskomsten mellem det offentlige og tandlægerne er på nogle områder temmelig patientvenlig. En ny overenskomst, som er trådt i kraft den 1. oktober 1999, styrker forebyggelsen. Tandplejerne har bidt sig fast For første gang i fagets 25-årige historie kan Danske Tandplejere melde om næsten fuld beskæftigelse. Kronen på værket Den ellers velfungerende danske tandpleje har længe haft et overset stedbarn: Tandplejen blandt de svageste ældre. Men der er ved at blive rådet bod på fortidens udeladelser. Vital har besøgt den mobile tandpleje i Haderslev, som er en af de kommuner, hvor man hurtigt har fået en omsorgstandpleje op at stå Ældretandpleje giver sundere tænder og bedre livskvalitet Ballerup Kommune har mange positive resultater af et forsøg, hvor kommunen som den eneste i landet tilbyder sine ældre borgere over 67 år kommunal tandpleje. Pas på den søde tand Sukker er i sig selv ikke skadeligt for tænderne, men indtagelse af sukker skal følges med grundig tandbørstning, så man undgår huller. Heller ikke ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det en god idé at indtage for meget sukker. SCOR overvåger befolkningens tandsundhed I 1974 havde de 12-årige i gennemsnit 8,8 huller i tænderne. I 1998 var tallet nede på 1,5. Det siger bl.a. noget om SCOR, Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, hvormed Sundhedsstyrelsen holder tjek på børnenes tandsundhed. Skandinaviske forskelle i voksentandplejen Mens de voksne nordmænd selv betaler for at gå til tandlæge, har svenskerne et tilskudssystem i lighed med det danske, selvom svenskerne prioriterer noget anderledes end vi. Læs om forskellene mellem de skandinaviske landes voksentandpleje. Andet: Nyt fra Tobaksskaderådet Bøger Notitser Kalender Det lange, seje træk Den danske tandpleje har gennem mange år arbejdet målrettet med den forebyggende indsats og er derfor interessant at se nærmere på for enhver, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme. Tandplejen har nemlig kunnet dokumentere indsatsen med stadigt bedre resultater i form af bedre tandsundhed. I dag forekommer tandproblemer kun sjældent i forhold til tidligere, hvor både børn og voksne kunne være stærkt plagede af ubehag og smerter. Faktisk er den danske tandpleje lidt af en succeshistorie - den tid er for længst forbi, hvor konfirmationsgaven kunne være et sæt kunstige tænder. I den kommunale børne- og ungdomstandpleje lægges i dag stor vægt på forebyggelse, systematik og opsøgende arbejde. En meget stor del af børnene og de unge har ingen eller kun ganske få huller i deres tænder, og også hos voksenbefolkningen er den forbedrede tandsundhed slået igennem. Tandlægernes overenskomst med den offentlige sygesikring er udformet netop for at fremme regelmæssige tandplejevaner som et grundlag for en forbedret tandsundhed. For gruppen af svage ældre har kommunerne de senere år tilbudt forebyggende og behandlende tandpleje. Der er altså i dag veletablerede og velfungerende ordninger, der sikrer en fornuftig tandpleje for langt den største del af Danmarks befolkning. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det kun er igennem det lange, seje træk, vi er nået dertil, hvor vi er nu, og at det kun er gennem en fortsat og varig indsats, at det fremover vil være muligt at bevare de gode resultater. Samtidig er det en kendsgerning, at der i dagens Danmark stadig er grupper, der ikke får den fornødne tandpleje, hvilket givetvis præger den enkeltes livskvalitet. Disse gruppers behov for tandpleje dækkes ikke tilstrækkeligt gennem de allerede etablerede ordninger. Sundhedsstyrelsen forventer i løbet af efteråret at lægge sidste hånd på en rapport, der nærmere beskriver disse patientgruppers særlige problemer. Forebyggelse inden for tandplejen er altså meget mere end flourskylninger i folkeskolen og rutinemæssige tandeftersyn der er tale om en bredspektret indsats, der til stadighed udvikles, og som samtidig er så forankret i vores samfund, at vi måske knapt nok bemærker den. Men dét skulle læsning af dette nummer af Vital gerne råde bod på. Afdelingschef Eva Vinding Udgiver: Sundhedsstyrelsen. Redaktion: Afdelingschef Eva Vinding (ansvh.) Fuldmægtig Anne-Marie Borritz Redaktør Regitze Schrøder, J. H. Schultz Information Redaktionens adresse: VITAL, Sundhedsstyrelsen, Amaliegade 13, Postboks 2020, 1012 København K. Tlf.: Fax: E-post: Medlemmer af VITALs redaktionspanel: Kontorchef Jens Egsgaard, Københavns kommune Kontorchef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt Fuldmægtig Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen Embedslæge Hans Trier, Vestsjællands Amt Forebyggelseskonsulent Vibeke Wahl Winther, Københavns Amt. Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Ernæringsfaglig medarbejder Ida Husby, Sundhedsstyrelsen Oplag: Tryk: J. H. Schultz Grafisk A/S Grafisk tilrettelægning og billedredaktion: Regitze Schrøder Tine Lottrup Forsidefoto: Mads Madsen Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen 9. årgang. Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet september 1999 Deadline for næste nummer: 29. oktober 1999 ISSN Næste tema: Ældre 2 3

3 Tandplejen gennem tiden FOTO: MADS MADSEN Forbedringen i danskernes tandsundhed har været markant igennem de sidste mange år og er bundet til en tilsvarende udvikling inden for tandplejen. Men der er stadig vigtige udfordringer, og det gælder om ikke at hvile på laurbærrene Tandlæge, fagjournalist og MPH Peter Østergaard. INTERVIEW KILDE: DANSK TANDLÆGEFORENING I nyere tid er der sket en markant forbedring i tandsundheden hos voksne såvel som hos unge danskere. Således omtales den generation af danskere, som i dag er omkring de 18 år, ofte som nulhulgenerationen, og blandt de voksne har man kunnet iagttage en forbedring af tandsundheden, hvis man bruger det radikalt faldende antal amalgamfyldninger som målestok. - Der er virkelig sket en meget hurtig udvikling, siger tandlæge, fagjournalist og MPH Peter Østergaard, som har beskæftiget sig meget med emnet. Den positive udvikling hænger i høj grad sammen med en stor udvikling i selve tandplejen. Man har fået en øget indsigt i de bagvedliggende årsager til dårlige tænder, tandpleje- 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 millioner teknologien er udviklet, og samtidig er der gjort en stor forebyggende indsats, profylaksen, bl.a. i form af folkeoplysningskampagner. Men principperne og metoderne i nutidens tandpleje har været mange år undervejs og har ændret sig i takt med et stadig øget vidensniveau. En lang udvikling I sidste århundrede skrev tandlægen J. Møller, en af initiativtagerne til det første danske tandlægetidsskrift: Nordisk Kvartalsskrift for Tandlægekonst - følgende kritiske kommentar om den daværende tandlægeuddannelse: Nogen Prøve fordres nemlig ikke, kun Attest for at han kan gøre et Kautschbid: plombere Tænder er der aldrig Tale om. Sådanne Attester faas hos nogle Tandlæger her på Pladsen, Denne graf viser et fald i antallet af sølvamalgamfyldninger fra for 20 Rdl til højere Priser, efter en Læretid fra 14 Dage til 3 Maaneder. J. Møller gjorde i sin kommentar også opmærksom på, at det også - med lidt snilde - var muligt helt at slippe for læretiden. Kun kommer Attesten da i Almindelighed til at stå i en noget højere Pris, skrev han. Der er unægtelig sket meget inden for tandplejen i løbet af de sidste cirka 100 år. Milepæle i forløbet er bl.a. stiftelsen af Dansk Tandlægeforening i 1873, en skandinavisk lægekongres om kollektivundersøgelse af og omsorg for skolebørns tænder i 1893, de første undersøgelser af skolebørns tænder i København i 1894, ansættelsen af den første skoletandlæge, Ingeborg Schultz, i Esbjerg i 1907, stiftelsen af Dansk Forening for Børnetandpleje i 1910, stiftelsen af Skoletandlægeforeningen i 1917 og endelig overenskomsten med sygekasserne og kommunerne om kommunal støtte til behandling af ubemidlede i Den videre udvikling mod forbedringen i danskernes tandsundhed er sket igennem en række opdagelser af og tiltag til forbedring af tandhygiejnen: Bl.a. opdagelsen af sukkers store betydning for udviklingen af huller - via sukkerrationeringen under Anden Verdenskrig samt udbredelsen af fluortandpasta, daglig tandbørstning og fluorskylningsprogrammer på skolerne. Et meget vigtigt element i bevidstgørelsen af tandhygiejnens store betydning for tandsundheden har været den generelle folkeoplysning og dennes mere og mere skærpede pædagogiske metoder. Indsatsens store betydning illustreres meget godt ved sangen om, at Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker dine hænder, som de fleste kender. Den pædagogiske indsats påbegyndes således meget tidligt i dag. Siden 1981 har kommunernes tandplejeordning omfattet førskolebørn. Og igennem hele skoletiden får børnene undervisning: I klasse om tandbørstning og ernæring, i klasse om bakterier og caries, i klasse om tændernes funktion, i klasse om tandsygdomme og i klasse handler det om udregning af tandlægeregninger, altså om prisen for at have dårlige tænder. Endnu en central årsag til den positive udvikling er, at det offentlige i stadig stigende grad har påtaget sig ansvaret for de unges tandsundhed. Således trådte lov om FOTO: MADS MADSEN børnetandpleje i kraft i 1972, og fra 1981 omfattede den alle børn i undervisningspligtig alder. Igennem folketingets vedtagelse af tandplejeloven i 1986 blev det endvidere fastslået, at den kommunale tandpleje skal omfatte alle børn fra fødsel til og med deres 17. år. I starten af 1980 erne så vi de første tegn på nulhulgenerationen, fortæller tandlæge Peter Østergaard. Nulhulgenerationen Resultatet af den store indsats kan aflæses på flere forskellige måder. Således er der sket en markant stigning i tandsundheden hos de gamle, målt i antal tænder. For eksempel havde ældre på danske plejehjem gennemsnitligt kun mistet 59 procent af deres tænder i 1996 mod 75 procent i Et andet mål er, at antallet af amalgamfyldninger hos de voksne næsten er halveret fra 1977 til En tredje og meget central målestok for resultatet af indsatsen er eksistensen af de nye såkaldte nulhulgenerationer. Over en årrække har der været en tendens mod et faldende antal huller i Danmark såvel som i resten af Skandinavien, og i starten af 1980 erne så vi de første tegn på nulhulgenerationen. Peter Østergaard påpeger, at der er en meget stor forskel i tandsundheden hos den hulløse generation og den resterende fjerdedel, som synes at udgøre en endog særdeles stor udfordring for fremtidens tandpleje. Desværre er det kun de kvikkeste og de mest priviligerede, som fatter 4 5

4 En formiddag på skoletandklinikken signalerne. De upriviligerede, forsømte og svage, dem vi kalder for risikobørnene, får desværre ikke gavn af pædagogikken, siger han. Peter Østergaard tror, at en øget tandsundhed hos den sidste fjerdedel vil kræve helt nye indgangsvinkler og pædagogiske værktøjer. De 25 procent omfatter bl.a. forskellige indvandrergrupper og andengenerationsindvandrere. I forhold til disse grupper drejer det sig ikke kun om skarpslebne pædagogikker og små finurligheder. Her er vi konfronteret med både sprog- og kulturbarrierer, og det er overvindelsen af disse, som er en af de virkelig store udfordringer i den fremtidige tandspleje, siger han. En af måderne, fortæller Peter Østergaard, til at nå de grupper som stadig har usunde tænder, er en større individualisering og dermed præcisering af indsatsen, hvilket man har praktiseret siden 1980 erne. Blandt unge har man således delt patienterne op i risikogrupper, og de voksne deler man nu op efter socialgruppe og erhverv. Men selvom risikogrupperne nu synes identificeret, er det meget vigtigt, at man ikke hviler på laurbærrene i forhold til resten af befolkningen Nulhulgenerationens forældre havde igennem egne erfaringer oplevet svien og smerten forbundet med huller i tænderne. Derfor var de meget opmærksomme på tandsundheden hos deres børn. Men det har nulhulgenerationen ikke. Derfor kunne man frygte, at denne generation siger til sig selv: Alle har da nul huller, og derfor ikke er agtpågivende nok over for at passe på deres børns tænder. Herved er der fare for, at der opstår en slags generationsbølge i tandsundheden, hvor nulhulgenerationens børns tandsundhed falder. Og denne effekt skal vi være meget opmærksomme på, forklarer Peter Østergaard. Lovgivningen for den kommunale tandpleje siden 1971 Lov om børnetandpleje blev vedtaget af Folketinget i 1971 og trådte i kraft i Med loven fastslog man for første gang, at kommunerne skulle etablere gratis børnetandplejeklinikker for alle børn i alderen fra 6 til 16 år. Loven medførte årgangsvis inddragelse af undervisningspligtige børn i den kommunale forebyggende og behandlende tandpleje. Et andet væsentligt element ved loven var etableringen af en national, epidemiologisk database: Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCORregisteret. Se artiklen om SCOR s. 30). Allerede i 1971-loven var det præciseret, at tandplejen skulle omfatte såvel generelle som individuelle forebyggende foranstaltninger, herunder vejledning af børn og forældre samt instruktion i hjemmetandpleje. Derudover skulle der foretages regelmæssige undersøgelser af tandudvikling og tandsundhedsstatus hos det enkelte barn. Endelig skulle der tilbydes behandling af sygdomme i munden og af forkert tandstilling med henblik på at opretholde sunde og funktionsdygtige tænder, mund og kæber. Ved en lovændring i 1977 blev pligten til gratis tandpleje udvidet til fra 1981 at omfatte ikke blot alle børn i den undervisningspligtige alder, men også førskolebørn. I I takt med det faldende antal huller i danskernes tænder er der inden for tandlægegerningen sket et skift i behandlingen af de enkelte huller. Mange af dem, som kun har et par enkelte plumper, tænker nu: jeg vil have noget, der er hvidt, og så får de i stedet for plumpen lavet en afstøbning og et lille porcelænsindlæg, så man intet kan se. Det betyder, at den samme ting - hullet - ofte bliver lavet i en stærkere kvalitet og på en helt ny og meget dyrere måde, fortæller Peter Østergaard. Af Thomas Barfod, journalist 1986 vedtog folketinget Lov om tandpleje, hvor navnet kommunal børnetandpleje blev ændret til kommunal tandpleje. Med indførslen af denne lov blev aldersgrænsen hævet, så det kommunale tandplejetilbud omfattede alle børn fra fødsel indtil det fyldte 18. år. De årige fik ret til frit at vælge mellem kommunal tandklinik og praktiserende tandlæge. Endelig blev der gennem den nye lov givet kommunerne mulighed for at etablere specielle tandplejeordninger for andre befolkningsgrupper end børn, især ældre. I 1990 blev der for første gang angivet bindende, faglige visitationskriterier inden for ortodontiområdet (retning af tandstilling). Ortodontisk undersøgelse og behandling er således en integreret del af den kommunale tandpleje gennem hele barnets opvækst og indgår i de regelmæssige undersøgelser. Den seneste ændring af tandplejeloven fandt sted i Efter denne lovændring blev det pålagt kommunerne at tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Det er denne tandpleje, der kaldes omsorgstandpleje. Der er altså ikke længere tale om en mulighed for kommunen, men en pligt. Der er travlhed på Gjellerupskolens tandklinik en almindelig mandag formiddag i august. Vital var med, mens klinikkens tandlæge og de to klinikassistenter behandlede børn og underviste i tandbørstning For at det ikke skal gøre ondt, skal vi lige have tanden til at sove lidt. Tandlæge Birthe Krabbe fra skoletandklinikken på Gjellerupskolen i Århus forklarer seksårige Eva, hvad hun vil foretage sig. Eva skal have trukket to mælketænder ud, fordi et par af de blivende tænder vokser lidt skævt ud og derfor ikke presser mælketænderne ud, som de skal. Det er ikke noget stort indgreb, men det er første gang, Eva besøger skoletandklinikken, fordi hun indtil sin skolestart har været tilknyttet en anden klinik. Derfor gør Birthe Krabbe sig ekstra umage for at få hende til at føle sig tryg ved situationen. Her er en vatpind, den kan man også rense ører med, men det skal vi ikke nu, siger Birthe Krabbe. Hun bruger i stedet vatpinden til at smøre lokalbedøvelse på gummerne, så stikket med bedøvelsessprøjten ikke skal gøre ondt. Eva får ros, fordi hun tager det så roligt, og Birthe Krabbe komplimenterer også hendes neglelak og snakker om udklædningstøj og prinsesser, mens bedøvelsen virker. Evas far er med i klinikken og følger, hvordan det går henne i tandlægestolen. Birthe Krabbe forklarer faderen, at de nye tænder vil rette sig af sig selv, når mælketænderne kommer væk. Bedøvelsen virker nu, og tandlægen viser Eva, hvordan sådan en tang kan holde fast ligesom hendes fingre, bare endnu bedre. I løbet af ingen tid er begge tænder ude, og Eva kan stolt bære de to trofæer hjem i en lille plasticpose. Eva er et af de børn, som klinikken på Gjellerupskolen dagligt undersøger eller behandler. Derudover kommer der børn i små grupper, som træner tandbørstning, og personalet bruger også megen tid i klasserne som en del af det forebyggende arbejde. Gjellerupskolen har 340 elever, men tandklinikken behandler børn fra hele skoledistriktet, hvor der bor 870 børn i alderen 0-18 år. Klinikken er bemandet med en tandlæge og halvanden klinikassistent. Det er en bedre normering end normalt, og det skyldes, at skoledistriktet har mange indvandrerbørn. De har generelt et større behandlingsbehov end danske børn. Denne mandag i august har Birthe Krabbe assistance af klinikassistent Anni Bluhm, som også har kontorvagten, mens den anden klinikassistent, Lisbeth M. Andersen, i dag først og fremmest tager sig af den forebyggende undervisning. Tænderne beskyttes med lak Fra morgenstunden har en hel 2. klasse været til undersøgelse. Fra dette skoleår har tandklinikken valgt atter at indkalde de enkelte klasser samlet til en årlig undersøgelse, for at man kan få et billede af, hvordan klassens forebyggelsesplan skal se ud. Med den stigende individualisering af tandplejen, hvor nogle børn kun kommer en gang om året, mens andre kommer hver anden måned, er det samlede billede af klassen tonet Plan for forebyggelsen Klinikassistenternes undervisning af Gjellerupskolens elever foregår helt fra børnehaveklassen til skolens ældste klassetrin, som er 9. klasse. Børnehaveklasse - 5. klasse Tandbørstning er en fast del af undervisningen, og desuden ser børnene videoer og lysbilledserier, støber gipstænder, som de derefter lakerer, og lærer om, hvad der kan ske med deres tænder og tandkød. Også tændernes opbygning, tandskifte og sund kost indgår i undervisningen de første seks år. Tandplejen har overtaget en del af sundhedsplejerskens sundhedsundervisning, fordi de ser børnene meget mere end sundhedsplejersken har mulighed for. 6. klasse Børnene lærer gennem selveftersyn at finde ud af, hvordan deres tænder har det, og tandtråden introduceres. Kostundervisningen er stadig aktuel på dette klassetrin. 7. klasse Undervisningen koncentreres om mundmiljøet og bakterier (sammenkædet med biologiundervisningen). Tandtråd er også fortsat på programmet. 8. og 9. klasse Undervisningen tyndes ud, men der vises stadig video om kost, og eleverne orienteres i 9. klasse om, at de fra de er 17 år kan vælge, om de vil fortsætte den kommunale tandpleje i skoletandklinikken eller hos en privat tandlæge. Stort set alle bliver på klinikken til de fylder 18 år. 6 7

5 FOTO: LARS AARØ/FOKUS Klinikassistent Lisbeth M. Andersen (th.) i modtageklassen for indvandrerbørn, som er et område, hvor man har styrket forebyggelsen. Forebygger tandregulering Johan på 14 år har i marts afsluttet en periode, hvor han har gået med bøjle for at rette tænderne. Nu skal han til kontrol for, at man kan se, om hans tænder stadig svarer til den gipsafstøbning af hans tandsæt, der blev lavet i marts. Det ser ud, som det skal, og Johan skal komme til ny kontrol om tre måneder. Samtidig med, at Birthe Krabbe undersøger Johan, tager klinikassistent Anni Bluhm aftryk af tandsættet hos et andet barn. Der er meget klare retningslinier for, hvornår man skal foretage tandregulering hos børn. Det er funktionsmæssige og ikke kosmetiske hensyn, der skal tages, og andelen af børn, der får bøjle på, må ikke overud. Det har fået Birthe Krabbe til at genindføre et fælleseftersyn foruden de individuelle kontroller og behandlinger. Dermed vil det blive lettere at målrette forebyggelsen, så den passer til klassen. Syvårige Maria har slået en tand for nogen tid siden, og Birthe Krabbe banker let på den med et instrument for at finde ud af, om det gør ondt. Lidt øm er tanden stadig, men det skal nok gå i orden af sig selv, forsikrer hun Maria. Der er plads til alle de nye tænder, men der er et enkelt, lille hul i en tand, så Maria får en tid om fjorten dage. Før hun går, får hun lov til at tage en lille tube tandpasta fra en kurv en gave fra tandklinikken, som kan minde hende om vigtigheden af den daglige tandbørstning. Marias to seksårstænder er ikke lakerede. Det bliver ellers omkring 70 procent af alle børnenes seks- og tolvårstænder. Det sker ved forhøjet risiko for cariesangreb, for eksempel meget knudrede tyggeflader, som gør det vanskeligt at holde tænderne ordentligt rene. Hos børn, hvor der allerede har været konstateret megen caries i mælketænderne, får de blivende tænder lak for at forebygge nye angreb. Lakken beskytter tænderne og afgiver fluor, som giver yderligere beskyttelse. Lakering er en af de opgaver, som klinikassistenterne gerne må varetage, men ellers koncentrerer de sig om at undervise børnene i fornuftig tandpleje, foruden at assistere tandlægen. stige 30 procent. Birthe Krabbe synes ikke, det er vanskeligt at holde sig under grænsen. Vi gør meget for at forebygge, at tandregulering bliver nødvendig, for eksempel ved at undersøge, om børnene eventuelt mangler anlæg til nogle af de blivende tænder. Hvis en røntgenundersøgelse afslører, at det er tilfældet, kan vi trække den tilhørende mælketand ud, så tandrækken lukker sig og ikke efterlader et hul ved den blivende tand, der mangler. Klinikken er under supervision af en specialtandlæge, som kommer på besøg en gang om måneden. Denne tandlæge undersøger de mere komplicerede tilfælde og henviser disse børn til tandretning på specialtandklinikken på naboskolen. Tandbørstning på række Nu kommer børnene fra den anden af skolens 2. klasser ned i grupper på fire-fem stykker ad gangen. De skal træne at børste tænder, og for enkelte af dem er det dagens første tandbørstning. Det er klinikassistent Lisbeth M. Andersen, der styrer tandbørsterne. Hun oplyser, at der er stor spredning blandt børnene, når det gælder børstevaner. Især fra indvandrerfamilier møder vi en del børn, der som femårige stadig ikke har nogen tandbørste. Samtidig er der ofte et stort forbrug af cola i disse familier, og det kan ses på børnenes tænder, siger Lisbeth M. Andersen. Hun spørger et af børnene, om hun har haft tandbørsten med på ferie. Det har pigen, men Lisbeth M. Andersen forklarer, at nogle børn mener, at tandbørsten også skal holde sommerferie. Halvt på tand og halvt på tandkød gnubbe, gnubbe, gnubbe, gentager Lisbeth M. Andersen. De fire børn kan følge, hvordan det skrider frem, både i deres eget spejlbillede og på den forstørrede model af et tand- sæt, som klinikassistenten børster med en overdimensioneret tandbørste. Sofus hedder tandsættet, og det skal børstes grundigt, for det er hernede, at plakkerne formerer sig, siger Lisbeth M. Andersen til børnene og refererer til en bog, de kender. Værested og skadestue Pernille, som tidligere på dagen fik lakeret tænder, stikker lige hovedet ind igen. Man må godt spise nu, ikke?, spørger hun og jo, det må man godt, lyder svaret. Kort efter står der fire store piger og børster tænder ved den lange vask i det ene af klinikkens to behandlingsrum. De har ikke tid hos tandlægen, men kommer bare ned for at børste tænder efter frokost. En del af skolebørnene bruger tandklinikken som et værested, hvor man kan slappe lidt af og måske sidde og læse i et blad eller få en lille snak. Klinikken kan på den måde Flere tandplejere i fremtiden Ligesom mange andre kommuner gør Århus Kommune kun meget begrænset brug af tandplejere. I Århus har man i alt syv tandplejere ansat, hvoraf de tre fungerer som konsulenter for såvel tandlæger som klinikassistenter. Årsagen er historisk. I Århus tog forebyggelsen fart allerede i midten af 1960 erne, da man etablerede et systematisk forebyggelsestilbud med fluorskylning, tandbørstningstræning og anden undervisning i tandsundhed. Efterhånden kørte der 12 folkevognsrugbrød bemandet med klinikassistenter rundt i kommunen for at lave forebyggelse. På grund af denne udvikling gjorde kommunen tidligt meget ud af at efter- og videreuddanne klinikassistenterne til deres nye opgaver. Imidlertid står Århus Kommunale Tandpleje i løbet af 5-15 år over for et større generationsskifte blandt klinikassistenterne, og her vurderer overtandlæge Ingelise Hansen, at mange klinikassistenter, som pensioneres, ikke vil blive erstattet af nye klinikassistenter, men i stedet af tandplejere. Vi oplever, at der for tiden sker en forringelse af klinikassistentuddannelsen, fordi ønsket om større også fungere som et fristed for enkelte børn, som måske har det lidt svært med kammeraterne. Birthe Krabbe forklarer: Tandklinikken er et sted, hvor børnene er vant til, at man godt må vise følelser. Derfor synes mange af dem, at klinikken er et trygt sted at være. Desuden fungerer klinikken som skadestue for mindre sår. Sundhedsplejersken har ganske vist kontor lige ved siden af klinikken, men hun er der kun en formiddag om ugen, så tandklinikken er det sted, børnene først tænker på, hvis de har fået en mindre skade. Øget brug af røntgen Andre børn kommer under behandling. En pige får taget bitewings de røntgenbilleder, der viser over- og undermund på samme billede, og hvor man kan se ind imellem tænderne for at opdage skjult caries. Omkring 7. klasse tager man røntgenbilleder. Det sker ved mistanke om skjulte huller, og den mistanke har man faktisk i forhold til 80 procent af børnene. Den forbedrede tandsundhed medfører nemlig, at man må tage flere røntgenbilleder. Brugen af fluortandpasta bevirker, at det kan være vanskeligt at se omfanget af et cariesangreb inde i tanden, fordi emaljen i dag er så stærk, at hullet uden på tanden ofte er meget mindre end indeni. Vi bruger også bitewing -billederne, når vi instruerer børnene i brug af tandtråd, forklarer Birthe Krabbe. Så kan vi pege på billederne og sige: Her har du caries i udvikling, men du kan forhindre, at det bliver til mere, hvis du bruger tandtråd. Synlige på skolen Birthe Krabbe lægger stor vægt på, at klinikken ligger på skolen. Det giver børnene en fortrolighed med personalet. fleksibilitet i forhold til uddannelsesforløbet går ud over fagligheden. De nye klinikassistenter bliver efter vores mening ikke dygtige nok, og derfor vil vi i fremtiden satse på tandplejere, siger hun. Tandplejernes opgaver bliver dels at overtage de nuværende klinikassistenters forebyggende og pædagogiske opgaver, dels at udføre noget af tandlægernes arbejde, for eksempel undersøgelserne samt indberetningen til Sundhedsstyrelsens SCOR-register. Ingelise Hansen understreger dog, at udskiftningen udelukkende vil ske gennem naturlig afgang. Hun ser tandplejernes indtog som en fordel også for de nuværende kommunale tandlæger. Den effektivisering, som vores prioritering medfører, vil være en forudsætning for, at der bliver råd til gode seniorordninger for såvel tandlæger som assistenter. I øvrigt er det positivt, at tandlægerne nu kan siges at have bragt tandsundheden blandt børn og unge så langt, at deres arbejde i et vist omfang kan erstattes af forebyggelse. Af journalist Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau 8 9

6 Ny århusiansk plan for tandpleje FOTO: LARS AARØ/FOKUS halvandet år, har de deres første besøg på klinikken. Plejehjemmene får to gange årligt besøg af en mobil klinik, som også dækker det tilhørende lokalcenters område. Ældre, som bor hjemme, får besøg med en transportabel klinik, der kan stilles op i deres egen lejlighed. Bedre tandsundhed for færre penge. Det er målet med et nyt forebyggelsesprogram for Århus Kommunale Tandpleje. Kommunens tandklinikker skal arbejde mere sammen i netværk, og hver klinik skal målrette forebyggelsen til netop deres klientel Tandlæge Birthe Krabbe fra skoletandklinikken på Gjellerupskolen i Århus gør sig umage for at børnene skal føle sig trygge. Vi er synlige på skolen og møder dagligt en lang række børn på gangene og andre steder. Desuden har vi et vældig godt samarbejde med lærerne, som bruger os, når det passer ind i undervisningen. Birthe Krabbe er også medlem af Gjellerupskolens sundhedsråd, og klinikkens personale sidder på skift som observatør i skolens samarbejdsudvalg, så Birthe Krabbe opfatter klinikken som en integreret del af skolen. Men det er ikke kun skolens elever, som tandklinikken tager sig af. Personalet dækker alle børn i alderen 0-18 år i skoledistriktet samt de ældre i området, som modtager omsorgstandpleje. De små børn får klinikken kontakt til via sundhedsplejerskerne, og personalet besøger desuden institutioner og dagplejer. Når børnene er Indsats over for indvandrerbørn Det er sidst på formiddagen, og Lisbeth M. Andersen går op i en modtageklasse for fremmedsprogede børn. Klassen er en 0./1. klasse, og i dag skal børnene blot have en tandbørste og skrive deres navn eller lave en tegning på etuiet. Tandmodellen Sofus og hans tandbørste er med, og Lisbeth M. Andersen spørger de 10 fremmødte børn, om de har en tandbørste derhjemme. Tre svarer nej, men de fleste ved godt, hvornår man skal have børstet tænder. For at styrke forebyggelsen over for indvandrerbørnene, gør man i oktober 1999 en ekstra indsats for at nå deres forældre. Mange af disse forældre går ikke meget op i tandbørstning, så for at styrke børnenes tandbørstning i hjemmet, vil man først forsøge at få forældrene til i højere grad at børste tænder. Derfor har man i 14 dage i oktober lejet en bod i Basar Vest, som er et lokalt marked, hvor indvandrerfamilierne kommer. Projektet er blevet til i samarbejde med naboklinikkerne og med de private tandlægers lokale kreds, eftersom det jo egentlig er deres målgruppe, man hermed kontakter. Af journalist Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau Et nyt forebyggelsesprogram for den kommunale tandpleje i Århus skal forbedre tandsundheden for kommunens børn og unge. Kommunen vil blandt andet målrette forebyggelsen mod de 15 procent, som har rigtig mange huller. Arbejdet for at forbedre tandsundheden blandt børn og unge i Århus Kommune har resulteret i, at hver tredje 15-årige nu har nul huller. Men der er fortsat en gruppe, som ikke har fået tilstrækkelig del i den stigende tandsundhed: omkring 15 procent har ved overgangen til voksentandplejen i 18-års-alderen mere end 10 huller (DMFS > 10). Denne ulighed vil kommunen nu gøre en ekstra indsats for at mindske. Derfor har den kommunale tandpleje netop lanceret et forebyggelsesprogram, Profy 2000, som lægger op til en mere lokal og fleksibel tilrettelæggelse af den enkelte kliniks forebyggelse. Hensigten med programmet er blandt andet at målrette indsatsen netop mod de børn og unge, hvis tandsundhed er truet. Ideen er at gøre forebyggelsen mere forpligtende for klinikkerne. Samtidig er der vigtigt, at den enkelte klinik selv kan tilrettelægge sin forebyggelse ud fra netop deres klientel. Ifølge programmet skal hver klinik opstille deres egne mål for forebyggelse inden for de rammer, som programmet udstikker, oplyser overtandlæge Ingelise Hansen fra Århus Kommunale Tandpleje. Målene er konkrete: Frem til 2005 skal andelen af cariesfri 15-årige øges med to procentpoint om året (35 procent i 1998). Desuden skal andelen af 17-årige med et DMFS større end 10 nedsættes med et halv procentpoint om året (15 procent i 1998). Netværk af klinikker Der er 48 kommunale tandklinikker i Århus Kommune, men selvom klinikkerne med den forbedrede tandsundhed får færre ansatte, vil man ikke nedlægge klinikker i Århus. Man ønsker nemlig at bevare den fordel, at klinikkerne har en tæt forbindelse til de skoler, hvor de ligger. Desuden kan man i de kommende år forvente en forøgelse af børnetallet i tandplejen. I stedet for at nedlægge klinikker, skal samarbejdet mellem klinikkerne udbygges. Vi satser på at udvikle både faglige og geografiske netværk mellem klinikkerne. Det styrker fagligheden og gør det også nemmere at fordele personaleressourcerne mellem klinikkerne. Derfor lægger vi med den nye plan op til, at forskellige udviklingsopgaver i tandplejen varetages i disse netværk, siger Ingelise Hansen og tilføjer, at denne decentralisering både sker for at effektivisere tandplejen og for at give medarbejderne nye faglige udfordringer. Det overordnede mål er bedre tandsundhed for færre penge, for den danske børne- og ungetandpleje er så at sige nået så langt, at man ikke kan forvente øgede bevillinger til denne aldersgruppes tandpleje, vurderer Ingelise Hansen. Det forebyggende arbejde skal dokumenteres lige så godt som behandlingsarbejdet. Med forebyggelsesprogrammet fastlægger vi nogle fælles mindstekrav, som klinikkerne skal opfylde og supplere i forhold til deres specifikke behov. Det stiller store krav til klinikledernes planlægning, og derfor intensiverer vi uddannelsen af kliniklederne Af journalist Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau 10 11

7 Organiseringen af den private tandpleje Voksentandplejen er et marked med begrænsede offentlige tilskud. Men overenskomsten mellem det offentlige og tandlægerne er på nogle områder temmelig patientvenlig. Således satser man på en høj grad af forebyggelse, og desuden er både klagesystemet og patientskadeforsikringen mere vidtgående end det, som det øvrige sundhedssystem tilbyder. En ny overenskomst, som er trådt i kraft den 1. oktober 1999, styrker forebyggelsen yderligere Mens børn og unge under 18 år får regelmæssig og gratis tandpleje, og folk i den anden ende af livet på lignende vis tilbydes omsorgstandpleje, er det op til den enkelte voksne selv at beslutte, om de vil se en tandlæge og hvem det skal være. Men der er en høj grad af brugerbetaling. De voksne, der går til tandlæge, betaler i gennemsnit næsten fire femtedele af den regning, som tandlægen skriver ud. Resten dækkes gennem tilskud fra det offentlige. Voksentandplejen er organiseret i private klinikker, som der findes godt af herhjemme. De drives af cirka klinikejere, som har andre 900 tandlæger ansat. Tendensen går mod større enheder, som giver både driftsmæssige og faglige fordele, det sidste særligt i forhold til at bevare en rutine i specialerne. Ydelsernes indhold og pris i voksentandplejen aftales ved en overenskomst mellem Dansk Tandlægeforening og Sygesikringens Forhandlingsudvalg. Dansk Tandlægeforening organiserer alle grupperinger af tandlæger, men mere end halvdelen af de offentligt ansatte tandlæger har valgt at organisere sig i en anden organisation, Tandlægernes Nye Landsforening. Overenskomsten omfatter foruden prissystemet også et klagesystem og et forsikringssystem. Den 1. oktober 1999 er en ny overenskomst trådt i kraft, og det er denne overenskomst, som er beskrevet i denne artikel. Formålet med tandplejen I overenskomsten mellem sygesikringen og tandlægerne har man for første gang direkte formuleret, hvilken holdning til tandpleje der ligger til grund for overenskomstens indhold: Overenskomsten er tilrettelagt med udgangspunkt i, at det ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt er hensigtsmæssigt at foretage regelmæssige, diagnostiske eftersyn tilpasset den enkeltes individuelle behov for forebyggelse og behandling og med det sigte at fremme og fastholde regelmæssige tandplejevaner i befolkningen ved at give et tilbud om en basal, sammenhængende tandpleje, der inspirerer den enkelte til, gennem regelmæssige tandplejevaner, at bevare tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand gennem hele livet. Satser på forebyggelse For at nedsætte sig med en tandlægepraksis, der er tilknyttet overenskomsten, skal man have et ydernummer, svarende til de privatpraktiserende lægers ydernumre. For tandlægernes vedkommende er der dog ikke restriktioner i forhold til antallet af ydernumre, men i stedet fri konkurrence på markedet. Den manglende begrænsning af antallet af ydernumre fratager sygesikringen et styringsredskab i forhold til udgifterne til tandplejen. Det har dog hidtil ikke været noget problem at styre udgifterne på grund af den store grad af egenbetaling på tandplejeområdet. Grundlæggende er der i Danmark en forebyggende indfaldsvinkel til tandpleje. Man har satset på en billig basaltandpleje, som derfor får et relativt stort tilskud. På den måde tilskynder man for eksempel folk til at komme til eftersyn, og man satser særligt på, at de unge skal have tilskuddene. Derimod giver man ikke tilskud til for eksempel kroner, proteser og andre store behandlinger i den anden ende af livscyklus. Her er patienterne henvist til at få tilskud gennem forsikringsordninger eller eventuelt gennem de sociale myndigheder. I Sverige har man haft den modsatte holdning. Dér siger man, at hvis patienten har få udgifter, yder det offentlige ingen tilskud. I stedet betaler man udgifterne for de patienter, der har et stort behandlingsbehov, for eksempel til proteser. Den samlede udgift til tandpleje per person er den samme i Danmark og Sverige. Tandlægevalget er i Danmark helt frit, til forskel fra lægevalget, der skal foretages inden for en radius af få kilometer fra patientens faste bopæl. Dalende tilskud Med ganske få undtagelser koster de overenskomstfastsatte ydelser det samme hos alle tandlæger i Danmark. Operationer og visse plastfyldninger er blandt de 5-10 procent af samtlige ydelser, hvor der er forskel i priserne. Det offentlige betaler cirka 1 milliard kroner årligt i tilskud til den private tandpleje, hvilket svarer til omkring 22 procent af den samlede omsætning. I forhold til tidligere er det en beskeden tilskudsprocent. Op til 1980 erne var det samlede tilskud på 40 procent af omsætningen, så patienterne har i løbet af de seneste år måttet betale næsten det dobbelte for tandplejen i forhold til dengang. Da man i 1965 fik den første landsdækkende overenskomst, var sygesikringens tilskud til mange af ydelserne helt oppe på 70 procent. I 1970 erne betalte sygesikringen også cirka 70 procent af basaltandplejen, mens man i dag kun dækker procent af disse ydelser. Årsagen er naturligvis politisk. Man har accepteret, at der er en høj grad af egenbetaling på tandpleje, ligesom der er det på for eksempel briller og medicin. Med til billedet hører dog også, at man tidligere kun gav tilskud til behandling, mens man i dag først og fremmest betaler til forebyggelse. MODELFOTO: MADS MADSEN6 Børn og unge under 18 år får regelmæssig og gratis tandpleje. Når de unge fylder 18 år går de over til privat tandpleje. I det skift sker der et frafald af unge, hvorfor man har iværksat nogle tiltag for at undgå dette. Ny regelmæssig undersøgelse Den nye overenskomst styrker i endnu højere grad end tidligere den regelmæssige tandpleje. Der er således indført en ny ydelse, den regelmæssige diagnostiske undersøgelse, som er en større undersøgelse end det hidtidige halvårlige tandeftersyn. I den nye undersøgelse lægger man mere vægt på diagnostik og behandlingsplanlægning, og det er aftalt i overenskomsten, at den nye undersøgelse kun kan gives med måneders mellemrum. Det betyder dog ikke, at man nu kun skal gå til tandlæge en gang om året. Med den regelmæssige diagnostiske undersøgelse planlægger patienten og tandlægen et behandlingseller kontrolforløb, indtil den næste diagnostiske undersøgelse. Ideen er, at tandplejen i højere grad bliver tilpasset den enkelte patient. I stedet for at alle bør gå til eftersyn hvert halve år, siger man med den nye ordning, at de patienter, der har behov for det, indkaldes til hyppige kontroller, mens andre patienter måske kun har behov for at komme til den diagnostiske undersøgelse. De årige får med den nye ordning 65 procents tilskud til den regelmæssige diagnostiske undersøgelse, mens patienter over 25 år må nøjes med 40 procent i tilskud fra sygesikringen. Det forebyggende element er altså blevet yderligere styrket med den nye overenskomst, ved at man satser særligt på at fastholde de unge, så de ikke falder ud af den regelmæssige tandpleje, når de forlader det kommunale system. Den nye undersøgelse indbefatter nødvendige bitewings altså de røntgenbilleder, hvor man bider sammen om en papplade, og som viser over- og undermund på samme plade. Overenskomsten giver dermed atter tilskud til røntgenbilleder, et tilskud der ellers forsvandt på alle røntgenbilleder med et finanslovsfor

8 FOTO: BILLEDHUSET af lokale amtstandlægenævn og et landstandlægenævn, der fungerer som ankeinstans. I nævnene sidder lige mange tandlæger og politikere, der fungerer som patienternes repræsentanter, og landstandlægenævnet har derudover en landsdommer som formand. Trods de lokale nævn foregår der en ret ensartet klagebehandling rundt om i landet, hvilket viser sig ved, at meget få af de lokale kendelser omstødes i landstandlægenævnet. Amtstandlægenævnene vurderer på basis af undersøgelser af den konkrete patient, om der er grundlag for omlavning eller tilbagebetaling af honorar. Sundhedsministeriet har i 1997 foretaget en større vurdering af klagemulighederne i sundhedssystemet, og i den forbindelse overvejede man, om tandlægenævnene skulle lægges ind under patientklagenævnet. Men fordi tandlægernes system vurderes at være smidigt og til gavn for patienterne, besluttede ministeriet fortsat at undtage tandlægerne fra patientklagenævnet. I lighed med sygehusenes patientskadeforsikring har de private tandlæger en praksisforsikring, der foruden egentlige fejlbehandlinger også kan dække skader, der skyldes hændelige uheld. Mens sygehusene har en bagatelgrænse på kr., er grænsen i tandlægernes forsikring nede på kr. Ifølge overenskomsten trækkes halvanden procent af det offentliges tilskud ud til praksisforsikringen. Tandsundhed skal registreres Som noget nyt i overenskomsten har man styrket registreringen af patienternes tandsundhed. Hidtil har man kun målt på ydelserne. Dette har ganske vist kunnet sige noget om, at for eksempel det totale antal fyldninger er faldende, men nu har tandlægerne fået pligt til at indberette for tre årgange, nemlig de 25-årige, de 40-årige og de 65-årige. Man indberetter for hver patient antallet af tænder, antallet af fyldninger og antallet af tænder med caries. Det er en mindre grundig indberetning end den, som den kommunale børne- og ungetandpleje foretager, men dog i løbet af en årrække nok til at give en fornemmelse af, hvilken tandsundhed det offentlige får for pengene. Tandlægernes indberetninger sker via amterne til Sundhedsstyrelsen. At den forebyggende tandpleje også hidtil har haft en virkning på voksnes tandsundhed fremgår, hvis man ser på statistikken fra Antallet af fyldninger per patient faldt i perioden fra 1,4 til 1,2 per patient et fald på godt 10 procent. Antallet af tandudtrækninger faldt i samme periode med 8 procent. Af journalist Andreas Christensen, Stickelsbergs Bureau Med den nye overenskomst mellem det offentlige og tandlægerne har man indført en ny regelmæssig undersøgelse, som indbefatter bitewings, som er de røngtenbilleder, hvor man bider sammen om en papplade, og som viser over- og undermund på samme plade. lig i Det nye tilskud på bitewings -røntgenbillederne er på 30 procent, hvilket er næsten en fordobling af det tilskud på 16 kr, som man dengang tog væk. Den nye røntgenordning forbedrer således diagnostikken og skal, i forbindelse med undersøgelsen, medvirke til en generel forbedring af tandsundheden. For den femtedel af de voksne danskere, der allerede er faldet ud af det regelmæssige tandplejesystem, findes der allerede en såkaldt diagnostisk forebyggende grundydelse. Målgruppen er mennesker, som måske gennem flere år ikke har været ved tandlæge, og som har mange huller i tænderne. De unge skal fastholdes En anden nyhed i voksentandplejen er, at amterne nu har forpligtet sig til at informere befolkningen om betydningen af regelmæssig tandpleje og gode tandplejevaner. Dermed er det pålagt amterne at fortælle befolkningen, hvor vigtigt det er at gå til tandlæge. Indsatsen skal tilrettelægges gennem det enkelte amts samarbejdsudvalg, hvor også tandlægerne er repræsenteret, men det er ikke tandlægerne, der skal stå for informationen. Den skal formidles gennem kampagner, pjecer og lignende tiltag. Når man forlader den kommunale tandpleje som 18-årig, skal man over i det private system og vælge en tandlæge. Det er en kritisk situation, fordi der i det skift sker et vist frafald. Derfor har man iværksat nogle tiltag for at samle det frafald op, så man ikke sætter den kommunale indsats over styr, når de unge skal over i voksentandplejen. Man ved, at en del af de årige helt har valgt tandplejen fra. I den nye overenskomst vil man sætte fokus på dette problem og forsøge at finde ud af, hvorfor det sker. Nogen dropper ud på grund af tandlægeskræk, nogen vil hellere bruge deres penge på rejser, stereoanlæg eller andet og mener måske ikke, at de har behov for at gå til tandlæge. Eget klagesystem Når det går galt i en behandling, har patienter i voksentandplejen mulighed for at klage via et særligt klagesystem. Det er et selvstændigt system i forhold til patientklagenævnet, der ellers afgør klager over sundhedssektoren. Mens den offentlige tandpleje er tilknyttet patientklagenævnet, har den private tandpleje altså sit eget system med to instanser, som består Tandlæger skal hjælpe rygere til at holde op Danske tandlæger bør medvirke til at udbrede kendskabet til tobakkens skadelige virkninger. Det gælder både de skader, der opstår i tænder og mund, og de almene tobaksskader. Sådan er holdningen i Dansk Tandlægeforening, som organiserer de private og en del af de offentligt ansatte tandlæger. Foreningen vedtog allerede i 1991 en tobakspolitik, og ifølge den bør tandlægerne rådgive alle patientgrupper om rygning. Baggrunden er, at rygning forøger risikoen for paradentose med 3-6 gange samtidig med, at behandlingen for sygdommen virker meget dårligere for rygere end for ikke-rygere. Også implantater (kunstige rødder) påvirkes negativt af rygning: Rygerne mister i gennemsnit otte gange så mange implantater som ikke-rygerne. Det giver tandlægerne en oplagt mulighed for at tale med deres patienter om rygning, og Dansk Tandlægeforening samarbejder da også med Tobaksskaderådet om tiltag over for tandlægerne og deres patienter, foruden at foreningen er sekretariat for den europæiske arbejdsgruppe Tobacco and Oral Health. Selvom foreningen således prioriterer tobaksområdet, er det op til den enkelte tandlæge, om vedkommende vil rådgive sine patienter om rygning. En aktuel undersøgelse blandt Dansk Tandlægeforenings medlemmer viser, at to ud af tre tandlæger sjældent eller aldrig anbefaler deres patienter rygestop, selvom en lige så stor andel af tandlægerne mener, at tobaksrådgivning er en vigtig opgave for tandlægen. Undersøgelsen viser også, at langt de fleste tandlæger gerne vil tale med deres patienter om rygning, men mange tvivler på effekten af en sådan rådgivning. Kun ganske få tandlæger er uddannet i rygestop, og Dansk Tandlægeforenings tobaksgruppe ser uddannelse og information som en vigtig forudsætning for, at flere tandlæger går ind i tobaksoplysningen. Undersøgelsen viser eksempelvis, at mere end en tredjedel af tandlægerne ikke er klar over rygningens betydning for frastødning af implantater. Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau Læs også Indsats over for storcigaretrygere fra Tobaksskaderådet s

9 Tandplejerne har bidt sig fast For første gang i fagets 25-årige historie kan Danske Tandplejere melde om næsten fuld beskæftigelse. Tandplejer Bente Kenneth Larsen er en populær person hos de tre tandlæger, hun er ansat hos Tandlæger har en helt klar forpligtelse til at arbejde forebyggende. Det står i tandlægeloven, og forebyggelsen har tillige en meget fremtrædende plads i den nye overenskomst mellem Sygesikringen og Dansk Tandlægeforening, som for nylig er vedtaget med stort flertal blandt foreningens medlemmer. Men flere og flere privatpraktiserende tandlæger vælger efterhånden at overlade det forebyggende arbejde til tandplejerne, den nye fagggruppe, som så dagens lys for 25 år siden. Op gennem firserne og halvfemserne havde tandplejerne svært ved at trænge ind i især de privatpraktiserende tandlægers klinikker. En undersøgelse først i halvfemserne viste, at halvdelen af de nyuddannede tandplejere forlod faget inden for ti år, formentlig på grund af den høje arbejdsløshed. Men nu kan Danske Tandplejere for første gang melde om næsten fuld beskæftigelse. Ledigheden er nede på 5-6 procent, og af de 1050 medlemmer, der er organiseret i foreningen, er omkring to tredjedele beskæftiget i private klinikker. - Der er blevet rift om dygtige tandplejere, og tandlægerne står nærmest i kø ved de to skoler i Århus og København, når de nyuddannede hold bliver lukket ud. Tandplejerne er med til at holde det faglige niveau oppe, siger tandlæge Bent Damsted fra tandlægehuset på Magnoliavej i Odense, fordi vi, tandlæge og tandplejer, holder hinanden til ilden og stimulerer hinanden. At arbejdet er fordelt betyder desuden, at hver faggruppe kan lægge mere sjæl i hver sit område. FOTO: ALEX TRAN Billigere i drift og pengene værd Tandplejerne har med andre ord bevist, at de er pengene værd. - Forebyggelse betaler sig, både for tandlægen, patienten selv og for samfundet som helhed. Det stod klart, da forskerne op gennem tresserne fandt ud af, at belægninger på tænderne er den vigtigste årsag til tandsygdomme, fx caries og parodontitis. De bedste og billigste våben i kampen om at beholde sine tænder hele livet ville med andre ord være tandbørsten og de regelmæssige tandrensninger. Danskerne skulle tillige lære at bruge tandtråd, solobørste og tandstikkere. Det besluttede den kommision, der blev nedsat for at gøre arbejdet i landets tandlægeklinikker mere rettet imod forebyggelse. Mens tandlægerne varetager alt det arbejde, der er dyrest for patienten og samfundet, fx operative indgreb, kroner og broer, er det i dag mange steder tandplejerne, der står for det tidskrævende arbejde med at instruere i mundhygiejne, rense, pudse og polere tænder og fyldninger. I 1996 fik tandplejerne autorisation og kan i princippet nedsætte sig som selvstændige med egen klinik. I tandlægehuset på Magnoliavej i Odense holder tandlæge Bent Damsted og tandplejer Bente Kenneth Larsen hinanden til ilden, samtidig med at de hver især kan lægge mere sjæl i deres område. FOTO: ALEX TRAN Patienterne kan godt se fidusen Hun borer slet ikke... Det er en selvfølgelig en væsentlig kvalitet hos tandplejer Bente Kenneth Larsen. Men der er også en anden grund til, at patienterne synes, det er hyggeligt at komme ind til hende i tandlægehuset på Magnoliavej i Odense: Hun har altid tid til at snakke lidt. Når en ny patient starter, er det altid en tandlæge, der undersøger og stiller diagnosen. Men derefter er det Bente Kenneth Larsen, der til alles tilfredshed varetager alt det forebyggende arbejde for de tre tandlæger, som er indehavere af tandlægehuset. Tandlægerne bruger måske tyve minutter på en undersøgelse og en tandrensning. Deres tid er kostbar, så de skal tilrettelægge deres arbejde meget rationelt. Men jeg har lige fem - ti minutter til at snakke. Når patienterne kommer ind til mig, taler vi gerne lidt om hvad der er sket i deres liv siden sidst. Jeg spørger måske til børnene eller til familiens hund - sådan lidt almindelig smalltalk om de ting, der optager dem. Sådan en lille snak med hver enkelt patient tager sammenlagt en del tid, når man som Bente Kenneth Larsen har omkring femten patienter om dagen. Hun er rent provisionslønnet og skal naturligvis drive forretning, men hun er overbevist om, at det ekstra tidsforbrug er givet godt ud. Jeg kan mærke, at denne ekstra omsorg betyder meget for tillidsforholdet mellem mig og patienterne. De kan godt se fidusen ved at komme ind til en tandplejer. Jeg har mange patienter, som starter med at bestille en tid hos mig, når de har smerter, eller som kommer direkte ind til mig og får renset tænder hver tredje måned, fortæller hun. Tandrensningerne er det ene af hendes tre store arbejdsområder. Nogle mennesker danner meget tandsten og må have renset tænder hyppigere end normalt, fx rygere. Den anden store målgruppe er patienter med tandkødsbetændelse, hvor Bente Kenneth Larsen forsøger at forebygge, at det udvikler sig til paradentose. Og endelig er der så paradentosepatienterne, som bliver tilset og plejet regelmæssigt. Især de patienter, der lider af tandlægeskræk, profiterer af, at der er en tandplejer i huset. Det er mest de midaldrende og ældre, som er nervøse. Det kan jeg se allerede, mens de sidder ude i venteværelset. De unge virker helt afslappede og sidder og kigger i et blad, mens de ældre er mere anspændte. Og her hjælper det ofte med lidt smalltalk, inden vi går i gang. Det tager lige toppen af nervøsiteten, konstaterer hun. Af Lonnie Findal I dag er det mange steder tandplejerne, der står for arbejdet med at instruere i mundhygiejne, rense, pudse og polere tænder og fyldninger

10 Tandplejens faggrupper: Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Den moderne tandpleje omfatter tre faggrupper, nemlig henholdsvis tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, som er uddannet til at supplere hinanden i et effektivt team i opretholdelsen af tandsundheden. Tandlægen Tandlægens arbejdsområde har ændret sig meget i de senere år. I dag varetager tandlægen således ikke alene forebyggelse og behandling af sygdomme i tænder og tandkød, men også behandling af en række sygdomme i mundslimhinde, kæber, kæbeled og spytkirtler. Forebyggende arbejde er en væsentlig del af tandlægens arbejde, som kræver stor biologisk og medicinsk viden, materialekendskab og gode håndværksmæssige og tekniske færdigheder samt et godt syn og gode kommunikative færdigheder. Tandlægens arbejde er koncentreret og kan være anstrengende såvel fysisk som psykisk. På tandlægestudiet, som løber over 10 semestre, kombineres de mange fag med patientbehandling i højere og højere grad, som studiet skrider frem. Tandlæger kan tage job en række forskellige steder. I en spørgeskemaundersøgelse blandt de 68 ti-semester tandlægestuderende i 1998 fik man følgende fordeling i ønsket om ansættelsessted: Privat praksis 46 pct. Kommunal tandpleje 20 pct. Udlandet 14 pct. De resterende 20 pct. fordelte sig nogenlunde ligeligt mellem forsvaret, forskningen, undervisning og ansættelse på et hospital. Efter endt uddannelse kan tandlægen tage en flerårig videreuddannelse og blive specialtandlæge i ortodonti (tandregulering) eller i tand-, mund- og kæbekirugi. Tidligere var tandlægegerningen hovedsageligt et mandefag, men i dag er kønsfordelingen fifty fifty. Tendensen går dog mod, at der bliver flere og flere kvindelige tandlæger - eksempelvis er ca. to tredjedele, af de som søger ind på tandlægestudiet i dag, kvinder. Der findes p.t erhvervsaktive tandlæger i Danmark. Tandplejeren Tandplejere indtager en nøgleposition i opfølgningen på tandlægens behandling og i vedligeholdelsen af tandsundheden hos voksne, og hos det stigende antal børn og unge som næsten er fri for tandsygdomme. Blandt tandplejerens arbejdsopgaver tælles: undersøgelse for huller i tænderne, paradentose og tandkødsbetændelse, vejledning om tandpleje, almindelig tandrensning og polering af fyldninger, fluorbehandling, optagelse og tolkning af røntgenbilleder, behandling af følsomme tandhalse, lokalbedøvelse via indsprøjtning, dybtgående behandling mod paradentose og aftrykstagning. Tandplejeruddannelsen er en mellemlang videregående sundhedsuddannelse, som blev oprettet i Uddannelsen, som for tiden (1999) er normeret til to et halvt år, består af praktisk og klinisk undervisning. Tandplejeren har skiftende roller - fra at være behandler på tandklinikken til at være underviser i børnehave, skole og andre institutioner, og uddannelsen er opbygget, så den afspejler de mange rolleskift. Sundhedspædagogiske projekter, hospitalstjeneste og praktik i kommunal tandpleje sikrer, at de studerende får erfaring i at tilrettelægge undervisning og i at samarbejde med tandlæger, lærere, sundhedsplejersker, pædagoger og plejepersonale. Tandplejerens brede uddannelse giver mange forskellige jobmuligheder. Tandplejere kan således få ansættelse på private tandklinikker, hos specialtandlæger i tandregulering, i den kommunale tandpleje samt i omsorgs-, hospitals- eller forsorgstandpleje. Enkelte tandplejere har sågar åbnet deres egen klinik. Kun 23 af de i alt 935 tandplejere er mænd. Klinikassistenten Klinikassistenten har mange forskelligartede arbejdsopgaver. Hun modtager patienten og spiller således en central rolle for patientens oplevelse af klinikkens atmosfære og kultur. Ligeledes varetager hun en lang række administrative funktioner på klinikken. Ved tandlægestolen har klinikassistenten en dobbeltrolle. Dels skal klinikassistenten kunne fornemme, hvornår patienten har brug for en beroligende hånd, dels skal hun yde tandlægen effektiv assistance ved hele tiden at sørge for, at de rigtige materialer og instrumenter er ved hånden. Klinikassistenten skal også på tandlægens ansvar kunne foretage afpudsning og lakering af tænderne. Klinikassistenten kan lære at påsætte og aftage tandreguleringsapparatur. Uddannelsen til klinikassistent er en 3-årig erhvervsuddannelse, som veksler mellem ophold på skolen og praktik på en tandklinik. Uddannelsen fokuserer på patientservice, assistance ved tandbehandling, klinikhygiejne, administration samt sygdomsforebyggelse. Der findes cirka 7100 klinikassistenter i Danmark. Næsten alle er kvinder. Af Thomas Barfod, journalist Kronen på værket Den ellers velfungerende danske tandpleje har længe haft et overset stedbarn: Tandplejen blandt de svageste ældre. Men der er ved at blive rådet bod på fortidens undladelser. Alle landets kommuner blev for fem år siden ved lov forpligtet til at opsøge de svageste blandt de ældre og tilbyde dem tandpleje. Vital har besøgt den mobile tandpleje i Haderslev, som er en af de kommuner, hvor man hurtigt fik en omsorgstandpleje op at stå Det vil være synd at sige, at arbejdet med gamle menneskers tænder hører til det mest prestigefyldte arbejde blandt landets tandlæger, men det er som om, det helt er gået hen over hovedet på overtandlæge Poul Pedersen fra Haderslev. Han taler meget engageret om tandpleje blandt de ældre, og han gør det med en overbevisning, så man har svært ved at gå fra ham uden at være smittet bare en smule af gnisten for de ældres tandpleje. Der er en mulighed for, at politikerne i Haderslev Kommunes sociale udvalg har haft det lidt på samme måde, for det er en kendsgerning, at Haderslev var en af de kommuner, der var hurtigst ude med etableringen af en omsorgstandpleje for de svageste ældre, da en lov i 1994 pålagde kommunerne at gøre det. En stor del af æren for det tilfalder lederen af den kommunale børnetandpleje i Haderslev, Poul Pedersen. Når vi ser på børnene, så er opgaven løst. Tandplejen over for dem fungerer. For mig var det nærliggende at se sig omkring derfra: Kan den viden, vi har fra børnene, ikke bruges på andre svage grupper? Er det ikke muligt at føre erfaring og den succes, vi har oplevet, derover? Jeg mener omsorgstandplejen var både en naturlig udvikling og en nødvendig omstilling, fortæller overtandlæge Poul Pedersen. Han var med i det forberedende arbejde med omsorgstandplejen i 1994, og politikerne i Haderslev valgte hurtigt at placere omsorgstandplejen under hans ledelse i den kommunale tandpleje. Som i alle andre kommuner var man i begyndelsen i tvivl om, hvordan man skulle dimensionere den nye omsorgstandpleje økonomisk. I Haderslev valgte man at bruge matematikken for at få svar. Man meldte ud, at der på landsplan var med behov for omsorgstandpleje. Det, vi gjorde, var at regne ud, hvor stor en del vores ældre udgjorde af de , og det er en gruppe på 750 ældre. Af dem, der fik tilbuddet, regnede man centralt med, at omkring 40 procent ville sige nej tak, så resultatet blev en omsorgstandpleje i Haderslev, der kunne behandle 450 ældre, fortæller Poul Pedersen. Omsorgstandplejen fik et budget på cirka kroner per forventet patient årligt - det samme beløb, som klinikken modtager per barn i skoletandplejen. Det betød, at man i Haderslev havde et beløb til at etablere sig for, fordi der ikke fra dag ét stod 450 uden for døren og ventede på det nye tilbud. Belastende arbejdsfelt Når man arbejder med børn som tandlæge i en børnetandpleje, så er det et let og positivt arbejde forstået på den måde, at det går fremad. Børn er dejlige, de bliver større og dygtigere, og for en tandlæge er det i det hele taget meget positivt at følge sine kunder. Det at servicere de svageste ældre står i skarp kontrast hertil det er i sin natur deprimerende. Her har vi med folk at gøre i den absolut sidste del af livet for hver 10 kunder vi får ind til omsorgstandplejen, dør de fire inden for det første halve år. På mange måder kan det være værdigt og smukt at blive gammel og dø, men det er et belastende arbejdsfelt, vi har her, siger Poul Pedersen. Arbejdet med de svageste gamle mennesker - gennemsnitsalderen i omsorgstandplejen er midt i 80 erne har tvunget tandlægerne til nytænkning. Langt størstedelen af arbejdet med omsorgs-patienterne foregår ude på plejehjem eller i patientens eget hjem. Ud over at det har vist sig at være næsten dobbelt så dyrt som at behandle børn hjemme på klinikken, byder arbejdet på felt

11 FOTO: FLEMMING HELSTED Klinikassistent Stence Rudbeck og tandlæge Helle Skov i færd med tandeftersyn på Plejekollegium Sillerup. fod på en række praktiske problemer. To kufferter, en mappe og en taske slæber tandlæge Helle Skov og klinikassistent Stence Rudbeck ud til den lille røde varevogn, som udgør omsorgstandplejens bilpark. Foran dem har de denne dag fire konsultationer, tre på plejehjem og et enkelt hjemmebesøg. Selv om bagdøren i den lille røde Citroën har helt samme vakkelvorne bliklyd som dens forgænger 2CV, så er bilen et udtryk for noget af det, der skal gøre omsorgstandplejen til en god oplevelse for personalet i den kommunale tandpleje i Haderslev. Overtandlæge Poul Pedersen: Det hjælper ikke noget, at man om morgenen skal stå og diskutere, hvem der skal lægge bil til turen rundt i kommunen. Så selv om man på ingen måde kan beskylde os for at have købt dyrt ind, så er bilen et eksempel på et praktisk problem, der er løst, og som derfor er med til at få hverdagen til at glide nemmere. Det har ligget mig meget på sinde, at økonomien bag omsorgstandplejen er så god, at vi kan lave et ordentligt stykke arbejde, siger han. Efter efteråret 1994 arbejdede omsorgstandplejen sig hurtigt op mod omkring 300 gamle, som i gennemsnit er tilmeldt ordningen. Siden da er tallet kun steget svagt, og det er denne gruppe på godt 300, som de fire tandlægeteams og en enkelt tandplejer betjener på deres ture gennem Haderslev Kommune. Hvert team arbejder til daglig sammen om de små patienter hjemme på klinikken, og tager så en gang om ugen eller en gang hver 14. dag ud i omsorgstandplejens tjeneste. Første besøg Tandlæge Helle Skov og assistent Stence Rudbeck har arbejdet sammen som team i to et halvt år. Helle Skov styrer de batteridrevne bor, og Stence Rudbeck sidder bag rattet i Citroënen. Små 10 kilometer gennem et sommersvunget Sønderjylland skal de, før de klokken halv ti parkerer uden for plejehjemmet i Sillerup, som i korrekt, moderne sprogbrug hedder Plejekollegium Sillerup. Har vi mødt hinanden før, spørger den gamle mand elskværdigt, da de to når frem til dagens første patient. Ja, goddag, det er tandlægen. Vi har mødt hinanden tidligere, selv om det er ved at være noget siden, siger Helle Skov. Jamen, så skal vi..., begynder den gamle mand, da en fra plejepersonalet bryder ind og gør sætningen færdig for ham:...ind på stuen, ja, siger hun og hanker op i den gamle mand, som ser ud til at være en smule desorienteret over at skulle have tandlægen med ind på sin stue. Ja, nogle dage går det så godt, og andre dage kan han næsten ikke flytte benene, undskylder den ansatte på plejehjemmet det langsomme tempo. I skal bare tage den med ro, vi når det nok, siger Stence Rudbeck, og går hen og tager den gamle mand under armen. Nu skal du bare sætte dig i den stol, du plejer at sidde i, så du sidder godt, siger hun til beboeren, da de når ind på stuen. Tre stole byder sig umiddelbart til inde på stuen, og manden står stille og siger ingenting. Stence og Helle snakker kort om, i hvilken stol manden mon sidder bedst, og finder ud af hvilken del af stuen, der egner sig bedst til tandklinik den næste halve time. Da bryder manden ind. Kan det dog være så vigtigt, siger han og styrer hjulpet af Stence over mod den midterste stol. Tandlæge og assistent skal lave et almindeligt eftersyn på den gamle mands kunstige tænder og hans mundhule. Selv om han ikke forstår alt, hvad der foregår omkring ham, svarer han pænt, læner hovedet tilbage og åbner munden helt som han bliver bedt om, da undersøgelsen går i gang. Heller ikke da Helle Skov laver en fyldning på mandens enlige kindtand, gør han indvendninger, og besøget på stuen hos den gamle mand ender som en meget uproblematisk konsultation. Mnja... er mandens eneste bemærkning, da behandlingen er slut. Stence Rudbeck snakker venligt og uanfægtet videre med ham, mens hun pakker sammen. Helle Skov har stillet sig ved mandens seng, hvor hun udfylder en journal på arbejdet. Øjeblikket senere finder hun en speciel journalseddel frem i afdelingens kardex på kontoret, hvor hun over for plejepersonalet og eventuelle pårørende skriver, hvad hun har lavet. Desuden skriver hun et par gode råd om, hvordan mandens gebis bedre kan opbevares om natten. Da Stence Rudbeck og Helle Skov er færdige på stuen, forsøger de at finde ud af, om manden igen vil ud at sidde på gangen, hvor han sad, da de kom. Ja, det skal jeg nok selv, siger manden og bliver siddende inde på stuen. Så føjer han en sætning til, som ingen af dem forstår, og det mobile tandlægeteam vælger at sige farvel til den gamle mand, men sørger for lige at gøre plejepersonalet opmærksom på, at manden muligvis får brug for hjælp. Aldrig rutine At tage ud på denne måde er et arbejde, man skal lære. Det er ikke noget, man bare gør. Der er mange ting, som vi ikke længere gør, som vi gjorde i starten. Det kræver erfaring at lave tandpleje med så dårlige mennesker på plejehjem eller ude i deres eget hjem, fortæller Helle Skov. Hun har været med til at lave omsorgstandpleje fra begyndelsen i 94, og som Stence Rudbeck er hun trods alt glad for den afveksling, omsorgsarbejdet giver til livet på klinikken. Vi skal vænne os til, at vi ikke bare kan tromle igennem med det store skyts. Vi indgår mange kompromiser, fordi vi laver arbejdet på feltfod, og fordi megen tandpleje kræver patientens aktive medvirken. Det er der mange her, der ikke kan, og der skal vi holde os for øje, at vi ikke skaber større gener, end vi er til gavn for patienten, siger Helle Skov. Morgenrutinerne er stadig i gang på plejehjemmet, og de to fra tandplejen må vente en lille halv time på, at den næste beboer bliver gjort klar efter natten. Havde det stået til dem, havde de begyndt dagens arbejde en time før, men ude i omsorgstandplejen er det ikke tandlægen, der bestemmer. Man må indrette sig efter forholdene. De gamle kan have dårlige dage, hvor det planlagte tandarbejde må opgives, og i omsorgstandplejen møder man i det hele taget mange praktiske hindringer, som en tandlæge, der kun har arbejdet i en kliniks trygge rammer, aldrig vil skænke en tanke. Kan du huske sidst vi var derinde, siger Stence Rudbeck og nikker hen mod en dør lidt længere nede af gangen på plejehjemmet. Det kan Helle Skov godt: Det var NN og den tand, vi skulle rykke ud. Og hun skreg og skreg og skreg... Ja, og endda inden vi overhovedet var gået i gang, siger Stence Rudbeck. Og tanden knækkede for os. Så er det svært at stå herude og hverken have sug eller lys. Det bliver aldrig rutine, som det godt kan blive med børnene. Det her stiller i den grad krav til ens fantasi, siger Helle Skov, og høster et grin og kraftig nikken fra sin assistent. Dagens næste opgave ligger næsten så fjernt fra arbejdet med børn, som det kan. Inde på en stue bliver de mødt af en kvindelig beboer med helt udslukte øjne. I en halv time er Stence Rudbeck og Helle Skov inde på hendes stue. Kvinden sidder urørligt i sin stol med åben mund. Hun er pænt klædt og omgivet af mange fine ting. To gange er det som om, der er en svag kontakt med kvinden, men det er muligvis 20 21

12 FOTO: FLEMMING HELSTED Hjemmekonsultationen er ovre, og manden kommer for at tage sin kones hånd. indbildning. Sandsynligvis når kvinden aldrig at opdage, at hun får lavet tænder. Den slags besøg er altid en smule forstemmende, og det er en af grundene til, at omsorgsarbejdet er spredt ud på fire teams i Haderslev. I den målestok, vi arbejder nu, er det fint, men fuldtids kunne jeg ikke holde til det. Jeg nyder variationen, men det er fysisk hårdt. I den tid vi kender dem, er der jo mange, der bliver meget dårlige og dør. Det kan også være hårdt ind i mellem, for man kommer jo til at holde af dem, siger Helle Skov. På grund af ventetiden lykkes det aldrig at få tid til det tredje tandeftersyn på plejehjemmet i Sillerup den dag, så Stence Rudbeck styrer Citroënen tilbage til Haderslev og op til det gamle, fornemme parcelhuskvarter ved byens vandtårn. Her venter et ægtepar, hvor fruen i huset skal have efterset og tilpasset en ny protese. Begge kvinder i den røde tandplejebil har set frem til dette besøg. Det gamle ægtepar, hvor begge har rundet 90, virker oplivede ved besøget fra omsorgstandplejen, og den glæde de modtager deres gæster med, bliver siddende i luften under hele besøget. Der er en god stemning, og Helle Skov smiler meget bredt, da hun hører det højlydte og meget indfølte Ja!!! hun får som svar, da hun spørger om den nye protese gnaver. Den gamle frue, som har fået sat sig selv og Helle Skov ved bordet i spisestuen, skynder sig dog at tilføje et udglattende: Men det er kun i den ene side, at det gnaver. I den anden side sidder det noget så fint. Den lille batteridrevne slibemaskine kommer på arbejde med protesen på spisebordet, mens manden i huset gør sit bedste for ikke at se bekymret til i baggrunden. Helle Skov sliber koncentreret, og imens taler Stence og fruen om vind og vejr, om den uundværlige havemand og den nærtstående musikfestival i Haderslev, som ægteparret har første parket til fra deres baghave. Da det hele er overstået og protesen passer, kommer manden listende ind fra stuen, går hen til sin kone, stiller sig ved siden af hendes stol og holder hende i hånden. Stence Rudbeck og Helle Skov pakker sammen med et smil på læben. Vi får udfordringer og oplevelser med arbejdet her, som vi aldrig ville få inde på klinikken. Når vi er i stand til at hjælpe folk, så kommer de ofte med nogle meget spontane reaktioner, som vi jo ikke kan være andet end glade for, siger tandlægen og klinikassistenten samstemmende. Af Flemming Helsted Omsorgstandpleje i Haderslev og i resten af landet 16. marts 1994 vedtager Folketinget en revideret Lov om Tandpleje. Med virkning fra 1. juli samme år forpligter lovens 4 alle landets kommuner til at yde omsorgstandpleje til den svageste del af ældrebefolkningen. I lovgrundlaget anslås at have behov for omsorgstandpleje. Kommunerne finansierer selv ordningen. Patientens egenbetaling må pt. ikke overstige 300 kroner årligt. Målgruppe: Sundhedsstyrelsen formulerer i samarbejde med Sundhedsministeriet målgruppen, men den enkelte kommune står selv for visiteringen. Sundhedstyrelsens retningslinjer: Kommunerne skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje). Målgruppen for omsorgstandpleje er personer, som bor på plejehjem og personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, som reelt kan ligestilles med plejehjemsbeboere. (Retningslinier for tilrettelæggelse af den kommunale tandpleje, Sundhedsstyrelsen, 1994) En landsdækkende undersøgelse påviste i 1997, at reelt ældre må regnes som omfattet af loven, men kommunernes målgruppe-formuleringer dækkede i efteråret 1996 kun ca personer. Hovedparten af omsorgstandplejens brugere på landsplan er over 70 år. De årige udgør 46 procent af hele gruppen. Lovens måltal kan omregnes til, at 68 procent af befolkningen på 85 år og derover skal deltage i omsorgstandpleje. I Haderslev har man fat i 40 procent af gruppen. I gennemsnit i Sønderjyllands Amt deltager 29 procent af de +85-årige i omsorgstandplejen. Kommunen med den højeste dækning når 62 procent, mens dårligst dækkende kommune kun når sølle 4 procent af befolkningen over 84 år med omsorgstandpleje. Behovet for omsorgstandpleje ventes at stige i takt med at stadigt flere ældre har naturlige tænder i behold, og at de ældre udgør en stadig større andel af befolkningen. 41 procent af beboere i plejebolig havde egne, naturlige tænder ved den seneste undersøgelse (1996). I 1985 havde kun 25 procent i samme gruppe egne, naturlige tænder. Kilder: Evalueringsrapport, Omsorgstandpleje i Haderslev Kommune Tandlægernes nye Tidsskrift, nr. 5, maj 1997: Den kommunale omsorgstandplejes omfang, organisation, klientel og økonomi ved Dr. odont, lektor Merete Vigild, overtandlæge Poul Pedersen, tandlæge Hanne Hedeboe og klinikchef Gerd Bangsbo. Retningslinier for tilrettelæggelse af den kommunale tandpleje, Sundhedsstyrelsen,

13 Ældretandpleje giver sundere tænder og bedre livskvalitet Ballerup Kommune har mange positive resultater af et forsøg, hvor kommunen som den eneste i landet tilbyder sine ældre borgere over 67 år kommunal tandpleje. Ballerup Kommune ønsker en lovændring, så alle kommuner får lov at give samme tilbud Interview med overtandlæge Bjarne Nørtov INTERVIEW Bedre livskvalitet hos de ældre takket være ældretandpleje - og selvfølgelig også bedre tandsundhed. Det har Ballerup Kommune opnået med en - efterhånden langvarig - forsøgsordning med at tilbyde forebyggende kommunal tandpleje til borgere på 67 år og opefter, som ikke er omfattet af omsorgstandpleje. Ballerups ældretandplejeforsøg er enestående og har kun kunnet lade sig gennemføre ved udnyttelse af særregler i lovgivningen. Men alle kommuner burde have mulighed for at give deres ældre dette tilbud, mener Ballerups kommunalbestyrelse og overtandlæge Bjarne Nørtov, Ballerup Kommunale Tandpleje. Der er behov for det. Denne systematiske ældretandpleje har givet de ældre bedre tandsundhed. De får langt færre nye huller i tænderne og mindre tandkødsbetændelse. Når de kan tygge deres mad godt, får de også en bedre fordøjelse, siger Bjarne Nørtov. Samtidig har ældretandplejen givet brugerne bedre livskvalitet. I og med at langt færre ældre i dag har problemer med tænder eller med aftagelige tandproteser, får de samtidig en større social kontaktflade. Nu behøver de nemlig ikke mere skjule fx en dårligt siddende protese. Så de ældre er rigtig godt tilfredse med ældretandplejen, viser evalueringer, som professor, dr.odont. og cand.- scient.soc. Poul Erik Petersen fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet løbende har foretaget af forsøget. Vi kan desværre ikke måle, om ældretandplejen ved at give bedre tandsundhed og bedre livskvalitet har betydet færre hospitalsindlæggelser, men vi tror det, siger Bjarne Nørtov. Stor tilslutning til ældretandpleje Ældretandpleje-forsøget i Ballerup startede i Det faldende børnetal i kommunen og forbedret tandsundhed hos børn og unge frigjorde ressourcer i børne- og ungdomstandplejen. Da flere undersøgelser samtidig viste, at ældre havde et stort behov for tandpleje, blev det besluttet at bruge de frigjorte ressourcer til ældretandpleje på kommunens tandklinikker. På grund af lovgivningen på tandplejeområdet måtte forsøget godkendes som frikommuneforsøg. Efter ophævelsen af frikommuneforsøgene blev forsøget fra 1994 videreført efter en forsøgsparagraf i tandplejeloven. Ballerup-forsøget udløber med udgangen af I stedet for at søge om en forlængelse har kommunen foreslået en ændring af lovgivningen, så alle kommuner får lov at give deres ældre borgere tilbud om ældretandpleje. Det er svært at forestille sig, at et 12-årigt forsøg med en række dokumenterede positive resultater ikke skal føre til en ændret lovgivning. Især fordi det viser sig, at mange ældre generelt stadig dropper tandplejen, siger Bjarne Nørtov. Men det gør de ældre i Ballerup ikke. Ældretandplejen har 70 procents tilslutning blandt de godt borgere i alderen 67 til 79 år, der er omfattet af forsøget. Andre 20 procent i samme aldersgruppe går regelmæssigt til tandlæge. Lever op til forventningerne Det viser, at vores forebyggende politik er lykkedes. Forsøget har levet 100 procent op til vores forventninger, siger Bjarne Nørtov. I 1991 viste en undersøgelse foretaget af Københavns Amt, at næsten alle 67-årige i Ballerup gik til tandlæge, mens kun 55 procent af de 67-årige i Brøndby gjorde det. Tilsvarende forskelle sås også i de øvrige aldersgrupper. Da forsøget startede, fik alle Ballerup-borgere, der fyldte 67 i 1987, tilbud om kommunal tandpleje. MODELFOTO: BILLEDHUSET Siden har hver ny årgang 67-årige fået det samme tilbud, så 13 årgange i dag er omfattet. Tilslutningen ved starten var over al forventning. Vi troede, at måske en tredjedel ville tage imod tilbuddet. Men rent faktisk tog tre ud af fire imod det, siger Bjarne Nørtov. Tilslutningen er stadig god. Måske tager lidt færre nye 67-årige imod tilbuddet, men det kan hænge sammen med usikkerhed over, om ordningen får lov at fortsætte. Giver større kompetence I starten var det helt gratis at benytte ordningen. Siden 1994 har patienterne selv skullet betale alle udgifter til tandteknik i forbindelse med fremstilling af kroner, broer og proteser. Tandteknikudgiften til en guldkrone er ca kr. Skal man betale hele guldkronen selv, koster det ca kr. Indførelsen af medbetalingen har ikke fået tilslutningen til ældretandplejen til at falde, men nu får 15 procent færre end før lavet behandlinger, der omfatter tandteknikarbejde. To tredjedele af de ældre finder medbetalingen rimelig. Der er tandklinikker på alle kommunens ti skoler, så muligheden for at komme på en klinik i nærheden af ens hjem er stor. En forudsætning for at benytte ældretandplejen er, at man er selvhjulpen. Er man plejehjemskrævende eller bor på plejehjem, er man omfattet af omsorgstandplejen (Se artiklen Kronen på værket s. 19). Bjarne Nørtov kan godt lide aldersblandingen af børn, unge og ældre på klinikkerne. - De hygger sig sammen i venteværelset. Vi som personale har også professionel gavn af, at en fjerdedel af vores klientel er ældre: Tandplejen er i dag i stand til at løse stort set alle tandplejeopgaver og gør det også. Vi laver mange tandrensninger på de ældre, en del fyldninger og proteser og knap så mange kroner og broer. Den viden, vi har opbygget, har gjort os bedre til at løse svære problemer hos plejehjemsbeboere omfattet af omsorgstandplejen. Eftersyn efter behov De nu 67-årige har bedre tænder end de nu 79-årige. De stiller også flere krav om at bevare deres egne tænder. Ballerup Kommune har opnået bedre livskvalitet og selvfølgelig bedre tandsundhed takket være ældretandplejen

14 Pas på den søde tand Her kan vi se det slå igennem, at de har haft mulighed for at komme til tandlæge tidligere i deres liv. Det har mange ældre årgange ikke haft, siger Bjarne Nørtov. I ældretandplejen kommer man ikke to gange om året, sådan som det ellers er god latin. Man får foretaget eftersyn efter behov: - Der er ikke nogen faglig begrundelse for, at man skal gå til tandlæge to gange om året. Nogle har brug for at komme seks gange om året, andre én gang hvert andet år. Man går jo heller ikke Bedre tandpleje til særligt udsatte Psykisk syge og udviklingshæmmede har behov for et særligt tilbud om tandpleje. Det samme gælder alle de små grupper af mennesker, der lider af sjældne handicaps: Til efteråret barsler et udvalg under Sundhedsstyrelsen med et oplæg om tandpleje for særligt udsatte. Er det rimeligt, at man skal gå på bistandskontoret og søge om hjælp til tandlægeregningen, fordi éns tænder har taget skade af behandling mod kræft?... Det er i øjeblikket vilkårene for de patienter, der årligt får ødelagt deres spytkirtler af strålebehandling. Det samme gælder de mennesker, der er født med manglende tandanlæg eller andre tanddannelsesforstyrrelser, fx amelogenesis imperfecta, hvor tandemaljen er brun og defekt, eller de ulykkesramte med tandskader. Der findes også andre patienter, som har store udgifter til tandbehandling for eksempel dem, der lider af Sjögrens Syndrom og har ekstremt tør mund. Nogle patienter med sjældne handicap har behov for specielt kompliceret behandling, fx de mennesker, der lider af Freeman Sheldons Syndrom og har for lille mundåbning og tandstillingsfejl. Alle disse særligt udsatte grupper er et udvalg under Sundhedsstyrelsen i øjeblikket i gang med at se nærmere på for at vurdere, om de kan hjælpes bedre. til lægen, hvis man ikke har brug for det. Nogle kommer en gang om året, selv om de måske ikke behøver det rent tandsundhedsmæssigt. Der ligger jo også en social omsorg i at komme hos os, en slags generel forebyggelse. Man kan få vendt problemerne, og vi har kontakter langt ind i systemet, så folk med smerter bliver hjulpet, fx af en læge. Vi giver ikke op, før vi har fundet ud af, hvor smerten kommer fra. Vil man være en god børnetandlæge, skal man have et ordentligt menneskesyn. Det samme gælder, hvis man vil være ældretandlæge, siger Bjarne Nørtov. Af journalist Jette Møller Nielsen Udvalget blev nedsat i 1996 med det hovedformål at sikre et specialtilbud til de cirka fysisk og psykisk udviklingshæmmede, der tidligere hørte under særforsorgen. Det er mennesker, der ikke kan forventes selv at tage hånd om deres tandpleje, i lighed med de psykisk syge, som også har behov for et særligt tilbud. Da udvalget nu alligevel skulle i gang med at endevende hele dette område, som amterne hidtil havde varetaget, var det nærliggende at tage tandplejeområdet under bistandsloven samt andre særligt ramte patientgrupper med. Tre arbejdsgrupper har arbejdet under udvalget, hvor en lang række offentlige instanser og organisationer med tilknytning til tandplejeområdet er repræsenteret. Blandt andre Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Amtsrådsforeningen, Tandlægeskolerne, de kommunale tandplejer, de praktiserende tandlæger, Amtstandlægekollegiet, og specialtandlægerne. Udvalget forventes at komme med et oplæg til Sundhedsministeren inden årets udgang. Af Lonnie Findal, journalist Sukker er i sig selv ikke skadeligt for tænderne, men indtagelse af sukker skal følges med grundig tandbørstning, så man undgår huller. Heller ikke ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er det en god idé at indtage for meget sukker Interview med overtandlæge Lene Esmark og ernæringsforsker Niels Lyhne INTERVIEW INTERVIEW Sukker er i sig selv ikke skadeligt for tænderne, men kombinationen af sukker og bakteriebelægninger udgør en stor risiko for huller, så man skal sørge for at børste sine tænder grundigt, hvis man indtager sukker. Og ernæringsmæssigt set er det ikke nogen god idé at spise for meget sukker. Det tager pladsen op for de næringsstoffer, der holder én sund og rask, og som børn har ekstra meget brug for. Sukkerets rolle for sundheden er omdebatteret. Men danske tandlæger er enige om, at sukker og grundig tandbørstning med fluortandpasta bør følges ad, og at sukker bør indtages med måde, siger overtandlæge Lene Esmark fra Frederiksberg Kommunale Tandpleje. Også Fødevaredirektoratet anbefaler, at man holder igen med sukker. Vi har nu videnskabeligt belæg for, at indtagelse af for meget sukker udtynder kosten for næringsstoffer, siger ernæringsforskeren Niels Lyhne fra direktoratets Afdeling for Ernæring. Stigende sukkerforbrug Tilsyneladende er befolkningen ikke enig i, at sukker skal indtages med måde: Danskernes forbrug af industrielt fremstillet sukker er højt. Industrisukker, også kaldet tilsat sukker, er fx det sukker, vi drysser i kaffen eller på havregrøden, men det findes især som ingrediens i madvarer, fx læskedrikke, frugtsaft, kager, slik, syltetøj, marinerede sild og morgenmadsprodukter. Forbruget af læskedrikke er steget voldsomt i de senere år. Og børns forbrug af sukker er gennemsnitligt større end de voksnes, viser en undersøgelse lavet af Fødevaredirektoratet. Da loven om børnetandpleje trådte i kraft i 1972, og alle kommuner dermed fik en offentlig børnetandpleje, havde de syv-årige i gennemsnit 15,2 tandflader med caries. Nu er gennemsnitsforekomsten nede på under fire flader. Halvdelen af børnene i 1. klasse og en tredjedel af de 15-årige er cariesfri. Det er fantastisk flot, og meget længere ned kan vi nok ikke komme med de nuværende metoder, siger Lene Esmark. Når det stigende sukkerforbrug ikke er gået så meget ud over tandsundheden, som man kunne frygte, skyldes det, at vi har en meget høj tandhygiejne her i landet. Det er i høj grad lykkedes tandlægerne at få folk til at børste tænder som led i den daglige hygiejne, siger Lene Esmark. Fra sukker til syre Grunden til, at det er vigtigt at børste tænder grundigt og godt i forbindelse med sukkerindtagelse for at undgå caries (huller i tænderne), er det komplicerede samspil mellem tænderne og deres kalksalte, mundens naturlige bakterier, spyttet og de påvirkninger, tænderne udsættes for ved indtagelse af sukker. Den ideelle surhedsgrad i munden er en ph på 7 - den neutrale phværdi midt mellem surt og basisk. Spyttet forsøger konstant at udligne forskellen mellem surt og basisk. Indtager man meget sukker, omdanner bakterierne som led i deres stofskifte sukkeret til syre, og ph-værdien falder. ph-faldet medfører, at der trækkes kalksalte ud fra tandoverfladen. Under normale forhold diffunderer de senere tilbage til overfladen igen. Men udsættes tænderne den ene gang efter den anden for koncentreret sukkerpåvirkning, hvor ph falder til under 5,5, kommer der på et tidspunkt til at mangle kalksalte i tænderne. - I første omgang dannes der mathvide streger på tænderne, typisk ved tandkødsranden. Det er begyndende cariesdannelse, men cariesprocessen kan stoppes i dette stadium med god tandbørstning med fluor

15 tandpasta og med fluorpenslinger. Griber man ikke ind, kommer der huller, og de kan kun behandles med fyldninger, siger Lene Esmark. Bakterierne i munden trives især, hvor der er fred og ro, oppe ved tandkødsranden, mellem tænderne og ved knudrede tænder. Børster man tænderne grundigt, forstyrrer man bakterierne, så syredannelsen nedsættes. Skruelågets forbandelse Som leder af den kommunale tandpleje for 0-18-årige bekymrer det Lene Esmark, at forbruget af læskedrikke med sukker er steget eksplosivt i de senere år. ph-værdien for cola, appelsinvand og kondivand ligger helt nede mellem 2,3 (Coca Cola) og 3,8 (Tuborg Squash). Selv mineralvand med citrus har en betænkelig lav ph-værdi (3,8), mens mineralvand uden citrus ligger på 5,2. Læskedrikke med sukker giver udover risikoen for huller en direkte syrepåvirkning på forsiden af fortænderne. Den kan i grelle tilfælde ses som skæmmende fordybninger på tænderne. Forbruget af læskedrikke steg fra 65 liter pr. indbygger i 1993 til 89 liter pr. indbygger i 1996, og det er nemmere end nogensinde at få fat i dem. Man kan jo købe dem hele døgnet, og nogle skoler har endog opsat automater. Endnu har det stigende forbrug af læskedrikke blandt unge ikke vist sig i form af et stigende antal cariestilfælde i statistikkerne, som jo er udtryk for gennemsnitstal, men vi har set grelle enkelttilfælde af caries, siger Lene Esmark. Det farlige er den bestandige påvirkning, hvor spyttet ikke når at genoprette syre-base-balancen i munden, før der kommer en ny sukkeropløsning ind i munden. Derfor taler vi om skruelågets forbandelse: Det er så nemt at tage en slurk læskedrik og skrue låget på plasticflasken igen. 5. mdr. i fosterlivet 6. mdr. i fosterlivet 8. mdr. i fosterlivet Ved fødslen 9. måned 1. år 2. år 3. år 4. år Men det er farligere for tænderne, end hvis man drikker en hel sodavand og så færdig. En hel masse lørdagsslik på én gang er også bedre end en konstant daglig påvirkning. 5. år 6. år 7. år 8. år 9. år 10. år 11. år 12. år Det er vigtigt at få børstet tænder, lige fra den første mælketand bryder frem. Som det ses, rager mælketændernes rødder op i kæben, hvor de blivende tænder er ved at blive dannet. Mangler en mælketand, eller går der betændelse i en mælketandsrod, kan det skade de blivende tænder. Og fra det øjeblik de første kindtænder begynder at bryde frem, skal de også børstes grundigt. Kilde: Dansk Tandlægeforening. Når man har drukket sodvand, er det en god idé at skylle munden med postevand bagefter, så syren fortyndes. At børste tænder bagefter er mindre godt, for så fjerner man nogle af de kalksalte i spyttet, som gerne skulle tilbage til tænderne. Vi anbefaler børnene at drikke koldt postevand i stedet for læskedrikke: Fyld en plastflaske halvt op med vand, læg den i fryseren og lad vandet fryse til is. Tag flasken med i skole om morgenen, og du har koldt vand hele dagen, siger Lene Esmark. Tandbørstning er vigtig, for det første fordi man med tandbørsten påvirker bakterierne mekanisk, så de bliver forstyrret og i en periode ikke kan danne syre. For det andet modvirker fluorpåvirkningen, at kalksaltene trækkes ud af tænderne. Pas på mælketænderne Lene Esmark pointerer, at mælketænder skal passes lige så godt som blivende tænder. Betændelse i en mælketandsrod kan beskadige den blivende tand, der er ved at blive dannet nede i kæben, og mangler en mælketand, vil den næste i rækken måske flytte sig og spærre for den blivende tand. Derfor skal der børstes tænder, fra den første mælketand kommer frem i 6 måneders alderen. Når børnene selv begynder at børste tænder, bør de have hjælp af forældrene, til de er år. Specielt bør forældrene holde øje med, om de frembrydende kindtænder bliver børstet. - Det mest kritiske tidspunkt i en tands liv er, når den er i frembrud. I den periode bruges den ikke, og børster man den ikke, har bakterierne fred og ro til at belaste den, siger Lene Esmark. Det naturlige frugtsukker i frugt og grønt giver også anledning til syredannelse. Men da det ofte indtages i forbindelse med måltider og ofte skal tygges, er det ikke så slemt som det tilsatte sukker: Dels påvirkes tænderne mekanisk, dels øges spytproduktionen, så syren neutraliseres. Der har været divergerende opfattelser mellem tandlægerne og nogle ernæringseksperter om indtagelsen af kulhydrater. Professor Arne Astrup, Forskningscentret for Human Ernæring, anbefaler, at man spiser kulhydrater i stedet for fedt, fordi fedt er anledning til en række livstruende sygdomme. Han har fx sagt: Ja til syltetøj og nej til ost, ja til sodavand og nej til mælk. Eksempler, som vi jo siger præcis det modsatte om. Heldigvis har vi nu nærmet os hinanden, så vi i fællesskab kan anbefale større børn og voksne at spise fedtfattigt, spise kulhydrater, især stivelse, og at passe på tænderne med tandbørstning med fluortandpasta og regelmæssige tandlægebesøg, siger Lene Esmark. Tomme kalorier I Fødevaredirektoratets Afdeling for Ernæring har ernæringsforskeren Niels Lyhne kunnet påvise, at indtagelse af meget tilsat sukker nedsætter indtagelsen af næringsstoffer som vitaminer, mineraler og kostfibre. Tilsat sukker - industrielt fremstillet sukker - kalder vi populært tomme kalorier, fordi det rene sukker kun indeholder energi og ingen vitaminer og mineraler. Sukkeret udtynder kosten for næringsstoffer: Jo mere sukker der er i en dagskost, jo mindre plads er der til de mere lødige madvarer, fordi der er grænser for, hvor meget man kan spise totalt set, siger Niels Lyhne. Det er en torn i øjet på sukkerfabrikkerne, at vi taler om tomme kalorier, men man skal lægge mærke til, at vi ikke er fanatikere. Vi siger ikke, at man helt skal holde op med at indtage industrisukker. Vi siger bare, at det ikke er nogen god idé at spise for meget af det. Vi anbefaler, at den daglige kost for voksne med lavt energibehov (hovedparten af alle voksne danskere) og for børn har en sammensætning, så højst 10 procent af energien stammer fra tilsat sukker. Mange børn får for meget sukker Data om børns kost fra Fødevaredirektoratets undersøgelse Danskernes kostvaner 1995 dokumenterer for første gang entydigt, at jo mere tilsat sukker man indtager, jo færre næringsstoffer får man. 983 børn i alderen 4-14 år deltog i undersøgelsen. De og deres forældre førte i en periode dagbog over, hvad de spiste og drak både til morgenmad, frokost, aftensmad og ved mellemmåltider. Det viste sig også, at tre ud af fire børn fik mere sukker end det, vi anbefaler, og at børnene spiste relativt mere sukker end voksne. Gennemsnitlig fik børnene procent af energien fra tilsat sukker, mens gennemsnittet for voksne var 8-9 procent. Og meget tyder på, at folk endda har rapporteret lidt mindre end det faktiske forbrug, siger Niels Lyhne. Næsten halvdelen af sukkeret (47,5 procent) kom fra slik, kager og sukker fra sukkerskålen, godt 35,5 procent kom fra sukkersødede sodavand, sødet saft og sukkervand med aroma. De resterende 17 procent kom fra andre frugtprodukter, is, mælkeog morgenmadsprodukter mv. Det er mildt sagt ikke noget lyst billede, der tegner sig for børnenes vedkommende. Noget tyder på, at børn får for få af de stoffer, de har brug for for at vokse. Vi har ikke dokumentation for, at de er fejlernærede, men jo højere andel af sukker i kosten, jo større er sandsynligheden for, at de kan være fejlernærede, siger Niels Lyhne. Af journalist Jette Møller Nielsen 28 29

16 SCOR - overvåger befolkningens tandsundhed I 1974 havde de 12-årige i gennemsnit 8,8 DMFS, dvs. 8,8 huller i tænderne. I 1998 var tallet nede på 1,5 - det siger noget om fremgangen i tandsundheden. Det siger imidlertid også noget om SCOR, Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, hvormed Sundhedsstyrelsen holder tjek på børnenes tandsundhed Interview med tandlæge, ph.d. Maria Malling INTERVIEW Nul huller Siden 1972 har kommunerne haft indberetningspligt til SCOR, fortæller tandlæge Maria Malling fra Sundhedsstyrelsen. Det fik de i forbindelse med vedtagelsen af loven om børnetandpleje. Denne indberetning sker ved, at tandlægerne opgør antallet af tandflader med hul i, tænder, der er trukket ud på grund af huller og tandfyldninger efter en international standard, som hedder DMFS. Når altså de 12-årige i 1998 havde 1,5 DMFS betyder det, at børnene i gennemsnit havde halvanden flade, der havde et behandlet eller ubehandlet hul eller en flade, der var væk, fordi tanden var trukket ud. Ved denne registrering bliver det bl.a. muligt at sammenligne antallet af børn med og uden huller i tænderne. I 1974 var der kun 5 pct. af de 12-årige, som ingen huller havde - idag er det hele 55 pct. Det ved man nøjagtigt, fordi man har SCOR. Overvågning og profylakse SCOR er et unikt dansk og meget velfungerende system, hvor tandlægerne udfylder en blanket med nogle koder. Der er i 1997 nedsat en følgegruppe bestående af otte personer med tilknytning til forskning og daglig tandlægepraksis. Følgegruppen skal revidere og vedligeholde systemet, fortæller Maria Malling. Hvor man tidligere lavede statistik på alt mellem himmel og jord, har man hen ad vejen reduceret antallet af tabeller og indberetningspligtige årgange. For tiden er man i gang med at indbygge ny viden om bl.a. caries i systemet, ligesom terminologien hele tiden tilpasses, så SCOR er up to date. Systemet er meget let at anvende. Kommunerne indberetter til SCOR, når børnene er 5-, 7-, 12- og 15 år. Som 5-årige, fordi børnene har det fulde mælketandsæt. Som 7-årige, fordi de da har det unge tandsæt med de nye 6-års tænder. Som 12- årig er alle blivende tænder brudt frem, og som 15-årig står den unge foran at forlade børnetandplejen, idet man som 16-årig kan gå ud i voksentandplejen. SCOR tjener flere formål. Dels kan man overvåge tandsundheden. Dels giver systemet mulighed for at justere den tandbehandling, man tilbyder børnene. Det har man faktisk gjort, fortæller Maria Malling. Mange kommuner ændrede tidspunktet for første tandeftersyn fra tre til halvandet år på et tidspunkt, hvor det så ud som om, der kom flere huller i de små børns tænder. Kurven knækkede - børnenes tandsundhed forbedredes. De 15-årige har ikke uventet lidt flere huller end de 12-årige, men tendensen er den samme: En meget positiv udvikling i tandsundheden i øvrigt en udvikling, som er ens i de lande vi normalt sammenligner os med. Hvis man sammenligner danske børns tandsundhed med andre lande ligger Danmark i den bedste ende kun overgået af Holland. I Danmark havde børnene i 1996 i gennemsnit hul, tandfyldning eller mangel på 1,23 tand. Holland lå så lavt som 0,7. I Portugal var tallet 3,2 og i Grækenland 2,7. Men som Maria Malling påpeger, betyder det blot, at børnene i Holland har hul på en halv tand mindre end børnene i Danmark. I forhold til portugisiske børn har danske 12-årige altså hul i to færre tænder - det er dog noget. De ældres dårlige tænder Midaldrendes og ældres tandsundhed registreres ikke, men der foreligger et protokollat til overenskomsten mellem det offentlige og danske tandlæger, som lægger op til en tilsvarende registrering af voksenbefolkningens tandsundhed. Et sådan system vil hurtigt kunne etableres og MODELFOTO: LARS AARØ/FOKUS som i tilfældet med SCOR kunne anvendes i kvalitetsudvikling. En antydning af de ældres tandsundhed har man dog, oplyser Maria Malling. Tandlægerne har foretaget nogle stikprøveundersøgelser, og hvis man sammenligner disse med de mål, som WHO har sat for tandsundheden år 2000, så lader de ældres tandsundhed noget tilbage at ønske. WHOs mål lyder, at de årige kun undtagelsesvis må være tandløse, og at mindst 75 procent skal have bevaret 20 eller flere tænder. Det mål nåede vi i Til gengæld nåede vi ikke et andet mål, hvorefter der blandt de 65+-årige højst må være 40 procent tandløse, og mindst 50 procent skal have 20 eller flere tænder. Faktisk var 46 procent tandløse, og kun 22 procent havde 20 eller flere tænder. Den langsommeste udvikling i tandsundheden ser vi altså hos de ældre. Men det er vel ikke så underligt, børnetandpleje, undervisning og SCOR taget i betragtning. Af Jens Fonnesbech Hvis man sammenligner danske børns tandsundhed med tandsundheden hos børn i andre lande, ligger Danmark i den bedre ende, kun overgået af Holland

17 Skandinaviske forskelle i voksentandplejen Mens de voksne nordmænd selv betaler for at gå til tandlæge, har svenskerne et tilskudssystem i lighed med det danske, selvom svenskerne prioriterer noget anderledes end vi. Forskellene mellem de skandinaviske landes voksentandpleje kan ikke aflæses i statistikken over befolkningernes tandsundhed, vurderer professor i samfundsodontologi ved Oslos Universitet, Dorthe Holst Der er ikke de store forskelle mellem Danmark, Norge og Sverige, når det gælder tandpleje for børn og unge. Strukturen for den offentlige tandpleje er parallel i de tre lande, og tandsundheden for børn og unge ligger også på samme niveau, med Danmark på en lille førerplads. På ældreområdet er det sådan, at omsorgstandpleje har været en del af lovgivningen i den offentlige tandpleje i Norge siden 1984, i Sverige siden 1987 og i Danmark siden For de voksne, der ikke falder ind under omsorgstandplejen, er der derimod væsentlige forskelle mellem de tre lande. I Norge giver sygesikringen således ingen tilskud til tandpleje, bortset fra enkelte akutte nødbehandlinger og visse kirurgiske indgreb. Nordmændene har således altid måttet betale hele deres tandlægeregning selv. I Sverige har man indtil i år givet tilskud til alle ydelser, men beløbsgrænsen har været hævet til efterhånden kr., inden en behandling udløste tilskud. Det betød, at de billige, forebyggende undersøgelser ikke i sig selv udløste tilskud. Ifølge en ny ordning fra 1999 gives der nu særskilt tilskud til basaltandpleje. Derudover kan folk tegne en kontrakt med deres tandlæge om, at denne i løbet af en toårig periode holder tænderne i orden for et beløb, som tandlægen fastsætter. Her tager tandlægen altså en risiko, hvis behandlingsbehovet viser sig at være større. Den nye svenske ordning har også, i lighed med den nye danske overenskomst, indført et nyt tilskud til undersøgelser for unge mennesker. Mens prisdannelsen i Danmark er fastlagt gennem overenskomsten, er der i både Norge og Sverige helt fri prisdannelse. I Sverige giver staten faste tilskud til de forskellige ydelser, og disse tilskud kan altså udgøre en forskellig andel af regningen. Hvad angår klagesystem har de tre skandinaviske lande i princippet ens ordninger, således at de private tandlæger har deres eget klagesystem, som er uafhængigt af det, der gælder for den øvrige sundhedssektor. Begrænset udgift for den enkelte I Danmark giver man større tilskud til forebyggende ydelser som eftersyn og vedligeholdelse, end man gør i de to andre lande. Dermed kan man sige, at danskerne satser mere på forebyggelse, men det er svært at sige, om det danske system dermed også virker mere forebyggende, mener professor i samfundsodontologi ved Oslo Universitet, Dorthe Holst, som har foretaget flere sammenlignende studier af tandplejen i de skandinaviske lande. De fleste af tandplejens ydelser er for de flestes vedkommende små, forudsigelige, hyppige og udramatiske. Ligesom i Danmark går procent af den voksne befolkning i Sverige og Norge regelmæssigt til tandlæge. Disse voksne betaler i gennemsnit cirka kr. om året til tandpleje, men halvdelen af befolkningen har faktisk årlige udgifter på mindre end 500 kr. Spørgsmålet er derfor, om det kan betale sig at bruge administrationstid på at håndtere disse små beløb, der ikke betyder meget for den enkelte, eller skal man i stedet samle tilskuddene der, hvor folk virkelig kan mærke det, nemlig på de store indgreb: knækkede fortænder, broarbejder m.v. I Sverige har man indtil i år haft den modsatte holdning. Der har man sagt, at hvis patienten har få udgifter, yder det offentlige ingen tilskud. I stedet betaler man udgifterne for de patienter, der har et stort behandlingsbehov, for eksempel til broer eller proteser. Svenskerne har per 1. januar i år ændret deres tandplejetilskud, men man prioriterer stadig, i højere grad end i Danmark, at give forholdsmæssigt mere til de dyre behandlinger. De samlede udgifter per person er den samme i Danmark og Sverige. Tandsundheden nogenlunde ens Diskussionen om tilskud til voksentandplejen drejer sig altså om, hvorvidt man især skal give tilskud til de forholdsvis billige, men hyppige forebyggende ydelser, eller til de mere store og sjældne reparationer, der for den enkelte patient koster mange penge. Selvom man i Norge altid har betalt hele sin tandlægeregning selv, går nordmændene ifølge Dorthe Holst talmæssigt lige så meget til tandlæge som svenskerne og danskerne. Tand- sundheden blandt voksne i Norge er i store træk heller ikke dårligere, end den er i de to andre lande. Svenskerne har indtil nu fået repareret på en lidt pænere (og dyrere) måde, men der er ikke væsentlig forskel på den skandinaviske tandsundhed. Det skyldes, at udgifterne alle steder er begrænsede for de fleste. Det koster mindre om året at gå til tandlæge end at fylde indkøbsvognen på lørdagsindkøbet. Dorthe Holst vil ikke afvise, at styrkelse af forebyggelsen i den nye danske overenskomst vil få en positiv effekt på tandsundheden. Hun mener desuden, at fordelen ved den danske model frem for den svenske kan være, at man ikke inviterer tandlægerne og deres patienter til at lave unødige store indgreb. Fleksible brugere af tandplejen I hele Skandinavien er der nu kun procent af de voksne mellem 20 og 30 år, der årligt går til tandlæge, hvor de unge voksne tidligere gik mere til tandlæge. Spørgsmålet er, om dette forhold skal opfattes som et faresignal. Det lægges der op til i den nye danske overenskomst mellem de private tandlæger og Sygesikringen, som er beskrevet andetsteds i bladet. Dorthe Holst er ikke helt så overbevist om, at den lavere frekvens for de unge voksnes tandlægebesøg, der i Danmark omtales som de unges drop out, nødvendigvis er et problem. En undersøgelse foretaget af Institut for Samfundsodontologi ved Oslo Universitet viser, at blandt de årige er der ikke forskel på tandsundheden hos dem, som går ofte til tandlæge, i forhold til dem som går sjældnere. Snarere så det i undersøgelsen ud som om, at de, som går oftest, også har haft flest huller i tænderne. 40 procent af de adspurgte gik sjældnere end en gang årligt, og man kunne ikke ud fra tallene fastslå, at disse generelt havde FOTO: BILLEDHUSET I Norge har man altid betalt hele sin tandlægeregning selv. en større risiko end de øvrige. Derudover var der som altid en marginalgruppe på omkring 10 procent, som falder uden for sådanne betragtninger. De fleste unge voksne virker altså som rationelle brugere af tandpleje. Hvis de vurderer, at de hører til dem, der bør gå lidt oftere til tandlæge, så gør de det, siger Dorthe Holst og tilføjer, at denne adfærd er i god overensstemmelse med det, de unge har lært i den kommunale tandpleje. Nogle af de unge, som efterhånden ikke får tilsyn årligt i den kommunale tandpleje, har derigennem lært, at man kan være fleksibel i for- hold til, hvor ofte man går til tandlæge. Den erfaring tager de med sig, når de selv skal tage ansvaret for deres tandpleje. Hvis de danske unge voksne på tilsvarende vis er rationelle og fornuftige, vil resultatet af tiltag over for denne gruppe sandsynligvis ikke være, at 80 procent atter går til tandlæge en gang om året. Men det behøver ikke at være negativt, hvis denne gruppes tandsundhed ellers er god nok, mener Dorthe Holst. Af journalist Andreas Christensen, Stickelbergs Bureau 32 33

18 TOBAKSSKADERÅDET Nyt fra Indsats over for storcigaretrygere Tobaksskaderådet har nu sat fokus på de storcigaretrygere, der vil gøre noget ved deres forbrug dvs. enten holde op med at ryge eller nedsætte forbruget. Det er første gang i Danmark, at der iværksættes en særlig indsats målrettet storcigaretrygere. Storcigaretrygere er defineret ved at være rygere med et dagligt forbrug på 15 cigaretter og derover, men er iøvrigt lige så forskellige som danskere i almindelighed. Andelen af storcigaretrygere er dog størst blandt de dårligst uddannede. Formålet med indsatsen er at begrænse sygelighed og dødelighed blandt nuværende storcigaretrygere. Indsatsen er amtsligt forankret, idet der ifølge planen skal etableres samarbejde med amterne. Amterne kan fra 1. september 1999 ansøge Tobaksskaderådet om finansiel støtte til projekter. Der ydes op til 75 procent finansiel støtte (max kr. pr. projekt). Indsatsen er planlagt som en arbejdspladsintervention, hvilket betyder, at en del storcigaretrygere i løbet af år 2000 vil modtage forskellige tilbud om hjælp til rygestop eller rygereduktion på deres arbejdsplads. Derudover opfordrer Tobaksskaderådet private virksomheder til at indføre rygeregler, der begrænser rygningen, hvis ikke sådanne allerede findes. Målsætning Tobaksskaderådet har opstillet følgende tekniske mål for indsatsen som helhed på landsplan: Andelen af storcigaretrygere nedsættes med 1 / 2 procent-point pr. år (16 procent i 1998) Andelen af storcigaretrygere blandt arbejdere og lavere funktionærer nedsættes med 1 / 2 procentpoint pr. år (20 procent i 1997) Målsætningen er at nedbringe antallet af storcigaretrygere (med oven- stående tekniske mål) ved at motivere og hjælpe målgruppen til at handle dvs. til enten at stoppe rygning eller til at reducere forbruget (med minimum halvdelen af forbruget). Rygestop er målet, men Tobaksskaderådet inddrager også rygereduktion i indsatsen, da rygereduktion tilsyneladende har en rygestopmotiverende effekt. Delmålsætninger At få private og offentlige arbejdspladser til at tilbyde hjælp til rygestop eller rygereduktion At få private arbejdspladser til at indføre rygepolitik At få praktiserende læger, praktiserende tandlæger, sundhedsplejersker og jordemødre til at tale med og vejlede storcigaretrygere om rygestop/rygereduktion At tilvejebringe relevant materiale der kan hjælpe målgruppen til at reducere eller stoppe deres rygning Indsatsen er først og fremmest koncentreret om lokale projekter, hvor der samarbejdes mellem de enkelte amter og arbejdspladser. Sideløbende med disse projekter, håber Tobaksskaderådet endvidere på at indsamle erfaringer fra følgende to projekttyper: Et projekt med storcigaretrygere der ikke er i arbejde. Eksempelvis koordineret af et socialkontor. Et projekt der koordineres af en fagforening fremfor af en arbejdsplads. Vejledning til amterne Tobaksskaderådet har opstillet nogle eksempler på hvilke projektelementer en indsats på en arbejdsplads kan indeholde. Eksemplerne er beskrevet i en vejledning til amterne, der blev udsendt i midten af juli måned På små virksomheder anbefaler Tobaksskaderådet, at der benyttes rygestopinstruktører, som allerede findes i amtet, til afholdelse af kurser og foredrag. På større virksomheder kan der derimod være en fordel i at uddanne instruktører blandt medarbejderne. Hvis det er muligt, anbefaler Tobaksskaderådet endvidere, at interesserede storcigaretrygere tilbydes gratis nikotinprodukter - i en uge eller længere tid. Yderligere oplysninger vedrørende indsatsen kan fås ved henvendelse til: Tobaksskaderådet, tlf Kontaktpersoner: Thomas Clement, Jørgen Falk eller Nenna Brinck. Du kan også maile til: Nye undervisningsmaterialer til sygeplejeog social- og sundhedsuddannelserne Tobaksskaderådet iværksætter nu en handlingsplan, hvor der udvikles nye undervisningsmaterialer til henholdsvis sygepleje- og social- og sundhedsuddannelserne. Undervisningsmaterialerne vil omfatte rådgivning og vejledning i forbindelse med det forebyggende sundhedsarbejde, og udarbejdes i samarbejde med interesserede ledere/lærere fra de respektive uddannelser. Undersøgelsesresultater fra de to uddannelsesretninger peger på, at de studerende mangler redskaber til at komme i dialog om de traditionelle livsstilsrelaterede problemer, og at de af frygt for at overskride den enkelte patients personlige integritet føler en vis berøringsangst overfor at tage sådanne kontroversielle emner op. På sigt kan denne holdning føre til, at relevante livsstilsrelaterede problemer ikke diskuteres med patienterne, eller at de diskuteres på en måde, så det ønskede resultat udebliver. Målsætningen med undervisningsmaterialet er derfor primært at få uddannet de studerende i den motivationsskabende dialog med patienter, herunder at give dem redskaber der muliggør dialog om temaer som røg, alkohol, fedme etc., uden at der skabes distance til patienterne. Dette indebærer kendskab til de mekanismer, der dels betinger en given adfærd, dels viden om eksempelvis de stadier der gennemløbes i forbindelse med ændring af sundhedsadfærd. Sekundært er målsætningen at få diskuteret sundhedspersonalets status som rollemodeller samt at få de studerende til at tage deres egen rygning op til overvejelse. Indsatsen på området støtter op om regeringens folkesundhedsprogram , hvor mål 17 er, at uddannelserne på social og sundhedsområdet skal styrke forebyggelsen som element og tankegang i grund-, efterog videreuddannelsen

19 BØGER FILM, PJECER M.M. NOTITSER Børn i misbrugsfamilier en evalueringsrapport Alkoholpolitisk Kontaktudvalg valgte i 1993 Børn i misbrugsfamilier som et særligt prioriteret tema under Alkohol-lokalpuljen. Der blev iværksat en række projekter om børn i misbrugsfamilier i perioden Nu har Center for Alternativ SamfundsAnalyse (CASA) på foranledning af Sundhedsstyrelsen evalueret 34 projekter, som omhandler dette tema, og som har modtaget økonomisk støtte af Alkohol-lokalpuljen. Rapporten evaluerer de 34 projekter på baggrund af de foreliggende projektevalueringer, samtidig med at der er foretaget kvalitative interviews med udvalgte projektmagere. Titel: Børn i misbrugsfamilier en evaluering af initiativer under Alkohol-lokalpuljen. Rapporten kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og købes hos CASA, Linnesgade 25, 1361 K, tlf , kr. 55,- + forsendelse. Gads Rusmiddelleksikon Her foreligger for første gang på dansk et autoritativt opslagsværk om rusmidlers brug og misbrug. Leksikonet giver viden om det komplicerede rusmiddelområde fra mange forskellige faglige synsvinkler. I Gads rusmiddelleksikon findes navne på utallige psyko-aktive stoffer, rushistorie, -effekter, kemi, farmakologi, skadevirkninger, slangudtryk, mv. I de mere end 2500 opslag, hvoraf nogle har karakter af større oversigtsartikler, kan man også læse om narkotikahandel, årsager til misbrug, lovgivning, misbrugslivet, behandlingsformer og rusmidlernes rolle i kulturlivet. Leksikonet vil være til stor nytte for hele den kreds af mennesker, der beskæftiger sig med narkotikaproblemet: behandlere, konsulenter, formidlere, lærere, avislæsere og for så vidt også forældre til videbegærlige børn. Forfattere: Dansk udgave ved Peter Ege Titel: Gads Rusmiddelleksikon Gads Rusmiddelleksikon er udgivet med støtte fra Sundhedsstyrelsen og kan købes i boghandlen for kr. 250,-. Athen-erklæringen for Sund By-Samarbejdet Sund By-konferencen i Athen, juni 1998, markerede de første 10 år af det europæiske Sund By-samarbejde samt iværksættelse af tredje fase ( ) af WHO s Sund By-projekt. Deltagerne i konferencen vedtog den såkaldte Athenerklæring, som udtrykker en klar forpligtelse til at arbejde for sundhed og bæredygtig udvikling i byer og i kommuner. Erklæringen fremhæver nogle grundprincipper inden for netværket, bl.a. i forhold til den støtte, som stat og amter bør yde til den lokale indsats. Det danske Sund By-Netværk har oversat erklæringen for at skabe debat og få iværksat forebyggende aktiviteter i Danmark. Titel: Athen-erklæringen for Sund By-Samarbejdet. Kan fås hos: Sund By Sekretariatet, Storegade 36, 6430 Nordborg, tlf Sunde børn - før de fødes Et sundt barn - der er levedygtigt og velskabt - er naturligvis det højeste ønske hos alle, der gerne vil have børn. Der kommer stadig mere dokumentation for, at moderens levevis før og under graviditeten har betydning for fostrets og dermed det fødte barns sundhedstilstand. I denne pjece kan man læse, hvad man selv kan gøre for at få et sundt barn. Pjecen sammenfatter de bestemmelser, der findes i lovgivningen og i udvalgte overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet. Pjecen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Arbejdsministeriet, Arbejdstilsynet, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet. Forfattere: Det Tværministerielle Børneudvalg Titel: Sunde børn - før de fødes Pjecen kan rekvireres hos: Statens Information, Nørre Farimagsgade 65, Postboks 1103, 1009 København K. Telefon , Ekspeditionsgebyr: kr. 25,- + moms. Alkoholforskning Alkoholpolitisk Kontaktudvalg er nedsat i henhold til Lov om foranstaltninger mod alkoholmisbrug, Lov nr. 97 af 9. februar. Udvalget yder støtte til alkoholforskning. Sundhedsministeren er formand for udvalget, der desuden består af repræsentanter fra Folketingets partier, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Socialministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet samt de private, landsdækkende alkoholmisbrugsbekæmpende organisationer. Der er fastlagt et langsigtet forskningsprogram, hvor der for årene 1999 til 2203 er afsat ca. 7 mio. kr. årligt til alkoholforskningsprojekter. Hovedtemaerne for forskningsprogrammet er forebyggelse af storforbrug samt behandling og efterbehandling. Forskningsprojekterne er blevet bedømt af repræsentanter fra Statens Videnskabelige Forskningsråd samt af Alkoholforskningsudvalget, der er et udvalg under Alkoholpolitisk Kontaktudvalg. Der lægges vægt på forskningsprojekter af høj videnskabelig kvalitet og med praktisk relevans. På nuværende tidspunkt er der disponeret 17,5 mio. kr. til støtte af forskningsprojekter i perioden Flere af projekterne er flerårige. Der forventes en ansøgningsrunde i Oversigt over alkoholforskningsprojekter Projekttitel: Center for Klinisk Alkoholforskning, et femårs forsøgsprojekt Bevillingshaver: Overlæge, Ph.d Bent Nielsen, Psykiatrisk afd., Odense Universitetshospital Projekttitel: Alkoholmisbrug og kropsmisbrug et forstudium til matchet brug af struktureret fysisk træning og kropsfokusering som behandlingsmetode overfor alkoholmisbrugere Bevillingshaver: Amuniensis, Cand. phil. Steffen Røjskjær, Behandlingshjemmet Ringgården, Strandvejen 1, 5500 Middelfart Projekttitel: Sociale, helbredsmæssige og adfærdsmæssige faktorers sammenhæng med brug og storforbrug af alkohol Bevillingshaver: Forskningsleder, mag. scient. soc., Niels Kristian Rasmussen, DIKE Projekttitel: Behandling af alkoholproblematik - basal registrering, behandlingsforløb og langtidsopfølgning Bevillingshaver: Overlæge, dr. med Ulrik Becker, Gastroenheden, med.gas, afsnit 30, Hvidovre Hospital Projekttitel: Matchet behandling af dobbeltbelastede alkoholmisbrugere forsøg med Dobb. Fokuseret Skema Terapi af klienter med øget tilbagefaldsrisiko pga. personlighedsforstyrrelse Bevillingshaver: Cand. lic.psych., afdelingsleder Per Nielsen, Behandlingshjemmet Ringgården, Strandvejen 1, 5500 Middelfart Projekttitel: Lægemidler, reformbevægelser og spontan remission en komparativ antropologisk undersøgelse af bedringsprocesser ved alkoholmisbrug Bevillingshaver: Lektor/Ph.d. og mag.scient i antropologi, Vibeke Steffen, Institut for Antropologi, Frederiksholms kanal 4, 1220 København K Projekttitel : Alkohol og graviditet forbrug, holdninger og information i Danmark og Grønland Der er givet støtte til den danske del af projektet. Bevillingshaver: Læge Ulrik Kesmodel, Perinatal Epidemiologisk Forskningsenhed, Skejby Sygehus Projekttitel: Effekt af præoperativ afholdenhed på postoperativ morbiditet blandt alkoholpatienter på venteliste til hofteoperation - tillægsansøgning til j.nr Bevillingshaver: Overlæge Hanne Tønnesen, Klin. Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital Projekttitel: Nytter forebyggelsessamtaler om alkohol og tobak? Bevillingshaver: Professor Lars Iversen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panuminstituttet Projekttitel: Unges og unge voksnes alkoholforbrug - omfang, udvikling og årsager Bevillingshaver: Adjunkt/læge Pernille Due, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panuminstituttet Projekttitel: Risikofaktorer for storforbrug og afhængighed i forskellige segmenter af den danske befolkning Bevillingshaver: Seniorforsker, Ph.D., Morten Grønbæk, Institut for sygdomsbekæmpelse, H:S, Kommunehospitalet, København K Projekttitel: Forebyggelse ved tidlig afdækning og håndtering af alkoholproblemer i almen praksis Bevillingshaver: Alment praktiserende læge, Sverre Barfod, Centralforskningsenheden for almen praksis, Panuminstituttet Projekttitel: Fra afhold til antabus. Et studie i dansk alkoholpolitik, alkoholdiskurs og alkoholtradition siden 1800 med særligt henblik på perioden fra Bevillingshaver: Forskningslektor, ph.d Sidsel Eriksen, Institut for historie, KUA Projekttitel: Udviklingsforstyrrelser hos børn som følge af mødrenes indtagning af alkohol i svangerskabet Bevillingshaver: Professor, dr. med., Leiv S. Bakketeig, Odense Universitet Projekttitel: Tillægsbevilling til alkoholforskningsprojektet Helbredskonsekvenser af alkoholforbrug, jour.nr Bevillingshaver: Thorkild I.A. Sørensen, Institut for sygdomforebyggelse, H:S, Kommunehospitalet Bevillingshaver: Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift 36 37

20 NOTITSER NOTITSER HJERTEFORENINGEN indkalder hermed ansøgninger til forskningsformål inden for hjerte/karsygdomme til den halvårlige uddeling, efteråret Der kan søges inden for følgende kategorier: Biomedicin Der kan i denne pulje ydes støtte til grundforskning, eksperimentel forskning, klinisk forskning, interventionsforskning og epidemiologisk forskning. Vedrørende den eksperimentelle forskning skal ansøger bemærke Hjerteforeningens vejledning vedrørende forsøgsdyr. Med hensyn til epidemiologiske studier er det særligt studier, hvor hovedvægten er en kombination af molekylære, genetiske eller andre biokemiske målemetoder anvendt på populationskohorter. Forebyggelse Hjerteforeningens udvalg for forebyggelsesforskning er en nydannelse med henblik på at styrke alle aspekter af forskning inden for forebyggelse af hjerte/karsygdomme. Som eksempler på forebyggelsesforskning kan bl.a. nævnes epidemiologisk viden om hjerte/karsygdomme, afprøvning af veje til at implementere forebyggelsestiltag, afprøvning af metoder til kommunikation, udvikling af måleredskaber til vurdering af effekten af forebyggelsesforskning, herunder bedømmelse af livskvalitet. Listen er ikke udtømmende. Vedrørende epidemiologisk forskning vil projekter, der undersøger eller arbejder ud fra eksempelvis kohorte studier, tværsnitsundersøgelser og har forebyggelse af hjerte/karsygdomme som mål, hører under udvalget for forebyggelsesforskning, mens epidemiologiske studier, der knytter befolkningsundersøgelser sammen med eksempelvis genetiske markører, skal søges i det biomedicinske forskningsudvalg. Der gives ikke bevilling til igangsættelse af primære eller sekundære forebyggelsesprojekter, med mindre der indgår en struktureret videnskabelig bedømmelse af effekten af forebyggelsen og/eller metoden. Der lægges således vægt på, at ansøgningen anvender videnskabelige metoder, som de er udviklet indenfor de forskellige fagområder. Forskning i hjerte/karsygdomme på centralsygehuse Kun ansøgninger udgået fra centralsygehuse vil kunne komme i betragtning i denne pulje. Ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, hvor der er indgået et forskningssamarbejde mellem centralsygehuse og universitetshospitaler, vil kunne imødekommes under forudsætning af, at forskningsprojektet udgår fra et centralsygehus. Formkravene til ansøgningen svarer til øvrige ansøgninger til Hjerteforeningen. Orlov til sammenskrivning af disputats Orlov til sammenskrivning af disputats, maksimalt 2 måneder kan søges på ansøgningsskema D. Projektbeskrivelse på max ord samt budget og curriculum vitae vedlægges. Ansøgning om økonomisk støtte til trykning af videnskabelige publikationer imødekommes ikke, hvis ansøger har haft 3 års ansættelse som forskningsstipendiat. Ansøgning om disputatssammenskrivning behandles løbende. Rejselegater kongres/seminar/møde Generelt kan der pr. kalenderår gives støtte til én rejse i Europa. Internationale rejser bevilges højst hvert andet år. Bevilges rejse internationalt, vil der ikke samme år være støtteadgang til europæisk rejse. Desuden skal det nævnes, at en ansøger ikke kan forvente at få det fulde ansøgte beløb bevilget. Det tilrådes derfor, at man tillige søger mindst én anden fond om støtte. Ansøgninger til deltagelse i kongres, symposium samt studieophold og kursusdeltagelse for beløb under kr ,- behandles løbende. Ansøgninger om mere end 1 måned varende studieophold eller mere end kr ,- behandles halvårligt af Hjerteforeningens forskningsudvalg. Ansøgninger om deltagelse i kongres/symposium eller korte studiebesøg indsendes i to eksemplarer til Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K. Ansøgninger om længere studieophold indsendes i tolv eksemplarer til én af de to årlige ansøgningsterminer den 1. marts og 1. september kl Typer af støtte Der kan søges støtte til konkrete projekter i form af fx apparatur, statistisk konsulentbistand, laborant- og sekretærhjælp mv. Herudover opslås der et antal forskningsstipendier af følgende typer: Scholarstipendier Introduktionsstipendier Juniorstipendier Disputatssammenskrivning Seniorstipendier Kombinationsstillinger Herudover ydes der efter særlige regler, beskrevet i vejledningen, rammebevillinger på minimum 3 år til store projekter. Hvis der til samme projekt ansøges om både stipendium og projektstøtte, skal der fremsendes én ansøgning med tydelig angivelse af omfanget af ansøgningen. Forskningsudvalget vil ved ansøgningsbehandlingen lægge afgørende vægt på, at ansøgningen er udformet efter gældende regler. Hjerteforeningen forbeholder sig ret til administrativt at returnere ansøgningen uden sagsbehandling. Ansøgningsskema B (biomedicin) fra juni 1999, ansøgningsskema F (forebyggelse) fra juni 1999 og ansøgningsskema R (rejselegat) fra januar 1999 skal benyttes. Skema samt vejledning skal rekvireres hos Hjerteforeningen, Hauser Plads 10, 1127 København K, telefon , telefax eller Ansøgningsskema kan fås som fil på eller mod betaling af omkostninger som diskette. Ansøgningen skal indsendes i papirform med korrekt antal kopier. Kun ansøgninger, der er Hjerteforeningen i hænde senest den 1. oktober 1999 kl , vil blive behandlet. HJERTEKIRURGISKE REJSELEGATER Hjerteforeningen har stillet kr ,- til rådighed til deltagelse i internationale hjertekirurgiske kongresser og kurser i næste halvår. Ansøgning indeholdende kortfattet curriculum, budget samt redegørelse for rejsens formål bedes indsendt til overlæge Per Hostrup Nielsen, Hjertelunge-karkirurgisk afd. T, Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N, senest den 1. oktober EU forbud om 4 MTA Rådet i EU besluttede i september, at det nye stof, 4-MTA, skal underlægges kontrolforanstaltninger og optages på de nationale narkotikalister over forbudte stoffer. Beslutningen kommer som et resultat af en enstemmig anbefaling fra den udvidede videnskabelige komite under EMCDDA, der har risikovurderet stoffet. Forbudet kommer som led i beslutningen om informationsudveksling, risikovurdering og kontrol af nye syntetiske stoffer den såkaldte Joint Action concerning new synthetic drugs, der blev vedtaget i EU i juni MTA er et ecstasy-lignende stof, der foreløbig kun er set i Belgien, Holland og Storbritannien. Både i Storbritannien og Holland, sættes 4 MTA i forbindelse med enkelte dødsfald. Herudover rapporteres der om alvorlige overdoser uden dødelig udgang. Stoffet optræder oftest i form af en flad beige pille, der omtales som flat-liner. 4-MTA er endnu ikke observeret herhjemme, men rådsbeslutningen betyder, at 4-MTA kommer på listen over forbudte stoffer i Danmark. Den 2. Europæiske Sundhedsfremmende Pris Målet med den 2. Europæiske Sundhedsfremmende Pris er at opmuntre de mennesker, der er involveret i sundhedsfremmende aktiviteter, og at dele deres erfaringer med andre inden for samme arbejdsområde. I hvert medlemsland vil en national jury behandle og udvælge ansøgere fra deres land til at gå videre til finalen. Den europæiske jury vil derefter mødes for at behandle finalisterne fra hele Europa og udvælge 3 pristagere, som hver vil modtage Euro. Desuden vil der blive udgivet et katalog over bedste fremgangsmåde fra medlemslandene. Prisen er åben for projekter inden for sundhedsfremme, som er blevet planlagt, afviklet og evalueret inden for de sidste to år forud for ansøgningsfristens udløb. Ansøgningsskema kan rekvireres fra formanden for den danske jury (se nedenstående adresse). Ansøgningsfristen er 30. november For-udvælgelsen i hvert medlemsland vil finde sted i marts Pristagere vil blive udvalgt af den europæiske jury i maj 2000 For yderligere information, kontakt: Formanden for den danske jury: Søren Kølster, Sund By Netværk, Koordinator, Forebyggelse og Sundhedsfremme, Viborg Amt, Skottenborg 26, Box 21, 8800 Viborg. Telefon International Ammeuge 1999 Livslang Læring I en kultur med ringe tillid til kvinders evne til at amme, har de færreste fået amning ind med modermælken. Derfor er der brug for, at udvikling af færdigheder omkring amning bliver mindre tilfældige, og at den nyeste viden bliver mere tilgængelig. Temaet for den internationale ammeuge 1999 er Livslang læring. Ammeugen fejres i år fra den 1. til den 7. november (uge 44) og ikke som tidligere annonceret i uge 40. Ammekomiteen iværksætter og støtter aktiviteter som kan bidrage til, at flere kvinder ammer. Ammekomiteen, Koordinator: Tine Vinther Jerrris, Østbanegade 55, 5., Postboks 2639, DK-2100 København Ø, Telefon.: , fax.: , Ny distributør af Sundhedsstyrelsens publikationer Sundhedsstyrelsen har indgået aftale med J.H. Schultz Information A/S om fremover at varetage lagerføring og distribution af styrelsens publikationer og oplysningsmaterialer. Med nogle få undtagelser dækker aftalen alle styrelsens publikationer og oplysningsmaterialer. Aftalen betyder, at Sundhedsstyrelsens publikationer kan beses og købes i: Schultz Boghandel Vognmagergade København K. Bestilling af styrelsens publikationer mv. kan fremover ske på én af følgende måder: Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: Homepage: Den nye aftale er trådt i kraft den 1. september Herefter vil den overvejende del af Sundhedsstyrelsens publikationer og oplysningsmaterialer både betalingspublikationer og gratispublikationer kunne bestilles hos Schultz Information. Enkelte publikationer mv. vil dog først være klar til levering fra Schultz i løbet af oktober måned

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016

SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

Vejen Kommunale Tandpleje

Vejen Kommunale Tandpleje Vejen Kommunale Tandpleje 1 - sunde tænder hele livet Lay out: Vejen Kommune Tekst: Tandplejen, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune, forsidefoto Comwell Oplag: 1000 stk Tryk: Vejen Kommune Udgivet: December

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Aktivlovens 82 a vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau.

Aktivlovens 82 a vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau. Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 362 Offentligt Om aktivloven 82 a, der vedrører tilskud til tandbehandling til kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der modtager ydelser på kontanthjælpsniveau,

Læs mere

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN

VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN VELKOMMEN PÅ TANDREGULERINGSKLINIKKEN lt.edk jen ddhp twwawn le ju.tan INDHOLD 3 Den Kommunale Tandregulering 5 Tandregulering er et forløb 6 Den første tid med bøjlen 7 Tænk over hvad du spiser 9 Retention

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige:

Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige: Tandpleje Omkring tandpleje kan du her læse mere om: - Ældretandpleje - Børsteteknik - Børstekader - Caries/huller - Den sunde tand - Graviditet - Mælketænder - Paradentose - Tandhalse Ældretandpleje Hyppigeste

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed

Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år.

Der er ca. 50.000 indbyggere i Varde Kommune og heraf er ca. 13.000 under 18 år. Varde Kommune Varde Kommune er beliggende i Vestjylland er og er med sin store geografiske udstrækning landets 5. største i areal. I kommunen findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug.

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.

Rebild Tandpleje. Kontrakt 2013-14. Indledning. Mastrupvej 75, 9530 Støvring Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild. Kontrakt 2013-14 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75, 9530 Støvring : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner,

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907

1. Årsprøve Morten Munkholm Artikler 0209-0907 5 10 15 Unge voksne undgår tandlægebesøg Mens danskernes tandsundhed er blevet bedre og bedre, viser undersøgelser, at næsten hver tredje person mellem 18 og 29 år går sjældnere til regelmæssigt tandlægebesøg

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2011

Honorartabeller 1. oktober 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70257711 Fax 70251637 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2009

Honorartabeller 1. oktober 2009 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

a perfect fit Forny smilet med implantater

a perfect fit Forny smilet med implantater a perfect fit Forny smilet med implantater Flere og flere får øjnene op for mulighederne med implantater. Det er livskvalitet at kunne smile og spise det, man har lyst til. Hvad er et tandimplantat? Et

Læs mere

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet

Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening. Gode tænder hele livet Sundhedspolitik for Tandlægernes Nye Landsforening Gode tænder hele livet Sundhedspolitik 2 Tandlægernes Nye Landsforenings sundhedspolitik fokuserer på udvikling af tandplejetilbuddet til gavn for medlemmer

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2010

Honorartabeller 1. april 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller 1. april 2010 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer

Læs mere

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N r. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2010

Honorartabeller 1. oktober 2010 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt:

(Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: (Nedennævnte punkter skal fremgå af attestens forside) Vigtigt: Vedlæg altid røntgen og kliniske fotos i det omfang det er nødvendigt for illustration/dokumentation af skadens omfang. (Røntgenbilleder

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2012

Honorartabeller 1. april 2012 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010

Resultat Syddjurs 2009. Syddjurs 2010 Forebyggelses strategi 2011 Almen del Gruppesammensætningen: Anita Skjødt, tandlæge Anni Hansen, klinikassistent Aysun Aras, tandplejer Ida Jørgensen, tandlæge/distriktsleder Inge L. Andersen, klinikassistent

Læs mere

Honorartabeller 1. april 2011

Honorartabeller 1. april 2011 Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 Fax 70 25 16 37 www.tandlaegeforeningen.dk Honorartabeller Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2007

Honorartabeller 1. oktober 2007 Honorartabeller 1. oktober 2007 Voksentandpleje (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2007 oktober 2007: 0,2% SIKRINGSGRUPPE

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner

KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner KAN I FÅ UNGE TIL AT GÅ TIL TANDLÆGE? - deltag i Tandlægeforeningens konkurrence og vind 10.000 kroner 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Hvorfor en kampagne? 3 Hvad er formålet? 3 Hvad får I ud af at

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Mål og Midler Tandpleje

Mål og Midler Tandpleje Fokusområder Tandplejen har følgende fokusområder i 2013: Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies. Det er i dag muligt at identificere de

Læs mere

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet Forsker-alarm: Flere og flere får alvorlige syreskader på tænderne. Fejlagtig tandbørstning gør problemet værre, advarer førende forsker Af Torben Bagge,

Læs mere

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenaa, den 28. marts 2009.

Læs mere

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010

TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 TANDPLEJENS SUNDHEDSPLAN 2006-2010 Indholdsfortegnelse: Velkommen til tandplejens Sundhedsplan! 2 Lovgrundlag og rammer 2 Baggrund for tilrettelæggelsen af tandplejetilbuddet 2 Tandplejens Sundhedsplan:

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG

NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG NU KAN DU FÅ LIGE DEN TANDFORSIKRING, DER PASSER TIL DIG kr. 625/år fra kr. 1.099/år kr. 335/år Velkommen til Dansk Tandforsikring At skulle vedligeholde sine tænder optimalt gennem et langt liv kan være

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

Odder-modellen. En ændring af praksis

Odder-modellen. En ændring af praksis Odder-modellen. En ændring af praksis Tandpleje for børn og unge Forfattere: Marit Jøssing 1, Christina Krohn 1, Niels Hansen 2, Malene Herbsleb 3 1. Odder Kommunale Tandpleje. 2. Frederikshavn Kommunale

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Tilskudssystemer til tandpleje i de nordiske lande

Tilskudssystemer til tandpleje i de nordiske lande Tilskudssystemer til tandpleje i de nordiske lande CHRISTIAN HOLT Når det gælder det offentliges ansvar for tandsundheden hos børn og unge, er der fælles fodslag i Sverige, Danmark og Norge deres tandpleje

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration

Tandplejen Aarhus. Servicedeklaration Tandplejen Aarhus Servicedeklaration TANDPLEJEN AARHUS - SERVICEDEKLARATION Tandplejen Aarhus tilbyder tandpleje til flere end 64.000 borgere i Aarhus Kommune. 62.000 er børn og unge på 0-17 år (inkl.).

Læs mere

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen

PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen PERSON-/ULYKKESFORSIKRING Anmeldelse af tandskade på voksen 021 Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene FORSIKRINGSTAGER NAVN: ADRESSE: POSTNR. OG BY: FORSIKRINGSTAGEREN ER DEN PERSON, I HVIS

Læs mere

Lykken er en sund mund - for både mor og barn

Lykken er en sund mund - for både mor og barn Lykken er en sund mund - for både mor og barn Forord Denne lille opslagsbog er lavet som en hjælp til selvhjælp. Den giver gode råd om tænder og mund under graviditeten og mindre børns tandsundhed I kan

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

LO Plus Tandforsikring: Slip for dyre tandlægeregninger. pris 630 kr./år

LO Plus Tandforsikring: Slip for dyre tandlægeregninger. pris 630 kr./år LO Plus Tandforsikring: Slip for dyre tandlægeregninger pris 630 kr./år 2013 1 Hvad er en tandforsikring? Tandlægeregningerne fylder ofte godt i budgettet - og kommer som oftest uventet. Men med en tandforsikring

Læs mere

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen

Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Anmeldelse Ulykkesforsikring Tandskade på voksen Undgå hæfteklammer brug clips! Vi scanner bilagene Forsikringstager Navn Postnr. E-mail By Skadenr. (udfyldes af Codan) Policenr. Tlf. privat Tlf. arbejde

Læs mere

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. :

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. : OK Børneulykkesforsikring Skadeanmeldelse Forsikrings- Navn: Tager Adresse: By: CPR. nr.: Tlf.: Post nr. Oplys venligst reg.nr. og konto nr. til dit pengeinstitut, til brug for evt. skadeudbetaling. Oplysningerne

Læs mere

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer.

Honorartabeller 1. oktober 2006. Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje. Tillæg til honorarer. Honorartabeller 1. oktober 2006 Sygesikringsoverenskomst (gruppe 1 og 2) Børne- og ungdomstandpleje Tillæg til honorarer Omsorgstandpleje Stigning i reguleringstillæg april 2006 - oktober 2006: 1.2% Sikringsgruppe

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremtidens patient hos tandlægen og hvordan de vil behandles? Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere