Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen Jacob Zeuthen og Kirsten Schmidt dk-teknik Energi & Miljø

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 (Projektet: Brug af Væsentlighedskriterier. Nedenstående resumé er tænkt som den overordnede præsentation af projektet på hjemmesiden. Der er en sammenfatning inde i selve rapporten) Resumé Projektets undersøgelser har til formål at opsamle forskellige virksomheders erfaringer med fastlæggelse og brug af væsentlighedskriterier i miljøarbejdet. Undersøgelsen er gennemført som interviews, og ud fra disse er der opstillet en række gode råd og anbefalinger. Undersøgelsen viste blandt andet at virksomhederne, når de prioriterer miljøindsatsen, fokuserer meget stærkt på besparelser. Det betyder, at hverken det miljømæssige eller det forretningsmæssige potentiale i miljøledelse bliver udnyttet. Potentialet er især knyttet til at inddrage dels interessentønsker og dels miljøforbedringer i produktets samlede livsforløb i prioriteringen. Resultaterne af undersøgelsen er formidlet via artikler i Børsen og i Miljøinformation. Artiklernes målgrupper er henholdsvis virksomhedens ledelse (Børsen) og den miljøansvarlige (MiljøInformation). 1

4 Indholdsfortegnelse Forord s Baggrund s Formål s Gennemførelsen af interviewundersøgelsen s De anvendte kriterier på virksomhederne s Virksomhedernes erfaringer s Sammenfatning s. 8 2

5 Forord Med støtte fra Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens tilskudsordning til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder har dk-teknik gennemført en undersøgelse af, hvordan en række virksomheder fastlægger og bruger væsentlighedskriterier, når de skal prioritere miljøindsatsen. Tak til de18 virksomheder, udvalgte brancheorganisationer, myndigheder og konsulenter, som velvilligt har stillet deres erfaringer til rådighed for projektet. Disse erfaringer er omsat til råd og anbefalinger i to artikler med fokus på henholdsvis ledelsens prioriteringer og den miljøansvarliges muligheder. Projektet er gennemført af Jakob Zeuthen og Kirsten Schmidt, dk-teknik med gode kommentarer og spørgsmål fra Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen. 3

6 1. Baggrund Virksomheder, der indfører miljøledelse efter EMAS eller ISO 14001, skal udpege, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der er tilknyttet til deres aktiviteter. Derefter skal virksomheden prioritere indsatsen og fastlægge mål og handlingsplaner for at reducere miljøpåvirkningerne inden for de prioriterede indsatsområder. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der er miljømæssigt væsentligt, og de fleste virksomheder ønsker desuden at få positive sideeffekter ud af deres miljøindsats, f.eks. i form af et godt image eller økonomiske besparelser. Samtidig kan der fra virksomhedens omverden være direkte eller direkte forventninger til, hvad der bør arbejdes med som væsentlige miljøpåvirkninger. Dette skyldes, at væsentlige miljøpåvirkninger ikke er en fast veldefineret størrelse, men at forskellige grupper/individer kan have forskellige ønsker og dermed prioritere forskelligt. For en virksomhed er det således en udfordring at finde frem til, hvad der miljømæssigt er væsentligt, og hvad der er væsentligt at gøre noget ved med de ressourcer, den har til rådighed. Virksomheden sikrer en målrettet og effektiv miljøindsats med størst mulig udnyttelse af ressourcerne ved at fastlægge de væsentligste miljøforhold ud fra en række væsentlighedskriterier. Med væsentlighedskriterier forstås virksomhedens egen opfattelse af, hvad som er væsentligt. 2. Formål Projektets undersøgelser har til formål at opsamle forskellige virksomheders erfaringer med fastlæggelse og brug af væsentlighedskriterier i miljøarbejdet ved at gennemføre en række interviews og belyse, hvilken betydning kriterierne har for den konkrete miljøindsats. På den baggrund opstilles en række forslag og anbefalinger til, hvordan virksomheder kan systematisere arbejdet med at prioritere miljøindsatsen ud fra både de miljømæssige, men også de forretningsmæssige forhold og derved høste de forventede fordele. For at budskaberne kan komme ud til virksomhederne er forslag, anbefalinger og diskussionen af dem udgivet i 2 artikler i Børsen og i Miljøinformation. Artiklernes målgrupper er henholdsvis virksomhedens ledelse (Børsen) og den miljøansvarlige (Miljøinformation). 3. Gennemførelsen af interviewundersøgelsen De forskellige erfaringer blev indsamlet ved systematiske telefoninterviews af 18 forskellige virksomheder, som alle havde indført miljøledelse efter EMAS og/eller ISO Valget af væsentlighedskriterier og problemer forbundet derved kan afhænge af forskellige forhold som f.eks. virksomhedens produktionstype, opbygning, størrelse og placering, hvorfor virksomhederne systematisk blev udpeget efter nogle af disse forhold: Både store og mindre virksomheder deltog Virksomhederne tilhørte 5 overordnet forskellige brancher: tekstil, affald, grafisk, papir, plast I en enkelt branche (grafisk) blev der udvalgt flere virksomheder for at undersøge forskelle og ligheder Både nyligt certificerede og mere erfarne virksomheder deltog 4

7 Desuden blev Københavns Miljøkontrol, forskellige brancheorganisationer, BST tjenester og en miljøkonsulent interviewet. For de fleste virksomheder var certifikatet opnået inden for de seneste 1-2 år, hvilket betyder, at undersøgelsens resultater mest er knyttet til virksomhedernes førstegangserfaringer. 4. De anvendte kriterier på virksomhederne Grundlæggende kan kriterierne opdeles i 3 grupper, nemlig faste, variable og individuelle. De faste kriterier vedrører miljøforhold, der af myndigheder eller andre eksperter er udpeget som væsentlige, f.eks. at undgå brug af klassificerede/uønskede stoffer eller ikke fornybare ressourcer. Krav om særlig behandling af farligt affald er ligeledes et fast kriterie. De faste kriterier er således principielt væsentlige at forholde sig til for alle virksomheder. De variable kriterier vedrører miljøforhold, der er problematiske i nogle geografiske områder, men ikke i andre, dvs. lokale gener som f.eks. støj, støv eller lugt, forbrug af lokale ressourcer, risiko for forurening af drikkevandsressourcer eller efterlevelse af kommunale affaldsregulativer. Individuelle kriterier vedrører andre forhold af særlig betydning for den enkelte virksomhed, f.eks. ressourceforbrug, motivation, arbejdsmiljø, driftsoptimering eller økonomi. Nedenstående oversigt viser, hvilke væsentlighedskriterier, der blev anvendt af de interviewede virksomheder. Listen er ikke nødvendigvis komplet. Nogle af kriterierne (f.eks. stoffer underlagt lovkrav og forbrug af særligt forurenende kemikalier ) dækker over det samme indsatsområde, hvilket illustrerer virksomhedernes forskellige måder at tænke på. 5

8 Faste kriterier Variable kriterier Individuelle kriterier stoffer underlagt lokale, regulerede minimere spild og affald lovkrav gener (lugt, støj, støv) mindske omkostninger stoffer med risiko for lokale ressourceforbrug økonomisk rentabelt fremtidig regulering risiko for lokale udslip mest miljø for pengene stoffer af sundhedsfarlig karakter drikkevandsressourcer synlige resultater risiko for forurening af målbar indsats forbrug af særligt forurenende kemikalier markedføres hensyn til naturværdier skal kunne farligt affald skal gavne arbejdsmiljøet forbrug af ikke forny- minimere risiko for bare ressourcer stoffer, der giver anledning til forsuring stoffer, der giver anledning til eutrofiering kræftfremkaldende stoffer forbrug af materialer, der ikke kan genanvendes materialer/stoffer, der kan substitueres medarbejderne motivation af medarbejderne opfylde kunde ønsker godt image i lokalsamfundet 5. Virksomhedernes erfaringer Resultaterne af interviewene kan samles i følgende punkter. Hvert punkt er ikke nødvendigvis gældende for alle virksomhederne, men viser hovedindtrykkende. Virksomhederne tager afsæt i lovkrav og ekspertvurderinger Eftersom virksomhederne som minimum skal overholde gældende lovkrav, blev myndighedsregulerede forhold naturligt nok udpeget som væsentlige af alle virksomheder. Derudover havde virksomhederne brugt ekstern ekspertbistand til at vurdere, hvilke områder der kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger. 6

9 Formålet med at indføre miljøledelse påvirker prioriteringskriterierne De fleste virksomheder havde klare forretningsmæssige formål med at opnå en miljøcertificering. For det første blev det opfattet som en konkurrenceparameter, for det andet var der en forhåndsforventning om en økonomisk gevinst i form af besparelser og for det tredje skulle miljøledelsen også omfatte arbejdsmiljøforhold for at øge medarbejdernes motivation for indsatsen. Disse forhåndsprioriteringer var i høj grad styrende for, hvilke indsatsområder, der blev prioriteret. Begrebet væsentligt bruges bredt Prioriteringen af indsatsområder foregik i nogle tilfælde før vurderingen af, hvad der er miljømæssigt væsentlige påvirkninger. Dette skyldes formentlig den stærke fokus på at opnå forretningsmæssige fordele ved at opnå et miljøcertifikat. Virksomhederne tog således ikke objektiv stilling til, hvad der var miljømæssigt væsentligt, før de prioriterede indsatsen. Indsatsområderne kommer af sig selv Som en konsekvens af at myndighedsregulering og forretningsmæssige hensyn (ikke mindst muligheden for økonomisk gevinst) altid var med, havde både kortlægningen og den efterfølgende prioritering fokus på dette. Der dukkede med andre ord normalt ikke meget op, som virksomhederne ikke på forhånd havde besluttet var væsentligt. Stærk fokus på økonomi Der var en klar tendens til, at virksomhederne først gjorde seriøse overvejelser omkring miljøledelse, når de havde en fornemmelse af, at de kunne få udgifterne dækket. De generelt valgte kriterier besparelser på ressourcesiden og mest miljø for pengene understreger den økonomiske betydning i forhold til mere miljøbaserede kriterier. Det skal ikke forstås således, at virksomhederne ikke tog miljøet med i deres overvejelser, men flere sagde direkte, at indsatsens betydning for miljøet var mere sekundær i forhold til den økonomiske og markedsmæssige værdi - det handler om at få et certifikat, som kan bruges i markedsføringen. Synlighed og konkurrence er afgørende Synlighed på markedet og konkurrenceevne er en anden væsentlig faktor når virksomhederne beslutter sig for miljøstyring. Samtlige virksomheder vurderede deres strategiske muligheder for øget synlighed og dermed bedre konkurrence på markedet ved miljøledelse. I nogle brancher handler certificering stadig om konkurrencefordele, mens det for grafisk branche, hvor mange er certificerede, er blevet et must : Et certifikat handler om nødvendighed og overlevelse (citat fra grafisk virksomhed). Flere af de grafiske virksomheder supplerede nu certifikatet med miljømærkning (Svanen og Blomsten) af produkterne i forsøget på at distancere sig fra konkurrenterne. Arbejdsmiljø skal med Samtlige virksomheder inddrog arbejdsmiljøet på en eller anden måde i deres prioritering af indsatsområder. Medarbejderne er typisk mest motiverede for at forbedre arbejdsmiljøforholdene, og ved at medtage disse opnår virksomhederne således en mere motiveret medarbejderstab, hvilket blev anset for meget betydningsfuldt for en langsigtet miljøindsats. Samtidig prioriterede mange virksomheder synergi-effekter, dvs. at en given indsats skulle være til gavn for både arbejdsmiljøet og det eksterne miljø. 7

10 Forsigtig start En del virksomheder valgte at starte forsigtigt med nogle få indsatsområder. Dels for at være sikre på relativt hurtigt at nå synlige resultater. Dels fordi de ville sikre en rolig opbygning og høst af erfaringer. Dels fordi de var nervøse for, hvordan de kunne blive ved med at sikre løbende forbedringer, hvis de tog meget med fra starten. En af de interviewede virksomheder havde været meget ambitiøs, men havde nu fået problemer med at leve op til ambitionerne og var nødt til at skære ned på indsatsområderne, hvilket sender dårlige signaler og påvirker motivationen negativt. Den videre miljøindsats kan hæmmes af økonomiske hensyn Kun få af virksomhederne nemlig dem, som havde været certificeret i længst tid (ca. 3 år), havde udvidet indsatsen siden begyndelsen. Grundlæggende årsager er, at det tager tid at få miljøledelsessystemet til at fungere, og at der ikke var åbentlyse nye områder, hvor en indsats kunne give hurtige økonomiske gevinster og synlige resultater. En meget tung fokusering på økonomi og konkurrence kan således virke hæmmende for en bredere miljøindsats. Nogle virksomheder fandt det vanskeligt at finde nye indsatsområder, som de kunne få noget ud af også på trods af, at de ikke havde lavet en bred indsats fra begyndelsen. Grønt image Virksomhederne havde et ønske om at opbygge et grønt image med dertil hørende markedsfordele. På nuværende tidspunkt er det at opnå et miljøcertifikat med til at give et grønt image i sig selv, men efterhånden som stadig flere får certifikatet, skal der formentlig mere til for at opretholde et særligt positivt miljøimage. Desuden er der en tendens til, at især større virksomheder med egentlige miljøafdelinger lægger mere og mere vægt på de miljømæssige holdninger hos leverandører og samarbejdspartnere. 6. Sammenfatning Virksomheder, der indfører miljøledelse, har brug for tid til at udvikle og tilpasse miljøledelsessystemet til virksomheden og medarbejderne. Der er også logik i, at en virksomhed med få miljøledelseserfaringer fokuserer på mulighederne for besparelser, men fokus bør udvides efterhånden. Disse forhold afspejles i interviewundersøgelsen, idet virksomhederne med størst miljøledelseserfaring (3 år), havde udvidet miljøindsatsen til ikke kun at handle om økonomi. Det er vigtigt for miljøledelsesarbejdet, at det løbende udvikles. Dels for at opretholde en vis dynamik og dels for at udnytte både det miljømæssige og det forretningsmæssige potentiale, som der er i miljøledelse. Når en virksomhed har fået skabt det fornødne overblik og erfaringsgrundlag, kan der hentes forretningsmæssige fordele ved at udvide miljøarbejdet til også at fokusere på bl.a. produktets miljøprofil og inddrage interessenters holdninger og behov. Artiklen i MiljøInformation giver anbefalinger til, hvordan miljøindsatsen kan målrettes nye indsatsområder, som kan medvirke til en bedre udnyttelse af miljøledelsens muligheder. Det samme gør artiklen i Børsen, dog med den forskel, at problemstillingen her anskues fra en markedsstrategisk vinkel og derfor i højere grad henvender sig til virksomhedsledelsen. 8

11 Artikel i Børsen: Miljøledelse - ikke bare hurtige besparelser En undersøgelse viser, at virksomhederne først og fremmest tænker i kortsigtet økonomi, når de indfører miljøledelse. Dermed har virksomhederne slet ikke udnyttet potentialet for miljøledelse. Jakob Zeuthen og Kirsten Schmidt dk-teknik ENERGI & MILJØ Danske virksomheder har i flere år arbejdet med miljøledelse. Det har betydet, at virksomhederne har gennemført mange besparelser på deres energi- og ressourceforbrug og dermed sparet penge. Men virksomhedslederne har ofte øjnene rettet stift mod de tiltag, som kan give økonomiske besparelser her og nu, og det er synd. Hvis virksomhederne er villige til at grave et spadestik dybere ved også at inddrage forhold uden for murerne, er der meget mere at hente. Med et mere tilbundsgående miljøarbejde og en dialog med underleverandører, myndigheder og andre kan den enkelte virksomhed blive meget mere følsom over for kommende forandringer i samfundet og dermed få en bedre tilpasningsevne. Et voksende krav i samfundet for renere eller grønnere produkter, som er produceret ud fra en økologisk helhedstanke, lægger pres på virksomhedsledere om at udtænke nye forretningsstrategier. Her inddrages interessenterne direkte så fælles holdninger og behov tilpasses i produktionen. I dag er der en del frontløber-virksomheder, som er begyndt at inddrage mere helhedsorienterede kriterier i deres miljøledelsesarbejde. dk-teknik har i foråret foretaget en undersøgelse for Miljøstyrelsen af 18 virksomheders miljøarbejde. Vi undersøgte virksomheder, som havde indført certificeret miljøledelse efter EMAS og/eller ISO og fokus var særligt rettet på, hvad virksomhederne anså for væsentligt i miljøarbejdet. Økonomisk gevinst Det viste sig, at virksomhederne havde klare forretningsmæssige formål med certificeringen. Miljøcertificering blev betragtet som en vigtig konkurrenceparameter og virksomhederne forventede en økonomisk gevinst ved den. Samtidig havde samtlige virksomheder fokus på arbejdsmiljøforhold for at øge medarbejdernes motivation i den daglige miljøstyring. Generelt set betød den stærke fokus på at udnytte de forretningsmæssige fordele i et miljøcertifikat, at virksomhederne ikke tog objektiv stilling til, hvad der var miljømæssigt væsentligst, før de prioriterede indsatsen. Nogle af resultaterne afspejler med al tydelighed dette: 9

12 Prioriteringen af indsatsområder syntes i nogle tilfælde at foregå før vurderingen af, hvad der er miljømæssigt væsentlige påvirkninger Myndighedsregulering og forretningsmæssige hensyn var i fokus ved den indledende miljøkortlægning. Der dukkede i den efterfølgende vurdering ikke meget op, som virksomhederne ikke på forhånd vidste var væsentligt Virksomhederne gjorde først seriøse overvejelser omkring miljøledelse, når de havde en fornemmelse af, at de kunne få udgifterne dækket Flere sagde direkte, at indsatsens betydning for miljøet var sekundær i forhold til den økonomiske og markedsmæssige værdi Miljøledelse baseret på sådanne økonomiske og andre interne kriterier risikerer at overse nogle forhold, som kan blive af stor betydning for virksomheden, nemlig evnen til at kunne miljøforbedre og indbygge markedsønsker i produktionen. Helhedsorienteret miljøledelse Et produkts største miljøbelastning ligger ofte uden for virksomhedens eget produktionsapparat. Helhedsorienteret miljøledelse baseret på produktets samlede livsforløb kan give gode værktøjer til at opfange disse forhold og dermed rette miljøindsatsen mod det, som er mest væsentligt. Dels giver en miljøvurdering af produktets samlede livsforløb fra udvinding til fremstilling, brug og bortskaffelse mulighed for at lave en bred indsats ved identificere flere indsatsområder. Dels skabes en dynamisk og fremtidssikret miljøledelse ved at miljøarbejdet løbende kan udvides. For at forfølge miljøindsatsen ud til leverandører og kunder er det desuden nødvendigt, at virksomheden sammen med virksomhederne i produktionskæden opbygger et sæt af fælles værdier som grundlag for indsatsen. Et andet element i en helhedsorienteret miljøledelse består i at undersøge forbrugernes, myndighedernes og andre interessenters forventninger. Det kan skabe en tillidsfuld dialog mellem parterne og give kendskab til forventninger og behov. Virksomheden bliver så at sige mere følsom og kan bedre tilpasse sig til kommende forandringer i samfundet. Ikke mindst giver denne følsomhed virksomheden en række markedsmæssige fordele, fordi den løbende kan identificere, hvad der skal til for at kunne opretholde en konkurrencedygtig grøn profil. Efterhånden som stadig flere virksomheder opnår et miljøcertifikat er det nemlig ikke givet, at certifikatet alene er nok til at sikre en stærk grøn profil. En virksomhed, der bruger helhedsorienterede metoder åbner op til omverdenen og går i højere grad i dialog med sine interessenter for at få belyst deres forventninger og behov. Dermed er grundstenen lagt for at opnå flere miljøforbedringer og videreudvikle markedspotentialerne. Samtidig vil vi gerne understrege, at den helhedsorienterede miljøledelse er en videreudvikling af virksomhedens hidtidige miljøledelsesarbejde. Der er således ikke tale om at starte forfra. 10

13 Voksende miljøkrav Flere undersøgelser tyder på, at miljøområdet vil blive et af de områder, som i fremtiden vil øve størst indflydelse på den industrielle tænkning - både for at begrænse forureningen, men også for at udnytte de kommercielle muligheder i en mere økologisk tilgang til produktionen. Det vil indebære, at virksomhederne i højere grad skal prioritere efter kriterier, der fokuserer på miljø og økonomi på kort og længere sigt frem for nogle, der fokusere på her og nu ressourcebesparelser. I dag er der en del frontløber-virksomheder, som er begyndt at inddrage mere helhedsorienterede kriterier i deres miljøledelsesarbejde. Fra at indsatsen udelukkende prioriteres inden for virksomhedens egen produktion udvides fokus til at også at indeholde en livscyklusvurdering (LCA) af produkternes miljøbelastning (omkring et halvt hundrede danske virksomheder har i dag LCA erfaring). Et fåtal af virksomhederne er dog nået så langt, at kriterierne er blevet indbygget som en aktiv del af deres markedsstrategi. For markedsføring laves eventuelt en miljøvaredeklaration til kunder, som viser produktets miljøprofil. Det bredere fokus betyder at prioriteringen bliver fastlagt efter en dialog mellem ledelse og interessenter fremfor udelukkende at være bestemt af ledelsen. På længere sigt bliver der indbygget en række fælles værdier i produktionskæden, som hele tiden danner grundlaget for prioritering af miljøindsatsen og dermed udvider det potentiale, som der er i miljøledelse. Holdningsskiftet i disse virksomheder kan ses som en gryende erkendelse af, at potentialet i miljøledelse i dag ikke er tilstrækkeligt. Konkurrencedygtighed og tilpasningsevne til fremtidige forandringer er nøgleord for en virksomhed, som gerne vil overleve i fremtiden. 11

14 Artikel i MiljøInformation:2 Miljø- og forretningsmæssig prioritering af miljøindsatsen Virksomheder har ofte en overordnet strategisk tanke med at indføre miljøledelse. Det kan bl.a. handle om at øge konkurrenceevnen, skabe positivt image, sikre attraktive arbejdspladser eller give økonomiske besparelser. Men efterhånden som flere og flere virksomheder får miljøcertifikat bliver det vigtigere at kunne dokumentere, at man arbejder med reelle miljøforbedringer og ikke kun for at opnå egne fordele. Af Jakob Zeuthen og Kirsten Schmidt, dk-teknik ENERGI & MILJØ. På baggrund af interviews med 18 virksomheder, der har indført miljøledelse, kommer artiklen med forslag og anbefalinger til, hvordan virksomheder kan systematisere arbejdet med at prioritere miljøindsatsen ud fra både de miljømæssige, men også de forretningsmæssige forhold og derved høste de forventede fordele. Mål og handlingsplan Efter at have gennemført den indledende miljøgennemgang skal virksomheder, der indfører miljøledelse efter EMAS eller ISO udpege, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der er knyttet til aktiviteterne. Dernæst prioriteres indsatsen og der fastlægges mål og handlingsplaner for at reducere det, der anses for de væsentligste miljøpåvirkninger. Standarderne kræver, at virksomhederne har fastlagt en systematik til vurdering af de væsentlige miljøpåvirkninger og til prioritering af indsatsen. Nogle vurderingskriterier bliver opfattet som faste, f.eks. anses miljøforhold, der er reguleret af lovmæssige krav pr. definition altid for at være væsentlige, mens andre kriterier vil have større eller mindre betydning alt efter produktionstype, størrelse, geografisk placering, markedsforhold, holdninger etc. Miljøpåvirkninger prioriteres forskelligt Væsentlige miljøpåvirkninger er ikke en fast og veldefineret størrelse, fordi forskellige grupper/individer kan have forskellige ønsker og interesser og dermed prioritere forskelligt. Både i forhold til, hvad der opfattes som væsentlige miljøpåvirkninger og hvad de dermed ønsker skal prioriteres. For en virksomhed er det således en udfordring at finde frem til de kriterier (eller holdninger) som afspejler, både hvad der miljømæssigt er væsentligt, men også hvad interessenterne opfatter som væsentligst at gøre noget ved. Med interessenter menes her kunder/marked, medarbejdere, myndigheder, lokalsamfund, investorer m.fl. Kriterier i 3 grupper For at få overblik over de mulige kriterier kan de opdeles i 3 grupper, nemlig faste, variable og individuelle, se figur 1. For forskellige typer af virksomheder vil omfanget af kriterier i de enkelte grupper naturligvis variere. Virksomheder med stort kemikalieforbrug vil f.eks. naturligt have en relativ stor Fast gruppe. Virksomheder, der ligger tæt på boliger eller naturfølsomme områder vil have en stor Variabel gruppe. Servicevirksomheder vil typisk have en stor Individuel gruppe. De faste og de variable kriterier er ofte direkte relateret til forhold, der er reguleret af myndighederne, enten direkte via krav, grænseværdier og tilsvarende eller indirekte via afgifter. De individuelle kriterier omfatter til gengæld hvad man kan kalde det forretningsmæssige spillerum den frivillige indsats. Når miljøledelsessystemet er nyt, dvs. at virksomheden kun har været gennem en eller måske 12

15 to prioriteringsrunder, er det som regel overholdelse af lovkrav, økonomiske besparelser og forbedring af arbejdsmiljøet, der har høj prioritet. Det kan ses som en naturlig konsekvens af, at virksomheder har brug for tid (typisk 3-4 år) til at opbygge nødvendige erfaringer. Større indsats Samtidig har virksomhederne et ønske om at opbygge et grønt image med dertil hørende markedsfordele. På nuværende tidspunkt er det at opnå et miljøcertifikat med til at give et grønt image i sig selv, men efterhånden som stadig flere får certifikatet, skal der formentlig mere til for at opretholde et særligt positivt miljøimage. Desuden er der en tendens til, at især større virksomheder med egentlige miljøafdelinger lægger mere og mere vægt på de miljømæssige holdninger, hos leverandører og samarbejdspartnere. Dermed kommer virksomhedens prioritering af de enkelte indsatsområder mere i fokus. Det bliver med andre ord vigtigere at demonstrere, at man arbejder for reelle miljøforbedringer på bestemte områder og ikke kun på at opnå egne fordele, som ofte fokuserer på økonomiske besparelser. Hvad mener interessenterne Et godt image er imidlertid en subjektiv opfattelse hos virksomhedens forskellige interessenter. For at fastholde og helst udbygge fordelene er det nødvendigt at forholde sig til, hvad det mere præcist er, der giver et godt image hos de vigtigste interessenter. Eksempel 1: Virksomhed NN overholder vilkårene i sin miljøgodkendelse til punkt og prikke - og lidt til. Alligevel har den store imageproblemer lokalt på grund af lugtgener, hvilket betyder, at den er nødt til at gøre en ekstra indsats for at nedbringe disse gener. Eksempel 2: Virksomhed XX ligger i en del af landet, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og ledelsen er bevidst om, at det arbejde, der skal udføres på fabrikken ikke umiddelbart opleves som attraktivt. Derfor vælger den at prioritere arbejdsmiljø og medarbejderpleje højt, dels for at holde på de nuværende medarbejdere, og dels for at tiltrække nye. Eksempel 3: Virksomhed YY har i sin miljøpolitik skrevet, at den ønsker at være på forkant med lovkrav og andre miljøforhold, der opfattes som vigtige i samfundet som sådan. Det betyder, at virksomheden har stor fokus på stramninger i gældende lovgivning og på områder, som den forventer vil blive reguleret på et tidspunkt. Eksempel 4: Virksomhed ZZ mærker en stigende efterspørgsel fra sine kunder om mere grønne produkter. Derfor stiller virksomheden krav til sine leverandører. Tillige gennemfører virksomheden løbende livscyklusvurderinger af sine produkter for kunne følge indsatsen. Kunder kan få udleveret en miljøvaredeklaration sammen med produktet. Alle 4 eksempler illustrerer, hvorledes en indsats kan gøres efter nogle faste, variable og/eller individuelle kriterier for at bringe virksomheden på forkant. Anbefalinger Efter nogle få med miljøledelse er virksomheden normalt moden til at påbegynde udvidelsen af miljøindsatsen. Efterfølgende vil vi give nogle anbefalinger til, hvordan valget af nye indsatsområder kan medvirke til en bedre udnyttelse af miljøledelsens miljø- og forretningsmæssige muligheder. Fastholdelse af indsatsområdet I kan fortsætte med at prioritere de indsatsområder, I tidligere har valgt at gøre en indsats for. Dette er fornuftigt, så længe der er reelle forbedringsmuligheder. På et eller andet tidspunkt får I ikke længere så meget 13

16 ud af indsatsen og så bør I inddrage nye områder, f.eks. områder, som I tidligere har udpeget som væsentlige miljøpåvirkninger, men som I ikke hidtil har prioriteret at gøre en indsats for. Husk dog at holde fokus på den oprindelige indsats så denne ikke forringes. Og husk at det er en god ide holde kontakt til myndighederne for kunne inddrage kommende miljøkrav i prioriteringen. Nye indsatsområder Hvis profilering og synlighed er vigtige formål med jeres miljøledelsesarbejde, kan I overveje at prioritere nye indsatsområder (individuelle kriterier), der giver jer en grøn profil i forhold til jeres centrale interessenter (f.eks. kunder, myndigheder, lokalsamfund, medarbejder, investorer ). Det betyder, at I dels bør afklare hvilke interessenter, der er vigtige for jer, og dels aktivt opsøge disse for at afklare deres holdninger til, hvad der giver jer en grøn profil og om muligt finde fælles holdninger og værdier. Denne proces kan være vigtig af tre grunde: Jeres konkurrenter har måske også et miljøcertifikat, og dette er derfor ikke længere nok i sig selv, for at give jer et grønt image. Der skal mere til, og det kan betyde, at der kommer mere fokus på de enkelte, konkrete indsatsområder og dermed på jeres prioriteringer. Der en tendens til, at flere virksomheder interesserer sig for deres leverandørers og samarbejdspartneres miljømæssige holdninger. Og her er det ikke sikkert, at en stor fokus på f.eks. økonomiske besparelser sender de rigtige miljøsignaler, selv om det forretningsmæssigt kan være meget fornuftigt. Tættere samarbejde med jeres interessenter vil i mange tilfælde gavne jeres konkurrenceevne og give værdifuld viden. Fokus på produktet I kan også vælge at udvide selve miljøledelsen, så I ser mere på de indirekte miljøpåvirkninger (dem som ikke er knyttet til jeres primære aktiviteter). Det vil især være relevant, hvis f.eks. slutbrugerne er mere interesseret i produktets miljøforhold frem for produktionsforholdene. Det kan f.eks. være transport eller miljørelateret samarbejde med leverandører og kunder, hvor jeres fælles indsats forbedrer miljøindsatsen i hele produktets livscyklus, d.v.s. både under fremstilling, brug og bortskaffelse af produkterne. Dette kan især være relevant, hvis I har opnået det, I med rimelighed kan inden for jeres primære aktiviteter, eller hvis I kan bidrage til at opnå forbedringer i andre dele af produktets livsforløb. F.eks. i forbindelse med produkternes brug eller bortskaffelse Grupper Eksempler på kriterier Faste kriterier vedrører miljøforhold, Der af myndigheder eller andre eksperter Er udpeget som væsentlige. De faste kriterier er således principielt væsentlige at forholde sig til for alle virksomheder undgå brug af klassificerede/uønskede stoffer undgå brug af ikke fornybare ressourcer krav om særlig behandling af farligt affald minimere emission af miljøbelastende stoffer 14

17 Variable kriterier vedrører miljøforhold, der er aktuelle i nogle geografiske områder, men ikke i andre Individuelle kriterier vedrører andre forhold af særlig betydning for den enkelte virksomhed lokale gener som støj, støv og lugt forbrug af lokale ressourcer risiko for forurening af drikkevandsressourcer efterlevelse af kommunale affaldsregulativer økonomisk begrundede besparelser på ressourceforbrug tiltrækning af arbejdskraft motivation af medarbejdere opfyldelse af kundeønsker godt image hos interessenterne konkurrencefordele effektiviseringer Reduktion af miljøbelastninger i produktets samlede livsforløb Billedetext: Når en virksomhed i forbindelse med miljøledelsesarbejdet skal prioritere hvilke miljøpåvirkninger, der skal arbejdes videre med, er det en udfordring at finde frem til de kriterier, der afspejler netop de forhold der er afgørende for den pågældende virksomhed. Kriterierne kan inddeles i tre grupper. 15

18 16

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt

Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Miljøvaredeklarationer og mærker - en oversigt Tendenser i miljølovgivningen Hvilke udfordringer står I over for? Overblik over miljøvaredeklarationer Overblik

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi Bæredygtighedsstrategi 2014 Bæredygtighedsstrategi Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

EMAS Miljøledelse i en forbedret udgave

EMAS Miljøledelse i en forbedret udgave EMAS Miljøledelse i en forbedret udgave EMAS EU s forordning om miljøledelse EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993, og formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator

Notat. Indledning. Ressourcer forbundet med arbejdsmiljøcertificeringen. Hovedudvalg og Områdeudvalg. HR/arbejdsmiljøkoordinator Notat Til: Hovedudvalg og Områdeudvalg Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: HR/arbejdsmiljøkoordinator Oplæg til drøftelse af arbejdsmiljøcertificering Indledning I 2007 besluttede Hovedudvalget,

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2017

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2017 CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2017 1 INDHOLD RESULTATER & METODE KENDSKAB, ANVENDELSE & HOLDNING EFFEKTER OG POTENTIALE BARRIERER ANSVAR OG FREMTIDSPERSPEKTIVER APPENDIKS

Læs mere

Opfølgning på effekter af ISCR

Opfølgning på effekter af ISCR Opfølgning på effekter af ISCR Indhold Generel projektprofil... 1 Projektets strategiske rolle... 1 Målgruppen for projektet... 2 Effektprofil... 2 Effektforventninger til ISCR... 4 Effektopfølgning på

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler.

transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. transeco 2 Demonstrationsprojekter: Miljømæssige og økonomiske benefits ved miljøstyring i godstransport. En samling af Best Practice eksempler. v. Sektionsleder Erik Boeshave, Institut for Transportstudier

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Tilsynsplan for Byg og Miljø, Norddjurs Kommune

Tilsynsplan for Byg og Miljø, Norddjurs Kommune l Byg og Miljø Dato: 31. juli 2013 Reference: Kirsten Haugaard Wermuth Direkte telefon: 89594016 E-mail: khw@norddjurs.dk Sagsnr.: 13/12892 Tilsynsplan for Byg og Miljø, Norddjurs Kommune Version 31. juli

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18

CSR-POLITIK. Domino Systems A/S, 2017/18 CSR-POLITIK Domino Systems A/S, 2017/18 Forord Domino Systems A/S ønsker at være den førende spiller på markedet for kodning og mærkning forstået således at: Vi er den mest pålidelige og troværdige samarbejdspartner.

Læs mere

Miljøtilsyn med virksomheder. - herunder husdyrbrug

Miljøtilsyn med virksomheder. - herunder husdyrbrug Miljøtilsyn med virksomheder - herunder husdyrbrug INFORMATION OM TILSYN MED VIRKSOMHEDER OG HUSDYRBRUG Kerteminde Kommune 9. udgave 10/2015 Tekst, billeder og layout: Kerteminde Kommune, Miljø- og Kulturforvaltningen.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

miljø- og klimamanual

miljø- og klimamanual miljø- og klimamanual g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse SIDE 3 FORORD SIDE 4 Sådan bruger I manualen SIDE 6 SÅDAN KOMMER I IGANG SIDE 6 PROJEKTPLAN faneblad 2 SIDE 7 faneblad 3 SIDE 12 Miljø-

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 For Slagelse Kommune Indledning Slagelse Kommune fører tilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljølove og regler. Denne plan er en beskrivelse af de områder, som Slagelse

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015

Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Sådan opfylder du Servicenormens krav 2015 Du og din virksomhed skal som medlem af SBA opfylde kravene i Servicenormen. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst og lettest kan dokumentere, at din

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering

Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering Per Kjærgaard og Mikkel Hall NIRAS A/S Med assistance fra Karl Vogt Nielsen og Pernille Hagedorn-Rasmussen CASA Arbejdsrapport

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Skab forretning med CSR

Skab forretning med CSR VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

ISO Environmental

ISO Environmental ISO-14001 Environmental Management System Bedlinen: 7004 Chopin Q-500 Col.: 506 Gold indholdsfortegnelse ukontents Miljøpolitik 5 Beirholms Højtydende Tekstiler 7 3 Tablecloth: 6003 Stockholm Q-503 Col.:

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

karriere hos kammeradvokaten

karriere hos kammeradvokaten karriere hos kammeradvokaten 1 dine mål, din karriere indhold Side 5 Side 7 Side 11 Side 15 Side 19 Side 25 Forord Karriere hos Kammeradvokaten Dine mål, dine kompetencer Feedback og anerkendelse Karriere

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Miljøseminar - november 2014 - En kort opsamling -

Miljøseminar - november 2014 - En kort opsamling - Miljøseminar - november 2014 - En kort opsamling - Den 27. november blev der afholdt miljøseminar på Herstedøster Skole. 55 miljørepræsentanter deltog, hvormed 42 ud af kommunens 63 arbejdspladser var

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse

Manual. Udarbejdelse af Miljøredegørelse Manual Udarbejdelse af Miljøredegørelse 2 FORORD I 2006 udgav Key2Green den første manual for miljøredegørelser. Manualen er anvendt hos mange virksomheder over hele landet. Udviklingen har gjort, at manualen

Læs mere

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig

partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig partnerskab for offentlige grønne indkøb Din kommune kan også tilslutte sig alle landets kommuner opfordres til at slutte op om partnerskabets mål for grønne indkøb. sammen når vi længst. partnerskab for

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Indhold... 2. Hvad er en tilsynsplan... 3. Hvilke virksomheder og landbrug fører kommunen miljøtilsyn med... 3. Hvilke miljøforhold er væsentlige...

Indhold... 2. Hvad er en tilsynsplan... 3. Hvilke virksomheder og landbrug fører kommunen miljøtilsyn med... 3. Hvilke miljøforhold er væsentlige... Miljøtilsynsplan 2013 landbrug og virksomheder Efter bekendtgørelse om miljøtilsyn, BEK nr. 497 af 15/05-2013 Holbæk Kommune [Vælg en dato] Indhold Indhold... 2 Hvad er en tilsynsplan... 3 Hvilke virksomheder

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Håndbog i produktorienteret miljøarbejde

Håndbog i produktorienteret miljøarbejde MILJØNYT. NR. 53 2000 Håndbog i produktorienteret miljøarbejde Kirsten Schmidt dk-teknik ENERGI &MILJØ Frans Møller Christensen og Lotte Juul Dansk Toksikologi Center Henriette Øllgaard og Charlotte Blak

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere