Sorg- og Kriseplan. Klub Svellebo

Transkript

1 Sorg- og Kriseplan Klub Svellebo

2 Indledning Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at fire af Svellebos børn var blevet dræbt og mange var blevet såret i en busulykke? Hvordan ville du informere og videre håndtere situationen, hvis en ansat i klubben var blevet overfaldet og brutalt myrdet? Hvilke råd ville du give i en situation, hvor du fik besked om, at et barns far havde begået selvmord? Fælles for krisehændelser er, at de truer eller skader os, at de ofte indebærer tab af forskellige slags, at de ikke sjældent udsætter os for stærke sanseindtryk. Denne beredskabsplan beskæftiger sig med Svellebos håndtering af de krisehændelser når lynet slår ned. Den handler om situationer, som vi helst vil slippe for at tænke på, men som er langtfra usædvanlige i vort moderne samfund. Planen giver en oversigt over tiltag, som kan sættes i værk, hvis en kritisk hændelse opstår. Planen er ydermere udarbejdet med udgangspunkt i, at børn både forstår og reagerer dybere og i længere tid i og efter diverse krisesituationer. Derfor er planen opstillet i punktform det gør den mere overskuelig for den enkelte medarbejder, at bruge den. Det er vigtigt at erkende at disse hændelser kan opstå i Svellebo eller snarere, at de allerede har fundet sted, uden at en fast struktur til håndtering af dem var udviklet. Ligeledes er det vigtigt at forstå, at sådanne hændelser kan berøre børn stærkt følelsesmæssigt. Vores liv I dette liv vi lever Har vi meget at miste Men vi må bare leve Selvom hjertet kunne briste Af livet får vi kun et Vi skal leve det godt og sundt For livet kan være fedt Selvom tingene kan gøre ondt Louise K. Trige, 12 år

3 Reaktioner i sorg- og krisesituationer hos det 9-12 årige barn Hos denne aldersgruppe vil man først og fremmest finde at barnet har en saglig indstilling til situationen. Dette alderstrin bliver af mange retninger indenfor udviklingspsykologien beskrevet som en periode, hvor barnet har et sagligt og nøgternt forhold til verden. Barnet koncentrerer sig om at lære noget, og det vil forstå verden med dets forstand. Alexander og Adlerstein (1958), har undersøgt drenge mellem fem og seksten år og målt, hvordan deres hud reagerede på bestemte ord. En forandring tydede på følelsesmæssigt engagement. I alle aldersgrupper var der en ændring hudens reaktion, når børnene blev præsenteret for ord, der havde noget med døden at gøre. Den mindste forandring blev konstateret blandt de ni til tolvårige. Forfatterne mener, at det skyldes den saglige grundholdning på dette alderstrin Saglige spørgsmål om følgerne af døden. Den allerede nævnte nøgterne interesse omfatter nu også de biologiske aspekter ved det at dø. Nu vil barnet gerne vide, hvilke forandringer der sker med den dødes krop, hvad der sker ved forrådnelsen, og det gør sig tanker om sjælens løsrivelse fra kroppen. J. Kincaid beskriver i sin roman Annie John (1986), hvordan Annie på ti år gang på gang går ind i fremmede hjem, hvor der befinder sig en nyligt afdød person; her blander hun sig med de sørgende for at få lejlighed til at se en død. Hun vil absolut vide, hvordan døde mennesker ser ud, og hvad forskellen er på levende og døde. Ikke sjældent fremkalder børn forfærdede reaktioner med den slags nysgerrighed, fordi de rører ved et tabu. Det er imidlertid meget vigtigt, at man bestræber sig på at være helt saglig over for deres interesse og svarer på deres spørgsmål. Gyserhistorier om spøgelsestimer og skindøde. Døden bliver ikke kun betragtet videnskabeligt og nøgternt. Fordi den er noget helt andet end det liv, barnet kender, er den også uhyggelig. Skolebørn kan godt lide at pakke deres fascination af det uhyggelige ind i gyserhistorier. De fortæller hinanden om alt det, der sker på kirkegården ved midnat, og fantaserer om, hvad skindøde oplever, når de pludselig vågner op i kisten. Nu accepterer man, at man selv skal dø. Både de saglige spørgsmål og gyserhistorierne viser to forskellige tilgange, som barnet har til emnet døden og det at dø. Dette emne er vigtigt for barnet nu; det hører mere med til deres liv, end det har gjort før. For barnet ved nu, at også jeg skal dø, og det kan være, at jeg dør snart. Fra: Børns sorg, Gertraud Finger 2001

4 Krise- og Sorgplan for Klub Svellebo Klub Svellebos krise- og sorgplan er udarbejdet med det formål, at personalet har et fast grundlag at handle ud fra i situationer, hvor ulykker eller dødsfald rammer klubben. Planen indeholder følgende: Side 1 Indledning Side 2 Reaktioner i sorg- og krisesituationer hos det 9-12 årige barn Side 3 Krise- og Sorgplan for Klub Svellebo Side 4 Hvis Svellebo mister et barn Side 7 Hvis et barn mister forælder eller søskende Side 8 Hvis Svellebo mister en ansat Side 9 Side 10 I tilfælde af et barns længerevarende, livstruende sygdom I tilfælde af kollegas længerevarende, livstruende sygdom Side 11 Børn i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom, vold, mv. Side 12 Ulykker i Svellebo Side 13 Hvis et barn ændrer adfærd Side 14 Relevante telefonnumre Side 15 Brev til kopiering i tilfælde af krisesituationer Bilag 1 Bilag 2 Kritiske begivenheder, som kan medføre krisereaktioner hos børn og (voksne) Børns og voksnes reaktionsmønstre i forbindelse med en sorgkrise Planen, der er udarbejdet af personalet, uddeles til samtlige medarbejdere. En gang årligt orienteres alle om planen og i den forbindelse foretages evt. revidering. Forældrene præsenteres for planen, og får her at vide, at vi finder det vigtigt og forventer, at forældrene orienterer Svellebo, når der sker noget alvorligt i barnets liv, således at barnet kan få den bedst mulige hjælp og støtte. Personalet i Klub Svellebo, januar 2005

5 Hvis Svellebo mister et barn Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter lederen, som orienterer resten af personalegruppen. Lederen kontakter SFO-A, skolen, PPR, klasselærer og Børn & Kultur Hvis der er behov for krisehjælp til medarbejdere, kontaktes personaleafdelingen. Lederens ansvarsområder: Første kontakt til barnets hjem: Lederen har ansvaret for, at der tages kontakt til hjemmet - der tilbydes et hjemmebesøg. Formålet med kontakten: Få konkrete facts om, hvad der er sket. (Rygter manes i jorden). Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til forældre-/ børnegruppen? Hvad kan Svellebo hjælpe med? Fortælle, hvad der vil ske i Svellebo i løbet af den første dag. Afklaring af, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet i Svellebo. Den videre kontakt til barnets hjem: Fortælle om forløbet i Svellebo. Indhente oplysninger om begravelsen. Afklare om forældrene ønsker personalets og børnenes deltagelse i begravelsen. Hvis forældrene ønsker Svellebos deltagelse i begravelsen, drøftes det, hvem der deltager. Forløbet i Svellebo Man taler meget grundigt om, hvad der er sket. (Rygter manes i jorden). Man taler med børnene om det barn der er dødt. Børnene skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes barnet Eventuelt markeres barnets plads med lys, blomster, billeder, digte m.m. Det kan være en god ide at lade børnene sende en hilsen til forældrene. Det kan være breve, digte, små tegninger og små historier og blomster fra børnegruppen. Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre. Når børn mister eller er udsat for alvorlige hændelser, påhviler det den voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Der er ikke andre der gør det!

6 Når børnene skal hjem, sikres det, at der ikke er børn, der skal hjem til et tomt hus. Det sikres, at alle hjem er orienteret om dødsfaldet. En præst eller psykolog kan kontaktes og komme i Svellebo for at fortælle om begravelsen. Det er meget vigtigt med opfølgning gennem samtaler, herunder det at mindes og evt. brug af sorgmateriale. Besøg på gravstedet kan overvejes. Kontakt til professionelle: Personalet og PPR vurderer, i hvilket omfang professionelle skal inddrages. Kontakt til forældregruppen: Forældrene informeres grundigt om dødsfaldet. Informationen sendes til hjemmet pr. brev. Dette brev kan indeholde en invitation til et forældremøde. Personalet og PPR planlægger et forældremøde så hurtigt som muligt. Ledelsens ansvarsområder: Information til medarbejdere om dødsfaldet. Vær opmærksom på, at der kan være reaktioner pga. tætte relationer til kammerater/søskende i andre klasser. Flagning. Svellebo flager på halv stang på selve dagen. Der flages på begravelsesdagen. Kontakt til fraværende ansatte. Bestilling af buket til hjemmet - og et lille brev. Evt. brev til alle hjem. Information til SFO-personalet gives af lederen. Afholdelse af mindestund i Svellebo: Det overvejes, hvordan en mindestund skal afholdes. Personalet giver børnene besked om dødsfaldet. Meddelelsen gives så detaljeret som muligt. Evt. søskende kan nævnes. Afholdelse af 1 minuts stilhed. Opmærksomhed omkring fraværende børn og medarbejdere. Hvis dødsfaldet sker i en ferie: Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter lederen. Lederen skal sørge for: - Kontakt til hjemmet - Blomster til begravelsen og evt. deltagelse i begravelsen. - Skriftlig information til børn og forældre, SFO og PPR. - En evt. mindestund arrangeres den første dag efter ferien. - Det tidligere skitserede forløb i Svellebo foregår også fra den første dag efter ferien. HUSK:

7 Vær aktivt lyttende og nærværende Lad være med at bagatellisere Alle følelser er i orden i forbindelse med sorg At være ked af det er mange ting Spørg: Hvad er der sket? Hvad gjorde du? Hvad tænker du? Hvad oplevede du? Hvordan har du det? Hvordan kunne du tænke dig de andre børn skal have det at vide? Den eneste løsning som ikke duer: At lade som ingenting. Det er det værste du som voksen kan gøre.

8 Hvis et barn mister forældre eller søskende Den person, der først får meddelelsen, må sikre sig, at lederen får besked. Lederen sikrer, at medarbejdere og andre relevante instanser informeres om dødsfaldet, afhængigt af situationen. Kontakt til hjemmet: Lederen kontakter elevens hjem. Formål: Få konkrete facts om, hvad der er sket. (Rygter manes i jorden). Hvilke oplysninger må/må ikke videregives til børn/ forældre? Hvad kan Svellebo hjælpe med? Det aftales, hvordan børnene informeres, samt hvad der må/skal siges og gøres. Der sendes en buket til hjemmet - gerne ledsaget af en personlig hilsen. Svellebo: Børnene kan lave tegninger/breve, som sendes til det berørte barn. Det er vigtigt at være opmærksom på børnenes reaktioner. Skriftlig information til forældregruppen. Det overvejes, hvordan barnet skal vende tilbage til Svellebo. Der tales med kammeraterne om, hvordan de kan forholde sig, når det berørte barn kommer tilbage og om betydningen af åbenhed omkring barnets tab - også fremover. Det overvejes, hvordan man vil forholde sig til begravelsen. Opfølgning: Pædagog kan have ene samtaler med barnet: Vær en god lytter! Det er vigtigt, at barnet har en voksen i Svellebo at tale med om sin sorg. Lederen aftaler med eleven og familien, hvad Svellebo kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgen. Hele personalegruppen er opmærksom på (efter)reaktioner

9 Hvis Svellebo mister en ansat Den, der først får kendskab til dødsfaldet, kontakter lederen. Lederen koordinerer, hvad der skal iværksættes. Lederens ansvarsområder: Svellebo flager på halv stang på selve dagen. Der flages på begravelsesdagen. Lederen tager kontakt til den afdødes familie Familien får at vide, hvad Svellebo foretager sig i anledning af dødsfaldet. Familien gives mulighed for at komme frem med, hvad de forventer af Svellebo i denne situation. Samme dag sendes en hilsen fra Svellebo. Brev sendes pr. post til alle hjem. Information til de ansatte Lederen får samlet de ansatte til et kort møde. Fraværende ansatte kontaktes/ informeres. Lederen skaber rammen om samværet. Lederen informerer om, hvordan Svellebo vil forholde sig med henblik på denne dag, herunder hvilke informationer, der skal gives til børnene. Alle informationer skal være klare og præcise for at undgå misforståelser. Kollegaer, som ønsker at deltage i begravelsen, gives fri. Der sendes blomster fra Svellebo. Information til børnegruppen Alle ansatte er til stede når børnene får beskeden. Der vurderes om der er børn, der ikke bør sendes hjem uden forudgående kontakt til hjemmet. Man taler grundigt om hvad der er sket. (Rygter manes i jorden.) Man taler med børnene om den ansatte, der er død. Børnene skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser. I fællesskab tales om, hvordan man vil mindes den ansatte. Eventuelt mindes med lys, blomster, billeder, digte m.m. Der skal være mulighed for at lave en aktivitet, der ikke har med død at gøre. Åbenhed omkring det skete er, uanset hvor trist det end måtte være, den bedste støtte.

10 Sorgen over et dødt dyr Når barnets dyr dør bør det ikke nødvendigvis straks erstattes af et nyt. Nå et dyr, som barnet har levet sammen med. Fx en kanin eller et marsvin, så giver barnet udtryk for smerte og er ked af det.. Dyret var en del af barnets liv, de har oplevet mange ting sammen. Måske var dyret barnets bedste ven eller dets trøst mod ensomhed. Barnets liv bliver fattigere uden dyret. I den slags situationer er det vigtigt, at barnet får lov til at sørge over det døde dyr. Selvom barnets sorg gør ondt på de voksne, bør de ikke nødvendigvis straks anskaffe et nyt dyr i stedet for det døde. Tit er voksne så bange for barnets sorg, at de i al hemmelighed skaffer det døde dyr af vejen, hurtigt køber et nyt og håber på, at barnet ikke opdager noget. Voksne som handler på den måde, ignorerer barnets forhold til dette specielle, højtelskede dyr. Ja, de benægter ligefrem eksistensen af den slags følelser, fordi de lærer barnet, at alt kan erstattes. Derudover fratager de barnet muligheden for at lære at tage afsked og klare smertelige hændelser. Men på et eller andet tidspunkt og måske meget tidligere end de voksne bryder sig om det vil barnet komme til at opleve, at der findes tab, som man ikke kan erstatte med noget, men som man kun kan sørge over. At tage afsked i fællesskab. Hvordan kan de voksne hjælpe? Ikke ved umiddelbart bare at få fat i et nyt dyr, men ved et fælles afskedsritual. Hvis man er sammen om at begrave dyret, hvis det får en smuk kiste og graven bliver pyntet med blomster, kan barnet en sidste gang gøre noget for dyret. Det hjælper også at tale om dyret, fx om, hvor dejligt det var at kramme det, og hvor sødt det var, om alt det, man skulle lære det, eller om dengang, det havde gemt sig under sengen og alle ledte efter det og ikke kunne finde det. Dyret er dødt og kommer aldrig tilbage mere, men barnet kan beholde mindet om det og blive ved at holde af det i erindringen. Når et dyr dør, kan et barn lære, hvor vigtig og meningsfuld sorg er, og hvad man kan gøre for at stå den i gennem. Barnet lærer strategier, som hjælper det til også at klare meget vanskeligere situationer. Ved et dyrs død i Klub Svellebo, følger vi følgende handleplan: Forældre til barnet som havde dyret kontaktes og tilbydes at være med til begravelsen Om vinteren købes en lille buket. Om sommeren plukkes buket i haven. Kiste klargøres. Mindefoto laves med billede af dyret, fødselsdag og dødsdag. Dyret lægges på et håndklæde på kontoret og gøres i stand. Buket vedlægges. Ansatte er klar til at modtage barnet. Barnet som havde dyret kan få kontoret for sig selv, hvis han/hun gerne vil være alene med dyret (og en voksen eller kammerat). Der er rum og tid til at give omsorg til de berørte. Der tages et foto af det døde dyr, hvis barnet ønsker det. Begravelse afholdes, Svellebos begravelsessang synges. De ansatte som deltager i begravelsen, er opmærksomme på og drager omsorg for de børn som har brug for det. Barnet pynter graven efter eget ønske. Der tages foto af graven, hvis barnet ønsker det.

11 I tilfælde af et barns længerevarende, livstruende sygdom Svellebo indkalder samtlige lærere og pædagoger, der har med barnet at gøre, og aftaler opfølgning omkring barnet og dets familie. Lederen sørger for, at Svellebo holder kontakten til det syge barn. Lederen koordinerer skolens kontakt med barnet og dets forældre og tilbyder hjemmebesøg i de perioder barnet er hjemme. Kammeraterne opmuntres til at sende et brev, her vedlægges fotos af barnets venner og evt. dets dyr De ansatte må i de perioder hvor barnet er tilbage i Svellebo, prøve i videst muligt omfang at behandle barnet som før sygdommen. (Bl.a. vedblive at stille krav i forbindelse med opførsel). Alle må give barnet mulighed for selv at fortælle om sin sygdom og behandling. Børnegruppen opmuntres til at turde udtrykke deres følelser, tanker, medfølelse m.m. i forbindelse med sygdommen. I tilfælde af kollegas længerevarende, livstruende Sygdom Lederen informerer kollegerne, medmindre den syge kollega selv informerer. Børnene samles og informeres. Lederen sørger for at Svellebo holder kontakt til medarbejderen. Kollegerne sørger for at holde kontakten ved lige til den syge kollega. (Besøg og hilsener m.v.)

12 Ulykker i Svellebo På ulykkesstedet gælder det om at holde børnene på afstand. Der tilkaldes hjælp fra andre ansatte til at få børnene væk fra ulykkesstedet. Lederen tager med den forulykkede/ tilskadekomne. Der medbringes stamkort Hjemmet kontaktes SFO, skole og PPR kontaktes/ informeres Andre ansatte bliver hos børnene. Børnene holdes i Svellebo. Så mange ansatte som muligt samt evt. psykolog bliver hos børnene. Ingen børn tager hjem til et tomt hus. Næste dag samles de ansatte til en kort orientering. Alt efter omfanget af ulykken følges planen, som tidligere skitseret.

13 Børn i krise som følge af skilsmisse, alvorlig sygdom, vold m.m. Forældrene informerer personalet. På forældremøder og i forældrefolder orienteres om, at det er vigtigt at informere Svellebo ved skilsmisse m.m. Lederen skal informere personalet. I fællesskab besluttes, hvem de videre bør informere. SFO - sundhedsplejerske - psykolog - lærere - familieafdelingen. Der vælges en kontaktperson, som barnet kender godt og har tillid til. Kontaktpersonens/lederens ansvarsområder: Familien kontaktes og inviteres evt. til et møde i Svellebo, hvor kontaktperson og lederen deltager. I tilfælde af skilsmisse er det vigtigt at huske kontakt til begge forældre. Følgende drøftes: - Hvordan skal samarbejdet med hjemmet være? - Hvem skal informeres? Skolen, sundhedsplejerske, psykolog... - Hvad forventer forældrene af Svellebo? - Hvilken hjælp kan vi tilbyde? - Hvad gør vi? - der lægges i fællesskab en plan for det videre forløb Kontaktpersonen har en personlig samtale med barnet i rolige omgivelser, hvor barnet orienteres om samtalen med forældrene og det videre forløb. Det aftales om barnet skal være til stede ved eventuel information til børnegruppen. I forbindelse med denne information kan øvrige børn stille spørgsmål, men dog kun efter aftale med barnet. De nærmeste kammerater opfordres til at støtte eleven. Opfølgning Kontaktpersonen sørger for opfølgning gennem samtale med barnet og hjemmet. I den efterfølgende periode er det vigtigt at alle omkring barnet er opmærksomme på, hvordan han/ hun har det. Vær lydhør og giv barnet plads til at komme frem med sine følelser og tanker.

14 Hvis et barn ændrer adfærd eller hvis medarbejdere hører en bemærkning omkring et barn, forpligter vi os til at handle: Som ansatte i Svellebo, skal vi være gode til at tolke børnenes signaler og handle på dem! Tal med barnet og informer lederen. Pædagog taler med barnet. Ved fortsat bekymring kontaktes forældrene. Ved kendskab til forhold hvor børn fra forældre eller anden opdragers side, udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, skal der indberettes til kommunen i henhold til 35 i Serviceloven Det vurderes om der skal tages en snak med barnet om eventuelle bekymringer. Leder/pædagog kontakter barnets forældre for at: indhente information om hjemmets situation afklare hvad familien/barnet ønsker at kammerater og deres forældre skal vide. evt. informere om hvor familien kan få hjælp.(ppr m.v..) evt. tilbyde en samtale i hjemmet. Samtlige ansatte mødes og aftaler opfølgning omkring barnet og dets familie. I personalegruppen tilstræber vi åbenhed og opmærksomhed overfor hinanden (Sparringspartnere.) Hvis man som ansat ikke ser sig i stand til at påtage sig opgaven, må man overdrage ansvaret til en kollega. Det er ansvarligt at sige fra, det er ikke ansvarligt at lade stå til. Lederen informerer SFOens ledelse. Pædagog holder jævnligt kontakt til familien. Vær opmærksom på, at det ikke er givet at du som ansat bliver orienteret hvis hjemmets situation ændres. F.eks. hvis den syge ligger for døden, indlægges eller lignende. Barnets kammerater informeres. Her er det vigtigt med en åben dialog, hvor barnet får mulighed for at tale om situationen, give udtryk for sine følelser og kammeraterne får mulighed for at stille spørgsmål. Det kan også være en god idé at få en professionel til at fortælle om situationen evt. suppleret af familien. Alt efter omstændighederne, kan der være behov for at informere forældrene via brev med accept af den berørte familie. Der tilstræbes en åbenhed omkring situationen i Svellebo og i forhold til barnet. Pædagog følger op på barnet med samtaler etc. og er opmærksom på barnets signaler. Pædagog kan efter aftale med forældre formidle kontakt til psykolog.

15 Telefonliste: Sønderborg Politi Sønderborg Kommune SFO Skolen PPR Præst Falck Sønderborg

16 Brev til kopiering, hvis der sker et dødsfald Kære forældre I går ramte en frygtelig tragedie en af vores familier i Svellebo. Peter fra Svellebo mistede sin mor. Hun døde pludseligt (skriv hvor) /havde været syg et stykke tid. (Skriv evt. hvad hun fejlede). Peters far har bedt os om, at informere jer, fordi det er vigtigt for ham, at I kender til deres sorg og kan tale med ham og Peter, når de igen kommer i skole/ Svellebo. Svellebo sender en bårebuket med en hilsen fra os alle. Fra personalet deltager XX i begravelsen. Vi vil naturligvis først og fremmest tage os af Peter og hans sorg. Men vi vil også tale om det, der er sket med de andre børn. Hvor ked af det Peter er hvordan vi kan hjælpe ham om de har oplevet, at nogen de kendte er døde og hvad vi ellers mærker optager deres tanker. Vi vil også på et tidspunkt tage de børn som har lyst, med på kirkegården med blomster, så Peter kan vise sine kammerater, hvor hans mor er begravet. I skal tale om det hjemme og også forberede jer på svære spørgsmål. I skal også være opmærksomme på, hvordan jeres barn reagerer. I kan naturligvis tale med os, hvis der er noget I er usikre på. Vi har også forslag til bøger, man kan låne hos os. Vi er naturligvis alle sammen påvirket af det der er sket, og tænker på Peter og hans familie. Vores flag, er i dag på halv stang for at vise, at vi sørger.

17 Kritiske begivenheder, som kan medføre krisereaktioner hos børn og (voksne) Separation og skilsmisse Fysisk mishandling og seksuelt misbrug At være barn af psykisk syge forældre At være hospitaliseret At blive fjernet fra hjemmet/anbragt Nærtståendes død Adskillelse fra primærpersoner Katastrofer Bilag 1

18 Børns og voksnes reaktionsmønstre i forbindelse med en sorgkrise 1. Chokfasen: Uvirkelighedsfølelse. (Kortvarig. Fra et par timer til nogle dage). Vi handler ikke rationelt. Der er voldsomme følelsesudladninger En forstyrret virkelighedsopfattelse 2. Reaktionsfasen: (Varighed fra uger til flere måneder). Forsøg på at genetablere en mening eller forståelse. Smerte og sorg Søvnforstyrrelser, manglende appetit. Psykologiske forsvarsmekanismer 3. Bearbejdningsfasen: (Kan vare i over et år). Accept af at det skete ikke kan ændres. Færre psykiske forsvarsmekanismer. Mere almindelige og forståelige løsningsmetoder. 4. Nyorienteringsfasen: (Vil bestå hele tiden). Normal psykisk balance Orientering imod fremtiden Hændelsen er blevet en integreret del i livserfaringen. Personen vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder Fra: Krise og udvikling, J. Cullberg Bilag 2

19 Sorg- og Kriseplan Klub Svellebo