Klimahandlingsplan for Region Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimahandlingsplan for Region Nordjylland"

Transkript

1 Klimahandlingsplan for Region Nordjylland Indledning Dette er Region Nordjyllands handlingsplan for indsatser for klima og bæredygtighed. Region Nordjylland skal jævnfør Planlovens 33a indenfor hver valgperiode udarbejde en redegørelse og strategi for Regionens bidrag til en bæredygtig udvikling. Region Nordjylland har desuden indgået en KlimaRegion aftale med Danmarks Naturfredningsforening, og arbejder derfor for at mindske CO2-udledningen fra regionens egne aktiviteter med 2 % hvert år. Med denne klimahandlingsplan får Region Nordjylland et samlet overblik over de indsatser, mål og handlinger Regionens afdelinger arbejder med for at fremme en bæredygtig drift. Ændringer i klimaet påvirker allerede nu samfundet på en lang række måder. For at bremse den CO2 udledning som er årsag til klimaforandringerne, må mange redskaber tages i brug. Region Nordjylland har fået lavet klimaregnskaber der viser CO2-udledningen fra alle Regionens aktiviteter. Regnskaberne har givet et indblik i hvilke aktiviteter der giver anledning til store udledninger, og hvilke steder det kan give gevinst at sætte ind med handlinger for at mindske udledningen. Dette har ført til følgende Indsatsområder i Klimahandlingsplanen: 1. Bygninger 2. Forbrug og indkøb 3. Transport 4. Energi 5. Klimatilpasning Klimahandlingsplanen gør status for det hidtidige arbejde indenfor hvert indsatsområde, og opstiller mål for det fremtidige arbejde. Mange af målene kan nås ved at foretage ændringer eller justeringer i den måde

2 Regionen i dag løser sine opgaver, driver sine bygninger, institutioner med mere. Mens andre mål bedst eller udelukkende kan nås i samarbejde med andre parter. Det kan være kommunerne i Nordjylland, de øvrige regioner i Danmark, eller måske regioner i andre lande end Danmark. Hvad koster det at være klimabevidst? Det er meget vanskeligt at svare på. Nogle produkter og ydelser er dyrere når de skal være klimavenlige, men ikke alle, hvilket Region Nordjyllands erfaringer med klimacertificeret byggeri er et godt eksempel på. For måske har den klimavenlige løsning en længere levetid og et lavere materialeforbrug, og måske kan kasserede materialer indgå som ressourcer i nye produkter i stedet for blot at blive affald. Økonomien for klimaindsatser må ses i en helhed og over en længere periode. Og sikkert er det, at det også koster noget ikke at handle, både for Region Nordjylland og for samfundet generelt.

3 1. Bygninger Regionen råder over mange bygninger, og bygninger er storforbrugere af energi. Energieffektivitet er et væsentligt redskab til at opnå en lavere CO2 udledning, så der er god grund til at sætte fokus på drift og vedligehold af eksisterende og kommende bygninger. Mange af regionens bygninger stammer fra en tid med væsentlig mindre eller ingen krav til isolering eller energiforbrug. Det er derfor både nødvendigt at energieffektivisere eksisterende bygninger, og sørge for at alt nyt byggeri er energieffektivt. Visse typer af udstyr i bygningerne er ekstra energikrævende. Det gælder f.eks store scannere og andet omfattende apparatur på sygehusene. Og det gælder i høj grad driften af regionens IT-systemer. Region Nordjyllands IT afdelingen arbejder målbevidst på at nedbringe energiforbruget fra ITudstyret, lige fra de enkelte terminaler og pc ere til de centrale serverrum. Indsatsområdet dækker Nyt byggeri Renovering af eksisterende byggeri Drift af eksisterende og kommende bygninger Grøn IT Status Status nyt byggeri: Regionens nye byggerier opføres efter Bygningsreglement 2020 (BR 2020), hvor energikravene er de højeste. Endvidere arbejdes der på, at alle projekter certificeres efter DGNB, hvor der sker en dokumentation for bygningernes økonomi, anvendelighed, kvalitet og en optimal drift. Der er i dag certificeret 6 byggerier og 6 byggerier under planlægning til certificering, her under NAU. Status Renovering af eksisterende bygninger: Regionen gennemfører ikke egentlige energirenoveringer, men renoverer i takt med at sektorerne skal have opdateret funktionerne i byggerierne. I forbindelse med disse opdateringer tilstræbes, at byggerierne renoveres i henhold til BR 2020, og hvor det er muligt sker en certificering af renoveringerne. Som eksempel kan nævnes facaderenovering på Sygehus Vendsyssel, Hjørring og indretning af nye lejligheder i en eksisterende bygning på Sødisbakke, Mariager. Begge disse projekter søges certificeret. Status for Drift af eksisterende og kommende bygninger Der er stor fokus på driften af regionens bygninger med hensyn til energiforbrug og opretholdelse af ejendommens generelle værdi. Der gennemføres energimærkning og lovpligtigt ventilationseftersyn. Disse eftersyn giver driftspersonalet inspiration til at optimerer driften. Når driftspersonalet overtager nybyggerier er der en plan for det første års drift. Idriftsættelse er blevet et fokusområde for nybyggeri Dette fokus skal sikre, at regionen modtager den kvalitet som er bestilt, og som medfører en optimal drift. Regionens største bygningsanlæg har energiledelse, hvor driftspersonalet holder styr på energiforbrug og sikrer sektorens eller institutionens indeklima. Status for Grøn IT Koncern IT har løbende et strategisk fokus på at reducere energiforbruget og dermed regionens miljøbelastning. Alt IT udstyr indkøbes efter en samlet vægtning imellem pris, kvalitet og energiforbrug,

4 den naturlige teknologiske udvikling understøtter automatisk anvendelse af mere energieffektivt udstyr. IT Drift og Support underligger sig 2 gange årligt et review i forhold til energirigtige IT investeringer og besparelser. Mål Alle regionale byggerier, OPP/OPS og lejemål klimacertificeres efter DGNB sølv Alle regionens bygninger gennemgår løbende renovering så de lever op til kravene i BR15/20 At regionens bygninger klima screenes med DGNB værktøj. Eksisterende energiledelses modeller overgår til en regional ISO model. Ordningen vil omfatte alle regionens ejede bygninger. Regionens IT-drift skal løbende bringe nye metoder i anvendelse for at have så lavt et energiforbrug som muligt Handlinger Nybyggerier, uanset om bygherrefunktionen er intern eller ekstern, klimacertificeres efter DGNB sølv. Renoveringsprojekter forsøges altid, at overholde BR 2020, og hvor det ikke er muligt skal renoveringen overholde I forbindelse med planlægning af renoveringsprojekter, klima screenes bygning og projektet. De eksisterende energiledelses modeller samles i en fælles model for alle sektorer og institutioner, ved overgang til ISO for området. Deltage i Interregionale projekter om bæredygtig byggeri Alt itudstyr skal som minimum opfylde den miljømæssige standard ENERGY STAR kvalificeret, EPEAT Gold og Indkøbsvejledning 2011 fra Center for Energibesparelser.

5 2. Forbrug og indkøb I Region Nordjyllands klimaregnskab opgøres den samlede CO2-udledning som regionens aktiviteter giver anledning til. En del af CO2-udledningen stammer fra direkte forbrug af energi, f.eks til opvarmning af bygninger eller til brændstof til biler. Men en meget stor del af CO2-udledningen stammer fra såkaldte indirekte kilder. Enhver vare eller serviceydelse regionen køber og forbruger har givet anledning til en CO2- udledning et eller flere steder i verden. Dels fordi der går energi til produktion af varen, dels fordi der indgår transport af varen eller som en del af serviceydelsen. Denne indirekte udledning, som regionens aktiviteter giver anledning til, kan nedbringes på forskellig vis. Dels ved at minimere mængden af varen eller ydelsen som købes, og dels ved at stille krav til de varer og ydelser der købes om at de begrænser deres klimafodaftryk. Det er ikke alle varegrupper og serviceydelser der rummer mulighed for at vælge et klimavenligt alternativ, og en del produkter og ydelser kan man ikke begrænse indkøbet af uden at dette er i konflikt med en sikker løsning af regionens opgaver. Men på mange punkter er der mulighed for at gøre en stor indsats, og efterhånden som råvarer og ressourcer stiger i pris på grund af begrænset udbud eller øget efterspørgsel, vil økonomien i klimavenlige indkøb ofte bedre sig. Gennem det omfang Region Nordjyllands indkøb af varer og ydelser har, kan en konsekvent fokus på klimavenlighed medvirke til at fremme dette hos producenter og leverandører, og dermed skubbe på en nødvendig omstilling i samfundet. Dette kan også have gunstige afledte effekter for erhvervslivet i Nordjylland. Under indsatsområdet Forbrug og indkøb indgår også bortskaffelse af affald. Såvel politiske indsatser (Regeringens Ressourcestrategi Danmark uden affald ) som markedskræfterne trækker i en retning hvor en stadigt større del af vores affald og restprodukter ses som ressourcer der kan genanvendes og recirkuleres. Med den rette sortering og håndtering betyder det, at fra at være noget vi skal betale for at komme af med, kan visse typer af affald blive en indtægtskilde. Ofte vil det forudsættes, at der tages højde for dette allerede ved indkøb og ikke blot ved håndtering og sortering af affaldet. Indsatsområdet dækker Grønne indkøb Madspild Økologi Ressourceforbrug (vand, papir, diverse varer) Genbrug, recirkulering og bortskaffelse Status Status Grønne indkøb: Der har været afholdt møder mellem Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb og Region Nordjylland, med henblik på regionens optagelse i ordningen. Til dato har der været usikkerhed om POGI kan levere de ydelser, der stilles regionen i udsigt. Region Syddanmark og Region Midtjylland har nu tilsluttet sig ordningen, så usikkerheden er dermed minimeret. Generelt arbejder Indkøbskontoret efter regionens Udbuds- og Indkøbspolitik, hvor der stilles krav i forhold til miljø og klima. Status Madspild: I blev der gennemført en undersøgelse om potentialet i arbejdet med at mindske madspild fra regionens sygehuse. Undersøgelsen konstaterede at de nordjyske sygehuse allerede på eget initiativ har gennemført indsatser omkring madspild. Det omfatter bl.a. en kortlægning af måltidsspildet fra buffeter på tre sygehuse. Resultaterne viser, at der er et gennemsnitligt måltidsspild på % på de tre sygehuse.

6 På de enkelte afdelinger er der er et betydeligt udsving, idet madspildet varierer mellem %. Herudover kommer der madspild fra patientens måltid, køkkenspild m.v. hvilket indikerer, at der samlet set er et betydeligt madspild i Region Nordjylland. Derudover opstillede undersøgelsen forslag til fremtidige indsatser og organisering for mindskelse af madspild. Der har ikke været nogen samlet opfølgning på denne undersøgelse. Status Økologi: Regional Udvikling har udarbejdet et første udkast til et projekt med det formål at styrke rammebetingelserne for både økologisk drift i regionen samt for øget økologisk omstilling i de offentlige sygehuskøkkener. For at kunne gøre dette skal der arbejdes på flere fronter. Der skal for det første tilvejebringes viden om de eksisterende rammebetingelser samt mulighederne for at påvirke disse. Rammebetingelser er i denne sammenhæng indkøbsaftaler, udbud af økologiske produkter(og producenter) samt de ernæringsmæssige behov på sundhedsområdet. For at samle konkrete erfaringer skal der dernæst gennemføres et forsøg med fokus på økologisk omstilling i sygehuskøkkenerne ved brug af fortrinsvis nordjyske råvarer. Dette skal ske i samarbejde med nøgle aktører på området. Regionens indkøbskontor er inddraget i projektet og der er etableret samarbejde med centralkøkkenet på Aalborg Universitetshospital. Tværfagligheden er afgørende, idet der arbejdes med problemstillinger der i høj grad går på tværs af fagområder. De øvrige sygehuse involveres som minimum gennem den løbende dialog og videndeling der er i regi af cheføkonomaerne. Derud over er der/skal der etableres samarbejder med følgende organisationer/aktører: Det er etableret samarbejde med Økologisk Landsforening, der har kendskab til og kan repræsentere erhvervet. Der er etableret samarbejde med det nationale projekt Madkulturen med henblik på at inddrage deres viden og kompetencer omkring omlægning og indkøb i relation til offentlige køkkener. Madkulturen er udførende rådgivende aktør på dette område i forhold til Regeringens økologiske handlingsplan og vil særligt kunne bidrage med juridisk rådgivning i forhold til udbud. Men de vil også kunne bidrage med relevant og potentielt væsentlig viden om, hvad der foregår på området nationalt. Der har hidtil været et godt samarbejde med Aalborg Kommune og der er løbende videndeling mellem de kommunale køkkener og sygehuskøkkenerne. Aalborg Kommune har erfaringer med at omlægge og øge andelen af økologi i deres køkkener ligesom de også har erfaringer med at inddrage lokale/regionale producenter. Samarbejdet vil dog i dette projekt forventeligt primært have karakter af videndeling/erfaringsudveksling. Cateringfirmaer: Disse er relevante at inddrage såfremt projektet konkluderer, at producenterne ikke kan løfte opgaven selv. Herefter vil det derfor blive afgørende at afprøve, om de kan levere i øget grad til cateringfirmaerne. Det er forventningen, at der oprettes en arbejdsgruppe der består af repræsentanter fra Økologisk Landsforening, Regionens Indkøbskontor og centralkøkkenet hos Aalborg Universitetshospital. Derud over vil der løbende blive gennemført møder med øvrige aktører i det omfang det er relevant. Status Ressourceforbrug: Generelt indkøbes der produkter til driften, der minimerer vandforbrug og el forbrug. Status Genbrug, recirkulering og bortskaffelse:

7 Sektorer og institutioner overholder kommunernes affaldsplaner. Imidlertid er der eksempler på regionale funktioner der har højere krav. Et eksempel er Sygehusapoteket, der for at kunne opretholde sin status som medicinproducent skal kende sit vareflov fra indkøb til bortskaffelse. Apoteket kan være inspirationskilde for regionens øvrige institutioner og sektorer. Mål Indkøb af produkter med mindre miljø- og klimabelastning fra både produktionsfasen og brugsfasen, samt fokus på levetidsbetragtninger og pris for bortskaffelse ved indkøb Madspild på nordjyske sygehuse og institutioner skal bringes til et minimum Øge anvendelse af økologiske produkter i regionens køkkener Alle medarbejdere ved regionens skal løbende bevidstgøres om muligheder for, og nødvendigheden af at spare på ressourcer som vand, papir og engangsartikler Affaldsmængder fra alle regionens bygninger skal minimeres Affald skal kildesorteres så vidt det overhovedet er praktisk muligt Der skal løbende sættes fokus på muligheder for om affald kan indgå som ressource i et andet kredsløb Handlinger Region Nordjylland tilslutter sig Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Indkøb med afsæt i principperne om grønne indkøb. Miljømærker skal indgå som kriterium ved indkøb for de varegrupper, hvor der findes en certificering. Ved indkøb skal der vælges produkter med lav miljø- og klimapåvirkning i fremstillingsfasen Anbefalinger fra NIRAS rapport om madspild tages op til vurdering Der etableres forum til regelmæssig gensidig erfaringsudveksling og kompetenceudvikling af køkken- og kantinepersonale med henblik på mindskelse af madspild og øget brug af økologiske produkter. Opsætte konkrete reduktionsmål for forbrug af eksempelvis vand og papir Gennemføre kampagner for ressourcebevidsthed Løbende tage løsninger i anvendelse der kan reducere brugen af drikkevand til eksempelvis toiletskyl og vask Senest september 2016 skal der være skabt overblik over affaldsmængder og håndtering ved regionens sygehuse og institutioner med henblik på at fastsætte konkrete, kvantitative reduktions- og recirkuleringsmål inden udgangen af 2016 Fokus på emballagemængder kan indgå som parameter i indkøbsrutiner, samt andre indsatser omkring indkøb der kan reducere affaldsmængden og øge genanvendeligheden af affaldet Deltage i interregionale projekter om opdeling, indsamling og genanvendelse

8 3. Transport Transportsektoren er en af Danmarks største CO2-udledere, og derfor en af vores største klimaudfordringer. Mængden af trafik har i mange år været stigende, og samtidig er transporten en sektor det er meget udfordrende og potentielt meget dyrt at flytte fra fossile brændsler til vedvarende energi. Dette gælder ikke mindst i en region som Nordjylland, som er stor og tyndt befolket. Her kan man ikke blot satse på mere brug af kollektiv trafik og cyklisme, virkemidler som kan rykke rigtig meget i en storbyregion. Men udfordringerne betyder ikke at Region Nordjylland ikke sagtens kan gøre en indsats for mere klimavenlig transport. Indsatsområdet Transport dækker Nedbringelse af CO2 udledning fra Regionens egen transport (biogas, elbiler mm) Nedbringelse af CO2 udledning fra transport Regionen køber eller samdriver (NT, diverse kørselsydelser) Nedbringelse af CO2 udledning fra medarbejdernes arbejdsrelaterede kørsel/transport Nedbringelse af CO2 udledning fra medarbejdernes transport fra hjem til arbejdsplads Status Den samlede flåde af køretøjer som Regionen råder over er på ca. 200 person-, vare- og lastbiler. Af disse biler udgør benzin og dieselbiler langt hovedparten. Regionen råder i øjeblikket over to el drevne varevogne og to biogasdrevne lastbiler. Indkøbskontoret stiller strenge krav til indkøb af fx diesel personbiler, der min. skal kunne køre 30 km/l. Endvidere tilbydes der hybrid modeller, der er benzindrevne. El biler kan indkøbes med tilskud via en fælles indkøbsaftale. Elbiler kræver en anden infrastruktur end de konventionelle brændstoftyper. Derfor har regionen opstillet i alt 16 el-ladestandere ved regionens adresser, og el-ladestandere indgår nu i regionens anlægsbudgetter ved de kommende byggerier, som regionen gennemfører. Biogas har som el en anden infrastruktur til tankning. Der er i dag to offentligt tilgængelige muligheder for at tanke i Nordjylland, i Frederikshavn og i Aalborg. Begge tankanlæg er opstillet som følge af Region Nordjyllands satsning på biogasbusser. Ved at anvende sin rolle som bestiller af kollektiv trafik, kan Region Nordjylland bidrage til udbredelsen af mere klimavenlige, alternative brændstoffer. I en treårig periode har Regionen finansieret busdrift med 2. generation biodiesel, fremstillet af selvdøde dyr og slagteriaffald, på 6 busser mellem Aalborg og Frederikshavn. Fra 2015 finansierer Regionen drift med certificeret Biodiesel på samme rute. Ved at gå i front med anvendelsen af alternative drivmidler opnår Regionen dels en konkret CO 2 besparelse på kørslen, der er beregnet til ca tons CO 2 / år for de seks busser, og dels at fremme teknologiudviklingen og udbredelsen af tankningsinfrastrukturen for de alternative brændstoffer. Det forventes, at flere ruter på sigt kan overgå til certificeret biogas, og at det kan ske med ingen eller minimale meromkostninger på grund af de erfaringer, der bl.a. er indhøstet i dette projekt. I 2017 overtager Region Nordjylland bestilleransvaret for den regionale togdrift nord for Skørping. Driften på hovedbanen mellem Skørping og Frederikshavn integreres med driften på de to lokalbaner til Hirtshals og Skagen, og driftsomfanget udvides markant. Med et selvstændigt regionalt togsystem, får Regionen, NT

9 og Nordjyske Jernbaner mulighed for sammen at etablere bedre sammenhæng mellem busser og tog. En styrket Aalborg Nærbane, sammen med de mange nye togafgange og de kortere rejsetider, vil give et meget attraktivt kollektivt transportsystem, der i en række rejserelationer kan være et reelt alternativ til bilen, især til pendlingsformål. Mere brug af det nye tog- og bus system vil betyde mindre miljøbelastning og lavere energiforbrug. I udbudte kørselsydelser, som ambulancekørsel, har der været stillet krav til de motorer, der benyttes i køretøjerne, som fx Euronorm 5 for diesel biler. En del af Region Nordjyllands ansatte transporterer sig som følge af deres arbejde rundt mellem regionens institutioner, eller i forbindelse med møder og kurser til alle dele af regionen og resten af landet. Dette transportarbejde tæller også med i regionens klimaregnskab. CO2-udledningen fra den arbejdsrelaterede kørsel er hidtil søgt nedbragt ved indkøb af mere klimavenlige biler (hybrid, elbil, diesel), indkøb af cykler og elcykler til kortere afstande (Regionshuset), samt brug af video- og webmøder. I forbindelse med Klimaregnskab 2012 blev desuden lavet en opgørelse over brugen af flyrejser, samt beregning af klimaaftrykket ved forskellige typer transport til og fra København. Konklusionerne fra denne undersøgelse viste, at for enkeltpersoner der rejser til og fra København er flyrejsen fordelagtigst ift tid og CO2. Såfremt man kører til og fra København i el-bil ville dette være konkurrencedygtigt. Regionen indgik af den grund aftale med Betterplace, hvis batteri-skiftestationer gjorde en køretur i el-bil til hovedstaden mulig. Som bekendt gik Betterplace kort efter konkurs, og denne løsning er derfor ikke blevet forfulgt yderligere. Medarbejdernes transport til og fra arbejde indgår ikke i regionens klimaregnskab, men omfattes alligevel af klimastrategien, da bolig-arbejdsstedtrafik udgør en væsentlig del af det samlede transportarbejde i regionen. I 2011 indgik Regionshuset som case i Aalborg kommunes projekt Archimedes. Der blev lavet en kortlægning af medarbejdernes transportvalg, samt påpeget muligheder for at stimulere til mere klimavenligt transport. Det var meningen der skulle udarbejdes en egentlig grøn køreplan for Regionshusets medarbejdere, men dette kom ikke på plads inden projektet var slut. Der blev dog gennemført en ret detaljeret undersøgelse af bolig-arbejdsstedtransporten for Regionshuset og Sygehus Aalborg, herunder afdækning af ønsker om og muligheder for at benytte cykel eller kollektiv trafik i større omfang. For en del medarbejdere med arbejdstid i aften, morgen og nat er kollektiv trafik ikke en mulighed, og flere føler sig heller ikke trygge ved at cykle til vagter aften og nat. Ved Regionshuset er det på opfordring fra medarbejderne blevet muligt at stille sin cykel i aflåst cykelskur, hvor der desuden er mulighed for at pumpe cyklen. Regionens medarbejdere er hvert år flittige deltagere i den landsdækkende kampagne Vi cykler til arbejde. I 2013 fik regionen en henvendelse fra GoMore, en samkørselsportal, som tilbød at lave en lukket portal for regionens medarbejdere. På denne måde kunne man målrette samkørslen til regionens adresser, og øge trygheden for medarbejdere, der arrangerede samkørsel til nattevagter. Der blev ikke fulgt yderligere op på denne henvendelse, vurderingen var at det ekstra man fik for at betale for den lukkede portal næppe stod mål med prisen ift at bruge den generelle portal. Mål At reducere CO2 udledning fra kørsel i regionens egne køretøjer med 5 % pr. år At reducere CO2 udledning fra medarbejderes interne transport med 5 % pr. år At reducere CO2 udledningen i udbudt transport med 5 % pr. år At reducere CO2 udledning fra den kollektive trafik med 7 % inden 2020

10 At motivere og inspirere regionens ansatte til at videst muligt omfang at vælge klimavenlige transportformer til bolig-arbejdssted trafik At prioritere at NT indtænker klima og bæredygtighed i den kollektive trafikplan for Nordjylland Handlinger Kursus i miljøvenlig kørsel i den kollektive trafik og i regionens egne køretøjer Løbende udskifte regionens person- og varebiler med hybrid- eller eldrevne køretøjer og Regionens lastbiler med biogaskøretøjer, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt Stille cykler til rådighed for personalets interne transport Ved udbud af taxa og patient kørsel 1, 2 og 3, stille krav om reducering af CO2 udledning Bestille kørsel på biogas eller andre alternatuve brændstoffer på flere af den kollektive trafiks ruter Gennemføre kampagner for klimavenlig transport til bolig-arbejdssted trafik, herunder cykling og samkørsel Fremme anvendelse af video/onlinemøder for at mindske transport Deltage i Interregionale projekter om bæredygtig transport mm Udskifte regionens egne biler til delebiler, hvor kørselsbehovet og fleksibilitet tillader det

11 4. Energi Kernen i problemet med klimaforandringerne er et spørgsmål om energiforbrug og energiformer. At begrænse energiforbruget og at overgå til anvendelse af ikke-fossile og vedvarende energiformer er det helt grundlæggende mål med klimaarbejdet. Dette gælder også og især det direkte energiforbrug som Region Nordjyllands virksomhed giver anledning til. Indsatser der gælder effektivisering og nedbringelse af energiforbruget er omfattet af indsatsområderne Bygninger og Transport. Dette afsnit vil derfor have fokus på hvordan Region Nordjylland kan arbejde for, at den energi og elektricitet der forbruges har en klimavenlig profil. Indsatsområdet dækker Nedbringelse af CO2 udledning fra regionens energiforbrug Nedbringelse af CO2 udledning fra regionens elforbrug Samarbejde med kommuner om strategisk energiplanlægning Status Status for Region Nordjyllands energiforbrug Bygningsmassen opvarmes hovedsageligt af fjernvarme, hvor regionen som forbruger ikke har mulighed for at påvirke værkets CO2 udledning. Der anvendes MWh i 2013 Naturgas anvendes til opvarmning af få institutioner. Der anvendes m3 N-gas i 2013 Hvor der anvendes N-gas, undersøges mulighederne for konvertering fra N-gas til fjernvarme eller anden vedvarende energiforsyning. Status for Region Nordjyllands el-forbrug Elforsyningen i regionen sker ved køb på spotmarkedet, hvor der ikke har været stillet krav om køb af grøn strøm. Regionen har dog 7 solcelleanlæg, der leveres til regionens egne bygninger. Disse anlæg installeres i forbindelse med nybyggeri eller ved bygningsrenoveringer. Elforbruget er MWh i Strategisk energiplanlægning i Region Nordjylland Et Energisk Nordjylland er et partnerskab bestående af 9 Nordjyske Kommuner samt Region Nordjylland, og er støttet af Energistyrelsen. Projektet har til formål at kortlægge det Nordjyske energisystem, herunder energiforbrug samt muligheder for jobskabelse igennem omstillingen til en mere bæredygtig energiforsyning. I fællesskab og på tværs af kommunegrænser skal der arbejdes for et Nordjylland, der er selvforsynende med vedvarende energi. Det overordnede formål med projektet er at skabe arbejdspladser i Nordjylland gennem regional og kommunal strategisk energiplanlægning. Konkret er formålet at skabe et sammenhængende, fleksibelt energisystem, der tager udgangspunkt i, at Nordjylland er selvforsynende ved vedvarende energiressourcer og på sigt kan blive nettoeksportør af energi og energiteknologi. Endvidere er formålet at sætte fokus på, hvad energiomstillingen til vedvarende energi (VE) betyder for lokalbefolkningen med henblik på muligheder for bosætning og hvilke barrierer der måtte være for realisering. Igennem denne planlægning vil de nordjyske kommuner understøtte regeringens målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossilt brændsel til energiproduktion i I projektet skal der arbejdes med, hvordan vi kommer fra målsætningerne og handlingerne i den nordjyske strategiske energiplan til at fastholde og skabe blivende arbejdspladser og øge andelen af vedvarende energi. Der skal ligeledes arbejdes med hvordan vi udarbejder kommunale strategiske energiplaner, der overordnet set alle arbejder i samme retning for at

12 opfylde fælles nordjyske mål og de statslige målsætninger. Partnerskabet består af ni nordjyske kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Thisted og Vesthimmerland og Rebild samt Region Nordjylland. Mål Minimum 50 % af elforbruget skal i 2020 dækkes af vedvarende energi (nationalt mål) Alt El anvendt til transport indkøbes som grøn energi I 2035 skal al el og varme laves med vedvarende energi (nationalt mål) Handlinger I løbet af 2016 og 2017 afdækkes muligheder og potentialer for udskiftning af varmekilder og elforsyning i regionens ejendomme Løbende udskifte varme produceret med olie eller kul med vedvarende kilder Købe grøn strøm der anvendes til transport Købe grøn strøm i de mængder der følger de nationale planer for vedvarende energi Etablere egen el- og varmeforsyning hvor det er muligt (vindmølle, jordvarme, solceller, varmepumper) Energieffektivisere energiforbruget hos de største forbrugere af el Indarbejde fjernkøling/grundvandskøling på Sygehus og hospital Monitorerer energiforbruget over for brugere

13 5. Klimatilpasning Klimatilpasning er de fysiske ændringer det er nødvendigt at gennemføre for at gøre infrastruktur, bygninger og forsyning robust og sikker i forhold til det ændrede klima. I en dansk kontekst er håndtering af øget nedbør og stigende havvandstand de mest påtrængende opgaver. Men også indretning af bygninger og boligområder til at skabe behageligt klima i varme, tørre perioder er væsentligt. Klimatilpasning på samfundsplan er primært en kommunal opgave, men regionen har ansvar og interesse for at klimasikre sine egne bygninger og bygningskomplekser. Regionens sygehuse har typisk store befæstede arealer (bygningers tage, veje og p-pladser) hvorfra der skal afledes store mængder regnvand ved kraftig nedbør, og regionen har derfor en interesse i sammen med kommunerne at finde løsninger for lokal afledning af regnvandet. Traditionelt benyttes kældre til tekniske installationer (opvarmning, ventilation, eltavler, servere) eller oplagsplads. Alle disse former for anvendelse er sårbare overfor oversvømmelser, og med en forventning om flere ekstremhændelser med regn og oversvømmelser fra fjorde med mere vil det være på sin plasd at klimasikre alle regionens kældre. Vand er generelt temmelig ligeglad med administrative grænser. Det kan derfor have en ret stor betydning at regionens kommuner samordner deres planer for klimatilpasning i et vist omfang. Regionen kan medvirke til dette ved at opfordre og medvirke til koordinering af klimatilpasningsplaner. Indsatsområdet dækker Tilpasning af regionens ejendomme til klimaændringer Samarbejde med kommuner om koordineret tilpasning til ændret klima Status Klimatilpasning er i fokus når der skal beskyttes tekniske anlæg, og i denne forbindelse er der gennemført flere tiltag på regionens sygehuse. I forbindelse med nybyggerier, indarbejdes der klimatilpassede løsninger for regnvand. På Psykiatrisk Sygehus i Brønderslev, arbejdes der med stører fysiske ændringer af terræn, da dette område har været udsat for oversvømmelser i de senere år. Regnvandsledninger tilpasses den ændrede lovgivning på området. Region Nordjylland medvirkede i 2013 i udarbejdelsen af en skabelon for kommunale klimatilpasningsplaner. Skabelonen blev udarbejdet af Region Midtjylland og COWI i samarbejde med en række kommuner og forsyningsselskaber, primært fra Region Midtjylland. Skabelonen blev fremlagt for de nordjyske kommuner på fælles møder om klimatilpasningsplanlægning i foråret Mål Alle Region Nordjyllands bygninger er klimarobuste og har et godt indeklima Alle kældre er klimasikrede Region Nordjylland udarbejder strategier for LAR (lokal afledning af regnvand) for alle større bygningskomplekser Region Nordjyllands medvirker positivt til at koordinere kommunernes klimatilpasningsplaner

14 Handlinger Bygningsmadsen undersøges for klimapåvirkninger i løber af 2016 og 2017 At der løbende investeres i klimatilpasning af terræn omkring bygninger At parkeringsarealer får overflader der kan optage regnvand til nedsivning At lokalplanernes intentioner om LAR opfyldes ved regionens byggerier At invitere de nordjyske kommuner til erfaringsudvekslings- og netværksmøder om klimatilpasning At indgå i relevante netværk og fora og deltage i temadage med fokus på klimatilpasning.

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling April 13 Klimastrategi for hovedstadsregionen Nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Grøn omstilling katalog over indsatser

Grøn omstilling katalog over indsatser Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 25. oktober 2010 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 14. oktober 2010 kl. 14:30 som Videokonference Holstebro / Viborg /

Læs mere

LEAN IN THE PUBLIC SECTOR - LIPS 2016 HVORFOR SPILDER VI TID OG PENGE?

LEAN IN THE PUBLIC SECTOR - LIPS 2016 HVORFOR SPILDER VI TID OG PENGE? LEAN IN THE PUBLIC SECTOR - LIPS 2016 HVORFOR SPILDER VI TID OG PENGE? H VA D K O M M E R D E R U D A F D E T? HVAD KOMMER DER UD AF DET? Skovbo og Bakkebo, Mariager Nybyggeri Udbudt med krav om Lean i

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019

Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019 Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Præsentation af REFER-CDR

Præsentation af REFER-CDR Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

UDEN FOSSILE BRÆNDSLER MASTERPLAN SAMSØ 16 06 2011 Energiakademiet\BH Samsø går foran UDEN FOSSILE BRÆNDSLER EN RAMME FOR UDVIKLINGEN UDKAST TIL MASTERPLAN 2011 2021 2030 mod 2050 JUNI 2011 Dette notat giver Vision, mål og milepæle,

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv

Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Bilag 3 Afskriv af posters fra møde om klimastrategi med erhverv Klima, Natur og Byplan Tema 1: SAMMEN OM KLIMA 1. Hvilke indsatser skal kommunens kommende klimastrategi inkludere i forhold til øget samarbejde

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Energistyrelsens bud på initiativer frem mod 2020 Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen Agenda Energieffektivitet Nuværende EE-initiativer EE-initiativer frem mod 2020 Energieffektivisering afgørende

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere