Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements
|
|
- Steffen Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cooee - CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements Cooee projektet er et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Universitetet, DTU-BYG, NCC Roads og Vejdirektoratet. Derudover er også Per Ullidtz og Jesper Larsen partnere i projektet. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projektets overordnede mål er at udvikle nye belægningstyper, som giver en lav rullemodstand og dermed reducerer bilisternes brændstofforbrug. En sådan reduktion har en positiv indvirkning på miljøet og klimaet gennem en reduktion af CO 2 og drivhusgasser. Effekten af de nye belægningstyper samt en kortlægning af det eksisterende vejnets indflydelse på bilisternes brændstofforbrug skal optimeres ved at de nye belægningstyper, samt modellering af rullemodstand og brændstofforbrug, skal indgå i Vejdirektoratets vejman.dk system. Det betyder, at det nye koncept omkring rullemodstand skal sammenlægges med eksisterende nedbrydnings- og optimeringsmodeller. Man kan selvfølgelig spørge sig selv om der er noget at hente? Vi ved at ca. en tredjedel af Danmarks CO 2 emission kommer fra transportsektoren, hvoraf hele 95% af det udledes af vejtransporten. Undersøgelser udført i 2010 og præsenteret ved vejforum i 2010 viser, at der er en god mulighed for at spare ca. 3 4 % på brændstofforbruget, hvis vores vejbelægninger har en rullemodstand som er lavere end den vi ser i dag. En sådan reduktion vil give en brændstofbesparelse på 48 millioner liter pr år, svarende til ton mindre drivhusgasser pr. år. Cooee projektet har nu været i gang i et år hvor fokus har været rettet mod en større videns indhentning samt ikke mindst at få ansat de PhD og Postdoc positioner som projektet har fået støtte til. En vigtig pointe i den sammenhæng er, at RUC bidrager med en ekstra PhD udover de PhD er der blev ansøgt om midler til, hvormed projektet har fået tilført yderligere forskningsmæssige ressourcer. Det betyder, at når alle positioner er besat vil projektet have ikke mindre end 3 Postdoc og 4 PhD inkl. en erhvervs- PhD forankret i NCC-Roads. Dette alene signalerer en stor forskningstyngde i projektet og store forventninger til at projektet skaber nye værdier, til gavn for den danske vejsektor. Projektets status og fremtidige aktiviteter. 1. Nye belægningstyper Projektet har til opgave at udvikle nye belægningstyper, som i hele levetiden giver bilisterne en lav rullemodstand, uden at egenskaber som friktion, jævnhed, sporkøring, bæreevne og støj forringes. Det betyder, at der skal sættes nogle krav til at belægningerne kan modstå mekanisk og miljømæssig slid og ældning. Figur 1, Tynd og plan slib Når grundforskning, som det der foregår i Cooee skal iværksættes, er det væsentligt at den korrekte platform etableres. I Cooee s delprojekt om nye belægningstyper, er det besluttet at platformen tager udgangspunkt i følgene materiale parametre:
2 Først og fremmes antages det, at belægninger med lav rullemodstand skal bestå af tilslagsmaterialer med små sten i størrelsesordenen 6 8 mm. En ting er at skabe sådanne belægningstyper som har en umiddelbar lav rullemodstand, men den reelle udfordring er at belægningerne bevarer denne egenskab, samtidig med, at de opfylder kravene til de andre funktionaliteter, i hele levetiden. Dette kræver en nøjagtig og specifik kornstørrelsesfordeling og en meget stærk ældningsresistent mørtel. Cooee projektet anser derfor følgende parameter som absolut vitale, for at kunne producere en belægning med lang holdbarhed på rullemodstanden. Kornstørrelsesfordeling Mørtel sammensætning Filler type Tilslagsmateriale > 2 mm Bitumen, type og kvalitet Som udgangspunkt, vil der blive kikket på asfaltprodukter med tilslagsmateriale i størrelsesorden 0/8 og 0/6 mm Mørteldelen af asfaltmaterialet har lige så stor betydning som tilslagsdelen, fordi denne er en betydende faktor for asfaltmaterialets stabilitet og dermed mindsker deformation. Ligeledes har kvaliteten af mørtlen en betydning for hvorledes bitumen og stendelen i belægningen bindes sammen. Det er vigtigt, at der er en god og stærk binding, når man taler små sten og skal forhindre rivninger og stentab. Endvidere er det af stor betydning at det tilslagsmateriale som anvendes, er af en sådan kvalitet at polering af stenen mindskes mest mulig eller helt undgås. Til at evaluere potentielle materialer og sammensætning af materialer til den optimale asfaltbelægning med reduceret rullemodstand, vil blive benyttet traditionelle laboratorieundersøgelser. Da det er væsentligt at sikre en korrekt fordeling af tilslagsmaterialet vil undersøgelserne også omfatte både visuelle og mikroskopiske undersøgelser af materialerne ved brug af tynd og planslip som vist i figur 1 (ref.1) En af de store udfordringer i Cooee projektet er hvordan rullemodstanden, for en given belægningstype, kan fastsættes på baggrund af laboratorieprøver. En af de muligheder der undersøges er brugen af laser teknologi. Vejteknisk Institut har tideligere benyttet denne teknik til at fastsætte borekerners teksturfordeling. Dog kræves der en pålidelig korrelation mellem tekstur og rullemodstand, for at kunne omsætte tekstur til rullemodstand denne omsætningsfaktor eksisterer ikke i dag. Power spectral analysis of three asphalt cores 1.00E E E E E E-10 sa mp le E E E-13 Cycles/m Figur 2, spektralanalyse af belægningstekstur I figur 2 er vist kompleksiteten i teksturen af forskellige belægningstyper.
3 Figuren viser tydeligt hvordan teksturen kan rangeres, når vi kikker på det vi kalder makroteksturen, men denne ændres, når vi bevæger os ned i teksturstørrelsen. Opgaven som skal løses er, hvilken kombination af tekstur som giver den mindste rullemodstand, uden at belægningen mister sine andre egenskaber. Hvis vi ved brug af teksturanalyser som den der er vist i figur 2 kan kortlægge de mest optimale tekstursammensætninger, har vi en mulighed for at designe de bedste belægningstyper til gavn for rullemodstand. 2. Modellering af rullemodstand Delprojektet undersøger fysikken i kontaktzonen mellem dæk og vej. Modelleringen vil kombinere den molekylære struktur i dæk og vej for derigennem at kunne optimere de parametre som har en indflydelse på rullemodstanden. Forskningen vil omfatte både nye og brugte dæk, fordi dækegenskaberne ændres i takt med ældning og slid. Det antages, at CO 2 emissionen fra vejtransporten ikke er lineær relateret til rullemodstand, men i høj grad er afhængig af de enkelte køretøjer samt sammensætningen af trafikken. Derfor vil sådanne parametre indgå i modelleringen. Figur 3 Modellering af dæk og vejbane (Austrian Institute of Technology) Delprojektet vil give svar på følgende spørgsmål: Hvilke parametre skal males og med hvilken nøjagtighed. Dette omfatter også dæktryk og dæktype (diameter og bredde). Betydningen af luft, dæk og overfalde temperaturer og dets indflydelse på mega-tekstur og rullemodstand Designet af en matematisk model, som indeholder variable med betydning for rullemodstand. For at kunne udarbejde en robust belægningsoptimering og brugeromkostningsmodel er det væsentligt at kunne modellere brændstofforbrug i forhold til belægningstilstand. Modelleringen vil indeholde et antal modeller til beregning af brændstofforbrug med varieret kompleksitet. Betydningen af belægningens stivhed i forhold til rullemodstand, har været diskuteret. Undersøgelser fra 2009 og 2010 har vist, at hvis vi udelukkende ser på det statslige vejnet, er betydningen af bæreevnen marginal, set i forhold til belægningernes tekstur. I EU projektet TYROSAFE (ref. 2) vises, at den altdominerende tekstur der har indflydelse på rullemodstanden er makro- og megateksturen. Det er kendt, at deformationen i et dæk er betinget af variationen i disse to teksturstørrelser. Denne deformation giver energitab, hvormed rullemodstanden øges.
4 texturprofil (mm) Texturprofil (mm) længde (mm) længde (mm) Figur 4, Tekstur af vejbelægning tæt asfalt Figur 5, Tekstur af overfladebehandling 3. Slid og ældning Vejbelægningers tilstand ændres med tiden på grund af slid og ældning. Det betyder at selvom delprojektet om nye belægningstyper vil udvikle de mest optimale løsninger for at kunne reducere rullemodstanden, så er det væsentligt at studere ændringen af disse belægninger med tiden. Selvom ældningen skyldes flere års nedbrydning og en komplet kortlægning af ældningsprocessen ligger udenfor projektets tidsramme, anses accelererede ældningsforsøg og modellering at være den mest farbare vej for at få kortlagt denne proces samt effekten af denne på rullemodstanden. Modelleringen af belægningsmaterialer vil benytte sig af de seneste modelleringer af viskøse materialer som er baseret på molekylær modellering. Modellerne vil beskrive vejbelægningers holdbarhed samt ændringer af disse over tid. Modellerne vil være af en sådan karakter at de kan anvendes i belægningsvedligeholdelsessystemer som vejman.dk og derigennem spille en væsentlig rolle i forbindelse med de økonomiske analyser, der foretages i sådanne systemer. Som nævnt tidligere i dette indlæg, er det væsentligt at få skabt en stærk binding mellem bitumen, mørtel og stenmatrixen i belægningen. Dette delprojekt vil derfor, når bitumen modellen er på plads, regne på kontaktzonen mellem mørtlen og stenene. Mesoskopisk modellering vil blive benyttet, til at bestemme de mekaniske spændinger i ovefladen af stenene. Det der altid er det spændende spørgsmål er, hvordan hænger sådanne modelleringer sammen med virkeligheden. Et af de værkstøjer som vil blive anvendt til at hjælpe med at besvare dette spørgsmål er tyndslib teknologien, som er udviklet på Vejteknisk Institut. Som det fremgår af figur 5 er det muligt at synliggøre hvis bitumenen slipper stenene. Dette kan være en værdifuld information i forbindelsen med modelleringsprocessen. Overflade Kalcineret flint Bitumen sluppet stenene Figur 5 Tyndslib af belægning som viser at bitumen har sluppet stenene
5 4. Måling af rullemodstand Delprojektets opgaver vil omfatte indhentning af måledata samt udførelse af målinger på udvalgte vejbelægninger i Danmark. Behovet for måledata er nemlig blevet forstærket af den ekstra PhD som RUC tilfører Cooee, idet det ekstra Ph.D.-stipendium omfatter modellering af bilers rullemodstand og brændstofforbrug. Cooee-projektet har igennem det første år etableret strategiske alliancer med AIT (Austrian Institute of Technology) og VTI (The Swedish National Road and Transport Research Institute) for at understøtte tilgangen af måledata og modellering af køretøjer. Det samarbejde har gjort det klart, at det er nødvendigt at supplere allerede eksisterende målinger med målinger hvor registreringen af vejoverfladerne foretages med en væsentlig større detaljeringsgrad, end hvad der på nuværende tidspunkt er mulighed for i Danmark. I dag eksisterer 3 udstyr til måling af rullemodstand disse tre udstyr er blevet sammenlignet i MIRIAM projektet i Med udgangspunkt i resultaterne herfra vil Cooee drage nytte af den viden der er skabt, på bagrund af de sammenlignende målinger og finde måder hvorpå disse målinger kan suppleres. Her tænkes specielt på en bedre måling af vejbelægningernes tekstur ved anvendelsen af en egentlig 3-D måling af et område som minimum er på størrelse med et dæks trædeflade Figur 6 De tre måleudstyr som eksisterer i dag (fra venstre: BRRC i Belgien, TUG Polen og Bast i Tyskland) Ref 1. Vibeke Wegan, Carsten Bredahl Nielsen Microstructure of polymer modified binders in bitumen mixtures Ref 2. Kane, Scharnigg, Schwalbe, Report on different parameters influencing skid resistance, rolling resistance and Noise, Tyrosafe Deliverable D10, 2009
6
Cooee. Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2. udslip ved at reducere rullemodstanden
Cooee Projektet der skal bidrage til at mindske køretøjers CO 2 udslip ved at reducere rullemodstanden Cooee CO2 emission reduction by exploitation of rolling resistance modelling of pavements 2 Cooee
Læs mereMIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems
MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereNY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE
NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereMIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet
MIRIAM Et international projekt med fokus på vejsektorens bidrag til en reduktion af CO2 udslippet Projektets målsætning Bidrage til en bæredygtigt vejinfrastruktur gennem implementering af metode til
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereOptimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger
Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:
Læs mereModeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder
Modeller for vejbelægningers nedbrydning baseret på moderne målemetoder Udvikling af nye nordiske modeller for vejes nedbrydning på netværksniveau Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet,
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereDAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus
MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereFriktionsmålinger i Danmark
Friktionsmålinger i Danmark Hvorfor måler vi egentlig friktionen? Så bilisterne sikres at de kan: opretholde styring og kontrol af køretøjet undgå udskridning mindske bremselængden 1 For trafiksikkerheden!
Læs mereDen energibesparende vej
Dynatest NCC GREEN ROAD Udviklingsrapport 01/10 Den energibesparende vej Energibesparelse i vejtransporten som funktion af vejes funktionelle og strukturelle egenskaber. Teknisk rapport Dato: Maj 2010
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereSILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt
Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug
2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen
Læs mereAnvendelse af forskellige reparationsmetoder på vejnettet
Ole Olsen Fagkoordinator Vejdirektoratet, Driftsafd. Syddanmark oo@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk www.ncc.dk Anvendelse af forskellige reparationsmetoder
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereStøjreducerende asfalt, international status. Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut
Støjreducerende asfalt, international status Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Trafikdage på AUC 28-29 august 2006 Hvem er VI? Asfaltafdelingen (FPA) Hans Jørgen Ertman Larsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereNYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER
NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:
Læs mereStøjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed
Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereBeregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,
Læs mereNCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible
NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver
Læs mereDemonstration 08 evaluering og planer
Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereStøjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t
Støjreduktion Støjreduktion Kan opnås ved: Ændring opleves som: 1 db 2 db 3 db Fjerne 25 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 km/t Fjerne 35 % af trafikken eller Sænke hastigheden med 10 20 km/t
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereModificering af asfalt, 15 års erfaringer
Modificering af asfalt, 15 års erfaringer Produktchef Bjarne Bo Jensen, NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Modificeret bitumen har været kendt og anvendt gennem mange år på det danske vejnet. På små jobs kan det
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereLeverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK
Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Rapport nr. Friktionsegenskaber for vejbelægninger: Leverancetest af ny friktionsmåler VIAFRIK Dato: December 26 Forfatter:
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereNye målekøretøjer. Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data.
Profilograf, friktionsmåler og stibil med geotaggede data. Generelt om målinger Afdelingen MAAL arbejder med indsamling af vejtekniske måledata Vejtekniske data kommer fra: Hovedeftersyn - Skadespoint
Læs mereHvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?
Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management
Læs mereStøjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet
Støjmæssig langtidseffekt af SRS-belægninger og noget om mindre støjende overfladebehandling Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Konklusioner Første generations støjreducerende SRS belægninger
Læs mereFordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Stevns Kommune Slidlagsfornyelse på kommunens veje Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer
Læs mereStabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger
Stabilitet og holdbarhed af danske asfaltbelægninger Nordisk Vejteknisk Forbund - udvalg 33 Tromsø, Norge 1-3. juli 2001 Akademiingeniør, Jørn Raaberg Materiale- og miljøafdelingen Vejteknisk Institut
Læs mereWarm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet
Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret
Læs mereDER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd
DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder
Læs mereNOTAT. Indledning FUNKTIONSKONTRAKT OG TILSTAND
NOTAT Projektnavn Hovedeftersyn Skanderborg Kommune - 2018 Projektnr. 1100016990-003 Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 01 Version 0 Til Bodil Friis Nielsen Fra Marianne Würtz Kopi til Svend Erik Nielsen,
Læs mereHøringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg
7. maj 2018 Sagsnr. 2018-0129786 Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg vedr. høring om handlingsplan for vejstøj 2018-2023 Dokumentnr. 2018-0129786-1 Det er yderst positivt, at kommunen tager initiativ
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereIndhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4
Resultat af dækrazzia maj 2012 Side 2 af 11 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici.................................... 4
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereVejforum Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Vejforum 2010 -Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Formål: Miljøtilpassede belægninger Hvordan beregnes en evt. miljøgevinst? Hvordan sikrer man at alle regner på samme måde?
Læs mereAlcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal
Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver
Læs mereErfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:
24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været
Læs mereFigur 3, Eksempel på længdeprofil af en kommunevej og af en motorvej Profilhøjde (mm) Stationering (m)
Måling af kommunevejes jævnhed Teknisk Assistent Finn Sennek, Vejteknisk Institut e-mail: FS@VD.DK Akademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejteknisk Institut e-mail: BJS@VD.DK Måling af kommunevejenes jævnhed
Læs mereHvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet
Hvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet Intro Outtro Danmark og holdningen til genbrug/genanvendelse Danmarks historiske råstofudfordring Udfordringen
Læs mereNCC Recycling. Asfalt forever. zdatum NCC AB 1
NCC Recycling Asfalt forever zdatum NCC AB 1 Agenda okort om NCC oeu s affaldsdirektiv ohvad gør vi i Danmark? oncc Recycling vores bidrag ospørgsmål til debat zdatum NCC AB 2 Nordisk leder i byggeri og
Læs mereAnvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S
Modificeret bitumen i asfaltbelægninger Anvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S Pankas A/S Internationalt Dansk ejet koncern med hovedkvarter i KBH Omsætning i 2008 ca.
Læs mereVejforum 2017 B7: Klimavej. KLIMAVEJEN Nyt multifunktionelt belægningskoncept Ole Grann Andersson Teknologisk Institut
Vejforum 2017 B7: Klimavej KLIMAVEJEN Nyt multifunktionelt belægningskoncept Ole Grann Andersson Teknologisk Institut KLIMAVEJEN Flerårigt projekt (2014-17), støttet af Miljøstyrelsen (MUDP) Mål: Nyt multifunktionelt
Læs mereDET HANDLER OM HYBRID DK HYBRID BROCHURE
DET HANDLER OM HYBRID DK HYBRID BROCHURE DET HANDLER OM HYBRID Siden 2003 har Geesinknorba tilbudt hybrid systemer på komprimatorer. I 2009 vandt Hybrid Plug-In systemet CIWM Recycling Award og skubbede
Læs mereSpejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk
Spejlende refleksion Kai Sørensen, DELTA Indhold Forudsætninger Delprojektets mål Alment om spejlende refleksion Model til beskrivelse Målemetode Måleværdier Indflydelse af tekstur Vurdering af den spejlende
Læs mereKan en rundkørsel dæmpe støjen?
Kan en rundkørsel dæmpe støjen? Gilles Pigasse, projektleder, Ph.D., gip@vd.dk Hans Bendtsen, seniorforsker Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark Trafikdage på Aalborg
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereTil Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING
Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND
Læs merePerspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark
Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Konference om cirkulær asfalt 23. januar 2019 Teknisk koordinator Uno Helk, Asfaltindustrien Indhold Baggrund Status Muligheder Udfordringer
Læs mereSådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet
Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af
Læs mereDen energibesparende vej
NCC GREEN ROAD Udviklingsrapport 02/10 Den energibesparende vej Forbedret samfundsøkonomi ved reduktion af rullemodstand. Samfundsøkonomisk rapport Dato: Maj 2010 Forfattere: Connie Nielsen, NIRAS og Trine
Læs mereSådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.
Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...
Læs mereMåling af vejslid fra landbrugskøretøjer
Måling af vejslid fra landbrugskøretøjer Tom Elmer Christensen, KL Susanne Baltzer, VD Henrik Haslund Thustrup, VD Henrik Clemmensen, VD Martin Frimann Mortensen, VD Baggrund Stadigt større landbrug og
Læs mereDataindsamling og visning på kort. Copyright, Grontmij A/S 2011
Dataindsamling og visning på kort Copyright, Grontmij A/S 2011 2. Haderslev som eksempel 1. Introduktion til projektet 2. Måling af sporkøring og bæreevnen 3. Resultater af målingerne Introduktion til
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereTB-k (tyndlagsbelægninger)
TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereDæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer
Dæk/vejbanestøj - støjgenererende mekanismer Bent Andersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut København 2006-11-10, BEA@vd.dk 1 Indledning støj generelt 1. Generelt om støj meget kort 2. Delstøjkilder
Læs mereMiljøvenlig ukrudtsbekæmpelse
Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der
Læs mereBandag Produktoversigt
Bandag Produktoversigt Danmark 09/2013 Anbefalede produkter til optimale præstationer ALLA POSITIONER Lastvogn & Bus Let last Lastvogn & Bus Tvilling monteret & single dæk LANGTURS- TRANSPORTER M749 Ecopia
Læs mereÆldning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
Læs mereVolker Nitz. Dækbranchens Fællesråd
Volker Nitz Dækbranchens Fællesråd Vinterdæk lovgivningen NORDEN OG EUROPA NORGE Vinterdæk er lovpligtige i vintervejr (slud, sjap, islag, isslag, sne, is, rim m.v.). Min. tilladte mønsterdybde er 3 mm.
Læs mereMinifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode
Minifaldlod på fastere grund med ny prøvningsmetode Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand,Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Minifaldloddet er på få år blevet særdeles populært til måling
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereOpbygning af vejregler. Vejregelportalen
SIDE Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Vejregler SIDE Opbygning af vejregler Vejregler Jura Teknik Økonomi AB9 SB TAB AAB SAB TBL TAG SAB-P SAB-P TBL-P TAG-P SIDE 3 Vejregelportalen Vejreglerne og udbudsforskrifterne
Læs mereBæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug
Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres
Læs mereAnbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer
Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem
Læs mereKlimaets betydning for de kommunale veje
Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne
Læs mereTØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis
TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6
Læs mereMindre CO2 og mindre trafik
Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereKør miljørigtigt og spar både penge og CO 2
Kør miljørigtigt og spar både penge og CO 2 De fleste af os synes, at vi kører ret fornuftigt. Vi ved godt, at man ikke skal køre 60 kilometer i timen i andet gear eller sidde og gasse op for rødt lys.
Læs mereMiljøoptimering af signalanlæg
Miljøoptimering af signalanlæg Steen Lauritzen, Vejdirektoratet Dette paper beskriver mulighederne for at forbedre luftkvaliteten i byområder gennem en bedre indstilling af samordnede signalanlæg, således
Læs mereLet faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste
Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement
Læs mereBilag 4.A s MASH. Indhold
Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2
Læs mereAlkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved
EnergiForsk 2013, Juni 2013, Carsten Vandel Nielsen, Siemens A/S Alkalisk elektrolyse til energilagring Paradigmeskift Udfordringen er net-stabilitet Stor skala VE Uforudsigelig produktion Vind Solfarme
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereBilag 4: Beregning af vejslid
Vejdirektoratet Side 1 1 INDLEDNING I dette bilag beskrives effekten for levetiden på slidlaget på motorveje og hovedlandeveje som funktion af andelen af modulvogntog i den samlede lastvognstrafik. Analyserne
Læs mereVEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2013 DRAGØR KOMMUNE
VEDLIGEHOLDELSE AF ASFALTBELÆGNINGER 2013 DRAGØR KOMMUNE Guldalderen 12 2640 Hedehusene vd@vd.dk EAN 5798000893450 Telefon 7244 7000 vejdirektoratet.dk SE 60729018 SIDE 2 af 17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND...
Læs mereSIKKER VINTERSTIL TIL DIN BIL
2012 SIKKER VINTERSTIL TIL DIN BIL Model Vinterdæk Størrelse Varenr. Stålfælg Pris Spark Bridgestone LM18 155/80QR13 451715 95975379 4.495,- Spark Firestone Winterhawk 2 Evo 155/80TR13 451716 95975379
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereBioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?
Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte
Læs mereDen danske brint- og brændselscelledag 2017
Den danske brint- og brændselscelledag 2017-1 Kategorier, partnere og nøgletal Projektet er støttet af EUDP i perioden Oktober 2016 til Oktober 2019 Projektpartnere: Stofa Aalborg universitet Hydrogen
Læs mere