Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postbox Roskilde. Att. Rektor Poul Holm

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postbox Roskilde. Att. Rektor Poul Holm"

Transkript

1 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postbox Roskilde Att. Rektor Poul Holm Godkendelsesbrev erstatter godkendelsesbrev af 18. december 2007 Vedr. akkreditering og godkendelse af nyt humanistisk-teknologisk basisstudium Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. december 2007 behandlet Roskilde Universitetscenters anmodning om akkreditering og godkendelse af det ansøgte humanistisk-teknologiske basisstudium. Roskilde Universitetscenter (RUC) har 20. december 2007 efter sagsbehandlingens afslutning henvendt sig telefonisk og pr. mail til ACE Denmark med præciseringer ang. det humanistisk-teknologiske basisstudium, jf. nedenstående sagsfremstilling. Oplysningerne har indflydelse på den Akkrediteringsrådets endelige godkendelse af uddannelsen. Godkendelsesbrev af 18. december 2007 annulleres derfor og erstattes i stedet af nærværende godkendelsesbrev. Bacheloruddannelsen i humanistisk teknologi omfatter et nyt toårigt basisstudium, som vil give en bred introduktion til teknologi, design og humanvidenskab. Basisstudiet har fokus på design, herunder design inden for it og medier. Studiet anlægger et tværfagligt syn på design og teknologi, og inddrager tekniske, kulturelle, subjektive, æstetiske og etiske aspekter. På bacheloruddannelsens tredje år skal den studerende specialisere sig inden for to af universitetets kombinationsfag. 21. december 2007 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Artillerivej København S Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Nete Lerdahl Søgaard Telefon E-post Sagsnr Dok nr Side 1/5 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (Akkrediteringsloven). Begrundelsen fremgår af vedlagte akkrediterings- samt sagsbehandlingsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen.

2 Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport er ikke revideret i henhold til ovenstående præciseringer, men bygger alene på de oplysninger universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen inden sagsbehandlingens afslutning. Vurderingen af uddannelsen er foretaget inden for rammerne af den tjek-liste, som Rektor har modtaget primo september 2007, og på baggrund af de overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers kvalitet og relevans, jf. 2 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om: 1. uddannelsens titel 2. specifikke adgangskrav 3. uddannelsens normerede studietid 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 5. eventuel fastsættelse for maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen jf. notat af 14. december 2007 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Roskilde Universitetscenter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelse, jf. ovennævnte notat: Titel Akkrediteringsrådet har indstillet følgende titel/betegnelse: Dansk: Bachelor (BSc) i xx og yy Engelsk: Bachelor of Science (BSc) in xx and yy Universitets- og Bygningsstyrelsens har imødekommet denne indstilling, da titlen følger af 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), idet hovedvægten ligger på det teknisk-videnskabelige område. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har indstillet, at uddannelsen indplaceres med et selvstændigt uddannelsesspecifikt adgangskrav i bilag 2 til adgangsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 362 af 20. maj 2005 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, idet der ønskes matematik B i stedet for matematik A, som er det områdespecifikke krav for de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet har således indstillet, at adgangskravene er en gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og matematik på B-niveau. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet Akkrediteringsrådets indstilling. Uddannelsens normerede studietid Akkrediteringsrådet har indstillet, at uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. Basisstudiet indgår i en bacheloruddannelse fastsat til 180 ECTS. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling.

3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Akkrediteringsrådet har indstillet, at uddannelsen indplaceres på takst 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Evt. fastsættelse af maksimumrammer Akkrediteringsrådet har indstillet, at maksimumrammen for tilgangen til uddannelsen fastsættes til 100 studerende. Maksimumrammen kan senere udvides til studerende, hvis det skønnes nødvendigt. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes det humanistisk-teknologiske basisstudium jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart september Efter det oplyste forudsætter oprettelse af uddannelsen et minimumsoptag på 75 studerende ved første udbud. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Sagsfremstilling vedr. præciseringer af 20. december 2007 Af RUCs ansøgning af 26. september 2007 fremgår det, at den ansøgte basisuddannelse søges godkendt med 11 af universitetets kombinationsfag: Af universitetets eksisterende fagvifte på 30 kombinationsfag kan i henhold til det foreliggende uddannelsesforslag de 11 indgå i de respektive bacheloruddannelser. I de humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser kan der indgå to af følgende fag: Datalogi, Filosofi og Videnskabsteori, Geografi, Informatik, Kommunikation, Performance-design, Psykologi, Pædagogik og Uddannelsesstudier, Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier, Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning samt Virksomhedsstudier. Universitetet skriver videre: ansøges der specifikt dels om godkendelse af et nyt humanistisk-teknologisk basisstudium dels om godkendelse af uddannelsessammensætningen med de 11 udvalgte fag, der alle er i drift. Med hensyn til sammenhængen mellem basisstudiet og bachelorfagstudiet skal det fremhæves at universitetets fællesregler fastsætter en række bestemmelser med henblik på at sikre, at de studerende får mulighed for at opnå de faglige forudsætninger, som kræves af fagene: - For det første skal bachelorprojektet skrives på et fag inden for basisstudiets hovedområde (dvs. de 11 fag som er nævnt i afsnit 1, 2. pind). RUC har den 20. december 2007 oplyst telefonisk og pr. mail, at ovenstående ikke er tilfældet. Der gælder derimod følgende:

4 De studerende, der har læst det humanistisk-teknologiske basisstudium, skal vælge et teknologisk/naturvidenskabeligt kombinationsfag og skal skrive bachelorprojekt inden for det valgte teknologisk/naturvidenskabelige kombinationsfag. De studerende skal derudover vælge ét andet kombinationsfag. Der stilles ikke nogen krav til valget af dette kombinationsfag. Universitetet skriver: de studerende [skal] efter HumTek basisstudiet vælge et Tek eller Nat fag som f.eks.: Datalogi, Geografi, Informatik, TekSam eller et andet naturvidenskabeligt fag. Af hensyn til den faglige progression skal de studerende skrive bachelorprojekt inden for et af disse fag. Det betyder samtidig, at de studerende ligesom universitetets øvrige studerende frit kan vælge det andet fag inden for RUCs fagvifte på tværs af hovedområderne, naturligvis under forudsætning af, at de opfylder adgangskravene. Akkrediteringsrådets afgørelse om at akkreditere det humanistisk-teknologiske basisstudium positivt ændres ikke som følge af ovenstående. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Det Faglige Sekretariat og Akkrediteringsrådet har under behandlingen af ansøgningen om akkreditering og godkendelse af det humanistisk-teknologiske basisstudium været opmærksomme på, hvorvidt uddannelsens kernefaglighed ville være tilstrækkelig klar. Endvidere er der i akkrediteringsrapporten blevet gjort opmærksom på, at det er afgørende, at kompetencerne videreføres og - udvikles når de studerende påbegynder deres kombinationsfag. Det skal sikres, at de studerende også vil være i besiddelse af de efterspurgte kompetencer (på et højere niveau) efter endt kandidatuddannelse og ikke kun efter endt basisstudium. Ovenstående præciseringer vurderes at imødekomme disse problemstillinger. Det vurderes, at uddannelsens teknologiske profil vil fremstå tydeligere som følge af ændringerne. Akkrediteringsrådet fastholder derfor sin afgørelse om at akkreditere uddannelsen positivt. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen skal opfylde bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Det forudsættes, at bacheloruddannelsens endelige studieordning opfylder uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2. Tekst til uddannelsesguiden.dk Bacheloruddannelsen i humanistisk teknologi omfatter et nyt toårigt basisstudium, som giver en bred introduktion til teknologi, design og humanvidenskab. Basisstudiet har fokus på design, herunder design inden for it og medier. Studiet anlægger et tværfagligt syn på design og teknologi, og inddrager tekniske, kulturelle, subjektive, æstetiske og etiske aspekter. Efter basisstudiet sker en faglig specialisering på tredje år, der blandt andet omfatter bachelorprojektet, som skrives inden for et af RUCs teknologiske eller naturvidenskabelige fag, som f.eks. datalogi, geografi, informatik, og teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning.

5 Universitetet er velkommen til at kontakte Direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand / Direktør Akkrediteringsrådet Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport Kopi er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, som i særskilt brev vil orientere om aktivitetsgruppekoden for den godkendte uddannelse.

6 Akkrediteringsrapport Nyt humanistisk-teknologisk basisstudium Bacheloruddannelsen i humanistisk teknologi omfatter et nyt toårigt basisstudium, som vil give en bred introduktion til teknologi, design og humanvidenskab. Basisstudiet har fokus på design, herunder design inden for it og medier. Studiet anlægger et tværfagligt syn på design og teknologi, og inddrager tekniske, kulturelle, subjektive, æstetiske og etiske aspekter. På bacheloruddannelsens tredje år skal den studerende specialisere sig inden for to af universitetets kombinationsfag. Den studerende kan vælge at specialisere sig inden for 11 af universitetet kombinationsfag. Fagene omfatter humanistiske såvel som teknologiske fag. Uddannelse (ansøgte titel): Humanistisk-teknologisk basisstudium Universitet: Roskilde Universitetscenter (RUC) Sagsbehandling afsluttet: 29. november 2007 Bilag: Sagsbehandlingsrapport 1

7 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Det humanistisk-teknologiske basisstudium indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering: Det vurderes, at uddannelsen er forskningsbaseret og at de angivne undervisere repræsenterer såvel det humanistiske som det teknisk-videnskabelige område. Samfundsmæssig relevans: Det er sandsynliggjort at arbejdsmarkedet efterspørger kandidater, der kombinerer kompetencer inden for teknologi, med kompetencer inden for organisation, kommunikation, kreativitet, mv. Det vurderes, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen kan imødekomme et samfundsmæssigt behov for at uddanne flere kandidater og bachelorer inden for IT, herunder kvinder. Et relevanspanel har været inddraget i udarbejdelsen af uddannelsen og har givet udtryk for, at der vil være behov for kandidater med de kompetencer uddannelsen vil kunne tilbyde. Faglig progression: Det vurderes, at der er faglig progression intern i udannelsen og i forhold til de kombinationsfag og kandidatuddannelser, som uddannelsen giver adgang til. Det vurderes at basisuddannelsen integrerer det tekniske og det humanvidenskabelige fagområde, og at den tværdisciplinære tilgangsvinkel giver de studerende forståelse for dem begge. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Samfundets behov for uddannelsen og dens erhvervssigte er dokumenteret og understøttes af materiale fra IT-brancheforeningen, Etisk Råd, Globaliseringsrådet, VTU, Miljø- og Energiministeriet og Innovationsrådet. Dertil kommer det såkaldte relevanspanel med 6 aftagerrepræsentanter, der giver yderligere støtte til argumentationen for uddannelsens relevans, og kan være med til at sikre, at uddannelsen tilpasses de reelle behov på arbejdsmarkedet. Det omtalte materiale viser bl.a., at der er mangel på medarbejdere med IT-kompetencer, og at der efterspørges kandidater, som har en tværfaglig forståelse for IT, og også er i stand til at se på andre aspekter end blot de rent tekniske. En undersøgelse fra IT-brancheforeningen vurderes at være med til at understrege, at der er et behov for IT-medarbejdere, der er i besiddelse af nogle af de kompetencer, som den humanistisk-teknologiske basisuddannelse sigter på at give sine studerende. Hertil skal der dog knyttes den kommentar, at det er afgørende, at kompetencerne videreføres og udvikles når de studerende påbegynder deres kombinationsfag. Det skal sikres, at de studerende også vil være i besiddelse af de efterspurgte kompetencer (på et højere niveau) efter endt kandidatuddannelse og ikke kun efter endt basisstudium. Det vurderes at denne problemstilling bl.a. imødekommes ved, 2

8 at de studerende, der har læst den humanistisk-teknologiske basisuddannelse, har adgang til at vælge mellem 11 af RUCs kombinationsfag. Fagene vurderes at være udvalgt så der er en naturlig sammenhæng mellem basisuddannelsen og fagene og så de studerende har mulighed for at videreudvikle de kompetencer, som basisuddannelsen giver dem. Ansøger sandsynliggør, at uddannelsen vil adskille sig fra de beslægtede uddannelser ved dels at have et større fokus på design og humanvidenskabelige kompetencer, og ved dels at have et bredere sigte. Dette giver yderligere tyngde til argumentationen for uddannelsens samfundsmæssige relevans. Det vurderes at uddannelsen er forskningsbaseret og at de angivne undervisere kommer fra en række for uddannelsen relevante forskningsområder. De tekniskvidenskabelige såvel som de humanistiskvidenskabelige kompetencer er således begge repræsenteret. 3

9 Titelindstilling Dansk: BSc Engelsk: Bachelor of Science Titelvalget foreslås imødekommet, da det synes velbegrundet og følger de gældende principper for titeltildeling på RUC. Titlerne for de eksisterende bacheloruddannelser følger således basisstudiet. Dertil kommer, at kombinationsuddannelsen har hovedvægt på det teknologiske aspekt, hvorfor titlen bør være BSc. Og at den søges indplaceret på takst 2. Se Taxameterindplacering. Der henvises i øvrigt til Uddannelsesbekendtgørelsens 14 om titeltildeling for bacheloruddannelser. Adgangskrav Ansøger foreslår at adgangskravet er en gymnasialuddannelse med Matematik B, Dansk A og Engelsk B. Dette følger adgangskravene for de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser dog med undtagelse af kravet til de studerendes niveau i matematik (Adgangsbekendtgørelsen, Bilag 2). Det i Adgangsbekendtgørelsen fastsatte krav er matematik A, men ansøger ønsker i stedet matematik B. Dette sker med følgende begrundelse: Kravet stilles for at sikre matematiske forudsætninger for arbejdet på basisstudiet med emner inden for Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter, samt arbejdet med kvantitativ metode. Endvidere stilles matematik-kravet af flere af de fag, som den studerende kan skrive bachelorprojekt i, nemlig Datalogi og Informatik. (Ansøgning, s. 12) Ansøger skriver endvidere: Det indstilles, at der defineres et nyt adgangskravs-områder for den humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse, som evt. på længere sigt kan samle en række af de nye bacheloruddannelser om it, medier og design. (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 4) Uddannelsens normerede studietid 180 ECTS 120 ECTS basisstudium + 60 ECTS kombinationsfag Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Ansøger ønsker uddannelsen indplaceret således: Basis: Taxameter 2 3. år: Taxameter gøres afhængig af valget af kombinationsfag Taxameter indplaceringen foreslås imødekommet, da indplaceringen synes velbegrundet i forhold til uddannelsens indhold og i relation til de beslægtede uddannelsers indplacering. 4

10 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Maksimum 100, kan senere udvides til hvis det skønnes nødvendigt. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression. 5

11 Sagsbehandling af nyt humanistisk-teknologisk basisstudium Ansøger Roskilde Universitetscenter Titel Dansk: BSc Engelsk: Bachelor of Science Sagsbehandlers vurdering Titelvalget foreslås imødekommet, da det synes velbegrundet og følger de gældende principper for titeltildeling på RUC. Titlerne for de eksisterende bacheloruddannelser følger således basisstudiet. Dertil kommer, at kombinationsuddannelsen har hovedvægt på det teknologiske aspekt, hvorfor titlen bør være BSc. Og at den søges indplaceret på takst 2. Se Taxameterindplacering. Titlen forekommer velbegrundet også for studerende med bachelorprojekt i fx Kommunikation, når dette efterfølger et basisstudium med fokus på teknologi. Denne model foretrækkes, da den er analog til modellen for titler for de eksisterende bacheloruddannelser. (Ansøgning, s. 10) Der henvises i øvrigt til Uddannelsesbekendtgørelsens 14 om titeltildeling for bacheloruddannelser. Indhold og kompetenceprofil Indholdsbeskrivelse Basisstudiet kombinerer det humanistiske område med det tekniske og defineres af følgende fire dimensioner, der hver knytter sig til et semester. Se også uddybende beskrivelse i Bilag B. 1. Design og konstruktion: henviser til et bredt designbegreb, der omfatter forskellige design-dimensioner af alle basisstudiets tilknyttede fag (bortset fra Filosofi) Dimensionen indeholder både præskriptive elementer og deskriptive, forklarende elementer (Ansøgning, s. 2) Projektet på første semester kan eksempelvis bestå i at de studerende designer, udvikler og afprøver en performance/helhedsoplevelse, hvori teknologi spiller en central rolle. (Bilag J, s. 26) Det kunne eksempelvis være et interaktivt dansegulvsspil, en ny anvendelse af mobiltelefoner eller et formidlingsprodukt til et museum (Bilag J, s. 26). 2. Teknologiske systemer og artefakter: De teknologier, basisstudiet har primært fokus på, er informations- og medieteknologi, 1

12 hvor studiearbejdet sigter mod at forbinde teoretisk indsigt i teknologierne med evne til selvstændigt praktisk arbejde med dem. (Ansøgning, s. 2) Et eksempel på et projekt på basisuddannelsens andet semester, med temaet Teknologiske Systemer og Artefakter kunne være brugen af RSS-feed til design af websider med personlige sundhedsinformationer. Projektet omfatter ikke egentlig programmering, men derimod omfattende konfigurering, som bliver et stadigt mere udbredt alternativ til programmering (Bilag H, s. 22) 3. Subjektivitet, teknologi og samfund: repræsenterer det aspekt af studiearbejdet, hvor teknologier studeres med humanvidenskabelige teorier, metoder og begreber. Humanvidenskaber: ligger på grænsen mellem humaniora og samfundsvidenskab, men med tungest vægt på det samfundsvidenskabelige. (Ansøgning, s. 2) Et projekt på dette semester kunne f.eks. bestå i at studere forandringer i menneskets subjektivitet som følge af den øgede sammensmeltning mellem menneskekrop og teknologi. (Bilag I, s. 24f) 4. Videnskabsteori og metode: repræsenterer basisstudiets fokus på refleksion over forholdet mellem teori, metode, eksperiment mv. Refleksionsområder, der knytter sig særligt til design og teknologi: Designmetoders videnskabsteoretiske og filosofiske grundlag; Forholdet mellem teknologi og videnskab; Teknologi og etik (Ansøgning, s. 2f). Dette semesterprojekt kunne bestå i at lave en kvalitativ og en kvantitativ effektmåling af IT-systemer i sundhedsvæsenet. Eller det kunne være et projekt om hvordan ICT kan bidrage til at ændre oplevelse og iscenesættelse af historiske byrum, hvor yellow arrow platformen bruges til at opsætte markører i Københavns Sydhavn. (Bilag H, s. 23 og Bilag I, s. 25) Kompetenceprofil Kompetencemålenes tre dele er i sammenfattet form: At de studerende gennem basisstudiet på uddannelsens første to år opnår grundlæggende kompetencer inden for design, teknologi og humanvidenskab. Basisstudiets kompetencemål (ti i alt) er defineret i basisstudiets studieordning, som er vedlagt som bilag A til ansøgningen. [Appendiks 1] At de studerende gennem bachelorfagstudiet på uddannelsens tredje år opnår specifikke faglige kompetencer inden for en valgt specialisering. Bachelorfagstudiet omfatter et fag, som der skrives bachelorprojekt i, og et andet fag. De studerende kan skrive bachelorprojekt inden for et af følgende 11 af universitetets i alt 30 fag Kompetencemålene for bachelormodulerne i de 11 fag, 2

13 hvori der kan skrives bachelorprojekt, er vist i bilag D. Kompetencemålene for bacheloruddannelsen omfatter endelig det eksisterende sæt af fælles kompetencemål for RUCs bacheloruddannelser. Disse fælles mål, som især er knyttet til projektarbejde, fx Tilrettelægge og styre et projektforløb, er gengivet i studieordningsudkastet i bilag A. [Appendiks 2] (Ansøgning, s. 1) Sagsbehandlingen har sat fokus på de mere specifikke kompetencemål for den 2-årige basisuddannelse ud fra den betragtning, at det netop er her, der kommer nye kompetencer i spil. Kompetencebeskrivelserne for de 11 kombinationsfag, som beskrevet i Bilag D, samt de fælles kompetencemål for RUCs bacheloruddannelser, som beskrevet i Bilag A, Appendiks 2, er en gengivelse af allerede godkendte og eksisterende kompetencemål og repræsenterer således ikke nogen nye kompetencer. Sagsbehandlers vurdering Uddannelsen vurderes at være en tværdisciplinær uddannelse, der sætter fokus på design og oplevelsesteknologi. Dette sker ved at integrere det tekniske og det humanvidenskabelige fagområde. Uddannelsens to første semestre vurderes at være praksisorienterede, hvorimod de sidste to semestre i overvejende grad vurderes at have et teoretisk fokus. Der er således en ligelig fordeling af iagttagende og teoretiske elementer hhv. praksis- og håndteringsorienterede elementer. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Samfundsmæssige behov Begrundelse for hvorfor der ansøges Redegørelse for samfundets behov for uddannelsen Der er stor efterspørgsel efter dimittender, herunder også bachelorer, fra universiteterne, der kombinerer kompetencer inden for teknologi, herunder IT, med kompetencer inden for organisation, kommunikation, kreativitet m.v. (Følgebrev, s. 1) Se i øvrigt nedenfor. Uddannelsens relevans begrundes i 3 forhold (Ansøgning s. 3, Bilag E): 1. Arbejdsmarkedet efterspørger kandidater, der kombinerer kompetencer inden for teknologi, herunder IT, med kompetencer inden for organisation, kommunikation, kreativitet, mv. 2. De studerende søger i høj grad ind på psykologi, kommunikation og andre humanistiske uddannelser, mens de fravælger de rene teknologiuddannelser 3. Det er lykkedes at opnå stor studentersøgning til en række nye tværfaglige uddannelser, der kombinerer teknologi, design og humanvidenskab Oplysningerne relateres ikke eksplicit til HUM-TEK-BAS, men det 3

14 ligger implicit i argumentationen, at uddannelsen vil imødekomme de nævnte behov. Ad 1. Ansøgningen fremhæver, at globaliseringsrapporten påpeger, at en væsentlig del af løsningen på de unges fravalg af teknologiske uddannelser er, at de videregående uddannelsesinstitutioner skaber flere attraktive uddannelsestilbud, herunder i form af nye sammensætninger af fagpakker. Der fremhæves særligt uddannelsestilbud, som i højere grad appellerer til kvindelige ansøgere. (Ansøgning, s. 3) Se også Erhvervssigte nedenfor, hvor Bilag E, s. 9f citeres. Ad 2. Ansøger henviser dels til, at Globaliseringsrådet har påpeget, at søgningen til uddannelserne indenfor teknik, natur og sundhed er for lille. Dels til den store søgning til humanistiske og humanvidenskabelige uddannelser med fokus på individ, medier og design. Her ligger det implicit i argumentationen, at uddannelsen vil imødekomme manglen på kandidater inden for teknik ved at udnytte den store søgning til de humanistiske og humanvidenskabelige uddannelser. HUM-TEK-BAS vil således tale til denne gruppe af ansøgere og samtidig kombinere de populære områder med et teknologisk fokus, der vil imødekomme den nævnte mangel på tekniske kandidater. Se også Beskæftigelsesgrad nedenfor. Ad 3. Der er således indikationer i ansøgningsmønstret for, at hvis universiteterne er i stand til at udbyde nye uddannelser, som kombinerer fagligheder inden for design, humanvidenskab og teknologi, så vil disse uddannelser være attraktive for de uddannelsessøgende, således at uddannelserne rent faktisk vil kunne bidrage til at imødekomme arbejdsmarkedsbehovene for brede kompetencer i relation til teknologi. (Bilag E, s. 10) Se også Beskæftigelsesgrad nedenfor. Ansøger uddyber det samfundsmæssige behov for uddannelsen yderligere i eftersendte materiale: Supplerende kan også henvises til IT- Brancheforeningens netop offentliggjorte undersøgelse Mangel på arbejdskraft i IT-branchen (d. 8. oktober 2007, se Undersøgelsen konkluderer, at manglen på medarbejder med IT-kompetencer er markant, og det fremhæves, at der blandt andet efterspørges kandidater, som både har kompetencer inden for IT samt inden for forretningsforståelse, kommunikation, projektledelse m.v. IT-industrien anslår således i september 2007, at der mangler 5000 højtuddannede specialister i IT-branchen, og at der ganske enkelt ikke er nok unge til at dække behovet (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 1f) Beskæftigelsesgrad Universiteterne havde i 2007 betydelig søgning til humanvidenskabelige uddannelser og her især til uddannelser orienteret mod individ, design og medier. Således havde faget psykologi ved den koordinerede tilmelding i 2007 flest 1. prioritetsansøgere blandt de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag på både KU, AU og AaU. Endvidere var eksempelvis faget Film- og Medievidenskab det mest søgte humanisti- 4

15 ske fag på KU med prioritetsansøgere. Kunstneriske og designorienterede videregående uddannelser er også meget attraktive. Således var der til Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Designskole henholdsvis 609 og prioritetsansøgere. (Bilag E, s.10) Endelig kan der i ansøgningsstatistikken for 2007 aflæses en tendens til at en del uddannelsessøgende er interesseret i nye bløde teknologiske uddannelser, der er orienteret mod design. Inden for humaniora havde Human istisk Informatik på AUC med 165 næstfiest 1. prioritetsansøgere på hele universitetet (efter psykologi). Informationsvidenskab på Århus Universitet optog 192 studerende. Inden for ingeniørområdet havde civilingeniørlinjen Design og Innovation på DTU de fleste 1. prioritetsansøgere (98) blandt samtlige DTUs uddannelser. Ved AaU havde linjen Arkitektur og design de fleste 1. prioritetsansøgere (134) blandt samtlige universitetets uddannelser inden for civilingeniørområdet. (Bilag E, s.10) Ifølge Akademikernes Centralorganisation var den gennemsnitlige ledighed i august 2007 således ( s. 17) humanistiske magistre 7,1 % civilingeniører 2,3 % cand.it. 5,6 % kommunikation og sprog 4,6 % Erhvervssigte/ Aftagergrupper Private og offentlige virksomheder. Inden for det private erhvervsliv kan der for det første identificeres et behov for kompetencer, der kan bidrage direkte i teknologiske udviklingsprocesser, og hvor især IT-kompetence kombineres med: Kompetencer inden for kreative, æstetiske og performanceorienterede områder. Det gælder fx inden for udvikling af computerspilsteknologi, cyborgs- og robotteknologi. Computerspilsindustrien er allerede etableret som en meget stor industri. Nogle iagttagere hævder, at human robotteknologi i det 21. århundrede kan blive basis for en ny stor industri (se homoartefakt.dk, website og pjece publiceret 2007 af Etisk Råds arbejdsgruppe Homo Artefakt). Kompetencer til analyse af brugerbehov og inddragelse af brugergrupper i design af nye teknologiske produkter, jf. interessen for begrebet brugerdreven innovation (se globaliseringsrapporten, regeringens oplæg til globaliseringsrådet: Fremgang, fornyelse og tryghed, april 2006, p83). Inden for såvel private som offentlige virksomheder kan der for det andet identificeres et behov for brede teknologiske kompetencer, som kan bidrage dels til virksomhedernes udvikling af organisation, ledelse m.v., og dels til løsning af administrative og planlægningsmæssige opgaver m.v.: 5

16 Kompetencer inden for informationsteknologi og organisatoriske forandringsprocesser. Sådanne kompetencer kan bidrage i forbindelse med forandringer i en organisations sikkerhedskultur eller forandringer i sammenhæng med indførelse af digital forvaltning i det offentlige, fx elektroniske patientjournaler (se VTU-ministeriet: Behovet for og udbuddet af IT-relaterede kompetencer og viden til den offentlige sektor samt mulige initiativer til at opfylde behovet, 3. marts 2006). Kompetence indenfor anvendelse af nye medieteknologier i design-, planlægnings- og formidlingsprocesser i private og offentlige virksomheder, fx interaktiv, tredimensionel visualisering af produktdesign, byplaner og kulturarvsartefakter (se Visualiseringer og VVM - behov, metoder, teknikker, eksempler, Miljø- og Energiministeriet, 2001, VVM er miljøkonsekvensvurderinger af projekter). Udvikling af nye organisations- og ledelsesformer, der understøtter kreativt arbejde, innovation og konceptudvikling (Innovationsrådet: Innovationens Dagsorden, 2006). (Bilag E, s. 9f) Et såkaldt relevanspanel bestående af i alt 6 aftagerrepræsentanter har været inddraget i udarbejdelsen af uddannelsen. Panelet består af: Stig Bo Jensen, Underdirektør i Roskilde Bank, bestyrelsesmedlem i Musicon Valley Klavs Birkholm, Formand for Etisk råds arbejdsgruppe Homo Artefactus, journalist i Danmarks Radio Gunver Bennekou, Direktør for Danmarks Naturfredningsforening Poul Kattler, Videnskabelig medarbejder i udviklingsafdelingen ved Eksperimentariet Niels Kaae, Direktør for Groupcare Christian Overgaard, Fagkonsulent i Undervisningsministeriet for HTX (Teknologihistorie og Filosofi/Idehistorie) Panelet har givet tilsagn om at indgå i drøftelser om uddannelsens implementering på et nyt møde cirka februar (Ansøgning, s. 5) Ansøgningen er vedlagt et referat af panelets møde den 17. august 2007 (Bilag F). Panelet giver generelt udtryk for, at der vil være behov for kandidater med de kompetencer uddannelsen vil kunne tilbyde. Følgende er uddrag fra referatet af panelets møde: Poul Kattier: Vi er meget charmerede af det, der her bliver fremlagt. Mit indtryk er, at på kulturinstitutioner og oplevelsesinstitutioner har teknologi en undertrykt indflydelse. De mennesker, der arbejder indenfor disse institutioner har fravalgt teknologien i deres tidligere uddannelsesforløb. Det er svært at rekruttere folk, der kan dette her idet færdighederne savnes. Niels Kaae: Min begejstring er steget under præsentationen. Tænker 6

17 man på den globaliserede verden vi lever i, vil man aldrig se dette krydsfelt af humaniora og teknologi i resten af verden. Christian Overgaard: Spændet mellem teknologi og det humanistiske område er et godt krydsfelt. Gunvor Bennekou: Jeg tænker på hvad man kan bruge blandingen humaniora og teknik til. Det jeg kommer frem til er at vi i min branche kunne bruge nogle, der kunne noget om natur og mennesket som individ. Jeg tænker på at de kunne være iværksættere og projektmagere og det vil ud fra et samfundsborgermæssigt syn være positivt. Afslutningsvist skal følgende også bemærkes: Underdirektør Jette Baade fra IT-Brancheforeningen har indvilliget i at indtræde i en følgegruppe for uddannelsen. (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 2) Sagsbehandlers vurdering Overvejelserne omkring samfundets behov for uddannelsen og dens erhvervssigte er dokumentet og understøttes af materiale fra IT- Brancheforeningen, Etisk Råd, Globaliseringsrådet, VTU, Miljø- og Energiministeriet og Innovationsrådet. Dertil kommer det såkaldte relevanspanel, der giver yderligere støtte til argumentationen for uddannelsens relevans. Yderligere skal det fremhæves at der generelt set er lav arbejdsløshed for civilingeniører og cand.it. Rapporten Mangel på arbejdskraft i it-branchen (2007), der er udarbejdet af IT-brancheforeningen er den nyeste af rapporterne, hvorfor den fremhæves her. 132 af IT-brancheforeningens medlemmer har deltaget i undersøgelsen. Rapportens vigtigste hovedkonklusioner er (uddrag fra rapporten, s. 3f): Den klart mest efterspurgte kompetence hos kommende medarbejdere er forretningsforståelse. Dernæst er der næsten ligeligt fokus på softwareudvikling, projektledelse og programmering. Det er især medarbejdere med kompetencer indenfor udvikling/programmering, der efterspørges. 49 % af virksomhederne svarer, at de har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere til udvikling/programmering. Ca. 30 % af virksomhederne oplever i dag også vanskeligheder med at rekruttere projektledere, forretningskonsulenter, itarkitekter og medarbejdere til salg/marketing. I mindre grad efterspørges i dag medarbejdere til implementering (26 %) og drift/support (20 %). Undersøgelsen vurderes at være med til at understrege, at der er et behov for IT-medarbejdere, der er i besiddelse af nogle af de kompetencer, som den humanistisk-teknologiske basisuddannelse sigter på at give sine studerende. Der er således behov for medarbejdere, der har en tværfaglig forståelse for IT, og også er i stand til at se på andre aspekter end blot de rent tekniske. 7

18 Regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed fra april 2006 peger på, at flere unge skal tage en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed. Strategien peger helt konkret på, at der skal være attraktive uddannelsestilbud og nye fagkombinationer, som kan appellere til flere, herunder kvinder. (Fremgang, fornyelse og tryghed, s. 44) Og at der generelt set skal uddannes flere kandidater og bachelorer inden for IT. Den humanistisk-teknologiske basisuddannelse søger at imødekomme de nævnte målsætninger. Hertil skal der dog knyttes den kommentar, at det er afgørende, at kompetencerne videreføres og -udvikles når de studerende påbegynder deres kombinationsfag. Det skal sikres, at de studerende også vil være i besiddelse af de efterspurgte kompetencer (på et højere niveau) efter endt kandidatuddannelse og ikke kun efter endt basisstudium. Det vurderes, at denne problemstilling bl.a. imødekommes ved, at de studerende, der har læst den humanistisk-teknologiske basisuddannelse, har adgang til at vælge mellem 11 af RUCs kombinationsfag. Fagene vurderes at være udvalgt så der er en naturlig sammenhæng mellem basisuddannelsen og fagene og så de studerende har mulighed for at videreudvikle de kompetencer, som basisuddannelsen giver dem (se fagrækken under Særlige bemærkninger). Panelets kommentarer er indarbejdet i det fremsendte forslag til uddannelsen. Da der ikke foreligger nogen tidligere version er det dog svært at vurdere i hvor høj grad, der er taget højde for deres input. Relevanspanelet er under alle omstændigheder et godt tiltag, som kan være med til at sikre, at uddannelsen tilpasses de reelle behov på arbejdsmarkedet. Den del af argumentationen, der relaterer sig til det man kunne kalde uddannelsens relevans og popularitet er dog på mange punkter underforstået og koblingen til HUM-TEK-BAS-uddannelsen er ikke ekspliciteret. Dertil kommer, at uddannelsens forventede popularitet ikke i sig selv kan være et argument for dens relevans. Generelt vurderes der at være et samfundsmæssigt behov for uddannelsen. Beslægtede uddannelser Sammenhæng med samme/beslægtede uddannelser ved samme eller andet universitet (herunder fleksibilitetshensyn) Basisuddannelsen vil give adgang til 11 af RUCs kombinationsfag. Den søgte basisuddannelse sammenlignes med og siges at adskille sig fra følgende uddannelser: Design og Innovation (Bachelor, Civilingeniør, DTU) Arkitektur og Design (Bachelor, Civilingeniør, AAU) Informationsvidenskab (Bachelor og Kandidat, AU) Humanistisk Informatik (2-årig basisuddannelse, AAU) 8

19 Softwareudvikling (Bachelor, ITU) Andre beslægtede uddannelser, der ikke nævnes af ansøger kunne være Informationsvidenskab (SDU i Kolding). Begrundelse for hvorfor eksisterende uddannelser ikke opfylder det samfundsmæssige behov Overordnet set siges det om de to førstnævnte uddannelser, at teknologikompetencerne er højere prioriteret, mens HUM-TEK-BAS vil fokusere mere på design- og humanvidenskabelige kompetencer. Mht. Informationsvidenskab og Humanistisk Informatik siges det, at der er større lighedspunkter, og den største forskel vurderes at være, at RUC-uddannelsens faglige fokus er bredere. I den forbindelse fremhæves det, at RUC-uddannelsen (i modsætning til de to andre uddannelser) vil give muligheden for at specialisere sig indenfor områder som f.eks. geografi, sundhedsfremme og bredere teknologistudier (teksam) (Ansøgning, s. 4). ITUs bacheloruddannelse i softwareudvikling adskiller sig på følgende måde: Den foreslåede RUC-uddannelse har et bredere fokus inden for teknologi og design, hvori indgår medier, urbant design m.v., og det humanvidenskabelige kompetenceområde er selvstændigt prioriteret. (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 1) Sagsbehandlers vurdering Uddannelsen HUM-TEK-BAS adskiller sig fra de beslægtede uddannelser ved dels at have et større fokus på design og humanvidenskabelige kompetencer, og ved dels at have et bredere sigte. Forstået på den måde, at en stærk integration af teknologi og design kan være med til at åbne op for at teknologiens fordele og effekter udnyttes i flere sammenhænge. Eksempelvis i forbindelse med oplevelsesdesign, urbant design, sundhed eller brugervenlighed. Ansøger sandsynliggør at uddannelsen vil adskille sig fra de eksisterende uddannelser og set i sammenhæng med redegørelsen for samfundets behov for uddannelsen, vurderes der at være et behov, som berettiger uddannelsens oprettelse. Forskningsbasering Forskningsaktive underviseres deltagelse i tilrettelæggelsen af uddannelsen Arbejdsgruppens medlemmer, dog med undtagelse af studieledere ved andre fag eller basisstudier, samt medlemmer, der pensioneres inden uddannelsens start: Morten Smidstrup, lektor, forskningsgruppen Livslang læring Ernst Schraube, lektor, forskningsgruppen Subjekt, teknologi og social praksis Jacob Dahl Rendtorff, lektor, forskningsgruppen Virksomheder, forandring og ledelse Jan Pries-Heje, professor, forskningsgruppeleder for Brugerdrevet IT-innovation 9

20 Thomas Søbirk Petersen, lektor, forskningsgruppen Straf og etik Stig Andur Pedersen, professor, forskningsgruppeleder for Videnskabsstudier: logiske, historiske og filosofiske studier af videnskab og teknologi Poul Bitsch Olsen, lektor, forskningsgruppen Innovation i virksomheder og erhverv Bente Kjærgård, lektor, forskningsgruppen Sundhed, miljø, hverdagsliv og fødevarer Niels Henrik Jørgensen, formand for arbejdsgruppen, lektor, forskningsgruppen Videnskabsstudier: logiske, historiske og filosofiske studier af videnskab og teknologi Morten Hertzum, lektor, forskningsgruppen Brugerdrevet ITinnovation Ole Erik Hansen, lektor, forskningsgruppeleder for Miljøplanlægning innovation, regulering og kapacitetsopbygning Michael Haldrup Pedersen, lektor, forskningsgruppen Rum, sted, mobilitet og by Olav Harsløf, professor, forskningsgruppeleder for Visuel kultur og performancedesign Peder Winkel Agger, professor, forskningsgruppeleder for Miljødynamik Nedenfor følger en opgørelse over antal forskere fra de forskellige forskningsgrupper og deres fordeling på institutter. De af institutternes fag, som studerende på HUM-TEK-BAS kan vælge at følge, er angivet i parentes. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning (Psykologi, Pædagogik, Sundhedsfremme) 1 Livslang læring 1 Subjekt, teknologi og social praksis Institut for Kultur og Identitet (Filosofi) 1 Straf og etik 2 Videnskabsstudier: logiske, historiske og filosofiske studier af videnskab og teknologi Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (Datalogi, Informatik, Kommunikation, Performance design, Virksomhedsstudier) 1 Virksomheder, forandring og ledelse 2 Brugerdrevet IT-innovation 1 Innovation i virksomheder og erhverv 1 Visuel kultur og performancedesign Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (Geografi, Teksam) 1 Sundhed, miljø, hverdagsliv og fødevarer 1 Miljøplanlægning innovation, regulering og kapacitetsop- 10

21 bygning 1 Rum, sted, mobilitet og by 1 Miljødynamik Forskningsaktive underviseres del i undervisningen Der argumenteres med at 76 % af undervisningen på universitetet ifølge Rektorkollegiets opgørelse, generelt set varetages af forskere. Universitetets forskere er organiseret i 39 forskningsgrupper på 5-15 forskere. Disse forskningsgrupper er organiseret i 6 tværfaglige institutter. Efter en opstartsfase på ca. 2 år forventes uddannelsens undervisere at komme fra 13 af disse forskningsgrupper (Bilag G, s.15). Det vil dreje sig om de ovenfor nævnte forskningsgrupper samt Programmering, logik og intelligente systemer og Kommunikationsformer og vidensproduktion. Begge fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier I løbet af opstartsfasen på ca. 2 år forventes hovedparten af undervisningen, at blive varetaget af arbejdsgruppens medlemmer. CV / publikationslister for underviserne Forskningsmiljøets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde (publikationslister, medlemskab af internationale forskningskomitéer o. lign.) Sagsbehandlers vurdering Arbejdsgruppens medlemmer har angivet 5 udvalgte publikationer fra Derudover fremgår det, hvorvidt de er lektorer eller professorer samt hvilke forskningsgrupper, de indgår i (Bilag G). Ikke oplyst Det vurderes at uddannelsen er forskningsbaseret og at de angivne undervisere kommer fra en række for uddannelsen relevante forskningsområder. De tekniskvidenskabelige såvel som de humanistiskvidenskabelige kompetencer er således begge repræsenteret. Faglig progression Er der faglig progression i uddannelsen samlet set? Der er placeret 3 obligatoriske introducerende kurser på uddannelsens 1. og 2. semester, som har til formål at give de studerende et fælles fagligt udgangspunkt, som de efterfølgende projekter og kurser kan fortsætte og bygge videre på. (Ansøgning, s. 6) Kurserne på 1. semester er grundkurser, der introducerer til alle uddannelsens 4 dimensioner, mens kurserne på 2. semester betegnes som videregående kurser også indenfor alle 4 dimensioner. Projektarbejdet på de respektive semestre (der skal udføres i overensstemmelse med modulbinder fastsat i studieordningen 10, stk. 3) fordrer desuden stigende krav til de studerendes færdigheder (Ansøgning s. 6, Bilag A s. 4ff, Bilag J). 11

22 Derudover er det et krav, at den studerende på basisstudiets 3. og 4. semester skal følge såkaldte specialiseringskurser, der binder an til og skal forberede den studerende på de to kombinationsfag som bacheloruddannelsens 3. år skal rumme. Dette sker for at sikre den faglige progression og sammenhæng mellem basisstudiet og kombinationsfagene (Ansøgning s. 8). Er det anført hvilke kandidatuddannelser uddannelsen giver adgang til? Sagsbehandlers vurdering RUCs egne kombinationsuddannelser indenfor de for uddannelsen tilladte fag (se fagrækken under Særlige bemærkninger). ITUs kandidatuddannelser (Ansøgning, s. 8): Digitalt design og teknologi E-business Medieteknologi og spil I relation til de studerendes valg af kombinationsfag skal det bemærkes, at det er afgørende, at det humanistisk-teknologiske fokus videreføres og udvikles. Herved sikres den faglige progression mellem basisuddannelsen og de studerendes kombinationsfag yderligere. Det vurderes, at denne problemstilling bl.a. imødekommes ved, at de studerende, der har læst den humanistisk-teknologiske basisuddannelse, har adgang til at vælge mellem 11 af RUCs kombinationsfag. Fagene vurderes at være udvalgt så der er en naturlig sammenhæng mellem basisuddannelsen og fagene og så de studerende har mulighed for at videreudvikle de kompetencer, som basisuddannelsen giver dem (se fagrækken under Særlige bemærkninger). Det vurderes endvidere at basisuddannelsen integrerer det tekniske og det humanvidenskabelige fagområde, og at de studerende gennem den tværdisciplinære tilgangsvinkel opnår forståelse for dem begge. Det vurderes, at der er faglig progression internt i uddannelsen og i forhold til de kombinationsfag og kandidatuddannelser, som uddannelsen giver adgang til (eksternt). Taxameterindplacering Forslag til taxameterindplacering Ansøger ønsker uddannelsen indplaceret således (Ansøgning, s. 11): Basis: Taxameter 2 3. år: Taxameter gøres afhængig af valget af kombinationsfag Med hensyn til forslaget om takstmæssig indplacering af det toårige humanistiskteknologiske basisstudium skal særligt anføres følgende. Basisstudiet kombinerer studieelementer fra på den ene side det humanvidenskabelige område, og på den anden side det tekniskvidenskabelige område, hvilket overordnet peger på mellemtak- 12

23 sten. Bacheloruddannelsens teknisk-videnskabelige fag, Datalogi og Informatik, indplaceret på den høje takst. En betydelig del af basisstudiets elementer inden for det humanvidenskabelige område, herunder studiearbejdet med design/medier, er laboratoriekrævende og vejledningsintensivt. Bacheloruddannelsens design/medie-orienterede fag, Kommunikation og Performance design, er takstmæssigt indplaceret på mellemtaksten. En betydelig del af basisstudiets elementer inden for det humanvidenskabelige område svarer til fagligheden på fagene Teksam, Geografi og Sundhedsfremme, der er indplaceret på mellemtaksten. De uddannelser, der er sammenlignet med ovenfor i afsnit 3, er tilskudsmæssigt indplaceret i den høje gruppe eller i mellemgruppen. (Ansøgning, s. 11) Supplerende er der givet følgende begrundelse: Tre kompetenceområder fastlægger det faglige fokus for basisstudiet (jf. ansøgningens afsnti 1, se bl.a. figur 1): 1. Design. Dette kompetenceområde peger på høj eller mellemtakst. 2. Teknologi. Dette kompetenceområde peger på høj takst. 3. Humanvidenskab. Denne dimension peger på lav takst, men også i nogen grad på mellemtakst, eftersom der er tale om humanvidenskabelige studier af design og teknologi. Samlet peger de tre kompetenceområder på mellemtakst. Hvert af de tre kompetenceområder er udgangspunkt for en faglig dimension, der binder projektarbejdet og et kursus på henholdsvis første, andet og tredje semester. Det fjerde og afsluttende semester på basisstudiet er bundet til den fjerde dimension: Videnskabsteori og metode, der ikke svarer til et kompetenceområde Denne fjerde dimension peger efter universitetets opfattelse ikke på en bestemt takst. (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 2) Uddybende om kurserne på 1. år hedder det endvidere: Kurserne Metode I og Metode II Kurserne skal introducere til dimensionen Design og konstruktion. Heri indgår design-aspekter af basisstudiets tilknyttede fag, bl.a. IT-design (Datalogi, Informatik), design af medieproduktioner (Kommunikation) og design med benyttelse af IT-værktøjer (Performance design og Geografi). Det er betydningsfuldt at kunne tilbyde intensiv undervisning og gode laboratoriefaciliteter, også med eksempelvis CAD- go GIS-værktøjer til arbejde med urbant design (jf. Geografi). Særligt kan anføres, at kurset Metode I skal understøtte projektet på første semester (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 3) Teknologiens historie Kurset skal inddrage dimensionen Teknolgiske 13

24 systemer og artefakter og kursusskitsen (jf. bilag J) omfatter bl.a. en række moderne teknologier, fx bioteknologi og systemudvikling. (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 3) Det valgfri kursus på 2. semester Kurset skal inddrage dimensionen Teknologiske systemer og artefakter. Denne dimension har særligt fokus på informations og medieteknologi, så disse teknologier vil indgå på væsentlig måde i det udbud af kurser den studerende kan vælge imellem. For kursusundervisning inden for de nævnte teknologier er intensiv undervisning og gode laboratoriefaciliteter af stor betydning. (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 3) Tidspunkt for uddannelsens start Forventet årligt optag Forventet optag pr. studiestart 1. september 2008 (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 4). Maksimum 100, kan senere udvides til hvis det skønnes nødvendigt. 125 studerende, svarende til størrelsen på et basishus (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 4). Evt. krav til minimumsoptag Ca. 75 studerende (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 4). Forventes uddannelsen at erstatte anden uddannelse helt eller delvist? Sagsbehandlers vurdering Nej (Ekstra dokumentation fra den 26. oktober 2007, s. 4). Taxameter indplaceringen foreslås imødekommet, da indplaceringen synes velbegrundet i forhold til uddannelsens indhold og i relation til de beslægtede uddannelsers indplacering. Bekendtgørelsesforhold Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelsesgrundlaget for ansøgningen er bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen). Adgangskrav Adgangskrav Ansøger foreslår at adgangskravet er en gymnasialuddannelse med Matematik B, Dansk A og Engelsk B. Dette følger adgangskravene for de teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser dog med undtagelse af kravet til de studerendes niveau i matematik (Adgangsbekendtgørelsen, Bilag 2). Det i Adgangsbekendtgørelsen fastsatte krav er matematik A, men ansøger ønsker i stedet matematik B. Dette sker med følgende begrundelse: Kravet stilles for at sikre matematiske forudsætninger for arbejdet på 14

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i it ved IT-Universitetet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse) ACE Denmark Københavns Universitet Att. Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail rektor@adm.ku.dk ku@ku.dk Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i Europas religiøse rødder (fællesuddannelse)

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelsen i musik- og lyddesign ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af bacheloruddannelse i Centralasien- og Afghanistanstudier ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management

Dansk titel Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement. Engelsk titel Master of Hospital Ward Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i afdelingsbaseret hospitalsmanagement ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Aalborg Universitet Postboks 159 Fredrik Bajers Vej Aalborg. Att. Rektor Finn Kjærsdam

Aalborg Universitet Postboks 159 Fredrik Bajers Vej Aalborg. Att. Rektor Finn Kjærsdam ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Postboks 159 Fredrik Bajers Vej 5 9100 Aalborg Att. Rektor Finn Kjærsdam Vedr. akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i oplevelsesteknologi

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø. Engelsk titel Master of Science in Agro-environmental Management

Dansk titel Cand.scient. i jordbrug, natur og miljø. Engelsk titel Master of Science in Agro-environmental Management Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrug, natur og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus C. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus C Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Akkrediteringsrådet

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for beslutningen om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for beslutningen om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Aarhus Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Afslag på akkreditering og godkendelse af masteruddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Dansk Performance Design og Historie

Læs mere

Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

Aarhus Universitet Nordre Ringgade Århus. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Nordre Ringgade 1 8000 Århus Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Vedr. akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i evaluering af læring,

Læs mere

Afgørelse om foreløbig godkendelse

Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelsen

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori

Læs mere

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser

Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser Rammevejledning vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser 1. udgave, december 2009 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen 1. udgave, december 2009 Bemærk: Rammevejledningen

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Social Entrepreneurship and Management 1.1 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Direkte adgangsgivende for Spor 1: SEM-Ø: Humanistiske Bacheloruddannelser Arbejdslivsstudier

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1, bygn. 101A 2800 Kongens Lyngby. Att. Rektor Lars Pallesen

Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1, bygn. 101A 2800 Kongens Lyngby. Att. Rektor Lars Pallesen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1, bygn. 101A 2800 Kongens Lyngby Att. Rektor Lars Pallesen Vedr. akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Postboks 260 Universitetsvej Roskilde. Att. Rektor Poul Holm

Roskilde Universitetscenter Postboks 260 Universitetsvej Roskilde. Att. Rektor Poul Holm ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Roskilde Universitetscenter Postboks 260 Universitetsvej 1 4000 Roskilde Att. Rektor Poul Holm Vedr. akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i kulturplanlægning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FRISTERNE FOR AT ANSØGE OM AKKREDITERING OG GODKENDELSE AF NYE UNIVERSITETSUDDANNELSER FINDES PÅ WWW.ACEDENMARK.DK

Læs mere

- Det er problematisk, at den studerende ikke med valg af alle kombinationsfag

- Det er problematisk, at den studerende ikke med valg af alle kombinationsfag Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail til: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i fysik og andet fag Kombinationskandidatuddannelse

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk

Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen. Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Ingeniørhøjskolen i København Att.: Per Jensen Sendt pr. e-mail plj@ihk.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør

Læs mere

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud. Regler om adgang til kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i revision 1. sep. 2018 1 af 10 Dette dokument er et bilag tilknyttet studieordningen

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab. Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier

Læs mere

TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER AALBORG UNIVERSITET. Akkrediteringsrapport

TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER AALBORG UNIVERSITET. Akkrediteringsrapport Akkrediteringsrapport 2017 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDDANNELSER TO BACHELORUDDANNELSER OG FEM KANDIDATUDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Uddannelsesleder Gert Simonsen Sendt pr. e-mail: gs@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i softwareudvikling

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogik og

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser

Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk

Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen. Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Århus Købmandsskole Att.: Rektor Christian Mathiasen Sendt pr. e-mail: chma@aabc.dk eak@aabc.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere