Allégade og Pile Allé

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allégade og Pile Allé"

Transkript

1 Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie. Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes - og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade. Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Revy- og Morskabsmuseet. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning (fra 1886), der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag disse bygninger findes Haveselskabets Have med den fine udstillingsbygning Brøndsalen fra 1880'erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé (hvad Haveselskabetsvej i dag minder os om), men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have. Syd for Runddelen løber Pile Allé. Den første historiske bygning på alléen er Frederiksberg Kirke, der er opført i 1734 af Felix Dusart. Kirken er usædvanlig ved sin ottekantede form, og dens lige må også søges uden for landet, nemlig i Holland, hvor kirkens arkitekt kom fra. På kirkegården kan man tage en vandring i Danmarkshistorien, og bl.a. se gravstederne for Adam Oehlenschläger, Kamma og Knud Lyne Rahbek, Anders Sandøe Ørsted og mange andre kendte danskere. Ved siden af kirken ligger præstegården (nr. 1) fra 1825 og menighedshuset (nr. 3) fra 1912 (arkitekt K. Varming). Her lå oprindeligt en lang bygning fra 1734, der rummede den ældste præstegård og skolen. Længere nede, ved hjørnet af Vesterbrogade, lå indtil 1906 Slotskroen, opført 1782 ved den nye Roskilde Landevej. På Pile Allés modsatte side - på slotssiden - ligger De Små Haver: Hansens gamle Familiehave i nr. 10, M.G. Petersens Familiehave i nr. 16 og Krøgers Familiehave i nr. 18. De stammer alle fra midten af 1800-tallet, og tilladelserne til de berømte traktørsteder blev oprindeligt givet til slottets funktionærer, der netop boede i disse småhuse.

2 Frederiksberg Slot og haverne På toppen af Frederiksberg Bakke troner Frederiksberg Slot. Slottets opførelse faldt i flere tempi. Frederik IV lod det første slot opføre i Det blev dog allerede gennemgribende forandret i (arkitekt Johan Conrad Ernst). Kongen var efter dannelsesrejser i Italien inspireret af den italienske barokstil. Sidefløjene blev opført i (arkitekt Laurids de Thurah), så der blev bedre plads til hoffet. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet den form, vi kender i dag. Ikke alle konger har sat lige stor pris på Frederiksberg Slot, men Frederik IV ( ), Christian VI ( ), Christian VII ( ) og navnlig Frederik VI ( ) opholdt sig meget på slottet. Frederik VI's enkedronning blev den sidste kongelige beboer på slottet. Hun døde i 1852, og i 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig bruger slottet. De unge officerselever står i dag for rundvisningerne på slottet, der normalt foregår den sidste lørdag hver måned. Her kan man bl.a. også se slotskirken, der siden genåbningen i 1931 har tjent som almindelig sognekirke. Ved slottets østside kan man nyde udsigten over København. Talrige kunstnere har siden slutningen af 1500-tallet taget opstilling her for at gengive det storslåede syn ud over den østlige del af Frederiksberg og staden København. Bag ved slottet ligger Frederiksberg Have. Den kongelige have blev skabt samtidig med det ældste slot og efter tegninger af officeren H.H. Scheel. Haven var oprindelig strengt symmetrisk anlagt, som den stive, franske barok krævede det. Haven blev omlagt i engelsk, landskabelig stil i årene , ledet af slotsgartner Peter Petersen. Derved opstod de slyngede stier, kanalerne, de små øer og en mere tæt bevoksning - nøjagtig som vi i dag kan opleve Frederiksberg Have. I forbindelse med omlægningen opførtes bl.a. Det kinesiske Lysthus (Andreas Kirkerup, 1801) og Apistemplet (N.A. Abildgaard, ). Langt ældre er Fasangården tæt ved Søndre Fasanvej, der opførtes i i forbindelse ned havens fasaneri. (J.C. Krieger). Gården ombyggedes 1828 (Jørgen Hansen Koch) og var bl.a. Adam Oehlenschlägers sommerbolig Frederiksberg Have er åben for publikum året rundt. Det kinesiske Lysthus er kun åbent ved særlige lejligheder. I sommerhalvåret kan man blive sejlet rundt i robåd på kanalerne. Over for Frederiksberg Slot ligger Søndermarken. Haven blev omlagt i engelsk stil i årene , ledet af slotsgartner M.F. Voigt. Resterne af den oprindelige franske barokhave ses dog stadig tydeligt i de tre hovedstier, der på det nærmeste stråler ud fra slottets porthus. Også i Søndermarken blev der opført forskellige bygninger, hvoraf dog kun Det norske Hus og Kildegrotten stadig eksisterer. Under den store plæne nærmest slottet skjuler sig et vandreservoir, anlagt i 1860 i forbindelse med Københavns vandværk, der lå ved Søndermarken. Reservoiret er i dag tømt for vand, og bruges til skiftende, underjordiske kunstudstillinger. Der er adgang til Cisternen fra plænen. Ikke langt fra indgangen ved Pile Allé ligger Mindehøjen, anlagt i 1925 af dansk-amerikanere. Mindehøjen er kun åben én gang om året, nemlig på den amerikanske uafhængighedsdag, den 4. juli. Gitterporten ved

3 Pile Allé er den gamle Jernport, som oprindelig stod for enden af Frederiksberg Allé (ved Værnedamsvej) og hindrede andre end kongen i at befærde alléen til vogns. Zoologisk Have (Roskildevej 32) indgår i Frederiksberg Have. Zoo med det markante tårn fra 1905 (Th. Hirth) startede i det små i 1858, da ornitologen Niels Kjærbølling fik overdraget Prinsesse Vilhelmines Have tæt ved slottet. Senere er haven vokset ved flere udvidelser, bl.a. ligger en del af Zoo i Søndermarken. Zoo er åbent året rundt. Frederiksberg Allé Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens helt private allé fra Vesterbrogade til Frederiksberg Slot og Have. For at ingen skulle være i tvivl om dette, satte Christian VII i 1785 en port op for enden ved Værnedamsvej, den såkaldte Jernport, der siden 1862 har stået ved indgangen til Søndermarken. Efterhånden som der opstod landsteder langs alléen, fik ejerne af disse dog allernådigst overladt en nøgle til porten. De smukke landsteder på alléens nordside opstod i årene efter 1780: Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci og Alléenberg. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring Det samme skete også på sydsiden, hvor der længe var langt mellem husene, indtil der kom gang i villabyggeriet omkring Her lå bl.a. forfatteren Carit Etlars villa. Hurtigt blev Frederiksberg Allé til forlystelsernes allé. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved Allégade var populære udflugtsmål igennem hele 1800-tallet. Det var egentlige forlystelsesetablissementer, og de store parkanlæg rummede luftgynger og karruseller. Georg Carstensen, der i 1843 grundlagde Tivoli, havde også et øje på Frederiksberg Allé og i 1857 skabte han Alhambra, der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 mennesker! Alhambra var en vægtig konkurrent til Tivoli, men det hele varede kun tolv år. Så var pengene væk, og den store park gav plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alléenberg stod, opførtes Den Franske Skole i Skolen blev bombet ved en fejl i forbindelse med Shellhus-bombardementet i marts 1945, hvorved over 100 elever og lærere omkom. Et mindesmærke er rejst ved nr. 74. Efter bombardementet opførtes i fire syvetages boligblokke i nr (Ole Hagen). Teatre kan Frederiksberg Allé også byde på. I nr. 57 ligger Betty Nansen Teatret. Det opførtes som koncertsalen Odeon i 1857, men blev i 1869 ombygget til Frederiksberg Morskabsteater. Betty Nansen ejede teatret fra 1917 til I nr. 98 lå fra 1949 ABC-Teatret, hvor Stig Lommer satte mange revyer op i 'erne. Teatret forsvandt i 1999 og er erstattet af boligbyggeriet ABC- Huset. I nr. 102 ligger Aveny-T, der tidligere har heddet Fønix-Teatret (1919), Aveny-Teatret (1957) og Dr. Dantes Aveny (2001). Teatret er den gamle hovedbygning (fra 1850'erne) til forlystelsesstedet Sommerlyst, grundlagt i Nærmest Vesterbrogade ligger Sankt Thomas Runddel, der også tidligere er blevet kaldet Lille Runddel i modsætning til den store runddel ved Frederiksberg Have. Navnet Sankt Thomas skyldes

4 et gammel landsted af samme navn, der i 1872 blev købt af en tidligere apoteker i Dansk Vestindien. I forbindelse med kommunens 75-års jubilæum i 1932 opsattes to fontæner med figurer forestillende en falkonér og en amagerkone. Bredegade og Smallegade Mellem de to gader ligger Frederiksberg Rådhus. Der er guidede rundture i Rådhuset den første lørdag i måneden. På turen kommer man også op i rådhustårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Frederiksberg og København. Rådhuset er opført i årene efter tegninger af Henning Hansen som afløser af det gamle rådhus på hørnet af Howitzvej og Falkoner Allé. Før Rådhuset blev bygget, lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade et gammelt bykvarter med huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Nok er rådhuskomplekset meget stort, men det kan være vanskeligt at forestille sig, at der på den samme grund oprindelig lå huse! Ned langs Rådhuset sydlige side løber Frederiksberg Bredegade, der antagelig var bygaden i middelalderlandsbyen Solbjerg. På gadens sydside ligger der stadig et par gamle landsteder. Nr. 11 er opført i 1790'erne og var i en tid ejet af statsminister P.G. Bang. I dag bruges huset af kommunen. Nr. 13 er opført 1805 af tømrermester Boye Junge. Da enken efter præsten Carl Hassager døde i 1897, blev huset omdannet til kollegium for ti studenter. For enden af Bredegade ligger Andebakkedammen, som vistnok var gadekæret i landsbyen Solbjerg, som Christian IV nedlagde i Ved Andebakkedammen ligger Møstings Hus, der bruges til udstillinger og foredrag. Bredegade løber ud i Smallegade, der i dag faktisk er bredere end Bredegade. Gaden hører ligesom Bredegade også til de oprindelige hollændergader. Bebyggelsen var dog mere spredt; der lå skiftevis huse og marker langs gadens nordside. Gadens berømteste bygning lå i nr. 2: landstedet Møstings Hus, opført Huset var i 27 år sommerbolig for Gehejmestatsminister J.S. Møsting. Det blev nedrevet i 1959 og genopført ved Andebakkedammen i I den anden ende af Smallegade lå fra 1600-tallet et teglværk, der dog forsvandt, mens selve Teglgården blev tilbage. Den blev nedrevet i Som nærmeste nabo til Teglgården opførte Nobel en tobaksfabrik i 1860, som han dog mageskiftede med fajancefabrikken Aluminia otte år senere. I mange år holdt Den Kgl. Porcelænsfabrik eller Royal Scandinava til på stedet. I dag ligger her boliger, f.eks. Porcelænshaven og Fajancehaven.

5 Howitzvej og Solbjergvej Bag Smallegade opstod engang i 1700-tallet en ny adgangsvej til markerne omkring Godthåb. I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 blev den omdøbt til Howitzvej. På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej rejstes gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets institutionskompleks, der bl.a. omfattede sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere brandstationen (nr ) fra (Kommunens arkitektafd.), politistationen (nr. 30) fra (Hack Kampmann), domhuset (nr. 32) fra (Hack Kampmann og Kaj Gottlob), Solbjerg Kirke (nr. 34) fra (Kristoffer Varming) og Hovedbiblioteket (Solbjergvej 21-25) fra (Kommunens arkitektafd.). På Howitzvej finder man også Frederiksberg Arbejderhjem (nr. 20A-B og 22A-B samt Jernbanestien 2-4) fra et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere. I nr. 36 lå tidligere Howitz' fødeklinik fra 1863, der blev revet ned i I 1864 flyttede Københavns Hovedbanegård til et område nær Vesterport Station, og den sjællandske jernbane blev forlagt over Frederiksberg. En banegård blev opført på Solbjergvej (nr. 6-10), og er i dag den ældste dansk-projekterede banegård. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station blev opført ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i I dag er Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Den nye station ligger under jorden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittig benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Dette areal danner i dag rammen om Frederiksberg Centret, opført , og Handelshøjskolen, opført På grunden mellem Solbjergvej og Howitzvej ligger det nye Frederiksberg Gymnasium og en ny tilbygning til Frederiksberg Hovedbibliotek, begge indviet i Gammel Kongevej-kvarteret Christian IV anlagde kongevejen i 1620'erne, og en generation senere blev den hovedfærdselsåren fra København til Ny Amager, som Frederiksberg oprindeligt blev kaldt. Da Frederik IV i 1704 anlagde Frederiksberg Allé til sit nye slot på Frederiksberg, fik forgængerens kongevej hæftet et "Gammel" foran. Indtil midten af 1800-tallet var der kun meget spredt bebyggelse langs Gammel Kongevej. Der lå fra gammel tid landstederne Sankt Jørgenslund, Svanholm, Nøjsomhed, Forhåbningsholm og Wilhelmineslyst samt nogle mindre ejendomme. Men i 1800-tallets andet halvdel kom der for alvor

6 gang i byggeriet, da Gammel Kongevej blev Frederiksbergs egentlige forretningsgade. Derved forsvandt de gamle landsteder, og den høje og sammenhængende bebyggelse trådte i stedet. Frederiksberg har været forskånet for det værste slum, men ét sted gik det dog galt. Tæt ved Sankt Jørgens Sø opstod i 1850'erne et arbejderkvarter præget af spekulationsbyggeri i stor skala. Det var gaderne mellem Vodroffsvej og Svanholmsvej - det såkaldte Schønbergsgade-kvarter. Det var et område præget af kriminalitet og prostitution, og et par gader måtte skifte navne på grund af det dårlige rygte. De fleste huse er i dag saneret bort, væk er f.eks. hele Danmarksgade. Det var i øvrigt det område, som den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon havde store planer med i Her skulle der være punkthuse, kontor- og butiksejendomme, og et japansk-inspireret landskab skulle skære sig ind i bebyggelsen. Som så mange andre af Utzons projekter, blev dette heller aldrig gennemført. På Gammel Kongevej nr. 60 tårner Codanhus sig op med sine 18 etager, opført 1961 (Ole Hagen). Her lå tidligere biografen Kino-Palæet, opført 1918 (Axel Maar), og før da P. Andersens Jernstøberi (med eget vandværk) og bryggeriet Svanholm, begge fra 1850'erne. Allerede i 1723 opstod noget af den ældste industri på dette sted, da et par driftige herrer fik kongens tilladelse til at anlægge en plantage, hvor de skulle dyrke planter, der kunne bruges til farvning. I nr ligger Gammelkongevejsgården fra 1930'erne, opført i bedste funktionalistiske byggestil (Frits Schlegel og Magnus Stephensen). I nr. 78 findes et af de sidste etagehuse fra midten af 1800-tallet, med forhave og stakit til gaden. Den første sidevej til Gammel Kongevej på den frederiksbergske side er Værnedamsvej. Vejen adskiller i dag Frederiksberg og Københavns kommuner, og kun de ulige numre hører til Frederiksberg. Sådan har det ikke altid været, for oprindelig hørte også hele den anden side, ja, hele karréen ned til Bagerstræde, til Frederiksberg. På det areal, der nu hører København til, lå flere værtshuse og herberger, blandt hvilke Verner Dams værtshus fra 1730'erne må nævnes. Det er nemlig Verner Dam, der har lagt navn til gaden, om end navnet med tiden er blevet lidt forvansket. På Frederiksberg-siden lå der flere små landsteder, bl.a. det nu forsvundne Rosenlund (nr. 5), der i midten af 1800-tallet var et populært forlystelsessted. I nr. 13 ligger stadig de bygninger, professor Hans Schneekloth lod opføre i 1855 til sin latin- og realskole. Schneekloths Skole huskes stadig af mange, men den flyttede i 1969 til Brøndby. Bygningerne bruges i dag af Teknisk Skole. Værnedamsvej er ellers en velbesøgt handelsgade med mange små butikker og caféer. Den er dog stærkt trafikeret, og det siges mand og mand imellem, at det skyldes uenighed mellem de to kommuner, at gaden aldrig er blevet omdannet til gågade! Tæt op ad Gammel Kongevej opstod fra midten af 1800-tallet landets første egentlige villakvarter. Det var ved den tid, de gamle volde omkring København faldt, og det blev tilladt at bygge inden for en afstand af en kilometer fra voldene og søerne. De uspolerede villaveje findes især i området mellem H.C. Ørsteds Vej og Bülowsvej: Uraniavej, Lindevej, Kastanievej og Amalievej. Mange af villaerne dér er henved 150 år gamle. Gå en tur op ad disse veje og oplev det gamle Frederiksberg! Den ældste del af Landbohøjskolen ligger på Bülowsvej nr. 13. Hovedbygningen stammer fra 1856 (Gottlieb Bindesbøll). Åben for publikum er Landbohøjskolens Have på hjørnet af Bülowsvej og Thorvaldsensvej. Den botaniske have er et yndet åndehul for både de studerende og naboerne til Landbohøjskolen. På Thorvaldsensvej nr. 40 og Rolighedsvej ligger to af skolens nyeste bygninger.

7 På den sidste sidevej til venstre inden Allégade ligger Edisonsvej. På vejen ligger byens ældste elektricitetsværk fra I tilknytning til værket opførtes remiser for de frederiksbergske sporveje. I dag er dette område udlagt til en smuk rosenhave (bag Allégade 20). For enden af Edisonsvej løber Hollændervej. Med dette navn satte man i 1889 et minde om Frederiksbergs oprindelige befolkning, som "indvandrede" fra Amager i Hollændervej huser Hollændervejens Skole (nr. 3-5), opført 1891 og i de første 100 år brugt af Frederiksberg Gymnasium. Vesterbrogade og Rahbeks Allé Ligger Vesterbrogade ikke i Københavns kommune? Jo, delvis, men stykket fra Sorte Hest ved Platanvej og ud til Roskildevej hører til Frederiksberg. Den frederiksbergske del hed Roskildevej indtil Vejen var kun sporadisk bebygget indtil midten af 1800-tallet. Her lå bl.a. Winstrups mølle, nogle gartnerier og endelig, ude ved Pile Allé, Slotskroen fra Alt er væk i dag og erstattet af høj bebyggelse. Mellem Vesterbrogade og Frederiksberg Allé opstod flere villaveje, men meget er desværre forsvundet i dag. F.eks. fik Platanvej en hård medfart i 1970'erne. Den første sidegade til venstre på den frederiksbergske del af Vesterbrogade er Rahbeks Allé. Alléens mest kendte ejendom er uden tvivl Bakkehuset (nr. 23), der har aner tilbage til 1600-tallet. Beliggende ved landevejen mellem Roskilde og København tjente Bakkehuset som gæstgiveri og kro for de vejfarende, men da landevejen forlagdes til Roskildevej i 1776, var den epoke forbi. I 1802 købte professor Knud Lyne Rahbek Bakkehuset, som han allerede havde benyttet som sommerbolig i flere år. Bakkehuset blev et samlingssted for guldaldertidens store og små poeter. Her kom Oehlenschläger, Heiberg og H.C. Andersen ofte forbi, ikke mindst for at møde professorens smukke og kloge hustru, Kamma Rahbek. Bakkehuset blev i 1855 indrettet til en "helbredelsesanstalt for idiotiske børn", men den egentlige anstalt blev opført ved siden af - i nr i Åndssvageanstalten opgav de gamle bygninger i 1971, og disse er i dag overtaget af DanBrew. Selve Bakkehuset blev omdannet til et museum i 1925, der ikke alene hædrer mindet om Kamma og Knud Lyne Rahbek, men også hele den litterære kreds omkring Bakkehuset. Ved siden af Bakkehuset lå Ny Bakkehus, opført i 1760'erne, men nedrevet i I Rahbeks Allé nr. 34 ses stadig den gamle hovedbygning til Ny Bakkegård, opført 1799, som ejedes af statsminister C.C. Hall i årene

8 Falkoner Allé Alléen blev anlagt ca i forlængelse af Allégade og førte frem til Falkonergården. Oprindeligt var det en lukket kongevej med porte ved Allégade og Jagtvej. Efter bortauktioneringen af hømarken i 1765, og etableringen af nye landsteder, blev Falkoner Allé en offentlig vej, og omkring midten af 1800-tallet blev der også bygget enkelte huse og villaer langs den beplantede allé. Da Frederiksberg et halvt århundrede senere blev forvandlet til et storbysamfund, blev Falkoner Allé sammen med forretningsgaden Gammel Kongevej hovedgaden i det nye bycentrum, der voksede frem nord for den gamle landsbybebyggelse. Alléen blev på det sydligste stykke efter Allégade nu bebygget med kommunale bygninger og sammenhængende etagehuse med forretninger i stueetagerne, og længere fremme krydsede Vestbanen. Umiddelbart bag ved lå det kommunale institutionskompleks og byens banegård og poststation. I nr. 7 var byens rådhus fra 1886 til 1953, og som nabo til dette de første kommuneskoler: Skolen på Falkoner Allé (1863) og Skolen på Lampevej (1874). Skolerne blev i øvrigt senere inddraget til rådhusformål. Disse bygninger er borte i dag. På grunden ligger Falkoner Centret, opført (Ole Hagen), med hotel, kongres- og teatersale. Falkonér Centret blev moderniseret i 1987 og facaden beklædt med rustfrit stål. Efter knækket ved det nuværende Frederiksberg Centret gik den gamle allé over markerne videre mod nord og frem til Ladegårdsåen (Ågade), hvor der via en stenbro over åen var forbindelse til Jagtvej på staden Københavns grund. På jorderne langs alléen opstod i tiden efter bortauktioneringen af hømarken i 1765 en række landsteder: Nyelands Gård, Sindshvile og Landlyst lige syd for Godthåbsvej / Rolighedsvej og nord for Mariendal, Nørre Alléenlyst og Rolighed. Efter lidt spredt byggeri med villaer efter 1850 blev alléen i den sidste del af århundredet og ind i det nye århundrede bebygget med etagehuse, der navnlig på det første stykke med de mange småbutikker fortsatte det præg af hovedstrøg, alléen havde helt nede fra Smallegade. Den østlige side af alléen var i den første tid præget af flere fabriksanlæg - f.eks. A. Sørensens tændvarefabik i nr. 36 og 38, Frederiksberg Jernstøberi i nr. 42, H.E. Gosch & Co's Tændstikfabrik i nr. 44, længere fremme mod Godthåbsvej Rubens fabrik og i nr. 114 N.P. Brandts Drivremmefabrik. Men også her tog de nuværende beboelsesejendomme over fra omkring år Gemt bag de høje huse på Falkoner Allé mellem 112 og 120 ligger resterne af Falkonergården, hvis aner rækker tilbage til 1670'erne, da islandske falke var en kærkommen gave til de fyrster, de danske konger besøgte i udlandet. Falkoneriet blev nedlagt i 1810, men mindet om det slår tydeligt igennem i kommunens byvåben med de tre falke. I 1800-tallet lå her en vokslysfabrik. Kommunen har ejet Falkonergården i knap hundrede år, og den har været tjenestebolig for forskellige kommunale embedsmænd.

9 Området ved Vodroffsvej Vodroffsvej har navn efter den gamle Vodroffsgård, der blev anlagt som klædemølle i 1699 af regimentskvartermester Wodroff. Det var et tidligt eksempel på et dansk industrieventyr, og det holdt faktisk i små hundrede år - med skiftende ejere. Vodroffsgård - fra 1860'erne Vodroffslund - blev nedrevet i Den lå omtrent, hvor Danasvej i dag ligger. Nr. 2 - på hjørnet af Gammel Kongevej - er en stor, seksetages funkisejendom fra 1929 (Kaj Fisker og C.F. Møller). Ud til søen og til Svineryggen er endnu bevaret enkelte villaer (bl.a. nr. 10), men ellers gik saneringen i 1970'erne hårdt ud over kvarteret. På gadens modsatte side forsvandt Kongens Bryghus (nr ) i samme forbindelse. Længere oppe er bl.a. Gotveds gymnastikskole (nr. 51) stadig bevaret, og i nr. 53 lå Johannesskolen - begge fra 1880'erne. Vodroffsvej krydses af Danasvej. Vejen hedder sådan på strækningen fra dæmningen over Sankt Jørgens Sø (Kampmannsgade) og helt frem til H.C. Ørsteds Vej, men den er anlagt i flere tempi, og et langt stykke af vejen hed tidligere Bernstorffsvej. Danas Plads rummer nogle smukke etageejendomme fra omkring , tegnet af tidens førende arkitekter. Danasvej nr. 30 rummer i dag et filialbibliotek. Bygningen er oprindeligt opført som blikvarefabrik i 1873 (Carl Lunds Fabrikker). Tæt ved ligger Niels Ebbesens Vej, bl.a. med skolen i nr. 10, opført (Harald Drewsen). I dag huser skolen Skolen ved Søerne. Rosenørns Allé og Julius Thomsens Plads Alléen og pladsen blev først anlagt omkring Begge rummer de flere store institutioner: Handelshøjskolen og Købmandsskolen er opført henholdsvis (Viggo Jacobsen) og (Jesper Tvede). På den anden side af pladsen ligger Forum, oprindeligt opført i 1926 af O. Gundlach-Pedersen - og dengang kendt som Kæmpehallen. En sabotageaktion i 1944 ødelagde Forum, der først blev genopført i 1947 af den samme arkitekt. Forum er nok især kendt for Seksdagesløbene. Rosenørns Allé nr. 22 rummer Radiohuset fra (Vilh. Lauritzen) med studieblokke og den pragtfulde koncertsal. Det er planen, at Radiohuset skal rømmes, når den nye TV-by står færdig i Ørestaden om nogle år. Hvor Radiohuset ligger i dag, lå indtil 1930'erne resterne af den gamle Ladegård. Ladegården hører til blandt de ældste kapitler af Frederiksbergs historie. Det var nemlig Christian IV, der i 1620 nedlagde landsbyen Solbjerg, fordi markerne skulle bruges til græsning og avl for hoffets kvægbestand. Til det formål opførte han Ladegården. Det blev ikke den store succes, og allerede i 1651 overlod han en del af markerne til 20 hollænderfamilier fra Amager, der slog sig ned ved vore dages Allégade.

10 Ladegården blev ødelagt af svenskerne i 1658, men genopbygget. Fra 1733 til 1908 tjente bygningerne forskellige sociale formål: Krigshospital, sindssygehospital (Sankt Hans) og sidst den berygtede tvangsarbejdsanstalt, som først fandt nye og moderne rammer, da Sundholmen stod færdig. Efter 1908 forsvandt de gamle bygninger lidt efter lidt. Langs Ladegårdens nordside løb Ladegårdsåen, indtil den blev rørlagt i 1890'erne. I dag løber Åboulevarden på dette sted, og skiller - ligesom åen i sin tid - Frederiksberg fra Københavns kommune. Rolighedsvej Rolighedsvej har taget navn efter landstedet Rolighed, der i lighed med Godthåb på Godthåbsvej, stadig eksisterer og bringer minder om 1700-tallets gårde på Frederiksberg. Rolighed er opført ca af en velhavende købmand i København. Hovedbygningen er i rokokostil. Det landlige præg understreges især af de bevarede staldlænger, der sammen med hovedbygningen udgør en firlænget landejendom. Arkitekten C.F. Hansen og digteren Christian Hostrup har begge boet på Rolighed. Landbohøjskolen overtog Rolighed i 1918, og den blev indrettet til direktørbolig. Ved siden af Rolighed ligger det tidligere Københavns Sygehjem, opført (H.C. Stilling), kort efter koleraepidemien i Også Sygehjemmet er i dag ejet af Landbohøjskolen. Hostrups Have - på hjørnet af Rolighedsvej og Falkoner Allé - er opført i (Hans Dahlerup Berthelsen). Tidligere lå her en andet af Frederiksbergs mange industribygninger, nemlig bomuldsspinderiet Rubens Fabrikker, der flyttede herud i Fabrikken blev nedrevet i Nyelandsvej Nyelandsvej blev anlagt i starten af 1880'erne og blev opkaldt efter justitsråd og proviantforvalter i Søetaten Stephan Nyeland, der ejede en af Falkoner Allés lystgårde, på hvis arealer kvarteret nordfor senere opstod. Ud over beboelsesejendomme, der fortrinsvis er fra 1800-tallets sidste årtier, prægedes Nyelandsvej af institutioner og fabriksanlæg. I nr. 23 og 27 opførte kommunen efter tegninger af Chr. I. Thuren i den første del af 1890'erne Skolen på Nyelandsvej og Solbjergskolen, der langt senere kom til at huse Frederiksberg Seminarium. I nr. 25 oprettedes 1884 Københavns Mælkeforsyning, der sidenhen kaldtes Solbjerg Mejeri og som i midten af 1920'erne fik helt nye bygninger. Mejeriet, der var en af Frederiksbergs helt store industrier, lå ud til banegårdens godsterræn, hvortil der var sporforbindelse, og det havde to forbindelsesveje: Solbjergvej og Mælkevej. Virksomheden nedlagdes i midten af 1970'erne, og den efterfølgende byomdannelse gav i starten af 80'erne plads til en udvidelse af Skolen på Nyelandsvej og tre boligblokke med tilkørsel fra Sprogøvej.

11 I nr. 51 opførtes Godthåbs Sogns Menigheds Børnehave, General Classens Asyl og Godthåbskirken efter tegninger af Gotfred Tvede. Beboelsesejendommen ved siden af, Nyelandsvej / Nordre Fasanvej 48, opførtes fra 1913 af Arbejdernes Andels-Boligforening efter tegning af Viggo Thalbitzer, og er det første eksempel i Danmark på et boligbyggeri ud fra almennyttige principper. Nyelandsvejs vestlige del efter Nordre Fasanvej anlagdes 1884, og hed frem til år 1900 Bergersvej. Vejen bebyggedes med etagehuse og villaer i tiden omkring år De røde hospitalsbygninger på nordsiden opførtes i begyndelsen af 1890'erne, og fungerede som Københavns Amts Sygehus. Efter udflytningen af de sidste afdelinger til det nye amtssygehus i Gentofte, blev bygningerne i 1939 inkorporeret i Frederiksberg Hospital. Skolen på La Cours Vej (nr. 75) blev opført Den fik boldbaner og skolehaver og udviklede sig i mellemkrigstiden til en pædagogisk mønsterskole. Over for skolen, ned langs østsiden af Emil Chr. Hansens Vej, opførtes omkring 1970 plejehjemmet Søndervang, der 15 år efter udvidedes med et større antal beskyttede boliger. Fasanvejene Fasanvejene - den søndre og nordre - løber tværs gennem Frederiksberg fra Valby i syd til Nørrebro i nord. Den sydlige del af Søndre Fasanvej syd for Roskildevej anlagdes ca som indkørsel til nogle gartnerier og hed oprindeligt Bag Søndermarken. Fra år 1900 indgik den i Søndre Fasanvej. På den østre side af vejen ligger Søndermarken og den sydligste del af Zoo, og på den vestre side et villakvarter langs Pelargonievej, som opstod fra 1890'erne. Den øvrige del af Søndre Fasanvej anlagdes 1682 som forbindelsesvej til fasaneriet bag Frederiksberg Have og forlængedes senere til Smallegade. Vejen, der i starten blot hed Fasanvej, omkranses af Zoologisk Have, Solbjerg Kirkegård og Frederiksberg Have. Etagehusene og villaerne på de sideveje, der støder ud til vejens vestside mellem kirkegården og Diakonissestiftelsen, opstod fra 1880'erne. Nordre Fasanvej anlagdes i forlængelse af den gamle Fasanvej fra Smallegade og frem til grænsen til Københavns Kommune (lige nord for højbanen), og videre derfra til Frederikssundsvej fra 1883 til Beboelsesejendommene ned mod Smallegade - Peter Bangs Vej opstod i slutningen af 1800-tallet, men den sydligste del af Nordre Fasanvej blev ellers i mange årtier præget af krydsende jernbanelinjer. Under den nu nedrevne bro (fra 1928) løb Frederikssundsbanen, der fra 1879 udgik fra Frederiksberg og indtil 1928 krydsede vejen via en jernbaneoverskæring. Efter 1934 omdannedes strækningen fra Frederiksberg til Vanløse til S-bane, og i 1985 oprettedes Solbjerg S-togsstation på stedet. Siden maj fra 2003 dukker den nye metro op af tunnelrøret lige efter Nordre Fasanvej. Hvor Howitzvej og Finsensvej krydser Nordre Fasanvej, aner man stadig linjeføringen af den gamle Vestbane, der udgik fra Københavns 2. banegård, og efter Frederiksberg

12 banegård løb i en blød sydvestlig bue mod Vigerslev og derfra til Roskilde og det øvrige Danmark. Efter åbningen af godsbaneringen i 1930 ophørte jernbanetrafikken på stedet. Beboelsesejendommene ved jernbanelinjen op til Nyelandsvej blev opført fra slutningen af tallet og ind i det nye århundrede. Vandtårnet på P. Andersens Vej etableredes i Peder Andersen havde allerede i 1869 opført det første vandværk ved Gammel Kongevej. På hele den vestlige del af Nordre Fasanvej nord for Nyelandsvej opførtes efter år 1900 Frederiksberg Hospitals forskellige bygninger. Da Frederiksberg Kommune med udskillelsen fra Københavns Amtsrådskreds fra år 1900 skulle varetage alle opgaver på sygehusområdet, og da pladsforholdene i fattig- og hospitalsvæsenets institutionskompleks på Howitzvej længe havde været trange, besluttedes det at flytte institutionerne ud til Nordre Fasanvej. I løbet af ganske få år rejste der sig over 20 bygninger på den store grund mellem Nyelandsvej, Godthåbsvej og Tesdorpfsvej / Stockflethsvej. Ud til Nordre Fasanvej opførtes administrationsbygningen, en portbygning og hospitalspavilloner, og længere inde på grunden andre hospitalsbygninger, fattighus, husvilde-afdeling, børneoptagelseshjem, alderdomshjem, sygestiftelse, funktionærboliger samt vaskeri- og køkkenbygninger. Fattigvæsnets bygninger blev efterhånden inddraget til sygehusformål og hospitals-komplekset udvidedes jævnligt, bl.a. med det store funktionalistiske gulstenskompleks ud mod Godthåbsvej fra slutningen af 30'erne og andre bygninger på den nordlige del af grunden i 70'erne. På den østlige side over for hospitalet lå før beboelsesbygningen i nr (fra omkring 1970) De forenede Vatfabrikker fra Beboelsesejendommen i nr er ren funktionalisme fra begyndelsen af 1930'erne, mens de øvrige huse er fra tiden omkring år Nordre Fasanvej er frem fra Godthåbsvej og frem til Borups Allé fortrinsvis bebygget med etagebyggeri fra tiden omkring år På sidevejene på den østlige del af vejen opstod på samme tid et samlet industrikvarter. Højhusene mellem Kongs Georgs Vej og Mariendalsvej opførtes i 1970'erne af Arbejderens kooperative Byggeselskab og erstattede en anden af arbejderkooperationens virksomheder, bryggeriet Stjernen fra Herudover ligger der en række velgørende stiftelser med smålejligheder i nr. 83, 109, og Svømmehalskvarteret Opstod på Stephan Nyelands jorder, der tidligere var en del af landstedet Sindshviles tilliggender, og afgrænsedes af Nyelandsvej, Nordre Fasanvej og Falkoner Allé. Kvarterets karréer bebyggedes i slutningen af 1800-tallet og i de første år efter århundredskiftet med mindre beboelsesejendomme med smålejligheder og to til tre opgange, og mindede om tilsvarende arbejderkvarterer på de ydre dele af de københavnske brokvarterer - omfattende byfornyelser har præget kvarteret inden for de sidste to årtier. Centralt i Svømmehalskvarteret lå det filantropiske boligbyggeri De Classenske Boliger, der opførtes i et bredt bælte fra Godthåbsvej ned mod Nyelandsvej. Nedrivningen af komplekset påbegyndtes allerede før 1. Verdenskrig, men der skulle gå over 40 år, før den sidste

13 boligblok forsvandt. På grunden opstod Frederiksberg Svømmehal fra 1934 (arkitekt A.S.K. Lauritzen), parkområdet Aksel Møllers Have, og vest for dette det ti etager høje boligkompleks fra 1946 (arkitekt Sigurd Tanggaard). Ud over boligbyggeriet havde Svømmehalskvarteret flere institutionsbygninger. På Adilvej 3 opførtes 1893 Frederiksberg Asylselskabs Børnehave, der fra 1910 tillige husede Frederiksberg kommunale Tandpleje, og på Falstersvej 3-5 rejstes i slutningen af 20'erne Frederiksberg tekniske Skoles første bygning - hidtil havde man klaret sig med undervisningslokaler på de kommunale skoler. Kommuneskolen på Lollandsvej (nr. 40) opførtes Mariendalskvarteret Strakte sig fra Godthåbsvej i syd frem mod Ladegårdsåen og Bispeengen (kommunegrænsen) i nord og afgrænsedes i øst og vest af henholdsvis Falkoner Allé og Nordre Fasanvej. Området var i slutningen af 1700-tallet jordtilliggende til landstederne Teglgården og Mariendal, og bebyggedes i den sidste del af 1800-tallet og ind i det nye århundrede. Den østlige del blev frem til Kronprinsesse Sofies Vej præget af etagehuse ved Holger Danskes Vej, og overvejende villaer på de øvrige veje, hvortil ejeren af Mariendal, foretageren og kreaturkommissæren Niels Josephsen, i 1884 anlagde Falkoneralléens Sporveje. Den vestlige del frem til Nordre Fasanvej fik, ud over de høje beboelsesejendomme, karakter af et industrikvarter. Af de gamle fabriksbygninger ses bl.a. på Nitivej nr. 6 Korkvarefabrikken Danmark (1898) og i nr. 10 Frederiksberg Metalvarefabrik (1904) samt på Nordre Fasanvej nr. 111 Krygers Tobaksfabrik (1892). Højhusene mellem Kongs Georgs Vej og Mariendalsvej opførtes i 1970'erne af Arbejdernes kooperative Byggeselskab og erstattede en anden af arbejderkooperationens virksomheder, bryggeriet Stjernen fra En del af kvarterets øvrige bygninger skyldtes den godgørenhed, der flød af de rigdomme, som Josephsen havde skabt, bl.a ved udstykningen af Mariendalskvarteret. Han bekostede således Mariendalskirken på Nitivej (1908), i hvis krypt han og hustruen Thora hviler, og begunstigede kvarterets mange veldædige og faglige stiftelser. Stiftelserne, der rummede smålejligheder og forskellige udenomsfaciliteter, lå på Mariendalsvej nærmest i en række i nr. 30, 34, 36, og Industrikvarteret Hele området mellem Nyelandsvej / La Cours Vej og jernbanelinjen udlagdes fra slutningen af 1800-tallet og på den anden side af århundredskiftet til et af Frederiksbergs andre store planlagte industrikvarterer.

14 På den store grund nord for Stæhr Johansens Vej (tidligere Fabrikvej) og næsten frem til Nyelandsvej etableredes allerede 1881, let tilbagetrukket fra husrækken ud til Nordre Fasanvej, J.C. Ferslews Papirfabrik, der senere fik navnet Frederiksberg Papirfabrik og kom til at indgå i De forenede Papirfabrikker. Produktionen ophørte i 1975, og godt 5 år efter påbegyndtes opførelsen af de fire boligblokke, der blev navngivet Seedorffs Vænge. Nabogrunden blev lige efter år 1900 inddraget til kommunale værker - først forbrændingsanstalt og senere også elværk. Forbrændingsanstalten, der var en af de første af sin art i Danmark, forbrændte det affald, kommunen havde problemer med at komme af med, og producerede bl.a. centralvarme til Frederiksberg Hospital og kraft til elværkets turbiner. Bygningskomplekset udvidedes i 30'erne og erstattedes af det nuværende fjernvarmeværk fra slutningen af 80'erne - det gamle elværk med ovnhal blev dog stående tilbage. På grunden ned mod jernbanen opførtes i 1908 mejeriet Trifolium, hvis bygninger i begyndelsen af 70'erne erstattedes dels af Frederiksberg Tekniske Skole, dels af Handelshøjskolen. På grunden mellem jernbanen og La Cours Vej, og afgrænset i øst og vest af Emil Chr. Hansens Vej og Dalgas Boulevard, rejstes fra 1906 Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers kolossale industri- og administrationsbygninger. Efter udflytningen til Glostrup blev de gamle fabriksbygninger, lige på nær hovedbygningen på La Cours Vej, i slutningen af 1980'erne erstattet af bebyggelsen Dalgas Have, der kom til at bestå af Handelshøjskolens erhvervssproglige fakultet samt hesteskoformede boligblokke og punkthuse med kvadratisk grundplan. Bebyggelsen er et eksempel på den byomdannelse, der i de seneste 20 år har præget byudviklingen på Frederiksberg. Bernhard Bangs Alle på den anden side af Dalgas Boulevard anlagdes i midten af 1920'erne og var af kommunens byplanlæggere tænkt som en forlængelse af Fabrikvej. Hele den sydlige og vestlige del ned mod jernbanelinjerne udlagdes da også til industrikvarter, der fra slutningen af 20'erne og i de efterfølgende årtier blev bebygget med en skotøjsfabrik, en lakridsfabrik og andre erhvervsbygninger. Nordsiden af vejen blev derimod bebygget med beboelseskomplekser fra samme periode. Bebyggelsesmønstret går igen langs den yderste og vestligste del af C.F. Richs Vej, der bugter sig frem til kommunegrænsen - før 1901: Vanløse i Brønshøj-Rødovre Sognekommune - efter 1901: Københavns Kommune. Området gennemskæres mod vest af godsringbanen, der blev åbnet omkring 1930, men fire år efter anvendtes som S-bane på strækningen Frederiksberg- Vanløse-Hellerup. Den korte buede banestrækning mellem ringbanen og Frederiksberg-banen anlagdes i 1930 som forbindelsesbane for godstog fra Frederiksberg godsstation og videre mod nord til Hillerød og Helsingør. Mellem de to jernbanestrækninger opførtes i midten af 30'erne bebyggelsen Ringparken, der er et eksempel på rendyrket funktionalistisk etagebyggeri. Ringparken består af fem krummede boligblokke tilpasset det skrånende terræn. Blokkene har flade tage, store altaner og pudsede facader, som skulle illudere, at de var opført i jernbeton - ren funkis.

15 Femte Juni Plads-kvarteret Afgrænses af S-banen (kommunegrænsen), Bernhard Bangs Allé, Tesdorpfsvej og etagebyggeriet syd for Godthåbsvej, og var oprindeligt tilliggende til gårdene Grøndal og Lykkesholm. Udstykningen blev gennemført i 1890'erne, og de fleste af vejene anlagt lige efter århundredskiftet. Kvarteret bebyggedes i den første halvdel af det 20. århundrede med store villaer, dobbelthuse, rækkehuse og lave boligblokke. Villaerne på Moltkesvej og C.F. Richs Vej er fra den første del af perioden - dog brydes mønstret af rækkehusbebyggelsen Moltkes Have fra slutningen af 40'erne på Moltkesvej og Den brede og beplantede Femte Juni Plads blev anlagt og navngivet til minde om grundloven. I nr. 1 ligger landstedet Lykkesholms hovedbygning opført af skibsbygger Lars Jørgensen Humble i Bygningen, der oprindeligt sammen med avlsbygningerne indgik i et firfløjet anlæg, afløste en almindelig bindingsværksbondegård fra Det første stykke af Tesdorpfsvej anlagdes i 1785 fra Lykkesholm og ned til Godthåbsvej. De otte hvidpudsede dobbelthuse på sidevejen Emanuel Olsens Vej opførtes 1933 og er et eksempel på villabyggeri i ren funkisstil. Ejendommen Stockflethsvej 32 A-B, "Emil Vett og Hustrus Stiftelse" for ældre, enlige damer ansat i Magasin du Nord, opførtes i Boligblokkene på Grøndalsvej og var oprindeligt blevet opført som arbejderboliger i Rødbyhavn på Lolland under 1. Verdenskrig, men da arbejderne flyttede fra byen efter værftets krak i 1924, opkøbte en københavnsk spekulant husene og genopførte dem på Frederiksberg omkring Godthåbsvej Den østlige del af Godthåbsvej, fra Falkoner Allé til Nordre Fasanvej, dannede grænsen mellem Svømmehalskvarteret og Mariendalskvarteret. Godthåbsvej var, sammen med Rolighedsvej, en del af den gamle landevej fra København og gik i flere århundreder under navnet Islevvejen. Godthåbsvej bebyggedes i starten med småhuse på 1 til 3 etager, og frem mod år 1900 skød det nuværende etagebyggeri op. Skolen på Godthåbsvej var en af kommunens ældste skoler, opført Den blev nedlagt godt 100 år senere. Efter krydset ved Nordre Fasanvej ligger på Godthåbsvejs venstre side i nr. 79 Store Godthåbs hovedbygning med tilhørende gårdsplads. Komplekset opførtes af pudder- og stivelsesfabrikant Henrich Wium i 1770 og er et eksempel på et af de store landsteder, der blev etableret på den nordlige del af hømarken efter, at staten havde bortauktioneret den i Store Godthåb havde i slutningen af 1700-tallet betydelige jorder på begge sider af Godthåbsvej. På nær Store Godthåb, to fabriksanlæg fra 1890'erne og nogle havekolonier, var den vestligste del af Godthåbsvej efter Nordre Fasanvej ubebygget til et stykke ind i det 20. århundrede. Derefter

16 opstod den for perioden karakteristiske bebyggelse med beboelsesejendomme ud mod den gennemgående gade - kulissebyggeri - og villakvarterer bagved. Alderdomshjemmet Østervang i nr. 83 opførtes af kommunen i 1922 som supplement til det ældre alderdomshjem på hospitalsgrunden. De lave blokke i nr indgår i den omfattende rækkehusbebyggelse, der efter en samlet plan i slutningen af 20'erne opførtes af et byggekonsortium på det bagvedliggende areal mellem Vagtelvej og Duevej. Bebyggelsen Ved Fuglebakken overfor i nr består af fire høje blokke og opførtes i starten af 50'erne, mens Grøndalsgården ( ) Grønnehavegården (nr ), og Godthåbsvænget blev opført i den første del af 30'erne. Grøndal, tidligere Godthåbsvej, S-station, ligger lige på kommunegrænsen - før 1901: Brønshøjs og Utterslevs marker i Brønshøj-Rødovre Sognekommune; efter 1901: Københavns Kommune. Stationen opførtes som en primitiv træbygning med sideperroner fire år før S-banens etablering i Skråt overfor, ned mod Grøndalsåen, etablerede kommunen i 1879 et vandværk til forsyning af den vestlige del af byen. På Vandværksgrunden opførtes bl.a. Fuglebakkekvarteret Afgrænses af S-banen / kommunegrænsen, Egernvej samt etagehusene ud til Nordre Fasanvej og Borups Allé, og var oprindeligt tilliggende til landstedet Store Godthåb, men blev sidst i 1700-tallet solgt fra til to nye bondegårde: Fuglebakken og Lille Godthåb. Gårdene blev omkring år 1900 opkøbt og udstykket af et konsortium, og i de følgende tre årtier bebyggedes kvarteret fortrinsvis med villaer - dog med etagehuse på Duevejs østside. Kvarterets kommuneskole, Skolen på Duevej (nr. 63), rejstes i Samme år opførtes med kommunal støtte lidt længere oppe ad Duevej på hjørnet Mariendalsvej de såkaldte mønsterhuse. Bebyggelsen var et ideal for godt boligbyggeri for arbejderklassen og bestod af to fritliggende blokke med et lille haveanlæg. De 2- og 3-værelses lejligheder havde spisekøkken, grovkøkken med brusebad, og altaner. På Drosselvej 57 opførtes 1913 Børnehospitalet Fuglebakken, der blev drevet af Københavns Kommune frem til Fuglebakkekvarterets vestligste del mellem jernbanen og Vagtelvej blev ligeledes omkring år 1900 udlagt til erhvervsbyggeri: Jensens og Schumachers byggeentreprenørvirksomhed, Oscar Køhlers dampsnedkeri og De forenede Vatfabrikker. Otte store boligblokke erstattede i 60'erne de gamle fabriksbygninger.

17 Den nordlige trekant Fuglebakken S-togsstation opførtes to år efter S-banens etablering i 1934, med ekspeditionslokaler i gadeplan og ovenover sideperroner. Borups Allé blev anlagt omkring år 1900, og bebyggedes i de næste 30 år med etagehuse og nogle fabriksanlæg på nordsiden - boligkomplekset Borups Have i nr erstattede i 1990 en af de ældre industrier. Lidt længere fremme ad Nordre Fasanvej krydser Bispeengbuen fra Danmarks eneste hævede motorgade. For 100 år siden lå her et engområde, hvor Grøndalsåen forenede sig med Lygteåen til Ladegårdsåen. Nord for motorgaden går Frederiksberg mod nord op i en spids. Området østfor har altid været staden Københavns jorder, og blev omkring 1900 til en del af ydre Nørrebro. Vest- og nordfor lå Utterslevs marker i Brønshøj-Rødovere Sognekommune, der indlemmedes i Københavns Kommune i Ud over etagebyggeriet på Nordre Fasanvejs og Hillerødgades østside udviklede den nordligste spids af kommunens sig til et rent industrikvarter, og hele vestsiden blev efterhånden opfyldt af Novos bygninger. Virksomheden blev grundlagt i 1925 og er i dag Danmarks største medicinalfirma. Arne Jacobsen tegnede bl.a. den fløj, der 1934 opførtes lige efter den nuværende motorgade. Nord for Hillerødgade løber S-banen på højbanestrækningen fra slutningen af 20'erne ud af Frederiksberg. Kvartererne langs Peter Bangs Vej Peter Bangs Vej var i århundreder en af hovedstadens udfaldsveje mod vest, men blev først bebygget i slutningen af 1800-tallet og navnlig i det 20. århundredes første halvdel. Diakonissestiftelsen i nr. 1 opførtes 1876 som en middelalderagtig, klosterlignende trefløjet hospitalsbygning og udvidedes flere gange i 20'erne og 30'erne. Sygepensionatet "Sarepta" overfor i nr. 8 og vuggestuen "Teba" i nr. 10 fra 1880'erne hørte ligeledes under stiftelsen. Lige før Lindevangs Allé anes stadig Vestbanens gamle linjeføring på begge sider af Peter Bangs Vej. Området nordfor, mellem den gamle banelinje, Finsensvej og helt frem til Frederikssundsbanen, blev i tiden omkring år 1900 bebygget med en række omfattende fabriksanlæg - bl.a. støvsugerfabrikken A/S Fisker & Nielsen i nr. 30 fra Over for Nilfisk opførtes i slutningen af 1890'erne Frederiksberg Arbejderes Byggeforenings dobbelthuse på Friheds-, Ligheds- og Broderskabsvej samt Folkets Alle. Byggeriet langs Peter Bangs Vej frem mod S-banen er karakteristisk for den planlagte byudvikling i tiden efter Beboelsesejendomme i flere etager ud til den gennemgående gade - kulissebyggeri - og bagved, mod syd, vidtstrakte områder med villabyggeri. Husrækken brydes dog af Lindevangskirken i nr. 69, der opførtes i og var påvirket af og 1700-tallets kirkebyggeri. Kulissebyggeriet langs dens vestlige del af Peter Bangsvej fra S-banen til grænsen til Københavns Kommune er fra 30'erne og 40'erne. Byggestilen er funktionalistisk, og planløsningen enten forskudte blokke eller åbne karréer, som Frederiksberg Boligselskabs ejendomme på nordsiden af

18 vejen. Syd for Peter Bangs Vejs etagehuse ligger dels den strengt funktionalistiske K.B. Hallen fra og kommunens vidtstrakte idrætsbaner ned mod Roskildevej, dels det store villakvarter ned mod Troels-Lunds Vej. Den krydsende jernbane blev anlagt lige efter år 1900 som forbindelsesbane fra Vanløse til Valby på Vestbanen i anledning af de ændrede linjeføringer til Københavns nuværende hovedbanegård (1911). Strækningen omdannedes til S-bane i 1941, og i denne forbindelse opførtes stationen Peter Bangs Vej med ekspeditionslokaler i gadeniveau og overdækket trappe op til perronen. Stationen er et eksempel på en af hovedstadens første S- togsstationer holdt i stram funktionalistisk stil. Lige vest for S-banen løber mod syd Hoffmeyersvej. Vejen blev anlagt Bydelen mellem Hoffmeyersvej og idrætsbanerne ved K.B. Hallen består frem til Troels-Lunds Vej af et villakvarter fra mellemkrigstiden, og sydfor af en række omfattende institutioner: Søndermarkskolen i nr. 32 fra 1934 samt Johannesskolen fra omkring 1980 længere nede ad Troels- Lunds Vej, og ud til Marielystvej ligger plejehjemmene Ingeborggården, Kredsens Hus og de to kollektivhuse Sophie Amalie Gården og Frederiksgården. Lindevangskvarteret Mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej, afgrænset mod øst og vest af Ved Lindevangen og Philip Schous Vej, findes et eksempel på en bydel med etagebyggeri fra perioden frem til begyndelsen af 1930'erne. Parkanlægget "Lindevangen" giver lys og luft, og centralt i bydelen, omgivet af boldbaner, ligger Lindevangskolen fra slutningen af 20'erne. Beboelsesejendommene er de såkaldte storgårdskarréer, opført af kommunen eller sociale boligselskaber ud fra et almennyttigt idégrundlag. Byggestilen var hentet fra fortiden. Fra barokken og klassicismen - dog ikke i ejendommen Ved Lindevangen nr. 4-34, der er et eksempel på funktionalismens boligbyggeri fra midten af 30'erne. Bydelene ved Finsensvej Finsensvej anlagdes i 1755 og hed sammen med Howitzvej, oprindeligt Lampevej og førte ud til Bogholdergården i Vanløse. Vejen bebyggedes fortrinsvis i det 20. århundredes første halvdel. På det første stykke efter Nordre Fasanvej opførtes omkring år 1900 fabriksanlæg ved banelinjerne, men efterhånden også etagebyggeri. Boligbyggeriet ved Wilkensvej / Dalgas Boulevard var fra samme tid og af samme karakter som i Lindevangskvarteret. Den store grund mellem Lauritz Sørensens Vej og jernbanen, Finsensvej nr , blev omkring 1900 udlagt til kommunale forsyningsværker - dels et nyt gasværk (1895) dels elværket, Finsensværket, fra Efter at produktionen af el og gas ophørte, blev en betydelig del af bygningerne revet ned i 70'erne - gasbeholderne og en del af elværkets bygninger blev dog tilbage. Området byomdannedes omkring 1980 til bebyggelsen Solbjerg Have, der udover en række sociale institutioner kom til at

19 rumme Frederiksberg forenede Boligselskabs varierede og utraditionelle boligbyggeri, der med det bevidst opløste præg var et opgør mod det gamle og mere konforme boligbyggeri. Kulissebyggeriet på det sidste stykke af Finsensvej inden grænsen til Københavns Kommune er fra 30'erne og 40'erne, og er i stil og planlægning et eksempel på funktionalismens planløsning. Det gælder f.eks. de vinkelformede huse langs Flintholm Allé og Frederiksberg forenede Boligselskabs blokke mellem Gustav Johannsens Vej og Nis Lorenzens Vej. Den lille koloni af 100 enkelt- og dobbelthuse på Buen og Ved Grænsen er et andet eksempel på almennyttigt boligbyggeri fra årene omkring 1. Verdenskrig. Bebyggelsen er opført af Frederiksberg kommunale Funktionærers Boligforening og er stærkt inspireret af tidens haveboligbevægelse og foreningen "Bedre Byggeskik", der arbejder for et kvalitetsløft i det almindelige boligbyggeri baseret på de gamle traditioner i byggehåndværket. Den vestligste del af vejen Ved Grænsen fortsætter efter Finsensvej over i Sønderjyllands Allé. Alleen anlagdes i starten af 1920'erne og henviste sammen med kvarterets andre sønderjyske lokalitetsnavne til genforeningen i De tre blokke nord for Peter Graus Vej opførtes som ældreboliger af kommunen i 1943, mens Falkonergårdens Gymnasium rejstes af staten i begyndelsen af 50'erne - efter statsskolernes overførelse til amtskommunerne i 1986 blev skolen overtaget af kommunen. Ud til den østlige side af alléen ligger Frederiksberg Idrætspark, Sønderjyllandsskolen og Damsøbadet fra På den vestlige side ligger, afgrænset af A.D. Jørgensens Vej og Mørk Hansens Vej, Den sønderjyske By. Den neoklassicistiske boligbebyggelse blev opført af kommunen i midten af 20'erne. Karréformen er stadig fremherskende, men i modsætning til storgårdskarréerne i Lindevangskvarteret er husene lavere, ikke sammenbyggede og omgivet af forhaver. Roskildevej Adelvej, den gamle Roskildevej, anlagdes i middelalderen og udgik fra Københavns Vesterport og løb ad nuværende Vesterbrogade. Rahbeks Allé og Valby Langgade. Den nuværende strækning over Frederiksberg Bakke og videre mod vest anlagdes i 1770'erne. De åbne beboelseskarréer på Rådmands Steins Allé og Roskildevej er opført fra midten af 1930'erne og frem til begyndelsen af 50'erne. Bydelen mod syd var helt frem til slutningen af 50'erne udlagt til det i 1896 oprettede Koch'ske Handelsgartneri, og blev dermed det sidste større område på Frederiksberg, der bebyggedes: først med tvillingeskolerne Joakim Larsen Skolen og Sofus Franck Skolen fra (senere Skolen ved Norden Plads) og fra slutningen af 60'erne højhuset Domus Vista med det lavere butikscenter (Nordens Plads) samt boligblokkene syd for Johannes V. Jensens Allé. Området er et eksempel på den byudvikling, som også ses mange steder i Hovedstadens forstæder. Punkthusene "Søndermarken" med tilhørende filialbibliotek, butikker og børneinstitution er et tidligere eksempel på efterkrigstidens boligbyggeri opført af Frederiksberg forenede Boligselskab Sammen med de tilsvarende huse på Bellahøj introduceredes hér boligbyggeri i jernbeton.

20 Husene er desuden et af de få danske eksempler, der er baseret på funktionalismens førende teoretiker Le Corbusiers tanker om punkthuse, anlagt, så der blev størst muligt friareal. På stykket frem mod Søndre Fasanvej ligger på nordsiden af Roskildevej Solbjerg Kirkegård, der påbegyndtes 1865, og med et kapel fra 1870'erne og en række kendte frederiksbergeres gravsteder. Sydsiden domineres af Søndermark Kirkegård fra Den øvrige bebyggelse påbegyndtes i 1870'erne og rummede både bolig- og erhvervsbyggeri. Villakvarteret langs Pelargonievej opstod fra 1890'erne.

De gamle landsbyer. Tiden før 1700

De gamle landsbyer. Tiden før 1700 Fra landsby til storby De gamle landsbyer. Tiden før 1700 Udsigt fra Valby Bakke imod København på Frederik II s tid. (Kobberstik i Braunius: Theatrum urbium, 1587: Frederiksberg Stadsarkiv) Solbjerg Om

Læs mere

Den moderne by vokser frem

Den moderne by vokser frem Den moderne by vokser frem Af stadsarkivar, ph.d. Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksberg Stadsarkiv har i 2015 sat fokus på det moderne Frederiksberg, der voksede frem indenfor de seneste

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Hovedstadsområdets by- og bebyggelsesudvikling 1850 1950 Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Hovedstadens to byer 1850-1890 KØBENHAVN

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg 1 Forord Filosofien bag det grønne Frederiksberg Frederiksberg har altid været grøn næsten lige fra begyndelsen. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet blev der anlagt mægtige haver uden om det nyopførte

Læs mere

Frederiksberg Stadsarkivs samlinger

Frederiksberg Stadsarkivs samlinger Frederiksberg Stadsarkivs samlinger Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper før 1858.. side 1 Kommunale arkiver/arkivfonds/arkivgrupper fra det økonomisk-juridiske forvaltningsområde efter 1858.. side

Læs mere

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Masterplan for parkmæssig boligbebyggelse i det centrale Nivå, 32.000 m² Campinghytter 2011 Samarbejde med Scandibyg om udvikling af kompakte ferieboliger Himmelev,

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder

Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen. Belyst gennem Lunds billeder Grindsted En stationsby fra fødsel til voksen Belyst gennem Lunds billeder Lunds billeder Lunds kæmpesamling af negativer fra perioden 1904 1970 afspejler den periode, hvor Grindsted eksplosivt udviklede

Læs mere

Helsingør Kommuneplan 2004-16

Helsingør Kommuneplan 2004-16 1 JYRO-projekt nr. 04-50 dato: 21.02.05 Helsingør Kommune Udviklingsafdelingen, Rådhuset 3000 Helsingør Udviklingen@helsingor.dk Indsigelse mod / tillæg til Helsingør Kommuneplan 2004-16 For Danstruplund,

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter.

Svenn Eske Kristensen (1905-2000) var en af velfærdssamfundets mest produktive arkitekter. Svenn Eske Kristensen 1905-2000 / Tømrer, bygmester og arkitekt / Underviste ved Kunstakademiet / Kgl. Bygningsinspektør / Eckersberg-Medaillen, Akademiets pris for en indsats af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller.

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. 1998/2000/2005 9 f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. [T] Bredgade. 3 - # hm. 1934/35 Max Pape/tofam.hus i to etager m. indbygget

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

lavprishoteller i København

lavprishoteller i København 2 smarte lavprishoteller i København Billige priser, cool design og central beliggenhed Enkeltværelse fra DKK 400,- * Dobbeltværelse fra DKK 500,- * *gælder et begrænset antal værelser ved onlinebooking

Læs mere

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj Forårstur 2014 et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune mandag 19. maj tirsdag 20. maj onsdag 21. maj torsdag 22. maj Invitation Gentofte Kommune byder for 19. gang alle kommunens ældre over 65 år på

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Den gamle Volkswagen samlefabrik

Den gamle Volkswagen samlefabrik Den gamle Volkswagen samlefabrik Projektejendom indrettet som kontor og lager ved Hvidovre Station 4.855 m², heraf ca. 3.900 m² kontorer i to plan Tidligere domicil for Danske Handicaporganisationer som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Nykøbing Falster slot

Nykøbing Falster slot Nykøbing Falster slot Se link fra internetet om Nykøbing Falster http://da.wikipedia.org/wiki/nyk%c3%b8bing_falster Kilde: Forside af Steffen Riis bog om postkort Kilder: Fra scannedede egne gamle postkort

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune)

Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) Partiel byplanvedtægt nr. 7 (tidligere Holmsland Kommune) er d. 15.11.2011 blevet delvis aflyst. Det aflyste område er i stedet omfattet af: Lokalplan nr. 316 For et område til boligformål ved Minervavej,

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

REFERENCE: Allehusene Jægersborg Allé 185 229, 2820 Gentofte

REFERENCE: Allehusene Jægersborg Allé 185 229, 2820 Gentofte REFERENCE: Allehusene Jægersborg Allé 185 229, 2820 Gentofte ernes Pensionskasse Adserballe & Knudsen A/S Alectia A/S Erik Møller A/S Fagentreprise Blikkenslagerarbejder 3,2 millioner kroner 3.600 kvm

Læs mere

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland

GuideTours. Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours Guidede ture, byvandringer og rundvisninger i Kongernes Nordsjælland GuideTours i Kongernes Nordsjælland Det er ikke uden grund, at vi kalder Nordsjælland for Kongernes Nordsjælland. Her i det

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger

Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Til ØU Status for kommunale grunde reserveret til billige boliger Baggrund På ØU-mødet d. 2. oktober drøftedes billige boliger, og der

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Alle-mod-alle skema optil 8 spillere - GRUPPE: BEGYNDER 1

Alle-mod-alle skema optil 8 spillere - GRUPPE: BEGYNDER 1 Alle-mod-alle skema optil 8 spillere - GRUPPE: BEGYNDER 1 Nr. Navn 1 2 3 4 5 6 Sum Placering 1. Phillip Nyborg 2. David Foy, Greve Skoleskak 3. August Rahn, Duevejens Skole 4. Lykke, Avedøre Børne og Ungdomsskole

Læs mere

Lolland-Falsters Historiske Samfund

Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Program 2014 Årsmødet i Lolland Falsters Historiske Samfund afholdes tirsdag den 29. april 2014 kl. 19.00 på Sukkertoppen, Saxkjøbing Sukkerfabrik Aftenen indledes med

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE:

MILJØ & ENERGI APPENDIX. 5. kontor. Ref.: GW. 31.5.1989 rev. 23.3.1995. (Appendix-bygningsliste) DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: # A «* 8 4 S * e # MILJØ & ENERGI M I N I S T E R I E T ENERGISTYRELSEN 5. kontor Ref.: GW 31.5.1989 rev. 23.3.1995 (Appendix-bygningsliste) APPENDIX DEFINITION AF OPLYSNINGER I BYGNINGSLISTE: 1. ENHEDSVARMEBEHOV

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik

Jens Birch Lars Ersgaard. BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik Jens Birch Lars Ersgaard BUSSERNE FRA SVENDBORG Smith, Mygind & Hüttemeier - Nordisk Karosserifabrik ET BÅDEBYGGERI I SVENDBORG I modsætning til flere andre af de kendte danske karrosserifabrikker har

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk

VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk VED BOOKING AF LA TOUR Vinbladet Vandværksvej 11-13 5690 Tommerup 6475 2284 vinbladet@vinbladet.dk BESØGSADRESSE Teglgårdsparken 2 DK-5500 Middelfart AT MØDES CENTRALT PÅ EN NY MÅDE Selv den mest tålmodige

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Potentialer og barrierer for brug af teknologi

Potentialer og barrierer for brug af teknologi RAPPORT JUNI 2014 Potentialer og barrierer for brug af teknologi Kortlægning af borgere på Frederiksberg, der ikke eller i begrænset omfang anvender IT og velfærdsteknologi Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. tirsdag 8. maj onsdag 9. maj torsdag 10. maj fredag 11. maj

Forårstur. et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune. tirsdag 8. maj onsdag 9. maj torsdag 10. maj fredag 11. maj Forårstur et tilbud til alle ældre i Gentofte Kommune tirsdag 8. maj onsdag 9. maj torsdag 10. maj fredag 11. maj 2012 Invitation Gentofte Kommune byder for 17. gang alle kommunens ældre over 65 år på

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder

Rovsingsgade. lejligheder med til 3 dejlige altaner. Plads til familien Tæt på alle muligheder til familien Tæt på alle muligheder Rovsingsgade 1 lejligheder med til 3 dejlige altaner 42 ejerlejligheder dér, hvor Nørrebro giver landets ro og byens puls til at ånde Da de store, gamle produktionsvirksomheder

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere