Allégade og Pile Allé

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allégade og Pile Allé"

Transkript

1 Allégade og Pile Allé Det var ved Allégade (navnet opstod i begyndelsen af 1800-tallet), at hollænderne slog sig ned i 1651 og byggede deres gårde. Gaden er derfor den ældste i Frederiksberg Kommune. Den emmer stadig af historie. Frederiksberg mistede det hollandske præg efter byens brand i Gårdene blev genopført, men det var nye folk, der flyttede ind. Landbrugsjorden overtog Kronen, og nye erhverv kom i stedet, bl.a. håndværkere, slagtere og, på det nærmeste, en smugkro i hvert hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes - og kongen så egentlig igennem fingre med denne "trafik". Kendt fra gadens ældste tid er bl.a. Lars Mathiesens "Håbet" i nr. 7 (der i dag er en del af Lorry-komplekset) og "Allégade 10", som er byens ældste restauration (1780). De fleste gårde er i dag erstattet af nye og høje bygninger, men Ludvigs Minde (nr. 22) står tilbage og minder med sine mere end 230 år om gamle dage i Allégade. Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel. Runddelen, som aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes mark efter byens brand i Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun sidefløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om bl.a. Revy- og Morskabsmuseet. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning (fra 1886), der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag disse bygninger findes Haveselskabets Have med den fine udstillingsbygning Brøndsalen fra 1880'erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé (hvad Haveselskabetsvej i dag minder os om), men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have. Syd for Runddelen løber Pile Allé. Den første historiske bygning på alléen er Frederiksberg Kirke, der er opført i 1734 af Felix Dusart. Kirken er usædvanlig ved sin ottekantede form, og dens lige må også søges uden for landet, nemlig i Holland, hvor kirkens arkitekt kom fra. På kirkegården kan man tage en vandring i Danmarkshistorien, og bl.a. se gravstederne for Adam Oehlenschläger, Kamma og Knud Lyne Rahbek, Anders Sandøe Ørsted og mange andre kendte danskere. Ved siden af kirken ligger præstegården (nr. 1) fra 1825 og menighedshuset (nr. 3) fra 1912 (arkitekt K. Varming). Her lå oprindeligt en lang bygning fra 1734, der rummede den ældste præstegård og skolen. Længere nede, ved hjørnet af Vesterbrogade, lå indtil 1906 Slotskroen, opført 1782 ved den nye Roskilde Landevej. På Pile Allés modsatte side - på slotssiden - ligger De Små Haver: Hansens gamle Familiehave i nr. 10, M.G. Petersens Familiehave i nr. 16 og Krøgers Familiehave i nr. 18. De stammer alle fra midten af 1800-tallet, og tilladelserne til de berømte traktørsteder blev oprindeligt givet til slottets funktionærer, der netop boede i disse småhuse.

2 Frederiksberg Slot og haverne På toppen af Frederiksberg Bakke troner Frederiksberg Slot. Slottets opførelse faldt i flere tempi. Frederik IV lod det første slot opføre i Det blev dog allerede gennemgribende forandret i (arkitekt Johan Conrad Ernst). Kongen var efter dannelsesrejser i Italien inspireret af den italienske barokstil. Sidefløjene blev opført i (arkitekt Laurids de Thurah), så der blev bedre plads til hoffet. Med udvidelsen i 1730'erne fik slottet den form, vi kender i dag. Ikke alle konger har sat lige stor pris på Frederiksberg Slot, men Frederik IV ( ), Christian VI ( ), Christian VII ( ) og navnlig Frederik VI ( ) opholdt sig meget på slottet. Frederik VI's enkedronning blev den sidste kongelige beboer på slottet. Hun døde i 1852, og i 1869 overlod staten bygningerne til Hærens Officersskole, der stadig bruger slottet. De unge officerselever står i dag for rundvisningerne på slottet, der normalt foregår den sidste lørdag hver måned. Her kan man bl.a. også se slotskirken, der siden genåbningen i 1931 har tjent som almindelig sognekirke. Ved slottets østside kan man nyde udsigten over København. Talrige kunstnere har siden slutningen af 1500-tallet taget opstilling her for at gengive det storslåede syn ud over den østlige del af Frederiksberg og staden København. Bag ved slottet ligger Frederiksberg Have. Den kongelige have blev skabt samtidig med det ældste slot og efter tegninger af officeren H.H. Scheel. Haven var oprindelig strengt symmetrisk anlagt, som den stive, franske barok krævede det. Haven blev omlagt i engelsk, landskabelig stil i årene , ledet af slotsgartner Peter Petersen. Derved opstod de slyngede stier, kanalerne, de små øer og en mere tæt bevoksning - nøjagtig som vi i dag kan opleve Frederiksberg Have. I forbindelse med omlægningen opførtes bl.a. Det kinesiske Lysthus (Andreas Kirkerup, 1801) og Apistemplet (N.A. Abildgaard, ). Langt ældre er Fasangården tæt ved Søndre Fasanvej, der opførtes i i forbindelse ned havens fasaneri. (J.C. Krieger). Gården ombyggedes 1828 (Jørgen Hansen Koch) og var bl.a. Adam Oehlenschlägers sommerbolig Frederiksberg Have er åben for publikum året rundt. Det kinesiske Lysthus er kun åbent ved særlige lejligheder. I sommerhalvåret kan man blive sejlet rundt i robåd på kanalerne. Over for Frederiksberg Slot ligger Søndermarken. Haven blev omlagt i engelsk stil i årene , ledet af slotsgartner M.F. Voigt. Resterne af den oprindelige franske barokhave ses dog stadig tydeligt i de tre hovedstier, der på det nærmeste stråler ud fra slottets porthus. Også i Søndermarken blev der opført forskellige bygninger, hvoraf dog kun Det norske Hus og Kildegrotten stadig eksisterer. Under den store plæne nærmest slottet skjuler sig et vandreservoir, anlagt i 1860 i forbindelse med Københavns vandværk, der lå ved Søndermarken. Reservoiret er i dag tømt for vand, og bruges til skiftende, underjordiske kunstudstillinger. Der er adgang til Cisternen fra plænen. Ikke langt fra indgangen ved Pile Allé ligger Mindehøjen, anlagt i 1925 af dansk-amerikanere. Mindehøjen er kun åben én gang om året, nemlig på den amerikanske uafhængighedsdag, den 4. juli. Gitterporten ved

3 Pile Allé er den gamle Jernport, som oprindelig stod for enden af Frederiksberg Allé (ved Værnedamsvej) og hindrede andre end kongen i at befærde alléen til vogns. Zoologisk Have (Roskildevej 32) indgår i Frederiksberg Have. Zoo med det markante tårn fra 1905 (Th. Hirth) startede i det små i 1858, da ornitologen Niels Kjærbølling fik overdraget Prinsesse Vilhelmines Have tæt ved slottet. Senere er haven vokset ved flere udvidelser, bl.a. ligger en del af Zoo i Søndermarken. Zoo er åbent året rundt. Frederiksberg Allé Frederiksberg Allé blev anlagt i 1704 som kongens helt private allé fra Vesterbrogade til Frederiksberg Slot og Have. For at ingen skulle være i tvivl om dette, satte Christian VII i 1785 en port op for enden ved Værnedamsvej, den såkaldte Jernport, der siden 1862 har stået ved indgangen til Søndermarken. Efterhånden som der opstod landsteder langs alléen, fik ejerne af disse dog allernådigst overladt en nøgle til porten. De smukke landsteder på alléens nordside opstod i årene efter 1780: Sommerro, Vennersly, Sommerlyst, Sans Souci og Alléenberg. Alle er væk i dag, og erstattet af høj bebyggelse fra omkring Det samme skete også på sydsiden, hvor der længe var langt mellem husene, indtil der kom gang i villabyggeriet omkring Her lå bl.a. forfatteren Carit Etlars villa. Hurtigt blev Frederiksberg Allé til forlystelsernes allé. Alléenberg og Sommerlyst tæt ved Allégade var populære udflugtsmål igennem hele 1800-tallet. Det var egentlige forlystelsesetablissementer, og de store parkanlæg rummede luftgynger og karruseller. Georg Carstensen, der i 1843 grundlagde Tivoli, havde også et øje på Frederiksberg Allé og i 1857 skabte han Alhambra, der bl.a. omfattede en koncertsal i maurisk stil med plads til 2000 mennesker! Alhambra var en vægtig konkurrent til Tivoli, men det hele varede kun tolv år. Så var pengene væk, og den store park gav plads til boligkvarteret omkring Alhambravej og Hauchsvej. Hvor Alléenberg stod, opførtes Den Franske Skole i Skolen blev bombet ved en fejl i forbindelse med Shellhus-bombardementet i marts 1945, hvorved over 100 elever og lærere omkom. Et mindesmærke er rejst ved nr. 74. Efter bombardementet opførtes i fire syvetages boligblokke i nr (Ole Hagen). Teatre kan Frederiksberg Allé også byde på. I nr. 57 ligger Betty Nansen Teatret. Det opførtes som koncertsalen Odeon i 1857, men blev i 1869 ombygget til Frederiksberg Morskabsteater. Betty Nansen ejede teatret fra 1917 til I nr. 98 lå fra 1949 ABC-Teatret, hvor Stig Lommer satte mange revyer op i 'erne. Teatret forsvandt i 1999 og er erstattet af boligbyggeriet ABC- Huset. I nr. 102 ligger Aveny-T, der tidligere har heddet Fønix-Teatret (1919), Aveny-Teatret (1957) og Dr. Dantes Aveny (2001). Teatret er den gamle hovedbygning (fra 1850'erne) til forlystelsesstedet Sommerlyst, grundlagt i Nærmest Vesterbrogade ligger Sankt Thomas Runddel, der også tidligere er blevet kaldet Lille Runddel i modsætning til den store runddel ved Frederiksberg Have. Navnet Sankt Thomas skyldes

4 et gammel landsted af samme navn, der i 1872 blev købt af en tidligere apoteker i Dansk Vestindien. I forbindelse med kommunens 75-års jubilæum i 1932 opsattes to fontæner med figurer forestillende en falkonér og en amagerkone. Bredegade og Smallegade Mellem de to gader ligger Frederiksberg Rådhus. Der er guidede rundture i Rådhuset den første lørdag i måneden. På turen kommer man også op i rådhustårnet, hvorfra der er en storslået udsigt over Frederiksberg og København. Rådhuset er opført i årene efter tegninger af Henning Hansen som afløser af det gamle rådhus på hørnet af Howitzvej og Falkoner Allé. Før Rådhuset blev bygget, lå der i karréen mellem Bredegade og Smallegade et gammelt bykvarter med huse, hvoraf flere stammede fra 1700-tallet. Nok er rådhuskomplekset meget stort, men det kan være vanskeligt at forestille sig, at der på den samme grund oprindelig lå huse! Ned langs Rådhuset sydlige side løber Frederiksberg Bredegade, der antagelig var bygaden i middelalderlandsbyen Solbjerg. På gadens sydside ligger der stadig et par gamle landsteder. Nr. 11 er opført i 1790'erne og var i en tid ejet af statsminister P.G. Bang. I dag bruges huset af kommunen. Nr. 13 er opført 1805 af tømrermester Boye Junge. Da enken efter præsten Carl Hassager døde i 1897, blev huset omdannet til kollegium for ti studenter. For enden af Bredegade ligger Andebakkedammen, som vistnok var gadekæret i landsbyen Solbjerg, som Christian IV nedlagde i Ved Andebakkedammen ligger Møstings Hus, der bruges til udstillinger og foredrag. Bredegade løber ud i Smallegade, der i dag faktisk er bredere end Bredegade. Gaden hører ligesom Bredegade også til de oprindelige hollændergader. Bebyggelsen var dog mere spredt; der lå skiftevis huse og marker langs gadens nordside. Gadens berømteste bygning lå i nr. 2: landstedet Møstings Hus, opført Huset var i 27 år sommerbolig for Gehejmestatsminister J.S. Møsting. Det blev nedrevet i 1959 og genopført ved Andebakkedammen i I den anden ende af Smallegade lå fra 1600-tallet et teglværk, der dog forsvandt, mens selve Teglgården blev tilbage. Den blev nedrevet i Som nærmeste nabo til Teglgården opførte Nobel en tobaksfabrik i 1860, som han dog mageskiftede med fajancefabrikken Aluminia otte år senere. I mange år holdt Den Kgl. Porcelænsfabrik eller Royal Scandinava til på stedet. I dag ligger her boliger, f.eks. Porcelænshaven og Fajancehaven.

5 Howitzvej og Solbjergvej Bag Smallegade opstod engang i 1700-tallet en ny adgangsvej til markerne omkring Godthåb. I ca. hundrede år hed vejen Lampevej, vistnok fordi byens jordemoder boede her, og som den eneste på vejen havde en lampe hængende uden for sit hus. Lampevej fik et dårligt ry efter et brutalt rovmord i 1889, og i 1905 blev den omdøbt til Howitzvej. På det store areal mellem Howitzvej og Solbjergvej rejstes gennem den sidste halvdel af 1800-tallet fattigvæsenets institutionskompleks, der bl.a. omfattede sygehus, fattighus, alderdomshjem, børneoptagelseshjem og sygestiftelse. Efter udflytningen af institutionerne til Nordre Fasanvej opførtes på stedet senere brandstationen (nr ) fra (Kommunens arkitektafd.), politistationen (nr. 30) fra (Hack Kampmann), domhuset (nr. 32) fra (Hack Kampmann og Kaj Gottlob), Solbjerg Kirke (nr. 34) fra (Kristoffer Varming) og Hovedbiblioteket (Solbjergvej 21-25) fra (Kommunens arkitektafd.). På Howitzvej finder man også Frederiksberg Arbejderhjem (nr. 20A-B og 22A-B samt Jernbanestien 2-4) fra et eksempel på tidens filantropiske boligbyggeri for arbejdere. I nr. 36 lå tidligere Howitz' fødeklinik fra 1863, der blev revet ned i I 1864 flyttede Københavns Hovedbanegård til et område nær Vesterport Station, og den sjællandske jernbane blev forlagt over Frederiksberg. En banegård blev opført på Solbjergvej (nr. 6-10), og er i dag den ældste dansk-projekterede banegård. I 1934 startede S-togsdriften fra Frederiksberg til Vanløse, og en moderne station blev opført ved Falkoner Allé. Driften blev indstillet i I dag er Frederiksberg en station på den nye metrostrækning fra Ørestaden til Frederiksberg. Den nye station ligger under jorden. Med til den gamle banegård hørte også et stort godsbaneareal, der blev flittig benyttet langt op i 1900-tallet, selv efter at banen til Frederiksberg i 1911 blev et blindspor, der endte lige ved Falkoner Allé. Dette areal danner i dag rammen om Frederiksberg Centret, opført , og Handelshøjskolen, opført På grunden mellem Solbjergvej og Howitzvej ligger det nye Frederiksberg Gymnasium og en ny tilbygning til Frederiksberg Hovedbibliotek, begge indviet i Gammel Kongevej-kvarteret Christian IV anlagde kongevejen i 1620'erne, og en generation senere blev den hovedfærdselsåren fra København til Ny Amager, som Frederiksberg oprindeligt blev kaldt. Da Frederik IV i 1704 anlagde Frederiksberg Allé til sit nye slot på Frederiksberg, fik forgængerens kongevej hæftet et "Gammel" foran. Indtil midten af 1800-tallet var der kun meget spredt bebyggelse langs Gammel Kongevej. Der lå fra gammel tid landstederne Sankt Jørgenslund, Svanholm, Nøjsomhed, Forhåbningsholm og Wilhelmineslyst samt nogle mindre ejendomme. Men i 1800-tallets andet halvdel kom der for alvor

6 gang i byggeriet, da Gammel Kongevej blev Frederiksbergs egentlige forretningsgade. Derved forsvandt de gamle landsteder, og den høje og sammenhængende bebyggelse trådte i stedet. Frederiksberg har været forskånet for det værste slum, men ét sted gik det dog galt. Tæt ved Sankt Jørgens Sø opstod i 1850'erne et arbejderkvarter præget af spekulationsbyggeri i stor skala. Det var gaderne mellem Vodroffsvej og Svanholmsvej - det såkaldte Schønbergsgade-kvarter. Det var et område præget af kriminalitet og prostitution, og et par gader måtte skifte navne på grund af det dårlige rygte. De fleste huse er i dag saneret bort, væk er f.eks. hele Danmarksgade. Det var i øvrigt det område, som den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon havde store planer med i Her skulle der være punkthuse, kontor- og butiksejendomme, og et japansk-inspireret landskab skulle skære sig ind i bebyggelsen. Som så mange andre af Utzons projekter, blev dette heller aldrig gennemført. På Gammel Kongevej nr. 60 tårner Codanhus sig op med sine 18 etager, opført 1961 (Ole Hagen). Her lå tidligere biografen Kino-Palæet, opført 1918 (Axel Maar), og før da P. Andersens Jernstøberi (med eget vandværk) og bryggeriet Svanholm, begge fra 1850'erne. Allerede i 1723 opstod noget af den ældste industri på dette sted, da et par driftige herrer fik kongens tilladelse til at anlægge en plantage, hvor de skulle dyrke planter, der kunne bruges til farvning. I nr ligger Gammelkongevejsgården fra 1930'erne, opført i bedste funktionalistiske byggestil (Frits Schlegel og Magnus Stephensen). I nr. 78 findes et af de sidste etagehuse fra midten af 1800-tallet, med forhave og stakit til gaden. Den første sidevej til Gammel Kongevej på den frederiksbergske side er Værnedamsvej. Vejen adskiller i dag Frederiksberg og Københavns kommuner, og kun de ulige numre hører til Frederiksberg. Sådan har det ikke altid været, for oprindelig hørte også hele den anden side, ja, hele karréen ned til Bagerstræde, til Frederiksberg. På det areal, der nu hører København til, lå flere værtshuse og herberger, blandt hvilke Verner Dams værtshus fra 1730'erne må nævnes. Det er nemlig Verner Dam, der har lagt navn til gaden, om end navnet med tiden er blevet lidt forvansket. På Frederiksberg-siden lå der flere små landsteder, bl.a. det nu forsvundne Rosenlund (nr. 5), der i midten af 1800-tallet var et populært forlystelsessted. I nr. 13 ligger stadig de bygninger, professor Hans Schneekloth lod opføre i 1855 til sin latin- og realskole. Schneekloths Skole huskes stadig af mange, men den flyttede i 1969 til Brøndby. Bygningerne bruges i dag af Teknisk Skole. Værnedamsvej er ellers en velbesøgt handelsgade med mange små butikker og caféer. Den er dog stærkt trafikeret, og det siges mand og mand imellem, at det skyldes uenighed mellem de to kommuner, at gaden aldrig er blevet omdannet til gågade! Tæt op ad Gammel Kongevej opstod fra midten af 1800-tallet landets første egentlige villakvarter. Det var ved den tid, de gamle volde omkring København faldt, og det blev tilladt at bygge inden for en afstand af en kilometer fra voldene og søerne. De uspolerede villaveje findes især i området mellem H.C. Ørsteds Vej og Bülowsvej: Uraniavej, Lindevej, Kastanievej og Amalievej. Mange af villaerne dér er henved 150 år gamle. Gå en tur op ad disse veje og oplev det gamle Frederiksberg! Den ældste del af Landbohøjskolen ligger på Bülowsvej nr. 13. Hovedbygningen stammer fra 1856 (Gottlieb Bindesbøll). Åben for publikum er Landbohøjskolens Have på hjørnet af Bülowsvej og Thorvaldsensvej. Den botaniske have er et yndet åndehul for både de studerende og naboerne til Landbohøjskolen. På Thorvaldsensvej nr. 40 og Rolighedsvej ligger to af skolens nyeste bygninger.

7 På den sidste sidevej til venstre inden Allégade ligger Edisonsvej. På vejen ligger byens ældste elektricitetsværk fra I tilknytning til værket opførtes remiser for de frederiksbergske sporveje. I dag er dette område udlagt til en smuk rosenhave (bag Allégade 20). For enden af Edisonsvej løber Hollændervej. Med dette navn satte man i 1889 et minde om Frederiksbergs oprindelige befolkning, som "indvandrede" fra Amager i Hollændervej huser Hollændervejens Skole (nr. 3-5), opført 1891 og i de første 100 år brugt af Frederiksberg Gymnasium. Vesterbrogade og Rahbeks Allé Ligger Vesterbrogade ikke i Københavns kommune? Jo, delvis, men stykket fra Sorte Hest ved Platanvej og ud til Roskildevej hører til Frederiksberg. Den frederiksbergske del hed Roskildevej indtil Vejen var kun sporadisk bebygget indtil midten af 1800-tallet. Her lå bl.a. Winstrups mølle, nogle gartnerier og endelig, ude ved Pile Allé, Slotskroen fra Alt er væk i dag og erstattet af høj bebyggelse. Mellem Vesterbrogade og Frederiksberg Allé opstod flere villaveje, men meget er desværre forsvundet i dag. F.eks. fik Platanvej en hård medfart i 1970'erne. Den første sidegade til venstre på den frederiksbergske del af Vesterbrogade er Rahbeks Allé. Alléens mest kendte ejendom er uden tvivl Bakkehuset (nr. 23), der har aner tilbage til 1600-tallet. Beliggende ved landevejen mellem Roskilde og København tjente Bakkehuset som gæstgiveri og kro for de vejfarende, men da landevejen forlagdes til Roskildevej i 1776, var den epoke forbi. I 1802 købte professor Knud Lyne Rahbek Bakkehuset, som han allerede havde benyttet som sommerbolig i flere år. Bakkehuset blev et samlingssted for guldaldertidens store og små poeter. Her kom Oehlenschläger, Heiberg og H.C. Andersen ofte forbi, ikke mindst for at møde professorens smukke og kloge hustru, Kamma Rahbek. Bakkehuset blev i 1855 indrettet til en "helbredelsesanstalt for idiotiske børn", men den egentlige anstalt blev opført ved siden af - i nr i Åndssvageanstalten opgav de gamle bygninger i 1971, og disse er i dag overtaget af DanBrew. Selve Bakkehuset blev omdannet til et museum i 1925, der ikke alene hædrer mindet om Kamma og Knud Lyne Rahbek, men også hele den litterære kreds omkring Bakkehuset. Ved siden af Bakkehuset lå Ny Bakkehus, opført i 1760'erne, men nedrevet i I Rahbeks Allé nr. 34 ses stadig den gamle hovedbygning til Ny Bakkegård, opført 1799, som ejedes af statsminister C.C. Hall i årene

8 Falkoner Allé Alléen blev anlagt ca i forlængelse af Allégade og førte frem til Falkonergården. Oprindeligt var det en lukket kongevej med porte ved Allégade og Jagtvej. Efter bortauktioneringen af hømarken i 1765, og etableringen af nye landsteder, blev Falkoner Allé en offentlig vej, og omkring midten af 1800-tallet blev der også bygget enkelte huse og villaer langs den beplantede allé. Da Frederiksberg et halvt århundrede senere blev forvandlet til et storbysamfund, blev Falkoner Allé sammen med forretningsgaden Gammel Kongevej hovedgaden i det nye bycentrum, der voksede frem nord for den gamle landsbybebyggelse. Alléen blev på det sydligste stykke efter Allégade nu bebygget med kommunale bygninger og sammenhængende etagehuse med forretninger i stueetagerne, og længere fremme krydsede Vestbanen. Umiddelbart bag ved lå det kommunale institutionskompleks og byens banegård og poststation. I nr. 7 var byens rådhus fra 1886 til 1953, og som nabo til dette de første kommuneskoler: Skolen på Falkoner Allé (1863) og Skolen på Lampevej (1874). Skolerne blev i øvrigt senere inddraget til rådhusformål. Disse bygninger er borte i dag. På grunden ligger Falkoner Centret, opført (Ole Hagen), med hotel, kongres- og teatersale. Falkonér Centret blev moderniseret i 1987 og facaden beklædt med rustfrit stål. Efter knækket ved det nuværende Frederiksberg Centret gik den gamle allé over markerne videre mod nord og frem til Ladegårdsåen (Ågade), hvor der via en stenbro over åen var forbindelse til Jagtvej på staden Københavns grund. På jorderne langs alléen opstod i tiden efter bortauktioneringen af hømarken i 1765 en række landsteder: Nyelands Gård, Sindshvile og Landlyst lige syd for Godthåbsvej / Rolighedsvej og nord for Mariendal, Nørre Alléenlyst og Rolighed. Efter lidt spredt byggeri med villaer efter 1850 blev alléen i den sidste del af århundredet og ind i det nye århundrede bebygget med etagehuse, der navnlig på det første stykke med de mange småbutikker fortsatte det præg af hovedstrøg, alléen havde helt nede fra Smallegade. Den østlige side af alléen var i den første tid præget af flere fabriksanlæg - f.eks. A. Sørensens tændvarefabik i nr. 36 og 38, Frederiksberg Jernstøberi i nr. 42, H.E. Gosch & Co's Tændstikfabrik i nr. 44, længere fremme mod Godthåbsvej Rubens fabrik og i nr. 114 N.P. Brandts Drivremmefabrik. Men også her tog de nuværende beboelsesejendomme over fra omkring år Gemt bag de høje huse på Falkoner Allé mellem 112 og 120 ligger resterne af Falkonergården, hvis aner rækker tilbage til 1670'erne, da islandske falke var en kærkommen gave til de fyrster, de danske konger besøgte i udlandet. Falkoneriet blev nedlagt i 1810, men mindet om det slår tydeligt igennem i kommunens byvåben med de tre falke. I 1800-tallet lå her en vokslysfabrik. Kommunen har ejet Falkonergården i knap hundrede år, og den har været tjenestebolig for forskellige kommunale embedsmænd.

9 Området ved Vodroffsvej Vodroffsvej har navn efter den gamle Vodroffsgård, der blev anlagt som klædemølle i 1699 af regimentskvartermester Wodroff. Det var et tidligt eksempel på et dansk industrieventyr, og det holdt faktisk i små hundrede år - med skiftende ejere. Vodroffsgård - fra 1860'erne Vodroffslund - blev nedrevet i Den lå omtrent, hvor Danasvej i dag ligger. Nr. 2 - på hjørnet af Gammel Kongevej - er en stor, seksetages funkisejendom fra 1929 (Kaj Fisker og C.F. Møller). Ud til søen og til Svineryggen er endnu bevaret enkelte villaer (bl.a. nr. 10), men ellers gik saneringen i 1970'erne hårdt ud over kvarteret. På gadens modsatte side forsvandt Kongens Bryghus (nr ) i samme forbindelse. Længere oppe er bl.a. Gotveds gymnastikskole (nr. 51) stadig bevaret, og i nr. 53 lå Johannesskolen - begge fra 1880'erne. Vodroffsvej krydses af Danasvej. Vejen hedder sådan på strækningen fra dæmningen over Sankt Jørgens Sø (Kampmannsgade) og helt frem til H.C. Ørsteds Vej, men den er anlagt i flere tempi, og et langt stykke af vejen hed tidligere Bernstorffsvej. Danas Plads rummer nogle smukke etageejendomme fra omkring , tegnet af tidens førende arkitekter. Danasvej nr. 30 rummer i dag et filialbibliotek. Bygningen er oprindeligt opført som blikvarefabrik i 1873 (Carl Lunds Fabrikker). Tæt ved ligger Niels Ebbesens Vej, bl.a. med skolen i nr. 10, opført (Harald Drewsen). I dag huser skolen Skolen ved Søerne. Rosenørns Allé og Julius Thomsens Plads Alléen og pladsen blev først anlagt omkring Begge rummer de flere store institutioner: Handelshøjskolen og Købmandsskolen er opført henholdsvis (Viggo Jacobsen) og (Jesper Tvede). På den anden side af pladsen ligger Forum, oprindeligt opført i 1926 af O. Gundlach-Pedersen - og dengang kendt som Kæmpehallen. En sabotageaktion i 1944 ødelagde Forum, der først blev genopført i 1947 af den samme arkitekt. Forum er nok især kendt for Seksdagesløbene. Rosenørns Allé nr. 22 rummer Radiohuset fra (Vilh. Lauritzen) med studieblokke og den pragtfulde koncertsal. Det er planen, at Radiohuset skal rømmes, når den nye TV-by står færdig i Ørestaden om nogle år. Hvor Radiohuset ligger i dag, lå indtil 1930'erne resterne af den gamle Ladegård. Ladegården hører til blandt de ældste kapitler af Frederiksbergs historie. Det var nemlig Christian IV, der i 1620 nedlagde landsbyen Solbjerg, fordi markerne skulle bruges til græsning og avl for hoffets kvægbestand. Til det formål opførte han Ladegården. Det blev ikke den store succes, og allerede i 1651 overlod han en del af markerne til 20 hollænderfamilier fra Amager, der slog sig ned ved vore dages Allégade.

10 Ladegården blev ødelagt af svenskerne i 1658, men genopbygget. Fra 1733 til 1908 tjente bygningerne forskellige sociale formål: Krigshospital, sindssygehospital (Sankt Hans) og sidst den berygtede tvangsarbejdsanstalt, som først fandt nye og moderne rammer, da Sundholmen stod færdig. Efter 1908 forsvandt de gamle bygninger lidt efter lidt. Langs Ladegårdens nordside løb Ladegårdsåen, indtil den blev rørlagt i 1890'erne. I dag løber Åboulevarden på dette sted, og skiller - ligesom åen i sin tid - Frederiksberg fra Københavns kommune. Rolighedsvej Rolighedsvej har taget navn efter landstedet Rolighed, der i lighed med Godthåb på Godthåbsvej, stadig eksisterer og bringer minder om 1700-tallets gårde på Frederiksberg. Rolighed er opført ca af en velhavende købmand i København. Hovedbygningen er i rokokostil. Det landlige præg understreges især af de bevarede staldlænger, der sammen med hovedbygningen udgør en firlænget landejendom. Arkitekten C.F. Hansen og digteren Christian Hostrup har begge boet på Rolighed. Landbohøjskolen overtog Rolighed i 1918, og den blev indrettet til direktørbolig. Ved siden af Rolighed ligger det tidligere Københavns Sygehjem, opført (H.C. Stilling), kort efter koleraepidemien i Også Sygehjemmet er i dag ejet af Landbohøjskolen. Hostrups Have - på hjørnet af Rolighedsvej og Falkoner Allé - er opført i (Hans Dahlerup Berthelsen). Tidligere lå her en andet af Frederiksbergs mange industribygninger, nemlig bomuldsspinderiet Rubens Fabrikker, der flyttede herud i Fabrikken blev nedrevet i Nyelandsvej Nyelandsvej blev anlagt i starten af 1880'erne og blev opkaldt efter justitsråd og proviantforvalter i Søetaten Stephan Nyeland, der ejede en af Falkoner Allés lystgårde, på hvis arealer kvarteret nordfor senere opstod. Ud over beboelsesejendomme, der fortrinsvis er fra 1800-tallets sidste årtier, prægedes Nyelandsvej af institutioner og fabriksanlæg. I nr. 23 og 27 opførte kommunen efter tegninger af Chr. I. Thuren i den første del af 1890'erne Skolen på Nyelandsvej og Solbjergskolen, der langt senere kom til at huse Frederiksberg Seminarium. I nr. 25 oprettedes 1884 Københavns Mælkeforsyning, der sidenhen kaldtes Solbjerg Mejeri og som i midten af 1920'erne fik helt nye bygninger. Mejeriet, der var en af Frederiksbergs helt store industrier, lå ud til banegårdens godsterræn, hvortil der var sporforbindelse, og det havde to forbindelsesveje: Solbjergvej og Mælkevej. Virksomheden nedlagdes i midten af 1970'erne, og den efterfølgende byomdannelse gav i starten af 80'erne plads til en udvidelse af Skolen på Nyelandsvej og tre boligblokke med tilkørsel fra Sprogøvej.

11 I nr. 51 opførtes Godthåbs Sogns Menigheds Børnehave, General Classens Asyl og Godthåbskirken efter tegninger af Gotfred Tvede. Beboelsesejendommen ved siden af, Nyelandsvej / Nordre Fasanvej 48, opførtes fra 1913 af Arbejdernes Andels-Boligforening efter tegning af Viggo Thalbitzer, og er det første eksempel i Danmark på et boligbyggeri ud fra almennyttige principper. Nyelandsvejs vestlige del efter Nordre Fasanvej anlagdes 1884, og hed frem til år 1900 Bergersvej. Vejen bebyggedes med etagehuse og villaer i tiden omkring år De røde hospitalsbygninger på nordsiden opførtes i begyndelsen af 1890'erne, og fungerede som Københavns Amts Sygehus. Efter udflytningen af de sidste afdelinger til det nye amtssygehus i Gentofte, blev bygningerne i 1939 inkorporeret i Frederiksberg Hospital. Skolen på La Cours Vej (nr. 75) blev opført Den fik boldbaner og skolehaver og udviklede sig i mellemkrigstiden til en pædagogisk mønsterskole. Over for skolen, ned langs østsiden af Emil Chr. Hansens Vej, opførtes omkring 1970 plejehjemmet Søndervang, der 15 år efter udvidedes med et større antal beskyttede boliger. Fasanvejene Fasanvejene - den søndre og nordre - løber tværs gennem Frederiksberg fra Valby i syd til Nørrebro i nord. Den sydlige del af Søndre Fasanvej syd for Roskildevej anlagdes ca som indkørsel til nogle gartnerier og hed oprindeligt Bag Søndermarken. Fra år 1900 indgik den i Søndre Fasanvej. På den østre side af vejen ligger Søndermarken og den sydligste del af Zoo, og på den vestre side et villakvarter langs Pelargonievej, som opstod fra 1890'erne. Den øvrige del af Søndre Fasanvej anlagdes 1682 som forbindelsesvej til fasaneriet bag Frederiksberg Have og forlængedes senere til Smallegade. Vejen, der i starten blot hed Fasanvej, omkranses af Zoologisk Have, Solbjerg Kirkegård og Frederiksberg Have. Etagehusene og villaerne på de sideveje, der støder ud til vejens vestside mellem kirkegården og Diakonissestiftelsen, opstod fra 1880'erne. Nordre Fasanvej anlagdes i forlængelse af den gamle Fasanvej fra Smallegade og frem til grænsen til Københavns Kommune (lige nord for højbanen), og videre derfra til Frederikssundsvej fra 1883 til Beboelsesejendommene ned mod Smallegade - Peter Bangs Vej opstod i slutningen af 1800-tallet, men den sydligste del af Nordre Fasanvej blev ellers i mange årtier præget af krydsende jernbanelinjer. Under den nu nedrevne bro (fra 1928) løb Frederikssundsbanen, der fra 1879 udgik fra Frederiksberg og indtil 1928 krydsede vejen via en jernbaneoverskæring. Efter 1934 omdannedes strækningen fra Frederiksberg til Vanløse til S-bane, og i 1985 oprettedes Solbjerg S-togsstation på stedet. Siden maj fra 2003 dukker den nye metro op af tunnelrøret lige efter Nordre Fasanvej. Hvor Howitzvej og Finsensvej krydser Nordre Fasanvej, aner man stadig linjeføringen af den gamle Vestbane, der udgik fra Københavns 2. banegård, og efter Frederiksberg

12 banegård løb i en blød sydvestlig bue mod Vigerslev og derfra til Roskilde og det øvrige Danmark. Efter åbningen af godsbaneringen i 1930 ophørte jernbanetrafikken på stedet. Beboelsesejendommene ved jernbanelinjen op til Nyelandsvej blev opført fra slutningen af tallet og ind i det nye århundrede. Vandtårnet på P. Andersens Vej etableredes i Peder Andersen havde allerede i 1869 opført det første vandværk ved Gammel Kongevej. På hele den vestlige del af Nordre Fasanvej nord for Nyelandsvej opførtes efter år 1900 Frederiksberg Hospitals forskellige bygninger. Da Frederiksberg Kommune med udskillelsen fra Københavns Amtsrådskreds fra år 1900 skulle varetage alle opgaver på sygehusområdet, og da pladsforholdene i fattig- og hospitalsvæsenets institutionskompleks på Howitzvej længe havde været trange, besluttedes det at flytte institutionerne ud til Nordre Fasanvej. I løbet af ganske få år rejste der sig over 20 bygninger på den store grund mellem Nyelandsvej, Godthåbsvej og Tesdorpfsvej / Stockflethsvej. Ud til Nordre Fasanvej opførtes administrationsbygningen, en portbygning og hospitalspavilloner, og længere inde på grunden andre hospitalsbygninger, fattighus, husvilde-afdeling, børneoptagelseshjem, alderdomshjem, sygestiftelse, funktionærboliger samt vaskeri- og køkkenbygninger. Fattigvæsnets bygninger blev efterhånden inddraget til sygehusformål og hospitals-komplekset udvidedes jævnligt, bl.a. med det store funktionalistiske gulstenskompleks ud mod Godthåbsvej fra slutningen af 30'erne og andre bygninger på den nordlige del af grunden i 70'erne. På den østlige side over for hospitalet lå før beboelsesbygningen i nr (fra omkring 1970) De forenede Vatfabrikker fra Beboelsesejendommen i nr er ren funktionalisme fra begyndelsen af 1930'erne, mens de øvrige huse er fra tiden omkring år Nordre Fasanvej er frem fra Godthåbsvej og frem til Borups Allé fortrinsvis bebygget med etagebyggeri fra tiden omkring år På sidevejene på den østlige del af vejen opstod på samme tid et samlet industrikvarter. Højhusene mellem Kongs Georgs Vej og Mariendalsvej opførtes i 1970'erne af Arbejderens kooperative Byggeselskab og erstattede en anden af arbejderkooperationens virksomheder, bryggeriet Stjernen fra Herudover ligger der en række velgørende stiftelser med smålejligheder i nr. 83, 109, og Svømmehalskvarteret Opstod på Stephan Nyelands jorder, der tidligere var en del af landstedet Sindshviles tilliggender, og afgrænsedes af Nyelandsvej, Nordre Fasanvej og Falkoner Allé. Kvarterets karréer bebyggedes i slutningen af 1800-tallet og i de første år efter århundredskiftet med mindre beboelsesejendomme med smålejligheder og to til tre opgange, og mindede om tilsvarende arbejderkvarterer på de ydre dele af de københavnske brokvarterer - omfattende byfornyelser har præget kvarteret inden for de sidste to årtier. Centralt i Svømmehalskvarteret lå det filantropiske boligbyggeri De Classenske Boliger, der opførtes i et bredt bælte fra Godthåbsvej ned mod Nyelandsvej. Nedrivningen af komplekset påbegyndtes allerede før 1. Verdenskrig, men der skulle gå over 40 år, før den sidste

13 boligblok forsvandt. På grunden opstod Frederiksberg Svømmehal fra 1934 (arkitekt A.S.K. Lauritzen), parkområdet Aksel Møllers Have, og vest for dette det ti etager høje boligkompleks fra 1946 (arkitekt Sigurd Tanggaard). Ud over boligbyggeriet havde Svømmehalskvarteret flere institutionsbygninger. På Adilvej 3 opførtes 1893 Frederiksberg Asylselskabs Børnehave, der fra 1910 tillige husede Frederiksberg kommunale Tandpleje, og på Falstersvej 3-5 rejstes i slutningen af 20'erne Frederiksberg tekniske Skoles første bygning - hidtil havde man klaret sig med undervisningslokaler på de kommunale skoler. Kommuneskolen på Lollandsvej (nr. 40) opførtes Mariendalskvarteret Strakte sig fra Godthåbsvej i syd frem mod Ladegårdsåen og Bispeengen (kommunegrænsen) i nord og afgrænsedes i øst og vest af henholdsvis Falkoner Allé og Nordre Fasanvej. Området var i slutningen af 1700-tallet jordtilliggende til landstederne Teglgården og Mariendal, og bebyggedes i den sidste del af 1800-tallet og ind i det nye århundrede. Den østlige del blev frem til Kronprinsesse Sofies Vej præget af etagehuse ved Holger Danskes Vej, og overvejende villaer på de øvrige veje, hvortil ejeren af Mariendal, foretageren og kreaturkommissæren Niels Josephsen, i 1884 anlagde Falkoneralléens Sporveje. Den vestlige del frem til Nordre Fasanvej fik, ud over de høje beboelsesejendomme, karakter af et industrikvarter. Af de gamle fabriksbygninger ses bl.a. på Nitivej nr. 6 Korkvarefabrikken Danmark (1898) og i nr. 10 Frederiksberg Metalvarefabrik (1904) samt på Nordre Fasanvej nr. 111 Krygers Tobaksfabrik (1892). Højhusene mellem Kongs Georgs Vej og Mariendalsvej opførtes i 1970'erne af Arbejdernes kooperative Byggeselskab og erstattede en anden af arbejderkooperationens virksomheder, bryggeriet Stjernen fra En del af kvarterets øvrige bygninger skyldtes den godgørenhed, der flød af de rigdomme, som Josephsen havde skabt, bl.a ved udstykningen af Mariendalskvarteret. Han bekostede således Mariendalskirken på Nitivej (1908), i hvis krypt han og hustruen Thora hviler, og begunstigede kvarterets mange veldædige og faglige stiftelser. Stiftelserne, der rummede smålejligheder og forskellige udenomsfaciliteter, lå på Mariendalsvej nærmest i en række i nr. 30, 34, 36, og Industrikvarteret Hele området mellem Nyelandsvej / La Cours Vej og jernbanelinjen udlagdes fra slutningen af 1800-tallet og på den anden side af århundredskiftet til et af Frederiksbergs andre store planlagte industrikvarterer.

14 På den store grund nord for Stæhr Johansens Vej (tidligere Fabrikvej) og næsten frem til Nyelandsvej etableredes allerede 1881, let tilbagetrukket fra husrækken ud til Nordre Fasanvej, J.C. Ferslews Papirfabrik, der senere fik navnet Frederiksberg Papirfabrik og kom til at indgå i De forenede Papirfabrikker. Produktionen ophørte i 1975, og godt 5 år efter påbegyndtes opførelsen af de fire boligblokke, der blev navngivet Seedorffs Vænge. Nabogrunden blev lige efter år 1900 inddraget til kommunale værker - først forbrændingsanstalt og senere også elværk. Forbrændingsanstalten, der var en af de første af sin art i Danmark, forbrændte det affald, kommunen havde problemer med at komme af med, og producerede bl.a. centralvarme til Frederiksberg Hospital og kraft til elværkets turbiner. Bygningskomplekset udvidedes i 30'erne og erstattedes af det nuværende fjernvarmeværk fra slutningen af 80'erne - det gamle elværk med ovnhal blev dog stående tilbage. På grunden ned mod jernbanen opførtes i 1908 mejeriet Trifolium, hvis bygninger i begyndelsen af 70'erne erstattedes dels af Frederiksberg Tekniske Skole, dels af Handelshøjskolen. På grunden mellem jernbanen og La Cours Vej, og afgrænset i øst og vest af Emil Chr. Hansens Vej og Dalgas Boulevard, rejstes fra 1906 Nordiske Kabel- og Traadfabrikkers kolossale industri- og administrationsbygninger. Efter udflytningen til Glostrup blev de gamle fabriksbygninger, lige på nær hovedbygningen på La Cours Vej, i slutningen af 1980'erne erstattet af bebyggelsen Dalgas Have, der kom til at bestå af Handelshøjskolens erhvervssproglige fakultet samt hesteskoformede boligblokke og punkthuse med kvadratisk grundplan. Bebyggelsen er et eksempel på den byomdannelse, der i de seneste 20 år har præget byudviklingen på Frederiksberg. Bernhard Bangs Alle på den anden side af Dalgas Boulevard anlagdes i midten af 1920'erne og var af kommunens byplanlæggere tænkt som en forlængelse af Fabrikvej. Hele den sydlige og vestlige del ned mod jernbanelinjerne udlagdes da også til industrikvarter, der fra slutningen af 20'erne og i de efterfølgende årtier blev bebygget med en skotøjsfabrik, en lakridsfabrik og andre erhvervsbygninger. Nordsiden af vejen blev derimod bebygget med beboelseskomplekser fra samme periode. Bebyggelsesmønstret går igen langs den yderste og vestligste del af C.F. Richs Vej, der bugter sig frem til kommunegrænsen - før 1901: Vanløse i Brønshøj-Rødovre Sognekommune - efter 1901: Københavns Kommune. Området gennemskæres mod vest af godsringbanen, der blev åbnet omkring 1930, men fire år efter anvendtes som S-bane på strækningen Frederiksberg- Vanløse-Hellerup. Den korte buede banestrækning mellem ringbanen og Frederiksberg-banen anlagdes i 1930 som forbindelsesbane for godstog fra Frederiksberg godsstation og videre mod nord til Hillerød og Helsingør. Mellem de to jernbanestrækninger opførtes i midten af 30'erne bebyggelsen Ringparken, der er et eksempel på rendyrket funktionalistisk etagebyggeri. Ringparken består af fem krummede boligblokke tilpasset det skrånende terræn. Blokkene har flade tage, store altaner og pudsede facader, som skulle illudere, at de var opført i jernbeton - ren funkis.

15 Femte Juni Plads-kvarteret Afgrænses af S-banen (kommunegrænsen), Bernhard Bangs Allé, Tesdorpfsvej og etagebyggeriet syd for Godthåbsvej, og var oprindeligt tilliggende til gårdene Grøndal og Lykkesholm. Udstykningen blev gennemført i 1890'erne, og de fleste af vejene anlagt lige efter århundredskiftet. Kvarteret bebyggedes i den første halvdel af det 20. århundrede med store villaer, dobbelthuse, rækkehuse og lave boligblokke. Villaerne på Moltkesvej og C.F. Richs Vej er fra den første del af perioden - dog brydes mønstret af rækkehusbebyggelsen Moltkes Have fra slutningen af 40'erne på Moltkesvej og Den brede og beplantede Femte Juni Plads blev anlagt og navngivet til minde om grundloven. I nr. 1 ligger landstedet Lykkesholms hovedbygning opført af skibsbygger Lars Jørgensen Humble i Bygningen, der oprindeligt sammen med avlsbygningerne indgik i et firfløjet anlæg, afløste en almindelig bindingsværksbondegård fra Det første stykke af Tesdorpfsvej anlagdes i 1785 fra Lykkesholm og ned til Godthåbsvej. De otte hvidpudsede dobbelthuse på sidevejen Emanuel Olsens Vej opførtes 1933 og er et eksempel på villabyggeri i ren funkisstil. Ejendommen Stockflethsvej 32 A-B, "Emil Vett og Hustrus Stiftelse" for ældre, enlige damer ansat i Magasin du Nord, opførtes i Boligblokkene på Grøndalsvej og var oprindeligt blevet opført som arbejderboliger i Rødbyhavn på Lolland under 1. Verdenskrig, men da arbejderne flyttede fra byen efter værftets krak i 1924, opkøbte en københavnsk spekulant husene og genopførte dem på Frederiksberg omkring Godthåbsvej Den østlige del af Godthåbsvej, fra Falkoner Allé til Nordre Fasanvej, dannede grænsen mellem Svømmehalskvarteret og Mariendalskvarteret. Godthåbsvej var, sammen med Rolighedsvej, en del af den gamle landevej fra København og gik i flere århundreder under navnet Islevvejen. Godthåbsvej bebyggedes i starten med småhuse på 1 til 3 etager, og frem mod år 1900 skød det nuværende etagebyggeri op. Skolen på Godthåbsvej var en af kommunens ældste skoler, opført Den blev nedlagt godt 100 år senere. Efter krydset ved Nordre Fasanvej ligger på Godthåbsvejs venstre side i nr. 79 Store Godthåbs hovedbygning med tilhørende gårdsplads. Komplekset opførtes af pudder- og stivelsesfabrikant Henrich Wium i 1770 og er et eksempel på et af de store landsteder, der blev etableret på den nordlige del af hømarken efter, at staten havde bortauktioneret den i Store Godthåb havde i slutningen af 1700-tallet betydelige jorder på begge sider af Godthåbsvej. På nær Store Godthåb, to fabriksanlæg fra 1890'erne og nogle havekolonier, var den vestligste del af Godthåbsvej efter Nordre Fasanvej ubebygget til et stykke ind i det 20. århundrede. Derefter

16 opstod den for perioden karakteristiske bebyggelse med beboelsesejendomme ud mod den gennemgående gade - kulissebyggeri - og villakvarterer bagved. Alderdomshjemmet Østervang i nr. 83 opførtes af kommunen i 1922 som supplement til det ældre alderdomshjem på hospitalsgrunden. De lave blokke i nr indgår i den omfattende rækkehusbebyggelse, der efter en samlet plan i slutningen af 20'erne opførtes af et byggekonsortium på det bagvedliggende areal mellem Vagtelvej og Duevej. Bebyggelsen Ved Fuglebakken overfor i nr består af fire høje blokke og opførtes i starten af 50'erne, mens Grøndalsgården ( ) Grønnehavegården (nr ), og Godthåbsvænget blev opført i den første del af 30'erne. Grøndal, tidligere Godthåbsvej, S-station, ligger lige på kommunegrænsen - før 1901: Brønshøjs og Utterslevs marker i Brønshøj-Rødovre Sognekommune; efter 1901: Københavns Kommune. Stationen opførtes som en primitiv træbygning med sideperroner fire år før S-banens etablering i Skråt overfor, ned mod Grøndalsåen, etablerede kommunen i 1879 et vandværk til forsyning af den vestlige del af byen. På Vandværksgrunden opførtes bl.a. Fuglebakkekvarteret Afgrænses af S-banen / kommunegrænsen, Egernvej samt etagehusene ud til Nordre Fasanvej og Borups Allé, og var oprindeligt tilliggende til landstedet Store Godthåb, men blev sidst i 1700-tallet solgt fra til to nye bondegårde: Fuglebakken og Lille Godthåb. Gårdene blev omkring år 1900 opkøbt og udstykket af et konsortium, og i de følgende tre årtier bebyggedes kvarteret fortrinsvis med villaer - dog med etagehuse på Duevejs østside. Kvarterets kommuneskole, Skolen på Duevej (nr. 63), rejstes i Samme år opførtes med kommunal støtte lidt længere oppe ad Duevej på hjørnet Mariendalsvej de såkaldte mønsterhuse. Bebyggelsen var et ideal for godt boligbyggeri for arbejderklassen og bestod af to fritliggende blokke med et lille haveanlæg. De 2- og 3-værelses lejligheder havde spisekøkken, grovkøkken med brusebad, og altaner. På Drosselvej 57 opførtes 1913 Børnehospitalet Fuglebakken, der blev drevet af Københavns Kommune frem til Fuglebakkekvarterets vestligste del mellem jernbanen og Vagtelvej blev ligeledes omkring år 1900 udlagt til erhvervsbyggeri: Jensens og Schumachers byggeentreprenørvirksomhed, Oscar Køhlers dampsnedkeri og De forenede Vatfabrikker. Otte store boligblokke erstattede i 60'erne de gamle fabriksbygninger.

17 Den nordlige trekant Fuglebakken S-togsstation opførtes to år efter S-banens etablering i 1934, med ekspeditionslokaler i gadeplan og ovenover sideperroner. Borups Allé blev anlagt omkring år 1900, og bebyggedes i de næste 30 år med etagehuse og nogle fabriksanlæg på nordsiden - boligkomplekset Borups Have i nr erstattede i 1990 en af de ældre industrier. Lidt længere fremme ad Nordre Fasanvej krydser Bispeengbuen fra Danmarks eneste hævede motorgade. For 100 år siden lå her et engområde, hvor Grøndalsåen forenede sig med Lygteåen til Ladegårdsåen. Nord for motorgaden går Frederiksberg mod nord op i en spids. Området østfor har altid været staden Københavns jorder, og blev omkring 1900 til en del af ydre Nørrebro. Vest- og nordfor lå Utterslevs marker i Brønshøj-Rødovere Sognekommune, der indlemmedes i Københavns Kommune i Ud over etagebyggeriet på Nordre Fasanvejs og Hillerødgades østside udviklede den nordligste spids af kommunens sig til et rent industrikvarter, og hele vestsiden blev efterhånden opfyldt af Novos bygninger. Virksomheden blev grundlagt i 1925 og er i dag Danmarks største medicinalfirma. Arne Jacobsen tegnede bl.a. den fløj, der 1934 opførtes lige efter den nuværende motorgade. Nord for Hillerødgade løber S-banen på højbanestrækningen fra slutningen af 20'erne ud af Frederiksberg. Kvartererne langs Peter Bangs Vej Peter Bangs Vej var i århundreder en af hovedstadens udfaldsveje mod vest, men blev først bebygget i slutningen af 1800-tallet og navnlig i det 20. århundredes første halvdel. Diakonissestiftelsen i nr. 1 opførtes 1876 som en middelalderagtig, klosterlignende trefløjet hospitalsbygning og udvidedes flere gange i 20'erne og 30'erne. Sygepensionatet "Sarepta" overfor i nr. 8 og vuggestuen "Teba" i nr. 10 fra 1880'erne hørte ligeledes under stiftelsen. Lige før Lindevangs Allé anes stadig Vestbanens gamle linjeføring på begge sider af Peter Bangs Vej. Området nordfor, mellem den gamle banelinje, Finsensvej og helt frem til Frederikssundsbanen, blev i tiden omkring år 1900 bebygget med en række omfattende fabriksanlæg - bl.a. støvsugerfabrikken A/S Fisker & Nielsen i nr. 30 fra Over for Nilfisk opførtes i slutningen af 1890'erne Frederiksberg Arbejderes Byggeforenings dobbelthuse på Friheds-, Ligheds- og Broderskabsvej samt Folkets Alle. Byggeriet langs Peter Bangs Vej frem mod S-banen er karakteristisk for den planlagte byudvikling i tiden efter Beboelsesejendomme i flere etager ud til den gennemgående gade - kulissebyggeri - og bagved, mod syd, vidtstrakte områder med villabyggeri. Husrækken brydes dog af Lindevangskirken i nr. 69, der opførtes i og var påvirket af og 1700-tallets kirkebyggeri. Kulissebyggeriet langs dens vestlige del af Peter Bangsvej fra S-banen til grænsen til Københavns Kommune er fra 30'erne og 40'erne. Byggestilen er funktionalistisk, og planløsningen enten forskudte blokke eller åbne karréer, som Frederiksberg Boligselskabs ejendomme på nordsiden af

18 vejen. Syd for Peter Bangs Vejs etagehuse ligger dels den strengt funktionalistiske K.B. Hallen fra og kommunens vidtstrakte idrætsbaner ned mod Roskildevej, dels det store villakvarter ned mod Troels-Lunds Vej. Den krydsende jernbane blev anlagt lige efter år 1900 som forbindelsesbane fra Vanløse til Valby på Vestbanen i anledning af de ændrede linjeføringer til Københavns nuværende hovedbanegård (1911). Strækningen omdannedes til S-bane i 1941, og i denne forbindelse opførtes stationen Peter Bangs Vej med ekspeditionslokaler i gadeniveau og overdækket trappe op til perronen. Stationen er et eksempel på en af hovedstadens første S- togsstationer holdt i stram funktionalistisk stil. Lige vest for S-banen løber mod syd Hoffmeyersvej. Vejen blev anlagt Bydelen mellem Hoffmeyersvej og idrætsbanerne ved K.B. Hallen består frem til Troels-Lunds Vej af et villakvarter fra mellemkrigstiden, og sydfor af en række omfattende institutioner: Søndermarkskolen i nr. 32 fra 1934 samt Johannesskolen fra omkring 1980 længere nede ad Troels- Lunds Vej, og ud til Marielystvej ligger plejehjemmene Ingeborggården, Kredsens Hus og de to kollektivhuse Sophie Amalie Gården og Frederiksgården. Lindevangskvarteret Mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej, afgrænset mod øst og vest af Ved Lindevangen og Philip Schous Vej, findes et eksempel på en bydel med etagebyggeri fra perioden frem til begyndelsen af 1930'erne. Parkanlægget "Lindevangen" giver lys og luft, og centralt i bydelen, omgivet af boldbaner, ligger Lindevangskolen fra slutningen af 20'erne. Beboelsesejendommene er de såkaldte storgårdskarréer, opført af kommunen eller sociale boligselskaber ud fra et almennyttigt idégrundlag. Byggestilen var hentet fra fortiden. Fra barokken og klassicismen - dog ikke i ejendommen Ved Lindevangen nr. 4-34, der er et eksempel på funktionalismens boligbyggeri fra midten af 30'erne. Bydelene ved Finsensvej Finsensvej anlagdes i 1755 og hed sammen med Howitzvej, oprindeligt Lampevej og førte ud til Bogholdergården i Vanløse. Vejen bebyggedes fortrinsvis i det 20. århundredes første halvdel. På det første stykke efter Nordre Fasanvej opførtes omkring år 1900 fabriksanlæg ved banelinjerne, men efterhånden også etagebyggeri. Boligbyggeriet ved Wilkensvej / Dalgas Boulevard var fra samme tid og af samme karakter som i Lindevangskvarteret. Den store grund mellem Lauritz Sørensens Vej og jernbanen, Finsensvej nr , blev omkring 1900 udlagt til kommunale forsyningsværker - dels et nyt gasværk (1895) dels elværket, Finsensværket, fra Efter at produktionen af el og gas ophørte, blev en betydelig del af bygningerne revet ned i 70'erne - gasbeholderne og en del af elværkets bygninger blev dog tilbage. Området byomdannedes omkring 1980 til bebyggelsen Solbjerg Have, der udover en række sociale institutioner kom til at

19 rumme Frederiksberg forenede Boligselskabs varierede og utraditionelle boligbyggeri, der med det bevidst opløste præg var et opgør mod det gamle og mere konforme boligbyggeri. Kulissebyggeriet på det sidste stykke af Finsensvej inden grænsen til Københavns Kommune er fra 30'erne og 40'erne, og er i stil og planlægning et eksempel på funktionalismens planløsning. Det gælder f.eks. de vinkelformede huse langs Flintholm Allé og Frederiksberg forenede Boligselskabs blokke mellem Gustav Johannsens Vej og Nis Lorenzens Vej. Den lille koloni af 100 enkelt- og dobbelthuse på Buen og Ved Grænsen er et andet eksempel på almennyttigt boligbyggeri fra årene omkring 1. Verdenskrig. Bebyggelsen er opført af Frederiksberg kommunale Funktionærers Boligforening og er stærkt inspireret af tidens haveboligbevægelse og foreningen "Bedre Byggeskik", der arbejder for et kvalitetsløft i det almindelige boligbyggeri baseret på de gamle traditioner i byggehåndværket. Den vestligste del af vejen Ved Grænsen fortsætter efter Finsensvej over i Sønderjyllands Allé. Alleen anlagdes i starten af 1920'erne og henviste sammen med kvarterets andre sønderjyske lokalitetsnavne til genforeningen i De tre blokke nord for Peter Graus Vej opførtes som ældreboliger af kommunen i 1943, mens Falkonergårdens Gymnasium rejstes af staten i begyndelsen af 50'erne - efter statsskolernes overførelse til amtskommunerne i 1986 blev skolen overtaget af kommunen. Ud til den østlige side af alléen ligger Frederiksberg Idrætspark, Sønderjyllandsskolen og Damsøbadet fra På den vestlige side ligger, afgrænset af A.D. Jørgensens Vej og Mørk Hansens Vej, Den sønderjyske By. Den neoklassicistiske boligbebyggelse blev opført af kommunen i midten af 20'erne. Karréformen er stadig fremherskende, men i modsætning til storgårdskarréerne i Lindevangskvarteret er husene lavere, ikke sammenbyggede og omgivet af forhaver. Roskildevej Adelvej, den gamle Roskildevej, anlagdes i middelalderen og udgik fra Københavns Vesterport og løb ad nuværende Vesterbrogade. Rahbeks Allé og Valby Langgade. Den nuværende strækning over Frederiksberg Bakke og videre mod vest anlagdes i 1770'erne. De åbne beboelseskarréer på Rådmands Steins Allé og Roskildevej er opført fra midten af 1930'erne og frem til begyndelsen af 50'erne. Bydelen mod syd var helt frem til slutningen af 50'erne udlagt til det i 1896 oprettede Koch'ske Handelsgartneri, og blev dermed det sidste større område på Frederiksberg, der bebyggedes: først med tvillingeskolerne Joakim Larsen Skolen og Sofus Franck Skolen fra (senere Skolen ved Norden Plads) og fra slutningen af 60'erne højhuset Domus Vista med det lavere butikscenter (Nordens Plads) samt boligblokkene syd for Johannes V. Jensens Allé. Området er et eksempel på den byudvikling, som også ses mange steder i Hovedstadens forstæder. Punkthusene "Søndermarken" med tilhørende filialbibliotek, butikker og børneinstitution er et tidligere eksempel på efterkrigstidens boligbyggeri opført af Frederiksberg forenede Boligselskab Sammen med de tilsvarende huse på Bellahøj introduceredes hér boligbyggeri i jernbeton.

20 Husene er desuden et af de få danske eksempler, der er baseret på funktionalismens førende teoretiker Le Corbusiers tanker om punkthuse, anlagt, så der blev størst muligt friareal. På stykket frem mod Søndre Fasanvej ligger på nordsiden af Roskildevej Solbjerg Kirkegård, der påbegyndtes 1865, og med et kapel fra 1870'erne og en række kendte frederiksbergeres gravsteder. Sydsiden domineres af Søndermark Kirkegård fra Den øvrige bebyggelse påbegyndtes i 1870'erne og rummede både bolig- og erhvervsbyggeri. Villakvarteret langs Pelargonievej opstod fra 1890'erne.

Vagtelve. Solsortvej. Drosselvej. Fuglebakkevej Egernvej. Godthåbsvænget. Godthåbsvej. Mathilde Fibigers. Fru Gyllembourgs Vej. Glæsels Vej.

Vagtelve. Solsortvej. Drosselvej. Fuglebakkevej Egernvej. Godthåbsvænget. Godthåbsvej. Mathilde Fibigers. Fru Gyllembourgs Vej. Glæsels Vej. Vest-turen ens e C N. Petersens Hoffmeyers s C.F. Richs Finsensvej s N. Jespersens Glahns Alle Philip Schous Solbjerg Have Julius Valentiners ergs H. Schneekloths Laurids Grøndalsvej vard C.F. Richs Moltkesvej

Læs mere

Thurøvej. Sprogøvej. Nyelandsvej. Solbjerg Plads. Solbjergvej. Jernbanestien. Sylows Alle. Hospitalsvej. Andebakken. Ved.

Thurøvej. Sprogøvej. Nyelandsvej. Solbjerg Plads. Solbjergvej. Jernbanestien. Sylows Alle. Hospitalsvej. Andebakken. Ved. Pelargonievej Øst-turen ej uritz Sørensens V Dalgas Boulevard P.G. Ramms Alle Stægers Alle lle andsvej Jyllandsvej Malthe Bruuns C.T. Barfoeds Ved Lindevangen Folkets Alle Broderskabsvej Frihedsvej Kronprinsensvej

Læs mere

Bygninger udtaget til PCB-undersøgelse

Bygninger udtaget til PCB-undersøgelse Ejerforhold Ejendom Adresse Funktion Bemærkninger Areal (kvm) Opført (år) 1 Leje Det Gule Hus, børnehus Rathsacksvej 12, 1862 Frederiksberg C Integreret institution 400 1912 2 Leje Margueritten, børnehus

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i foråret 2013, har der været sagt og skrevet meget om ændringerne. Formålet

Læs mere

Den moderne by vokser frem

Den moderne by vokser frem Den moderne by vokser frem Af stadsarkivar, ph.d. Henning Bro, Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksberg Stadsarkiv har i 2015 sat fokus på det moderne Frederiksberg, der voksede frem indenfor de seneste

Læs mere

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i

Læs mere

Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune

Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune Tilbud om lektiehjælp til børn og unge i Frederiksberg Kommune Skoleåret 2013/2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Domus Vista Bibliotek Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Søndermarken,

Læs mere

De gamle landsbyer. Tiden før 1700

De gamle landsbyer. Tiden før 1700 Fra landsby til storby De gamle landsbyer. Tiden før 1700 Udsigt fra Valby Bakke imod København på Frederik II s tid. (Kobberstik i Braunius: Theatrum urbium, 1587: Frederiksberg Stadsarkiv) Solbjerg Om

Læs mere

Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej 63 2000 Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2

Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C. Skolen på Duevej Duevej 63 2000 Frederiksberg. Skolen på La Cours Vej La Cours Vej 2 Oversigt over tilbud om lektiehjælp Tilbud på skoler, SFO er, klubber og eksterne tilbud Skolen ved Bülowsvej Fuglevangsvej 5 1962 Frederiksberg C Skolen på Duevej Duevej 63 Skolen på La Cours Vej La Cours

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan?

Busser på Frederiksberg. - Hvor og hvordan? Busser på Frederiksberg - Hvor og hvordan? 1 H.C. Ørstedsvej Finsensvej Howitzvej Smallegade Falkoner Allé Gl. Kongevej Kære Frederiksbergborgere Siden omlægningerne af bustrafikken på Frederiksberg i

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Familieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret

Familieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret Familieboliger Oversigt over almene familieboliger med kommunal anvisningsret Boligselskab Afdeling Adresse Frederiksberg Forenede Boligselskaber Broagerhus Mørk Hansens Vej 9-19 m.fl. 150 Familieboliger

Læs mere

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt

Vandet på. gennem 140 år. Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Af militære grunde er det nemlig forbudt Vandet på Frederiksberg gennem 140 år Indtil 1850 erne er Frederiksberg en landsby ved foden af Frederiksberg Slot. Hvis man oppe fra slottet kigger ind mod København, støder øjet ikke mod ret mange bygninger

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

oplev Søndermarken Den historiske folkepark

oplev Søndermarken Den historiske folkepark oplev Søndermarken Den historiske folkepark BAG SØNDERMARKEN VALBY LANGGADE N SØNDRE FASANVEJ PILE ALLÉ ZOO ROSKILDEVEJ FREDERIKSBERG SLOT 0 100 200 METER Statue af Adam Oehlenschläger Norske Hus Mindehøjen

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Forslag til vedligeholdelsesprogram 2013 Kørebaner, Cykelstier, Parkeringsarealer, Buslommer. Falkoner Allé

Forslag til vedligeholdelsesprogram 2013 Kørebaner, Cykelstier, Parkeringsarealer, Buslommer. Falkoner Allé BILAG 2 Forslag til vedligeholdelsesprogram 2013 Kørebaner, Cykelstier, Parkeringsarealer, Buslommer Trafikveje Falkoner Allé Falkoner Allè Mellem Frederiksberg Centret og Godthåbsvej. Belægningen har

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv

Den grønne Hovedstadsmetropol. Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Den grønne Hovedstadsmetropol Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Før 1850 Naturen som produktions- og ressourcegrundlag < > Barokkens og guldalderens natursyn Lukkede herregårdsparker

Læs mere

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol

Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Fra: Fæstningshovedstad Til: Hovedstadsmetropol Hovedstadsområdets by- og bebyggelsesudvikling 1850 1950 Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d. Frederiksberg Stadsarkiv Hovedstadens to byer 1850-1890 KØBENHAVN

Læs mere

Frederiksberg Rådhus. Christianshavn St. Hovedbanegården. Vesterport St. Operaen

Frederiksberg Rådhus. Christianshavn St. Hovedbanegården. Vesterport St. Operaen mandag - fredag 0.17 0.23 0.28 0.36 0.39 0.42 0.52 0.59 1.02 1.09 1.16 0.47 0.53 0.58 1.06 1.09 1.12 1.22 1.29 1.32 1.39 1.46 1.16 1.22 1.26 1.32 1.34 1.37 1.46 1.51 1.53 1.59 2.06 2.02 2.04 2.07 2.16

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Gyldig fra 26 januar 2014. Samlet køreplan for Movia H

Gyldig fra 26 januar 2014. Samlet køreplan for Movia H Gyldig fra 26 januar 2014 Samlet køreplan for Movia H 2014 1A Busrute Zone Stoppesteder Dyrehavevej Strandvejen Hellerup St. Strandvejen Østerbrogade Dag Hammarskjölds Alle Oslo Plads Store Kongensgade

Læs mere

oplev frederiksberg have

oplev frederiksberg have oplev frederiksberg have Den romantiske landskabshave SØNDRE FASANVEJ N SCHWEIZERHUS ROSKILDEVEJ ELEFANTHUS ZOO FASANGÅRD 4 5 SØNDERMARKEN FREDERIKSBERG SLOT DET KGL. DANSKE HAVESELSKABS HAVE FREDERIKSBERG

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter

Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Kollegiet begynder i 1873 Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort bygningskompleks, som de færreste

Læs mere

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer

RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer RIALTO OG FREMTIDEN - Volumenstudie og referencer INDHOLD INDLEDNING 2 Kort over området RIALTO TEATRET I DAG 3 Eksisterende forhold MODEL A 6 Beskrivelse Volumenstudier Referencebilleder MODEL B 9 Beskrivelse

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 37 1 Sammenfatning At arrangere de naturgivne

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\ t \ t \fe6718f6-38f1-4a1f...

file://d:\migrationserver\work\ t \ t \fe6718f6-38f1-4a1f... Page 1 of 2 From: handicapraad@frederiksberg.dk Sent: 02-06-2014 17:38:45 To: Sara Sigvaldason CC: Bolette Østberg (frederiksberg@hoereforeningen.dk); Flemming Nielsen (SSA Ledelse); Hans Henrik Plange;

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Fra kaserne til boligområde

Fra kaserne til boligområde Fra kaserne til boligområde - en artikel fra Byggeri 9-2009 Fra kaserne til boligområde Slottet, der tidligere har rummet kasernens administration, accentuerer lejrens akse. Nyfortolkning af kasernebygninger:

Læs mere

Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser

Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER Revideret 7. januar 2012 Notat Oversigt over ændringer i kommuneplanens rammebestemmelser Følgende notat redegør for ændringerne i rammebestemmelserne i Kommuneplan 2013 i forhold

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

EAN-numre i Frederiksberg Kommune (i alfabetisk orden)

EAN-numre i Frederiksberg Kommune (i alfabetisk orden) EAN-numre i Frederiksberg Kommune (i alfabetisk orden) Beskrivelse EAN-nummer Adresse Postnummer 19M-puljen, Åben Dialog 5798009174475 Smallegade 1 2000 Frederiksberg Aftenklubben 5798009174376 Vesterbrogade

Læs mere

EAN-numre i Frederiksberg Kommune (i alfabetisk orden)

EAN-numre i Frederiksberg Kommune (i alfabetisk orden) EAN-numre i Frederiksberg Kommune (i alfabetisk orden) EAN-nummer Beskrivelse Adresse Postnummer 5798009171795 Børnehuset Sankt Jørgen Vodroffsvej 44-48 1900 Frederiksberg C 5798009171788 Børnehuset Valhalla

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011

Boliger. Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Boligbebyggelsen Teglsøhuse Nivå 2011 Masterplan for parkmæssig boligbebyggelse i det centrale Nivå, 32.000 m² Campinghytter 2011 Samarbejde med Scandibyg om udvikling af kompakte ferieboliger Himmelev,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Borups Allé København

Borups Allé København Når alle de fornuftige detaljer er på plads, står du tilbage med den vigtigste; Føles stedet rigtigt Borups Allé 177 2400 København Effektiv arealudnyttelse - ned til 14 m² pr. arbejdsplads God beliggenhed

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet - Frederiksberg Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet - Frederiksberg

Læs mere

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/6 På en pragtfuld solskinsdag med skyfri himmel var 40 medlemmer af Byens Netværk samlet på Frederiksberg til

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg

Forord. Filosofien bag det grønne Frederiksberg 1 Forord Filosofien bag det grønne Frederiksberg Frederiksberg har altid været grøn næsten lige fra begyndelsen. Allerede i begyndelsen af 1700-tallet blev der anlagt mægtige haver uden om det nyopførte

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

HUS. Nr.12 December 2010! 10.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte AVI SEN. til lykke med dagen

HUS. Nr.12 December 2010! 10.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte AVI SEN. til lykke med dagen HUS Nr.12 December 2010 10.årgang OK-Hjemmet Thea Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte AVI SEN til lykke med dagen Kære alle med tilknytning til Thea. Det kimer nu til julefest, det står

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Sundbyvester Plads. Lergravsparken St. Bella Center St. Ørestad St.

Sundbyvester Plads. Lergravsparken St. Bella Center St. Ørestad St. mandag - fredag 0.10 0.15 0.24 0.31 0.39 0.42 0.51 0.58 1.04 0.30 0.35 0.44 0.51 0.59 1.02 1.11 0.50 0.55 1.04 1.11 1.19 1.22 1.31 1.38 1.44 1.20 1.24 1.32 1.39 1.47 1.50 1.59 1.50 1.54 2.02 2.09 2.17

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby

Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 11. januar 2017 Nye kollegie-, ungdoms- og familieboliger ved Tranekærvej i Vejlby Dette materiale omhandler et område nær dig. Der planlægges for en boligbebyggelse

Læs mere

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n

Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Historisk selskab for Nykøbing Sjælland o om e n Lokalhistorisk forening for Nykøbing Sjælland og omegn Det er foreningens formål, at udbrede kendskabet til Nykøbing og egnens historie, at arbejde for

Læs mere